Båg Herred

Båg Herred var et herred i Odense Amt. Herredet hørte oprindeligt under det tidligere Hagenskov Len. Fra 1662 til Assens Amt (Hagenskov Amt), indtil det ved reformen af 1793 blev en del af Odense Amt.

Sogne:

Baagø — Tanderup — Kjerte — Barløse — Sandager — Holevad — Gamtofte — Kjærum — Søby — Turup — Skydebjærg — Orte — Ørsted — Søllested — Vedtofte — Kjøng — Flemløse — Haarby — Dreslette — Sønderby — Helnæs 

Fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III udgave, 1899

​​​​​​​Baag Herred, det største og sydvestligste i Amtet, grænser mod N. til Vends Hrd., mod Ø. til Odense Hrd. og Svendborg Amt (Salling Hrd.) og mod S. og V. til Lille Bælt, i hvilket det afsætter Halvøen Helnæs mellem Aakrog Bugt og Helnæs Bugt. Til Herredet høre Øerne Baagø, Thorø, Bastholm og Ægholm. Den største Udstrækning fra N. til S. er omtr. 3, fra V. til Ø. 2 1/2 Mil. Overfladen er navnlig mod N. Ø. og Ø. højtliggende og bakket; mod N. Ø. hæver Fyns højeste Punkt sig, Frøbjærg Bavnehøj, 417 F., 131 M.; sydligere, N. Ø. for Assens, ligge Møllebjærg, 325 F., 102 M., og Øksnebjærg, 270 F., 84 M.; Højderne gaa omtr. helt ud til Kysten omkring Assens, medens der N. og S. for denne By ere lavere liggende Kystegne. Jorderne ere for en stor Del sandmuldede, dog nogle Steder, især mod N., lerblandede. Af større Vandløb er der i den nordl. Del Brende Aa, mod S. Ø. Haarby Aa; i Midten løber den mindre Pugemølle Aa. Herredet er temmelig fattigt paa Skov (i alt 4506 Td. Ld.). Med Hensyn til Frugtbarheden er det det mindst frugtbare i Amtet (gnmsntl. 11 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Assens Købstad) 64,768 Td. Ld. (6,48 □ Mil, 356,8 □ Km.). Landdistr. Ager og Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 5772,3 Td. Folketallet var 1/2 1890 i Landdistr. 18,913 (1801: 11,494, 1840: 15,418, 1860: 16,976, 1880: 18,974). I Herredet ligger Købstaden Assens. I gejstlig Henseende udgør det et eget Provsti, i verdslig Hens. hører det under Wedellsborg Birks og Baag Herreds Jurisdiktioner samt under Amtets 3. Forligskreds (Baagø, Bariøse, Sandager, Tanderup og Kjerte Sogne) og 1. Forligskreds (de øvrige Sogne).

Baag Hrd., i Vald. II’s Jrdb. kaldet Bokæhæreth, udgjorde fra 1660 Assens eller Hagenskov Amt; se i øvrigt S. 309.

Af jordfaste Oldtidsmonumenter er der talt 130 Gravhøje, 4 Langdysser og omtr. 15 Dyssekamre; Jættestuer kendes derimod ikke. Henved 100 af Mindesmærkerne ere imidlertid i ny Tid sløjfede; 9 ere fredlyste. I størst Antal forekom de i Sognene Flemløse (32), Dreslette og Gamtofte (hver 19) og Søby (11).

Litt.: Th. Melbye, Forsøg til en fyensk Præstehist., begynder med Baag Hrd., 1. Hæfte, Odense 1783. — C. Weeke, Fortegn, fra Aarene 1576—78 paa den Kirkerne i B. Hrd. tilh. Formue, i Saml. til Fyens Hist. V S. 289 flg. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i B. Hrd., af J. Olrik og A. Mathiesen, 1897. — Vedel Simonsen, Haandskr. Saml. til B. Hrd. (i Nationalmus.).

Baagø Sogn bestaar af Øen Baagø (1082 Td. Ld.), omtr. 3/4 Mil N. V. for Assens, i Lille Bælt, og en mindre ubeboet 0, Ægholm (12 Td. Ld.), ud for Baagøs Nordvestspids. Den omtr. firkantede Baagø med en lille Indskæring paa Nordkysten, „Noret“, er omgiven af lave Grunde, men mod V. og S. og et enkelt Sted mod N. er den tilgængelig for større Baade; dens lavtliggende Jorder (højeste Punkt 26 F.) ere muldsandede og sandede.

Fladeindholdet 1896: 1094 Td. Ld., hvoraf 390 besaaede (deraf med Hvede 42, Rug 67, Byg 90, Havre 108, Blandsæd til Modenh. 28, Grøntf. 4, Kartofl. 20, Sukkerroer 24, andre Rodfr. 4, Handelspl. 3), Afgræsn. 123, Høslæt, Brak, Eng m. m. 325, Have 7, Moser 121, Kær og Fælleder 30, Hegn 14, Sumpe og Forstrand 20, Veje og Byggegr. 50, Vandareal 14 Td. Kreaturhold 1893: 94 Heste, 315 Stkr. Hornkv. (deraf 190 Køer), 446 Faar og 138 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 87 Td.; 17 Fæstegd. med 81 og 16 Huse med 6 Td. Hrtk. (alle i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 221 (1801: 289, 1840: 226, 1860: 217, 1880: 241), boede i 33 Gaarde og Huse; Erhverv: 5 levede af immat. Virksomhed, 173 af Jordbr., 26 af Industri, 11 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv. Der drives noget Fiskeri, men kun til eget Forbrug.

I Sognet Baagøby (1250: Bokø), omtr. midt paa Øen, med Kirke, Skole, Andelsmejeri og Mølle. Ved Sydvestspidsen, „Sandhammeren“, et hvidt, fast Fyr (Flammens Højde o. H. 38 F., Lysvidden 2 3/4 Mil). Øen hører under Grevsk. Wedellsborg (se S. 529).

Baagø S., en egen Sognekommune og et eget Pastorat — Præsten er tillige Skolelærer —, hører under Wedellsborg Birks Jurisdiktion (Kjellingberg), Assens Amtstue- (Assens) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 196. Lægd. Kirken tilhører Kommunen.

Kirken er opført 1861 for 10,000 Kr. af smaa, gule Mursten. Skibet har synligt, fladt Tagværk med Kassetter. Gulvet ved Alteret er hævet to Trin. Taarnet, med spidsbuet Dør mod V., har fire Gavle, over hvilke et firkantet Spir. Dets Underrum tjener til Vaaben- og Sprøjtehus. Alt Inventar er nyt. Altertavlen bestaar af et simpelt Trækors. Døbefont af Træ. Prædikestol fra 1861 uden Kunstværdi.

Som Bevis paa Øens Bebyggelse i Oldtiden findes to Langdysser og en Gravhøj.

Baagø Sogn hørte indtil 1861 til Assens.


Tanderup Sogn omgives af Sandager og Kjerte Sogne, Vends Hrd. (Gjelsted, Ørslev og Husby S.) og Lille Bælt, som her afsætter Emtekjær Nor. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil N. for Assens. De i Modsætning til de omliggende Sogne lavtliggende, kun mod Ø. noget højere Jorder (Stavrbjærg 206 F., 65 M.) ere bakkede og dels sandmuldede og sandede, dels lerede. En Del Skov mod N. Ø. (Haare Bjærge). Gennem Sognet løber Brende Aa, der falder i Lille Bælt (Bredningen) paa Grænsen af Baag og Vends Herreder. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Assens til Middelfart.

Fladeindholdet 1896: 2805 Td. Ld., hvoraf 1258 besaaede (deraf med Hvede 69, Rug 233, Byg 292, Havre 293, Blandsæd til Modenh. 214, Grøntf. 17, Kartofler 43, Sukkerroer 67, andre Rodfrugter 27), Afgræsn. 324, Høslæt, Brak, Eng m. m. 666, Have 37, Skov 341, Moser 57, Kær og Fælleder 34, Hegn 27, Veje og Byggegr. 50, Vandareal m. m. 11. Kreaturhold 1893: 273 Heste, 849 Stkr. Hornkv. (deraf 493 Køer), 568 Faar og 303 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 262 Td.; 3 Selvejergaarde med 18, 40 Fæstegd. med 218, 52 Huse med 18 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse (næsten alle i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 670 (1801: 614, 1840: 678, 1860: 591, 1880: 656), boede i 99 Gaarde og Huse; Erhverv: 30 levede af immat. Virksomhed, 467 af Jordbrug, 104 af Industri, 3 af Handel, 53 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Tanderup (gml. Form Tangetorp og Tandorp) med Kirke, Præstegd., Præsteenkesæde, Skole, Forsamlingssal (i Brugsforeningen, opf. 1897) og Andelsmejeri (Fælleslykke); Haare; Hjorte, ved Landevejen; Emtekjær; Nakke med Telefonstation. Bredninge Huse, Hovedgaarden Minendal, under Grevsk. Wedellsborg (se S. 529), 8 7/8 Td. Hrtk., 97 Td. Ld., hvoraf 19 Skov, Resten Ager. Gaardene Eskelund, Ruegaard, Rørmosegd. Brende, Vandmølle.

Tanderup S., en egen Sognekommune, hører under Wedellsborg Birks Jurisdiktion (Kjellingberg), Assens Amtstue- (Assens) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 200. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Wedellsborg.

Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus paa Sydsiden af Taarnet. Af den oprindelige romanske Kirke staar nu kun et lille Stykke af Skibet; den gamle romanske Portal med Søjler er nu opstillet paa Taarnets Sydside, og et Tympanon indmuret indvendig over Indgangsdøren. I Skibets Sider ses gamle Sokkelsten og rundhugne Sten fra den oprindl. Apsis. Skibet, der er meget langt og bredt, er af raa Kamp, vekslende i Skifter med Munkesten. Østgavlens Spids er af smaa Mursten. Gulvet er ved Alteret hævet et Trin. Taarnet, forneden af Kvadersten, foroven af Munkesten, har kamtakkede Gavle med Blindinger. Vaabenhuset, af Munkesten, har høj Gavl mod S. med Kamtakker og Blindinger. Kirken er overhvælvet, Vaabenhuset har dog fladt Bjælkeloft. Tarvelig Altertavle i Renæssancestil fra 1601 med et Maleri (Christus i Emaus, Kopi efter C. Bloch). Paa Kalken Wedell-Wedellsborgernes og Dewitzernes Vaabener. Prædikestol i Renæssancestil fra Beg. af 17. Aarh. Romansk Granitdøbefont med Mandehoveder. Klokkerne, med Indskrifter i Minuskler, ere fra 1443 og 1480. Foran Alteret Ligsten over Præsten Niels Lauridsen, † 1595, og Hustru. Paa Kirkegaarden Ligsten over Præsten P. M. Arensbach, † 1811.

Minendal, som tidligere hed Skierbæk, er sammenbygget af to Bøndergaarde 1589 af Fru Tale Emmiksen, g. m. Eiler Brockenhuus, og ejedes derefter af hendes Søn Claus B. Aar 1691 blev S. Gaard og Mølle (21 Td. Hrtk.) af Hans Due til Ølstedgaard solgt til Tolder i Assens Christen Jensen, der snart solgte den til Jochum Legaard, som 1699 skødede den til Rasmus Lauridsen. Ved Auktion 1732 blev den derefter solgt til Ingeborg Hansdatter, Enke efter Hr. Gjøde Hansen i Gamborg, der 1733 solgte Gaard og Mølle til Greve Chr. L. Wedell, der opkaldte den efter sin Hustru og lagde den ind under Grevskabet.

Nakke var i 16. Aarh. en Hovedgaard, der 1536—46 tilhørte Hans Berildsen og 1563 dennes Brodersøn Jørgen B.

Paa Eskelund boede 1438—47 den fynske Landsdommer Jens Mikkelsen og 1514 Niels Lauridsen Kotte (se om E. Aarb. f. d. Kulturhist. 1894, S. 186).


Kjerte Sogn omgives af Tanderup, Sandager, Barløse, Ørsted og Skydebjærg Sogne samt Vends Hrd. (Rørup og Gjelsted S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil N. Ø. for Assens. De højtliggende og bakkede, kun mod S. V. noget lavere og jævnere Jorder ere dels lerede, dels muldlerede og sandede. En Del Skov (Billeskov Sk., Hjeruplund, Favrskov Bjærge, Hestehave, Kohave). I den nordl. Del løber Brende Aa. Gennem det sydvestl. Hjørne gaar Landevejen fra Assens til Middelfart, gennem det nordøstl. den fynske Hovedbane.

Fladeindholdet 1896: 4440 Td. Ld., hvoraf 1965 besaaede (deraf med Hvede 62, Rug 397, Byg 414, Boghv. 12, Havre 403, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 410, Grøntf. 35, Kartofler 67, Sukkerroer 115, andre Rodfr. 37, Handelspl. 8), Afgræsning 840, Høslæt, Brak, Eng m. m. 730, Have 53, Skov 592, Mose 49, Kær og Fælleder 34, Hegn 48, Heder 19, Veje og Byggegr. 102, Vandareal 8. Kreaturhold 1893: 300 Heste, 1121 Stkr. Hornkvæg (deraf 668 Køer), 918 Faar, 594 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 351 Td.; 31 Selvejergaarde med 176, 24 Fæstegd. med 142, 135 Huse med 30 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse (1/3 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 971 (1801: 810, 1840: 947, 1860: 1049, 1880: 1150), boede i 205 Gaarde og Huse; Erhverv: 32 levede af immat. Virksomhed, 521 af Jordbr., 175 af Industri, 22 af Handel, 144 af forsk. Daglejervirks., 41 af deres Midler, og 36 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kjerte (1295: Kerte) med Kirke, Præstegd., Skole og Sparekasse (opr. 21/2 1885); Hjerup. Ørsbjærg med Kro, Mølle og Lægebolig; Favrskov med Mølle og Klædefabrik. Kjertebro, Hjerupgyde, Knoldshuse, Nedermark og Lindebjærg, Huse; Ørsbjærg-Skovhuse. Hovedgaarden Billeskov, under Grevsk. Wedellsborg (se S. 529), har 25 Td. A. og E. Hrtk. og 1 3/4 Td. Skovsk., 318 Td. Ld., hvoraf 60 Skov, Resten Ager. Ørelykkegaard, ligeledes under Grevskabet, 5 1/2 Td. Hrtk., 63 Td. Ld. Gaarden Nyfæste: 13 1/2 Td. Hrtk., 160 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 5 Skov, 2 Byggegr. og Have, Resten Ager (4 Fæstehuse). Højgaard: 12 1/2 Td. Hrtk., 145 Td. Ld., hvoraf 24 Skov, Resten Ager. Gaardene Mølleknap og Bjørnemose.

Kjerte S., en egen Sognekommune, hører under Wedellsborg Birks Jurisdiktion (Kjellingberg), Assens Amtstue- (Assens) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 199. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Wedellsborg.

Kirken (omtalt i Niels Hamundsen Litles Testam. af 1295) bestaar af et Skib med en Korsfløj mod S., til hvis Vestside et Vaabenhus er føjet, samt fritstaaende Taarn omtr. 25 Al. S. V. for Kirken. Af den oprindl. Kirke staa nu Skibets tre vestligste Hvælvingsfag; senere er det gamle Kor med Apsis blevet nedrevet og Skibet forlænget mod Ø. med to Fag. Skibet er opf. af raa Kamp med tilhugne Hjørnekvadre. Vestgavlen er ommuret med Munkesten; Korsfløjen er opført af gamle Granitkvadre og Munkesten i Blokforbandt. Gavlspidsen mod Ø. er senere ommuret med Munkesten i Munkeforbandt; den har Kamtakker og Blindinger. Skib og Korsfløj ere overhvælvede. Taarnet, af Munkesten i Blokforbandt, (restaur. 1650) har kamtakkede Gavle med Blindinger. Vaabenhuset er af Munkesten. Ny, tarvelig Altertavle med et Maleri af Anker-Lund; meget tarvelig Prædikestol. Døbefonten, af Murværk, er nyere. I Korsfløjen staa to Sandstenskister uden Indskrift. Over dem hænger et Epitafium over Vilh. Fr. Farenhorst til Billeskov, † 1767, og Hustru Anne Johanne Hviid, † 1771, samt deres Børn, Smstds. Epitafier over Præsten Christen Olsen Hassel, † 1737, og Hustru Maren Arentsdatter Dam, og over Dorte Sofie Roskilde, Hr. Hassels. I Vaabenhuset en romansk Ligsten med et aflangt Kors (en anden interessant, kisteformet Ligsten med Relieffremstillinger findes nu i Nationalmus.; se Løffler, Gravst., Pl. V og XVI, og Aarb. f. n. Oldk. 1868 S. 147). Indgangsdøren til Vaabenhuset, af Egetræ, har en Indskrift med Jærnbogstaver fra 1632.

Billeskov blev oprettet af Steen Bille til Kjærsgaard kort før hans Død 1590 og tilfaldt Sønnen Knud, hvis Sønner Henrik, † 1655, Tønne, † 1644 paa B. (se Personalh. Tidsskr. 2 R. IV Bd. S. 253), og Holger, † 1638, alle skrev sig til den. Sidstnævntes Søn Steen B. efterlod den til sin Søn Chrf. B., som 1661 solgte B. med 23 Bøndergaarde, 1 Mølle og 3 Huse til Fru Anne Gyldenstierne, Hr. Jørgen Brahes Enke. Hun skænkede den 1676 til sin Sønnesøn Jørgen Brahe, hvis Enke Anne Helvig Thott 1716 solgte Gaarden til Jørgen Larsen af Bubelgaard, der 1728 solgte den til Præsten i Brenderup-Ore, Hr. Anders Larsen Hviid, der 1738 overdrog Gaard og Gods for 15,000 Rd. til sin Svigersøn Vilh. Fr. Farenhorst, der tilkøbte meget Gods og solgte B. (29 Td., Tiender 38 Td., Bøndergods 214 Td. Hrtk.) til Landsdommer Laurids Lindegaard, som 1777 solgte Gaarden (281 Td. Bøndergods) for 61,000 Rd. til Grev Fr. L. Wedell, der lagde den under Wedellsborg. — Paa Hovedbygningen, i eet Stokv. med Kvist, staar Aarst. 1796; over Ladeporten staa Farenhorsts og Hustrus Navne og Aarst. 1748. Ø. for Bygningen ligger i Haven en ovalformet, af Grave omgiven Ø, hvor der er Murbrokker af røde Munkesten.

Ø. for Nyfæste ligger et Voldsted, bestaaende af en større, nordl. og en mindre, sydl. Høj; den sydl. er bevokset med Gran; der er endnu i de senere Aar fundet Murlevninger af røde Munkesten.

Et Par Dage efter at Joh. Rantzau var landet ved Helnæs, angreb han Grev Christoffers Tropper mellem Favrskovs Banker 20/3 1535 og sejrede over dem, hvorefter han belejrede Assens.

