Aalborg Amt:Amtskort
Aalborg Amt hørte i middelalderen under Himmersyssel, dog hørte Kær Herred, nord for Limfjordenunder Vendsyssel; I 1542 blev det til Aalborghus Len, og efter forskellige omrokeringer oprettedes Aalborg Amt i 1793. I amtet ligger købstæderne Aalborg, Løgstør, Nibe og Nørresundby.
 

Beskrivelse af amtet fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III (1898):

NB: Teksten er endnu ikke korreturlæst efter OCR​​​​​​​

​​​​​​​Aalborg Amt ligger paa begge Sider af Limfjorden: den mindste Del, Kjær Herred, N. for denne, i øvrigt begrænset mod 0. af Kattegat, mod N. og V. af Hjørring Amt (Dronninglund, Børglum og Hvetbo Hrd.), fra hvilket det til Dels adskilles ved Gjer Aa og Rye Aa; den største Del, Himmerland eller Himmersyssel, beliggende S. for Fjorden, begrænset mod 0. af Kattegat, mod S. af den omtr. 5 Mil lange Mariager Fjord samt Randers Amt (Onsild Hrd.), hvorfra det for en Del adskilles ved Onsild Aa, og Viborg Amt (Rinds Hrd.), mod hvilket Lerkenfeld Aa til Dels danner Grænsen, mod V. og N. af Limfjorden. Til Amtet høre Egholm og Livø samt nogle mindre Holme i Limfjorden. Dets største Udstrækning fra V. til 0. er omtr. 9, fra N. til S. henved 9 Mil. I den store, sydl. Del er Overfladen for det meste højtliggende og bakket, særlig i Midten, hvor Rolds Bavnehøj hæver sig til 364 F., 114 M.; dog er en stor Del af Landet opfyldt af Plateauer af indtil 300 F. Højde og derover. Mod 0. falder Højdepartiet af til den lavtliggende og jævne Egn ved Kattegat, hvor den lille Vildmose ligger; mod V. fortsættes Bankerne derimod flere Steder helt ud til Limfjorden. Den mindste, nordl. Del, Kjær Hrd., er i det hele mere lavtliggende, kun i Midten opfyldt af Banker, som Hammer Bakker (højeste Punkt 281 F., 88 M.), der ere en Fortsættelse af Højdepartierne S. for Fjorden; mod 0. falde de bakkede Jorder af til Egnen ved Kattegat, mod V. gaar Landet over i en stor Slette, hvoraf en Del dækkes af den store Vildmose. M. H. t. Jordblandingen og Frugtbarheden frembyder Amtet store Forskelligheder, dog mindre end de to andre nordjydske Amter. Ved Matr. gik der gnmstl. 28 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (35 7 Td. Hrtk. paa 1 □ Mil, svarende til Takst 4, 5 ), og i gnmstl. Frugtbarhed bliver Amtet det fjerdelaveste af Jyllands Amter, idet kun Hjørring, Ribe og Ringkjøbing Amter staa lavere. Af de mange smaa Vandløb, der i den sydl. Del søge ud til alle Sider, mærkes Trend Aa mod V. til Livø Bredning og Østeraa og Lindenborg Aa mod N. til Limfjorden; i den nordl. Del nævnes Lindholm Aa, der falder i Limfjorden over for Aalborg.

Amtets Størrelse var ifl. Arealopgorelsen 1896: 52, 7 □ Mil (2902,!

Trap: Danmark, 3. Udg. IV.

