Holbæk



Købstaden Holbæk ligger i Merløse Herred under 55° 42′ 59,16″ n. Br. og 0° 51′ 45,65″ v. L. for Kbh. (beregnet for Kirketaarnets Spids) langs den sydlige Bred af Holbæk Fjord. Byen ligger paa et ned til Fjorden skraanende Bakkedrag (højeste Punkt i Algade er 42½ F., 13,7 M., over Havet), og mod Landsiden er den omgiven af et ret kuperet Terræn, fra hvis Højder (som Maglebjærg, Ø. for Byen, og Signalbankerne, mod V.) der er en god Udsigt over Fjorden og Byen; men Omegnen mangler Skov. Byen tager sig bedst ud set fra Fjorden, hvor der findes flere bratte Skrænter. Holbæk ligger ad Landevejen fjernet omtrent 8 Mil fra Kjøbenhavn, 4 M. fra Roskilde, 6 M. fra Kalundborg, 6½ M. fra Nykjøbing og 4½ M. fra Ringsted; ad Jærnbanen er Afstanden fra Kbh. 8,9, fra Roskilde 4,7 og fra Kalundborg 5,8 M. Byens største Udstrækning er 1825 Al. fra V. til Ø., medens den fra N. til S. strækker sig 1200 Al. Den fra V. til Ø. gaaende Hovedgade er den meget brede Algade, der paa sit bredeste Sted (50 Al.) kaldes „Torvet“. Mod V. udmunder Gaden i Landevejen til Kalundborg, medens den mod Ø. fortsættes i den snævrere Gade Labæk (tidligere Navn for en særskilt Bydel). Fra det Sted, hvor Algade og Labæk støde sammen, udgaar mod S. Smedelundsgade, der løber ud til Landevejen til Roskilde og Ringsted. Hovedfærdselen gaar gennem Algade, Smedelundsgade og Nygade, der fra Algade fører op til Jærnbanestationen. Byen har et net Udseende og gør et ret velhavende Indtryk; saavel Hovedgaden som de vigtigste Sidegader ere paa ny brolagte i de sidste 20 Aar, og hele Byen er forsynet med fuldstændigt Kloaksystem. Trods sin ret ærværdige Alder har den dog som de fleste af vore Købstæder et helt nymodens Præg, og den har kun bevaret meget faa gamle Huse, ligesom kun faa Gadenavne tale om Fortiden. Ved Midten af 19. Aarh. bestod Hovedvirksomheden i Omsætning af Korn, der tilførtes Byen fra et meget udstrakt Opland og udførtes til Udlandet til Søs. Efter at Landets Kornudførsel er ophørt, benyttes Søvejen navnlig til Indførsel af forskellige Varer, især Kul, Trælast, Foderstoffer og Hvede, og Søfarten er taget en Del til, efter at Indløbet til Isefjorden er uddybet. Uagtet Byens Opland er væsentlig formindsket ved Jærnbanen og Opkomsten af mange Handelspladser, er Søgningen til Byen ikke aftagen, og Byen har været i en stadig jævn Fremgang. Byens Befolkning er driftig og foretagsom, og de mange Nybygninger og kommunale Arbejder, der ere foretagne i de sidste 30 Aar, som Kirken, Skolerne, Gas- og Vandværket, Udvidelser af Havnen m. m., vidne om, at Byen er taget til i Velstand.

Holbæks Købstadsgrund udgjorde 1895 1,009,630 □ Al. (omtr. 72 Td. Ld.), og Byen havde samme Aar 26 Gader og Stræder. I 1896 vil 217,870 □ Al. af Markjorderne blive inddragne under Bygrunden. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890: 304 (i Beg. af 1895 var der 370, hvoraf 264 paa den egentlige Bygrund). Hele det ved Matrikuleringen opmaalte Fladeindhold af Byen med tilhørende Markjorder var 1417 Tdr. Ld. (1895: 1481); deraf var i 1888 besaaet 810, Afgræsning, Høslæt, Brak, Eng m. m. 517, Haver 22, Skov 1, Moser og Kær 3, Byggegrunde 30 og Hegn, Vandareal m. m. 34. Det samlede Hartkorn for Markjorderne var 1/1 1895 ansat til 156,67 Tdr. En stor Del af Markjorderne, der alle ere udskiftede, drives under Ejendomme i Byen, men der findes ikke faa større eller mindre Avlsbrug med selvstændige Bygninger paa Markjorderne; over 12 Tdr. Hrtk. ere Avlsgaardene Nyvangsgaarden (med 38¾ Td. Hrtk., 355 Tdr. Ld. Ager; 2 Lejehuse; omtr. 35 Tdr. Ld. i Grandløse Sogn.) og Wegenersminde (16½ Td. Hrtk., 205 Tdr. Ld., hvoraf 147 i Grandløse Sogn) samt Gaarden Vilhelmslyst (19 Tdr. Hrtk., 173 Tdr. Ld.; under Gaarden drives 6½ Td. Hrtk., 51 Tdr. Ld., Lejejord; af det samlede Areal, 224 Tdr. Ld., er 5 Eng, Resten Ager). Henved 100 Tdr. Ld. af Markjorderne, der tidligere vare henlagte til Byfoged- og Borgmesterembedet, ere if. Lov af 1/4 1889 overtagne af Holbæk Kommune til en Taksationssum af 59,022 Kr., hvoraf indtil videre svares 4 pCt. til Staten. Jorderne ere delte i 9 Lodder og bortforpagtede.

