Odense

Odense Købstad, den tredjestørste i Landet, ligger i Odense Herred under 55° 23′ 43,₅₈″ n. Br. og 2° 7′ 19″ v. L. for Kbh. (beregnet for St. Knuds Kirkes Taarnspids). Byen ligger omtr. 3/4 Mil S. for Odense Fjord, med hvilken den staar i Forbindelse ved den 13,300 Al. lange Odense Kanal, paa begge Sider af Odense Aa, største Delen dog N. for Aaen, over hvilken føre 4 større Broer, nemlig Frederiksbro, Albanibro, Langebro og Klarabro, samt flere mindre Broer (se S. 333). Midt i Byen deler Aaen sig i to Arme og danner en lille, langagtig Ø. Byen er lejret paa et i det hele taget fladt Terræn; højeste Punkt er ved Vaabenhuset ved St. Knuds Kirke, 43,₈ F., 13,₇ M.; i Vestergade ud for Lille Graabrødrestræde er der 41 F., 12,₉ M. Afstanden fra Nyborg er 3 1/2, fra Kjerteminde 2 1/2, fra Bogense 3 1/2, fra Middelfart 6, fra Assens 4 1/2, fra Faaborg 4 1/2 og fra Svendborg 5 1/2 Mil (ad Jærnbanen resp. 4 Mil, 29,₈ Km., 4,₂₉ Mil, 32,₂₈ Km., 4,₉₇ Mil, 37,₄ Km., 6,₅₅ Mil, 49,₅ Km., 6,₂₅ Mil, 47 Km., 6,₇ Mil, 50,₄ Km., 6,25 Mil, 46,₈ Km.). Byens største Udstrækning fra V. til Ø. er omtr. 5000 Al., fra N. til S. omtr. 3700 Al. Fra den centrale Del er der lange Udløbere af Bebyggelse langs Landevejene, særlig Kjerteminde- og Faaborgvejen. Hovedaaren er den fra S. V. til N. Ø. løbende, omtr. 1100 Al. lange Vestergade, der mod Ø. deler sig i Overgade, som fører ud til Landevejen over Aasum til Kjerteminde, og Nedergade, som fører til Frederiksbro, hvorfra Frederiksgade fører gennem Albanikvarteret ad Landevejen til Nyborg; mod V. fører Vestergade ud til Vesterbro, som udmunder i Landevejen til Middelfart, medens Søndergade gaar fra Vesterbro mod S. Ø. og gennem „Heden“ fører ad Landevejen til Assens. Lige ved Vestergades Sydside ligge Byens største Pladser, som danne dens Centrum, og hvor der foregaar en livlig Torvehandel: Flakhaven, Klingenberg og Albani Torv, tils. omtr. 33,000 □ Al. Mod N. føre flere større Gader, saaledes fra Vestergade Kongensgade og den i de sidste Aar anlagte, fra Graabrødrestræde og Graabrødretorv gaaende Jærnbanegade, som begge føre ud til Stationsvejen, og fra Overgade Nørregade, der gaar over Fisketorvet og leder ud til Havnen og Landevejen til Bogense. Fra Nørregade snor Vindegade sig mod V., N. om den gamle Del af Byen for at udmunde i Vesterbro. Denne ældre Bydel, i hvilken tidligere løb et lille Vandløb, Rosenbæk (1866-67 blev den reguleret, og nu er dens Vand for største Delen afledet, inden det naar Byen), er uregelmæssig bygget med til Dels krumme og snævre Gader, hvorimod de nye Kvarterer mod N. V. ved Stationen og mod S. Ø., S. for Aaen, det saakaldte Albanikvarter, have lige og brede Gader. Byens Gader ere i det hele godt brolagte, enkelte asfalterede. I den gamle Bydel er der endnu bevaret en Del interessante Bindingsværksbygninger fra 16. og 17. Aarh. I øvrigt ere Husene godt byggede og store; i de senere Aar er der vokset en Del af de fra de større Byer bekendte Bykaserner i Vejret. I det hele har Odense et fra de almindelige danske smaa Købstæder noget forskelligt Præg, hvortil ogsaa den Omstændighed, at den er Garnisonsby, bidrager. Dens centrale Beliggenhed gør den til Fyns Hovedstad; her samles Jærnbanelinierne, som udvide dens Opland, Industri og Handel er i stærk Fremgang, og Byen vokser mere og mere i de senere Aar, navnlig mod S., noget mindre mod V., mindst mod Ø. over „Kræmmermarken“ (1868 købte Byen denne af Aalykkegaard for 55,000 Rd.); i dens Yderkanter foregaar en spredt Bebyggelse, til Dels i Villastil.

Byens Købstadsgrund udgjorde Okt. 1898 6,858,823 □ Al. (omtr. 490 Td. Ld.) Ved kgl. Resol. af 11/7 1877, 5/10 1878, 7/12 1882 og 3/11 1889 er der henlagt forskellige Arealer af St. Knuds, Vor Frue og St. Hans Landdistrikter samt af Dalum Sogn under Købstaden. I den seneste Tid er der atter Tale om en Udvidelse af Bygrænsen. og Markjorderne 24,253,275 □ Al. (omtr. 1732 1/2 Td. Ld.). Byen havde da 123 Gader og Stræder (saml. Længde, 4,₁₈ Mil, 31,₅ Km.) og 7 Torve og Pladser (tils. 4,₁₅ Td. Ld.); 1890 var der 109 Gader og Stræder (3,₈₂ Mil, 29 Km.). Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 2622; 1/7 1898 var der 3159, hvoraf 2747 paa den egentlige Bygrund. Hele det ved Matrikuleringen opmaalte Fladeindhold af Byen med Markjorderne var 1896 2172 Td. Ld., deraf besaaede 803, Græs, Brak og Eng 542, Have 241, Skov 63, Byggegrunde og Veje 502, Kær og Fælleder 11, Vandareal 11. Det saml. Hartk. var 1/1 1895 246 Td., hvoraf 87 dreves fra 24 Gaarde, 28 fra 380 Huse. Kragsbjærggaard har 14 1/2 Td. Hrtk., 100 Td. Ld., hvoraf 3 Skov, 3 Have og Gaardspl., Resten Ager, Ny Møllegaard l2 1/2 Td. Hrtk., 110 Td. Ld., hvoraf 5 Eng og Mose, Resten Ager (2 Huse). Desuden mærkes Gl. Møllegd. og Risingsminde.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/7 1898 47,777,955 Kr. (Antal af Forsikringer 3154).

Med Odense Købstads Kommune ere forenede to Landdistrikter: St. Knuds og St. Hans, hvilke dog paa Grund af deres Størrelse ville blive beskrevne under Odense Herred.

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

St. Knuds Kirke, som bliver beskreven særskilt (se S. 355).

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Vor Frue Kirke, mod Ø. mellem Over- og Nedergade, er Byens ældste Kirke, der oprindelig skriver sig fra den romanske Periode. Den er væsentlig opført af røde Munkesten, men mulig har der tidligere staaet en ældre Granitkirke, hvorpaa den store Mængde Granitkvadre og profilerede Sokkelsten, som ere indmurede i den nuv. Kirke, kunne tyde. Paa Korets nordlige Side gaa saaledes Granitkvadrene paa et enkelt Sted til Tagskægget. Kirken er ofte bleven forandret og restaureret, saaledes 1467 og 1741 og i 19. Aarh., efter at den under første slesvigske Krig var bleven benyttet til Varedepot, 1851—52 under Ledelse af Bygningsinspektør C. A. Møller (en i flere Retninger uheldig Restauration, der kostede 20,000 Kr.) og 1865—67 under Ledelse af Arkitekt C. Lendorf (17,500 Kr.), ved hvilken sidste Lejlighed de i en senere Tid paasatte Renæssancegavle forandredes til Trappegavle, og Kirken befriedes for den gule Overmaling; ligeledes dekoreredes Kirkens Hvælvinger og Vægge i blaat og Guld (de oprindelige Farver); endelig er der 1897 foretaget en Restauration af det Indre. Kirken fremtræder nu som en Korskirke væsentlig i Spidsbuestil med spidsbuede Vinduer; Koret stammer dog fra romansk Tid, Beg. af 13. Aarh., og har en smuk, flad Altervæg med 3 høje, smalle, tætsiddende, rundbuede Vinduer og med rundbuede Blindinger i Gavltrekanten, til Dels prydede med Mønstermuring; til Indfatning af Vinduer og Blindinger er der anvendt glaserede Sten (se Tegn. af æld. n. Arkit. 1. S., 4 R., Pl. 15). Ogsaa synes det, som om Kirken alt i den romanske Tid har været anlagt som Korskirke; i alt Fald ere de 4 indvendige Hjørnepiller ved Korsskæringen vistnok samtidige med Koret og have megen Lighed med tilsvarende Piller i Dalum Klosterkirke (Korsfløjene have tidligere været Kapeller). Skibet har 3, hver af Korsfløjene een Krydshvælving, Koret 2 rundbuede Hvælvinger med profilerede Grather, der paa Murene løbe af paa smaa Søjler, og som vistnok ere samtidige med Koret. Mod V. findes et anseligt Taarn fra Slutn. af Middelalderen med hvælvet Underrum, som nu tjener til Vaabenhus (ved den nordl. Korsfløjs Vestside har der tidligere ligget et Vaabenhus; if. en Grundtegning af Odense fra 1593, der dog vistnok nærmest viser Byen, som den var i den katolske Tid, har Kirken haft Spir over Korset). Paa Korets Sydside ligger en hvælvet Tilbygning (opført af Domprovst Hans Urne, † 1504), som benyttes til Sakristi. Kirken er indvendig 80 Al. 9 T. lang, Koret noget over 11, Skibet noget over 14 Al. bredt, Højden til Hvælvingerne næsten 16 Al. Enkelte Rester af Kalkmalerier fra den got. Tid fandtes ved Restaurationen 1867.

Altertavlen, med et Maleri (Korsfæstelsen) af A. Dorph, er for største Delen skænket af cand. pharm., Brygger Th. Schjøtz, da Kirken 1885 maatte afgive Claus Bergs Altertavle til St. Knuds Kirke (se denne). To ret anselige Malmstager ere fra Middelalderen; interessant Kalk, vistnok fra Slutn. af 13. Aarh. (Skaalen er dog fornyet). Alterskrankens Rækværk er et smukt Smedejærnsgitter, dels fra 2. Halvdel af 17. Aarh., dels fra 1741. Prædikestolen (restaureret 1897) er et smukt Renæssancearbejde med Himmel, Karyatider paa Hjørnerne og bibelske Relieffer i Fyldingerne, skænket 1639 af Jomfru Ide Skinkel. Døbefonten er af Træ fra 2. Halvdel af 17. Aarh. med Udskæringer og tarvelige Malerier paa Siderne. I Koret findes to Rækker Kannikestole fra Middelalderen (Rygpanel mangler) og et Krucifiks fra 17. Aarh. Orgelet, i Rokokostil, er udført 1756 af Worm, „kgl. Mayst. privilegert Orgelbygger“. I Sakristiet et middelalderligt Skab med Pergamentsornamenter og smukt Jærnbeslag. Kirken har 5 Malmlysekroner. I Koret hænger en Mindetavle over Borgmester Wolrath Holm, † 1766, i sydl. Korsfløj et stort, rigt udskaaret Epitafium over Handelsmand Jørgen Larsen og Hustru Sophie Pedersdatter, † 1673, med Familiemaleri, og en lille Mindetavle over Lieutn. Chr. O. v. Køker, † 1721. I Taarnrummet ere flere Ligsten opstillede og henlagte, deribl. over Kansler Jørgen Marsvin til Hollufgaard, † 1524, og Hustru, over Anne Marsvinsdatter, † 1547, over Jørgen Hartvigsen, † 1596, og Hustru Anne Sehested, over Raadmand Jac. Jespersen, † 1582, over Anne Mulesdatter, † 1568, og hendes to Mænd, over Tønne Mikkelsen, † 1558, og Peder Skriver, over Præsten Poul Andersen Medelby, † 1632, over Handelsmand Chr. Bernth, f 1668, over Præsten Fr. Chr. v. Haven, † 1739, og over ovennævnte Borgmester Wolrath Holm. Den ene af Klokkerne er støbt 1493 af Peter Hansen.

Paa den endnu ikke nedlagte Kirkegaard ligge nogle stærkt slidte Ligsten, deraf en over Jacobus Magni, præpositus, † 1453 (Kalken, han har i Haanden, har oprindl. været indlagt med Messing), og en med to adelige Vaabenskjolde, det ene Walkendorffernes, det andet Egern-Friisernes; endvidere en over Raadmand Claus Frederiksen, † 1675. Udvendig i Koret sidder en Sten med Dewitzernes og Hahnernes Vaaben.
Ligkapellet, S. for Kirken paa Kirkegaarden, er den gamle Skolebygning for Vor Frue Skole. Den er opført 1308 af røde Munkesten i Munkeskifte, med er senere stærkt forandret og ombygget; dog ere Gavlene og søndre Side til Dels oprindelige. I nordre Mur sidde to smukke Mindesten af Sandsten, den ene med Provsten Anders Globs Vaaben, den anden med Kirkeværgerne Mikkel Mules og Anders Nielsens Vaaben og Bomærker, anbragte her efter en Istandsættelse af Bygningen 1528. Den er restaureret 1860 (jvfr. Afbildningen i Danm. Illustr. Almanak 1857, S. 95, og Tegn. af æld. n. Arkit. 2. S., 2. R., Pl. 13). Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en residerende Kapellan. Kirken ejer, foruden en Del Legater, 27,404 Kr., deraf i Prioriteter 12,656, Resten i Obligationer og Papirer; dens Gæld er omtr. 22,000 Kr.
  St. Hans Kirke, i Nørregade, tidligere Kirke for Johanniterklosteret (se S. 349), er helt opført af Munkesten i Spidsbuestil. Dens Opførelsestid er ubekendt (paa en Sten, der er funden i Kirken, stod 1330), men der er intet i dens Enkeltheder, som tyder paa, at den er ældre end 14. Aarh. Den er i Tidernes Løb undergaaet store Forandringer og er bleven stærkt forkvaklet. Af dens Restaurationer nævnes en 1749-50 og en 1823-24 (1617 var Kirken meget brøstfældig; den nødvendige Sum til Restaurationen, 2000 Rd., befalede Kongen, at alle Kronens Kirker paa Fyn skulde udrede). Ved den sidste Restauration, der foretoges 1878-80 under Ledelse af Bygningsinspektør, Justitsr. Winstrup og Arkitekt C. Lendorf, og som kostede 68,000 Kr., har man søgt at bringe Harmoni mellem de til forskellige Tider opførte Dele. Kirken har et højere Midtskib med 3 større og to mindre Hvælvingsfag og to noget lavere Sideskibe, hvert med 3 Hvælvingsfag og adskilte fra Midtskibet ved to svære, ottekantede Piller. Det østligste af Sideskibenes Hvælvingsfag springer et Stykke frem for de andre, saa at Kirken derved faar et Slags Korsform. Koret har samme Højde og Bredde som Midtskibet og 3 almindelige Krydshvælvinger, hvorimod Midtskibet foruden de 2 vestl. almindelige Krydshvælvinger har 3 Stjernehvælvinger. Korets Ydermure ere murede med vekslende Striber af gule og røde Munkesten, og dets store, spidsbuede Vinduer have rigt profilerede Indfatninger og, siden den sidste Restauration, murede Stave, hvorimod Skibets Vinduer ere uden Stave. Den flade Altervæg staar skævt paa Sidemurene. Taarnet, der er temmelig lavt og uanseligt (maaske en Levning af en ældre Sognekirke, St. Michaelis), er opført over Midtskibets vestl. Hvælving. Kirken er indvendig 83 Al. 4 T. lang, 12 1/2 Al. bred, Højden næsten 21 Al. Tidligere fandtes paa Nordsiden ud for de vestligste Hvælvingsfag i nordl. Sideskib 2 hvælvede Kapeller, hvoraf det vestligste vistnok var stiftet af Gyldenstjernerne, hvis Vaabenmærke, udf. i Mursten, stod udvendig paa Kapellets Mur; paa det andet sad udvendig et Johanniterkors (et i Enderne kløftet Kors). Ved Restaurationen 1749—50 bragtes disse Kapeller tillige med det tidligere Sakristi, der laa paa Sydsiden, under eet Tag, som i N. og S. endte i en lav og bred Gavl. Ved den sidste Restauration nedbrødes Kapellerne mod N., og de oven omtalte Mærker indsattes i de ny Ydermure i Sideskibene, ligesom Kapellernes Gavle paa disse fornyedes. Paa det øverste af Korgavlen fandtes Aarst. 1732; ligeledes fandtes Spor af en Vindeltrappe og en Tilbygning paa Korets Nordside og Spor af en Vindeltrappe i Taarnets nordvestl. Stræbepille; der afdækkedes ogsaa nogle Kalkmalerier fra omtr. 1460 (M. Petersen, Kalkmal., S. 60).
I en Stræbepille paa det sydl. Sideskibs vestlige Hjørne findes en mærkelig Prædikestol, der udefra viser sig som en større kvadratisk, fladbuet Gennembrydn., 8 3/4 F. over Jorden. Adgangen til Stolen sker fra Kirkens Indre ad en Stentrappe, der begynder i en tagformet afsluttet, lille Tilbygning indvendig i Kirkehjørnet og er ført videre gennem Muren. Formentlige Spor af lignende Prædikestole findes paa de to Hjørnestræbepiller ved den sydl. Korsarm; de ere nu tilmurede, men vise sig som fladbuede Blindinger; den østl. sidder omtr. 3, den vestl. 5 F. over Jorden; ved den sidste ses indvendig Spor efter en lign. Tilbygning som oven nævnt. Fra disse Stole har der sikkert ikke alene været prædiket, men ogsaa været fremvist Relikvier (vel ved den aarl. ved Kirken stedfindende Procession 24. Juni). Udvendige „Prædike- og Helligdomsstole“ findes, saavidt vides, ikke andetsteds i Danmark, men derimod ved flere Kirker i Udlandet (se Otte, Handb. der kirchl. Kunstarchäol., 5. Udg. I, S. 301). Tidligere fandtes der mellem Taarnet og en Sidefløj (rimeligvis hidrørende fra Klostertiden eller dog fra den Periode, Slottet beboedes af Lensmændene) i det lige V. for Kirken liggende Odense Slot en Forbindelsesbygning, hvori stod en Kiste med Liget af Prins Chr. af Hessen (Broder til Fr. VI’s Dronning Marie Sophie Frederikke), † 1814; 1862 blev Kisten overført til den hertugelige Begravelse i Slesvig, og Rummet blev omdannet til Ligkapel; ved den sidste Restauration blev Bygningen gennembrudt med en Portaabning, og Hovedindgangen til Kirken lagdes i Vestgavlen. — Altertavlen bestaar af en anselig arkitektonisk Opstilling i Barokstil med Søjler samt en Moses- og en Aronfigur paa hver Side; Tavlen omfatter et 1879 af C. Bloch malet Billede (Christus i Getsemane); paa Alteret to simple, middelalderlige Malmstager og to Sølvstager, skænkede 1721 af Stiftsbefalingsmand Chr. Lente. Udskaaren Prædikestol i sen Renæssancestil, vistnok fra 2. Halvdel af 17. Aarh. Granitdøbefont i romansk Stil med Rebsnoning. Orgelet, der er skænket 1841 af Chr. VIII, har paa Brystningen Billedskærerarbejde fra Chr. IV’s Tid. I Koret et stort, rigt udskaaret Krucifiks fra Middelalderens Slutn. og et nyt Glasmaleri „en grissaille“, skænket af H. Holbech (efter Tegn. af Bygningsinspektør I. V. Petersen). Kirken har 5 Malmlysekroner. I nordl. Sideskib findes en interessant Mindetavle fra 1576 over den bekendte Købmand Oluf Bager med Maleri af ham, Hustru og Børn, alle knælende, og en Fremstilling af Dommedag; Tavlen er kommen fra den S. 330 omtalte Graabrødrekirke, hvor Bager laa begravet (se i øvrigt Vedel-Simonsen, Odense Bys Hist. 3. Bd. S. 97 fl., og Hanck, Fr. II og O. Bager, Odense Skoleprogr. 1837). Kirken er ualmindelig rig paa til Dels prægtige Gravminder, som for største Delen findes opsatte indvendig langs Skibets Sider. Her nævnes Ligsten over Gert Bryske, † 1441, og Hustru Elsebe Hemmingsdatter Kabel, med begge i hel Figur (stærkt slidt, se Løffler, Gravst. Pl. 23); over Knud Henriksen Gyldenstjerne, † 1467, og Hustru Hilleborg Ottesdatter Skinkel, † 1494 (se dog Løffler, Gravst. S. 33), hvis Skjoldmærker og Indskriftsfrise, der have været udførte af Messingplader, loddede til Stenen, nu ere forsvundne; over Sønnen Henrik Knudsen Gyldenstjerne, † 1517; over Datteren Anne Gyldenstjerne, Peder Billes til Svanholm, † 1521 (afbild. i Nyerups og Abildgaards antiqu. Rejse); over Marsken Hr. Claus Rønnov, † 1486, og Hustru Kirstine Gyldenstjerne {Løffler, Pl. 28): over Jørgen Daa, † 1503, og Hustru Karen Gyldenstjerne, † 1528; over Hr. Predbjørn Podebusk, † 1541, og hans to Hustruer Vibeke Eriksd. Rosenkrantz og Anne Mouridsd. Gyldenstjerne; over Anne Nielsdatter Kabel, fra Slutn. af 15. Aarh. (Løffler. Pl. 33); over Ejler Bryske, † 1529, og Sønnen Claus B., dræbt 1537; over Joch. Hardenberg til Sandholt, † 1542, og hans to Hustruer Edele Bille og Sophie Lykke; over Mogens Rud, † 1559. Af borgerlige findes Ligsten over: Hans Pedersen Bartskær, † 1592; Peder Lauritsen Middelfart, † 1573; Simon Hansen, † 1586, og Zacharias Andersen med deres fælles Hustru Karen Pedersd.; over Oluf Bager, † 1602, og Sønnen Erik, † 1592 (for nogle Aar siden hidbragt fra Tolderlund, hvor den laa i Haven); over Brun Rensing, † 1590, og Anne Olufsdatter (Bager); over Raadmand Rich. Knudsen, † 1625, og Lisbeth Olufsdatter (Bager), † 1638; over Kirkeværge Hans Jensen, † 1644; over Kirkeværge Hans Rasmussen, † 1640; over Kirkeværge Hans Simonsen Bendrejers to Hustruer, † 1682 og 1689 (hertil er benyttet en af Kirkens middelalderlige Ligsten, den gamle Indskrift blev udsleben); over Præsten Henr. Mich. Achen, † 1798. I nordl. Sideskib et Epitafium over Chr. Nielsen Guldager, † 1641, og Gunde Marcusdatter, † 1634, samt Mindetavler over Klokker Peder Pedersen Hundrop, † 1695, over Else Lauridsdatter Grøn, † 1717, med hendes to Mænd Konsumptionsforvalter Ove Rasmussen Juul og Borgmester Jac. Chr. Møller, over Overformynder Niels Hansen Faber, † 1711, og to Hustruer, og over Købmand Hieronymus Christiansen, † 1787. Paa Korets Nordvæg et stort, af C. H. Brenno 1727 udført Monument i Stuk over Admiral Fr. E. Gjedde, † 1717; en smuk smedet Jærndør, der tidligere har hørt til hans Begravelse, staar bag Alteret. „Tolvklokken“ er fra 1496, støbt af Peter Hansen, den mindste Klokke, uden Indskr., fra 14. Aarh. — Den 1811 nedlagte Kirkegaard blev indhegnet 1857. Ligkapellet ved Korets Nordside er opf. ved sidste Restauration.

Den to Stokv. høje Præstegaard ved Kirken er opf. af Munkesten, men paa Grund af Overkalkningen kan intet siges om dens Alder. Sandsynligvis er den fra Middelalderen og er den Bygning, i hvilken det Hospital var indrettet, som hørte til St. Hans Kloster (se S. 349). Til Præstebolig blev den omdannet 1541. Aarst. 1636 paa Gavlen har sikkert Hentydning til en Reparation.

Kirken, der fra Fred. IV’s Tid har været Garnisonskirke, ejer sig selv. Den ejer i Kapitaler 17,751 Kr.; den i Anledn. af sidste Restauration stiftede Gæld paa 68,000 Kr. er nu nedbragt til 61,103 Kr.

Valgmenighedskirken, i Dronningensgade, indviet 19/12 1886, er opført efter Tegn. af Arkitekt N. P. Jensen; den er bygget af røde Sten med Taarn og Spir. Den var oprindl. en Filial til Valgmenigheden i Sønder-Næraa og fik som saadan kgl. Anerkendelse 9/8 1883, men er fra 27/12 1897 en selvstændig Menighed.

St. Jakobs Kirke, en biskoppelig Metodistkirke, paa Hjørnet af Odins- og Thorsgade, indviet 3/2 1889, er opført af røde Mursten med Cementforsiringer og med Taarn og Spir efter Tegn. af Arkit. Borring.

Katolsk St. Maria Kirke, ved Albanitorv, indviet 31/5 1870, er indrettet i den til det adelige Frøkenkloster tidligere hørende Patronatsbolig, som Katolikerne købte 1868. Bygningen, der er uden ydre kirkeligt Præg, skriver sig vistnok fra Beg. af 18. Aarh. Der er en større og en mindre Sal; paa Alteret staa den korsfæstede og Maria og Johannes.

Katolsk-apostolisk Kirke, Jagtvejen, er opført 1897. Den er bygget af røde Sten, uden Taarn, efter Tegn. af Arkit. Fleischer.