□ Km.), det storste af de nordjydske Amter, og kun Viborg, Ringkjobing og Ribe Amter ere storre. Af det saml. Fladeindhold udgore de 4 Købstæder kun 0, 3 □ Mil (IS, 3 Q Km.). Det opmaalte Fladeindhold, hvori Soplanens Vandareal (708 Td. Ld.) ikke er medregnet, opgjordes 16 / 7 1896 til 525,386 Td. Ld. (omtr. 288,962 Hekt.). Heraf var besaaet Fladeindhold 171,195 (deraf med Hvede 121, Rug 40,344, Byg 24,832, Havre 67,OSS — heraf 19,06S graa Havre —, Blandsæd til Modenhed 7641, Boghvede 59S, Bælgsæd 205, Spergel 2471, Kommen og Raps 13, Frøavl 249, Kartofler 14,297, Gulerødder 430, Foderroer 6054, Grøntfoder 6785, Havesager 65); der henlaa til Brak 26,867, til Høslæt 33,866 og Afgræsning 100,035, Engarealet var 40,189. Fladeindholdet af Have var 2712, af Skov 24,615 bevoksede og 2103 ubevoksede Arealer, Tørvemoser 29,525, Kær og Fælleder 28,514, Hegn og Læplantninger 413, Byggegrunde, Veje osv. 9704 Td. Ld. Af væsentlig ubenyttede Arealer var der Heder med 52,018, Flyvesand og Klit med 675, Stenmarker med 1530 og endelig af Vandareal foruden Søplanen 1425 Td. Ld. Inden for Kornarealet er Dyrkningen af Havre mest udbredt, dog er ogsaa Rugarealet forholdsvis betydeligt, medens Dyrkningen af Hvede er ganske forsvindende; m. H. t. Bygavlen staar Amtet, som rimeligt er, tilbage for de mere frugtbare af Jyllands Amter, men den spiller dog en storre Rolle her end i Hjørring Amt og i de vestjydske Amter. Af de øvrige Høstafgrøder skal nævnes Spergel til Modenhed, hvortil kun Ringkjobing Amt af alle Landets Amter anvender et større Areal, Kartofler, der indtager et langt større Areal (c. 1 1 / 2 □ Mil) end i noget andet Amt i Landet, og Grøntfoder, hvortil der anvendes meget store Strækninger, navnlig i Sammenligning med andre jydske Amter (bortset fra Hjørring). Afgræsnings- og især Høslætarealerne ere meget betydelige, og det samme gælder Engene, hvoraf kun Ribe og Ringkjobing Amter have mere. Brakarealet er her, ligesom i Thisted Amt, af ringe Udstrækning i Forhold til de besaaede Strækninger. I øvrigt skal nævnes de store Arealer, som Moser og Kær udgøre (Store- og Lille-Vildmose), langt mere end i noget andet Amt. Skovarealet er ikke betydeligt, selv om Amtet er det skovrigeste af de tre nordjydske Amter. Inden for de væsentlig ubenyttede Arealer er det især Hedearealet, der er fremtrædende, og det udgør baade absolut og forholdsvis en betydelig Del af Amtets hele Areal.

Af Husdyr fandtes 15 / 7 1898: 29,510 Heste, 115,274 Stkr. Hornkvæg ' (deraf 62,597 Malkekøer), 101,660 Faar, 65,372 Svin, 6 Æsler, 1444 Geder og 2726 Kaniner. Kvægavlen er af stor Betydning; sættes Kreaturstyrken i Forhold til Arealet, staar Amtet vel tilbage for de ostl. Amter og naar heller ikke de to andre nordjydske Amter, men i Forhold til Folketallet gaar det dog op over alle disse og staar kun tilbage for de tre vestjydske Amter. Det er især Antallet af Faar og Hornkvæg, som er meget

betydeligt, og inden for det sidste spiller Studefedning endnu en ret fremtrædende Rolle. I øvrigt er Bevægelsen inden for Kreaturholdet i den nyere Tid den samme her som i andre jydske Amter: en stærk Opgang i Antallet af Malkekoer og Svin og ligeledes i Antallet af Heste, men Nedgang i Faareholdet. Baade af Hingste og Tyre høre de Heste til jydsk Race; af Væderne ere de fleste af Southdown- og Landracen (Kødfaar), men der fandtes dog ogsaa en Del af Dishleyracen. Inden for Fjerkræavlen er Hønseholdet ikke særlig stort, hvorimod der findes mange Ænder og Gæs; i 1898 taltes 343,985 Høns, 1528 Kalkuner, 46,857 Ænder og 25,716 Gæs. Antallet af Bistader var ret betydeligt, 7515.

