|
Der kan åbnes yderligere beskrivelser fra J.. P. Trap Kongeriget Danmark 3. udg. (1898) : |
 |
|
Odense Amt blev samlet i 1793 af Odensegård Amt, Rugård Amt, Assens Amt og Hindsgavl Amt. (Amtet fik nye grænser i 1809). I 1970 blev Odense Amt lagt sammen med Svendborg Amt til Fyns Amt. I amtet ligger købstæderne Odense, Kerteminde, Bogense, Middelfart og Assens. |
Beskrivelse af amtet fra J.P. Trap Kongeriget Danmark 3. udg. (1898):
Odense Amt bestaar af den nordlige, større Del af Fyn og Øerne Thorø, Baagø, Brandsø, Fænø og Æbelø i Lille Bælt og Romsø i Store Bælt samt nogle Smaaøer ved Nordkysten og i Odense Fjord. Amtet omgives mod Ø., N. og V. henholdsvis af Store Bælt, Kattegat og Lille Bælt, mod S. grænser det til Svendborg Amt. Kysterne ere en Del indskaarne. Mod N. Ø. ligger N. for Kjerteminde Bugt Halvøen Hindsholm mellem Store Bælt og den fra Kattegat indtrængende Odense Fjord; V. for denne sidste afsættes Næraa Strand paa Nordkysten; mod N. V. udgaar der en Halvø, hvorved Indsnævringen i Lille Bælt dannes. Men navnlig er Kysten langs Lille Bælt S. for denne Halvø stærkt indskaaren. Her følge: Halvøen Hindsgavl, Gamborg Fjord, Halvøen Fønsskov, Føns Vig, Tybring Vig, Tversnæs, Aakrog Bugt og endelig Helnæs Vig, som skyder sig ind mellem Halvøerne Helnæs i Odense Amt og Horneland i Svendborg Amt. Overfladen er gennemgaaende temmelig bakket og bølgeformet samt højtliggende mod V. og S. V., hvor Øens nordvestl. Vandskel i store Bugtninger gaar over Fyns højeste Punkter: Frøbjærg Bavnehøj, 417 F., 131 M., og Vissenbjærg, 410 F., 129 M., for at ende ude ved Strib. Derimod er den nordlige og østlige Del mere lavtliggende og jævn, navnlig i „Sletten“, Egnen V. for Odense Fjord; ogsaa Kysten mod N. langs Lille Bælt er lav og jævn, dog nærme Bakkerne sig her temmelig nær til Kysten. En Undtagelse fra den øvrige nordl. Del danner dog den stærkt kuperede Halvø Hindsholm, hvilken Øens nordøstl. Vanskel løber ud, og straks ved Indgangen til Halvøen mellem Odense Fjord og Kjerteminde Bugt i Munkebo Bakker hæver sig til 186 F., 58,4 M. (Loddenhøj). Amtet er næsten overalt dækket af Rullestens leret, dog fremtræder enkelte Steder ogsaa Rullestenssandet, som i Hindsholmen og i Egnen om Bogense. Hvad Frugtbarheden angaar, staar Amtet noget over Gennemsnittet af Øernes Amter; der beregnedes ved Matr. at gaa 9 3/4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (1025 Td. Hrtk. paa 1 □ Mil, svarende til Takst 12,7). Søerne ere faa og ubetydelige. Det største Vandløb er Odense Aa, der dog udspringer i Svendborg Amt; den løber mod N. V. og N. og falder i Forening med Odense Kanal ud i Odense Fjord. Af andre Vandløb paa Øens nordl. Skraaning nævnes Stavis Aa, der løber mod Ø. til Odense Kanal, og Storaa, der løber mod N. ud i Lille Bælt (Baaring Vig). Paa Øens vestl. Skraaning løbe to større Aaer ud i Lille Bælt: Brendeaa og Haarby Aa, hvis Bækkener adskilles ved det Højdedrag, hvori Øksnebjærg, 270 F., 85 M., ligger. Skovarealet, 20,140 Td. Ld., er i Forhold til de andre Amter ikke særlig betydeligt.
