Nykjøbing
Nykjøbings Købstadsgrund udgjorde 1895 658,000 □ Al. (47 Tdr. Ld.), og Byen havde s. Aar 7 Gader og Stræder. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890: 271 (Maj 1895 var der 303, hvoraf 177 paa den egentlige Bygrund). Hele det ved Matrikuleringen opmaalte Fladeindhold af Byen med tilhørende Markjorder var 2117 Tdr. Ld. (1895: 2285; desuden medregner Byraadet omtr. 250 Tdr. Ld., som er inddæmmet af Isefjorden, nemlig en lille Bugt Ø. for Byen, hvor Dæmningen er ført over Store og Lille Ringholm til Egenæs, men dette Areal er ikke optaget i Matriklen); af det for 1888 opgivne Areal (2330 Tdr.) var besaaet 719, Græsning, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1135, Have 36, Skov 180, Moser og Kær 8, Heder 107, Flyvesand 89, Byggegrunde 25, Veje, Vandareal m. m. 31. Det samlede Hrtk. var 1/1 1895: 93,15 Td. Byen har saaledes et betydeligt Jordtilliggende, der mod N. ud mod Kattegat er bakket og lyngbegroet, hvoraf en Del ved Byens Foranstaltning er beplantet. (De saakaldte Torsjorder, Torupsjorder, ere if. Reskr. af 21/3 1873 henlagte fra Dragsholms Birk til Nykjøbing Købstads Jurisdiktion. Lyngjorderne ere ansatte til omtr. 39 Tdr. Hrtk.). Til Byen hører ogsaa den S. for samme liggende, Staten tilhørende Grønnehave Skov, omtr. 80 Tdr. Ld.
Bygningernes samlede Brandforsikringssum var April 1895: 2,058,622 Kr. (Antal af Forsikringer 303).
*
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner fremhæves følgende:
Nykjøbing Kirke, der hører til en egen Slags Murstensbygninger, som mest have hjemme paa Laaland, har oprindelig været en smuk Bygning, opført i sen Rundbuestil af røde Mursten i 1. Halvdel af 13. Aarh., men har senere ved uheldige Forandringer mistet sin tidligere Skønhed. Den bestaar af et 26 Al. langt og 16 Al. bredt Skib samt et firkantet, 16 Al. langt og 22 Al. bredt Kor med flad Altervæg, i hvis Gavl der er en Gruppe af tre smalle, 1880 atter aabnede rundbuede Vinduer. Skibet og Koret stod i Forbindelse med hinanden ved en høj halvrund Korbue og vare oprindelig dækkede med Bjælkelofter og belyste af smaa højtsiddende Rundbuevinduer. Skibet havde fra først af 2 rundbuede Portaler i vestre Ende mod N. og S., men kun den nordre (nu tilmuret) er tilbage. Koret har paa Sydsiden en tilmuret, lidt fremspringende rundbuet Portal, prydet med en takket Gavl og et Tandskifte omkring Buen. Begge Skibets Gavle ere prydede med Lissener, opstigende Rundbuer og Zigzagmuring. I 15. Aarh. blev Skibet dækket med 2 Rader Hvælvinger, der hvile paa 3 Piller, alt i Spidsbuestil; Koret blev dækket med een Hvælving, og et Taarn med takkede Gavle tilføjedes i Vest; paa Skibets Sydside tilbyggedes der en Korsfløj, til hvilken der blev aabnet to flade Buer. I 16. Aarh. blev der føjet et Sakristi til Korets nordre Side. Endelig er der i den nyeste Tid (1868) føjet et Vaabenhus til Korsfløjens vestre Side. Ved omfattende Restaurationer 1880 (det Indre; og Indrettelse af et Ligkapel i Taarnet; og 1892 (Ydre), henholdsvis under Ledelse af Arkitekt. Herholdt og Clemmensen, er Kirken saa vidt muligt ført tilbage til den oprindel. Skikkelse; den før overhvidtede Kirke fremtræder nu med de røde Mursten, og der er indsat store spidsbuede Vinduer. Alteret er fra 1590 og er 1872 blevet prydet med et Krucifiks (det tidligere Alterbillede fra 1838 af Fru Ingemann er flyttet ned
i Kirken paa Gavlvæggen). Prædikestolen er et Snitværksarbejde fra 1636. Gammel Døbefont af Kalksten, maaske Kirkens oprindelige. Mellem Pillerne hænge tre Malmlysekroner fra 1657 (skænket af Borgmester Jørgen Mortensen), 1676 og 1722; i Kirken er anbragt to Lampetter med Indskrift D. A. S. — C. J. D. 1682, der menes at stamme fra Borgmester Dines Andersen. I Skibet, paa Væggen og paa Hvælvingerne er der ligesom i en Del af den søndre Korsfløj (den er nu delt i to Afdelinger, hvoraf den ene optages af Orgelet) fundet Kalkmalerier (se Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 115). I Murværket paa den ovenfor omtalte, tilmurede Portal i Koret sad der paa den østre Side tidligere en Mursten med enkelte indridsede Runer (se P. Thorsen, S. 395); fra 1874 er den i Nationalmuseet.