I Hjerup har tidligere Herredstinget for Baag og Vends Herreder været holdt; i 2. Halvdel af 18. Aarh. nævnes Gaarden Tinghuset i Sognet (se D. Atl. VI S. 658).

Ved Kjerte skal der have været to hellige Kilder.


Barløse Sogn, omgives af Turup, Vedtofte, Ørsted, Kjerte, Sandager og Holevad Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 1 Mil N. N. Ø. for Assens. De højtliggende og bakkede Jorder (Myllerup Bjærg, 230 F., 77 M.) ere dels lerede og lermuldede, dels sandede. En Del Skov (Barløseborg). Paa Sydvestgrænsen løber Pugemølle Aa. Til Sognet hører den lille ubeboede Ø Bastholm i Lille Bælt mellem Baagø og Aarø.

Fladeindholdet 1896: 3000 Td. Ld., hvoraf 1635 besaaede (deraf med Hvede 64, Rug 237, Byg 352, Havre 374, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenhed 267, Grøntf. 57, Kartofler 28, Sukkerroer 207, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 360, Høslæt, Brak, Eng m. m. 611, Have 38, Skov 152, Moser 26, Kær og Fælleder 41, Hegn 51, Veje og Byggegr. 71, Vandareal 12 Td. Kreaturhold 1893: 272 Heste, 975 Stkr. Hornkv. (deraf 629 Køer), 502 Faar, 500 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 284 Td.; 26 Selvejergaarde med 139, 23 Arvefæstegd. med 137, 103 Huse med 8 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 825 (1801: 539, 1840: 670, 1860: 758, 1880: 830), boede i 165 Gaarde og Huse; Erhverv: 37 levede af immat. Virksomhed, 511 af Jordbr., 175 af Industri, 12 af Handel, 60 af andre Erhverv., 19 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Barløse (1393 Bardeløsæ, 1426 Bariøse, 1558 Bardløse) med Kirke, Præstegd. (afbrændt 1860 og flyttet nogle Hundrede Alen mod Ø.), Skole, Andelsmejeri (Bregnehøj), Mølle og Telefonstation; Barløse-Taarup; Bæring (1393: Berdinghe); Myllerup; Kaslund med Skole og Fællesmejeri. Dyrehøje, Gde. og Huse. Langemose Huse, Salbrovad Huse, med Saftstation, hørende til de danske Sukkerfabrikker. Barløsegaard: 15 5/8 Td. Hrtk., 155 Td. Ld., hvoraf 6 Skov, Resten Ager (1 Lejehus). En Gaard i Barløse („Barløseborg“): 12 Td. Hrtk., 139 Td. Ld., hvoraf 18 1/2 Eng, 4 Skov, 3 1/2 Gaardspl. og Have, 6 Vandløb, Hegn og Veje, Resten Ager (1 Arbejderbolig). Puge Vandmølle. Barløse S., en egen Sognekommune, hører under Wedellsborg Birks Jurisdiktion (Kjellingberg), Assens Amtstue- (Assens) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 198. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Brahesborg.

Kirken (overhvidtet), paa en høj Bakke, bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Kirken er oprindelig fra romansk Tid, men er senere nedbrudt og paa ny opf. af de gamle Materialer (tilhugne Granitkvadre og Munkesten). Af den oprindl. Norddør ses Spor. Skibets Østgavl, i hvilken de gamle Sokkelsten fra en ældre Apsis og et Brudstykke af en romansk Ligsten ere indmurede, har paa hver Side en Støttepille af Munkesten. Gavlspidsen, af Munkesten, er prydet med Blindinger. Gulvet er ved Alteret hævet tre Trin. Taarnet, af Granit og Munkesten, har Gavle med Blindinger i Ø. og V. I Muren fører en Trappe op til Klokkerummet. Taarnrummet og Skibet ere overhvælvede. Paa Nordsiden af Taarnet findes en Kvist af Træ fra Renæssancetiden, under hvilken Klokken er ophængt i en Aabning i Muren. Vaabenhuset, af Munkesten, har fladt, pudset Loft. Ny Altertavle med Maleri (Christus hos Martha og Maria). De smukke Alterstager ere skænkede af Morten Brok til Barløsegaard og Fru Anne Skovgaard, med disses Vaabener og Aarst. 1589. Prædikestol i Renæssancestil fra 1616 (Himlen er nyere). Ingen Font, men et muret Fodstykke til Daabsfadet. I Koret er opstillet Ligsten over Provst Hans Andersen, † 1675, med to Hustruer (Portrætfigurer), og en Sten med Indskr.: Anno dni mcdlxxxvi obiit dns petrus brok cantor ottonien. Under Koret findes den Brokske Familiebegravelse. I Kirken fandtes tidligere en Mindetavle over Peder Brok til Barløsegaard, † 1551, med Hustru.

Den tidligere Hovedgaard Barløsegaard tilhørte i 16. Aarh. den Brokske Familie. 1508 ejedes den af Væbneren Morten Andersen, der vistnok havde giftet sig den til med en Slægtning af den ovennævnte Kannik Peder Brok, thi deres Søn, Gaardens følgende Ejer, hed ogsaa Peder Brok, † 1551. Hans Søn, Landsdommer Morten B. døde 1591 paa B. som sin Slægts sidste Mand. 1645 hørte Gaarden under Assens Provsti, men ejedes 1658 af den rige Hr. Jørgen Brahe og var knyttet til Brahesborg, indtil den 1830 (Skøde af 1833) for 12,000 Rd. solgtes til H.Dinesen.

Bastholm hørte tidligere til Kirken (efter Sagnet skænket den af en Konge, som frelstes fra at lide Skibbrud ved, at Barløse Kirke kom til Syne i det farlige øjeblik), til hvilken den gav Lys. Den er nu solgt af Kirkeejeren.


Sandager Sogn omgives af Gamtofte Sogn, Annekset Holevad, Barløse, Kjerte og Tanderup Sogne samt Lille Bælt, der her afsætter Emtekjær Nor. Kirken, mod S., ligger omtr. 3/4 Mil N. N. Ø. for Assens. De noget højtliggende og bakkede Jorder ere stærkt sandede. Paa Sydgrænsen løber Pugemølle Aa, der falder ud i Aborreminde. Gennem den østl. Del af Sognet gaar Landevejen fra Assens til Middelfart.

Fladeindholdet var 1896: 1917 Td. Ld., hvoraf 910 besaaede (deraf med Hvede 17, Rug 189, Byg 187, Havre 231, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh. 123, Grøntf. 20, Kartofler 27, Sukkerroer 91, andre Rodfr. 18), Afgræsning 242, Høslæt, Brak, Eng m. m. 453, Have 18, Skov 99, Moser 31, Kær og Fælleder 113, Hegn 27, Veje og Byggegr. 24 Td. Kreaturhold 1893: 160 Heste, 607 Stk. Hornkvæg (deraf 340 Køer), 353 Faar, 174 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 168 Td.; 7 Selvejergaarde med 44, 1 Arvefæstegd. med 7, 21 Fæstegd. med 110, 23 Huse med 6 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse (næsten alle i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 365 (1801: 318, 1840: 363, 1860: 380, 1880: 381), boede i 65 Gaarde og Huse; Erhverv: 30 levede af immat. Virksomhed, 248 af Jordbr., 3 af Fiskeri, 44 af Industri, 8 af Handel, 8 af andre Erhv., 15 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Sandager med Kirke, Præstegd. (brændt 1897) og Skole; Torup, ved Landevejen; Stubberup, ved Landevejen, med Kro; Næs. Filshuse. Hovedgaarden Orelund, under Grevsk. Wedellsborg (se S. 529), har 16 1/4 Td. Hrtk., 230 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 43 Skov, Resten Ager. Sandager S., een Sognekommune med Annekset, hører under Wedellsborg Birks Jurisdiktion (Kjellingberg), Assens Amtstue- (Assens) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 197. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Wedellsborg.

Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. af utilhuggen Kamp med tilhugne Kvadersten paa Hjørnerne. Flere rundbuede Vinduer og Norddøren ere bevarede. Skib og Kor ere overhvælvede. Taarnet, af Munkesten i Blokforbandt, har aftrappede Gavle med Blindinger i Ø. og V.; Spiret brændte 1894. Det hvælvede Underrum aabner sig ind til Skibet med en Spidsbue. Vaabenhuset, dels af Munkesten, dels af smaa Mursten, har fladt, pudset Loft. Altertavlen er et tarveligt Renæssancearbejde fra Beg. af 17. Aarh. med nyt Maleri (Christus velsigner Børnene). Prædikestolen er et Renæssancearbejde fra Beg. af 17. Aarh. (Himlen er nyere). Romansk Granitdøbefont med Mandehoveder. I Koret en nu hvidmalet udskaaren Fremstilling af Jomfru Marie, maaske Midtfiguren fra den ældre katolske Altertavle. Over Korbuen et lille sent-gotisk Krucifiks. I Skibet Ligsten over Præsten Jørgen Bang, † 1676, Hustru og Søn, og over Præsten Hans Boesen, † 1658, Hustru og tre Børn.