Hospitalskirken, se S. 330.

Assistens Kirkegaard, mod V. i Byen, er fælles for Odense 3 Sogne. Den smukt vedligeholdte Kirkegaard, som indviedes 16/5 1811 og udvidedes 1835 og flere Gange senere, er omtr. 7 Td. Ld. Her findes bl. a. Monumenter over Krigere, der døde paa Lasaretterne i Odense i Krigene 1848-50 (119 Krigere) og 1864 (76); paa det første en Sejrens Engel, modell. af H. V. Bissen. Af kendte Mænd, der ligge begravede her, nævnes Biskop Plum, † 1834, Digteren Carl Bagger, † 1846, Digteren Emil Aarestrup, † 1856, Rektor R. J. F. Henrichsen, † 1871, Historikeren Biskop Chr. T. Engelstoft, † 1889, og Præsten og Kirkehistorikeren L. Helveg, † 1883. — Adskilt fra Kirkegaarden ved Vandværksvej ligger en lille Mosaisk Kirkegaard.

​​​​​​​

Raadhuset, beliggende ved Flakhaven med den 182 F. lange Hovedfaçade ud til Torvet og Sidefløjene ud til Vestergade og Albanitorv, indtager et Areal af 4500 □ Al. og er opført paa den Plads, hvor det tidligere, til Dels middelalderlige Raadhus, Drengeborgerskolen og St. Knuds Kirkes Sprøjtehus laa (det gamle Raadhus maatte nedrives paa Grund af Brøstfældighed og dets ringe Størrelse; i Tiden indtil det nyes Fuldendelse havde Byens offentlige Kontorer Lokaler i den paa Klingenberg beliggende, lige dengang nedlagte Skolebygning). Raadhuset er bygget 1880—83 efter Tegn. af Arkitekterne Etatsr. Herholdt og C. Lendorf i italiensk-gotisk Stil, dog frit behandlet. Det bestaar af 3 Fløje, hver med Kælder og 3 Stokværk, og et 146 F. højt kreneleret Taarn, med kobbertækket Spir, midt i Gaarden; Materialet er røde Mursten; 1. Stokværk er udvendig beklædt med svensk Kalksten, den smukke Portal med Indfatningen om Uret oven over den er af Sandsten. Figurerne oven paa Bygningen ere udførte af Billedhugger Axel Hansen. Bygningen har med Montering kostet 348,000 Kr. (deraf ere de 319,445 Kr. afholdte af et Kommunelaan og Raadhusbygningsfonden, Resten af Byens Kapitalformue). I Kælderen findes bl. a. 3 Anholdelseslokaler og Plads for Kaloriferovnene, der opvarme Bygningen; i 1. Stokv.: Politistation, Byfoged- og Byskriverkontor, Bolig for Opsynsmanden, Vagtlokaler, Officersforening samt Sprøjtehus og et Lokale til Brug for Byens Kødkontrol; i 2. Stokv.: Kæmner-, Bogholder- og Borgmesterkontor, Kontorer for Stadsingeniøren og Markforvalteren, Byraadets Forsamlingssal, Læseværelse og Bibliotek samt 2 Udvalgsværelser og en Sal for Ligningskommissionen og Skifteretten; i 3. Stokv.: en Arkivsal samt Festlokaler, bestaaende af en større, smukt dekoreret Sal (bl. a. findes der 6, af Dekorationsmaler C. Lund udførte Billeder af danske Bygninger — Frederiksborg (2), Kronborg (2), Rosenborg og Børsen —, som bleve benyttede som Loftsdekoration paa Pariserudstillingen i 1889 og senere bleve skænkede Byen; Salens øvrige Dekoration er bekostet af Byens daværende Borgmester, Konferensraad G. C. F. Koch), med tilstødende Saloner m. m. og en Spisesal med Anretterværelse.​​​​​​​
Ting- og Arresthuset, i Albanigade, er fuldendt 1861 og bygget af Odense Amtskommune, der ejer 4/5, og Odense Købstad (1/5) og har kostet 200,000 Kr. Det er bygget efter Tegn. af Arkitekt N. S. Nebelong i italiensk Stil af gule Mursten og bestaar af en Forbygning og en Bagbygning, hver i 3 Stokværk. I Forbygningen findes Retslokaler for Odense Byting og Politiret og for Odense Herred, Bjerge-Aasum Herreder og Lunde-Skam Herreder. I Bagbygningen findes Arrester — Plads for omtr. 50 Arrestanter —, indrettede efter Cellesystemet, og en lille Kirke. Bag Bygningen er der 9, af en 12 F. høj Ringmur indesluttede Gaarde, der løbe straaleformet sammen.
Katedralskolen, i Jærnbanegade, er opført 1892—94 paa et fra Odense Slots Køkkenhave erhvervet 18,500 □ Al. stort Areal og har kostet 196,000 Flakhaven med Raadhuset og St. Knuds Kirke. Kr. Den er bygget efter Tegn. af Bygningsinspektør J. V. Petersen af røde Mursten med Benyttelse af Motiver fra italiensk Murstensarkitektur og bestaar af tre sammenbyggede Fløje, hver i to Stokværk, med Kælder under Midtfløjen og den nordl. Fløj. I Midtfløjen findes, foruden Vestibule (med Tøndehvælving), Korridor og Trappegange (her Mindetavler, hvoraf de ældste vistnok fra 17. Aarh., over Legatstiftere), 17 større og 2 mindre Klasseværelser, Rum til fysiske og naturhistoriske Samlinger og Lærerværelse samt i Kælderen Varmeapparat, Badeanstalt, et større Legerum m. m.; i den sydl. Fløj er Gymnastiksalen i Stuen og Solennitetssalen i 1. Etage; i den nordl. Fløj optages Stue og Kælder af Rektorboligen, paa 1. Sal findes det omtr. 20,000 Bd. store Bibliotek. De tre Fløje indeslutte Skolens Legeplads, som ud mod Gaden begrænses af en lav Mur (se om Bygningen Skolens Indbydelsesskr. 1895). Skolen har for Tiden 1 Rektor, 3 Overlærere og 10 Adjunkter; i Aug. 1898 havde den 174 Elever, deraf 145 i de studerende, 29 i Realklasserne. — Den lærde Skole er egentlig opstaaet ved Forening af tre Skoler, en for hver Kirke, af hvilke den ældste, St. Albani Skole (kaldet saaledes, fordi Eleverne forrettede Sangen i St. Albani Kirke), gaar tilbage til Slutn. af 13. Aarh. og ved Reformationen opslugte de to andre. Kort efter Reformationen fik Skolen til Afbenyttelse en Bygning ved St. Knuds Kirke, som den beholdt til 1846, da den i Lille Graabrødrestræde fik en ny, der nu er Post- og Telegrafkontor, se S. 333 (se R. J. F. Henrichsen, Bidr. til Odense Cathedralskoles Hist., Skoleprog. 1846).

Byens offentlige Skolevæsen bestaar af det almindelige Skolevæsen og Mulernes Legatskole. A. Det almindelige Skolevæsen, hvis umiddelbare Ledelse er overdraget til en af Regeringen udnævnt Skoleinspektør, omfatter 1/9 1898 125 Klasser og 3906 Elever, nemlig 1) en Betalingsskole for Piger, beliggende i Overgade, opf. 1874 (tidligere benyttet af Mulernes Legatskole), med 144 Elever fordelte i 5 Klasser, med Heldagsundervisning. 2) Borgerskolen med 120 Klasser og 3762 Elever, fordelte i 20 paralelle Afdelinger (11 for Drenge og 9 for Piger), hver med 6 Halvdagsklasser, af hvilke de to yngste kaldes Forberedelsesklasser og de 4 ældste Borgerklasser. De enkelte Afdelinger ere fordelte i Byens forskellige Kvarterer saaledes: Drengeafdelingerne A.—G. med tilhørende Forberedelsesklasser, 42 Klasser med 1335 Elever, benytte Skolerne i Jærnbanegade (tidligere kaldet Skolegade), opf. 1878 — 79; de tilsvarende Pigeafdelinger, 42 Klasser med 1251 Elever, benytte Skolerne i Klaragade, opført 1873—74 (Arkitekt C. Lendorf), og i Holsedore, opført 1885—86; i Skolen i Kræmmermarken, opf. 1888—89, undervises Drengeafdelingerne H og I, Pigeafdelingen H og de tilhørende Forberedelsesklasser, i alt 18 Klasser med 581 Elever; i Vestre Kommuneskole, opf. 1897 ved Vandværksvej, findes endelig Drengeafdelingerne K og L, Pigeafdelingen I og de tilhørende Forberedelsesklasser, i alt 18 Klasser med 591 Elever. Ved det almindelige Skolevæsen er, foruden Skoleinspektøren, ansat: 26 fast ansatte Lærere, 29 fast ansatte Lærerinder, 10 Lærerinder ved Forberedelsesklasserne, 10 Lærerinder i Haandgerning, 3 Gymnastiklærere, 3 Gymnastiklærerinder og 1 Timelærer, i alt 82. B. Mulernes Legatskole Mulernes Legatskole er stiftet ved Testam. af 10/8 1717 og 13/3 1718 af Krigssekretær, Kammerr. Rasm. Mule († 1720) med 3000 Rd. til Oprettelse af 3 nye danske Skoler, til hvilke Prof. Erik Mule († 1751) 1740 gav 4 Gaarde (tils. 34 3/8 Td. Hrtk.) og Anna Mule († 1754), Enke efter Prof. Th. B. Bircherod, 3 Gaarde (20 1/4 Td. Hrtk.); endvidere tilfaldt der Skolen 1756 af Kammerr. Rasm. Mules Arv 1500 Rd. og Flistrupgaard, der 1757 solgtes for 5060 Rd. Aar 1831 indgik Skolen under Byens offentlige Skolevæsen, dog saaledes at dens Midler bevares som en særlig Fond (1898: 116,100 Kr.)., opført 1893 paa Hunderupvej, der er traadt i Stedet for en Betalingsskole, og som ledes af en af Regeringen udnævnt Overlærer, har 1/8 1898 349 Elever, fordelte i 7 Heldagsklasser, af hvilke de 5 nederste ere dobbelte. Skolen har Ret til at afholde almindelig Forberedelseseksamen. Ved Skolen er ansat, foruden Overlæreren, 9 fast ansatte Lærere, 2 Gymnastiklærere, 1 Sanglærer og 1 Tegnelærer. — Alle tre Skolebygninger ere opførte af røde Mursten, i 2 Stokværk med Kælder; Vestre Kommuneskole benytter tillige hele Tagetagen til Skolebrug.

Desuden var der 1898 foruden Skolen i Lahns Stiftelse (se S. 334) 27 Privatskoler, med i alt 2159 Elever, deraf 4, som afholde alm. Forberedelseseksamen (Gregersens og Rasmussens, i Overgade, Gjersings Realsk., i Søndergade, Marie Wintelers Sk. med Skolekøkken, ved Klostervej, og Marie Jørgensens Skole, paa St. Hans Plads), 11 Skoler med afsluttende Undervisning uden særlig Eksamen, 4 Fællesskoler (der undervise Piger til Konfirmationsalderen og Drenge til Optagelse i andre Skoler), 7 Forberedelsesskoler (hvoraf 5 Fællesskoler) og 1 rom.-katolsk Skole.

Af andre Undervisningsanstalter nævnes: Teknisk Skole (opr. 1844 som „Teknisk Læreanstalt“, 1859 forandret til „Teknisk Aftenskole“, 1872 til „Teknisk Skole“), med en 1878—79 opf., to Stokv. høj Bygning i Frue Kirkestræde, der har kostet 78,000 Kr.; Skolen, der 1874 fik Dimissionsret til Kunstakademiet, og som fra 1877 har samme Undervisningsplan som Tekn. Skole i Kbh., har 3 Afdelinger: Aftenskolen for alle Haandværkere, Dagskolen for Bygningshaandværkere, Maskinbyggere m. fl. og Dagskolen for Malere; 1897—98 undervistes der af 33 Lærere, og Elevantallet var 735. En ny Bygning er under Opførelse, efter Tegn. af Arkitekt N. Jacobsen, i Munkemoseanlægget paa en af Byen skænket, 5000 □ Al. stor Grund; den skal rumme 29 Undervisningslokaler foruden Bolig for Forstander og Pedel og er anslaaet til 212,000 Kr. (se i øvrigt M. Rasmussen, Den tekn. Skole i Od. 1844—94, Odense 1894). — Odense Seminarium, statsanerkendt Privatseminarium, ved Hjallesevej, (indviet 14/9 1895) i to Stokværk, af røde Mursten, for Mænd og Kvinder; med Seminariet er forbundet en Højskoleafdeling; 1898 besøgtes Seminariet af omtr. 40, Højskoleafdelingen af omtr. 100 Elever. — Fyns Stifts patriotiske Selskabs Landbrugsskole, oprettet 1855, havde først Lokaler i den gamle Gymnasiebygning ved St. Knuds Kirke, men fik 1874 sin egen Bygning, opf. i Vindegade i eet Stokværk efter Tegn. af Arkitekt Haugsted, forhøjet 1898 med 1 Etage. Ved Hjælp af 11 Faglærere giver den teoretisk Undervisning i Landbrug til unge Landmænd i et Kursus fra Nov. til Juli; i Vinterhalvaaret 1897—98 har den været besøgt af 18 Elever; i det hele har den haft omtr. 1100 Elever. — Desuden er der en Husflidsskole (opr. 1867), en Sløjdskole (opr. 1888), og 4 Handelsskoler, hvoraf den ene, opr. 1877, er anerkendt af Staten.
  Provinsarkivet for Fyn og omliggende Øer, i Jærnbanegade, er opf. 1892—93 af Staten for 140,000 Kr. efter Tegn. af Arkitekt Martin Borch og bestaar af en Arkivbygning og en Bolig for Provinsarkivaren samt en mellem disse beliggende Forbindelsesbygning. Til Arkivbygningen (118 F. lang og 42 F. bred) er benyttet Motiver fra den tidligste italienske Renæssancestil. Paa en Sokkel af Granit og røde Mursten er den opført af tildannede Kridtstenskvadre med Anvendelse af svensk Kalksten til Solbænke, Gesimsbaand og Portalen, fransk Kalksten til Hjørnekvadre og Vinduessøjler og brændt Ler med Ornamenter til Vinduesindfatninger og Hovedgesims. Bygningen er udvendig prydet med de fynske By- og Herredsvaaben, de første i brændt Ler med Majolikafarver, de sidste udskaarne i Kridtstenen. Indvendig bestaar Bygningen af et stort Rum med et mindre for hver Ende, alle overhvælvede. Efter Højden ere Rummene delte ved et Jærntremmegulv og optages helt af Reoler til Arkivsager. Arkivarboligen og Forbindelsesbygningen ere opførte af røde Mursten med Kridtstensbaand. Arkivarboligen indeholder tillige en større Læsesal med dekoreret Bjælkeloft (se De danske Provinsarkiver, Kbh. 1893).

Odense Museum, i Jærnbanegade, er opført 1884—85 efter Tegn. af Arkitekt A. F. Andersen for 108,000 Kr., tilvejebragte af Etatsr., Apoteker E. G. Lotze († 1893) ved Bidrag fra det Hoppe-Bülowske Legat, Stat, Kommune, Kommunefonden, Fyns Stifts Sparekasse, Amtet og betydelige Tilskud fra private. Det bestaar af en Bygning i 3 Stokv. med Kælder, opført i antik Stil; paa Siderne af Hovedindgangen staa 4 kvindelige Figurer (Zoologien, Billedhuggerkunsten, Malerkunsten og Arkæologien), paa Frontespicen en Athenestatue, alle modell. af Axel Hansen. Aar 1897—98 blev Museet under Ledelse af Arkitekt N. Jacobsen udvidet med tre, 2 Stokv. høje Fløje, saaledes at det nu udgør en firfløjet Bygning, der omslutter en af et Glastag overdækket Gaard. Udvidelsen kostede 54,000 Kr., hvoraf Staten gav 21,500, Etatsraadinde Lotze 15,000 Kr., Kommunen Resten. Museet omfatter 3 Afdelinger: 1) Den hist.-antikvariske Afdel., bestaaende af a. Oldsager fra Sten-, Bronce- og Jærnalderen, b. Samlinger fra Middelalderen og den nyere Tid (deribl. Lavsgenstande, Velkomster, Stobe, Signeter osv.), c. Medaille- og Møntsamling (meget righoldig); 2) Kunstafdelingen, bestaaende af a. Afstøbninger af Antikker, b. Afstøbninger af danske Billedhuggerarbejder (Jerichau er særlig rigt repræsenteret) og c. Malerier af danske Kunstnere; 3) Den naturhist. Afdeling — Salene ere til Dels rummelige med Ovenlys. — Museet, til hvilket Begyndelsen Jærnbanegade med Museet, noget af Graabrødrehospital og Grand Hotel. blev lagt af en 1860 stiftet Forening, og som tidligere havde Lokale paa Slottet, ejes af Byen og bestyres af en af Byraadet valgt Bestyrelse paa 5 Medlemmer, hvoraf 3 kunne vælges uden for Byraadet. Samlingerne ere assurerede for 150,000 Kr; deres Righoldighed skyldes væsentlig Etatsraad Lotze og Hustru, som have skænket Museet deres værdifulde Samlinger af Oldsager, Medailler og Mønter, udstoppede Fugle, Mineralier osv. Af Biblioteker nævnes: Fyns Stiftsbibliotek, i Gymnasiebygningen S. for St. Knuds Kirke, omtr. 36,000 Bd., er grundlagt 1813 efter Indbydelse af Biskop Plum og Stiftsprovst Tetens med Understøttelse af Gehejmekonferensr. J. Bülow og Gehejmekonferensr., Grev P. Bille-Brahe. Det havde først sin Plads i Vestergade; 1847 købte det Gymnasiebygningen. — Karen Brahes Bibliotek, i Frøkenklosteret, se S. 326. — Katedralskolens Bibliotek, se S. 320. — Fyns Stifts Læseforenings Bibliotek indeholder henved 37,000 Bd. Læseforeningen er stiftet 1838 og var i flere Aar Samlingspunktet for det politiske og selskabelige Liv i Odense; den havde først sine Lokaler paa Vestergade, senere flyttedes den til den nu nedbrudte Realskolegaard paa Flakhaven (se Anm. S. 326), og 1847 købte den den tidligere Rektorgaard paa Albanitorv, hvor Bygningen flere Gange er ombygget, sidst 1883 (Arkitekt E. Schwanenflügel). Umiddelbart ved Bygningen, mellem denne og Aaen og paa Øen mellem Aaens Arme, ligger Foreningens store og smukke Have. Foreningen tæller omtr. 2000 Medlemmer. — Folkebiblioteket, der tilhører den 1871 stiftede danske Arbejderforening, er omtr. 8000 Bd. — Odense Garnisons Officersbibliotek, paa Slottet, ejes af Staten; det er stiftet ifl. kgl. Befaling 1/2 1818 og tæller omtr. 14,000 Bd. — Underofficerernes Bibliotek, i St. Knuds Hotel, er omtr. 5000 Bd.
  Odense Slot, ved Vindegade mellem Nørre- og Jærnbanegade, er opført 1719—20 paa den Plads, hvor St. Hans Kloster (se S. 349) fordum stod, til Dels med Benyttelse af Klosterets gamle Mure (dog med Undtagelse af Nordfløjen, hvor der ingen Bygning var i Klosterets Tid), og hvortil Materiale fra Nyborg Slot benyttedes. Slottet bestaar af 4, i en Firkant sammenbyggede Fløje i to Stokværk.; enkelte af Værelserne i Nordfløjens 1. Sal have smukke Stuklofter. Foruden den firfløjede Hovedbygning høre til Slottet flere Tilbygninger samt en stor, fritliggende Staldbygning, Gartnerbolig m. m. Ved en af Tilbygningerne, som vistnok ogsaa hidrører fra Klostertiden, staar Slottet som alt nævnt S. 315 i Forbindelse med St. Hans Kirke. Slottet blev fra 1789 benyttet som Amtmandsbolig, senere boede Prinserne Chr. Frederik (Chr. VIII) og Frederik (Fr. VII) her som Guvernører over Fyn. Nu er det udlejet til forskellige, deribl. Stiftamtmanden og Amtsforvalteren, som her have deres Kontorer. Ved Slottet ligger en stor og smuk Have (hvor tidligere Klosterets Ladegaard laa), „Kongens Have“, med gamle Alleer af Kastanie- og Lindetræer; i Haven Statue af H. C. Andersen (se S. 338). Den store Køkkenhave er ved Anlægget af Jærnbanegade og ved at afgive Arealer til den nye Katedralskole og Provinsarkivet bleven betydeligt indskrænket.

Bispegaarden, i Klaragade, bestaar af en anselig, overpudset Hovedbygning af Bindingsværk, opført 1804-5 af Biskop J. Hansen i Stedet for det tidligere Stenhus (Sidebygningen er ældre og skal alt have staaet i Th. Kingos Tid) og ligger paa det Sted, hvor dét af Dronning Christine oprettede St. Klare Kloster (se S. 350) har ligget (Murværket i et Par af Gaardens overhvælvede Kælderrum kan vistnok henføres til den gamle Klosterbygning).
  Odense adelige Frøkenkloster, mellem Albanitorv, Adelgade og Paaskestræde, er oprettet af Frøken Karen Brahe til Østrupgaard († 1736) ved Fundats af 8/11 1716 (konf. 15/3 1717), der tillige skænkede sit efter Moderens Faster Anne Gøye arvede Bibliotek til Klosteret, hvor det endnu opbevares (se ndfr.). Karen Brahe, som selv bestyrede Klosteret, saalænge hun levede, bestemte det til Bolig for en Priorinde og 8 Jomfruer af dansk Adel, hvilke 1746 fik Rang. Indskrivningspengene vare i Beg. 300 Rd., men 1812 bestemtes, at enhver Frøken, som kom til Hæving eller indflyttede i Klosteret, een Gang for alle skulde betale 500 Rd. foruden Indskrivningspengene, en Bestemmelse, der dog atter bortfaldt 1823. Efter Karen Brahes Død gik Patronatet over til Braherne, og derefter, da disse uddøde, til Bille-Braherne til Grevskabet Brahesminde. Gehejmekonferensr., Grev Preben Bille-Brahe skænkede Klosteret 8/11 1856 et Legat paa 21,650 Rd., men da Stiftelsen desuagtet ikke kunde faa Balance mellem Indtægter og Udgifter, androg Priorinden om, at Klosteret maatte blive hævet, og at der af dets Midler maatte blive oprettet et Fideikommis. Dette førte til, at Indskrivningspengene if. kgl. Res. af 2/10 1868 forhøjedes til 600 Rd., og at det bl. a. bestemtes, at alle Klosterets faste Ejendomme undt. Hovedbygningen skulde sælges (Patronatsboligen solgtes som nævnt S. 317 til Katolikerne, og en Grund, hvorpaa der stod nogle mindre Huse, solgtes til Haandværker- og Industriforeningen, se S. 336). Nu har Klosteret en Priorinde og 9 Konventualinder, der have fri Bolig paa Klosteret; Priorindens Hæving er 440, Konventualindernes 220 Kr. Patronen, der baade udnævner sin Eftermand og Priorinden, besætter 3 af Pladserne, en 4. Plads besættes 2 Gange af Stamherren af den Scheel-Plessenske Familie og 3. Gang af Patronen, en 5. Plads besættes af Greverne af Scheel. For de indskrevne, der ascendere til de andre 4 Pladser, og som skulle være af Adel eller Døtre af Mænd i de tre første Rangklasser, betales ved Indskrivningen 1200 Kr. for hver, for to Søstre, der indskrives samtidig, dog kun 2000, for tre 2400 Kr. Klosteret ejede 11/6 1897 321,944 Kr. samt en Reservefond paa 54,800 Kr. og en Biblioteksfond paa 400 Kr. Bygningerne ere brandforsikrede for 22,360 Kr. Klosteret bestyres under Amtmandens Tilsyn af Grev Bille-Brahe-Selby til Brahesminde.

Den langstrakte Hovedbygning, i to Stokv. med Kælder, skriver sig fra forskellige Tider. Nederste Stokv. og Kælderen ere opførte 1504—8 af Bisp Jens Andersen Beldenak (if. en nu forsvunden Indskriftstavle) og ere den gamle katolske Bisperesidens Foruden denne Gaard opførte Jens Andersen Beldenak 1518 en anden paa den sydl. Del af Flakhaven, til Brug for Bispestolens Kancelli, en grundmuret, to Stokv. høj Bygning i een Længe, der stod i skraa Retning mod St. Knuds Kirke; 1547 kom den i Kongens Eje og gjordes til Byens første Apotek, senere benyttedes den til anden Brug (i 19. Aarh. til Realskole og Læseforening); 1857 blev den nedbrudt (se Danm. Ill. Almanak 1857 S. 95). To fra Bygningen hidrørende Sten, den ene med Jens Andersens Vaaben og Aarst. 1518, den anden med hans Navn og samme Aarst., opbevares nu i Odense Museum (se Tegn. af æld. n. Arkit. 2. S., 2. R., Pl. 13).. De svære Mure ere af røde Munkesten i Munkeskifte og have Spor af oprindelige Vinduer (de nuv. Vinduer og den karakteristiske Hovedindgang ere fra en senere Tid). Kælderen er, undt. ved begge Ender, fra dens Opførelsestid dækket af to Rader spidsbuede Hvælvinger, der i Midten hvile paa korte, murede Piller. Efter Reformationen kom Bispegaarden i Kronens Eje; 1560 lod Fr. II her indrette et kgl. Slot, idet der opførtes flere nye Bygninger; men allerede 1575 blev Slottet opgivet og et nyt indrettet i St. Hans Kloster (se S. 324). Bispegaarden købtes 1579 af Oluf Bager, fra hvem den gik over til Familien Akeleye og senere til andre Adelsslægter; 1630 solgtes den til Jørgen Brahe, i hvis Families Eje den forblev til 1716, da Karen Brahe oprettede Klosteret. Det er vistnok hende, som har paabygget øverste Stokv.; dettes Mure ere tyndere end nederste Stokværks og af smaa Sten; Gavlene ere kamtakkede. Over Hovedindgangen sidder endnu fra Karen Brahes Tid en Sten med Brahernes og Gyldenstjernernes Vaabener. — Karen Brahes Bibliotek findes i en større Sal i den vestl. Ende af nederste Stokv. og til Dels i de oprindelige Bogskabe. Det indeholdt fra Beg. omtr. største Delen af, hvad der indtil den Tid var udkommet paa Dansk, og forøges kun med Litteratur, der er ældre end hendes Dødsaar; det er i Besiddelse af mange litterære Sjældenheder; ogsaa Manuskriptsamlingen er meget værdifuld. Det tæller omtr. 3000 Bd. (H. Vogelsang, Forteg. over Haandskr. i K. Brahes Bibl., 1857). — I Klosteret findes desuden en lille Saml. malede Adelsportrætter, (især af Gøyer og Braher), deribl. et af Birgitte Gøye, malet af Tobias Gemperlin.

