Kjerteminde

Kjerteminde Købstad ligger i Bjærge Herred under 55° 26′ 57,41″ n. Br. og under 1° 55′ 2,36″ v. L. for Kbh. (beregnet for Kirketaarnets Spids). Mod V. og N. omgives Byen af et af temmelig høje Bakker opfyldt Terræn paa Halvøen Hindsholm, mod Ø. begrænses den af Store Bælt (Kjerteminde Bugt), mod S. af Fjorden, over hvis Indløb Langebro, omtr. 216 Al. lang, og en 78 Al. lang Jærnbanebro føre. Byen ligger lavt; højeste Punkt, ved Kirkens Indgang, er 9,2 F., 2,9 M. Afstanden fra Odense er omtr. 2 1/2, fra Nyborg 2 1/2 Mil. Byen har sin største Udstrækning fra N. til S., omtr. 1600 Al., mod S. er Bredden omtr. 1000 Al., mod N. løber den spidst til. Hovedaaren er Langegade, der mod N. fører ud til Landevejen til Hindsholm, mod S. udmunder i Langebro og Landevejene til Odense, Svendborg og Nyborg; i den sydl. Del af Byen fører Vestergade ud til Vejen til Odense. Husene ere for det meste uanselige; nogle Bindingsværkshuse fra ældre Tid ere tilbage.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1898 omtr. 728,000 □ Al. (52 Td. Ld.), Markjorderne omtr. 7,112,000 □ Al. (508 Td. Ld.). Byen havde da 19 Gader og Stræder. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 436 (Dec. 1898: 496, deraf paa Købstadsgrunden 463). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 560 Td. Ld.; deraf vare besaaede 181, Afgræsn., Høslæt, Brak og Eng 232, Skov 9, Have 27, Kær og Fælleder 47, Stenmarker 13, Veje og Byggegrunde 52. Det saml. Hartkorn var 1/1 1895 45 Td.; deraf hørte 42 til 4 Gaarde, 2 til 14 Huse; alle dreves fra Ejendomme i Byen. Desuden 8 jordløse Huse.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/8 1898 2,395,501 Kr. (Antal af Forsikringer 494).

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Kirken, mellem Lange- og Strandgade, oprindelig indviet (1476) til St. Laurentius, er en treskibet Kirke, der stammer fra den senere Middelalder. Den er opført af røde Mursten med Indblanding af Kridtsten og med Granitsokkel og bestaar af Skib og Kor ud i eet samt lavt Taarn mod V. Om end Bygningen i sin Helhed stammer fra een Tid, har den dog fra først af været noget anderledes end nu. Oprindelig havde Sideskibene særskilte Tage, og det høje Midtskib, der skilles fra Sideskibene ved svære, ottekantede Murpiller, som forbindes ved Spidsbuer, havde 5 spidsbuede Vinduer paa hver Side oven over Buerne; hele Kirken havde fladt Loft. Senere, vistnok i den senere Renæssancetid, indbyggedes der 5 Fag Krydshvælvinger i hvert Skib, og Midtskibets Vinduer lukkedes og staa nu som Blindinger; samtidig fik alle Skibene eet Tag, Taarnet, der oprindelig har været højere end nu, blev sat i Forbindelse med Skibet, og der opførtes takkede, blindingssmykkede Gavle foran Sideskibenes Vestside, ligesom der mod Ø. opførtes een Gavl for alle Skibe, over hvilken sattes et lille, ottekantet Spir. Efter en Reparation 1855—56 undergik Kirken en større Istandsættelse 1873—76 under Ledelse af Arkitekt C. Lendorf, ved hvilken Lejlighed bl. a. Taarnets Overdel, Spiret, Østgavlen og de spidsbuede Vinduer i Kirken fornyedes; Vinduerne i Korgavlen tillukkedes (Koret, se Vignetten S. 369). Kirken er indvendig overpudset. Taarnets Underdel er skilt fra Kirken ved Opgangen til Orgelet. De to østligste Hvælvinger i Sideskibene ere ved en Mur i halv Højde skilte fra Kirken; i det nordl. er der Sakristi og Materialrum, i det sydl. Gravkapel. Under Koret er der en lukket Begravelse.
 