Orelund synes først i 16. Aarh. at være opstaaet som Hovedgaard og har aldrig været betydelig. 1535 tilhørte den Philip Heidersdorff, derefter hans Søn Erik, hvis Enke Else Krag 1632 solgte „Oregaard“ til Knud Skinkel. Hendes Datter Ide, g. m. Bartholomæus Kempter, anden Gang med Chrf. Philip Kurtzer, maa dog have været Medejer, thi 1667 solgte deres Børns Værge Henrik Mund O. (30 Td. Hrtk.) til Christen Jørgensen Skeel. Den var da meget forfalden, Hovedbygningen var af Bindingsværk, Brønden sammenfalden osv. Den nye Ejer solgte Gaarden til Jens Pedersen Phil („udi consideration for sin lange og tro Tjeneste“), der overdrog den til Laurids Lauridsen, som ejede den 1703, og hvis Enke Pauline Hvalsø ægtede Peder Hartvigsen til Hønneruplund, som 1755 solgte O. (ca. 20 Td. Hrtk.) for 5000 Rd. til Jacob v. Meurs; efter ham solgtes den 1764 ved Auktion for 6000 Rd. til Johan Chrf. Blunck, som 1775 afhændede den til Baron C. A. Rantzau for 6150 Rd.; 1835 kom den ind under Grevsk. Wedellsborg ved Køb (for 13,000 Rd.). — Hovedbygningen er en alm., grundmuret, teglhængt Bygning.

I Stubberup laa Stubberupgaard, der 1550 tilhørte Esge Henriksen og 1580 Johan Norby, der 1588 skrev sig af Tagemosegaard.


Holevad Sogn, det mindste i Herredet, Anneks til Sandager, omgives af dette, Barløse, Turup og Gamtofte Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger henved 3/4 Mil N. Ø. for Assens. De noget højtliggende og bakkede Jorder ere sandmuldede med Lerunderlag. Mygind Skov. Gennem Sognet løber Holevad Bæk, som falder ud i Pugemølle Aa, der danner Nordgrænsen. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Assens til Middelfart.

Fladeindholdet 1896: 1076 Td. Ld., hvoraf 586 besaaede (deraf med Hvede 41, Rug 87, Byg 112, Havre 117, Blandsæd til Modenh. 97, Grøntf. 10, Kartofler 15, Sukkerroer 77, andre Rodfr. 24, Frøavl 4), Afgræsn. 113, Høslæt, Brak, Eng m. m. 288, Have 14, Skov 39, Moser 7, Hegn 11, Veje og Byggegr. 14, Vandareal m. m. 3. Kreaturhold 1893: 89 Heste, 332 Stkr. Hornkv. (deraf 190 Køer), 192 Faar, 96 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 114 Td.; 7 Selvejergaarde med 51, 8 Arvefæstegd. med 53, 38 Huse med 10 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 302 (1801: 201, 1840: 290, 1860: 306, 1880: 292), boede i 58 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomh., 191 af Jordbr., 5 af Gartneri, 56 af Industri, 25 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.

I Sognet Holevad Kirke og Skole og Byerne: Karup; Smerup (Smejrup); Mygind. Mygindlund, Mygind Skovhuse og Bækager, Huse. Holevadgd., Østerbygd., Raahavegd., Puge, Vejrmølle.

Holevad S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Baag Hrd.’s Jurisdiktion (Assens), i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 3. Udskrivningskr.’ 181. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Brahesborg.

Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opførte af raa Kamp med tilhugne Kvadersten paa Hjørnerne; et enkelt rundbuet Vindue er bevaret; af Norddøren ses Spor. Korets Østgavl, af Munkesten, har Kamtakker og Blindinger. Taarnet, forneden af raa Kamp, foroven af Munkesten, har aftrappede Gavle med Blindinger i N. og S. Vaabenhuset er opført af Munkesten. Hele Kirken er overhvælvet, Altertavlen er et tarveligt Arbejde i Renæssancestil med et Maleri (Christus i Getsemane). Kalk fra 1706 med Gøyernes og Thotternes Vaabener. Prædikestol i Renæssancestil med Aarst. 1619. Romansk Granitdøbefont med Planteslyngninger. Paa Stolestaderne Aarst. 1607 og 1610. Over Korbuen et tarvelig udskaaret Krucifiks; Ligsten over Hans Hansen Fynbo, som i 33 Aar tjente ærlig, velbyrdig Rikard Bierg, som boede i Østerbygaard, og døde 1596, med Hustru. — I Kirkegaardsmuren ligger en i nyere Tid til Dels ombygget Kirkelade, delvis opf. af Munkesten.

Østerbygaard var 1674 en Hovedgaard (22 Td. Hrtk.), som Claus Daa mageskiftede til Fru Anne Gyldenstierne, Hr. Jørgen Brahes (se i øvrigt under Kirken).

I Sognet har ligget Byen Ragbølle, der 1774 kun bestod af 2 Gaarde.

Holevad, der maaske tidligere har haft Turup til Anneks, blev Anneks til Sandager 1571 ifl. Klemmebrevet af 1555.

Se om Mygindgd. Aarb. f. d. Kulturhist. 1894, S. 181.


Gamtofte Sogn omgives af Sandager, Holevad, Turup, Vedtofte, Søllested, Søby og Kjærum Sogne, Assens Købstadsjorder og Lille Bælt. Kirken, noget østl., ligger omtr. 3/4 Mil N. Ø. for Assens. De noget højtliggende og bakkede Jorder (Grønsbjærg, 255 F., 80 M., Kannehøj, 175 F., 55 M.) ere overvejende lermuldede. En Del Skov (Smedesk., Tokelund). Paa Nordvestgrænsen løber Pugemølle Aa. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Assens til Middelfart og Odense.

Fladeindholdet 1896: 5133 Td. Ld., hvoraf 2628 besaaede (deraf med Hvede 153, Rug 350, Byg 556, Havre 542, Bælgsæd 15, Blandsæd til Modenh. 470, Grøntf. 78, Kartofler 30, Sukkerroer 295, andre Rodfr. 135), Afgræsn. 570, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1206, Have 80, Skov 257, Moser 21, Kær og Fælleder 119, Hegn 76, Veje og Byggegr. 149, Vandareal m. m. 27 Td. Kreaturhold 1893: 427 Heste, 1816 Stk. Hornkv. (deraf 1143 Køer), 641 Faar, 801 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 562 Td.; 48 Selvejergaarde med 415, 23 Arvefæstegd. med 120, 140 Huse med 27 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1304 (1801: 782, 1840: 1173, 1860: 1294, 1880: 1298), boede i 239 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virksomh., 817 af Jordbr., 4 af Gartneri, 22 af Fiskeri, 242 af Industri, 131 af forsk. Daglejervirks., 41 af deres Midler, og 32 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Gamtofte (1397: Gameltoffte, 1467 og 1475: Toffte, 1482: Gamtofte, 1514: Gangtofte) med Kirke, Præstegd. og Skole (Jørgen Brahes Hospital, stiftet af J. Brahe til Hvedholm, Brahesborg m. m., † 1661, og Hustru, er solgt 1892, medens Renterne af den indvundne Kapital uddeles til trængende i Gamtofte, Barløse, Turup og Holevad Sogne); Vedstaarup (gml. Form Vistorpe) med Teglværk; Voldbro med Mølle; Eggerup med Andelsmejeri og Maskinfabrik; Hestholm; Grimstrup; Lundager; Aborre med Skole, Andelsmejeri (Alha), Teglværk, Mølle og Telefonstation. Tvingsbjærg, Gde. og Huse. Gaasemosedam, Huse, Øksnebjærg, Huse. Hovedgaarden Brahesborg: 103 Td. A. og E. Hrtk. og 7 1/8 Td. Skovsk., 1096 Td. Ld. (deraf 280 i Tommerup, 100 i Barløse S.), hvoraf 81 Eng og 425 Skov, Resten Ager; til Godset høre af Fæstegods 9 5/8, af Arvefæstegods 441 3/4 Td. Hrtk. samt Gamtofte og Holevad Konge- og Kirketiender og Turup og Barløse Kirketiender. Under Brahesborg høre endvidere Avlsgaardene Vilhelmsborg, 50 1/4 Td. Hrtk., 425 Td. Ld. (mindre Dele i Turup og Holevad S.), alt Ager, og Hestholm, omtr. 9 5/8 Td. Hrtk., 100 Td. Ld. Vedstaarupgaard: 21 1/8 Td. Hrtk., 183 1/2 Td. Ld., hvoraf 5 1/2 Eng, 8 Skov, Resten Ager.

Desuden Gaardene Lilletoft, Sjødgaard, Mathildelund, Tokelunds Gd. og Voldbrogd.

Gamtofte S., en egen Sognekommune, delt i to Sognefogeddistrikter, Gamtofte og Aborre, hører under Baag Hrd.’s Jurisdiktion (Assens), Assens Amtstue (Assens) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 187. (østre) og 188. Lægd. (vestre Distr.). Kirken tilhører Ejeren af Brahesborg.