Graabrødre Hospital, indrettet i det tidligere Graabrødrekloster (se S. 349), er en gammel Stiftelse. Planen om Oprettelsen af et stort, almindeligt Hospital for hele Fyns Stift af de mange spredte Stiftelser og andet Kirkegods, som efter Reformationen var kommet ind under Kronen, blev fremsat 1538 og Stedet dertil anvist det flg. Aar. Ved Gavebrev af 27/10 1539 skænkede Chr. III „Graabrødre Kloster, Grund og Sted [dog ikke Kirken, som 11/5 1539 var bleven gjort til Sognekirke] til et menigt Hospital og

SygeHuus i Vort Land Fyen, deri at indlægge fattige, syge og gamle skrøbelige Mennesker, som Guds Almisse værd og nødtørftende ere“. Denne Gave, som sikkert tillige omfattede al Graabrødreklosterets Ejendom, Gaarde og Huse i Byen og Markjorder, efterfulgtes snart af andre. Saaledes lagdes forskellige Konge-Korntiender og Kongens Andel af Kvægtienden over hele Fyns Stift til Hospitalet; 1540 fik det Blangstedgaard og Blangsted Mølle, men den største Udvidelse fik det dog 1540 i Ejendomsbrev paa Sortebrødreklosteret, Helliggesthuset og Sygestuen paa St. Hans Kirkegaard i Odense samt Faaborgs Helligaandskloster, med alle disse Stiftelsers Tilliggender; omtr. 1542 blev Odense St. Jørgensgaard inddraget i Hospitalet; 1543 tillagdes der det Ret til at udsende Vogn og Almissesamlere over hele Fyns Stift; 1545 fik det Halvparten af det Valfartssted, som kaldtes Kluset (ɔ: Helligtrefoldighedskapellet ved Næsby hoved) og 1566 Paarup Kirke. Om Ordningen af Hospitalets Virksomhed i de ældste Tider vides kun lidt; det styredes af kgl. Forstandere; Antallet af Lemmer var 50—60, og de bespistes alle af et fælles Køkken. Aar 1572 foregik en væsentlig Forandring, idet det nyoprettede Odense Communitet (Bespisningen af 36 Skolepersoner) forenedes med Hospitalet, i Spidsen for hvilke to Stiftelser der nu sattes en af Biskop, Borgmester og Raad bestaaende Direktion (fra 1619 fik Biskop og Stiftamtmand Overtilsynet); samtidig forøgedes Hospitalets Indkomster med 43 Kongetiender. Ogsaa senere har det modtaget betydelige Dotationer, ligesom det 1631 i sig har optaget den private Stiftelse „Doktors Boder“, der vare opførte 1590 af Magdalene v. d. Hamsfort, Enke efter den som Fange paa Dragsholm 1570 døde Dr. jur. Hieronymus Thenner; Boderne (med Indskrifter over Dørene; se Ved. Simonsen: Odense, 3. B. S. 179) laa ved Horsetorvet, hvor nu Huus’s Boder ere; da de vare blevne brøstfældige, bleve de nedlagte 1798 og de 16 Beboerinder indlagte i Hospitalet. Ogsaa en anden Stiftelse, som Hannibal Sehested 1664 havde oprettet i Nørre-Broby for 6 fattige, if. Kirstine Munks efterladte Testamente, optoges kort efter dens Oprettelse i Hospitalet. I 17. Aarh. foretoges en stor Mængde, dog ingenlunde altid heldige Mageskifter med Hospitalets Bøndergods og Kongetiender, hvad der vel for en Del bidrog til dets Forarmelse ved Slutn. af nævnte Aarh.; i 18. Aarh. kom det dog atter paa Fode, ved 1745 var der 134, 1760 endog 147 Lemmer; 1762 blev Lemmeantallet nedsat til 130. En stor Forandring foregik 1715, idet Lemmerne fra da af fik 3 Mk. ugtl. i Stedet for Kosten in natura. If. Reskr. af 29/7 1709 blev der med Hospitalet forbundet en saakaldt Daareanstalt, der fra en ringe Begyndelse efterhaanden blev mere og mere udvidet (1745 opførtes en ny Daarekiste i Lammehaven) og baade var en Detentions- og en Helbredelsesanstalt; en Tid har den haft indtil 60 sindssyge; 1888 blev den nedlagt.

Da Hospitalet trængte til en Omordning og en Udvidelse, blev det if. min. Skr. af 10/11 1856 bestemt, at Understøttelserne efterhaanden ved Dødsfald skulde inddrages, indtil de nødvendige Midler vare tilvejebragte. Restaurationen udførtes 1868—70 med en Bekostning af 30,000 Rd.; tillige blev Stiftelsen i 1871—72 udvidet med et Kloster for trængende af Middelstanden, hvortil anvendtes omtr. 30,000 Rd. af Hospitalets opsparede Midler. If. den nugældende Fundats af 1/5 1870 bestaar Stiftelsen af 3 Afdelinger: 1) Klosteret, der indbefatter 24 Pladser for enlige Kvinder af den dannede Middelstand, som foruden fri Bolig, Lægehjælp og Medicin faa 4 Kr. ugtl., 12 Kr. aarl. til Lys og Vask samt 1 1/2 Favn Brænde. 2) Hospitalet, der indbefatter 80 Pladser, hvoraf 60 ordentligvis tillægges Fruentimmer og 20 Mandfolk; foruden fri Bolig, Varme, Lys, Vask, Brændsel til Madlavning, Sygepleje og Lægehjælp faa de hver 3 Kr. ugtl. 3) Doktors Boder, hvori optages 16 Fruentimmer, der nyde de samme Emolumenter som Hospitalslemmerne, men kun faa 2 Kr. ugtl. Stiftelsen ejede 1/1 1897 en Kapital paa 555,174 Kr. samt af faste Ejendomme Paarup Kirke; desuden oppebærer den Afgifter af bortsolgt Fæstegods, Konge- og Kirketiender omtr. 2000 Td. Korn af alle Slags. Bygningerne ere brandforsikrede for 269,373 Kr. Direktionen bestaar af Biskoppen og Stiftamtmanden, Inspektionen af Borgmesteren, Byfogden og Sognepræsten ved St. Knuds Kirke; det har en Forstander, for hvem der er en egen Bygning. Desuden er der ansat en Præst, en Degn, en Læge m. m.
Bygningerne, som danne et anseligt Kompleks, ere navnlig i de sidste hundrede Aar undergaaede store Forandringer. Flere af de gamle Huse fra Klostertiden ere efterhaanden forsvundne og erstattede med andre, det Indre er næsten overalt omændret, men Ydermurene ere endnu til Dels de oprindelige. Indtil Slutn. af 18. Aarh. havde Stiftelsen dog, hvad der fremgaar af en Grundplan fra 1793, for en væsentlig Del bevaret sit klostermæssige Præg. Den bestod da af to sammenstødende, firfløjede Gaarde, hver omsluttende en Gaardsplads. Længst mod S. laa den gamle Klosterkirke. Den bestod af Skib og Kor med tresidet Afslutn. (A), begge i ren Spidsbuestil, et vistnok under Fr. II tilføjet Vaabenhus (B) mod S, og et sikkert ligeledes senere tilbygget Taarn (C)., kun omtr. 8 Al. i Kvadrat, med slankt Spir, mod N., der mærkelig nok stod op til Kormuren. Kirken var treskibet; Midtskibet havde 6 spidsbuede Hvælvingsfag, der bares af fir- og ottekantede Piller; de ligeledes overhvælvede Sideskibe vare af ulige Bredde; det nordl., der udgjorde en Del af den smalle Munkegang, var kun 4 1/4—4 3/4 Al. bredt. Koret havde 3 Hvælvingsfag og adskiltes fra Skibet ved en smal Spidsbue. Højkirkens Mure havde fra først af hævet sig frit over Sideskibene, men senere bragtes Midtskibet og det sydl. Sideskib under eet Tag, hvad der gav Bygningen et vist trykket Udseende. Dens smukkeste Parti var den kamtakkede Vestgavl; ind paa den var der dog bygget et langt, smalt, eet Stokv. højt Hus (D, Portnerhus, i Enden Sprøjtehus). Ø. for Koret laa den gamle Degnebolig, og fra denne udgik Ringmuren, der havde omgivet hele Klosterets Grund. — Fratergaarden (E), der tjente som Kirkegaard for Hospitalslemmerne (tidligere for Munkene), laa op til Kirken og lukkedes for de tre andre Sider af den med spidsbuede Krydshvælvinger overdækkede Munkegang. Medens dennes vestl. Del (F) stod som en selvstændig Bygning, og dens østl. Del (H) ligeledes var under eget Tag, støttende sig til den lange Bygning, der mod Ø. endnu afslutter Hospitalet i hele dets Længde, var den nordl. Del af Munkegangen (G) trukken ind i Fløjen (K), som mod S. lukkede og endnu lukker for den anden Gaardsplads, „Brøndgaarden“ (L). Denne sydl. Fløj (1631—1705 havde Landstinget Lokale her) bestod 1793 af tre forskellige Partier, af hvilke kun det østl. havde to Stokv. Mod V. og N. begrænsedes Brøndgaarden som nu af to Stokv. høje Bygninger, hvori henholdsvis Værelser for Forstander, Bryggers og Bagers (M) — og Vaskerum og Lemmestuer (N). Mod Ø. stod som nævnt en lang, to Stokv. høj Bygning (I), der strakte sig helt hen til Kirken, og hvori der var en 6S 1/2 Al. lang, 14 Al. bred og 10 1/2 Al. høj Sal, „Kirkestuen“, der gik gennem begge Stokv., og hvori der holdtes Gudstjeneste for Lemmerne; i den sydl. Del fandtes Alter og Prædikestol, i Midten Bænke for Kirkegængerne og i øvrigt langs begge Langvægge Sovesteder for Lemmerne. Den saakaldte Mandfolkefløj (O), der mod Ø. støder op til denne Bygning, er først opf. 1768. I Aarene 1793—96 skete der gennemgribende Forandringer, hvorved bl. a. den interessante Munkegang forsvandt paa den Del nær, som endnu findes i Østenden af den sydl. Fløj, samt 3 Fag af den vestl. Gang (senere fjernede). Størst Forandring foraarsagede dog Kirkens Nedbrydelse. Aar 1539 havde Chr. III skænket Albani Menighed den til Sognekirke og til dens Vedligeholdelse henlagt Albani Kirkes Tiender og andre rige Indkomster; men 1618 blev St. Knuds Kirke gjort til Sognekirke for samme Menighed, og største Delen af Albani Kirkes Indkomster overførtes da til den. Graabrødrekirken vedligeholdtes dog endnu dels som Gravkapel (her hvilede bl. a. Erik Glippings Døtre Katharina og Elisabeth, Kong Hans og hans Dronning, Chr. II og Prins Franciscus, mange Adelsmænd, Præster, saaledes Biskop Jørgen Sadolin, og ansete Borgere, som Oluf Bager), dels til Brug ved enkelte Gudstjenester og Begravelser. I Løbet af 18. Aarh. forfaldt imidlertid Kirken mere og mere, og da alle Reparationer, især efter 1748, kom til at paahvile Hospitalet, skøttede man ikke i Længden om at bevare den overflødige Bygning. Ved kgl. Resol. af 1805 blev dens Nedbrydning bifaldet og Aaret efter paabegyndt. De kgl. Grave overflyttedes til St. Knuds Kirke. Inventariet solgtes ved Auktion, hvorved meget gik tabt; Claus Bergs Altertavle kom til Vor Frue og senere til St. Knuds Kirke (s. d.), Oluf Bagers Tavle til St. Hans Kirke (se S. 316); en Del Søjlekapitæler ere nu i Nationalmuseet, ligesom nogle udskaarne Vaabenskjolde hørende til Dron. Christines øvrigt ødelagte Anetavle. Aar 1808—1809 havde Spanierne Depot i Kirkeruinen, ligesom de i det hele huserede i Hospitalet, og de følgende Aar tjente den som Korn- og Krudtmagasin o. l. Endelig blev der 1817 for Alvor taget fat paa Nedbrydningen, som fuldendtes 1819; en Del af Nordmuren stod dog som Hegnsmur indtil 1870, da den maatte nedrives paa Grund af Opførelsen af den ovenomtalte ny Klosterbygning, der opførtes omtr. paa Kirkens Grund efter Tegn. af Bygningsinspektør L. A. Winstrup i to Stokv. med kamtakkede Gavle. Ved den 1868—70 foretagne Restauration af selve Hospitalet blev den firfløjede Bygning befriet for Kalkpudset, saa at de store, røde Munkesten nu fremtræde, Gavlene have faaet Kamtakker, Længerne bleve til Dels ombyggede, og det indvendige blev fornyet; 1874 blev ogsaa den i Enden af den østl. Længe beliggende Hospitalskirke restaureret (rummer omtr. 500 Tilhørere); i Kirken er et stort, sent middelalderligt Krucifiks. Degneboligen (den gamle Degnebolig nedbrødes 1848) er nu Bolig for Stiftelsens Læge; Forstander- og Præsteboligen med Have er bleven solgt i de sidste Aar (1895), hvorved det blev muligt at gennemføre Jærnbanegade til Graabrødretorv, og samtidig er der blevet opført en ny Forstander- og Præstebolig efter Tegn. af Arkitekt N. Jacobsen. (Se C. T. Engelstoft, Odense Hospitals eller Graabrødre Hosp. Hist., i Saml. til Fyns Hist. og Topogr. 5. Bd. S. 1 og 175. — Engelstoft, Graabrødre Kirkes Nedlæggelse, i Nyt theol. Tidsskr. 9. Bd. S. 343. — T. M. Trautner, Et Bidr. til Graabrødre Hosp. Bygningers Hist., Særtr. af Fyns Stiftstidende 1889).
Sygehuset, i Albanigade, er opført 1859—62 efter Tegn. af Bygningsinspektør C. A. Møller af Odense Kommune og Odense Amtsraadskreds for 71,807 Kr., men ejes fra 1883 alene af Kommunen. Det bestaar af to anselige, sammenbyggede Bygninger af røde Mursten i to Stokv. med Kælder. Aar 1876-78 opførtes i Forbindelse med Sygehuset en Bygning, oprindelig Epidemisygehus, men 1884-86 omdannet til Garnisonssygehus (se ndfr.). Sygehuset, der kan rumme 111 Patienter, er takseret til 215,081 Kr.

Epidemisygehuset, mellem Albani- og Bjærgegade, er opført 1892 (udvidet 1895) af Odense Amtsraadskreds efter Tegn. af Bygningsinspektør J. V. Petersen. Det er en trefløjet Bygning af røde Mursten i 1 Stokv. Epidemisygehuset, der drives i Forbindelse med Byens Sygehus, kan optage 73 Patienter og er takseret til 199,720 Kr.

Garnisonssygehuset, bagved Sygehuset, blev 1886 ved Omdannelsen (se ovfr.) forøget med en større Tilbygning; det tilhører Kommunen, har Plads til 15 menige og 2 Officerer og er takseret til 117,920 Kr.

Karantænehospitalet, mod N. Ø. i Kræmmermarken, er opført 1885 af gule Mursten af Odense Amtsraadskreds; det har Plads for 18 Patienter.

Byens Fattiggaard, mellem Vindegade, Kongensgade og Klostervej, er opført 1847 (den tidligere Fattiggaard laa i Overgade, se S. 340) og bestaar af 3 sammenbyggede Fløje i to Stokv. med Kælder og en Bagbygning, samt indtager et Areal af 22,280 □ Al. Bygningerne indeholde 105 Lokaler; i Bagbygningen findes Vaskeri, Rullestue, Desinfektionsovn, 4 Baderum, Værksted m. m. I Mandfolkeafdelingen var der i 1897 63, i Kvindeafdelingen 52 Lemmer. Efter afd. Fattiginspektør, Justitsr. J. F. Johansens Initiativ er der fra 1878 i Fattiggaarden oprettet en Opdragelsesanstalt for Fattigvæsenets Plejebørn, i hvilken der 1897 var optagen 75 Børn. Belægningen i det hele har i de senere Aar varieret mellem omtr. 160 og 210. Tvangs- og Arbejdsfællesanstalten, i Klaragade lige overfor Bispegaarden, tilhører Fyns Stift. Aar 1752 indrettedes her i den tidligere Præstebolig til St. Knuds Kirke et saakaldet Manufakturhus, Børnehus og Arbejdsanstalt, „Odense Tugthus“ (jfr. H. C. Andersens Roman „O. T.“), hvis Formaal udtrykkes i Indskriften over Porten: „Et dobbelt nyttigt Huus, som dobbelt Nytte bringer — Det lærer Flittighed og Betleriet tvinger — Vor store Friderich, vor Konge eye god — Paa begge Dele har saa viislig raadet Bod“. Den var fra først af overvejende Straffeanstalt, først 1817 indrettedes i Bagbygningen Tvangsarbejdsanstalt for Byen, som 1825 udvidedes til at gælde hele Stiftet. Da Straffeanstalten ophævedes 1865, lejedes Hovedbygningen nogen Tid ud til Fodfolkkaserne. I 1885 blev der i Forbindelse med Tvangsarbejdsanstalten opført en ny Forsørgelsesanstalt, særlig for Landkommunerne i Fyns Stift, „Fyns Stifts Fællesarbejdsanstalt“, til omtr. 38 Lemmer; Tvangsarbejdsanstalten kan rumme omtr. 40 Lemmer, og de vidtløftige Bygninger, som i de senere Aar til Dels ere blevne ombyggede og nyopførte, ere helt tagne i Brug af de to Anstalter, som staa under en fælles Bestyrelse, der sorterer under Fyns Stiftsøvrighed.

Odense har to Stationsbygninger: Statsbanegaarden, ved Stationsvej for Enden af Jærnbanegade, opført 1865 efter Tegn. af Arkitekt Holsøe, betydelig udvidet 1883—84 efter Tegn. af Arkitekt Arboe og Oberst Thulstrup, for den jydsk-fynske Bane samt den nordfynske og Kjerteminde-Dalby Banen, og den Sydfynske Banegaard, ved Stationsvej for Enden af Thorsgade, opført 1876 efter Tegn. af Arkitekt Haugsted.

Gasværket, ved St. Jørgensgade, er anlagt 1853 (Odense var den første By i Landet, som fik Gasbelysning) af det Dansk-engelske Gaskompagni, hvis Kontrakt med Kommunen gælder indtil 1915. Gasværket, som senere er udvidet flere Gange, producerede i 1897 92,429,366 Mill. Kbfd. Gas. Det besørger Gaderne belyste med 639 Gadelygter, hvorfor Kommunen aarlig betaler omtr. 17,000 Kr.

Elektrisk Centralstation, i Vindegade, er anlagt 1891 af det Danske Elektriske Kompagni (Stationen var den første i sin Art i Landet). Den har omtr. 2400 installerede Lamper og en Del Motorer, omtr. 70 Abonnenter, deribl. Statsbanegaarden.

Vandværket, mod V. i Byen ved Vandværksvej og Roars vej, anlagt 1853 af Byen (Odense var den første By i Landet, der fik Vandforsyning i Husene) for 70,000 Rd. og flere Gange udvidet, senest 1896, forsynes endnu delvis fra de samme Kilder, som tidligere forsynede Byen med Vand Allerede 1580 blev der paa Fr. II’s Befaling ført en Ledning fra en Bæk ind til 3 Cisterner paa Byens offentlige Pladser. Midt i 18. Aarh. blev der yderligere fra Rorsdammen, en Kilde V. for Byen, ført Ledninger ind i flere private Huse og Gaarde, til hvilke Ledninger der benyttedes gennemborede Træstammer, som man endnu, i 1898, ved Rendegravninger i Gaderne træffe i frisk Tilstand., men tillige og væsentligst fra artesiske Boringer V. for Byen (den største Boring er udført i 30 Støbejærnsrør til en Dybde af 127 F.; den er fuldført 1890 og kan give indtil 30,000 Td. Vand i Døgnet). Vandet løber fra de forskellige Boringer og Kilder ind til en Brønd paa Vandværket, hvor det iltes og filtreres, inden det pumpes ud i Byen. Det 1888 efter Tegn. af Bygningsinspektør J. V. Petersen opførte Vandtaarn, der har en Jærnbeholder (93 F. over Gaden, 132 o. Havet), som rummer 3800 Td. Vand, ligger S. for Albanigade. Vandværket er vurderet til 618,807 Kr.; Gennemsnitsforbruget i Døgnet er 28,568 Td. (Maksimum 41,542). I 1897-98 er der sat store Brøndgravningsarbejder i Gang for at skaffe mere Vand.

Postkontoret og Telegrafstationen, i Lille Graabrødrestræde, er den tidligere Katedralskole, opført 1845—46 i antikiserende Stil efter Tegn. af Bygningsdirektør, Konferensr. J. H. Koch. Bygningen, der overgik til Post- og Telegrafvæsenet 1894 og toges i Brug 1895 efter en indvendig Ombygning, bestaar af en 2 Stokv. høj Forbygning med Kælder og en ligeledes 2 Stokv. høj Sidebygning. Ogsaa Statstelefonen har Station i Bygningen. — Telefon-Centralstationen, i Jærnbanegade, ejes af Fyns Telefonselskab og er opført 1897 efter Tegn. af Arkitekt N. Jacobsen.

Byen har to Toldkammerbygninger. Toldbygningen ved Havnen (Ekspedition for søværts ind- og udgaaende Varer) er opført 1830, ombygget og udvidet 1847, efter Tegn. af Arkitekt N. S. Nebelong; den bestaar af et 2 Stokv. højt Midtparti og 3 kortere Fløje i eet Stokv. Toldkammerbygningen ved Jærnbanen (Ekspedition for alt med Jærnbanen og Posten ind- og udgaaende Gods) blev 1898 afløst af en 3 Stokv. høj Bygning med Frilager (Bygningsinsp. J. V. Petersen), medens den gamle fremtidig skal anvendes til Udvidelse af Jærnbanens Varepakhus.

Som Garnison for Fynske Brigades Stab, 6. Infanteriregiment (5., 16., 26. og 36. Bataillon) og 2. Dragonregiment har Byen flere Bygninger, der benyttes af Militæretaten. Eksercerhuset, ved Anlægget ved Markedspladsen, en 150 F. lang og 50 F. dyb Bygning med Hængetagværk og tækket med Skifer, er opført 1870 af Kommunen for 26,000 Kr. (Staten betaler 2000 Kr. i Leje); til Eksercerhuset hører en Gymnastikplads (1 Td.Ld.). Rytterkasernen, i Pjentedamsgade mellem Øster-, Ridehus- og Ryttergade, er et stort Kompleks af Bygninger (Arkitekt C. Lendorf), der indtager et Areal af 70,000 □ Al., og som er opført 1874-80 af Kommunen for 481,664 Kr. Til Komplekset høre bl. a. et Ridehus, opf. 1874, en Rekrutkaserne, opf. 1876-77, med Plads til 109 Mand foruden Befalingsmænd, og en Eskadronkaserne, opf. 1879-80 med Plads for 84 Mand foruden Befalingsmænd, Staldbygninger m. m. I det hele kan Etablissementet rumme 318 Heste. Statens Leje til Kommunen var 1897 29,214 Kr. Fodfolkkasernen, mod S. V. lige uden for Bygrænsen, V. for Eksercerhuset, ved „Heden“, er ligeledes et stort Bygningskompleks, opført 1890—91 af Kommunen for 536,542 Kr. efter Tegn. af Bygningsinspektør J. V. Petersen. Den 170 Al. lange Hovedbygning, med Facade ud til „Heden“, er i 3 Stokv. og indrettet til Vinterkaserne, med Plads for 119 Mand foruden Befalingsmænd; bag ved denne ligge 8, eet Stokv. høje Barakbygninger (Sommerkasernen), med Plads for 552 Rekruter foruden Befalingsmænd; bag ved disse igen ligge Administrations- og Officersbygningen (med Bolig for Kommandanten m. m.) og Underofficersbygningen, begge i 3 Stokv.; desuden Depotbygn., Bøssemagerbygn. m. m. Statens Leje er 35,500 Kr. Om Garnisonssygehuset se S. 331.

Om Havnen og Kanalen se S. 345.