Amtets Størrelse er if. Arealopgørelsen 1896: 32,41 □ Mil (1784,5 □ Km.); det er det største af Øernes Amter. Af det saml. Fladeindhold udgør Købstæderne 0,59 □ Mil (32,9 □ Km.). Det hele opmaalte Fladeindhold, hvori Søplanens Vandarealer (2095 Td. Ld.) ikke ere medregnede, opgjordes 16/7 1896 til 321,398 Td. Ld. (omtr. 176,770 Hekt.). Heraf var besaaet Fladeindhold 155,778 Td. Ld. (deraf med Hvede 6616, Rug 28,113, Byg 35,160, Havre 34,177, Blandsæd til Modenhed 24,274, Boghvede 341, Bælgsæd 608, Kommen og Raps 75, Frøavl 1106, Kartofler 3246, Sukkerroer 6163, Foderroer 8953, Grøntfoder 6523, Hør og Hamp samt Havesager 274, Tobak 138); der henlaa til Brak 28,857, til Høslæt og Afgræsning 74,655; Engarealet var 14,341 Td. Ld. Fladeindholdet af Have var 5508, af Skov 20,140, Moser 4931, Kær og Fælleder 3589, Heder m. m. 661, Flyvesand 91, Stenmarker 756, Byggegrunde, Veje osv. 8880, Hegn og Læplantninger 2170 samt Vandarealer uden for Søplanen 1040 Td. Ld. Af samtlige Øernes Amter har dette Amt det største besaaede Areal, og her inden for atter det største „Kornareal“; dette skyldes i Særdeleshed den stærkt udbredte Havredyrkning, ligesom ogsaa Avlen af Blandsæd til Modenhed og af Rug er større end i noget andet Amt. Boghvededyrkningen spiller nogen Rolle, men er i stærk Aftagen i den nyere Tid; derimod er Dyrkningen af Sukkerroer tiltagen betydeligt, og den er af stor Betydning, om end ikke saa stor som paa Laaland-Falster. Endelig kan nævnes, at der til Frøavl er udlagt et langt større Areal her end i noget andet af Øernes Amter, ligesom dette Amt er det eneste i Landet, hvor der drives Tobaksavl af nogen Betydning (mrk. dog Egnen om Fredericia). Foderroearealerne ere betydelige, og Græsarealerne ere større end i noget andet Amt paa Øerne. Der er heller ikke noget Amt i Landet, som har et saa stort Haveareal.
Af Husdyr fandtes 15/7 1893: 28,497 Heste, 106,612 Stkr. Hornkvæg (deraf 68,481 Malkekøer), 53,015 Faar, 49,632 Svin, 989 Geder og 27 Æsler. Antallet af Kreaturer er særdeles betydeligt i dette Amt, og det har absolut set den største Kreaturstyrke af alle Øernes Amter. I Forhold til Arealet har Odense Amt den største Kreaturstyrke af alle Landets Amter, i Forhold til Befolkningen svarer den til Øernes Amter i Gennemsnit, og noget lignende gælder, naar Hartkornet bruges til Sammenligning. Det er særlig Antallet af Hornkvæg og Heste, som er betydeligt større i dette Amt end andetsteds; derimod er Svineavlen af forholdsvis mindre Betydning. Af Hingstene hører den største Del til den jydske Race og kun faa til Frederiksborg Racen; af Tyrene er den aldeles overvejende Del af den røde danske Malkerace; af Væderne høre de fleste til Landracen; dog er der ogsaa mange af den languldede Race (Dishley). Fjerkræavlen er meget udbredt, navnlig Hønseholdet er langt større her end i noget andet Amt; for øvrigt var ogsaa Antallet af Ænder størst her. Der fandtes 1893: 514,941 Høns, 1740 Kalkuner, 79,401 Ænder og 5125 Gæs. Antallet af Bistader var 5708, det største Antal paa Øerne efter Maribo A.