Byen har 2 Kirkegaarde: den gamle omkring Kirken (ved Korets nordre Side staar et forfaldent Trækors med Indskrift: Weibel, Sognepræst i Nykjøbing og Rørvig, † 1832) og den nye Kirkegaard uden for Byen mod N. V. ved Vejen ud paa Sjællands Odde. — Ved Kirken er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst ved Annekset Rørvig i Ods Herred. — Kirken ejer bl. a. en Fæstegaard i Nakkeby og i Kapitaler 5000 Kr. og den halve Korntiende, der tidligere hørte til Præsteembedet; dens Gæld er 10,500 Kr. (stiftet 1880) og 18,000 Kr. (1892).
Raad- Ting- og Arresthuset, ved Holtens Plads, er opført 1868, har kostet omtr. 32,000 Kr. og er fælles for Nykjøbing og Dragsholms Birk; det er en to Stokværk høj Bygning. Det indeholder, foruden Retslokaler, en stor Byraadssal og Arrester for 10 Arrestanter.
Byens offentlige Skoler ere: Kommuneskolen, der har Lokaler i den tidligere Betalingsskole (nedl. 1892), beliggende tæt ved Raadhuset i Svanestræde, opført 1868 efter Tegn. af Arkit. Jul. Schmidt (tillige er her opf. en Bygning med Gymnastiksal og Bolig for en Skolebetjent), dels i den gamle Friskolebygning, Pogeskolen, ved Kirkegaarden (hvor den 1740 nedlagte Latinskole havde Plads), hvor der ogsaa findes Lærerboliger; ved Skolen er ansat 1 Inspektør, 2 Lærere og 1 Lærerinde, 1 Gymnastiklærer og 1 Lærerinde i Haandgerning; Elevantallet var Sommer 1896: 192. — I Algade ligger Teknisk Skole, opført 1894 efter Tegn. af Arkit. Jul. Schmidt af Byens Haandværkerforening paa en af Kommunen skænket Grund, hvor den tidligere, i 1. Tredjedel af 19. Aarh. byggede Raadhusbygning laa (den blev først nedreven for faa Aar siden; det endnu ældre Raadhus var bygget 1684). — I Algade, skraas for teknisk Skole, ligger Realskolen, opført 1894 af en Forening af Borgere (efter Tegn. af Bygmester Bentzen, Vallekilde).
Amtssygehuset i Nykjøbing, beliggende mod V. uden for Byen, er opført 1877 for Byen og Amtets Landkommuner og har i alt 23 Senge, hvoraf 10 i den nyere opførte Epidemibygning. — Fattighuset, i Kildestræde, er opført 1853 og har Plads for 12 Lemmer.
Postkontoret og Telegrafstationen ligger ved Holtens Plads, Telefonstationen paa Algade.