Over Aaen føre 4 større Broer: Frederiksbro, over hvilken Vejen til Nyborg gaar; den er bygget 1844 af Støbejærn af Fabrikant Allerup og er Danmarks første Jærnbro (tidligere laa her Møglebro, inden for hvilken Møglebroport stod). Albanibro, der fører over Aaen i Albanigade, bygget 1858, ligeledes af Allerup. Langebro, der fra Hunderupvej fører over til Øen mellem Aaens Arme, er bygget 1888 af Pladejærn. Klarabro, bygget 1896, er en Monierbro, som N. for Langebro fører over Aaens nordl. Arm til Klaragade. Foruden disse er der to mindre Træbroer for kørende ved Munkemølle og 3 Gangbroer.

N. for Banegaarden ligge ved Rygaardsvej Kommunens offentlige Slagtehuse og Kødkontrolstation (ogsaa paa Raadhuset se S. 318) i Forbindelse med et stort Eksportslagteri, en Pølsefabrik m. m. Det store Bygningskompleks er opført 1895 og ejes af et Andelsselskab, bestaaende af omtr. 4000 fynske Landmænd.

Af milde Stiftelser mærkes foruden de alt nævnte: Pernille Lykkes Boder, i Mønterstræde, oprettet 1617 af Pernille Lykke til Højsgaard († 1634), ejer nogle eet Stokv. høje Bindingsværksbygninger, hvoraf den ene Halvdel er Fribolig for 3 fattige Kvinder og den anden udlejes, samt 400 Kr.; Renten og Lejeafgiften anvendes til Husenes Vedligeholdelse og uddeles til Lemmerne; Stiftelsen bestyres af Sognepræsten ved Vor Frue Kirke. — Eilschous Boliger, i Munkemøllestræde, opr. 1781 af Købmand Peter E. til Marienlund († 1783) og Hustru Anne Marie Bekker († 1799), ejer 6 Bindingsværksbygninger (opførte paa det Sted, hvor før St. Knuds gamle Ladebygninger have staaet), der afgive Fribolig for 3 fattige Enker og 3 fattige Jomfruer af Præste- og Købmandsstanden, særlig af Legatstifterens Familie, samt 12,600 Kr., af hvis Renter de 6 Kvinder hver nyder 60 Kr. aarl.; Stiftelsen bestyres under Stiftsøvrighedens Tilsyn af Ejeren af Marienlund og Byens 3 Sognepræster. — Lahns Stiftelse for hjælpeløse Børn, en 2 Stokv. høj grundmuret, 1804 opført Bygning i Nedergade, er opr. ved Testam. af 8/5 1799 (Fund. 1/1 1805) af Handskehandler J. M. Lahn († 1802), der foruden Gaarden skænkede 55,763 Rd. til Stiftelsen, en Kapital, som senere ved talrige Legater er bleven forøget til omtr. 298,000 Kr. Stiftelsen, hvis Formaal er fattige, især forældreløse Børns Oplæring og Underhold, optager 40 Drenge i 2 Klasser og 70 Piger i 2 Klasser fra 9 Aars Alderen til Konfirmationen, hvorhos der uddeles 30 Portioner paa 20—40 Kr. til fattige Børn. Ved Skolen er ansat 1 Lærer og 2 Lærerinder. Stiftelsen bestyres under Stiftamtmandens og Biskoppens Direktorat af Byens 3 Sognepræster, Borgmesteren og 3 af Direktoratet valgte Borgere. — Huus’ Boliger, paa Horsetorvet (den Plads, hvor tidligere „Doktors Boder“ stod, se S. 327), opr. 1801 af Skomager Chr. H. († 1806) og Hustru, ejer en et Stokv. høj grundmuret Bygning, der afgiver Fribolig for 8 fattige Borgerenker, samt 6100 Kr., af hvis Rente hver af Enkerne aarl. faar 16 Kr. Stiftelsen bestyres under Stiftamtmandens Tilsyn af Borgmesteren og 2 af ham valgte Mænd. — Ane Cathrine Østrups Stiftelse, i Skulkenborg, opr. 1809 af A.C. Faaborg, Enke efter Købmand R. Østrup (ny Bygning), afgiver Fribolig for 2 Enker, særlig af Stifterindens Familie, der hver nyder 20 Kr. aarl. Stiftelsen, der ejer omtr. 4000 Kr., bestyres af Byraadet. — Den Hempelske Stiftelse, i Munkemøllestræde, opr. 1841 af Kancellir. Søren H. († 1844) med Fribolig for 4 trængende Enker af Borgerstanden. Huset er nyopført 1893 af røde Mursten i to Stokv. i middelalderlig Stil (Arkitekt Alfr. Petersen). Stiftelsen tilhører Stiftelsen af 18. Sept., opr. 1841 af en Kreds af Borgere; den ejer omtr. 80,600 Kr., hvis Renter uddeles i Portioner paa 20, 30, 40 eller 50 Kr. til over 60 Aar gamle, trængende Haandværksmestre og Fabrikanter samt deres Enker. Bestyrelsen bestaar af 6 Medlemmer, af hvilke 1 vælges af Byraadet, som har Tilsynet. — Frederik den Syvendes Stiftelse, to 2 Stokv. høje Bygninger, den ene i Albanigade, opført 1862 for omtr. 24,000 Kr. (Fr. VII lagde Grundstenen 29/4), den anden i Pjentedamsgade, opf. 1888-89, er opr. ved frivillige Bidrag af Haandværkerstanden i Odense og afgiver Fribolig (20 i Albani-, 12 i Pjentedamsgade) for gamle, trængende Haandværksmestre og deres Enker. Den har en af 9 Medlemmer bestaaende Bestyrelse og staar under Stiftsøvrighedens Tilsyn. — Ferdinand Jensens Stiftelse, en 2 Stokv. høj Bygning med Bagbygning og Have i Østergade, opr. 1870 efter Bestemmelse af Tobaksfabrikant Anders Jensen († 1869) til Minde om hans Aaret i Forvejen afdøde Søn Ferd., afgiver Fribolig for 6 enlige Enker, særlig af Legatstifterens Familie; Stiftelsen ejer omtr. 4000 Kr., af hvis Renter dens Beboere faa aarl. 12 Kr. hver. Den bestyres under Byraadets Tilsyn af Sognepræsten ved St. Knuds Kirke, 2 af Velgørenhedsselskabets Bestyrelse og Legatstifterens Sønner. — Margrethe Petersens Stiftelse, i Holsedore, opr. ved Testam. af 1885 og 1886 af Smedemester H. P. Petersen († 1886), ejer en lille, 1 Stokv. høj Bygning (Bygningsinspektør J. V. Petersen), der afgiver Bolig for 2 trængende Smedemesterenker, særlig af Legatstifterens og Hustru Ane Margrethes Slægt, samt 5000 Kr., hvis Renter tilfalde de to Enker. Stiftelsen bestyres under Byraadets Tilsyn af et Byraadsmedlem, 1 Medlem af Bestyrelsen for Foreningen af 18. Sept. og 1 Medlem af Odense Smedeforening. — Sømandshjemmet, Tolderlundsvej, opr. af en 1862 stiftet Forening til Understøttelse for gamle, værdige Sømænd fra Odense By og Tolddistrikt, ejer en 2 Stokværk høj, 1891 opf. Bygning (Arkit. Alfr. Petersen), som afgiver Fribolig for 8 gamle Sømænd og deres Enker. — Demants Familiestiftelse, Kongensgade, opr. 1894 af Fabrikant H. S. D. († 1897); Lejeindtægten af Huset uddeles til Legatstifterens Familie og 5 Arbejdere i Odense. — Dronningens Asyl, Asylgade (tidligere Graabrødrestræde), opr. 1837 efter Opfordring af senere Dronning Caroline Amalie, fik sin egen Bygning 1840. Det ejer en Kapital paa omtr. 29,200 Kr., deri indbefattet en Del Legater, og har Plads for 110 Børn. Under Dronningens Protektion og 12 Damers Inspektion bestyres det af 4 Herrer og en Asylmoder. — Bethanias Asyl, i Missionshuset Bethania i Ryttergade, opr. 1883, har Plads for 110 Børn. — Børnehospitalet, grundlagt af en Forening 1876, uddeler fri Lægehjælp og Lægemidler til Børn af ubemidlede Forældre; 1898 har det faaet en egen Bygning paa en af Byraadet skænket Grund paa Jagtvejen ved Munkemoseanlægget (Arkitekt, Bygningsinspekt. J. V. Petersen). — Bespisningsanstalten, opr. 1830 af Frimurerlogen, har siden 1896 sin egen, 1 Stokv. høje Bygning i Store Graabrødrestræde paa en af Kommunen skænket Grund; den uddeler 3 Gange ugtl. i 4 Vintermaaneder Middagsmad til ubemidlede. — Arbejderboliger ere opførte i Ridehusgade af en Forening, som har til Formaal at skaffe ældre Arbejdere og deres Enker Fribolig. Ligeledes er der af „Foreningen til Opførelse af Alderdomsfribolig“ opført en Arbejderbolig i Kræmmermarken, hvis Grund er skænket af Kommunen; dens Formaal er at skaffe ældre Arbejdere og deres Enker Fribolig, efterat de en vis Tid have boet til Leje (Bygningen har 16 Boliger). — Svendehjem, opr. 1895, med egen Bygning i Bolbrogade, har til Formaal at sikre Haandværkssvende, der rejse for at søge Arbejde, god Forplejning og Bolig samt andre nødvendige Subsistensmidler.

Af Velgørenhedsforeninger fremhæves: Det fynske Fængselsselskab, stiftet 1858, Det private Velgørenhedsselskab, st. 1856 (yder Hjælp til værdige trængende uden for Fattigvæsenet), Odense Understøttelsesforening, st. 1886, Hjælpeforeningen for arbejdsdygtige, ugifte Kvinder, st. 1889 (støtter Kvinder, der ikke selv kunne bekoste deres Uddannelse), Den lille Hjælpeforening, st. 1872 (Beklædning til fattige Børn), Plejeforeningen, st. 1863 (yder fattige syge Hjælp med Fødevarer), Præmieselskabet for Plejeforældre, st. 1884 (anviser Plejemødre, uddeler Præmier osv.), Den kvindelige Præmie- og Understøttelsesforening, st. 1883 (yder Udstyrshjælp, uddeler Præmier til Tjenestetyende osv.), Skipperforeningen, st. 1849 (understøtter Enker og Børn efter Skippere og Styrmænd), Understøttelsesforeningen af Købmænd m. fl. i Danmarks Købstæder og Handelspladser, st. 1874 (understøtter trængende Medlemmer samt deres Enker, Børn og ugifte Døtre); Foreningen „Tuborgs Spejl“, st. 1889 (bespiser og beklæder fattige Børn), m. fl.

Af andre Foreninger, der have mere almen Interesse, og som helt eller for største Delen ere knyttede til Byen, fremhæves: Fyns Stifts patriotiske Selskab, stiftet 1810, hvis Formaal er at fremme Landvæsen og Husflid og i det hele virke i almennyttigt Øjemed; det ejer 20,000 Kr. og den S. 321 nævnte Landbrugsskole, der med Samlinger vurderes til omtr. 40,000 Kr. (se J. Lauritsen, F. Stifts patr. Selsk. Hist., Odense 1868) Fyns Stifts literære Selskab, der stiftedes 1815 af Biskop Plum under Stiftets Guvernør senere Chr. VIII’s Præsidium, og som har indlagt sig mange Fortjenester, navnlig ved Udgivelsen af „Saml. til Fyns Hist. og Topogr.“, er blevet ophævet 1839 (se Saml. til Fyns Hist. og Topogr. III S. 245 fl.).. Fyns Stifts Kunstforening, st. 1894. Musikforeningen, st. 1866. Haandværker- og Industriforeningen (opstaaet 1894 ved Sammensmeltning af den gamle, 1857—58 dannede Forening og en 1889 stiftet Forening) har en anselig, 3 Stokv. høj Bygning paa Albanitorv, opf. 1890 i italiensk Renæssancestil efter Tegn. af Arkitekterne K. Arne Petersen og Hagemann; foruden Forenings-, Restaurations- og Selskabslokaler indeholder den en gennem 2 Stokv. gaaende Festsal; øverste Stokv. er udlejet til Hotel (den tidligere Haandværker- og Industriforeningsbygning i Albanigade, en 2 Stokv. høj Bygning med Kælder, opf. 1871 i italiensk Stil efter Tegn. af Arkitekt C. Lendorf, blev 1894 købt af den 1891 stiftede Forening De danske Forsvarsbrødre). Den danske Arbejderforening, stiftet 1871, har sin egen Bygning i Overstræde. De samvirkende Fagforeninger. Handelsforeningen, stiftet 1862. Havelodselskabet, stiftet 1893, har anlagt Kolonihaver (V. N.Ø. og S.Ø. for Byen), som udlejes til Medlemmerne. Det borgerlige Skyttelag, st. 1704, stadfæstet af Fr. IV, som kort efter skænkede det Jordlodden „Skytteløkken“.

Frimurerlogen „Maria til de tre Hjærter“, opr. 1791 (Beg. til den er den 1773 oprettede Loge „St. Knud zum goldnen Lindwurm“), har sin Bygning i Albanigade, to Stokv. med Kælder, opf. 1869 i Rundbuestil i Korsform af røde Mursten efter Tegn. af Arkit. C. Lendorf; den er senere flere Gange udvidet. — Odd-Fellow Logen, stiftet 1882, har sin Bygning paa Hjørnet af Klingenberg og Munkemøllestræde, opf. 1891.

Good-Templarordenen har Bygning i Albanigade. — Frelsens Hær har Lokaler i Vindegade (1857—59 Teaterbygning, „Pantheon“, senere „Folketeater“ med Cirkus og Lysthave). Foruden det S. 335 nævnte Missionshus er der et Missionshus „Elim“ i Thorsgade, opf. 1890. Fyns Stifts Sparekasses Tilbygning.

Af Pengeinstitutter nævnes: Fyns Stifts Sparekasse, opr. 1832 (egentlig en Fortsættelse af den 1816 opr., 1831 ophævede Odense Bys Sparekasse), har sin Bygning paa Fisketorvet, opf. 1874 i 2. Stokv. af røde Mursten i italiensk Renæssancestil efter Tegn. af Arkit. C. Lendorf; 1896—97 er den udvidet med en anselig, udvendigt rigt udstyret Tilbygning med høj Gavl, efter Tegn. af Arkit. Alfr. Petersen. I Forbindelse med Sparekassen staar et 1838 opr. Laanekontor, med egen, 3 Stokværk høj Bygning i Staalstræde, opf. i middelalderlig Stil efter Tegn. af Arkit. Alfr. Petersen (se H. Maaløe, Optegn, vedk. O. Bys og Fyns Stifts Sparekasse, Odense 1881). Fyns Diskontokasse, det første private Bankinstitut i Danmark, opr. 1846 af Købmand L. Bierfreund, har sin Bygning paa Hj. af Flakhaven og Vestergade, opf. 1873—74 i to Stokv. med Kælder i italiensk Renæssancestil efter Tegn. af Arkit. C. Lendorf. — Haandværkernes Spare- og Laanekasse, Nørregade, oprettet 1864. Handelsbanken (Filial af Kjøbenhavns Handelsbank), paa Fisketorvet. Kreditbanken, oprettet 1895. Desuden er der en Filial af Svendborg Amts Landbosparekasse, Kreditforening for Grundejere i Fyns Stift, flere Kreaturforsikringsforeninger, de fynske Købstæders Brandforsikringsforening, Fyns Skibsassuranceforening m. fl. Om Banker og Sparekasser se i øvrigt S. 345.

Byen har to Teatre: Odense Teater, i Teaterstræde mellem Overstræde og Sortebrødretorv, Danmarks ældste Provinsteater, opf. 1795, flere Gange restaureret, sidste Gang 1891, da Facaden blev oppudset. Bygningen, der har et uanseligt Ydre, men indvendig er net og hyggelig, rummer omtr. 600 Tilskuere; det ejes fra 1834 af Byraadets valgte Medlemmer, eller rettere det ejer sig selv under Byraadets Forvaltning (se K. Schmidt, Skuespil og Teaterforh. i O., Odense 1896). Odense Folketeater, i Ny Vestergade ved Aaen, er opført 1895 af et Aktieselskab efter Tegn. af Arkit. Schwanenflügel og rummer omtr. 700 Tilskuere. Se i øvrigt S. 336.

Af Badeanstalter er der 4: Ydun, ejet af et Konsortium, i Vindegade, en romersk Badeanstalt, Albanigade, en russisk Dampbadeanstalt, Vestergade, og Badeanstalten paa Fattiggaarden.
Af offentlige Monumenter findes: Frederik VII’s Broncestatue i overnaturlig Størrelse, modelleret af H. V. Bissen, paa Flakhaven, afsløret 5/6 1868; paa Granitfodstykket staar Kongens Valgsprog og nogle Vers af C. Ploug. Statuen har kostet 12,496 Kr., tilvejebragt ved frivillige Bidrag og 2000 Kr. fra Kommunen. Mindestøtte for Th. Kingo, ved St. Knuds Kirke, bestaaende af en af Th. Stein modell. Broncebuste i overnaturlig Størrelse paa en 9 F. høj Granitstøtte; den afsløredes 14/10 1875 og har kostet omtr. 4000 Kr. Ved Kirken staar ligeledes en Mindesten over Kmhr., Amtmand Jens Benzon og Hustru, bestaaende af en 9 F. høj Sandstensstøtte med Marmorrelieffer af Freund og Aarstallene 1834 og 1839. H. C. Andersens Broncestatue, modell. af L. Hasselriis, i Slotshaven (se S. 324), afsløret 19/6 1888. I Digterens Barndomshjem, i Munkemøllestræde Nr. 3, blev der 2/4 1876 indsat en Marmortavle (han er født i et lille Hus i Hans Jensens Stræde Nr. 45). — Paa Fisketorvet er der 1876 rejst et af Kommunen, Fyns Stifts Sparekasse og private bekostet Springvand.

Foruden en Del mindre Anlæg ved Drengeborgerskolen, Drengeskolen i Kræmmermarken, ved Ridehusgade ud for Rytterkasernen, foran Sygehuset, foran Tinghuset, ved Vandtaarnet samt Pladserne omkring St. Knuds og Vor Frue Kirke har Byen et Lystanlæg ved Markedspladsen og Fodfolkkasernen, omtr. 7 Td. Ld., og et andet i den saakaldte Munkemose S. for Aaen, omtr. 19 Td. Ld. Desuden ejer Kommunen (fra 1875) Lystskoven Fruens Bøge S. for Byen ved Aaen (Dalum Sogn), der er omtr. 63 Td. Ld., og hvori der bl. a. findes 2 Skovpavilloner. Det er især siden 1842, da Foreningen „Fruens Bøge“, oprettedes, at Skoven er bleven et almindeligt Udflugtssted. Til Skoven fører en 1871 anlagt Spaseresti langs Aaens venstre Bred; ogsaa smaa Dampbaade gaa ad Aaen. Byen har desuden flere smukke Spaserestier, navnlig Filosofgangen paa Øen mellem Aaens Arme. Slotshaven er nævnt S. 324.

Gamle Huse. De middelalderlige Stenhuse ere nu næsten alle forsvundne. I Overgade Nr. 3 dækkes Kælderen af 4 spidsbuede Krydshvælvinger, der hvile paa en muret Pille i Rummets Midte, og i Overgade Nr. 26 findes to lignende smukke Kældre (med i alt 8 Krydshvælv.) fra 14.—15. Aarh. Ved begge Husene ere Ydermurene for en Del af Munkesten. Overgade Nr. 28 stammer ogsaa i sine oprindl. Partier fra Middelalderen; den hed tidligere Apostelgaarden, idet Façaden var prydet med 12 Apostelfigurer; Claus Berg skal have haft sit Værksted her. Derimod er der mange Bygninger, navnlig af Bindingsværk, fra 16.-17. Aarh., og flere ere i arkitektonisk Henseende ganske værdifulde. Billedskærerarbejdet, der i Odense optræder under mere afvekslende Former end i de fleste andre Byer, er ofte fint udført; men Husene ere ogsaa for en stor Del rejste af Adelen eller den højere Borgerstand. Ældst er den saakaldte Eiler Rønnovs Gaard i Nørregade (Nr. 62), en 2 Stokv. høj Bindingsværksbygning, med forsirede Knægte under de fremspringende Bjælkehoveder, men uden Snitværk paa Overgangsfoden; paa Porthammeren staar Aarst. 1547 (J. Lauritsen, Od. i Bild. S. 27, har urigtigt: 1541). Hvad der findes af Bygninger fra Slutn. af 16. Aarh., kan for største Delen henføres til Oluf Bager. Af hans engang saa talrige Bindingsværksbygninger (f. Eks. den gamle Klub, Læseforeningens Gaard og et Par Huse ved Fisketorvet), er kun meget lidt bevaret; maaske hører hertil et Stykke af Sidelængen til Hjørneejendommen Overgade Nr. 19, ud til Paaskestræde (fra 1806—46 Fattiggaard og Almueskole, se S. 321; her har H. C. Andersen gaaet); dette 2 Stokv. høje Parti har særdeles smukt Snitværk (Halvrosetter m. m.; se Tegn. af ældr. n. Arkit. 1. S., 2. R., Pl. 12). Af de 4—5 Stenhuse, som Oluf Bager opførte, er der derimod et Par tilbage. Særkendet for dem er den rige Udstyrelse med Sandstenssirater, Kældrene med Tøndehvælvinger og Husenes Beliggenhed med Siden, ikke Gavlen, ud til Gaden. Til dem hører den 3 Stokv. høje „Jordan“ paa Overgade Nr. 4, opf. 1582 (modernis. 1889), med meget karakteristiske Kældere. Fremdeles den gamle Amtstuegaard paa Nørregade (Nr. 29) med fremspringende Karnap paa 2. Stokv., baaren af 2 Halvsøjler, der omramme Indgangsdøren; paa Indskriftstavlen over Døren læses bl. a., at denne O. B.’s mødrene Gaard er opf. 1586; i den hvælvede Kælders Gulv ses Renden, hvorigennem Rosenbækken flød utildækket indtil 1870’erne; en Sidefløj, med smukt Snitværk, er af Bindingsværk, men sikkert ogsaa fra O. B.’s Tid. I Overgade Nr. 11 (ofte, men urigtigt, kaldet O. B.’s fædrene Gaard; det var gamle Klub, Overg. Nr. 10) skal O. B. have boet, og her var hans Pragtsal. Huset er dog i sin Helhed sikkert ikke opført af ham, idet forefundne Spor af gammelt Murværk tydede paa, at det alt var bygget før Reformationen. Den 150 □ Al. store og 7 Al. høje Pragtsal laa i Stueetagen; Væggene vare beklædte med Egepanel og foroven dækkede af bibelske Billeder, Loftet tavlet og med en Dekoration af nedhængende, forgyldte Granatæbler; i Hjørnet stod en prægtig Kamin (if. Sagnet var det i denne, at O. B. for at hædre sin Gæst Fr. II lod fyre med Kanelbark og derpaa med kgl. Gældsbreve; den Kamin, som nu er i Folkemuseet, er dog først fra 1634). Opgangen til Huset var ad en Stentrappe med Bænke ved Siderne og Bislag over. Af alt dette er nu kun en beskeden Rest af Loftet tilbage, i Stuebutikken; selve Huset er i nyere Tid helt omdannet (en usikker Rekonstruktion af Pragtsalen se Danm. Illustr. Almanak 1857 S. 97). Som et fjerde af O. B.’s Stenhuse er alm. det 3 Stokv. høje Løveapotek blevet nævnt; skønt han har ejet Grunden, og Kældrene under Huset ligne hans, er dette dog først opført efter 1680, vistnok af Borgmester Chr. Westesen (se Engelstoft, Odense By 2. Udg. S. 578 fl., og J. G. Burman Becker, En Borger i O. i 17. Aarh., Kbhvn. 1880). Indtil 1854 prydedes Façaden af 32 Brændtlerstavler med Figurfremstillinger (flere af disse nu i Nationalmus. og Odense Mus.); 1883 blev Huset moderniseret. I Muren ind mod Gaardspladsen er indsat 2 Overtræer fra Oluf Bagerske Huse, det ene med O. B. og hans Bomærke (et opadvendt Anker) og Aarst. 1572, det andet med en versificeret Indskrift, hans og hans Hustrus Mærker og Aarst. 1581.