Kirken (overhvidtet), tidligere indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel mod N. Den ældste Del, Skibet og den vestl. Del af Koret, er opf. af hugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel. I gammel Tid er Koret blevet udvidet mod Ø., idet østmuren med Apsis er bleven nedbrudt og det gamle Materiale anvendt til den nye, flade Østvæg, hvis Gavlspids er af Munkesten med Blindinger. De oprindl. Døre og to rundbuede Vinduer ere bevarede. Skib og Kor ere overhvælvede. Taarnet, opf. i den senere Middelalder, forneden af Granit, foroven af Munkesten, har blindingsprydede Gavle. Paa Sydsiden staar 1613, paa Vestsiden 1668. Nogle stenhugne Figurer findes paa de ydre Mure. Det overhvælvede Taarnrum aabner sig ind til Skibet med en Spidsbue. Vaabenhuset er opf. i to Gange af gammelt Materiale. Den østl. Del er ældst; den vestl. Del tjener dels til Begravelse for Familien Seidelin (Provst David Seidelin, † 1791, og Hustru Sophie Elisab. Brinch, † 1776), dels til Materialhus. Kapellet er opf. ca. 1770 af smaa Mursten; det har afvalmet Tag mod Nord. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil fra 1589—96, med et nu opmalet Maleri (Nadveren). Kalk og Disk, med Aarst. 1650 og Jørgen Brahes og Anne Gyldenstiernes Navnetræk og Vaabener, vare ifl. Indskr. oprindl. givne til Horne Kirke af Frands Bille og Edel Hardenberg. Prædikestol i Renæssancestil fra omtr. 1600 (paa Himlen 1597). Romansk Granitdøbefont. I Skibet et temmelig stort sent-gotisk Krucifiks fra 1482. Orgel fra 1845. Klokker fra 1395 og 1491. I Kapellet, der skilles fra Skibet ved et smukt Smedejærnsgitter fra 18. Aarh. med det Plessenske og det Rantzauske Vaaben, staa fire Kister af Sandsten og i Kælderen nedenunder tre af Træ, med Ligene af: Chr. Ludv. Rantzau, † 1756, Chr. Rantzau, † 1771, og anden Hustru Eleonora Hedevig Plessen, † 1770, Stiftamtmand Chr. Rantzau, † 1765, og Hustru Frederikke Louise Raben, † 1797, Sofie Hedevig Rantzau, † 1707 (?), og Enkegrevinde Birgitte Eleonore Rantzau, † 1838. I Koret fandtes tidligere et Epitafium over den første lutherske Præst i Gamtofte Jakob Maas, † 1558, hans Søn Andreas, Præst sammesteds, † 1585, og hans Svigersøn Paul Enevoldsen, ligeledes Præst her, † 1643. Paa Kirkedøren stod Aarst. 1527.
 

Oprindelsen til Brahesborg er sikkert den ældre Gaard Bisbo (1553: Byozpbo og Bespbo), som 1525 og 1535 ejedes af Landsdommer Verner Bertelsen Svale, † omtr. 1560, dernæst af Sønnen Christen Sv., † 1591, Joh. Maccabæus 1609, Karen og Hilleborg Bille 1641, der mageskiftede den for Skovgaarde til Hr. Jørgen Steensen Brahe til Hvedholm m. m., en af Tidens største Godsejere paa Øen, kaldet „den lille Konge paa Fyn“. Det var ham, der opførte Brahesborg (se nedfr.). Efter hans Død 1661 ejede hans Enke Anne Gyldenstierne, † 1677, Gaarden og derefter hendes Sønnedøtre Sophie og Anne, hvis Ægtefæller Knud Thott og Holger Rosenkrantz 1693—94 solgte den til førstnævntes Svigersøn, Gehejmer. Marcus Gøye, † 1698, hvis Datter Charlotte Amalie 1716 ægtede Grev Chr. Rantzau til Rosenvold, Statholder i Norge, † 1771. Den forblev nu i Familien Rantzaus Eje, indtil de uheldige Konjunkturer efter Krigen 1807—14 nødte den dav. Besidder til at fratræde Gaarden, hvorefter den overtoges af Statskassen. Aar 1828 købtes den for 228,000 Rd. af Højesteretsadvokat, Gehejmekonferensr. W. F. Treschow, † 1869, sammen med Proprietær C. E. Berg til Skjoldemose, og den første blev kort efter Eneejer af Gaarden, som han 1856 overdrog Adoptivsønnen, Kmhr. F. W. Rosenkilde Treschow, † 1869, hvis Søn, Kmhr. C. A. R. Treschow, er den nuv. Besidder. — Hovedbygningen, der ligger smukt ved Skov og Sø, omgiven af Grave, er if. Indskr. over Hoveddøren og Aarst. paa Muren opført 1638—56 af Jørgen Brahe og Anne Gyldenstierne, hvis Navne ogsaa staa paa Muren. Det er en enkelt Bygning i to Stokv. af Grundmur uden Taarne og andre Prydelser. Højere oppe paa Muren staa Aarst. 1756 og G. C. R. og E. H. P., ɔ: Chr. Rantzau og Eleonore Hedevig Plessen. Den af J. Brahe ligeledes opførte Lade faldt ifl. Indskriften paa Bygningen ned Julenat 1717 og genopførtes 1718 af Rantzau. I Havestuen staar Thorvaldsens Merkur, udf. i Marmor af Bissen. Fra Bygningen fører en 1850 opført Jærnhængebro over til den smukke, store Have. Foran Bygningen en Broncebuste af Gehejmekonferensr. W. F. Treschow.

Hestholm (siges i en Præsteindberetn. af 1623 at have Navn efter Hesthinde, Hr. Stig Hvides nære Frænde) tilhørte 1576 og 1589 Knud Daa.

Eggerup er vel det 1397 af Adelsmanden Laurids Jensen beboede Ekædorp.

Navnet Aborre skal minde om en gammel Borg, hvis Plads er bleven paavist ved Stranden (se Nord. Tidsskr. for Oldk. I S. 190 flg.).

En af Odense Stifts katolske Regnskabsprovster hed Provst i Tofte, ɔ: Gamtofte, fordi Kirken var henlagt til hans Underhold.

I Tokelund ved Gamtofte findes en Samling af 11 Gravhøje, af hvilke de 9 ere delvis undersøgte (paa Fr. VII’s Foranstaltning). Den ene, Tokehøj, er 160 F., 50 M.

Kjærum Sogn (se Anm. S. 389) omgives af Assens Købstadsjorder, Gamtofte, Søby, Flemløse og Sønderby Sogne samt Lille Bælt. Kirken, vestl. i Sognet, ligger omtr. 1/2 Mil Ø. S. Ø. for Assens. De noget højtliggende og bakkede Jorder (Toftebakke, 145 F., 45,5 M.) ere overvejende lermuldede. Til Sognet hører den omtr. 100 Td. Ld. store Thorø i Lille Bælt. Kjærum Aa, der kommer fra den omtr. 16 Td. Ld. store Nordby Sø, løber mod V. gennem Sognet og falder ved Assens i Lille Bælt. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Assens til Odense og Faaborg og Assens-Tommerup Banen.

Fladeindholdet 1896: 3115 Td. Ld., hvoraf 1872 besaaede (deraf med Hvede 14, Rug 260, Byg 380, Havre 352, Blandsæd til Modenh. 313, Grøntf. 74, Kartofler 25, Sukkerroer 418, andre Rodfrugter 27, Handelspl. 6), Afgræsning 276, Høslæt, Brak, Eng m. m. 621, Have 48, Skov 41, Moser 22, Kær og Fælleder 48, Hegn 18, Stenmarker 64, Veje og Byggegr. 84, Vandareal m. m. 20 Td. Kreaturhold 1893: 299 Heste, 1025 Stkr. Hornkvæg (deraf 696 Køer), 520 Faar, 492 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 319 Td.; 50 Selvejergaarde med 255, 7 Arvefæstegd. med 42, 1 Fæstegd. med 5, 198 Huse med 17 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1288 (1801: 754, 1840: 1001, 1860: 1278, 1880: 1151), boede i 253 Gaarde og Huse; Erhverv: 59 levede af immat. Virksomhed, 601 af Jordbr., 112 af Fiskeri, 251 af Industri, 9 af Handel, 74 af Skibsfart, 123 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv. Søfart og Fiskeri fra Thorøhuse er ret betydelig.

I Sognet Byerne: Kjærum (gml. Form Kierdrup, Kerndorp, Kierndroppe), N. for Faaborgvejen, med Kirke og Præstegd.; Mejlby (Medelby, Meelby), ved Odensevejen, med Fællesmejeri; Nordby med Mølle; Ebberup {1440: Æbbedorp) med Skole, Jærnbane- og Telegrafstation; Saltofte med Skole og Telefonstation. Thorøhuse, Fiskerleje og Toldassistentsted (Thorø Red mellem Thorø og Assens benyttes af Fiskerlejet som Havn), Forsamlingshus (opf. 1896) og Telefonstation. Ebberup Banker, Gde. og Huse. Kjærum Banker og Kjærum Mose, Huse. Kjærumgaard: 14 1/2 Td. Hrtk., 145 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 3 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 3 Fiskeparke og 2 Fæste- og Lejehuse. Desuden Gaardene Lerbjærg, Flædekjær, Salskov, og Follestedgd. (den sidste tidligere i Assens Købstads Landdistr.) m. m.

Kjærum S., en egen Sognekommune, hører under Baag Hrd.’s Jurisdiktion (Assens), Assens Amtstue- (Assens) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr. 189. Lægd. Kirken tilhører 4 Bønder.