Det hele Ager og Engs Hartkorn og det halverede Skovskyldshrtk. (119 Td.) var 1/1 1895: 31,410 Td.; deraf var Købstædernes 579 Td. Landdistrikternes Hartkorn — 30,831 Td. — fordelte sig saaledes, at der fandtes 179 større Landbrug paa 12 Td. Hrtk. og derover med i alt 4873 Td., 5359 Bøndergaarde (1—12 Td. Hrtk.) med 22,869, 12,393 Huse (under 1 Td. Hrtk.) med 2984 Td. samt forskellige andre Jordlodder med i alt 105 Td. Hrtk. Endvidere var der i alt 1063 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare 4672 med 23,274 Td. Hrtk. Selvejergaarde, 279 med 1304 Td. Hrtk. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte. Desuden fandtes der 587 alm. Fæstegaarde paa Livstid med 3164 Td. Hrtk. Af Husene vare 11,521 med 2619 Td. Hrtk. Selvejer- og Arvefæstehuse, hvoraf 428 jordløse. Af Fæste- og Lejehuse fandtes 1935 med 365 Td. Hrtk. (deraf 635 jordløse). Det er et særdeles stort Antal „Brug“, der findes i dette Amts Landdistrikter, et Forhold, som genfindes saavel ved Betragtningen af de forskellige Størrelsesgrupper inden for Gaardene som for Husenes Vedk. Det er i Særdeleshed de smaa Gaarde (1—4 Td. Hrtk.) og Husene (navnlig de smaa med 0—1/4 Td. Hrtk.), som findes i et langt større Antal og med et langt større Hartkornstilliggende i disse to Amter end ellers paa Øerne. Derimod er Antallet af jordløse Huse ikke stort. Med Hensyn til Besiddelsesmaaden er Selveje det almindeligste. Antallet af Arvefæstegaarde er saaledes ringere end i alle de andre Amter paa Øerne; derimod findes der ikke saa faa alm. Fæstegaarde paa Livstid og med et ret betydeligt Hartkornstilliggende, kun Svendborg Amt har flere. Ogsaa inden for Husbruget er Selveje meget udbredt, og dette Amt har færrest Fæste- og Lejehuse af Øernes Amter.
Folketallet var 1/2 1890: 136,117 (1801: 66,169, 1840: 94,434, 1860: 111,614, 1880: 128,877), hvoraf Købstæderne 41,747 og Landdistrikterne 94,370. Amtet er særdeles godt befolket, idet der kommer 4232 paa 1 □ Mil (76,85 pr. □ Km.). Bortset fra Kjøbenhavns Amt, hvor eksceptionelle Forhold gøre sig gældende paa Grund af Hovedstadens Nærhed, er Befolkningstætheden større end i noget andet Amt. Inddeler man Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgere, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at 8741 levede af immateriel Virksomhed (Embedsmænd og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere, Videnskabsmænd osv.), 58,752 hørte til Jordbrugernes Klasse, 899 til Gartnernes, 1318 til Fiskernes, 38,165 til de industridrivendes, 10,119 til de handlendes, 1308 til de søfarendes; der var 10,002, som hørte til Gruppen „andre Erhverv“, hovedsagelig forskellig Daglejervirksomhed, 4376 levede af deres Midler, og 2437 vare under Fattigvæsenet. Landbruget er Hovederhvervet, men desuden spille Handel og Industri en ret betydelig Rolle; saavel m. H. t. disse to Erhverv som til Gartneri staar Amtet kun tilbage for Kjøbenhavns Amt.
Odense Amt er i administrativ Henseende delt i 2 Amtsraadskredse. Til Odense Amtsraadskreds høre Købstæderne: Odense, Kjerteminde, og Bogense, og de 6 Herreder: Odense, Aasum, Bjærge, Lunde, Skam og Skovby; den har et Amtsraad paa 7 valgte Medlemmer, og den omfatter 48 Sognekommuner. Folketallet i Kredsen var 1890: 92,898 (1801: 41,917, 1840: 60,844, 1860: 73,504, 1880: 86,829). Kredsens Landd. Hartkorn var 19,358 Td. Til Assens Amtsraadskreds høre Købstæderne Assens og Middelfart og de 2 Herreder Baag og Vends; den har ligeledes et Amtsraad paa 7 valgte Medlemmer og omfatter 30 Sognekommuner. Folketallet i Kredsen var 1890: 43,219 (1801: 24,252, 1840: 33,590, 1860: 38,110, 1880: 42,048). Kredsens Landd. Hartk. var 11,473 Td.