Ved Graabrødreplads opførte Karen Bryske 1594 et to Stokv. højt Stenhus, hvis Ydermure endnu i det væsentlige staa; den oprindl. Vestgavl er ligeledes bevaret, indmuret i den 1873 opførte 3. Etage; i Muren mod Graabrødreplads sidder en Sten med Aarst. 1594 og Bryskernes og Lungernes Vaabener. I Bygningen har nu Stiftsbogtrykkeriet Lokale; den bærer det „Hempelske Taarn“. Fra Tiden omkring 1600 stammer den 2 Stokv. høje Bindingsværksbygning i Skomagerstræde (se Tegn. af æld. n. Arkit. 1. S., 2. R., Pl. 12) med sædvanlig Halvrosetdekoration. Omtr. samtidigt er det udskaarne Træværk, der nu er anbragt paa en Sidebygning til Gaarden Nr. 18 i Overgade. Snitværket her afgiver et af de bedste Vidnesbyrd om de Odense Billedskæreres Kunstfærdighed; paa Stolper og Løsholter ses en Jagtscene, Skraastivere og Stolper ere smykkede med Humleknopper og Halvrosetter, og paa Overgangsfoden er der Humleranker og Duer (se Mejborg, Gml. danske Hjem S. 57). Fra 1. Halvdel af 17. Aarh. hidrører den 2 Stokv. høje Bindingsværks-Hjørneejendom Overgade Nr. 50; Façaden til Gaden er helt ombygget (dens oprindl. Udseende gengivet i Danm. Illustr. Almanak 1857 S. 98), men ud til Mønterstræde staar Gaarden med sit rige Snitværk (Halvrosetter, Humleknopper m. m.). If. en gammel, men urigtig Tradition skal det kgl. Møntværksted have været her (det fandtes i et for længe siden nedbrudt Hus paa Sortebrødre Kirkegaard); derimod beboedes det i lang Tid af Adelsmænd, hvorom 3 indmurede Overtræer minde, det ene med Falk Gøyes og Karen Billes Vaabenskjolde og Aarst. 1646, de to andre med Oberst U. v. Dewitz’ og Elsebeth Hahns Vaabener og Aarst. 1667 og 1681. En karakteristisk Bindingsværksbygning med Halvrosetter fra Beg. af 17. Aarh. er ogsaa Nr. 76 i Vestergade (oppudset 1875-76); paa Porthammeren staar Aarst. 1631 og Præsten i N.-Lyndelse Chr. Rasmussens og Hustrus Bomærker (se Tegn. af æld. n. Arkitekt. 1. Saml., 3. R. Pl. 13). Vistnok fra Slutn. af 17. Aarh. er Huset Overgade Nr. 41, det eneste med bevaret Svalegang. Hertil komme flere andre, men mindre karakteristiske Bindingsværksbygninger (Nedergade 24, Overgade 43, Nørregade 49, Odense Slots Konsolhus o. a.); mange ere forsvundne i den senere Tid, saaledes et i Paaskestræde (Nr. 4) og Smedekroen (Hj. af Paaskestræde og Nedergade) fra 1575; Tømmerværket fra den sidste Gaard er anvendt ved en Kunstnerbolig i Valby ved Kbh. (se E. Schiødte, i Tidsskr. for Kunstind. 1891 S. 149 fl.). Flere Port- og Dørhamre fra nedbrudte Bygninger ere dog endnu bevarede (den smukkeste Porthammer, fra 1600, med Margrethe Skovgaard til Sanderumgaards fædrene og mødrene Vaaben, hvilken indtil 1879 sad paa Klingenberg Nr. 9, er nu forsvunden).
  Indbyggertallet var 1. Feb. 1890 30,268, Nov. 1898 36,858 (1801: 5782, 1840: 9198, 1860: 14,255, 1880: 20,804). Byen har saaledes nu over 6 Gange saa mange Indb. som ved 19. Aarh.’s Beg.

Erhverv 1890: 3559 levede af immat. Virksomhed, 14,513 af Industri, 5293 af Handel, 311 af Søfart, 4 af Fiskeri, 289 af Jordbrug, 344 af Gartneri, 4529 af andre Erhverv, væsentl. forskellig Daglejervirksomh., 989 af deres Midler, 403 nøde Almisse, og 34 vare i Fængsel. — Industri og Haandværksdrift indtage en meget betydelig Plads og ere i de senere Aar stærkt i Opkomst. Ogsaa Handelen er trods den mindre gunstige Beliggenhed i stærk Stigen; Havnens og Kanalens Udvidelse og Uddybning have i denne Henseende haft stor Betydning.

Af fremmede Varer fortoldedes i 1897 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 714,365 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 177,894 Pd., uldne Manufakturvarer 383,594 Pd., Vin 624,084 Pd., andre Spirituosa à 8° 6583 Vrtlr., Glas og Glasvarer 295,932 Pd., Humle 95,251 Pd., Stentøj, Fajance osv. 131,688 Pd., Kaffe 731,340 Pd., Olier 994,664 Pd., Risengryn og Rismel 240,645 Pd., Stensalt 3,361,658 Pd., andet Salt 911,428 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 629,484 Pd., Tobaksblade og Stilke 422,971 Pd., fabrikeret Tobak og Cigarer 10,696 Pd., Stenkul og Kokes 137,551,000 Pd., toldpligtige Metaller og Metalvarer 4,684,448 Pd. samt Tømmer og Træ 6066 Clstr. og 46,100 Kbfd. Desuden tilførtes fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. 3781 Td. Hvede, 1614 Td. Byg, 3,332,194 Pd. Flæsk, 33,249 Td. Smør, 4,576,000 Snese Æg, 37,520 Pd. Æbler og Pærer og 82,800 Pd. Hø; til indenlandske Steder uden for Øen udskibedes bl. a. 129,725 Pd. Flæsk og 596,857 Pd. Huder og Skind.

Ved Udg. af 1897 var der ved Toldstedet hjemmehørende 80 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 3559,₄₉ Tons, deraf 5 større Skibe paa 200—400 T.; af Fartøjerne vare 11 Dampskibe, tils. paa 463,₁ T. og 265 Hestes Kr., samt 2 Dampmuddermaskiner paa 29,₁ T. Fra Udlandet indkom 605 og udgik 505 Skibe med resp. 72,691 og 11,512 Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom 460 og udgik 681 Skibe med resp. 25,721 og 7109 T. Gods. Told- og Skibsafgifterne udgjorde, efter Fradrag af Godtgørelser, 859,261 Kr. (1856: 295,488, 1870: 340,498 Kr.) og Krigsskatten af Vareindførselen 77,183 Kr., i alt 936,444 Kr. (23,945 Kr. mere end i 1896). Brændevinsbrændingsafgiften indbragte, efter Fradr. af Godtgørelser, 109,395 Kr. (4712 mindre end i 1896); det producerede Udbytte var 1,297,538 Potter, hvoraf 5605 udførtes til Udlandet, 14,418 til indenlandske Steder uden for Øen.

Der afholdes Markeder 1. og 3. Mandag i hver Maaned samt 4. Mandag i April, 2. Mandag i Maj, 4. Mandag i Sept. og 2. Mandag i Okt. (i Tilfælde af Helligdag da den følgende Onsdag), alle med levende Kreaturer; desuden i Feb. et Marked med Heste, 1 i Feb., 2 i Marts, 1 i Maj og 1 i Juli med Heste og Kvæg, 1 i Okt. og 1 i Nov. med Heste, Kvæg og Faar, 1 i Dec. med Kreaturer. Torvedag hver Mandag, Onsdag og Lørdag.

Af større Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: flere Bogtrykkerier, deribl. Fyns Stiftsbogtrykkeri, opr. 1771, der beskæftiger 33 Arbejdere (om Bygningerne se S. 340; se i øvrigt J. Lauritsen, Tilbagebl. paa Fyns Stiftstidendses 1. Aarh., Odense 1872), og det Miloske Bogtrykkeri (25 Arbejd.). Flere Bryggerier, hvoraf Albani Bryggeri, opr. 1859, Aktieselsk. fra 1867, Aktiekapitel 300,000 Kr.; det beskæftiger 100 Arbejdere og solgte 1897-98 26,613 Td. bayersk Øl (Bygningerne, i Tværgade i Albanikvarteret, ere opf. 1859 i Rundbuestil af røde Mursten); Odense Bryggeri, Aktieselsk., opr. 1874, Aktiekapital 299,800 Kr., 30 Arbejdere, aarl. Produkt, omtr. 12,000 Td. bayersk og 3500 Td. Hvidtøl; St. Hans Bryggeri (bayersk og Hvidtøl; 15 Arbejd., aarl. Prod. 1000 Td. bayersk og 5000 Td. Hvidtøl). Flere Brændevinsbrænderier, deribl. Christophersens Brændevinsbrænderi og Gærfabrik (aarl. Prod. omtr. 400,000 Pt. Brændevin og 120,000 Pd. rent Gær). Flere Cigar- og Tobaksfabrikker, deribl. H. Nielsens Tobaksfabrik (180 Arbejd.), A. Jensens Fabrik (88 Arbejd.) og Odense Cigar- og Tobaksfabr. (53 Arbejdere), Fyns Cycleværk (Aktieselsk., opr. 1897, Aktiekap. 54,000 Kr.) foruden flere Cyclefabrikker. To Eddike fabrikker, hvoribl. Odense Eddikebryggeri (Aktieselsk., opr. 1898, Aktiekap. 35,000 Kr.). Fyns Glasværk, et 1873 opr. Aktieselsk., Aktiekap. 80,000 Kr.; det beskæftiger omtr. 250 Arbejd. og prod. aarl. omtr. 3 Mill. Flasker (Værdi ca. 170,000 Kr.) og Hvidtglas (30,300 Kr.). Skandinav. Gummikompagni, Aktieselsk., opr. 1897, Aktiekap. 100,000 Kr. Flere Jærnstøberier og Maskinfabrikker, hvoraf P. M. Allerups Efterfølgere (omtr. 150 Arbejdere), Brandt & Co. (61 Arbejd.), Fabrikken Phønix (100 Arbejd.) og Frederiksgadens Fabrik (100 Arbejd.). Flere Kalkværker, hvoraf Frederiksbroens Kalkværk og Odense Kalkværk, Aktieselsk., opr. 1874, Aktiekap. 60,000 Kr. En Fabrik for Kemikalier og tekniske Artikler (G. Lotze, Løveapoteket). Flere Klædefabrikker og Væverier, hvoriblandt Odense nye Dampvæveri (180—200 Arbejd.), Slotsgadens Dampvæveri (290 Arbejd.), Søndergadens Dampvæveri (35 Arbejd.), Brandts Klædefabrik, der er omtr. 100 Aar gaml. og 1897 gik over til et Aktieselsk. (Aktiekap. 800,000 Kr., 215 Arbejd.) og Meldal & Co.’s Klædefabrik. Odense Margarinefabrik, Aktieselsk., opr. 1893, Aktiekap. 60,000 Kr. Flere Mineralvandsfabrikker, deribl. De forenede Mineralvandsfabrikker (Aktieselsk., opr. 1892, Aktiekap. 116,000 Kr.). Munkemølle, som fra 1895 er gaaet over til et Aktieselsk. (Aktiekap. 100,000 Kr.); det beskæftiger omtr. 14 Arbejd, og formaler aarl. omtr. 45,000 Td. Hvede og Rug. Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker. De fynske Salt- og Kokesværker, Aktieselsk.- opr. 1897. Flere Savværker, deribl. Odense Savmølle (Aktieselsk., opr. 1885, Aktiekap. 80,000 Kr.). Flere Stentrykkerier og Æskefabrikker, deriblandt Mortensen & Co. og Hagen & Sivertsens (det sidste et Aktieselskab, opr. 1873, Aktiekap. 180,000 Kr.). En Straahattefabrik. Et Sukkerkogeri til Tilberedning af Roesukker, opr. 1872 af Aktieselsk. „De danske Sukkerfabrikker“; de store, 1872—73 opførte Bygninger ligge mod N. V. i Byen uden for Vesterbro; det kan oparbejde 9—10,000 Cntr. Roer i Døgnet; i Kampagnen 1897—98 oparbejdedes 743,000 Cntr. (1897 produc. 9 1/2 Mill. Pd. Sukker); det beskæftiger omtr. 160 Arbejdere. Flere Sukkervarefabrikker, deribl. Brødr. Tychsens Etablissement for Confecturer, et 1874 opr. Aktieselsk. (Aktiekap. 140,000 Kr.), der beskæftiger omtr. 46 Arbejd. To Svineslagterier, hvoraf det ene er det under Slagtehusene omtalte Eksportslagteri, det andet en 1888 anl. Filial af Aktieselsk. Koopmanns Slagteri i Aalborg. Flere Symaskinefabrikker, deribl. H. Demants (18 Arbejd.). To Sæbesyderier og Parfumefabrikker, Blumensaadts og Wendelboes. En Tapetfabrik. Flere Vognfabrikker. Desuden er der Garverier, Maltgørerier, Handskefabrikker, Trikotagefabrikker m. m.

I Odense udgives 6 Aviser: „Fyns Stiftstidende“ (paabeg. 1771, se ovennævnte Artikel af Lauritsen), „Fyns Tidende“, „Fyns Venstreblad“, „Fyns Socialdemokrat“, „Agrardagbladet“ og „Odense Avis“, foruden en Del andre, mindre Blade og Tidsskrifter (deribl. „Odense Uge-Revue“, „Teatersaisonen“ m. fl.).

Kreaturhold 1893 i Byen og paa Markjorderne: 1202 Heste, 587 Stkr. Hornkvæg (deraf 475 Køer), 31 Faar, 305 Svin og 21 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Auktionsdirektør, og en Byfoged og Politimester, der tillige er By- og Raadstueskriver. — Byens Bestyrelse bestaar af et Byraad, som foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 19 valgte Medlemmer, hvortil slutte sig forskellige Embedsmænd, af hvilke nævnes: Kæmneren, Kommunebogholderen, Stadsingeniøren, Bygnings- og Brandinspektøren, Inspektøren for Fattigvæsenet, Skoleinspektøren, Kanalfogden, Sygehuslægen, Kommunelægen, Epidemihusets Læge osv. — Følgende staaende Udvalg ere nedsatte: a) for Kasse- og Regnskabsvæsenet, b) for Kanal- og Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Alderdomsunderstøttelse, e) for Skolevæs., f) for de tekniske Anliggender, g) for Markvæs., h) for Legatvæs. Endvidere er der et Forskønnelsesudvalg, et Ekspropriationsudvalg, et Redaktionsudvalg og et Udvalg ang. Affattelsen af Valglisterne; Museumsbestyrelsen vælges, som alt nævnt, ogsaa af Byraadet.

Finansielle Forhold 1897. Indtægter: 517,931 (deraf Grundsk. 12,045, Hussk. 103,752, Formue- og Lejlighedssk. 386,627, lignet paa Menigheden 11,573 samt Bidr. fra Landdistrikterne 3934 Kr.), foruden frivillige Bidr. fra Aktieselskaber og lign. Institutioner 7550, Afgifter efter Næringsloven 56,016, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 25,924, Indtægt af Aktiver 193,805, Skolekontingenter 6935 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 12,050, til Amt 1107, til Amtsskolefond 7583, Alderdomsunderst. 51,848, Skolevæs. 233,929, Fattigvæs. 79,502, Rets- og Politivæs. 53,332, Medicinalvæs. 26,120, Gader og Veje 59,356, offentlig Renlighed 39,445 Dag- og Natrenovationen besørges af Kommunen og sorterer under Markudvalget. Der er to Renovationsanstalter, en opf. 1882 1/4 Mil V. for Byens Centrum og en opf. 1892 omtr. 1 1/2 Fjerdingvej Ø. for det., Belysn. 15,865, Brandvæs. 7658, Vandforsyning 43,089, kirkl. Formaal 11,700, Byens Bestyrelse 42,861 Kr. Kommunen ejede 31/12 1897: i Kapitaler 931,266, i Ejendomme med Udbytte 3,476,810, i Ejendomme uden Udbytte 1,318,411 Kr.; dens Gæld var 3,172,036 Kr. Med Hensyn til Skatteligningen bemærkes, at Portionssystemet med progressiv Skala benyttes; i 1898 var der lignet 160,124 1/2 Portioner à 2 Kr. 68 Ø.; desuden var der i Kirkeskat lignet 8 Ø. paa hver Portion og i Vandafgift efter Bygningernes Assurancesum 82 Ø. Den anslaaede Indtægt for 1898 var 10,336,900 Kr., fordelte paa 6915 Skatteydere, deraf var skattepligtig Indtægt 3,489,931 Kr.

Kommunens faste Ejendomme ere: Raadhuset, de offentlige Skolebygninger (ogsaa Mulernes Legatskole), Fattiggaarden, Kvægtorvet med Bygninger, Renovationsvæsenets Bygninger i Vognmandsløkken og Tornehøjsløkken, det civile og det militære Sygehus, Museet, Eksercerhuset, Rytter- og Fodfolkkasernen, 2 Krudthuse, 2 Ladebygninger i Kræmmermarken og Natmandsløkken, Vandværket, 1/5 af Ting- og Arresthuset, Sprøjtehuset, Ejendommen i Enggade Nr. 13 og i Jorder til Dyrkning og Bebyggelse omtr. 937 Td. Ld.

Foruden Politimesteren bestaar Politikorpset af en Politiassistent, 2 Overpolitibetjente, 16 Politibetjente, 19 Patrouillebetjente, 1 Bud og 1 Torvefoged.

Brandkorpset bestaar af Brandinspektøren, 1 Vicebrandinspektør, 2 Brandassistenter og 2 Reservebrandassistenter (Byens 2 Skorstensfejere), 4 Sprøjteførere, 40 Brandmænd, 1 Vandmester og 1 Bud. Materiellet bestaar af 8 kørende Sprøjter med Slanger, 2 Slangevogne, 1 Redningsstige, 1 Rekvisitvogn og 7 Haandsprøjter. Foruden det egentlige Brandkorps er der under Polimesterens umiddelbare Ledelse et Ordenskorps, der bestaar af 20 Mand under en Delingsfører og en Halvdelingsfører, og som navnlig skal bistaa Politiet med at overholde Orden paa Brandstedet eller i andre overordentlige Tilfælde. (F. M. Andersen, De borgl. Korps i Od., Odense 1899).

I Fyns Diskontokasse (opr. 15/12 1846) er Aktiekapitalen 3,₅ Mill. Kr.; Folio- og Indlaanskontoen var 30/6 1898 6,677,756 og Vekselkontoen paa Udlandet 124,064, paa Indlandet 2,932,910 Kr. — I Odense Kreditbank (opr. 17/1 1895) er Aktiekapitalen 11,575 Kr.; Folio og Indlaan var 31/3 1897 62,193 Kr. — I Handelsbanken (opr. 1/7 1875), Filial af Handelsbanken i Kbh., var 31/3 1897 Sparernes saml. Tilgodehav. 2,191,162 Kr., Rentefoden 3 1/2 pCt., Antal af Konti 1461. — I Fyns Stifts Sparekasse (opr. 1/1 1832) var 31/3 1897 Sparernes saml. Tilgodehav. 38,404,933 Kr., Rentefoden 3 1/2 pCt., Reservefonden 2 Mill. Kr., Antal af Konti 54,059. — I Spare- og Laanekassen for Haandværkere i Odense (opr. 25/10 1864) var 31/3 1897 Sparernes saml. Tilgodehav. 264,525 Kr., Rentefoden 3 1/2 pCt., Reservefonden 5918 Kr., Antal af Konti 2018.

Havneforhold. Muligvis har Fjorden i gamle Dage gaaet helt op til Byen; senere var Aaen Søvej, indtil denne opgaves i Slutn. af 16. Aarh. ved en Tilsanding af Aamundingen efter en Stormflod. Søhandelen foregik da i nogen Tid gennem Kjertinge Nor over Kjerteminde; senere anlagdes en Losse- og Ladeplads ved Odense Fjord ved Baagø Strand, ved de nuv. Skibhuse; fra Slutn. af 17. Aarh. havde Odense sin Sommerhavn ved Stige Strand og Vinterhavnen længere ude ved Klintebjærg. Disse Udskibningsforhold vare dog meget utilfredsstillende, og alt under Fred. IV begyndte man at optage Planen om Gravningen af en Kanal fra Byen ud til Fjorden. Den kom dog først til Udførelse 1796—1804, idet Staten med en Bekostning af 169,000 Rd. lod den grave i nordl. Retning fra Byen og derpaa i østl. Retning, hvor den en kort Strækning fra Fjorden forener sig med Odense Aa; den havde omtr. 8 F. Vand. Noget senere blev Stavis Aa, som før løb ud i Baagø Strand, ledet ud i Kanalen. Aar 1857 afstod Staten Kanalen tillige med Baagø Strand, som senere er bleven inddæmmet og udtørret, til Byen for 100,000 Rd. Kanalen, der er anlagt et Stykke ud i Fjorden, er 26,600 F. lang. Fra Enden af Kanalen fører det temmelig bugtede, smalle Sejlløb ud gennem Fjorden i en Længde af 47,000 F. Baagø Strand er senere bleven solgt. Kanalen er efterhaanden bleven uddybet, saa at den 1882 kunde besejles af 11 F. dybtgaaende Skibe; 1883—86 uddybedes den til 13 F., hvorefter der aabnedes fast Dampskibsfart paa England; 1889—91 uddybedes den til 15 F., Bredden er 100 F. Disse 3 Uddybninger have kostet omtr. 1 1/4 Mill. Kr. Havnen, lige N. for Bygrænsen ved Kanalens Begyndelse, bestaar af to langagtige Bassiner, den gamle Havn mod V., med 12—13 F. Vand, og den nye Havn mod Ø., med 16 F. Vand, tils. 85,100 □ Al.; Havnepladsens Størrelse er 212,250 □ Al., Bolværkernes Længde 3530 Al. (i 1898 er der projekteret en større Uddybning af Sejlløbet i Fjorden og Kanalen til 17 F. og derover, og en Regulering af Retningen ved Gennemgravning af de skarpeste Krumninger, samt en Udvidelse af Havnen; Omkostningerne ere anslaaede til omtr. 1 1/5 Mill. Kr.). Havnevæsenet bestyres under Byraadet af et Udvalg paa 5 Medlemmer, hvoraf Borgmesteren er født Medlem. Ved Kanalen er ansat en Kanalfoged og en Assistent, ligesom Stadsingeniøren forestaar dens tekniske Anliggender. Ved Udg. af 1898 ejede Havnen i Kontanter 2750 Kr., i Kapitaler 20,982 Kr., i fast Inventarium 72,717 Kr., desuden i Effekter (1 Dampmuddermaskine, 3 Dampbaade og 2 Kraner) 114,000 Kr.; endelig vurderes selve Kanalen til 1,341,000 Kr. Kanalens Gæld er 1,009,762 Kr. Indtægten af Havne- og Bropenge var 1897 108,898 Kr. (1882: 41,740, 1891: 80,563); den største Indtægt giver Kul og Smør, derefter Sukker, Korn, Tømmer og Træ. Ved Gabet er der et Fyr. Der er Lodsstationer ved Stige, Gjersø og Gabet, med i alt 7 Lodser; i Kanalen er der Lodstvang. (Se i øvrigt J. Lauritsen, Søvejene til O., især den nuv. osv., Odense 1873, og samme Forf., Land- og Vandforholdene ved O. og i O. Fjord, anskueliggjorte ved et illumin. Kort, tr. som Manuskr., Odense s. a. [1888]).

I gejstlig Henseende danner Odense med tilhørende Landdistrikter eet Provsti samt 3 Sogne: St. Knuds, Vor Frue og St. Hans.

I Odense bo Stiftamtmanden for Fyns Stift, Biskoppen over Fyns Stift og Stiftsfysikus. Om Garnisonen se S. 333.

Odense hører til 6. Landstingskreds og Odense Amts 1. og 2. Folketingskreds, for hvilke den er Valgsted, Odense Amtstuedistrikt (Amtsforvalteren bor her) og har sin egen Stadslæge samt 3 Apoteker. Den hører til 3. Udskrivningskreds’ 145. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 109, 112—121 og 127—138.

Ved Odense Toldsted er ansat en Toldinspektør, en Toldkasserer, to Toldkontrollører og tolv Toldassistenter, ved Postvæsenet en Postmester, en Postkontrollør og syv Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet en Bestyrer, en Overtelegrafist og 6 Telegrafister. Odense har Statstelefon og staar desuden ved Fyns Telefonselskab i Forbindelse med Fyns andre Byer.

De fynske Jærnbaner. Som alt omtalt er Odense Knudepunktet for de talrige fynske Jærnbaneanlæg. Allerede i 1850’erne var der Planer oppe om Baneanlæg paa Fyn, og ved Lov af 1857 bemyndigedes Regeringen til at give Koncession paa en Bane Nyborg-Odense-Lille Bælt, hvilken dog blev uden praktisk Betydning. Ved Lov af 10/3 1861 om de jydsk-fynske Baneanlæg blev det bestemt, at der skulde anlægges en Bane fra Nyborg over Odense til Middelfart, ved Lov af 11/2 1863 ændredes det til, at Endepunktet skulde være Strib, og den 11 Mil lange Bane (Dronning Louises Bane) aabnedes 7/9 1865; dens Drift overtoges af Regeringen fra 1/4 1867. Ved Lov af 28/5 1870 fastsloges Anlægget af Dampfærgehavne ved Fredericia og Strib samt Anlæg af en Skibsbro ved Nyborg med tilhørende Sporforbindelse (færdige Marts 1872). Ved Lov af 23/5 1873 bemyndigedes Regeringen til at give Eneret paa Anlæg og Drift af en privat Bane Odense-Svendborg som en let, bredsporet Bane, hvortil Staten kunde tilskyde indtil 80,000 Kr. pr. Mil, for hvilket Beløb den blev Aktionær, samt den halve Ekspropriationsudgift. Denne sydfynske Bane aabnedes 12/7 1876, er 6,₂₈ Mil og kostede omtr. 430,000 Kr. pr. Mil. Ved Lov af 16/6 1879 anlagdes Faaborg-Ringe Banen som Statsbane med et Tilskud af 80,000 Kr. pr. Mil fra de vedk. Kommuner; den aabnedes 3/4 1882, er 3,₉ Mil og kostede omtr. 300,000 Kr. pr. Mil. Driften overtoges af det „sydfynske Selskab“ mod en Forpagtningssum lig 3 pCt. af Anlægskapitalen. Ved Lov af 18/2 1881 anlagdes Statsbanen Assens-Tommerup efter samme System som den sydfynske Jærnbane; den aabnedes 1/6 1884, er 3,₉ Mil og kostede omtr. 490,000 Kr. pr. Mil, hvoraf Kommunerne tilskød 90,000 Kr. pr. Mil samt Ekspropriationsudgiften. Ved Lov af 1881 fastsloges der Dampfærgefart fra Korsør til Nyborg, hvorefter der anlagdes Dampfærgeleje i Nyborg samt en Bane fra Nyborg til Knudshoved og Slipshavn; Dampfærgen toges i Brug 24/11 1883. Ved Lov af 18/3 1881 bemyndigedes Regeringen til at give Eneret i 80 Aar paa en privat Bane Odense-Bogense; den aabnedes 1/7 1882, er 5 Mil og kostede 270,000 Kr. pr. Mil.