Borgerstiftelsen, ved Nørrefjerding, er grundlagt 1853; Bygningen er opført 1867 og har 6 Lejligheder, der bortgives som Fribolig eller udlejes til moderat Leje til trængende uden for Fattigvæsenet. Stiftelsen, der ejer en Kapital af 5063 Kr., bestyres under Byraadets Tilsyn af Borgmesteren, Sognepræsten og et Udvalg.
Skipper P. Christensen og Hustrus Fribolig er opr. 1895 for trængende af Haandværker- eller Sømandsstanden.
Asylet, „Børnely“, ved Byens nordlige Udkant, er opr. 1869 af Købmand C. G. Fr. Petersen.
I et lille Anlæg paa Holtens Plads („Holtet“) er der 1872 rejst en Buste af Fred. VII paa en Granitsøjle.
I Nærheden af Grønnehave ligger det lille nette Schepelerns Anlæg, grundlagt af afdøde Toldforvalter, Justitsraad Schepelern.
*
Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. Feb. 1890: 1703 (1895: 1781); 1801 havde Byen 615, 1840: 1060, 1860: 1384, 1880: 1737 Indb.
Efter Erhverv fordeltes Folkemængden 1890 i følgende Grupper, omfattende baade Forsørgere og forsørgede: 177 levede af immateriel Virksomhed, 498 af Industri, 280 af Handel og Omsætning, 68 af Søfart, 38 af Fiskeri, 142 af Jordbrug, 2 af Gartneri, medens 374 fordeltes paa andre Erhverv (254 Daglejere og Arbejdsm.), 75 levede af deres Midler, 45 nød Almisse, og 4 hensade i Fængsel.
Af fremmede Varer, der fortoldedes 1895, vare de vigtigste: Bomulds- og Linnedgarn 13,102 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturer 649 Pd., uldne Manufakturvarer 1317 Pd., Vin 3512 Pd., andre Spirituosa à 8° 24 Vrtlr., Kaffe 14,612 Pd., Salt 167,957 Pd., Sukker 5179 Pd., Stenkul 451 Clstr. og 20,724 Tdr., toldpligtige Metaller og Metalvarer af alle Slags 1660 Pd., Tømmer og Træ 655 Clstr. og 30,421 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en betydelig Mængde fortoldede Varer.
Ved Udgangen af 1895 var der ved Toldstedet hjemmehørende 27 Fartøjer og maalte Baade med en samlet Størrelse af 975 Tons, deribl. 2 større Skibe paa mellem 200 og 400 T. hvert samt 1 Dampskib med 25 Hestes Kr. og 36,54 T. I udenrigsk Fart klareredes for Indgaaende 115 Skibe med 6747 T., for Udgaaende 85 Skibe med 33 T. Gods. I indenrigsk Fart indkom 201 (deraf 72 Dampskibe) og udgik 198 (deraf 74 Dampskibe) Skibe med henholdsvis 7871 og 7298 T. Gods.
De ordinære Told- og Skibsafgifter udgjorde 1895, efter Fradrag af Godtgørelser, 18,061 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 762 Kr., i alt 18,823 Kr. (omtr. 2017 Kr. mere end i 1894). Brændevinsafgiften indbragte, efter Fradrag af Godtgørelser, 13,754 Kr. (omtr. 147 Kr. mindre end 1894).
I Byen afholdes aarlig 14 Markeder, nemlig den anden Onsdag i hver Maaned (Kreaturer) og 1 i Maanederne Juni og Okt. (Krammarkeder).
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 2 Brændevinsbrænderier, 1 Jærnstøberi, 1 Ølbryggeri, 1 Tobaksfabrik, 2 Bogtrykkerier, 1 Garveri. 1 Vejrmølle, 1 Dampmølle og 2 Uldspinderier. — I Nykjøbing udgives 4 Aviser: „Nykjøbing Avis“, „Nykjøbing Posten“, „Nykjøbing Dagblad“ og „Nykjøbing Venstreblad“.
Kreaturholdet var 15/7 1893: 189 Heste, 637 Stkr. Hornkvæg (deraf 395 Køer), 95 Faar, 364 Svin og 40 Geder.