Den anselige Altertavle, med et 1856 indsat Maleri (Nadveren) af Chrf. Faber, er skænket 1616 af Borgmester Poul Schinkel, ligesom de to store Malmstager; omkring Knæfaldet smukt Jærngitter fra 1712. Udskaaren Prædikestol, skænket 1676 af Præsten Anders Poulsen. Ny Døbefont af Zink, hvidmalet (Engel med Muslingeskal). I Skibet stor, smuk Lysekrone fra 1685. Enkelte af Stolestaderne have rigt udskaarne Laager og Endestykker fra 17. Aarh. med Adelsvaabener (Trolle, Gyldenstjerne, Oldeland og Abildgaard). I Sakristiet et prægtigt, helt bevaret gotisk Alterskab med smukt Beslag og udskaarne Pergamentsornamenter i Fyldingerne (se E. Schiødte, i Tidsskr. for Kunstind. 1885 S. 18 fl.). I Koret et rigt udstyret Epitafium over Præsterne Anders Jørgensen Mand, † 1654, og Anders Poulsen, † 1677, og deres Hustru Anne Pedersd., † 1677 (med Portrætter); i Skibet et smukt Renæssance-Epitafium over Raadmand Anders Eggertsen, † 1620, og Hustru Johanne Lauridsdatter; smstds. Stentavle over en Skipper Ibsen, † 1618, med to Hustruer; i Materialrummet et Epitafium med Portrætter, men uden Navn og Aarstal. I det ved et smukt Jærngitter adskilte Gravkapel i det sydl. Sideskib staa to Sandstenskister i Rokokostil med Ligene af Peder Juel til Hverringe, † 1779, og Hustru Birgitte Cathrine Levetzau, † 1784. I nordl. Sideskibs Gavlmur en Mindetavle af sort Marmor (indsat 1895) over Præsten J. E. Heilmann († 1800). I Materialrummets Gulv en Del Ligsten, deribl. over ovennævnte Borgm. Schinkel, † 1636, Præsten Mand, samt over Jmfr. Anne Norby (Datter af Peder Norby til Urup), † 1606, og Raadmand Knud Pedersen, † 1721. I Kirken hænger en Kaarde og et Par Støvler, der skulle have tilhørt en dansk Officer, som 1659 faldt paa Kirkegaarden i Kamp mod de svenske. En legemsstor Christusfigur, liggende i en Slags Kiste („Christi Grav“), fra den senere Middelalder, er fra 1845 i Nationalmuseet. Den mindste Klokke, med Inskr. i Minuskler, er fra 1428.

Paa Kirkegaarden, som nu er planeret, er der ved Kirkens sydl. Side rejst en Runesten („Rønningestenen“), der tidligere har haft sin Plads i Rønninge, men 1853 fandtes i Kjerteminde ved Nedbrydningen af et Hus. Ved Kirkemuren er der en Begravelse, med en Sten indsat i Muren, for Familien Paludan-Müller. — Den nye Kirkegaard, aabnet i Beg. af 19. Aarh., ligger mod S. V. ved Odensevejen.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en Kateket. Kirken ejer en Kapital paa 20,303 Kr., 4 3/8 Td. Hrtk. i Jorder og af Korntiender 7 Td. Rug, 58 Td. Byg og 7 Td. Havre; dens Gæld er 12,800 Kr,

Emauskirke, en Valgmenighedskirke, i Skolegade, er opført 1868 (indviet 24/1 1869) efter Tegn. af Arkitekt Hansen, Svendborg, af gule Mursten i Korsform med takkede Gavle og Taarn. Altertavle af J. P. Bless fra 1869 (Disciplene i Emaus, efter Marstrands Maleri); smuk Prædikestol.
 