Ved Banelovene af 1894 bestemtes Anlægget af en Statsbane Nyborg-Ringe (L. af 8/5 1894), der ansloges at skulle koste 1 1/2 Mill. Kr.; den aabnedes 1/9 1897 og er 3 1/2 Mil; Driften besørges af det „sydfynske Selskab“ (mod 2 pCt. af Anlægskapitalen og det Overskud, der maatte fremkomme ud over de 2 pCt. indtil i alt 3 pCt.). Ved Lov om Privatbaneanlæg af 8/5 1894 bestemtes, at der skulde anlægges en Nyborg-Svendborg Bane og en Odense-Kjerteminde-Dalby Bane. Den første, 5 Mil, aabnedes 1/6 1897, den anden ventes aabnet Efteraar 1899.

I Driftsaaret 1897-98 befordredes paa Statsbanen fra Odense 225,675 Pers. og afgik af Gods, Kreat. osv. 59,705, ankom 76,614 T. Gods. Paa nordfynske Bane ankom 83,217 og afgik 44,408 Pers., ankom 346,133, afgik 310,374 Cntr; paa sydfynske Bane ankom 127,543 og afgik 113,585 Pers., ankom 581,191 og afgik 704,660 Cntr. Gods.

Odense staar i Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn (over Samsø), Svendborg, Rudkjøbing, Marstal, Lübeck, Hamburg, Newcastle og Leith.

Historie. Som Navnet viser, gaar Byens Oprindelse tilbage til Oldtiden. Det oprindelige Navn er Othensve, ɔ: Odins Helligdom. Allerede i 11. Aarh. findes Navnet, rigtignok forkortet som Othsvi., Odsv. og Odns., paa Mønter, der ere prægede i Byen under Knud den store. Den første danske Form Othensi er fra 1107; hos Ælnoth fra c. 1100 findes Othenswi, og Formen Othense forekommer ogsaa i 12. Aarh., første Gang med Vished i St. Knuds Klosters Segl 1183. Vel forekommer allerede i 12. Aarh. ogsaa den forvanskede Form Othensø, Othensei, en Form, som bliver almindelig i 13. Aarh., saaledes i Vald. Jrdb. (hos Islænderne Oðinsey). De latinske Former ere Othenæ, Otthinia, Otthonia (se O. Nielsen, i Danske Saml. 1. R. 1. B. S. 91, og i Bl. til Oplysn. om dansk Sprog I S. 247; ligeledes Kr. Erslev, i Danske Saml. 2. R. III Bd. S. 123). Sagnet har vel haft travlt med at finde Stedet for Odins Helligdom, Borg eller Grav; saaledes ere Nonnebakken S. for Aaen, en Ø i Næsbyhoved Sø m. m. blevne nævnte I D. Atl. (VI S. 575) fortælles, „at der menes, at Othin skal have haft en Residents paa Korsgade midt i Byen, hvor og hans Effigies skal have staaet over den gamle, grundmurede Bygning, som 1740 er ombygget“. Gaarden siges tidligere at have været Byens Raadhus, og Billedet sad der endnu 1830. Efter andre forestillede det dog Kejser Otto III, som Sagnet ogsaa har gjort til Byens Grundlægger, og bag paa Billedet (se Engelstoft, Odense Bys Hist. 2. Udg. S. 24) stod ogsaa „Kong Ottings Effigies“., men om Byens Historie i Oldtiden ved man slet intet. Første Gang den nævnes i den historiske Tid, er i et af Kejser Otto III 987 udstedt Beskærmelsesbrev for et christeligt Bispedømme i Odense, som den tyske Mission paa hans Tid agtede at oprette her. I Middelalderen var det en af de mest ansete Byer i Landet. Adam af Bremen kalder „Odansve“ magna civitas paa Fyn, og næst Lund og Roskilde er det den By, der kan opvise de ældste Mønter. Den var Møntsted under Knud den store, der benyttede engelske Møntmestre, Magnus den gode, Svend Estridsen, Knud den hellige, sikkert ogsaa under det flg. Aarh.’s Konger (1285 nævnes en Møntmester Henrik Sømær i O.); ogsaa under Erik af Pommern prægedes der Mønter her. Møntergaarden, som laa ved det nuv. Sortebrødretorv (se S. 341 Møntergade minder endnu om den), skænkede Erik af Pommern 1420 til et Alter i Sortebrødrekloster Oluf Bager fik i 16. Aarh. personlig Ret til at slaa Smaamønt, saaledes at Odense blev den sidste Provinsby, der var Møntsted.. Kongerne opholdt sig hyppigt i Odense og holdt Retterting her; flere Gange omtales en Kongsgaard, saaledes under Knud den hellige og Svend Grathe; ligeledes holdt Ærkebisperne flere Gange vigtige Koncilier med Bisperne, saaledes 1206, 1245 og 1419.

Intet af de middelalderlige Kongenavne er dog saaledes knyttet til Odense som Knud den helliges† Kongens formentlige Billede er langt senere blevet optaget i Byens Vaaben (se S. 309). Lilien i Vaabenet maa forstaas som Jomfru Marias Liliemærke og ikke som Allusion til den Spydod, der dræbte Kongen (se Aarb. f. n. Oldk. 1889, S. 91).. Efter at Vendelboerne havde rejst Oprør mod ham, og Opstanden havde forplantet sig til hele Jylland, flygtede Kongen til Odense, hvor han i sidste Øjeblik flyede fra Kongsgaarden ind i den af ham selv opbyggede St. Albanikirke, og her blev han, medens han knælede foran Alteret, dræbt 10/7 1086 tillige med sin Broder Benedikt og 17 af sine Hirdmænd. Nogle Aar efter slog dog Stemningen mod Kongen om; hans Lig, som var blevet begravet i Kirken, blev allerede 1095 optaget af Graven og fort til den af ham selv grundlagte første Stenkirke, der skulde afløse den ældre Albanikirke, og 19/4 1101 blev Kong Knud kanoniseret af Paven. Den ny Helgen gav Kirken dens fremtidige Navn og tillige dens største Anseelse. Odense blev fra den Tid Genstand for hyppige Valfarter, endog fra fremmede Lande, især paa Helgenens Festdag. Disse Valfarter, bleve en stor Indtægtskilde for Byen og Oprindelsen til det store St. Knuds Marked i Juli. Kanonisationen gav ogsaa Anledning til Stiftelsen af det første Kloster i Odense, som snart efterfulgtes af andre, og til Oprettelsen af det første Gilde.

Der grundlagdes i og ved Odense ikke mindre end 6 Klostre, og af disse regnedes de to, indviede til St. Knud og St. Hans, til Landets betydeligste. Ældst, fra omtr. 1100, var St. Knuds Kloster (se S. 353). Henved et halvt Aarh. senere grundlagdes paa en Banke tæt S. for Byen, nu „Nonnebakken“ (tidligere hørende til St. Knuds Landdistr., nu inden for Bygrænsen), et Nonnekloster; Søstrene kaldtes alm. „Nonnerne af Borgen“, fordi Banken tidligere havde baaret en Borg (se ovfr.). I et Kongebrev af 1193 siges, at Nonnerne havde faaet deres Orden og Vielse af Knudsbrødrene, men ellers ved man intet om Klosterets Oprindelse; omtr. 1168—86 skænkede Biskop Simon det Hjallese Kirke; Ved Aar 1200 flyttedes det til Dalum (s. d.). Paa Klostertomten er der endnu i de sidste Aarhundreder oppløjet mange Mur- og Kampesten; 1835 afdækkedes to murede Grave af den for den ældre Middelalder karakteristiske Form. — Omkring 1250 opførtes paa Nordsiden af det nuv. Sortebrødretorv et Sortebrødrekloster (det eneste i Stiftet), helliget St. Peder. Det nævnes første Gang 1252; 1264 forekommer en Prior Oluf, og kort efter var den senere Biskop Gisico Underprior. Ved mange Gaver fra Konger (saaledes Vald. Atterdag 1351 og Oluf 1383), Adelsmænd og Borgere blev Klosteret efterhaanden ret velhavende; 1390 skænkede Væbneren Axel Pedersen det 2 Gaarde og 2 Huse i Skalkendrup, s. Aar fik det af Borgmester Joh. Hennikens Enke 3 Agre i Tageløkke mod at holde 12 Messer for Manden, og 1430 noget Gods af Claus Rantzau. Aar 1315 gav Biskop Peder Pagh dem af Munkene, som forrettede Gudstjenesten, Magt til at uddele Syndsforladelse og 40 Dages Aflad. At Bygningerne have været ret anselige, turde fremgaa af, at Konger og Bispernes Officialer flere Gange holdt Retterting her. Først ved Reformationens Indførelse er det sikkert ophævet (16/l2 1534 nævnes en Prior Peder Algudsen); 1540 henlagdes det til Graabrødrehospitalet (se S. 327), men 1542 blev det befalet at nedbryde Kirken paa Grund af Brøstfældighed, og selve Klosteret udlejedes til Adelsmænd; paa Resens Tid var det helt forsvundet (et stort Stenhus nedbrødes 1607). Kirkegaarden overdroges Byen 1551 til Assistenskirkegaard. — Et Graabrødrekloster blev stiftet 1279 væsentlig ved Bistand af Erik Glipping, som skænkede Munkene sin Kongsgaard med flere omliggende Grunde; i Klosterkirken, foran Højalteret, til hvilket Kongen lod forfærdige en Altertavle, valgte han sit Gravsted, og her bleve hans Døtres Katharinas og Elisabeths Lig nedsatte 1283. Allerede 1342 ombyggedes Kirken, og det flg. Aar blev Højalteret indviet til Jomfru Maria, der alt tidligere nævnes som Klosterets Værnehelgeninde; 1520 siges det dog at være helliget St. Catharina. Det var det mest ansete Graabrødrekloster i Stiftet, idet dets Guardianer vare Custoder for Odense Custodi; enkelte af dem (saaledes Laurentius Brandere, Jesper Johansen og Erasmus Ulf) bleve Vicarer eller Ministre for Provinsen Dacien; en Munk, Niels Jensen, beskikkedes 1421 af Paven til Inquisitor for at holde det husitiske Kætteri fra Landet. Med denne ansete Stilling fulgte ogsaa Velstand, hvorom mange Gavebreve fra Konger, Adelsmænd o. a. bære Vidnesbyrd; særlig begunstigedes Klosteret dog af Kong Hans og Dronning Christine, hvilken sidste skænkede det Claus Bergs Altertavle (se St. Knuds Kirke) og bekostede en Udsmykning af Koret; begge bleve begravede her. Ved Reformationens Indførelse blev Klosteret, i hvilket Laur. Brandere omtr. 1469 havde indført den strængere Ordensregel, ophævet, og 1539 forvandledes det til et Hospital for Fyns Stift (se S. 326). — Johannitermunkene spores første Gang i Odense 1280, idet de nævnte Aar søgte og fik Magistratens Tilladelse til at lade deres Kvæg græsse i Aaløkken; de begyndte saaledes ganske smaat, men til sidst ejede de en stor Mængde Grunde i og ved Odense foruden et betydeligt Jordtilliggende rundt om i de fleste fynske Herreder. Deres Kloster, indviet til St. Hans og St. Michael, blev den fornemste Korsbrødregaard i Landet næst Antvorskov. Her som alle Vegne havde Johannitermunkene deres bedste Støtte i Adelen; flere Riddere og Væbnere indgave sig paa deres gamle Dage i Klosteret, stiftede Sjælemesser, Altere og Kapeller eller købte sig Gravsteder i Kirken (se om Ligstenene S. 316). Befalingsmanden paa Næsbyhoved var fra 1402 Klosterets Værge. Ogsaa blandt dets eget Personale fandtes fornemme Folk; flere af Priorerne eller, som de ogsaa kaldtes, Commendatorerne vare af Adel, saaledes Offe Grib, der 1447 stiftede en Skole, Jep Mortensen, senere Prior i Antvorskov, og Hans Juul; en af dennes nærmeste Efterfølgere som Prior var den bekendte Afladskræmmer Dr. Herman Andersen (i Beg. af 16. Aarh.). Ved eller kort efter Reformationen blev Klosteret sekulariseret og 1541 forenet med Stiftets gejstlige Gods og Næsbyhoved Len; da Næsbyhoved var ødelagt i Grevens Fejde, tog Lensmanden Ophold i Klosteret. 1575 lod Fr. II det indrette til Slot (se S. 321). Med Klosteret var forenet et Hospital, der snart kaldtes „Sygestuen paa St. Hans Kirkegaard“, snart „St. Hans Hospital“ eller endog „Helliggesthus paa St. Hans Kirkegaard“; det havde sit eget Kapel; 1540 blev Godset henlagt til Graabrødrehospital, medens Hospitalsbygningen 1541 blev Residens for Sognepræsten ved St. Hans Kirke, som hvilken den endnu formentlig tjener (se S. 317). — Yngst og overhovedet sidst grundlagt af alle danske Klostre var St. Klare Kloster, stiftet Aar 1521 af Dronning Christine (if. pavel. Tilladelse af 15/2 1519) for Nonner af Graabrødreordenen. Det havde været Dronningens Bestemmelse at tilbringe sin sidste Levetid her, men først et halvt Aar efter hendes Død stod Klosteret færdigt, indrettet til Dels i den ældre saakaldte Dronningegaard; 21/9 1522 indførtes efter Pavens Befaling Nonnerne. Dets Historie er kun lidet kendt; 1523 paalagde Chr. II Lensmanden paa Dalumkloster tillige at antage sig og vedligeholde Klare Kloster; 1527 omtaler Skriftefaderen, Broder Anders, Nonnerne som meget trængende. Efter Reformationen synes det endnu at have bestaaet en kort Tid; 1537 betænkte i alt Fald Mogens Bille det i sit Testamente, men det flg. Aar var det forladt, og Kongen skænkede det da (19/9) til Bolig for Biskoppen, Sognepræsten og Kapellanen ved St. Albani Kirke, Læsemesteren og Rektoren; nu bor Biskoppen her; om Bygningerne se S. 324. — Desuden var der i Middelalderen flere milde Stiftelser, saaledes den ovfr. nævnte Sygestue paa St. Hans Kirkegaard, et Helligaandshus, en St. Jørgensgaard for spedalske og maaske ogsaa et St. Gertruds Hospital (knyttet til det uden for Byen liggende St. Gertruds Kapel). Helligaandshusets oprindl. Beliggenhed og Stiftelsestid kendes ikke; rimeligvis hidrører det dog fra 14. eller Slutn. af 13. Aarh. Ved Beg. af 15. Aarh. var det ganske øde, og Præsten Peder Jensen byggede da Ø. for Bytinget (omtr. hvor nu Løveapotekets Have er) et nyt, som Paven 24/4 1437 stadfæstede; det var indviet til den Helligaand, St. Antonius og St. Olaf. I Anledning af dets Opførelse kom det snart til en Strid med St. Knudsmunkene. Efter alm. Antagelse blev dette Hospital 1478 omdannet til et Helligaandskloster og stillet under Overtilsyn af Faaborg Kloster, hvis Prior derfor skulde have bygget sig en særlig Residens i Odense, den saakaldte Priorgaard. Aar 1540 blev Helligaandshuset nedlagt og med alt sit Tilliggende overdraget til det nyoprettede Graabrødrehospital (se S. 327); Kirken og Kirkegaarden skænkedes flere Odense Borgere til Deling. Ved Slutn. af 16. Aarh. vare sikkert alle Bygningerne nedrevne med Undtagelse af Priorgaarden, der først forsvandt 1897 (Navnet er nu overført paa det Hus, som er rejst paa Grunden). Priorgaarden, en 30 Al. lang og 16—22 1/2 Al. bred, grundmuret, 2 Stokv. høj Bygning med Kælder, var i Tidens Løb undergaaet store Forandringer, saa at der af de middelalderlige Dele til sidst kun stod Sidemuren mod Vestergade tilbage (af Munkesten i Munkeskifte og med fladbuede Blindinger) samt 4 Fag af Egetagværket; vistnok ved Midten af 16. Aarh. var Sidemuren til Staalstræde opført (af Munkesten i Blokskifte og med høje, elipseformede Blindinger) og Kælderen indrettet; dennes uregelmæssigt formede Hvælvinger vare dog fra et senere Tidspunkt; fra først af har der været Bjælkeloft. Ogsaa Husets Indre var nyt. (Opmaalinger ved A.Mathiesen, i Nationalmus.). Husets Facade skal i ældre Tid have været prydet med „Helgenfigurer“, men ved en Reparation af Huset 1782 (det var da Postgaard) bleve de borttagne og indmurede andetsteds. En af Figurerne, af Sten, er anbragt i en Niche indvendig i Sidehuset til den nye Priorgaard; den hidrører imidlertid fra Renæssancen og forestiller vistnok en Justitia. — St. Jørgens Hospital laa ved Byens Østerport, uden for Pjentemølle; det nævnes første Gang 1295; 1467 tilskødede Albrecht Hintze det en Del Gods; ved Middelalderens Slutn. var det en kgl. Forlening. 1542 eller 1543 blev det ophævet og med hele sit Tilliggende henlagt til Graabrødrehospitalet, i hvilket Lemmerne optoges (se S. 327). Af Kirken (indviet til St. Laurentius) vare Rester endnu synlige 1709; Kirkegaarden anvistes 1551 Byen til Fattigkirkegaard, men benyttedes næppe meget; selve Hospitalsbygningen siges endnu delvis at have staaet 1636.

Det vigtigste Gilde i Odense var Knud Konges Gilde, der allerede var stiftet før Kanonisationen og stadfæstedes af Kongen 1101. Det var saa anset, at ingen maatte blive Købmand i Byen uden at være Medlem af det; men naar undtages dets Gildeskraa, som er bevaret, kender man saa godt som intet til det; man ved ikke engang, hvor Gildeshuset har ligget. Af andre Gilder i Byen nævnes St. Laurentii Gilde, Hellig Trefoldigheds Gilde, St. Anna Gilde, St. Gertruds Gilde m. a. I den senere Middelalder kom flere næsten helt religiøse Gilder til, saaledes det 1435 stiftede Elende Lag eller Vor Frue Gilde og det 1496 stiftede Mariæ Psalters Broderskab.

Hvad man ellers ved om Odense i Middelalderen, er kun lidt. Den har flere Gange lidt under fjendtlige Overfald, saaledes ved Midten af 11. Aarh. under Krigen mellem Svend Estridsen og Norge, og ved Midten af 12. Aarh., da den gentagne Gange afbrændtes af Venderne. Den er dog vistnok snart bleven genopbygget, thi 1159 eller 1162 holdt Vald. I Danehof her. Aar 1247 blev den afbrændt af Abel; 1357 blev den erobret og brandskattet af de holstenske Grever og de oprørske Jyder. Som andre Byer har den utvivlsomt været hærget af hyppige Ildebrande; dog ved man kun om een voldsom Brand, nemlig ved Midten af 15. Aarh. (vistnok 1444). Hvor anset den end var, ses dog af Vald. Jordeb., at den i 13. Aarh. langt fra hørte til Landets største Byer, idet Kongens Indtægt af den kun var 150, senere 167 Mark, saaledes at den stod langt tilbage for Byer som Lund, Roskilde og Ribe; først i den senere Middelalder stod den med Hensyn til Beskatning lige med de største. Om dens Betydning vidne flere Begivenheder; saaledes var det her, at Kongevalget drøftedes 1375, og her hyldedes Dron. Margrethe 1387; i Middelalderens sidste Aar holdt Kong Hans og hans Dronning Christine Hof her (eller paa det nærliggende Næsbyhoved).

Hvornaar Byen har faaet Købstadsrettigheder, vides ikke, maaske under Kong Vald. V. (1326—30); den første Gang Privilegierne nævnes som stadfæstede, er 1335 af Grev Gert. Omtr. paa den Tid har Byen ogsaa faaet sin første Borgmester (den først nævnte er Alb. Grote, † 1352); 1435 havde den to Borgmestre; 1441 bestemtes, at Kongen skulde beskikke dem. De ældste bevarede Privilegier ere de 25/10 1409 af Erik af Pommern bekræftede. Det er vistnok ogsaa fra denne Konges Tid, at den store Befolkning af adelige, der senere findes i Odense, hidrører; thi, som der siges hos Huitfeldt, Kongen ansaa „for godt, at Adelen skulde indflytte og bo udi Købstæderne, særdeles i Odense, for at holde Hertug Bugislaus det andet Folk til Lydighed“. Det var navnlig pommerske Adelsmænd, der bosatte sig her; dog vare ogsaa adskillige borgerlige danske allerede ved Middelalderens Slutn. optagne i Adelsstanden.

Odense havde hele Middelalderen igennem spillet en betydelig Rolle i gejstlig Henseende. Knud den store havde omtrent 1020 indsat den første Bisp her, og det talrige Hierarki, der knyttedes til de mange Klostre og Kirkerne, gav Byen en væsentlig Del af dens Præg. Ogsaa i den reformatoriske Bevægelse i Beg. af den nyere Tid indtog den en fremskudt Plads. Fred. I holdt her næsten aarlig 1522—27 Herredage, hvor de religiøse Spørgsmaal drøftedes; navnlig er Herredagen 1527, der lagde Grunden til Religionsfriheden, bekendt. Aar 1532 blev en af de fremragende Reformatorer, Jørgen Sadolin, af den sidste katolske Bisp Knud Gyldenstjerne kaldet til at prædike Evangeliet i St. Knuds Kirke.

Den nye Tid begyndte med vanskelige Aar. Feb. 1529 overgik der Byen en saa voldsom Ildebrand, at Kongen maatte nedsætte Byskatten. Saa kom Grevens Fejde, i hvilken Byen snart var i det ene, snart i det andet Partis Vold. Oprørerne begyndte med at besætte den under Skrædderen Henr. Skræp, og senere blev den aabne By (det ældste Odense har haft en Slags Befæstning, bestaaende af Volde og Grave og et Pæleværk, „Havelværk“, men den har aldrig haft nogen Betydning, om end den fornyedes af Chr. IV 1628) indtaget og brandskattet een Gang af Grevens, to Gange (sidst 15/6 1535 efter Slaget ved Øksnebjærg) af de kgl. Tropper.

Skønt O. havde lidt meget under Fejden, hævede den sig dog snart igen — 1537 bleve dens Privilegier bekræftede, rigtignok med det Forbehold, at Kongen kunde forandre, hvad der var til Besvær for ham og Rigets andre Undersaatter —, og den gik rask sin mest glimrende Periode i Møde. Dertil bidrog især Handelen (om Søvejen se S. 345), der tog et stærkt Opsving i 2. Halvdel af 16. og 1. Halvdel af 17. Aarh.; i denne Henseende maa Byens store Handelstalent i 16. Aarh. nævnes, den bekendte Oluf Bager, der navnlig drev en stor Studehandel paa Holland; en vigtig Udførselsartikel var ogsaa Øl. Men Byen blev ogsaa i denne Periode begunstiget af Kongerne og var ofte Skuepladsen for vigtige Regeringshandlinger. Saaledes holdtes her den Herredag 1539, hvor Kirkeordinansen fastsloges, og den nye Universitetsfundats udstedtes; 25/3 1579 sluttedes i O. Forliget mellem Fred. II og Hertugerne Hans og Adolf vedr. Forleningen af Slesvig, og 3/5 1580 holdtes i O. den store Hyldingshøjtidelighed i denne Anledning; 1654 og 1657 vare her Rigsdage, paa hvilken sidste den skæbnesvangre Beslutning om Krigen med Sverige blev tagen. Vare disse Fester og Møder til Gavn for Byen, forøgedes dens Glans og Velstand ikke mindre ved den talrige Adel („Odense Adel"), som boede her, og hvem en Del af de af den katolske Gejstlighed tilhørende Ejendomme efter Reformationen tilfaldt. Den fynske Adel holdt aarl. et Landemode her, ligesom det var almindeligt, at dens store Familiefester bleve fejrede i Byen. Dertil kom, at det fynske Landsting, Adelens alm. Værneting, holdtes her. Det var ogsaa i denne Periode, at O. fik et af de Gymnasier, der if. Forordn, af 1613 oprettedes ved Siden af Latinskolerne som Overgangsled til Universitetet. Gymnasiet oprettedes 1621 (indviet 1623) og havde fra Beg. 4, senere 5 Professorer, der holdt Forelæsninger i Teologi, Matematik, Logik osv. Det havde Lokale i Gymnasiebygningen, der havde hørt til St. Knuds Kloster (se S. 355); det blev ophævet i 18. Aarh., men fornyedes 1755, og holdt sig lige til Skolens Reform 1802, skønt det til sidst kun havde 1 Professor og 1 Elev.