Det hele Ager og Engs Hartkorn og halverede Skovskyldshrtk. var l /i 1899: 18,348 Td.; deraf var Købstædernes 212. Landdistrikternes og Hdpls. Hartkorn Vi l 895 (18,200) fordelte sig saaledes, at der fandtes 112 større Landbrug paa 12 Td. Hrtk. og derover med 2449 Td., 4128 Bøndergaarde (1-12 Td. Hrtk.) med 13,641 Td., 7549 Huse (under 1 Td. Hrtk.) med 2002 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 106 Td. Hrtk. Endvidere var der 2006 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare 4011 med 15,154 Td. Hrtk. Selvejergaarde, 32 med 160 Td. Hrtk. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte, 5 med 18 Td. Hrtk. i Arvefæste uden denne Ret samt 192 med 7 58 Td. Hrtk. alm. Fæstegaarde paa Livstid. Af Husene vare 8095 med 1868 Td. Hrtk. Selvejer og Arvefæstehuse, hvoraf 1133 jordløse. Af Fæste- og Lejehuse fandtes 1460 med 134 Td. Hrtk. (deraf 843 jordløse). Som Følge af den gennemgaaende lave Bonitering findes der kun faa Gaarde med et større Hartkornstilliggende; derimod er Antallet af Gaarde paa 4-8 Td. Hrtk. ret betydeligt, kun Aarhus og Randers Amter have flere, og ogsaa i Klasserne med mindre Hartkornstilliggende er Antallet forh. betydeligt; i det hele er dog det saml. Antal Brug ikke særlig stort i dette Amt. Hvad Besiddelsesmaaden angaar, er Selveje langt det almindeligste; af Arvefæstegaarde er Antallet meget ringe, og i alm. Fæste paa Livstid findes heller ikke mange; dog er det det af Jyllands Amter, som har flest saadanne. Ogsaa inden for Husbruget er Selveje det mest udbredte, selv om der af Husene med Jord findes flest i Fæste og Leje her blandt Jyllands Amter; ligeledes af de jordløse Huse er der en Del i Fæste og Leje, dog færre end i Randers og Hjørring Amter.

Folketallet var l / s 1890: 104,790 (1801: 45,627, 1840: 60,684, 1860: 76,562, 1880: 95,338), hvoraf de 4 Købstæder 24,357 og Landdistrikterne 80,433. M. H. t. til Befolkningstætheden staar dette Amt langt tilbage for de tre østl. Amter, og det er ogsaa det daarligst befolkede af de tre nordl., men staar over de tre vestl. Paa 1 □ Mil kom der i 1S90: 1992 Mennesker (36, 18 paa 1 □ Km.). Inddeler man Befolkningen i Xæ-ringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes For-

sørgere, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at 5906 levede at immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere, Videnskabsmænd osv.), 53,197 horte til Jordbrugernes Klasse, 244 til Gartnernes, 1052 til Fiskernes, 20,384 til de industridrivendes, 6929 til de handlendes, 722 til de sofarendes; der var 9804, som horte til Gruppen „andre Erhverv", hovedsagelig „forskellig Daglejervirksomhed", 4235 levede af deres Midler, og 2317 vare under Fattigvæsenet. Som det ses, er Landbruget Hovederhvervet, og over Halvdelen af Befolkningen har sit Underhold herved; men det har dog forholdsvis set ikke den Betydning som i de andre nordl. og i de vestl. Amter, medens paa den anden Side Industri og Handel giver Brødet til flere i dette Amt; det danner med Hensyn hertil et Overgangsled mellem de østl. og Jyllands øvrige Amter. Der er langt færre, som have deres Erhverv af Søen her end i de to andre nordjydske Amter, medens forholdsvis mange leve af deres Midler.

Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret 1 l 4i lS9131 / 3 l$98. Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsens Hrtk. 309,355 — 17 Kr. pr. Td. —, Bidrag fra Købstæderne 3026, Tilskud fra Kommuner til Fællesanliggender 11,384, Indtægt af Aktiver 12,541; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsen 134,928, Medicinalvæsen 79,729, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 61,023, Amtsskolefond 20,928, Dyrlægevæsen 6043, Regulering af Vandlob 1848, Amtsraadet 4499, til Jærnbaneanlæg 131,486 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede 31 / 3 1898 i Panteobligationer og Kapitaler 584,295, i faste Ejendomme, som ikke give Udbytte, 445,000 og skyldte 847,879 Kr. bort. Amtsfattigkassen udredede s. A. til døvstummes Oplæring 5547, til Idioters Underhold m. m. 2662, og fik sine væsentligste Indtægter fra l / 4 pCt. Afgiften 754, Bøder 1327 og i Henhold til Plak. 1845 814 samt i Tilskud fra Amtsfonden 4200 Kr. — M. H. t. Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For Sognekommunerne anføres af Indtægterne følgende: de paalignede Skatter udgjorde 1897 paa Hartkornet 399,985 (gnsmtl. 22 Kr. pr. Td. Hrtk.), paa Formue og Lejlighed 174,905, Indtægt af Aktiver 8168, Afgifter efter Næringsloven 30,295; desuden udrededes Naturalarbejde uden for Paaligningen til en samlet Værdi af 26,741 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 187,981, Skolevæsen 251,243, Alderdomsunderst. 105,933 (deraf 49,507 i Tilskud af Staten), Vejvæsen 70,496, Udgift ved Sogneraadene 9064, Bidrag til Jærnbaneanlæg 102,484 Kr. Sognekommunerne ejede i Slutn. af 1897: i Kapitaler 116,964, i faste Ejendomme 2,162,292 og skyldte 950,908 Kr. bort. Under Sogncraadcnes Bestyrelse stod Legater til et samlet Beløb af 28,383 Kr. M. H. t. Beskatningens Højde svarer Amtets Paaligning paa Hartkornet (til Amt og Sogne) til Jyllands Gennemsnit, medens Formue- og Lejlighedsskatten udregnet med Hrtk. som Sammcnligningsmaalestok er lavere end Gennemsnittet for Landsdelen,