​​​​​​​

Raad-, Ting- og Arresthuset, i Langegade, er en uanselig, grundmuret Bygning i to Stokv., opf. 1841. Bygningen indeholder bl. a. Byraadssal, Tingstue for Kjerteminde Købstad og Hindsholm Herred samt Arrester for 5 Arrestanter.

Det kommunale Skolevæsen omfatter en Borger- og en Realskole. Borgerskolen, i Langegade, er i eet Stokv.; Realskolen, i Skolegade, er i to Stokv., opf. 1845. Ved Skolerne er der ansat 6 Lærere og 2 faste Lærerinder, 2 Timelærerinder og 1 Gymnastiklærer; Borgerskolen har 6 Klasser og 1/7 1898 293 Elever, Realskolen 5 Klasser og 62 Elever. V. for Skolerne er der 1887 af røde Mursten opført et anseligt Gymnastikhus (efter Tegn. af Arkitekt E. Schwanenflügel). <b>Teknisk Skole, i Nærheden, opført 1895 af røde Mursten i to Stokv. (Arkitekt Schwanenflügel), har 6 Lærere og omtr. 70 Elever. Desuden er der et Par Privatskoler, deribl. Valgmenighedens Skole. Fattiggaarden (og Alderdomsasyl), i Langegade, opført i eet Stokværk, har 12 Pladser. Sygehuset, i Vestergade ved Kirkegaarden, opført i eet Stokværk, har Plads for 5 Patienter. Epidemi- og Karantænehuset, mod S. V. ved Odensevejen uden for Købstadsgrunden, er opf. i Villastil 1890 af Amtet (Arkit. Schwanenflügel) og har 8 Senge. Milde Stiftelser: Haandværkerforeningens Friboliger, i Præstegade, i eet Stokv., ere oprettede 1872 af Haandværker- og Industriforeningen og afgive Fribolig for 8 trængende Haandværkere og deres Enker (der er projekteret en ny Bygning N. for den gamle). Sømandsstiftelsen, paa Hj. af Sønder- og Tværgade, i eet Stokv., er oprettet 1879 og afgiver Fribolig for 8 Sømænd og deres Enker. Schmidts Minde, i Strandgade, i 1 Stokv., er oprettet 1885 af Enkefru Anne Cathrine Petersen til Minde om hendes Broder J. P. Schmidt og afgiver Fribolig for 4 ældre ubemidlede Damer (bestyres af Byraadet). Asylet, ved Teknisk Skole, er opført 1898 af et 1880 stiftet Selskab; Bygningen er opført 1898 i Villastil (Arkitekt Brandstrup) og har Plads til omtr. 60 Børn.

Gasværket, N. for Langegade, er anlagt 1896; 1898 produceredes 4,3 Mill. Kbfd. Gas. — Vandværket er anlagt 1862 for 18,000 Kr.; Vandforsyningen sker fra nogle Kilder N. for Byen.

Jærnbanestation, opf. 1899, ligger ved Havnepladsen. — Toldkammeret ligger sammesteds, Posthuset og Telegrafstationen i Langegade.

Af andre Bygninger mærkes Sparekassen, Banken og Borgmesterkontoret, i Langegade, en 2 Stokv. høj Bygning, opf. 1895 af røde Mursten efter Tegn. af Bygningsinspektør J. V. Petersen. Præstegaarden, paa Hj. af Lange- og Præstegade. Missionshuset „Ebenezer“, ved Teknisk Skole, opf. 1897 af røde Mursten.

Ved Møllekæret er der et lille Anlæg. Desuden ejer Kommunen et Anlæg N. for Byen ved Kildebakken og et S. for Byen ved Lundsgaards Skov, „Anlægget“, med Pavillon.

Gamle Huse. Der findes endnu nogle, dog for det meste tarvelige Bindingsværksbygninger fra 17. og 18. Aarh. Ældst er Langegade Nr. 115, en 2 Stokv. høj Bygning med Navne og Aarst. 1630 paa Porthammeren. Langegade Nr. 17, i eet Stokv., har paa en formentlig Dørhammer Aarst. 1690. Blandt de ældre, nu nedrevne Huse maa nævnes Langegade Nr. 93; et herfra stammende Løsholt med Indskrift og Aarst. 1602 er nu indmuret i den nye Gaards Port, sammen med 2 Kanonkugler (efter Sigende fra Svenskekrigen), der fandtes ved Gravning i Grunden.