Bygningernes samlede Brandforsikringssum udgjorde April 1895 5,324,122 Kr. (Antal af Forsikringer 375).

Med Holbæk er ikke forenet noget som særskilt Kommune bestaaende Landdistrikt. Tidligere (ligesom endnu efter Matriklen) regnedes til Holbæk Sogn Holbæk Slots Ladegaard og en Del af det til denne liggende Bøndergods (i alt omtr. 100 Tdr. Ld.), som nu er henlagt til Merløse Sogn if. kgl. Resol. af 26/10 1824. Dette har haft den uheldige Følge, at en fremmed Kommune og Jurisdiktion støder umiddelbart op til den egentlige Bygrund

HOLBÆK.





mod V. og S., saa at Byens Udvidelse maa foregaa i den fremmede Kommune. Her bo saaledes mange, der have deres Virksomhed i Byen, og her er flere Etablissementer, der ere knyttede til den. Ved kgl. Resol. af 14/2 1878 og 19/5 1893 ere nogle Arealer af Merløse Sogn indlemmede i Holbæk.

*

Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner fremhæves følgende:

Holbæk Kirke.

Kirken (St. Nicolai). Indtil 1869 stod paa omtr. samme Plads (lidt vestligere) som den nuv. Kirke den gamle St. Lucii Kirke, der tilhørte Sortebrødreklosteret, hvis nordre Fløj den udgjorde (se nærmere S. 381). Det var en Murstensbygning i Spidsbuestil med et Midtskib og to smalle Sideskibe; Koret havde mangesidet Afslutning, og Rummet var dækket med Hvælvinger. Imod V. var der et (senere tilføjet) højt Taarn med takkede Gavle og et smalt Spir (midt paa Taget opsattes 1729 et Spir), samt paa Nordsiden et Vaabenhus, vistnok fra Frederik II’s Tid, og paa Sydsiden et Sakristi og „Hellegaards Kapel“. Den indre Længde var 51¾ Al., Taarnet med Spir var 78 Al. højt. Altertavlen var udstyret med Billedskærerarbejde (om det øvrige i den gamle Kirke se nærmere nedenfor; se om den gamle Kirke Friis’ Bog om Holbæk). Paa Grund af Brøstfældighed maatte imidlertid denne Kirke nedbrydes 1869, og en ny opførtes efter Tegn. af Etatsraad Chr. Hansen. Grundstenen blev nedlagt 14/10 1869, Kirken indviedes 20/5 1872.

Den nye Kirke blev i Modsætning til den gamle lagt i Retning fra Nord til Syd. Den er opført af røde Mursten i Rundbuestil og i Korsform med en kantet Korrunding i S. og et Taarn i N.; dette er forneden aflang firkantet, men gaar foroven over til en ligesidet Firkant og øverst til en Ottekant med smaa Spidsgavle, hvorfra et Spir hæver sig. Taarnets Højde er 71½, Skibets indre Længde 49¾, dets Bredde 17¾ og Højden 20 Al. Kirkens Indre er dækket af et Træloft med Kasetter (kun Korrundingen har hvælvet Loft), Væggene ere malede som Kvadre, og Korrundingen er smukt dekoreret (da Malingen paa Grund af Fugtighed ikke havde holdt sig, blev den 1878 paa ny malet indvendig efter Udkast af Prof. Aagaard). Kirkens største Smykke er Altertavlen, malet 1873 af Carl Bloch: Christus med Barnet. Rammen om Altertavlen, Prædikestol og Døbefont ere nye og udførte i Træ efter Tegn. af Kirkens Bygmester; men i øvrigt er der bevaret meget af det gamle Inventarium. Deribl. nævnes det gamle Orgel, fra omtr. 1557, udvidet 1723 (ved Gave af Købmand Peder Pedersen), 6 LysekronerDen ene meget smukke lysekrone er skænket af Familien Sandøe, der har levet i Holbæk i en Række af Aar og indtaget en anset Stilling. Et Medlem af den, Marie Hansdatter Sandøe, blev 1752 gift med Købmand Hans Rasmussen og blev saaledes Bedstemoder til de to berømte Brødre Hans Chr. og Anders Sandøe Ørsted. , 2 Alterstager, Kirkeuret, 3 Kirkeklokker, hvoraf den ældste er fra den senere Middelalder, m. m. Tillige er der bevaret en Del Epitafier og Mindestene: I østre Korsarm findes et nylig restaureret Epitafium af Træ over Raadmand Peder Jensen, † 1649, og Hustru Margrethe Nielsdatter med deres Portrætter; ligeledes er der et Brystbillede af Borgmester Anders Schult, f. 1629, med Hustru og 4 Børn. Et større karakteristisk Epitafium af Træ over Kancelliraad Schougaard, Vinhandler, Borgmester og Amtsforvalter i Holbæk, † 1739, paatænkes restaureret og opsat i Kirken. I Vaabenhuset er der indmuret Mindestene over Befalingsmand paa Holbæk Slot, Mogens Pax til Torup, † 1642, og Hustru Beritte Mundt, † 1652; Borgmester Anders Larsøn Grubbe, † 1726 (med en karakteristisk Indskrift); Legatstifteren, „Negotiant og Handelsmand“ Peder Pedersen, † 1723; Legatstifteren, Købmand Anders Andersen Borch, † 1837, og Hustru Inger Eleonora, f. Kornerup, † 1826 (paa Kirkegaarden findes et Gravmæle over dem); Legatstifteren, Tømrermester J. Chr. Fugl, † 1884. Endelig er der sammesteds anbragt en Del af et Epitafium over Borgmester Mogens Christensen, † 1645, med Billeder af 7 voksne Personer og 2 Børn, og en Del af et Epitafium, hvorpaa en Familie paa i alt 14 Personer er afmalet, uden Navn eller Aarstal. Ved Opgangen til Taarnet fra Vaabenhuset er der en Fortegnelse over Kirkens Præster og en Mindetavle over Else Rasmusdatter, Raadmand Søren Nielsens Enke, fra 1643.