Med Hensyn til Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret 1/4 1897—31/3 1898 udgjorde for Odense Amtsraadskreds Udskrivningen paa Kredsens Hartkorn 271,098 Kr. (14 Kr. pr. Td. Hrtk.), Indtægt af Aktiver 14,019; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsenet 99,821, Medicinalvæsenet 59,986, Justits-, Politi- og Fattigvæsenet 57,557, Amtsskolefonden 14,503, Dyrlægevæsen 8970 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede 31/3 1898 i Panteobligationer og Kapitaler 120,354, i Jærnbaneaktier 268,000 Kr. og faste Ejendomme til en Værdi af 550,000 Kr.; den skyldte 559,616 Kr. bort. Amtsfattigkassen udredede s. Aar til døvstummes Oplærelse 2563 Kr., til sindssyges og Idioters Bevogtning og Underhold 9760 og flk sine væsentligste Indtægter ved Tilskud fra Amtsrepartitionsfonden 12,500, Bøder 994 og 1/4 pCt. Afgift 690. Amtsfattigkassen ejede 31/3 1898: 9386 Kr. i Panteobligationer og Kapitaler. I Assens Amtsraadskreds var Udskrivningen paa Kredsens Hrtk. 126,176 Kr. (11 Kr. pr. Td. Hrtk.); af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsenet 49,766, Medicinalvæsenet 32,347, Justits-, Politi- og Fattigvæsenet 37,244, Amtsskolefonden 10,324 og Dyrlægevæsenet 1606 Kr. Fonden ejede 31/3 1898 i Panteobligationer og Kapitaler 11,873, faste Ejendomme til en Værdi af 228,400 og skyldte 186,208 Kr. bort. Amtsfattigkassen udredede s. Aar til døvstummes Oplærelse 721 Kr., til sindssyges og Idioters Bevogtning og Underhold 4112 og fik sine væsentligste Indtægter ved Tilskud fra Amtsrepartitionsfonden 4000 og 1/4 pCt. Afgift 422 Kr. Amtsfattigkassen ejede 31/3 1898: 5320 Kr. i Panteobligationer og Kapitaler. — Med Hensyn til Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene om hver enkelt By. — For Sognekommunerne anføres følgende: I Odense Amtsraadskreds udgjorde de paalignede Skatter i 1896 paa Hartkornet 262,228 (gmstl. 12,82 Kr. pr. Td. Hrtk.), paa Formue og Lejlighed 116,207; Indtægt af Aktiver var 48,820 Kr., Afgifter efter Næringsloven 15,974; desuden udrededes Naturalarbejde uden for Paaligningen til et Beløb af 11,269 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 167,258 Kr., Skolevæsen 129,618, Alderdomsunderstøttelse 87,122 (deraf 42,113 i Tilskud fra Staten) og Vejvæsen 61,521 Kr. Sognekommunerne ejede i Slutningen af 1896 i Kapitaler 463,899 Kr., faste Ejendomme til en Værdi af 1,475,397 Kr. og skyldte 550,657 Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stode Legater til et Beløb af 65,322 Kr. I Assens Amtsraadskreds udgjorde i 1896 de paalignede Skatter paa Hrtk. 177,423 Kr. (gmstl. 14,10 Kr. pr. Td. Hrtk.), paa Formue og Lejlighed 61,447 Kr; Indtægt af Aktiver var 26,409 Kr., Afgifter efter Næringsloven 9808; desuden udrededes Naturalarbejde uden for Paaligningen til Beløb af 28,045 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 101,129 Kr., Skolevæsen 87,917, Alderdomsunderstøttelse 50,999 (deraf 24,273 i Tilskud fra Staten) og Vejvæsen 41,252. Sognekommunerne ejede i Slutningen af 1896 i Kapitaler 71,768 Kr. og faste Ejendomme til en Værdi af 903,514 og skyldte 238,361 Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stode Legater til et Beløb af 45,881 Kr. — Paaligningen pr. Td. Hrtk. til Sogn og Amt er ikke særlig stor i disse Amtsraadskredse og naar ikke Gennemsnittet for Øerne.
Amtet hører til 6. Landstingskreds og har 8 Folketingskredse.
I gejstlig Henseende hører Amtet under Fyns Stift og indbefatter 6 Provstier: 1) Odense Købstads Provsti, 2) Odense Herreds Provsti, 3) Bjærge og Aasum Herreders Provsti, 4) Lunde, Skam og Skovby Herreders Provsti, 5) Baag Herreds Provsti og 6) Vends Herreds Provsti.