Indbyggertallet var 1. Febr. 1890: 2471 (1801: 1045, 1840: 1720, 1860: 2148, 1880: 2488). Erhverv 1890: 154 levede af immat. Virksomhed, 833 af Industri, 471 af Handel, 125 af Søfart, 385 af Fiskeri, 18 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 399 af forsk. Daglejervirksomhed, 54 af deres Midler, 20 nøde Almisse, og 1 hensad i Fængsel. Man lægger, foruden de sædvanlige Byerhverv, særlig Mærke til Fiskeriets og Søfartens Betydning.

Af fremmede Varer fortoldedes 1897 bl. a.: Bomulds og Linnedgarn 2764 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 4665 Pd., uldne Manufakturv. 2470 Pd., Vin 678 Pd., Glas 3046 Pd., Kaffe 19,902 Pd., Salt 11,030 Pd., Sukker m. m. 38,501 Pd., Stenkul 10,3 Mill. Pd., toldpligtige Metaller og Metalvarer 32,722 Pd., Tømmer og Træ 578 Clstr. og 1533 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Varer udførtes til Udlandet 2944 Td. Hvede, 19,635 Td. Byg, til andre indenlandske Steder uden for Øen 2642 Td. Hvede, 2393 Td. Rug, 3171 Td. Byg, 1522 Td. Havre, 157,767 Pd. Græsfrø, 2530 Td. Smør, 12,816 Snese Æg, foruden Frugt, Ost, Huder og Skind m. m.

Ved Udg. af 1897 var der ved Toldstedet hjemmehørende 97 Fartøjer og maalte Baade med 1133 Tons, deraf 1 Dampskib paa 40 T. med 16 H. K. I udenrigsk Fart indkom 141 og udgik 85 Skibe med 6596 og 1280 T. Gods. I indenrigsk Fart indkom 332 og udgik 203 Skibe (resp. 108 og 83 Dampskibe) med 3991 og 1376 T. Gods.

Told- og Skibsafgifter udgjorde 1897, efter Fradrag af Godtgørelser, 20,223 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 1507 Kr., i alt 21,730 (1003 Kr. mere end i 1896).

I Kjerteminde holdes aarl. 5 Markeder: i Feb. og Juni, med Heste, i Marts og Nov., med Heste og Kvæg, og i Okt., med Heste, Kvæg og Faar. Torvedag hver Onsdag og Lørdag.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 2 Savværker, 1 Saltkogeri, 1 Jærnstøberi, 1 Brændevinsbrænderi, 2 Ølbryggerier, 1 Mineralvandsfabrik, 2 Kalkovne. 1 Kokesfabrik, 1 Bogtrykkeri.

I Kjerteminde udgives een Avis: „Kjerteminde Avis“.

Kreaturhold 1893: 111 Heste, 109 Stkr. Hornkvæg (deraf 94 Køer), 103 Faar, 1335 Svin og 3 Geder.

Byens Øvrighed er en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Hindsholm Hrd.} og et Byraad, som bestaar, foruden af Formanden (Borgmesteren), af 9 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Havnevæsen, b) for Fattigvæs., c) for Gasværket og Vandværket, d) for Bygnings- og Inventarievæs., e) for Brolægnings- og Vejvæs., f) for Markvæs.