Tæt op til Kirken ligger Ligkapellet, en af røde Mursten opført Bygning med kamtakkede, blindingsprydede Gavle, Tandsnitsskifte under Tagskægget og store spidsbuede Vinduer. Oprindelig udgjorde Kapellet den søndre Fløj af Sortebrødreklosteret (se S. 381); men efter at Munkene vare dragne bort og Bygningerne af Chr. III skænkede Byen, tillod Fred. II 21/7 1575, at den søndre Fløj maatte indrettes til Raadhus, og som saadant benyttedes den til 1844. Bygningen indeholdt to Stokværk foruden Kælder; i nederste Stokværk var der Lokaler for By- og Herredstinget, Arkivrum samt, i en mod Ø. fremspringende lille, lav Halvtagsbygning, Borgerarrest; i øverste Stokværk fandtes Arresterne og Arrestforvarerens Bolig. Da Byen i 1844 fik et nyt Raadhus, blev det gamle en Tid benyttet som Fattighus, indtil det 1863, efter Etatsraad Chr. Hansens Plan, blev indrettet til Ligkapel (for 5500 Kr.), ved hvilken Lejlighed Murene, der for største Delen hidrørte fra Munketiden, bleve underkastede en grundig Restauration, Gavlene prydedes med Blindinger og Kamme, de to Stokværk gjordes til eet, og den lille Halvtagsbygning fjernedes. Medens Opførelsen af den nye Kirke stod paa, benyttedes Kapellet som Kirke. I Kapellet er der indmuret nogle af de ældre Ligstene fra den gamle Kirke, nemlig over Lensmanden Verner Parsberg, † 1487; Fru Lene Tønnesdatter (Rønnov), † 1490; Fru Kirstine Tidemand, † 1527, Lensmanden Markor Tidemand til Søbo, † 1549, og hans Hustru Fru Karen Bølle til Hellerup, † 1582, (disse 4 Ligsten ere aftegnede af S. Abildgaard); en Sten med to Præster i Ornat og med en lat. Omskrift, der melder, at her hviler Esbern Lauritsen, † 1633, og Johan Petersen, Medtjener, † 1611; en rigt udhugget Sten over Lensmanden Christoffer v. Festenberg, kaldet Pax, til Torupgd., † 1608, og Hustru Sofie Galt, † 1603, til Kindholm; i Stenen er der udhugget Billeder af dem og 3 Børn, langs Randene Vaabener.

Paa den gamle, nu nedlagte Kirkegaard findes i det sydøstlige Hjørne en muret Grav, hvori der ved den gamle Kirkes Nedbrydelse nedsattes en Del Lig, bl. a. af ovennævnte Borgmester Grubbe og Familie, Købmand Peder Pedersen med Hustru, og Mogens Pax og Familie (3 drevne Messingplader, der fandtes paa Kisterne i det Paxske Gravsted i Kirkens søndre Sidegang, og som nu ere anbragte i Ligkapellet, bære Indskrifter over Holger Pax til Sæby gaard, † 1698, og hans Hustru Elisabeth Bille, † 1723, samt deres Datter Hilleborrig Pax, † 1681). — Byens nye Kirkegaard, der blev anlagt 1853, ligger S. for Byen i kort Afstand fra Kirken. I Nærheden af Kirkegaarden har Købmand V. R. Tidemand 1881 ladet opføre en ny Graverbolig og skænket den til Kirken.

Ved Kirken er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst ved Annekset Merløse, og en Kapellan pro loco. — Kirken ejer bl. a. en Tiende af Holbæks Jorder, der udgør 1817/8 Td. Byg aarlig efter Kapiteltakst, en Landgilde af 83/8 Td. Rug og 14 Tdr. Byg aarlig efter Kirkekøb samt en Kirketiende af Oldjorderne af omtr. 41 Kr. aarl.; desuden har den Legatkapitaler til et samlet Beløb af 11,000 Kr. For at dække Udgifterne ved Opførelsen af den nye Kirke blev der optaget Laan paa i alt 42,000 Kr., som nu er tilbagebetalt (Kirken har med Varmeapparat, Gasindlæg, Alter m. m. i alt kostet 115,000 Kr., hvoraf henved 50,000 vare indkomne ved private Bidrag). Da Kirkens ordinære Indtægter vare utilstrækkelige til Forrentning og Afbetaling af Laanet, er der midlertidigt ydet et gennemsnitligt Tilskud af omtr. 2000 Kr. aarl. til Kirken fra Kæmnerkassen.

Raad-, Ting- og Arresthuset, beliggende lige over for Kirken omtr. paa det Sted, hvor den gamle Præstegaard har ligget if. Resens Kort, er en to Stokværk høj Grundmursbygning, opført 1844 (efter Tegn. af Bygningsinspektør F. F. Friis) for en Udgift af 27,800 Kr. for Byen Holbæk og Merløse-Tudse Herreders Jurisdiktioner. Det indeholder, foruden Retslokaler og Politistation, en Sal til Byraadets og Amtsraadets Møder og Arrestlokaler for 17 Personer, samt Bolig for 1 Arrestforvarer.