Svenskekrigen 1658—60 gjorde Ende paa den gode Tid. Alt 30/1 1658 blev Byen besat af Fjenden, og Dagen efter kom Karl Gustav til Byen, modtagen uden for Porten af Magistraten med Biskoppen Laur. Jacobsen i Spidsen; den undgik vel egentlig Plyndring, men var omtr. uafbrudt okkuperet i næsten to Aar og led saa meget ved Brandskatning, Udskrivninger og Indkvarteringer, at den i et Bønskrift fra Juni 1660 om Lettelse i Indkvarteringen kunde sige, at O. var den By, „som havde lidt mest under Krigen“. Den økonomiske Ruin, som Krigen havde paaført den, forøgedes yderligere ved Enevoldsmagtens Indførelse, idet Rigsraadsmøder, Stænderforsamlinger og Adelens Landemode ophørte, og Adelen, der havde haft saa megen Skyld i Byens Velstand, pludselig forsvandt (1683 ejedes kun 7 Gaarde af adelige, og kun een var beboet af Ejeren). Fattigdommen var stor; mange Huse vare tomme og faldefærdige; Indbyggertallet var 1672 sunket til 3808, medens det før Krigen antages at have været henved 5000; 1663 var Byskatten ansat til 4439, 1665 til 4096 Rd., 1684—96 udrededes der aarl. kun mellem 2000 og 3500 Rd., og Forøgelsen af Skattebyrden i Krigene 1675—79 og 1700 tyngede haardt; ved Aar 1700 klager Bircherod i sine Dagbøger over „Byens overmaade slette Tilstand formedelst de idelige Skattepressurer og Næringens mærkelige Aftagelse blandt Folk“. Af Mænd, hvis Navne særlig ere knyttede til O. i denne Periode, maa nævnes Thomas Kingo, Bisp 1677—1703, og de 3 Brødre Bircherod, der ere fødte i Odense, nemlig Jens B., Biskop i Aalborg, † 1708, der i sine Dagbøger (udg. i Uddr. af C. Molbech 1846) skildrer Livet i O., Jac. B., † 1687, der gjorde Tegn. og Kobberstik til Dagbogen, og den tredje Broder Thom. B., † 1731, Rektor i Odense.

Med 18. Aarh. begyndte Byen atter at komme til Kræfter. Fred. IV, ligesom hans Dronning Anna Sophie, yndede den og opholdt sig ofte her; han lod, som nævnt S. 324, St. Hans Kloster ombygge og indrette til Slot (paa en Rejse gennem Landet maatte han syg tage ind paa Slottet, hvor han døde 12/10 1730). Adelen vendte atter tilbage til Byen, om ikke i saa stort et Omfang som tidligere, og en Del indvandrede tyske Borgere bidroge ogsaa til at gyde nyt Blod i Aarerne. Handelen blomstrede atter op, om end den besværlige Landtransport ud til Fjorden og den ligesaa besværlige Sejlads paa denne lagde den Hindringer i Vejen; navnlig var Handelen paa Lübeck og Norge indbringende. Ogsaa Industrien gik stærkt frem, og Odense blev bekendt for sine gode Haandværkere; særlig stod Handskefabrikationen i Ry. Noget efter 18. Aarh.s Midte havde den vel naaet sit gamle Indbyggertal; 1769 havde den 5209 Indb. foruden Garnisonen (fra Chr. V.’s Tid var den Garnisonsby for et Rytterregiment af Militsen, og senere kom der Fodfolk til), og s. Aar talte Handelsflaaden 19 Skibe. I Slutn. af 18. Aarh. steg Adelsfamiliernes Antal, og det blev almindeligt, at den fynske Adel tog Vinterophold i Byen. I Adelens Glansperiode, 1795—1800, fik Odense sit Teater (se S. 337), der en Tid dirigeredes af Grev Trampe til Løgismose og senere af Baron Wedell Jarlsberg.

Det var atter en Krig, der afbrød denne Odenses anden Adelsperiode, nemlig Krigen 1807—14, som var Indledningen saavel for O. som for Landets andre Byer til en i økonomisk Henseende stærkt trykket Tid. Noget af den gamle Glans kastede dog „Guvernementstiden“ 1815—47 over Byen, da Chr. VIII og Fred. VII residerede her som Guvernører over Fyn. Fra 19. Aarh.’s Midte er imidlertid Byen gaaet mægtigt frem. Navnlig var det Kornhandelen, som ophjalp Byen. Den udvidedes betydeligt mod S., hvor Albanikvarteret opstod, og mod N. De forbedrede Havne-og Kanalforhold sammen med de mange Baneanlæg have gjort deres til at fremme Handel og Industri, og Byen har hævdet sin Rang som Landets anden By — først i de sidste Aartier har Aarhus besejret den. — Ligesom det var i O., at den ældst bevarede skrevne Bog blev til inden for Landets Grænser (Ælnoths Krønike), og det første Skrift blev trykt, 1482, saaledes var det den første By, der i vor Tid fik Gas- og Vandværk samt elektrisk Lysstation.

Af bekendte Mænd, der ere fødte i O., nævnes: Roskildebispen Lage Urne, † 1529, de ovennævnte 3 Brødre Bircherod, Lægen og Anatomikeren Jac. Winsløv, † 1760, den statspolitiske og landøkonomiske Forf., Medstifter af Landhusholdningsselskabet Chr. Martfelt, † 1790, Digteren H. C. Andersen, † 1875, og Gehejmekonferensr. C. F. Tietgen, f. 1829.

Litt.: L. Luja (Prof. ved Gymnasiet, † 1732), Om St. Knuds Kirkes, Klosters og de Latine Skoelers i Od. første Beg. og Opkomst, Kbh. 1726. — Janus Aagaard, Historica descriptio Othiniæ (to Disputatser), Kbh. 1737—38. — H. J. Gottschalch (anonym), O. Beskr., i Sander, Nyerup og Lahde, Danm. Kjøbstæder og Slotte, 4. Hæfte, Kbh. 1806. — Vedel Simonsen, Bidr. til O. Byes ældre Hist., I—II og III 1. H., Odense 1841—44. — C. T. Engelstoft, O. Bys Sognehist., i Hist. Tidsskr. 2. R. 6. B. S. 1 fl. Samme Forf., O. Bys Hist., i Saml. til Fyens Hist. og Topogr., 2. Bd., 1862; 2. Udg. (betydeligt udvidet), Odense 1880. — H. P. Mumme, Bidr. til O. Byes Hist., Odense 1857. — S. H. Clausen, O. og Omegn, en lexikalsk Beskr., Kbh. 1863. — J. Lauritsen, O. og nærmeste Omegn i Billeder og med hist. beskrivende Text, Odense 1874. — St. Tetens, Efterretn. om nogle af Fyens Stifts Legater og offtl. Stiftelser, Odense 1814. — Th. Borch, Beretn. om Legater og Stiftelser, som bestyres eller forefindes i O., Odense 1866. — C. Paludan-Muller, Om St. Hans Kloster i O., Skoleprogr., Odense 1831. — C. H. Kalkar, Efterretn. om O. Byes Biblioteker, Odense 1836. — Se desuden Saml. til Fyens Hist. III, S. 173 fl., IV S. 185 fl. og S. 305 fl., og Aktstykker, udg. af s. Selsk. I S. 23 fl. og II S. 60 fl.
 

St. Knuds Kloster og Kirke.

Omkring Aar 1100 stiftede Erik Ejegod efter Biskop Hubalds Raad et Kloster i Odense for Benediktinermunke og indkaldte hertil 12 Munke fra det engelske Kloster Evesham, der saaledes blev Odensekonventets Moderstiftelse. Det var helliget Vor Frue, St. Alban og St. Knud, men kaldtes alm. efter den sidste, hvis Billede ogsaa stod i Konventets Segl. Oprettelsen af dette straks meget begunstigede Munkebo vakte imidlertid Forbitrelse hos Byens ældre Præsteskab, Albanspræsterne eller Marianerne, hvis Provsti syntes anlagt paa at være Odenses Domkapitel, og først efter langvarige Rivninger, under hvilke Knudsbrødrene bleve støttede af Biskopperne, endte Striden med, at Munkene opgave deres Krav paa St. Albans Kirke mod et Vederlag i visse Afgifter, og at de alene fik et Domkapitels Rettigheder. Denne sidste Begunstigelse bidrog ikke lidet til Klosterets senere store Anseelse. Da Odense saaledes ikke som andre Stiftsstæder fik noget fuldt udformet Domkapitel med Provst, Ærkedegn, Kantor og andre Prælater, men Knudsbrødrene udgjorde det gejstlige Raad, fik disse Privilegium paa at vælge Stiftets Biskop (bekræftet 1139 paa et Kirkemøde i Lund), en Eneret, om hvilken Munkene dog flere Gange maatte tvistes med Provsten ved Frue Kirke i Odense og Dalumprioren, der vilde tilegne sig Andel i Bispevalget. En formentlig Følge deraf var det imidlertid ogsaa, at Munkenes Overhoved ikke som i de fleste andre Benediktinerklostre førte Titlen Abbed, men kun kaldtes Prior; dog stod han ingenlunde under Abbederne, idet der ved Pavebulle af 1255 tillagdes ham Rang med disse.

Straks ved Klosterets Stiftelse havde Erik Ejegod lagt Grundvolden til Klosterets Indkomster, men efterhaanden bleve disse betydelig forøgede. Allerede Kong Niels skænkede Munkene ret betydelige Gaver (bl. a. 40 Mark aarl. af den kgl. Skatteindtægt, omtr. 1107, og Ret til Sagefald m. m. af Klosterets undergivne, 1117). Aar 1141 fik de af Erik Lam, der i øvrigt endte sit Liv som Munk her 1146 og begravedes her, 30 Mark aarlig af Øen Sild, efter Sigende til deres Klædedragt; 1175 gav Vald. I dem den Rettighed, at Odenseborgerne ikke maatte lade male andetsteds end paa Klosterets Mølle; og til Klosterets Bygning og Vedligeholdelse samledes der aarl. en Kollekt, „St. Knuds Penge“, der ifl. et Pavebrev af 1245 da udrededes fra Fyn, Laaland-Falster, Bornholm, Jylland og Als. Et vidtløftigt Jordtilliggende erhvervede Munkene ligeledes efterhaanden ved Gaver, navnlig fra Landets Stormænd; af et Register, som Prior Chr. Poulsen 1548 lod optage over Ejendommene, fremgaar det, at Klosteret i og lige ved Odense havde 16 Gaarde og 2 Møller m. m., at det spredt om i de fleste fynske Herreder, i Nørrejylland, Sønderjylland og paa Laaland havde over 100 Gaarde foruden Enge, Fiskedamme, Jorder og Skove, og at det da ejede Rise Kirke paa Ærø samt 5 fynske Kirker: Paarup, Særslev, Ubberud, Aasum og Stenløse; sidstnævnte var skænket det paa den Betingelse, at Indkomsten af den kun maatte bruges til Bøger og de studerende Munkes Nytte. Klosterets Magt øgedes end yderligere ved, at Konger og Paver stadfæstede eller udvidede dets Privilegier, og at Odensebisperne snart maatte udstede en Art Haandfæstning til Munkene (saaledes lovede Erik Krabbe, tidligere Munk i Klosteret, 1365, at han ikke vilde blande sig i Sager vedr. Klosterets Gods og Tyende, ikke beskikke anden til Prior end den, Majoriteten i Kapitlet valgte, ikke indsætte nogen Provst i Odense eller Prior i Dalum, uden de vilde sværge, at de ikke vilde fortrædige Klosteret, osv). I det hele kom St. Knuds Kl. snart til at høre til Landets betydeligste Munkeboliger; i Forbindelse med det stod en Skole, og et aandeligt Liv har sikkert ogsaa til Tider rørt sig inden for dets Mure; Ælnoth har sandsynligvis været Knudsbroder, ligesom Arnfast, der vistnok ved Midten af 15. Aarh. skrev et Digt om Knud den helliges Jærtegn. I 2. Halvdel af 15. Aarh. har Tilstanden i Klosteret imidlertid næppe været god. Aar 1460 var der Planer fremme om at skærpe Klostertugten, men Reformpartiet mødte megen Modstand navnlig fra Adelens Side, der vilde omdanne Klosteret til et Kapitel af verdslige Kanniker og saaledes skabe en Forsørgelsesanstalt for sine Børn. Straks blev der intet udrettet i Sagen, men 1475 fordrev Biskop Carl Rønnov med Kongens Billigelse virkelig Munkene og indsatte i deres Sted adelige Junkere til Kanniker; først efter langvarig Rettergang, under hvilken Kannikerne og Munkene gensidig banlyste hverandre, bleve Munkene 1489 atter indsatte i Besiddelsen af Kloster og Kirke; dog maatte de forpligte sig til at leve efter Observantsen (den strengere Klostertugt) og ikke vække Forargelse mere (se Kirkehist. Saml. 4. R. V Bd., S. 93 fl.); Aar 1492 tiltraadte Klosteret den saakaldte Bursfelde-Kongregation. Andre ulykkelige Aar havde Munkene ogsaa, saaledes navnlig 1247 eller kort før, da Kirken og vel ogsaa delvis Klosteret brændte (1287 gav Gisico store Summer til Restaurationer og Nybygninger ved Kloster og Kirke); 1355 hedder det, at der paa Grund af Pesten var Mangel paa Munke i Klosteret. Men den egentlige Trængselsperiode kom med Chr. II; 1515 søgte Kongen, om end uden Held, at udvirke Pavens Tilladelse til at maatte fratage Munkene St. Knuds Kirke, vistnok for at faa dannet et Kapitel af Sekulærgejstlige; endvidere maatte Klosteret gentagne Gange yde Afgifter til Rigets Tjeneste. 1519 fik Prioren Kvittering for 100 rhinske Gylden; under Grevens Fejde afkrævede Grev Christoffer ham 1000 danske Mark samt „alt det Guld, Sølv og Klenodier, som fandtes i St. Knuds Kirke undtagen 4 Kalke“; yderligere hedder det, at Klosteret da maatte betale 800 Lod Sølv i Skat; 1536, da der udskreves en Sølvskat over hele Landet, blev Klosteret sat for en Afgift af 4000 Lod; for at udrede samme tillodes der det at sælge en Del Jordegods; 1542 maatte det fremdeles yde 1000 Dlr., 1545: 600 Dlr. og 1555: 1000 Dlr.; desforuden besværedes det meget med Gæsteri og andre Ydelser. Sin gejstlige Styrelse beholdt Klosteret derimod længe efter Reformationen; 1560 nævnes Prior, Underprior og Præster, og først 1571, da Chr. Poulsen opgav sit fra 1529 beklædte Embede som Prior, blev Klosteret sekulariseret. Det forlenedes derefter tillige med Dalum Kloster til Jakob Ulfeld, og fra 1574 var det en Tid lang Embedslen for Rigets Kansler; senere beboedes det som Privatejendom af forskellige Familier, medens Jorderne udlagdes til Ryttergods; nu er Klosteret i Privateje.

Skønt Klosterbygningerne i senere Tiders Løb ere undergaaede store Forandringer (om Biskop Mogens Krafse hedder det, at han dels selv, dels ved Prior Matthias Henriksen omtr. 1464 lod Klosteret pryde med nogen nyere Bygning), kan man endnu danne sig en ret tydelig Forestilling om deres Udseende, idet de gamle Ydermure af Munkesten, væsentlig i Munkeskifte, delvis ere bevarede. Hovedbygningen, der ikke har været særlig stor, bestod som sædvanlig af 3 Fløje (i to Stokv.), der stødte sammen omtr. under rette Vinkler, og i Forbindelse med Kirken som 4. Fløj (mod N.) indesluttede den omtr. 35 × 45 Al. store, firkantede Fratergaard. Af Østfløjen (1625 kaldet „Omgangen“) staar endnu Østsiden, med Spor af enkelte oprindelige, fladbuede Vinduesaabninger; Vestsiden er derimod, undtagen den nærmest Kirken værende Del, ommuret 1755 af smaa, gule Sten, men hviler paa de gamle Fundamenter; i Syd har Fløjen strakt sig et Stykke længere, og under dette forsvundne Parti har der været en hvælvet Kælder. Østfløjens nordl. Del (efter Sigende Mogens Krafses Kapel) blev 1586 skænket Gejstligheden til Konsistorium og er nu Sakristi; i den øvrige Del havde tidligere Gymnasiet (se S. 351) Lokale; fra 1847 ejes og bruges den af Stiftsbiblioteket. Sydfløjens østl. Halvdel er nedreven paa et Stykke af Nordmuren nær (N. for den ligger St. Knuds Ligkapel); den vestl. Halvdel (1864 er paasat et nyt Stokv.) er derimod bevaret, og her ses i Vestgavlen et lille, rundbuet Vindue, hvorefter Bygningen formentlig kan henføres til Midten eller Slutn. af 13. Aarh.; ogsaa er der her afdækket Kalkmalerier. Indtil i 1840’erne fandtes Hvælvinger forneden i denne Fløj; den indeholder nu Værkstedslokaler. Af Vestfløjen staar den sydl. Del (her er nu Lagerrum), forhøjet 1880 med et 3. Stokv.; den nordl. Del blev nedbrudt 1634; den gik hen til lidt over Midten af Kirkens Vestgavl. Ved Gravninger i Grunden er man stødt paa Rester af den Munkegang, der oprindelig har løbet rundt langs Indersiden af alle 3 Fløje, stødende op til disse med et Halvtag, og fra hvis østl. og vestl. Del Munkene havde Indgang til Kirken. Til Klosteret, hvis Grund strakte sig ned til Aaen ved Munkemølle, har der sikkert desuden hørt flere andre Bygninger, men af disse staar nu kun et mindre, to Stokværk højt Hus; det har oprindelig ligget frit, men er i ny Tid sat i Forbindelse med Sydfløjens Sydside. Huset, som i øvrigt er den bedst bevarede Del af Klosteret, er opført i den gotiske Tid af røde Munkesten i Krydsskifte og har endnu delvis sine oprindelige, spidsbuede Dør- og Vinduesaabninger. En Restauration af Klosteret har i de seneste Aar været paa Tale. (Opmaalinger ved Arkitekt Aage Mathiesen i Nationalmuseet).

Det er dette Klosters Kirke, der nu er Sognekirke for St. Knuds Sogn og Byens fornemste Kirke. Om dens ældste Historie og dens Forhold til de andre gamle Kirker i Odense er der fremsat forskellige Anskuelser, men noget endeligt Resultat kan endnu ikke siges naaet. Som Sagen er fremstillet, navnlig af Engelstoft, stod der paa Knud den helliges Tid, i Krogen ved den nuv. Læseforening, en til Jomfru Marie og St. Alban viet Kirke, til hvilken Kongen, formentlig 1075, fra England havde overført St. Albans Relikvier (i Forvejen fandtes der her Relikvier af St. Osvald). Da denne Kirke, alm. kaldet Albani Kirke, kun var af Træ og saaledes ikke syntes anselig nok for disse Helligdomme, begyndte Kongen tæt V. S. V. for Trækirken Opførelsen af en Stenkirke, der ligeledes fik baade Jfr. Marie og St. Alban til Værnehelgener. Før denne nye Kirke var rejst, døde imidlertid Kongen, men Arbejdet fortsattes; efter Ælnoth maa det antages, at den har været bygget af Kvadersten af Kamp eller Tuf („insigni lapideo tabulatu erecta“) i ren Rundbuestil og har haft en Krypt, som var færdig 1094, da Kongens Lig nedsattes her. Som Følge af Kongens Kanonisation 1101 blev Kirken ogsaa indviet til. St. Knud, og udelukkende under dette Navn fremtraadte den senere. Aar 1157 hærgedes den af Ildebrand i saa høj Grad, at de følgende Bisper skulle have opbygget den fra ny (1162 stod Koret færdigt); 1247 eller kort før afbrændte den atter, og den Kirke, der da rejstes (altsaa paa Albani Stenkirkens Grund) skal i det væsentlige være den, som nu staar. Om den gamle Albani Trækirke udtaler Engelstoft, at den paa et eller andet Tidspunkt, uvist hvornaar, blev erstattet med en Stenkirke, der rejstes paa Trækirkens Grund og 1542 blev befalet nedlagt; formentlige Fundamenter af den bleve fundne 1886 paa Albani Torv i Krogen ved Læseforeningen. Paa Kirkegaardens Grund fandtes 1883 en Blyplade med Runeindskrift fra Beg. af 11. Aarh. (se Stephens, Aarb. f. n. Oldk. 1885 S. 1 fl.).

Helt anderledes lyder den af Dr. Henry Petersen fremsatte Anskuelse, der har megen Sandsynlighed for sig, og til hvilken bl. a. A. D. Jørgensen har sluttet sig. Herefter laa Albani Trækirke (i hvilken Knud den hellige blev dræbt) noget nordligere end af Engelstoft antaget, omtr. mellem Læseforeningens Forbygning og de over for liggende Bygninger, maaske lidt længere ud paa Torvet mod Ø. Denne Trækirke blev straks nedbrudt efter Fuldførelsen af Knud den helliges Kvaderstenskirke, der kom til at staa S. for Trækirken (Ælnoth kalder Stenkirken „basilica australis“) i Krogen ved Læseforeningen. St. Knuds Kirke rejstes endelig uafhængig af de andre Kirker, paa bar Grund, i Beg. af 13. Aarh. og af Mursten. Først paa dette sene Tidspunkt skulde Knudsbrødrene altsaa have faaet deres egen Klosterkirke; før den Tid vare de henviste til Albani Stenkirken. Efter Engelstoft have de fra første Færd haft deres egen Kirke i St. Knuds Kirken.

Hvorledes alt dette end forholder sig, saa er det vist, at den nuv. St. Knuds Kirke fremtræder i ren Spidsbuestil, opført efter Branden 1247 af Mursten uden nogen som helst Anvendelse af Kvadersten, end ikke til Fundamenterne. Genopførelsen stod paa i over 50 Aar (1284, 1285 og 1305 udstedte Bisper Afladsbreve, til Dels vel i Anledning af dens Bygning), idet det paabegyndte Arbejde flere Gange blev afbrudt og atter optaget (1365 tales der atter om en Brand). Kirken er øjensynligt opført i tre Stykker, nemlig Koret, Mellempartiet og den vestl. Del („Gisicos Kirke“), som staa op til hinanden uden Murforbinding. Efter den alm. Antagelse, som dog er bleven bestridt af Arkitekt L. P. Fenger — der mener, at den vestl. Del er ældst, Koret noget yngre og Mellempartiet yngst, først hidrørende fra Midten af 15. Aarh. —, er Koret den ældste og Mellempartiet den yngste Del. Man skal først have opført Koret uden Krypt som en treskibet Kirke; men da Terrænet stiger stærkt mod V., har man standset og opført den vestl. Del, der ligger omtr. 3 Al. højere, og man har da for at bringe Koret i Højde med denne Del givet Koret en Krypt og derefter fuldendt Mellempartiet. Om Gangen i Bygningens Opførelse har været den ene eller den anden, og om det er Biskop Gisico (1286—1304), der har gennemført denne Plan, maa foreløbig staa hen. Men skønt Bispen ikke saa sit Værk fuldendt (det mellemste Stykke er vel først blevet færdigt langt op i 14. Aarh.), er det dog med Rette, at hans Navn er knyttet til Kirken, hvilket ses af den mærkelige Indskrift, som staar i Murstenene rundt om Sideskibenes Mure tæt under Taget, og som bl. a. siger, at Kirken opførtes 1301 af Gisico (om den ved sidste Restauration istandsatte Indskrift, der har været Genstand for mange Fortolkninger, se C. Paludan-Müller, i Mummes Beskr. af Kirken S. 60, og A. K. Damgaard, hvem Æren for dens endelige Læsning tilkommer, i Kirkeh. Saml. 2. R. VI Bd. S. 795 fl.). Kirken havde intet Taarn, men rimeligvis kun en høj, takket Vestgavl og en lignende Østgavl; over Koret var der vistnok et Spir. Den havde vistnok fra først af ingen Udbygninger paa Nordsiden — i den senere katolske Tid blev der opført et Kapel, „det gamle Kapel“, omtr. hvor nu Walkendorffs Kapel staar —, mod S. stødte, som foran nævnt, den trefløjede Klosterbygning op til den. Paa Sydsiden var der vistnok tre Kapeller, hvoraf det største laa midt inde i Fratergaarden og maaske har været det St. Benedikts Kapel, til hvis Restauration der 1357 indsamledes Gaver, og det andet maaske det af Biskop Mogens Krafse 1468 byggede saakaldte „St. Knuds Kapel“, hvor nu Sakristiet er.