Finansielle Forhold 1897. Indtægter: Skatter 30,298 (deraf Grundsk. 86, Hussk. 1799, Formue- og Lejlighedssk. 28,413 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 1012, Statstilskud til Alderdomsunderst. 4503, Indtægt af Aktiver 14,299 Kr. Udgifter: Bidr. til Stat 695, til Amt 203, til Amtsskolefond 630, Byens Bestyrelse 2196, Alderdomsunderst. 10,046, Fattigvæs. 10,252, Skolevæs. 13,441, Rets- og Politivæs. 3198, Medicinalvæsen 2732, Gader og Veje 4013, Renlighed 275, Brandvæs. 326, kirkl. Formaal 1602 Kr. Kommunen ejede 31/12 1897 i Kapitaler 32,459, i faste Ejendomme 119,520 Kr.; dens Gæld var 51,054 Kr. For 1899 er Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 4,9 pCt.; den anslaaede Indtægt er 677,000 Kr., deraf er skattepligtig Indtægt 656,000 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: Raadhuset, Skolerne, Gymnastikhuset, Fattiggaarden, Sygehuset med Ligkapel, Vandværket og Gasværket, Material- og Sprøjtehuset, et Hus ved Raadhuset, som bortlejes, samt 7 mindre Huse og omtr. 35 Td. Hrtk. i Agerjord.

Byen har et Politikorps paa 20 Mand og et Brandkorps paa omtr. 250 Mand.

I Kjerteminde Bank (opr. 1896) var Aktiekapitalen 50,000 Kr.; Indlaans- og Foliokontoen var 31/12 1897 98,411, Vekselkontoen 95,392 Kr. I Spare- og Laanekassen for Kjerteminde og Omegn (opr. 5/12 1861) var Sparernes saml. Tilgodehav. 31/3 1897 1,741,687 Kr., Rentefoden 3 1/2 pCt., Reservefonden 129,440 Kr., Antal af Konti 3753. — I Spare- og Laanekassen for Medlemmer af Valgmenigheden i Kjerteminde (opr. 6/6 1878) var Sparernes saml. Tilgodehav. 34,556 Kr., Rentefoden 3 1/2 pCt., Reservefonden 1116 Kr., Antal af Konti 158.

Havnen, der dannes af Indløbet til Kjerteminde Fjord, har fra tidlig Tid været anset for en af de bedste paa Fyn. Den indesluttes af to omtr. 1500 Al. lange Dæmninger, men Løbet er saa smalt, at Skibe paa over 120 F. Længde ikke kunne svaje i Havnen. Uden for Havnemundingen ligger en Barre med 15 F. Vand ved Middelvandstand (1774 var der kun 6—7 F.); Vandets Stigen og Falden er alm. mellem 1 og 2 F. Havnens Størrelse er 168,000 □ Al., dens Dybde 15 F. (der er foreslaaet en Udvidelse og Uddybning til 18 F.), Havnepladsen er 14 à 15 Td. Ld. Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget. Havnekassen ejede 1/1 1898 i Inventar og faste Ejendomme omtr. 25,000 Kr.; dens Gæld var 16,000 Kr. Indtægten af Havne- og Bropenge er aarl. 14—15,000 Kr. Paa det nordl. Havnehoved er der et grønt, fast Fyr, Flammens Højde 11 F., Synsvidde 1 Mil. Der er ansat en Lods, der lodser til og fra Havnen samt til Odense Fjord, Nyborg, Kalundborg og Korsør.

I gejstlig Henseende er Drigstrup Sogn Anneks til Kjerteminde.

Kjerteminde hører til 6. Landstingskreds og Odense Amts 3. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Odense Amtstue- (Odense) og Kjerteminde Lægedistrikt(Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 3. Udskrivningskreds’ 126. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 103—108, 110, 111 og 122—26.

Ved Kjerteminde Toldsted er ansat en Toldforvalter og to Toldassistenter, ved Postvæsenet en Postmester (og en Ekspedient), som tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Ved Fyns Telefonselskab staar Kjerteminde i Forbindelse med Fyns andre Byer.

Om Odense-Kjerteminde-Dalbybanen se S. 347. Byen staar i Dampskibsforbindelse med Nyborg, Rudkjøbing og Kjøbenhavn.