Byens offentlige Skoler ere den kommunale Realskole og Friskolen. Realskolen bestaar af en Drenge- og en Pigeafdeling. For Drengeafdelingen opførtes 1884–85 en ny Bygning i Kirkestræde efter Tegn. af Arkitekt A. Klein i gotisk Stil for 35,000 Kr. Afdelingen er delt i 6 Klasser, og der afholdes Præliminæreksamen. Pigeafdelingen er i den gamle Klosterbygnings vestlige Fløj, hvor der tillige er Bolig for Kordegn og PedelFra 1740 var Borgerskolen indrettet i øverste Stokværk af denne Bygning, hvis tykke, overkalkede Ydermure endnu i det væsentligste staa bevarede fra Klostertiden (den nordre Gavl er dog helt ommuret); de gamle spids- og fladbuede Blindinger om Vinduesaabningerne kunne endnu spores hist og her. Indvendig er Huset derimod ganske omdannet, og Hvælvingerne, som endnu ved 19. Aarh’s Beg. dækkede hele nederste Stokværk, ere forsvundne. ). Ved Realskolen er ansat 1 Overlærer (der 1876 traadte i Stedet for Kateketen, som afløstes af en Kapellan pro loco), 5 Lærere, 2 Timelærerinder og 1 Gymnastiklærer. Elevantallet var 1896: 77 Drenge og 34 Piger. — Friskolen findes i en 1844 købt Ejendom i Kirkestræde, hvoraf en Del anvendes til Fattiggaard; 1868 opførtes en ny Skolebygning, og 1888 forhøjedes den med et Stokværk. Der er i alt 5 Drenge- og 5 Pigeklasser. Ved Skolen er ansat 1 Overlærer, 2 faste Lærere og 2 faste Lærerinder, 1 Lærerinde i Haandgerning og 1 Gymnastiklærer. Elevantallet var 1896 355. — I 1889 er opf. en teknisk Skole (i Bygningen har ogsaa en Handelsskole Lokaler). — Af Byens 2 større private Skoler har den ene Ret til at afholde Præliminæreksamen.

Fattiggaarden ligger i Kirkestræde i samme Ejendom som Friskolen (se S. 377); 1865 opførtes en ny Bygning til Arbejdsværelser.

Holbæks Sygehus i Blegstræde nær ved Fjorden er nu kun benyttet som Epidemihus og for syge, der komme ad Søvejen (5 Senge). Amtssygehuset og Holbæk Amts Tvangs-, Arbejds- og Daareanstalt ligge mod S., tæt uden for Byen ved Landevejene til Roskilde og Ringsted (se Merløse Sogn).

Stationsbygningen for den nordvestsjællandske Jærnbane er opført 1875 tæt S. for Byen og umiddelbart op til samme. Den paatænkte Odsherredsbane (se S. 380) vil rimeligvis komme til at udgaa fra den, saa at den vil blive fælles for begge Baner. Ligeledes paatænkes der en Forbindelsesbane mellem Stationen og Havnen. Med Stationen er forbunden Posthus og Telegrafstation.

Gasværket, i Nærheden af Havnen, er anlagt efter Gasværksbestyrer Howitz’ Plan 1865 (for omtr. 60,000 Kr.), men er i Aarenes Løb flere Gange udvidet og helt omdannet, hvortil der er medgaaet mere end Anlægssummen. — Vandværket, i Merløse Sogn, V. for Byen, er anlagt 1890 af Stadsingeniør Jochimsen (for omtr. 117,000 Kr.) og forsyner foruden Byen ogsaa en Del Ejendomme i Merløse Sogn, deribl. Amtssygehuset og Tvangsarbejdsanstalten. Vandforbruget er omtr. 1600 Tdr. i Døgnet.

Toldkammerbygningen ved Havnen, to Stokværk, er opført 1847 efter Tegn. af Bygningsinspektør F. F. Friis.

Borgerstiftelsen, i den sydl. Del af Byen ved Markedspladsen, er opført 1863 for 17,200 Kr., som tilvejebragtes ved frivillige Bidrag, der indsamledes af en 1852 stiftet Forening. Den 2 Stokværk høje Bygning indeholder 8 Beboelseslejligheder, hver bestaaende af 2 Værelser med Køkken m. m., og giver Plads til 16 Beboere. Ved de rige Pengegaver, som Byens Indbyggere have betænkt Stiftelsen med, har den opsparet en Kapital paa 38,000 Kr., hvoraf Renten uddeles til Stiftelsens Beboere.

Børneasylet er stiftet 1837 og har alene bestaaet ved privat Godgørenhed. Det har (fra 1877) sin egen Ejendom (i Gaden Rolighed) og ejede desuden en Kapital paa 9000 Kr. samt en aarlig Indtægt paa 400 Kr. af J. C. Fugls og Søskendes Legat.

Købmand Chr. Hansens og Hustrus Friboliger for Arbejdere i Holbæk Købstad ere stiftede 1884. Bygningerne, beliggende mod N. Ø. i Byen, ere skænkede Byen af fhv. Købmand Hansen, der tillige har givet 3000 Kr. til deres Vedligeholdelse. I Bygningerne er der indrettet Fribolig til 8 Familier og 4 enkelte Personer.