Saaledes stod Kirken ved Middelalderens Slutn., og saaledes staar den endnu i Hovedsagen. Men før der gives en Beskrivelse af Kirken, ville vi følge de vigtigste Forandringer, den er undergaaet i Tidernes Løb. Under Chr. III fik Kirken sit Taarn, hvad man maa antage efter et kgl. Brev af 1558, hvori det befales Prioren Chr. Poulsen at opbygge et Taarn, hvori baade Kirkens Klokker og Stormklokken kunde ophænges, idet det samtidig tillodes ham at nedbryde og bruge Albani Taarn (Albani Kirke blev 1542 af Chr. III skænket til Byen, for at den deri kunde indrette Lejeboliger undt. i Koret, der skulde nedrives). At Taarnet har denne Oprindelse, kan ses af dets Materiale, der for største Delen bestaar af gamle, brugte Sten uden Spor af det middelalderlige Munkeskifte. Taarnet opførtes paa Vestgavlen med et mægtigt Hovedspir og 4 mindre Spir paa Murenes Hjørner. Kirken undergik en større Restauration 1582—88, til hvilken Midlerne fremkom ved Hjælp fra samtlige Kirker i Stiftet; bl. a. bleve „det gamle Kapel“ paa Nordsiden og de to mindre Kapeller (hvoraf det ene skal have huset hellig Knuds Relikvier, se S. 365), nedrevne, ligesom det vistnok ogsaa var dengang, at Krypten forsvandt, idet man fjernede dens Hvælvinger, sænkede Gulvet omtr. i Højde med Kirkens øvrige Gulv og fyldte Rummet med Jord, med Undtagelse af en Gravkælder, med Tøndehvælving, i den østl. Ende; Rummet benyttedes til Begravelse (1584 blev den første, Grev Dohna, begravet her). Ved samme Tid, 1586, blev Mogens Krafses Kapel skænket Gejstligheden til Konsistorium. Da Kirken 1618 blev Sognekirke, undergik den atter en stor Restauration, der skal have varet 7 Aar — om end Kirken i det væsentlige stod færdig 1619 —, og ved hvilken Lejlighed der opførtes et Vaabenhus ud for Kirkens nordl. Indgang (det forandredes 1754). Aar 1631—34 tilbyggedes det paa Nordsiden endnu staaende, af Henning Walkendorff opf. Kapel, bygget i samme Højde som Sideskibets Mur i Renæssancestil af huggen Kamp og røde Mursten i to Afdelinger med to Rader Vinduer, hvoraf de nederste føre ind til det egentlige Kapel; Kapellet lik kun Gavle mod N. og V., ingen mod Ø., da her laa en af Oluf Bager 1581 opf. Bygning (ved den sidste Restauration er Østgavlen bleven opført og hele Bygningen istandsat efter Tegn. af Arkitekt C. Lendorf). Aar 1685 tilmuredes det store Vindue i Taarnets Vestgavl; 1696 var der atter en Restauration, hvorved bl. a. Hovedspiret, som var faldet ned to Aar før, genopsattes. En meget uheldig Istandsættelse, hvorved man bl. a. søgte at omdanne det Indre i Rokokostil, og mange Ligsten ved Gulvets Omlægning solgtes, ødelagdes eller bleve afslebne Nogle forsynedes med nye, men unøjagtige Indskrifter, idet man forkortede og oversatte den latinske Tekst paa Dansk; paa dem, der helt bleve afslebne, sattes „1753 — R“. En Del af de ødelagte Ligsten kendes fra Bircherods Tegninger, Resens Atlas o. a., foregik 1750—57. Da Hovedspiret atter var brøstfældigt, opsattes der ved Pengehjælp af Købmand P. Eilschou et nyt 1783—85, ved hvilken Lejlighed man fjernede de 4 Sidespir og Spiret over Koret (paa Titelbladet i Lauritsens Beskr. findes et Billede af Kirken, som den saa ud før 1782). Kirkegaarden nedlagdes 1818, flere Bygninger bleve nedrevne, saaledes 1836 den ovenomtalte, af O. Bager opførte Gaard og 1857 den S. 326 Anm. af Jens Andersen Beldenak opførte Bygning; Lindealleerne ved Kirken og den gamle Ringmur om Kirkegaarden fjernedes, alt for at Kirken kunde komme til at ligge frit. Men jo friere den viste sig, des mere paatrængte den Tanke sig at lade den istandsætte og saa vidt muligt føre den tilbage til dens oprindelige, monumentale Udseende. Da derfor en ydre Restauration viste sig nødvendig, besluttede Byen paa egen Bekostning at lade foretage en gennemgribende Restauration. Ved denne, der foregik 1868—74 under Ledelse af Etatsr. Herholdt (Kirken indviedes 26/7 1875), bleve bl. a. Vinduerne omdannede i den oprindelige Stil, det store Vindue i Vestgavlen aabnedes atter, det østl. Gavlvindue forlængedes, Gavlene forsynedes med takkede Murtinder, Hovedindgangen, der vistnok var bleven tilmuret i Slutn. af 18. Aarh. (da man paa dens Sted opstillede en Buste af P. Eilschou), blev atter aabnet i Vestgavlen, Sideskibenes Tage belagdes med Kobber, Vaabenhuset paa Nordsiden nedbrødes, hvorved den oprindelige Dør atter blev aabnet, der indrettedes et nyt Vaabenhus inden for Hovedindgangen indtil de to vestligste Piller, i det Indre borttoges Pulpiturerne, Kirken overkalkedes og dekoreredes (af Hilker i Overensstemmelse med de tidligere fundne Spor; enkelte Kalkmalerier, der fandtes i Kirken, ere nu forsvundne; se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 61), Pillerne fik deres gamle Profilering osv. Det interessanteste er dog Restitutionen af Krypten, om hvis Tilstedeværelse man ingen Anelse havde (hvad man heller ikke let kunde have, da en Krypt ved en gotisk Kirkebygning er en stor Sjældenhed), før man ved Arbejdet Efteraaret 1872 under Korgulvet traf paa afbrudte Bueslag, Piller og Spor af de fra disse udgaaende Hvælvinger (de Lig, der fandtes i Grunden af Koret, nedsattes i de mange Gravkamre, der fandtes under Gulvet i Kirken; 26 Kister, der henstode i den ovenomtalte Gravkælder, nedsænkedes i en Fællesgrav Ø. for Østgavlen).

Den treskibede Kirke er opført af røde Munkesten i ren, ædel Spidsbuestil (mest udpræget i den vestl. Del). Bygningen er en Firkant, udvendig omtr. 100 Al. lang og omtr. 35 Al. bred (Vestgavlen 40 Al.), indvendig 93 Al. lang og 32 1/3 Al. bred. Hovedskibet er til Taget 47 Al. højt, medens Sideskibene ere noget lavere, saaledes at der i Hovedskibets Mure paa hver Side

findes en Række Vinduer (9 mod N., 10 mod S.) over Sideskibenes Tage. Særlig smukke ere de to mægtige, kamtakkede Gavle mod Ø. og V. med deres store, ved murede Poster delte Vinduer med ganske smaa, rhombeformede, blyindfattede Ruder; Østgavlens er 19 2/3 Al. højt og har omtr. 2600 Ruder; det vestl. er noget kortere. Murene ere 1 1/2 Al. tykke, Sideskibene støttes af 20 Murstræbere. Taarnet, der er 54 Al. til Murtinden, 96 1/2 Al. til Korsets Spids, hviler paa Vestgavlen og de to vestligste Piller i Kirken; dets Fundament styrkes yderligere ved de Mure, der ere opførte mellem Gavlen og Pillerne og danne Vaabenhuset. Over Murtinden hæver sig det pyramideformede Tag; derfra begynder paa en lille Bygning med 4 Lydhuller det kobberdækkede Spir. Taarnet har to Opgange i Gavlens nordl. og sydl. Hjørne; længere oppe løbe de sammen til een, der fører op til Klokkerne. Kirken har to Udbygninger, det S. 367 omtalte Walkendorffs Kapel paa Nordsiden og Sakristiet paa Sydsiden. — I det Indre, der udmærker sig ved sine harmoniske og lette Former og sin lyse Dekoration, deles Rummet ved to Rækker af rigt profilerede, rektangulære Piller i Hovedskibet og de to Sideskibe, som omtr. ere halvt saa brede som Hovedskibet. Pillerne have paa hver Side profilerede Halvsøjler, hvoraf den ud til Hovedskibet er ført helt op til Vinduernes Underkant, hvorfra den gaar over i Hvælvingerne, medens de to Halvsøjler paa Siderne gaa over i Spidsbuerne mellem Pillerne, og den, der vender ud til Sideskibene, gaar over i disses Hvælvinger.

Højden til Hovedskibets Hvælvinger (i den vestl. Del have Halvsøjlerne i Midtskibet Kapitæler dels af Stuk, dels af brændt Ler) er 31 1/2) til Sideskibenes omtr. 15 1/2 Al. Over de slanke Spidsbuer føre Triforiebuer, som nu have Ruder som Kirkens andre Vinduer, ind til Rummet over
 

Sideskibenes Hvælvinger, og over Triforiebuerne hæve sig atter Højkirkens Vinduer. Som alt nævnt danner Rummet inden for Hovedindgangen indtil de to første Piller Vaabenhuset, over hvilket er anbragt Orgelet, der helt dækker for Vestgavlens Vindue. Fra Hovedskibet kommer man ad en Sandstenstrappe op i det 3 1/2 Al. højere liggende Kor, der modtager stærkt Lys fra det store Vindue i Østgavlen og Højkirkens Vinduer; i det store

Vindue er der fra 1890 indsat et Glasmaleri efter Tegn. af Bygningsinspektør J. V. Petersen, skænket af Etatsraadinde Koch. Fra Sideskibene føre Murstenstrapper ned til det Gulv i disse, som ligger i lige Linie med Kryptens Gulv, og hvortil man kommer gennem Bueaabninger (4 paa hver Side; de to i det sydl. Sideskibe ere dog tilmurede, da man for at bevare det Ahlefeldtske Kapel maatte undlade at udgrave denne Del af Sidegangen). Krypten, 27 1/2 Al. lang, 14 1/2 Al. bred og 7 Al. høj, deles ved 3 svære, lavstammede Murstenssøjler, der bære de to Rader spidsbuede Hvælvinger, i to Skibe. I Krypten findes en Fordybning, maaske en Brønd, der i den katolske Tid har været en hellig Kilde.

Altertavlen, udført af den lybske Kunstner Claus Berg omtr. 1520, er et meget sjældent og kostbart Billedskærerarbejde i gotisk Stil. Den blev bestilt af Dronning Christine, der skænkede den til Graabrødrekirke (se S. 349), hvor den blev opstillet 1521; fra denne kom den, efter at Kirken var bleven nedlagt, ved Auktion 1805 for 215 Rd. 1 Mk. og 4 Sk. til Vor Frue Kirke, hvorfra den 1885 flyttedes til St. Knuds Kirke og blev restaureret af Prof. Magn. Petersen (den tidligere Altertavle, 18 Al. høj, var bleven opsat 1649 og skænket af Henr. Gyldenstjerne til Skovsbo og Hustru Lisbeth Podebusk; den ligger nu skilt ad paa Loftet over Konsistoriet). Tavlen, der er omtr. 8 Al. høj og 5 Al. bred, bestaar af Midtparti, to Fløje og Fodstykke. Midtpartiet viser Frelseren korsfæstet til et Træ, hvis i horisontal Retning udskydende Grene gaa ud til den af sammensnoede Grene og Løvværk bestaaende Ramme og dele Tavlen i 4 Hovedrækker. Rækken under den nederste Gren fremstiller væsentlig Marias Forherligelse som Christi Moder, omgiven af hellige Mænd og Kvinder, deribl. Marias Moder med Christusbarnet; i Rummet over den nederste Gren ses til venstre Frants af Assisi og Martyrer, til højre Kirkens Lærere og Beskyttere; i det næste Rum ses til venstre det gamle Testamentes Mænd, til højre Apostlene; endelig fremstilles i det øverste Rum Marias Himmelkroning ved Faderen og Sønnen. Paa hver af Sidefløjene findes paa Indersiden to Rækker Billeder, 4 i hver Række, med Fremstillinger af Lidelseshistorien; Ydersiden har malede Fremstillinger af Christi Barndom og Manddomsgerning. Paa Fodstykket ses Kong Hans og Dronning Christine, deres Sønner Chr. II og Prins Frants og Datter Elisabeth af Brandenburg samt Chr. II’s Dronning Elisabeth og hendes Søn Hans, alle knælende om Frelseren, der staar i Midten. Tavlen indeholder i alt 300 Figurer. Skranken om Knæfaldet er et Smedejærnsgitter, skænket af Købmand Johs. Poulsen, † 1694 (se A. F. Mülertz, Noget om Altert. i Frue Kirke, i Odense Skoleprogr. 1813; K. F. Viborg, Altert. i Frue Kirke, i Kirkeh. Saml. 1. R. II Bd. S. 425; L. N. Høyen, Saml. Skrifter II Bd. S. 339 fl.; Fr. Beckett, Altertavler, S. 96 fl.). Ved Trappen op til Koret under den i 1894 opsatte Kongestol — Egetræ med udskaarne Fyldinger, efter Tegn. af Bygningsinspektør J. V. Petersen — staar Døbefonten, støbt i Malm 1620 i Lübeck, med Chr. IV’s Navnetræk. Den i Rokokostil i Egetræ med Forgyldning udskaarne Prædikestol (renset for Farve ved sidste Restauration) fra 17. Aarh. staar ved en af de sydl. Piller i Hovedskibet (den ældre var skænket 1591 af Ejler Brockenhuus til Damsbo og Nakkebølle til Minde om hans Moster Karen Bølle). Orgelet, ligeledes i Rokokostil, er forfærdiget ved 1750 af A. Worm. I Koret findes ved Siderne to Rækker, nu restaurerede Kannikestole. Kirken har 8 anselige Malmlysekroner. Af Kirkens 5 Klokker har den ældste Indskrift i Majuskler og Aarst. 1300 (den ældste kendte daterede Klokke i Danmark), „Stormklokken“ er støbt 1597 af Jens Hansen.

Af Begravelserne i Kirken maa først og fremmest nævnes dem, som findes i Krypten. Paa Forhøjninger staa i Glasmontrer to Helgenskrin; det ene er utvivlsomt St. Knuds, det andet indeholder efter nogles Mening Levningerne af Broderen Benedikt — hvad der dog er mindre sandsynligt, da han aldrig er bleven kanoniseret —, efter andre St. Albans Relikvier. Som det fremgaar af det S. 356 sagte, have Munkene ifl. Engelstoft haft Helgenskrinene fra første Færd, efter A. D. Jørgensen have de faaet dem i Slutn. af 13. Aarh., efter Henry Petersen først ved Albani Kirkes Nedrivelse. Men der kan intet bestemt siges om deres tidligere Plads eller Skæbne. Aar 1582 fandtes St. Knuds i det S. 357 omtalte Kapel, hvorefter det indmuredes i Korets Østgavl; ved Restaurationen 1696 fremdroges det atter det er ved denne Lejlighed, at der første Gang tales om to Helgenskrin), men de vare da berøvede deres Prydelser, uden Laag, og Benene laa uordentlig mellem hverandre (maaske ere Helgenskrinene alt ved Reformationen blevne plyndrede for deres Kostbarheder). De istandsatte Skrin bleve atter indmurede paa samme Sted; men 1833 lod Prins Chr. Fred. (Chr. VIII) dem atter fremdrage og henstille i det nordl. Sideskibs Østende i Ebbe Munks Begravelse (se ndfr.); endelig flyttedes de 1875 til deres nuv. Plads, efter at de vare blevne restaurerede og udsmykkede, som de formentlig oprindelig havde været.

Krypten er i det hele nu bleven Gravkapel for de i Kirken begravede Konger og deres Slægt, idet Kong Hans, Dronning Christine og deres Sønner Prins Frants og Chr. II, saavel som den sidstes Dronning Elisabeth med Sønnen Hans hvile her under Gulvet i Blykister, over hvis Grave Sten med deres Navne betegne Stedet Kong Hans, hans Dronning og Sønnerne Frants og Chr. II vare alle blevne begravede i Graabrødrekirken (se S. 349); den sidstes Bisættelse foregik 13/2 1559; 1805 flyttedes Ligene, lagte i een stor Blykiste, til St. Knuds Kirke, hvor de begravedes i Kirkens sydvestlige Hjørne, ligesom ogsaa den ovennævnte Ligsten og Mindetavle flyttedes derhen 1815; 1817 lagdes de i 4 Egetræskister og nedsattes i en muret Hvælving foran Ligstenen; 1875 fik de deres nuv. Plads. Den ovennævnte Ligsten og Mindetavle kom ligeledes fra Graabrødrekirke 1815 til St. Knuds Kirke. Dronning Elisabeth, som 1526 var bleven begravet i St. Petri Klosterkirke ved Gent, blev 1883 (paa Foranstaltning af Gehejmeetatsr. Tietgen) tillige med hendes Søn Hans’ Ben overført til Odense (se V. van d. Hoeghen, Exhumation des cendres d’Isabelle d’Autriche, i Messages des sciences historiques 1886, S. 18). Chr. III blev ogsaa, uvist hvor, 1559 bisat i Kirken, men 20 Aar efter overført til Roskilde.. I den nordl. Sidegangs Østvæg foran Stenene er indmuret den af graa, gotlandsk Sandsten forfærdigede Ligsten over Hans, Christine og Frants, med deres Billeder i Legemsstørrelse, i rig Indfatning. Sammesteds hænger en Mindetavle af Egetræ over Prins Frants (se Tegn. af æld. n. Arkitektur 2. S. 2. R. Pl. 13). Baade Ligstenen og Mindetavlen menes at være udf. af Claus Berg (se F. Beckett, Renaiss. og Kunstens Hist., S. 29).
 

​​​​​​​​​​​​​​

I den østlige Ende af det sydlige Sideskib findes Ahlefeldternes Gravkapel, med en Marmorportal, baaren af to ioniske Søjler, omgiven af adelige Vaabener, Gitterdør og pragtfuldt, flerfarvet Marmormonument, udført af Thomas Quilinus. Foran Monumentet staa to Kister af Marmor og to af Metal, hvori hvile Generallieutn. Hans Ahlefeldt, † 1694, hans to Hustruer Catherine Sehested, † 1670, og Anna Rumohr, † 1711 (som har bekostet Kapellet), og Sønnen af 2. Ægteskab Chr. A., † 1695; paa Monumentet to Figurer i Legemsstørrelse af Fader og Søn, Marmorbuste af den første og Portrætmedaillon af den anden Hustru; i Kapellet desuden et Kobberharnisk. I Koret en paa en Sidepille opsat Gravsten over Jomfru Margrethe Skovgaard til Sanderumgaard, † 1651, og Epitafium over Borggreve Chrf. Dohna, † 1584; paa det smukke Sandstensmonument ses Borggreven i knælende Stilling (Tegn. af æld. n. Arkitektur, 2. S. 2. R. Pl. 1). Smstds. Mindetavle over Borgmester Villum Jensen Rosenvinge, † 1684, og Hustru, og et godt Maleri med Portrætfigurer af Stiftsskriver Rasm. Andersen, † 1675, og Hustru. I det nordl. Sideskibs Østmur oven over Kong Hans' Ligsten hænger et malet og forgyldt Stenepitafium over Ebbe Munk til Fjellebro, † 1622, og Hustru Sidsel Høeg, † 1648, opsat af den sidste, med mange Figurer, deriblandt Ægteparrets (afbild, i Saml. til Fyens Hist. VII S. 30). Den foran Epitafiet værende Begravelse, der adskiltes fra den øvrige Kirke ved et i Træ udskaaret Tralværk (nu i Nationalmus.), maatte fjernes, da Sideskibet udgravedes ved den sidste Restauration. I nordl. Sideskib er der desuden Epitafier og Mindetavler over Biskop Hans Michelsen, † 1651, og Hustru (to knælende Figurer), over Borgmester Jens Christensen Schoubo, † 1719, over Raadmand Jørgen Mortensen og Hustru, † 1651 (Epit., der er opsat 1640, er udsk. i Træ med Farve og Forgyldning samt malede Portrætter af de afdøde); over Landstingshører Niels Pedersen Lunge, † 1728, og over Købmand H. Th. Flensborg, † 1717. I det sydl. Sideskib findes Epitafier og Mindetavler over Biskop Jens Bircherod, † 1708; Barbara Landorph, † 1697, og hendes to Mænd, Prof. Lor. Edinger og Prof. E. Naur; Landsdommer, Justitsr. v. Bergen, † 1763, og Hustru; Købmand Chr. Lauritsen Lee, † 1676, og Hustru (med Portrætter); Købm. Andr. Lauritsen, † 1764, og 2 Hustruer; Anna Hasebart, † 1658, og hendes to Mænd (Sandstensepitaf. med malede Portrætter); Købmand P. Eilschou, † 1783 (Marmor); Købmand Th. B. Freidthof, † 1691; Købmand Chr. Hamann, † 1728; og Købmand Johs. Müller, † 1725; desuden Mindesten med Aarst. 1548 og Prior Chr. Poulsens Navn. Paa Siderne af Indgangsdøren fra Vaabenhuset hænge to Epitafier over Borgmester Th. Brodersen Risbrigh, † 1665, med Maleri af ham, Hustru og Børn, og over Borgmester Hans Nielsen, † 1651. Paa Vaabenhusets Mur ind mod det sydl. Sideskib sidder en Stentavle med den korsfæstede indlagt af hvidt Marmor og Indskriften: Jmfr. Anna Brahe, † 1715. Desuden er der i Kirken Portrætter af Fyns Bisper i 19. Aarh. (skænkede 1897 af Konsul Hey) og en af Statsr. Thor Lange skænket Mindetavle (efter Tegn. af Martin Borch) over Præsten og Salmedigteren Michael Nicolai (omtr. 1500). — Af Ligsten nævnes bl. a.: over Bisp Rud. Moth, † 1675, ovennævnte Bisp Hans Michelsen, Købm. Rasm. Lauritsen, Dr. Jens Mule, † 1653, Biskop Jac. Lodberg, † 1731, Biskop Laur. Jacobsen, † 1636, ovenn. Borgm. Willum Rosenvinge, Borggreve Chrf. v. Dohna, Kancellir. Jens Dreyer, Raadmand Niels Mule, † 1712, og Raadmand Hans Brun, † 1635 (alle i Krypten), Anna Hasebart, Borgmester Thor Hansen, † 1731, Borgmester Otto Knudsen Seeblad, † 1631, og Bisp Jørgen Sadolin, † 1559, (alle i sydl. Sideskib, den sidste hidført fra Graabrødrekirke og opstillet paa Ydermuren), Stiftsskriver Rasm. Andersen og Gert Rantzau til Botkamp, dræbt 1580 (i nordl. Sidesk.), Bisp Chr. Mus, † 1717 og ovennævnte Borgmestre Risbrigh og Hans Nielsen (alle i Hovedskibet).

I Walkendorffs Kapel, hvortil fra nordl. Sideskib føre 3 Indgange — de to til Kælderen og Rummet over Hvælvingerne, den tredje med Smedejærnsdør, H. Walkendorffs Navn og Aarst. 1636 —, staar ved den østl. Væg et stort Monument, af sort og hvidt Marmor med Figurer m. m. over Baron Vittinghof til Schelenborg, † 1691, og Hustru Eleonore Sehestedt, † 1696. Foran Monumentet 5 Ligkister, hvori hvile Medlemmer af hans Familie. Desuden staar i Kapellet en simpel Trækiste med to under Alterbordet i Graabrødrekirke fundne Skeletter, som formodes at være de S. 330 omtalte Erik Glippings Døtre, og en med Læder betrukken Egetræskiste, som tidligere stod i Kælderen, men 1847 blev flyttet op i Kapellet paa Kronprins Fred. (Fr. VII’s) Foranstaltning og mærket med C. M., da det formodedes at være Kirstine Munk, som blev bisat i Kirken 23/7 1658; senere er det blevet fremsat, at det er Liget af Anna Brockenhuus, Henning Walkendorffs Moder (se Engelstoft, Om Chr. Munks Ligkiste, i Saml. til Fyens Historie, VII S. 309 fl., og C. Paludan-Müller, i Fyns Stiftstid. 1878 Nr. 205, smlgn. Nr. 208 flg.). I Kælderen staa 9 Kister, bl. a. med Ligene af Henning Walkendorff og hans Hustruer samt Chr. IV’s og Kirstine Munks Datter Sophie Elisabeth.

Af andre, som ere begravede i Kirken, men uden at man kender Stedet, nævnes Bisp Gisico, de tyske Grever Joh. af Hoya og Nicolaus af Tecklenburg, der faldt i Slaget ved Øksnebjærg, Lægen Cornelius Hamsfort, † 1580, og hans Søn Historikeren af s. Navn, † 1627.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en Kapellan pro loco. Dens Kapitalformue var 1/1 1898 59,758 Kr. og Korntiender, der i 1897 indbragte 2232 Kr.; dens Gæld var 141,596 Kr.

Litt.: H. P. Mumme, St. Knuds Kirke i O., Odense 1844 (Kirkens Beskr. er til Dels af N. L. Høyen). — L. P. Fenger, Till. til Høyens Beskr. af St. Kn. Kirke, i Høyens Saml. Skr. II S. 102 fl. — J. Helms, Till. til s. Beskr., smstds. S. 475 fl, — J. Lauritsen, St. Kn. Kirke, en illustr, hist. Beskr., Odense 1876. — Henry Petersen, St. Albani og Knuds Kirker (Særtr. af Berlingske Tid.), Kbh. 1886. — H. Rasmussen, Albanitorvets 3 Kirker, i Fyns Avis 17/5 1890. — A. K. Damgaard, Om de forskellige Kapeller ved St. Knuds Kirke, i Saml. til Fyens Hist. V. S. 115 fl. S. Forf., Restaurationen af St. Kn. Kirke, i Kirkeh. Saml. 3. R. VI Bd. S. 105 fl. S. Forf., Om Korets Alder i St. Kn. Kirke, i Kirkeh. Saml. 4. R. IV Bd. S. 672 fl. — L. P. Fenger, Om Tidsfølgen ved Opf. af St. Kn. Kirke, og Nyt Indlæg om Tidsfølgen osv., i Kirkeh. Saml. 3. R. I Bd. S. 352 fl. og smstds. 4. R. IV Bd. S. 641 fl. — Se desuden Engelstoft, Odense Bys Hist. — E. C. Werlauff, Beskr. over Monumentet over Kong Hans og Dron. Christine i St. Kn. Kirke, med Kobb., Kbh. 1827. — C. Paludan-Müller, Om Opdagl. af Kn. d. helliges Relikv., i Nord. Tidsskr. f. Oldk. II S. 193 fl. og 363 fl. — Henry Petersen, St. Albans Relikvier i Odense, i Aarb. f. n. Oldk. 1886 S. 369 fl. — A. D. Jørgensen, Om Helgenskrinene i St. Kn. Kirke, i Aarb. f. n. Oldk. 1886 S. 204 fl. og 1887 S. 125 fl. — G. Burman Becker, Helgenskrinene i St. Kn. Kirke, undersøgte 1833 og 1874, Aktstykker og Tegninger, Kbh. 1886. — A. K. Damgaard, Om Benedikts Skrin, i Kirkeh. Saml. 4. R. 1 Bd. S. 244.

---