*
Byens Øvrighed er en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver samt Birkedommer og Skriver i Dragsholm Birk (Ods Herred). Byraadet bestaar, foruden af Formanden, af 7 valgte Medlemmer. Følgende staaende Udvalg ere nedsatte: a) for Kasse og Regnskabsvæsenet, b) for Havnevæsenet, c) for Fattigvæsenet, d) for Skolevæsenet, e) for Brolægnings- og Vejvæsenet samt Gadebelysningen, f) for Tilsynet med Kommunens offentlige Bygninger og Vandvæsenet.
Med Hensyn til de finansielle Forhold nævnes af Indtægterne i 1895: Skatter 31,092 (deraf Grundskat 3269, Husskat 3055, Formue- og Lejlighedsskat 24,768 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 1609, Tilskud fra Staten til Alderdomsunderstøttelse 1984, Indtægt af Aktiver 645 Kr.; af Udgifterne: Bidrag til Staten 432, Bidr. til Amtet 550, Bidr. til Amtsskolefonden 756, Byens Bestyrelse 891, Fattigvæsen 5565, Alderdomsunderstøttelse 4146, Skolevæsen 6624, Rets- og Politivæsen 3579, Medicinalvæsen 2278, Gader og Veje 1897, Gadebelysning 349, Renlighed 189, Brandvæsen 114, Renter og Afdr. paa Gæld 3869, afløst Højtidsoffer 1666 Kr. Kommunen ejede 31/12 1895: i Obligationer og Kontanter 7416, i faste Ejendomme i alt 62,517 Kr. (deraf 47,750 Kr. for Ejendomme, som ikke give Udbytte). Kommunens Gæld var 17,587 Kr. For Aaret 1896 er Skatteprocenten for Formue og Lejlighed 53/5 pCt. Den anslaaede Indtægt var omtr. 436,300 Kr.; deraf er skattepligtig Indtægt 418,000 Kr.
Kommunens faste Ejendomme ere: Jordemoderhuset, Fattighuset, Betalingsskolen, Friskolen, et Sprøjtehus (opf. ligesom teknisk Skole paa den gamle Raadhusbygnings Plads), et Hus i Strandstræde, Schepelerns Anlæg, samt Jordlodderne Matr. 10, 36, 126, 142 af Vangjorderne, 448 af Lyngjorderne, 1a og 1b til 1i af Flyvesandet, af samlet Hrtk. lidt over 1 Td.; endvidere i Forening med Dragsholms Birk Ting- og Arresthuset.
Nykjøbing har intet Politikorps; et Brandkorps, bestaaende af Byens Borgere, har en varierende Styrke.
I den danske Landmandsbanks Kontor i Nykjøbing (opr. 6/11 1872) var 31/3 1894 Sparernes samlede Tilgodehavende 1,017,547 Kr., Rentefoden 31/2 pCt., Antal af Konti 2370. Af Detailhandlerbanken i Kbh. er der 20/8 1896 oprettet en Filial.
Havnen er en god naturlig Havn; men først ved Midten af 19. Aarh. er der blevet gjort noget for den, ja der var tidligere egentlig ikke nogen; ved 1830 var der ikke engang en Skibsbro (der fandtes dog Levninger af en Bro fra tidligere Tid); Tømmeret maatte flaades og Varerne bragtes i Land i Baade. Havnebassinet er nu omtr. 28,600 □ Al., Havnepladsen omtr. 34,600 □ Al.; tæt uden for Havnen er Dybden 12 F., i Indløbet 13 F., selve Havnen har 12–14 F. Dybde; der er omtr. 835 Al. Bolværk. Havnevæsenet bestyres af et af Byraadet nedsat Udvalg (Borgmesteren og 4 valgte Medlemmer), under hvilket sorterer en Havnefoged. Havnen ejede Januar 1895 omtr. 25,000 Kr. foruden faste Ejendomme og Inventar. Havne- og Bropenge kunne anslaas til omtr. 10,000 Kr. — Havnefyr.