Endvidere bestaar der forskellige Velgørenhedsforeninger, saasom de Fattiges Kasse, den kvindelige Understøttelsesforening, Sygeplejeforeningen, Folkebiblioteket, Foreningen til Understøttelse af trængende Købmænd, Foreningen til Fremme af Arbejdernes Alderdomsforsørgelse samt forskellige Syge- og Begravelseskasser.

Paa Pladsen foran Banegaarden er der i et lille Anlæg 1876 rejst en Søjle med Frederik VII’s Buste.

I Holbæk er der et Baptistkapel, opf. 1892, og et Frelsens Hærs Kapel, opf. 1894.

Gamle Huse. Byen har kun bevaret faa af de gamle Bindingsværkshuse fra 17. og 18. Aarh. De mest karakteristiske ere Nr. 16 i Kirkestræde, hvor Fattiggaarden er, Nr. 22 i Smedelundsgade og en gammel Købmandsgaard fra omtr. 1660 paa Hjørnet af Algade og Havnegade. Endelig har Hjørnestedet af Algade og Nygade en Renæssancegavl, der dog ikke som antaget kan stamme fra Byens gamle Sognekirke; thi denne forsvandt allerede 1573 (se S. 381), og Gavlen er i Følge sin Stil først bygget efter 1600.

*

Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. Feb. 1890: 3915 (1895: 4159); 1801 havde Byen 1332, 1840: 2105, 1860: 2971, 1880: 3265 Indb. Som anført S. 372 regnedes før 1824 et større Areal af Merløse Sogn med til Byen.

Efter Erhverv fordeltes Folkemængden 1890 i følgende Grupper, omfattende baade Forsørgere og forsørgede: 408 levede af immateriel Virksomhed, 1571 af Industri, 813 af Handel og Omsætning, 50 af Søfart, 87 af Fiskeri, 178 af Jordbrug, 34 af Gartneri, medens 624 fordeltes paa andre Erhverv, 82 levede af deres Midler, 54 nød Almisse, og 14 hensade i Fængsel. Medens Industri, Handel og Omsætning indtage en Plads, som svarer til andre Købstæders, vil man lægge Mærke til, at Jordbrugernes Klasse er uforholdsmæssig stor; men det kommer af de S. 372 berørte særlige Forhold. For øvrigt henvises til, hvad der er sagt i Indledningen til Holbæks Beskrivelse.

Af fremmede Varer, der fortoldedes i 1895, vare de vigtigste: Bomulds og Linnedgarn 6254 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturer 27,667 Pd., uldne Manufakturvarer 937 1 Pd., Vin 16,016 Pd., andre Spirituosa à 8° 373 Vrtlr., Humle 5777 Pd., Olier 211,496 Pd., Salt 76,258 Pd., Sukker 43,3 56 Pd., Tobaksblade og Stilke 31,596 Pd., Stenkul 2329 Clstr. og 19,525 Tdr., toldpligtige Metaller og Metalvarer af alle Slags 324,404 Pd., Tømmer og Træ 1031 Clstr. og 44,399 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder, navnlig fra Kbh., en Del fortoldede Varer.

Ved Udgangen af 1895 var der ved Toldstedet hjemmehørende 34 Fartøjer og maalte Baade med en samlet Størrelse af 1182 Tons, deraf 1 Dampskib paa 17 T. og 10 Hestes Kr. I udenrigsk Fart klareredes for Indgaaende 139 Skibe med 11,843 T., for Udgaaende 141 Skibe med 155 T. Gods. I indenrigsk Fart indkom 29 og udgik 42 Skibe med henholdsvis 669 og 128 T. Gods.

De ordinære Told- og Skibsafgifter udgjorde 1895, efter Fradrag af Godtgørelser, 62,098 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 4403 Kr., i alt 66,501 Kr. (omtr. 21,325 Kr. mindre end 1894). Brændevinsbrændederier drives ikke, hvorimod der til Udlandet er udført 1129 Potter Brændevin.

Holbæk har aarlig 6 Markeder, 2 i Marts og 1 i April (Heste og Kvæg), 1 i Juni (Heste, Kvæg og Skovbovarer), 1 i Okt. (Kvæg) og 1 i Nov. (Kreaturer).

Af Fabrikker og industrielle Anlæg mærkes: 3 Tobaksfabrikker, 1 Uldspinderi, 2 Jærn- og Metalstøberier, 2 Ølbryggerier, hvoraf det ene tillige brygger bayersk Øl, 2 Bomuldsvæverier, 3 Farverier, 5 Bogtrykkerier, 2 Vejrmøller, 1 Dampmølle (Aktieselskab, opr. 1865, Aktiekapital 250,000 Kr.), 1 Andelssvineslagteri, der dog er anlagt- i det tilgrænsende Landsogn, 1 Frugtvarefabrik (Aktieselskab, Aktiekapital 23,000 Kr.) m. m. — I Holbæk udgives 3 Aviser: „Holbæk Amts Avis“, „Holbækposten“ og „Holbæk Amts Dagblad“, samt Ugebladet „Skyttetidende“.

Kreaturholdet var 15/7 1893: 253 Heste, 490 Stkr. Hornkv. (deraf 385 Køer), 29 Faar, 298 Svin og 24 Geder.

*

Byens Civiløvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged samt By- og Raadstueskriver. Byraadet bestaar, foruden af Formanden, af 11 valgte Medlemmer. Følgende staaende Udvalg ere nedsatte: a) for Havnevæsenet, b) for Kasse- og Regnskabsvæsenet, c) for Fattigvæsenet, d) for Skolevæsenet, e) for Brolægnings- og Vejvæsenet, f) for Gasværket, g) for Vandværket og h) for de Byen tilhørende Jorder.