Kirken (fordum indviet til St. Laurentius), meget højt beliggende, bestaar af Skib, Kor, Taarn mod V. med Trappehus mod S. og Vaabenhus mod N. Kirkens ældste Partier, Skibet og Korets vestl. Del, ere opførte af Fraadsten i den romanske Tid. Paa Koret er paa hver Side tre høje, oprindelige, rundbuede Blindinger med Pilastre. Koret er senere udvidet mod Ø. af Munkesten i Munkeforbandt. Paa Skibets Sydside er den oprindl., rundbuede Dør bevaret. Levninger af den gamle Norddør ses i Vaabenhuset. Taarnet er opf. af Munkesten i Munkeforbandt med Gavle i V. og Ø. Det overhvælvede Underrum er forbundet med Skibet ved en Spidsbue. Skib og Kor ere overhvælvede. Vaabenhuset, med fladbuet, pudset Loft og kamtakket Gavl, er nyt. Kirken er i 1891—94 undergaaet en gennemgribende Restauration (Arkitekt N. P. Jensen, Odense), hvorved blandt andet de oprindelige Vinduer ere fremdragne, nye Kamme opsatte, Blytaget erstattet med Tag af Tegl, Taarnet delvis skalmuret, nye Gesimser opsatte osv. Altertavlen er fra omtr. 1600, i Renæssancestil, med to Malerier (Nadveren og Jesu Daab) af P. Møller 1893. Gotisk Alterkalk. Udskaaren Prædikestol i Renæssancestil fra Begyndelsen af 17. Aarhundrede. Romansk Granitdøbefont med Løvværksslyngninger og Dyrefigurer. I Skibet et stort, sent-gotisk Krucifiks. Over Alteret et Orgel fra 1843. Over Indgangen fra Vaabenhuset en romansk Løve af Kridtsten med et Dyrehoved (Vædder) i Forpoterne. I Koret en aflang Egetræs Ramme, der tidligere har ligget lige neden for Koret, med en Indskr. fra 1573 over ærlig Mand Chrf. Nielsen. Udvendig i Korets Sydmur er indmuret en romansk Ligsten med Korsstav. Ved Kirkens Nordmur ligger en anden romansk Ligsten med et ligearmet Kors m. m. Der er fundet kalkmalede Dekorationer (se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 64), bl. a. et Skjold og Navnet Chrf. Nielsen, fra 16. Aarh. (Om Kirken se J. Helms, Tufstenskirker, S. 108, med flere Afbildninger).

Byen Nordby har vistnok givet Navn til den bekendte Adelsslægt Norby. Den ejede i alt Fald Gods her.

Ved Kjærumgaard er der under flad Mark afdækket en Grav fra den romerske Jærnalder, med et rigt Indhold: Kande, Kasserolle, Drikkehornsbeslag, Spejl og Lerkar.

Sognet var vistnok allerede før Reformationen Anneks til Assens; efter Reformationen var det en kort Tid et eget Pastorat, men blev atter 1549 Anneks til Assens; fra 1886 er det igen blevet et eget Pastorat.


Søby Sogn omgives af Gamtofte Sogn (der adskiller det fra Annekset Turup), Kjærum, Flemløse og Søllested Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 1 Mil Ø. for Assens. De højtliggende og stærkt bakkede Jorder (Skovsbjærg med trig. Station, 308 F., 97 M.; Store Øksnebjærg, 270 F., 84 M., Lundshøj, m. fl.) ere overvejende muldsandede, mod S. grusede og muldblandede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Assens til Odense. Fladeindholdet 1896: 1679 Td, Ld., hvoraf 906 besaaede (deraf med Hvede 33, Rug 176, Byg 193, Havre 204, Blands. til Modenh. 186, Grøntf. 21, Kartofler 16, Sukkerroer 46, andre Rodfr. 20, andre Handelspl. 7), Afgræsn. 255, Høslæt, Brak, Eng m. m. 390, Have 21, Moser 39, Kær og Fælleder 8, Hegn 9, Veje og Byggegr. 51. Kreaturhold 1893: 153 Heste, 461 Stkr. Hornkv. (deraf 308 Køer), 312 Faar, 240 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 166 Td.; 2 Selvejergaarde med 36, 20 Arvefæstegd. med 81, 6 Fæstegd. med 37, 43 Huse med 12 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse (1/4 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 367 (1801: 298, 1840: 378, 1860: 386, 1880: 401), boede i 78 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat. Virksomh., 227 af Jordbr., 62 af Industri, 10 af Handel, 50 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kirkesøby med Kirke, Præstegd., Skole og Hospital (opr. 1735 af Barbara Kirstine Steensen, Enke efter Mogens Holck til Skovgaarde, med et Hus ved Kirken for 4 fattige): Søsøby. Mellem de to Byer et Forsamlingshus (opf. 1887). Tylle, Gaarde og Kro, ved Landevejen. Gaasemose, Huse. Hovedgaarden Skovgaarde, under det grevelige Rantzauske Forlods (se under Rosenvold, Vejle Amt): 29 7/8 Td. A. og E. Hrtk., 306 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, Resten Ager; til Gaarden høre af Fæstegods omtr. 34, af Arvefæstegods 196 1/2 Td. Hrtk. (i Søby, Søllested, Flemløse, Kjærum og Dreslette S.) samt Søby- og Søllested Kirke- og Søbys Kongetiende.

Søby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Baag Hrd.’s Jurisdiktion (Assens), Assens Amtstue- og Lægedistr. (Assens), 6. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 186. Lægd. Kirken tilhører det grevelige Rantzauske Forlods.

Kirken (cementpudset) bestaar af Skib, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skibets tre vestlige Hvælvingsfag, er opf. i den tidligere Middelalder af utilhuggen Kamp. Senere er Skibet blevet udvidet mod Ø., idet det oprindelige Kor er blevet nedrevet og har faaet en flad Gavl med Blindinger. Gulvet er ved Alteret hævet 2 Trin. Taarnet, opf. i den gotiske Tid, forneden af utilhuggen Kamp, foroven af Munkesten, har Gavle med Blindinger i N. og S. Det hvælvede Underrum aabner sig til Skibet med en Spidsbue. Vaabenhuset er opf. af gammelt Granitmateriale og har fladt Loft. Kirken er i 1879 undergaaet en uheldig Restauration. Altertavlen er et Renæssancearbejde fra Beg. af 17. Aarh.; i Midten et nyere Maleri (Christus i Krybben). Kalken, skænket 1709 af Mogens Holck og Barbara Kirstine Steensen, bærer disses Vaabener. Prædikestol fra samme Tid som Altertavlen; Himlen er nyere. Romansk Granitdøbefont, nylig ophugget, med Menneskehoveder og Planteslyngninger. Døbefadet er skænket 1675 af Erik Steensen og Fru Kirsten Rothkirck. I Skibet et stort, sent-gotisk Krucifiks. Præste- og Degnestol samt Stolestader fra Beg. af 17. Aarh. Paa et Brudstykke af et Endestykke til et Stolestade findes Aarst. 1497. I Skibet Ligsten over Præsten Severin Hansen Hintzholm, † 1641, og hans to Hustruer (alle Aarst, uudfyldte).

Skovgaarde er en gammel Hovedgaard, der 1466 tilhørte Verner Pedersen, 1486 Otte Skinkel, 1519—20 Laurids Pedersen, Sønnen Oluf Norby 1570, dennes Søn Henrik N., † 1594, hans Søster Magdalene, † 1601, hendes Brodersøn Oluf N. 1630, der vistnok solgte Gaarden til Hr. Jørgen Brahe, som mageskiftede den til Jomfruerne Karen og Hilleborg Bille for Bisbo. De maatte 1660 afhænde S. til deres Søstersøn Jørgen Hartvigsen, men betingede sig Husly paa Gaarden, hvor de døde i stor Armod. Jørgen Hartvigsens Enke Kirsten Rothkirck købte 1670 S. af sin afdøde Husbonds Søskende og ægtede Amtmand Erik Steensen † 1701; hun døde 1706. S. kom derefter til Datteren Barbara Kirstine Steensen, g. m. Oberst Mogens Holck († 1712). Ved hendes Død 1755 blev S. solgt for 27,240 Rd. til Gehejmer. Grev C. Rantzau til Brahesborg, i hvis Familie den senere er forbleven. Ifl. Grev Erhard Rantzaus Disposition af 4/9 1828 er den forenet med det grevelige Rantzauske Forlods. — Hovedbygningen, en hvidkalket Bindingsværksbygn. med en 1863 tilbygget Frontespice, er opf. i 18. Aarh.

Ved Øksnebjærg stod 11/6 1535 det bekendte Slag i Grevens Fejde, hvor Chr. IIl’s Feltherre Joh. Rantzau overvandt Lübeckernes Hær under Grev Joh. af Hoya, som faldt i Slaget.


Turup Sogn, Anneks til Søby Sogn, omgives af Gamtofte (der adskiller det fra Hovedsognet), Vedtofte, Barløse og Holevad Sogne. Kirken, noget sydl., ligger omtr. 3/4 Mil N. Ø. for Assens. De højtliggende og bakkede Jorder ere dels sandede og sandmuldede, dels lerede. Paa Nordgrænsen løber Pugemølle Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Assens til Odense.

Fladeindholdet 1896: 1897 Td. Ld., hvoraf 1067 besaaede (deraf med Hvede 34, Rug 160, Byg 235, Havre 205, Boghvede 4, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 193, Grøntf. 40, Kartofler 20, Sukkerroer 132, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 231, Høslæt, Brak, Eng m. m. 437, Have 32, Skov 50, Moser 8, Kær 3, Hegn 16, Veje og Byggegr. 53 Td. Kreaturhold 1893: 186 Heste, 647 Stkr. Hornkv. (deraf 432 Køer), 422 Faar og 242 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 194 Td.; 20 Selvejergaarde med 84, 17 Arvefæstegd. med 86, 101 Huse med 24 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 688 (1801: 379, 1840: 607, 1860: 636, 1880: 705), boede i 143 Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomh., 358 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 172 af Industri, 24 af Handel, 90 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Turup, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Fattiggaard, (opr. 1865, Plads for 16 Lemmer), Forsamlingshus (opf. 1894), Andelsmejeri, Mølle og Telefonstation; Blangstrup; en Del af Hesle (Resten i Vedtofte S.). Hunkebjærg Huse, Trashuse, Hvidsø Huse og noget af Mygindlund (se Holevad S.). Blangstrupgaard: 12 1/2 Td. Hrtk., 116 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 8 Skov, Resten Ager (22 i Bariøse S.). Lundegaard.

Turup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 182. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Brahesborg.

Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skibets to vestligste Hvælvingsfag, er opf. i romansk Tid af raa Kamp med Kvaderstenshjørner. Levninger af de oprindl. Døre ses. Senere er Skibet blevet forlænget mod V., ved hvilken Lejlighed det oprindl. Kor med Apsis er blevet nedbrudt og det herved fremkomne Materiale anvendt til Skibets nye Del. I Soklen ses de krumhugne Kvadre fra Apsis. Østgavlens Spids, med Blindinger, er af Munkesten. Skibet er overhvælvet. Taarnet, fra den senere Middealder, af Munkesten, har Gavle med Blindinger i N. og S. og rundbuet Aabning ind til Skibet. Paa Taarnets Nordside et Trappehus, af Munkesten. Vaabenhuset, af Munkesten og gammelt Granitmateriale, har fladt Bjælkeloft. Tarvelig Altertavle i Renæssancestil fra Beg. af 17. Aarh.; i Midten et moderne Kors. Prædikestol i Renæssancestil fra Beg. af 17. Aarh.; paa Himlen Aarst. 1598. Døbefont af Træ med Aarst. 1592. Den oprindl., romanske Granitdøbefont er nu indmuret i Kirkegaardsmuren med Skaalen vendende ud mod Vejen. I Skibet et stort, tarveligt udskaaret, sent-gotisk Krucifiks. I Kirkens Vestende et lille, meget tarveligt Pulpitur.

Hesletgaard“ i Turup Sogn tilhørte 1516 Jørgen Marsvin, som havde pantsat den til Fru Mette Clausdatter, som s. A. oplod sin Panteret til Laurids Skinkel.

Turup S., der maaske tidligere har været annekteret til Holevad, blev 1555 Anneks til Søby Sogn.


Skydebjærg Sogn omgives af Annekset Orte, Ørsted og Kjerte Sogne samt Vends (Rørup S.) og Odense Hrd. (Vissenbjærg S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil N. Ø. for Assens og 3 Mil V. S. V. for Odense. De højtliggende og meget bakkede Jorder (Ormehøj, 307 F., 96 M.) ere dels lermuldede, dels muldgrusede, grusede og sandede. I den nordl. Del løber Brende Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Assens til Bogense og den fynske Hovedbane.

Fladeindhold 1896: 2252 Td. Ld., hvoraf 1171 besaaede (deraf med Hvede 34, Rug 158, Byg 232, Havre 207, Blandsæd til Modenh. 294, Grøntf. 57, Kartofler 30, Sukkerr. 61, Frøavl 4, andre Rodfr. 94), Afgræsn. 368, Høslæt, Brak, Eng m. m. 367, Have 43, Skov 110, Moser 51, Kær og Fælleder 58, Hegn 16, Veje og Byggegr. 67 Td. Kreaturhold 1893: 163 Heste, 597 Stk. Hornkv. (deraf 397 Køer), 256 Faar og 267 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 181 Td.; 32 Selvejergaarde med 146, 154 Huse med 34 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1186 (1801: 436, 1840: 666, 1860: 695, 1880: 1068), boede i 220 Gaarde og Huse; Erhverv: 138 levede af immat. Virksomh., 377 af Jordbr., 4 af Gartneri, 364 af Industri, 135 af Handel, 133 af forsk. Daglejervirks. og 35 af deres Midler.

I Sognet Byerne: Skydebjærg, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Kro og Andelsmejeri; Aarup, stærkt opvoksende By, med Skole, Folkehøjskole (opr. 1886, skal nedlægges), Realskole, teknisk Skole (opr. i 1880’erne), Industriforeningsbygning, Apotek (flyttet 1872 hertil fra Gribsvad, se S. 519), Lægebolig, Missionshus (opf. 1898), Kirkegaard med Ligkapel (opf. 1896), Sparekasse (opr. 10/4 1894; 31/3 1897 var Sparernes saml. Tilgodehav. 138,246 Kr., Rentefoden 3 1/2 pCt., Reservefonden 950 Kr., Antal af Konti 332), to Møller (den ene tillige Dampmølle), Købmandsforretninger, Maltgøreri, Kalkværk, Maskin- og Vognfabrik m. m., Markedsplads (Markeder i Feb., April og Okt. med Heste, Kvæg og Faar), Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postkontor. Lungene, Gde. og Huse. Gavnbygaard: 13 3/8 Td. Hrtk., 133 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 8 Skov, Resten Ager. Taarupgd., under Stamhuset Erholm og Søndergaarde, har 22 3/8 Td. Hrtk., 309 1/2 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 2 1/2 Skov, Resten Ager.

Skydebjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Baag Hrd.’s Jurisdiktion (Assens), Assens Amtstue- (Assens) og Lægedistr., 6. Landstingskr. og Amtets 8. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 178. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Erholm og Søndergaarde.

Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, noget af Skibets n. og s. Mur samt Taarnet, er opført af raa og tilhuggen Kamp, Taarnet tillige af Munkesten. Resten af Kirken er bleven fuldstændig ombygget i 1850’erne af smaa Mursten paa Granitsokkel. Taarnet har Gavle med Kamtakker og Blindinger; det hvælvede Underrum aabner sig ind til Skibet med en Rundbue. Ved Taarnets Sydside ligger et Trappehus af Munkesten. Vaabenhuset, af smaa Mursten paa Granitsokkel, har ligesom Skibet fladt, pudset Loft. Tarvelig Altertavle i Renæssancestil fra Beg. af 17. Aarh. med et nyt Maleri (Hyrderne paa Marken). Prædikestolen er et Renæssancearbejde fra Beg. af 17. Aarh. Romansk Granitdøbefont. I Skibet Epitafium over Præsten Jens Poulsen Bang, † 1690, og Hustru, opsat af dem selv i 1680, med Portrætter. Paa Vaabenhusloftet en Kaarde og en Spore, der ifl. D. Atl. skal have tilhørt en Lieutn. Cabuse.

En Væbner Iver Findsen af Skydebjærg nævnes 1393 og 1396.

Agronomen Knud Frantzen aabnede 1868 en Landbrugsskole i Aarup (egentlig den 1865 grundlagte Højskole i Kavslunde, der flyttedes hertil), som dog atter gik ind 1869.

Sagnet har, vel paa Grund af Sognets Navn, gjort denne Egn til Skuepladsen for Palnatokes Bedrift: at skyde Æblet af Sønnens Hoved. Et Sted ved Skydebjærg By hedder Tokkenskov.


Orte Sogn, Anneks til Skydebjærg, omgives af dette og Ørsted Sogn samt Odense Hrd. (Tommerup og Vissenbjærg S.). Kirken, noget vestl., ligger omtr. 2 Mil N. Ø. for Assens og 2 1/2 Mil V. S. V. for Odense. De højtliggende og meget bakkede Jorder (Frøbjærg Bavnehøj, Fyns højeste Punkt, 417 F., 131 M.; østligere ligger det smukt afrundede Brendholt Bjærg, 367 F., 117 M.) ere dels lermuldede, dels muldgrusede, grusede og sandede. En Del Skov (Brendholt, Rydsmose, Frølunds Have). Paa Nordvestgrænsen løber en Biaa til Brende Aa. I den nordvestl. Del gaar Landevejen fra Assens til Middelfart-Odense Landevej.

Fladeindhold 1896: 3816 Td. Ld., hvoraf 1831 besaaede (deraf med Hvede 35, Rug 381, Byg 385, Havre 422, Blandsæd til Modenhed 371, Grøntfoder 56, Sukkerroer 66, Kartofler 52, andre Rodfrugter 57, Handelspl. 4), Afgræsn. 543, Høslæt, Brak, Eng m. m. 860, Have 58, Skov 244, Moser 95, Kær og Fælleder 65, Hegn 37, Heder 5, Veje og Byggegr. 71, Vandareal 6. Kreaturhold 1893: 309 Heste, 1276 Stkr. Hornkv. (deraf 823 Køer), 651 Faar, 517 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 278 Td.; 57 Selvejergaarde med 222, 237 Huse med 55 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1371 (1801: 497, 1840: 1131, 1860: 1383, 1880: 1504), boede i 299 Gaarde og Huse; Erhverv: 38 levede af immat. Virksomh., 927 af Jordbrug, 257 af Industri, 32 af Handel, 60 af forsk. Daglejervirks., 37 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Orte (1348: Ortæ) med Kirke og Skole; Frøbjærg med Skole, Forsamlingshus og Mølle. Hestbjærg, Gd. og Huse, med Skole. Ladegaard Mark, Frøbjærg-Vænge, Skovhuse, m. m. Fattiggaarden Damgaarden (indrettet 1868, Plads for 40 Lemmer). Pejrupgaard: 14 1/2 Td. Hrtk., 200 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 15 Skov, Resten Ager. Gaardene Frøbjærglund, Ladegaarde, Topgd., Pejruplund, Ulvskovgd., Brenholt.

Orte S., een Sognekommune med Hovedsognet, men delt i et nordre og et søndre Sognefogeddistr., hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 177. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Erholm og Søndergaarde.

Kirken (overhvidtet), tidligere indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Taarn mod V. Den ældste Del er Taarnet, opført af Munkesten paa Granitsokkel. Ved dets Sydside ligger et Trappehus, af Munkesten og smaa Mursten. Skibet er opført i 1848—51 af smaa Mursten paa Granitsokkel. Middelalderlig Altertavle; i Midtfeltet ses foroven St. Anna og Jomfru Maria med Christusbarnet mellem sig, forneden Christus paa Korset og Maria med Apostlene. Prædikestol i Renæssancestil fra 1625. Romansk Granitdøbefont. Stolestadernes Endestykker ere dels fra gotisk Tid, dels fra Renæssancetiden; paa et af dem Aarst. 1641. I Taarnets Østvæg et Krucifiks og en Figur af en Bisp fra gotisk Tid.