Nykjøbing hører til 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 5. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Holbæk Amtstuedistrikt (Filial i Nykjøbing) og Nykjøbing Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apothek. Den hører til 2. Udskrivningskr.’ 13. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 4–13.
Ved Nykjøbing Toldsted er ansat 1 Toldforvalter og 2 Assistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester (og 1 Ekspedient), der tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Nykjøbing er i Telefonforbindelse med Kalundborg og Holbæk.
Nykjøbing staar i Dampskibsforbindelse 1 Gang ugentlig med Kjøbenhavn og 3 Gange ugentlig med Holbæk, Frederiksværk og Frederikssund. — Om Odsherredsbanen se S. 380.
*
Historie. Navnet Nykjøbing tyder paa, at der tidligere har ligget en anden By, og det er ogsaa meget sandsynligt, da Egnen i ældgammel Tid var et af Rigets Midtpunkter, hvor Kongevalget ved Isøre foregik, hvad enten nu dette har ligget ved Indløbet til Isefjorden eller længere inde i Fjorden. Nykjøbing nævnes i alt Fald tidlig blandt Sjællands Kjøbstæder (det tidligere Navn Højkjøbing, som Stephanius og efter ham Pontoppidans D. Atl. omtaler, har vist intet paa sig; maaske det staar i Forbindelse med det nærliggends Højby). Byen har vistnok fra først af ligget nordligere i den Del, som nu kaldes Nørrefjerding, og som er lejret omkring Kirken. Senere udvidede den sig ned mod Bugten, og den østlige Del omkring Strandstræde, der vistnok i sin Tid har ført ned til Udskibningsstedet, har været den egentlige By. I Middelalderen har Fiskeriet utvivlsomt været Byens Hovederhverv; især har Sildefiskeriet været betydeligt, hvad der bl. a. kan ses af, at der af hvert Fartøj, som fiskede, skulde gives i Afgift 1 Td. Sild. Senere, da Fiskeriet aftog og Landhandelen blev Byens Hovednæring, har Bebyggelsen mod Vest gaaet for sig. Aar 1290 blev den med andre Stæder ved Isefjorden plyndret og afbrændt af Kongemordernes Parti; ved 1370 var Byen med Jordegods i Ods Herred pantsat til Roskilde Bispestol, hvorfra dog Dronning Margrethe indløste den. Hvornaar den har faaet Købstadsrettigheder, vides ikke; men dens Privilegier bleve bekræftede af Christoffer af Bayern 1443 og senere af andre, bl. a. Fredr. II 1570; 7/9 1553 fik Borgmester og Raadmænd i Nykjøbing Kongens Tilladelse til at bruge den øde By Torups Jorder („Thorsjorderne“) mod at yde paa Kalundborg Slot hvert andet Aar 1 Læst Byg, hvert andet Aar ½ Læst Korn (senere lagdes disse Jorder ind under Herregaarden Drosselholm). Aar 1591 fik Byen en Latinskole, som en Tid havde sit Lokale i en Bygning ved Kirken (se S. 400), indtil den ophævedes 1740 og afløstes af en dansk Skole. Nogen større By blev den aldrig i den nyere Tid. Under den nordiske Syvaarskrig stod den ved en Udskrivning 1565 blandt de mindste Byer paa Sjælland; 1672 havde den 463 Indb, men 1740 var Tallet sunket til 350, og 1774 ejede Byen ikke eet Fartøj. I Slutn. af 18. Aarh. hævede Byen sig noget, dels ved Handel paa Norge, dels ved det Odsherredske Godses Udskiftning; 1787 havde den 532 Indb. Men snart gik det atter tilbage for den, og 1832 havde den igen ingen Skibe. Folketallet er dog steget ret betydeligt i de senere Aar indtil det sidste Aarti, da det er i Tilbagegang.
Litt.: J. H. Larsen, Nykjøbing, i „Holbæks Amt, topogr. beskrevet“, I. Bd., S. 45.