Med Hensyn til de finansielle Forhold nævnes af Indtægterne i 1895: Skatter 61,440 (deraf Grundskat 1684, Husskat 4452, Formue- og Lejlighedsskat 55,304 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 5326, Tilskud fra Staten til Alderdomsunderstøttelse 3866, Indtægt af Aktiver 7052 Kr.; af Udgifterne: Bidrag til Staten 1165, Bidr. til Amtet 942, Bidr. til Amtsskolefonden 1712, Byens Bestyrelse 3195, Fattigvæsen 13,792, Alderdomsunderstøttelse 8616, Skolevæsen 21,678, Rets- og Politivæsen 6916, Medicinalvæsen 2638, Gader og Veje 12,476, Gadebelysning 2787, Renlighed 2304, Brandvæsen 1987, til Kirken 2000 Kr. Kommunen ejede 31/12 1895 i Kapitaler 62,928, i faste Ejendomme, som give Udbytte, 327,184, og i Ejendomme, som ikke give Udbytte, 104,080 Kr. Kommunens Gæld var 281,126 Kr. For Aaret 1896 er Skatteprocenten for Afgiften paa Formue og Lejlighed 6 pCt. Den anslaaede Indtægt er omtr. 1,132,600 Kr.; deraf er skattepligtig Indtægt 927,350 Kr.

Kommunens faste Ejendomme ere: Raad-, Ting- og Arresthuset, hvoraf Kommunen ejer 1/3 og Landjurisdiktionen 2/3, Vagt- og Sprøjtehuset, Friskolen, Realskolen, Fattiggaarden, Epidemihuset, Gasværket, Vandværket, Markedspladsen, Oplagspladserne ved Havnen samt Jorder (omtr. 100 Tdr. Ld.).

Holbæk har et Brandkorps (Vedtægt af 30/10 1873) og et dermed i Forbindelse staaende Politikorps paa 27 Mand.

I Holbæk Amts økonomiske Selskabs Sparekasse (opr. 23/12 1825) var 31/3 1894 Sparernes samlede Tilgodehavende 5,745,384 Kr., Rentefoden var 33/4 pCt., Reservefonden udgjorde 496,818 Kr., Antal af Konti 8264. — I Spare- og Laanekassen for Holbæk Købstad og Omegn (opr. 19/11 1854) var 31/3 1894 Sparernes samlede Tilgodehavende 2,417,094 Kr., Rentefoden var 4 pCt., Reservefonden udgjorde 128,223 Kr., Antal af Konti 1946. — I den danske Landmandbanks Kontor i Holbæk (opr. 12/1 1872) var 31/3 1894 Sparernes samlede Tilgodehavende 3,110,110 Kr., Rentefoden var 31/2 pCt., Antal at Konti 5829.

Havnen. Byen har fra gammel Tid haft en Skibsbro, og en saadan omtales allerede 1328, men den har vist været temmelig uanselig, og saa vidt vides, blev den først i 18. Aarh. forlænget saa langt ud i Fjorden, at Skibe, der stak 7–8 F., kunde lægge til. Til ind i 19. Aarh. har dog Skibsfarten været meget ubetydelig. Aar 1831 forlængedes Broen fra det gamle Brohoved ud til det dybe Farvand, og 1844–47 blev der anlagt en lukket Havn, hvori Skibe med 9 F. Dybgaaende kunde gaa ind, og senere er den bleven udvidet; saaledes blev 1885 den vestlige Havnemole forlænget, og der opførtes nye Brohoveder; 1881 var der bleven anlagt en særlig Baadehavn ved Siden af den egentlige Havn; 1890 deltog Holbæk tillige med de øvrige til Isefjorden hørende Havne i en Uddybning til 12 F. af det vestlige Indløb til Isefjorden, idet Halvdelen af Udgifterne afholdtes af Statskassen. Samme Dybde er senere tilvejebragt i Havnen og Farvandet uden for den, saa at nu Skibe med 12 Fod Dybgaaende kunne gaa ind i Havnen (Baadehavnen har 6 F.). Det store Havnebassin er 12,370, Baadehavnen 7500 □ Al., Havnepladsen (hvoraf et større Areal er tilvejebragt ved Opfyldning med det opmudrede) omtr. 4½ Td. Ld. Der er omtr. 500 løbende Al. Bolværk. Havnevæsenet bestyres af et af Byraadet nedsat Udvalg (Borgmesteren og 4 valgte Medlemmer), under hvilket sorterer en Havnekasserer og en Havnefoged. Havnekassens Beholdning var ved Udg. af 1895 25,000 Kr. Efter Gennemsnitsindtægten i de sidste Aar udgøre Havne- og Bropenge omtr. 7000 Kr. aarlig. En Del af Havnepladsens Areal er delt i mindre Lodder, som ved Bortlejning indbringe aarl. 200 Kr. Der er Havnefyr. — Der er i Byen Lodser, som lodse til Rørvig, Bramsnæs Vig og andre Steder i Isefjord.

*

Holbæk hører til 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 1. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Holbæk Amtstuedistrikt (Amtstuen i Holbæk) og Holbæk Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 2. Udskrivningskreds’ 42. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 14–34 og 42 af 2. Udskrivningskr.