I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 5 Købstadsjurisdiktioner, 8 Landjurisdiktioner: 1) Odense Herred, 2) Bjærge-Aasum Herreder, 3) Hindsholms Herreds Jurisdiktion (Dele af Bjerge Hrd.), 4) Lunde-Skam Herreder samt Grevskabet Roepstorffs Birk (de sidste 3 Sogne af Skam Hrd.), 5) Skovby Herred, 6) Baag Herred, 7) Vends Herred, 8) Wedellsborg Birk (Dele af Baag og Vends Herreder).
Amtet hører til 3. Udskrivningskreds og til Fyns Stiftsfysikat; der er 6 Lægedistrikter: 1) Odense By, 2) Odense Landdistrikter, 3) Kjerteminde, 4) Bogense, 5) Assens og 6) Middelfart. Med Hensyn til Oppebørselen af Skatter danner Amtet 2 Amtstuedistrikter, nemlig Odenses for Odense, Bjærge, Aasum, Lunde, Skam og Skovby Herreder og Assens’ for Baag og Vends Herreder. Amtet har for Tiden 9 Branddirektorater: 5 for Købstæderne og 4 for Landdistrikterne (et for Odense, Aasum, Bjærge og Lunde Herreder, et for Skam og Skovby Hrd., et for Baag og et for Vends Hrd.).
Odense Amt var fra 1660 delt i 4 Amter: Odense Amt (fra først delt i Odensegaards eller St. Hans Klosters, Dalum Klosters og St. Knuds Klosters Amter), der indbefattede Odense, Bjærge, Aasum, Lunde og Skam Herreder, Rugaards Amt, hvortil hørte Skovby Herred, Assens eller Hagenskov Amt, der omfattede Baag Hrd., og Hindsgavls Amt, hvortil hørte Vends Hrd.; 1809 bleve de forenede til det nuv. Odense Amt.
Litt.: J. Aall Hofman (Bang), Odense Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhusholdningsselskabet, Kbh. 1843.
Sogneoversigt:
Agedrup, Birkende, Dalby, Drigstrup, Kerteminde, Kerteminde Mosaiske Menighedt, Kølstrup, Marslev, Mesinge, Munkebo, Revninge, Rynkeby, Stubberup, Viby
Assens, Assens Katolske Menighed, Assens landsogn, Assens Mosaiske Menighed, Barløse, Bågø, Dreslette, Flemløse, Gamtofte, Helnæs, Holevad, Hårby, Kerte, Kærum, Køng, Orte, Sandager, Skydebjerg/Årup, Søby, Søllested, Sønderby, Tanderup, Turup, Vedtofte, Ørsted
Allesø, Hjadstrup, Lumby, Lunde, Norup, Otterup, Skeby, Østrup
Bellinge, Bolbro, Broholm, Brylle, Brændekilde, Bøstrup, Dalum, Fangel, Korup, Munkebjerg, Næsbyhoved Broby, Odense Ansgar, Odense Baptist Menighed, Odense Fredens, Odense Hans Tausens, Odense Hospital, Odense Katolske Menighed, Odense Købstad, Odense Metodist Menighed, Odense Mosaiske Menighed, Odense Thomas Kingos, Odense, Garnisonskirken, Odense, Gråbrødre Hospital, Odense, Korsløkke, Odense, Sct Hans, Odense, Sct Knud, Odense, Vor Frue, Pårup, Sanderum, Sankt Hans Landsogn, Sankt Knuds Landsogn, Stenløse, Tommerup, Ubberud, Verninge, Vissenbjerg, Vor Frue Landsogn
Bederslev, Grindløse, Klinte, Krogsbølle, Nørre Højrup, Nørre Nærå, Skamby, Uggerslev
Bogense, Bogense Mosaiske Menighed, Ejlby, Guldbjerg, Hårslev, Melby, Nørre Sandager, Ore, Skovby, Særslev, Søndersø, Veflinge, Vigerslev
Asperup, Balslev, Brenderup, Ejby, Fjelsted, Føns, Gamborg, Gelsted, Harndrup, Husby, Ingslev, Kavslunde, Middelfart, Middelfart Landdistrikt, Middelfart Mosaiske Menighed, Nørre Åby, Roerslev, Rørup, Strib-Røjleskov, Udby, Vejlby, Ørslev
Aasum
Allerup, Davinde, Fraugde, Højby, Nørre Lyndelse, Nørre Søby, Rolfsted, Rønninge, Seden, Sønder Nærå, Årslev, Åsum