Historie. Kjerteminde, ɔ: Byen ved Kjertinge Fjords Munding, blev Købstad 1413, idet Erik af Pommern 7/12 gav den de samme Privilegier som Svendborg og Faaborg (se D. Mag. V. S. 235); Privilegierne bekræftedes bl. a. 1473, da Byen fik samme Rettigheder som Odense, 1484, 1516 (udvidede), 1525 og 1538. Tillige havde Kong Hans 1503 taget Byen i Beskyttelse mod Forprang, idet det blev forbudt fremmede Købmænd at købslaa med Bønderne i en Mils Omkreds. K. har i Beg. af den nyere Tid været en ret anselig Handelsby, navnlig paa Grund af sin gode Havn; særlig var dens Øl en Udførselsartikel („K. er kendt for godt Øl og skidne Kvinder“, se Dania III Bd. 40). Især stod den fra gammel Tid i Handelsforbindelse med Odense, der benyttede Søvejen gennem Kjertinge Fjord (se S. 346). Ved den ovennævnte Forordn. af 1503 fastsloges det, at „K. og Odense Borgere maatte købe og købslaa med hverandre herefter, som de af Arild gjort have". I det hele har det dog vel været Odense, der var den dominerende, idet K. nærmest var at betragte som denne Bys Losse- og Ladeplads. Aar 1566 og 1570 befales det K. Borgere at lade Broen over Indløbet til Fjorden omdanne til en Vindebro, for at Odense Skibe kunde sejle igennem; 1588 havde K. kun 4 Købmænd, men mange søfarende, som gik i Fragtfart for de Odense Købmænd, hvoraf flere, saaledes Oluf Bager, havde Huse og dreve Handel der. Dog havde ogsaa K. betydelig Fordel ved dette Samkvem, og ved Midten af 17. Aarh. kunde Arent Berntsen omtale K. som en Havn, „hvorfra en utrolig Summa af Korn og Landets forskellige Varer til fremmede Steder udføres, saavel af Byens egne Borgere som af Odense Borgere, som der deres Kornspiker og Ladested vedligeholde“. Her ligesom i Odense fik denne Velstand sit Knæk ved Svenskekrigen. Den blev besat af Fjenden, men mest led den ved de kgl. Troppers Landgang under Feltmarskal Schack, idet den blev bombarderet af den hollandske Flaade under Admiral Ruijter for at dække Landgangen. Skaden paa 133 Gaarde og Huse, hvoraf 24 helt vare afbrændte, vurderedes til 19,300 Sletdl.; 1672 havde Byen 642 Indb.; dens Handel hensygnede helt, især efter at Sejlløbet gennem Odense Fjord var aabnet (se S. 346). Endnu nævnes den dog i en Forordn, af 28/1 1682 blandt de Byer, som alene maatte drive udenlandsk Handel, og blandt dem, hvis øvrighed bestod af en Borgmester og to Raadmænd, medens de mindre Byer som Bogense kun havde en Byfoged. Den hensygnende Tilstand varede i hele 18. Aarh., 1769 havde den 696 lndb. — Den har som andre Byer lidt af voldsomme Ildebrande; 1560 bade Borgerne om Lettelser paa Grund af en saadan Brand, men de fik Afslag, da de selv vare Skyld i den, eftersom de ikke havde fulgt den kgl. Befaling og afbrudt deres Straatage. — K. har haft en Latinskole, der dog ikke havde Dimissionsret; i 2. Halvdel af 16. Aarh. havde den indtil 90 Disciple; 1740 blev den ophævet, dens Beneficier og Legater henlagdes til Nyborg Skole, og i Skolebygningen, der laa paa Kirkegaarden, indrettedes en dansk Skole.

I K. ere bl. a. fødte Historikeren C. Paludan-Müller, 1805, og Digteren Fr. P.-M., 1809 (i Huset ved Posthuset i Langegade), Sønner af den daværende Præst Jens P.-M., senere Bisp i Aarhus.

Litt.: Aktstykker, udg. af Fyns Stifts literære Selsk., I S. 144 fl. — G. Strøm, Efterretn. om K. Præster, Rektorer og Hørere, i Saml. til Fyens Hist. III S. 1 fl. Se ogsaa Saml. til Fyens Hist. IX, S. 350 fl.