Ved Holbæk Toldsted er ansat en Toldforvalter, en Kontrollør og to Assistenter. Ved Postvæsenet er ansat en Postmester (og to Ekspedienter); Telegrafstationen har en egen Bestyrer. Holbæk er i direkte Telefonforbindelse med Kjøbenhavn, Roskilde, Kalundborg og Nykjøbing.

Jærnbaner. Paa den nordvestsjællandske Jærnbane, der aabnedes 1874 (se nærmere om Banen under Kalundborg), befordredes der i Driftsaaret 1894–95 (Finansaaret) til Holbæk 79,466 og fra Holbæk 80,122 Personer. Totalvægten af Gods, Kreaturer osv., ankommet til Holbæk var 374,819, afgaaet fra Holbæk 341,121 Cntr. Der er nu Forbindelse mellem Kjøbenhavn og Holbæk 5 Gange daglig og 5 Gange omvendt, hvoraf 1 Iltog i begge Retninger. — If. Lov af 8/5 1894 er der 6/5 1895 givet Holbæk Amtsraad Eneretsbevilling til Anlæg og Drift af en Jærnbane mellem Holbæk og Nykjøbing, Odsherredsbanen, paa den Betingelse, at den skal være færdig senest 4 Aar efter Bevillingens Dato. Staten udreder Halvdelen af Anlægskapitalen. Banen, der skal være normalsporet, tænkes at gaa over Allerup, Kundby, Svinninge, Hørve, Asnæs Vig og Asminderup.

Et af det forenede Dampskibsselskabs Skibe farer hver anden Dag frem og tilbage mellem Nykjøbing og Holbæk. Et i Holbæk hjemmehørende Dampskib besørger Farten mellem Holbæk, Ovrø og Vellerup i Horns Herred.

*

Historie. Holbæk menes at være opstaaet af 2 smaa Byer, der laa ved og havde Navn efter de to Bække Holbæk og Labæk, den første V., den anden Ø. for det Bakkedrag, hvorpaa den nuv. By ligger. Labæk skal oprindelig have været den betydeligste; men efterhaanden forsvandt den (Navnet er dog endnu bevaret som Gadenavn, se S. 371) og gik helt op i den anden, Holbæk, da der her var opstaaet en større Gaard og senere et befæstet Slot, hvorom nærmere nedenfor. Holbæk nævnes, saa vidt vides, første Gang 1199 i et Gavebrev af Biskop Absalon, hvorved han giver Soro Kloster Gaarden (curiam) Holbæk med de til den hørende 4 smaa Byer Metheløse (Merløse), Grubethorp (Krojerup i Sønder-Jærnløse S.), Thostethorp (Tostrup i Merløse S.) og Ulfsthorp (en nu længst forsvunden Landsby, der laa i Aagerup eller Tølløse S., og som endnu nævnes 1370). Sorø Kloster har dog vist snart afhændet Gaarden til Ringsted Kloster; thi 1231 solgte Abbeden i dette Kloster et stort Stykke Jord her til Valdemar II (Sejr), der skal have anlagt og befæstet Holbæk Slot V. for den nuv. By (ved Strandporten), hvor Stranden vistnok oprindelig har gaaet helt ind til dens Volde. Fra den Tid begynder vel egentlig Holbæks Betydning som By. I Processen mellem Christoffer I og Ærkebiskop Jak. Erlandsen klager denne over, at Borgerne i Holbæk have dræbt Asser Præst, slæbt ham igennem Byen til Raadhuset og begravet ham i hedensk Jord, uden at Grunden til denne Fremfærd nævnes. I 2. Halvdel af 13. Aarh. fik Byen et Sortebrødrekloster (se nedenfor), og 1286 skal Erik Menved have givet Holbæk en Stadsret, som blev fornyet og udvidet 1549 og mange Gange er bleven stadfæstet, saaledes 1443, da Byen tillige fik Toldfrihed overalt i Danmark undtagen paa Skanør, Falsterbo og andre Sildelejer i Hosten, 1454, 1502 og 1506, 1534 af Grev Christoffer i Grevens Fejde, 1562, 1598, 1648, 1672, 1714, 1737 og 1746.

Skønt Holbæk Slot vistnok aldrig har haft stor Betydning som Fæstning (først 1320 nævnes det udtrykkelig som saadan), da det laa omgivet af høje Bakker, har det dog haft en Del at sige for Byens Opkomst. Arild Huitfeldt fortæller, at den fordrevne svenske Konge Birger Magnussen og hans Dronning Margrethe, Erik Menveds Søster, fik Holbæk Len til Underhold, da de vare flygtede til Danmark, og Suhm (XII, 63) siger, at Kongen døde her; men efter en anden Beretning (Hamsfort) er clet sandsynligt, at han er død paa Spikaborg (eller Spegerborg) ved SkjelskørAf Lensmændene paa Slottet kendes Hr. Johannes Ever 1364, Hr. Bent Biug 1370, Hr. Henning Podebusk 1375, der vistnok havde pantsat Slot og By til Brodrene Nicolaus og Ericus Skepies, som i Dec. s. Aar oplod castrum Holæbek, provinciam Meerløse herret, insulam Vaarderø et villam Holbæk til Dronning Margrethe. To Aar efter fik Hr. Jep Olsen Lunge Holbæk Slot og Len i Forlening, efter at Dronningen havde indfriet hans Pant i samme. En tysk Adelsmand Goes van Hitzacker var Høvedsmand der 1413; derefter nævnes Mogens Barsebek 1439; Hr. Mogens Glob, Hr. Verner Parsberg 1457–79, dennes Sønner, Hr. Tønne Vernersen og Hr. Jørgen Vernersen, Jørgen Rud 1490–99, Hr. Henr. Krummedige 1503–6, Peder Nielsen Fiskere 1511–13 osv. . I Svenskekrigen 1658–60 blev Slottet ødelagt, og Jorderne bleve efterhaanden udstykkede og bortsolgte. Voldstedet, hvorpaa der nu ligger en Gaard, ses endnu tydeligt, omgivet af Grave („i Mands Minde have de været fyldte med Vand“), og i Gaardens Kælder vises der Rester af de gamle Mure (i Maanedsskriftet „Minerva“, Okt. 1787, findes der en Beskrivelse af de dengang forefundne Murrester med en Tegning). Bygningerne have dækket den nuv. Gaards Bygninger og desuden strakt sig ind over Gaardspladsen (undersøgt af Nationalmuseet 1896).