og det laveste efter Randers Amt. Lægges de to Skattebeløb sammen, bliver det saml. Belob derfor ogsaa lavere, men Vejle, Aarhus Amtsraadskreds og Randers Amt udskrive dog et mindre Beløb pr. Td. Hrtk. Skatten pr. Td. produktivt Areal er lav; kun Ringkjøbing og Ribe Amter vise et mindre Belob. I Forhold til Høstværdien er Paaligningen ogsaa meget lav, kun Ringkjøbing Amt har et lavere Beløb af Jyllands Amter.

Amtet bestaar af Købstæderne: Aalborg, Nørre-Sundby, Nibe og Løgs/ør og Herrederne: Kjær, Fie skum, Hornum, Helium, Hindsted, Aars, Gis lu m og Slet.

Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraadsdistrikt, der har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 66 Sognekommuner.

Amtet udgør en Del af 7. Landstingskreds og har 5 Folketings-kredse.

I gejstlig Henseende hører Amtet dels under Aalborg, dels under Viborg Stift. Det omfatter 6 Provstier (hvoraf de to første under Aalborg Stift): 1) Aalborg Købstads (foruden Købstaden: Budolfi Landsogn af Hornum Hrd. og Nørre- og Sonder-Tranders Sogne af Fieskum Hrd.), 2) Kjær, 3) Fieskum og Hornum, 4) Hindsted og Helium, 5) Aars og Gislum og 6) Slet.

I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 4 Købstads-jurisdiktioner, 5 Landjurisdiktioner: 1) Kjær Herred, 2) Aalborg Birk og Fieskum Hrd., 3) Hornum Herred, 4) Slet og Aars Herreder og 5) Helium og Hindsted Herreder. Gislum Herred er forenet med Rinds Hrd. i Viborg Amt til een Jurisdiktion.

Amtet hører til 5. Udskrivningskreds og til Aalborg Stifts-fysikat; der er 5 Lægedistrikter: 1) Aalborg Købstads, 2) Kjær Herreds, 3) Farsøs, 4) Nibes og 5) Aalborg Amts sondenfjordske. M. H. t. Oppebørselen af Skatter danner Amtet eet Amtstuedistrikt. Amtet har for Tiden 7 Branddirektorater: 4 for Købstæderne og 3 for Landdistrikterne (et for Kjær, Fieskum, Hornum og Helium Hrd., et for Slet og Aars Hrd. og et for Hindsted og Gislum Hrd., det sidste under Brand-direktoratet i Hobro).

Aalborg Amt hørte, med Undtagelse af Kjær Hrd., der laa ind under Vendsyssel (Vendelbo Stift), til Himmersyssel (i Vald. Jrdb. Himbersyssel, hvis Navn man har villet aflede af Cimbrer), hvortil ogsaa Rinds Hrd. i Viborg Amt regnedes. Fra 1660 dannede Himmerland, med Undtagelse af Rinds Hrd., der horte til Hald Amt, og Gislum, der horte under Mariager Amt, Aalborghus Amt, hvilket 1714 forenedes med Aastrup, Børglum og Sejlstrup Amter (se S. 6); 1793 oprettedes det nuv. Aalborg Amt.

Litt.: C. Christensen, A. Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhusholdningsselskabet, Kbh. 1832.

Kilde: https://archive.org/