Sortebrødreklosteret — Byens eneste Munkebolig — er stiftet 1269 eller vei snarere 1275; 1276 indviede Roskildebispen Peder Bang Klosterets Kirkegaard. Aar 1287 brændte Klosteret sammen med Byen, og da Kongemorderne hærgede Holbæk 1229, er Klosteret sikkert heller ikke gaaet fri. Om dets senere Skæbne ved man kun lidt. Aar 1323 lod Christoffer II Klosterkirken opføre, vistnok efter en Brand, og s. Aar indviedes den af Børglumbispen. Dronning Dorothea skænkede 1456 Munkene en større Pengesum, for at de skulde læse Messer over hende, og i Testamenter betænktes de af og til med Gaver. Ikke desto mindre vare de ved Reformationen saa fattige, at de 1535 maatte forlade Klosteret og overlade det med Grev Christoffers Samtykke til Byen. Kort efter tog Chr. III det vel i Besiddelse i den Hensigt at bruge det til Forbedring af Holbæk Slot; men 1536 kom det atter i Borgernes Eje. Det var et Kompleks af tre (maaske 4), under rette Vinkler sammenstødende Fløje, af hvilke endnu den søndre og vestre staa tilbage, om end i stærkt ændret Skikkelse, som Kapel, Skole osv. (se S. 374 og 376). I den vestre Fløj havde efter Reformationen Byens Latinskole Lokale indtil sin Ophævelse 1740, og her boede ogsaa Rektoren (den næstsidste Rektor var Torkil Baden, † 1732); derefter fik den danske Skole Plads her. Kirken, der udgjorde den nordre Fløj, blev, som omtalt S. 373, nedbrudt 1869. Har Klostergaarden oprindelig ogsaa været lukket mod Ø., maa Fløjen her tidlig være forsvunden, da den ikke findes paa Byplanen i Resens Atlas 1670. — Til Holbæk har vistnok hørt en St. Jørgensgaard for spedalske.

Holbæk havde foruden Klosterkirken sin egen Sognekirke, helliget St. Nicolaus. Den skal have staaet paa Algadens søndre Side (Hjørnet af Nygade, se S. 377) paa det Sted, hvor den gamle Amtstuegaard ved Beg. af 19. Aarh. laa (den blev udparcelleret 1846, og dens store, smukke Have gav for en Del Plads til et stort Dampbrænderi), og ved Gravning i det omkringliggende Terræn, navnlig N. for Gaden, har man fundet en Mængde Menneskeben, et Bevis paa, at Kirkegaarden har været temmelig stor. Efter Reformationen stod Kirken øde og forfaldt efterhaanden mere og mere, hvorfor Fred. II 1573 skænkede saavel den som Pladsen, hvorpaa den stod, til Lensmanden paa Holbæk Slot, Christoffer v. Festenberg (Pax) med Tilladelse til, at han maatte nedbryde den og anvende Materialet, som han selv vilde. I dens Sted blev Klosterkirken Byens Sognekirke (se S. 373).

Holbæk havde flere Gange været hjemsøgt af Ildebrand, bl. a. 1513 (og vist ogsaa 1560, da det bliver befalet Borgerne at ombytte Straatagene med teglhængte Tage). Tilbagegangen for Byen begyndte med Svenskekrigen 1658–60, da Slottet blev ødelagt, og da Byen led under Fjendens Hærgninger, og den sank snart ned til at være en ubetydelig By. Aar 1672 havde den 879 Indb. (1682 takseredes alle Bygningerne til 10,339 Rd.), 1769 1211 (Aaret efter var samtlige Bygningers Assurancesum 140,470 Rd.) og 1787 1159 Indb. Aarene 1719–88 opførtes der ikke en eneste ny Bygning, og i Pontoppidans Danske Atlas (VI S. 193) hedder det 1774: „Byens Handel og Næring er paa 40 Aar utroelig aftaget, saa at Byens Indvaanere til største Delen ere meget forarmede og ringe“. Først ved Slutn. af 18. Aarh. begyndte Byen at komme til Kræfter under det almindelige Opsving i Landets Handelsforhold, og ved større Foranstaltninger i 19. Aarh., navnlig Anlæggelsen af Havnen, har den været i jævn Fremgang.

I 17. og 18. Aarh. har Holbæk fra Tid til anden haft Garnison, for det meste af Ryttereskadroner. Ogsaa i 19. Aarh. har den været Garnisonsby.

Litt.: F. R. Friis, Bidrag til Holbæks Historie, Holbæk 1875.