I Orte laa fordum Hovedgaarden Frøbjærg, der nævnes 1383; nogle Aar senere skrev Hr. Berneke Skinkel sig til F. En følgende Ejer var Hr. Lage Brok og derefter dennes Datter Margrethe, g. m. Hr. Niels Clausen (Sparre) til Ellinge i Skaane. Efter at denne havde sluttet sig til de svenske, blev F. beslaglagt af Kongen, som 1506 overdrog den til Hr. Henrik Knudsen Gyldenstjerne. Aar 1540 blev det beslaglagte Gods imidlertid tilbagegivet til Fru Margrethes svenske Arvinger af Slægterne Bielke og Baner, hvilke besad det lige til 1664 og lod det betydelige Gods forvalte af Fogeder; 1664 købte den danske Rigsadmiral Henrik Bielke Godset, som siden blev splittet.

D. Atl. VI, S. 653, nævner, at der i en stor Mose findes Ruiner af et Slot; paa et Sted af Ladegaard Mark, „Aalsmose“ er der endnu i 19. Aarh. fundet Bygningsrester; her har vist ligget en Herregaard, „Ladegaard“.

Ved 1570 skrev Adelsmanden Hans Daa sig i Orte.


Ørsted Sogn omgives af Orte, Skydebjærg, Kjerte, Barløse, Vedtofte, Søllested og Kjøng Sogne samt Odense Hrd. (Verninge og Tommerup S.). Kirken, noget vestl., ligger omtr. 1 3/4 Mil N. Ø. for Assens og 2 1/4 Mil S. V. for Odense. De højtliggende og bakkede Jorder (Brentebjærg, 352 F., 111 M.) ere dels lerede og lermuldede, dels grusblandede. Omtr. 1/6 af Arealet er dækket af Skov (Basselund [ved at forsvinde], Hestehave, Grønnefald, Grøften, Skanneshave). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Assens til Odense og fra Faaborg til Bogense.

Fladeindholdet 1896: 3414 Td. Ld., hvoraf 1357 besaaede (deraf med Hvede 83, Rug 191, Byg 283, Havre 275, Blandsæd til Modenh. 276, Grøntf. 35, Kartofler 21, Sukkerroer 173, andre Rodfr. 19), Afgræsning 409, Høslæt, Brak, Eng m. m. 685, Have 45, Skov 674, Moser 72, Kær og Fælleder 39, Hegn 33, udyrket 31, Veje og Byggegr. 61, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1893: 247 Heste, 810 Stkr. Hornkv. (deraf 515 Køer), 439 Faar, 346 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 254 Td.; 2 Selvejergaarde med 38, 22 Arvefæstegd. med 111, 17 Fæstegd. med 79, 82 Huse med 25 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 671 (1801: 476, 1840: 516, 1860: 521, 1880: 612), boede i 123 Gaarde og Huse; Erhverv: 49 levede af immat. Virksomhed, 392 af Jordbr., 133 af Industri, 8 af Handel, 68 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ørsted med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus, Hospital (en 1871 af Kmhr. Grev C. F. Rantzau opført Afdeling af Vedtofte Hospital — s. d. — for 4 Lemmer), Saftstationen „Uglebjærg“, Mølle og Andelsmejeri; Højbjærg; Nyrup. Grimsbjærg, Gd. og Huse, med Skole, Sædholm og Nydam, Huse. Hovedgaarden Frederikslund har 42 3/4 Td. A. og E. Hrtk. og 4 1/2 Td. Skovsk., 260 Td. Ld. Ager, 40 Td. Ld. Eng og 1177 Td Ld. Skov; til Godset høre af Fæstegods 120 1/2 Td. Hrtk. (21 Gd. og 18 Huse) og af Arvefæstegods 239 1/2 Td. Hrtk. (38 Gd. og 104 Huse), beliggende i Ørsted, Flemløse, Søllested, Haarby, Kjærum, Sønderby og Verninge Sogne. Gaardene Truntegd., Gaagerup (Arvefæstegd. under Frederikslund, 12 Td. Hrtk., 124 Td. Ld.), Toftegd., Østerskovgd. og Hyllestedgd.

Ørsted S., en egen Sognekommune, hører under Baag Hrd.’s Jurisdiktion (Assens), Assens Amtstue- (Assens) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 8. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 179. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Frederikslund.

Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skibet og Koret, er opført i romansk Tid af raa og tilhuggen Kamp. To af de oprindl. Døre ere bevarede. Koret er vistnok senere udvidet mod Ø.; Gavlspidsen er opmuret af smaa Mursten. Skibet har mod N. en lille Udbygning med Opgang til Herskabsstolen. Skib og Kor ere overhvælvede. Taarnet, af Munkesten, er forneden indrettet til Kapel med fladt, pudset Loft. Vaabenhuset er af gammelt Granitmateriale. Kirken blev restaureret 1869. Altertavlen er et smukt Renæssancearbejde fra Beg. af 17. Aarh. med et nyere Maleri af Th. Wegener (Jesus prædiker paa Bjærget) og Akeleyernes og Sparrernes Vaabener. Prædikestol i Renæssancestil fra 1598. Romansk Granitdøbefont med Menneskehoveder. I Koret et stort, sent-gotisk Krucifiks. Smuk Præste- og Degnestol; paa den sidste Aarst. 1556. I Skibet et Epitafium over Landsdommer Gabriel Knudsen (Akeleye) til Krengerup, † 1608, og Hustru, opsat 1617 af hans Søn Torbern. I Gulvet Ligsten over Præsten Hans Stage, † 1616, og over Præsten Hans Jørgensen Sølling, † 1679. I Taarnet Gravkapel for den Rantzauske Familie; her staa 8 Kister med Ligene af Medlemmer af denne Familie, deriblandt General, Grev Fr. S. Rantzau, † 1822, og Hustru, deres Søn Kmhr., Oberst Grev C. F. R., † 1851, og dennes Brodersøn Kmhr. Grev C. F. R., † 1897, og Hustru. I Vaabenhusets Sydmur en Runesten, paa hvilken er udhugget St. Jørgens Kamp med Dragen. Ved Siden af Orgelet findes to Nicher, hvori to udskaarne Helgenfigurer.
 
Frederikslund hed tidligere Krengerup og skal være oprettet til en Hovedgaard af Landsdommer Gabriel Knudsen Akeleye, som ejede den 1589 og efterlod den til sine Sønner Sigvard († 1659) og Torbern. Sidstnævntes Enke boede indtil sin Død 1665 paa K., som dog 1658 tilhørte Jakob Lindenov og siden Claus Daa, † 1678. Aaret efter solgte hans Hustru Sophie Amalie Lindenov K. (36 Td. Hrtk.) og Brahesholm til Assessor Hans Knudsen, som 1686 solgte begge Godser til Gehejmer. Morten Skinkel til Søholm, † 1691. Hans Enke Anna Charisius ejede Godserne til sin Død 1705, da K. blev delt mellem hendes to Broderdøtre Anna Barbara Sophie C., g. m. Oberst Kaphengst, og Marie Dorthea Charlotte C., g. m. Kaptajn Vilh. Chr. Stockfleth, hvis Søn Etatsr., Stiftamtmand Chr. S., † 1750, atter samlede K. og tillige ejede Søholm og Brahesholm. Hans eneste Datter ægtede Chr. VII’s bekendte Yndling Fr. Vilh. Conr. Greve Holck, der 1770 solgte K. til Gehejmekonferensr., Greve Chr. Rantzau, hvis Søn Grev Fr. Siegfred R., † 1822, ombyggede K. og gav den det nuv. Navn. Senere gik de tre Godser over til Sønnen, Kmhr., Oberst, Grev C. F. Rantzau, † 1851, og fra ham til hans ældste Broders yngste Søn Kmhr., Grev C. F. R., † 1897, hvis Søn, Kmhr., Grev C. F. Rantzau, er den nuv. Besidder. — Hovedbygningen er opf. 1772 i Palaisstil af Grundmur i 3 Stokv.

Aar 1397 nævnes Unker Jensen af Ørsted og ved 1420 Peder Nielsen i Ø.

Skoven Skanneshave i den sydøstl. Del af Sognet minder endnu om den Herregaard Skanørshave, der skal have ligget der (se D. Atl. VI S. 656).

Litteraturhistorikeren Rasm. Nyerup er født 12/3 1759 i Landsbyen Nyrup.


Søllested Sogn omgives af Annekset Vedtofte, Ørsted, Kjøng, Flemløse, Søby og Gamtofte Sogne. Kirken, noget vestl., ligger omtr. 1 1/4 Mil N. Ø. for Assens. De højtliggende og bakkede Jorder (Møllebjærg, 297 F., 93 M.) ere overvejende lerede og lermuldede. En Del Skov (Rullesk., Bukkerup Kohave, Fjællebro Holt). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Faaborg til Bogense.

Fladeindholdet 1896: 2059 Td. Ld., hvoraf 742 besaaede (deraf med Hvede 24, Rug 123, Byg 165, Havre 155, Blands. til Modenh. 160, Grøntf. 23, Kartofler 10, Sukkerroer 56, andre Rodfr. 23), Afgræsning 231, Høslæt, Brak, Eng m. m. 312, Have 31, Skov 465, Moser 165, Hegn 36, uopdyrket 19, Veje og Byggegr. 54 Tdr. Kreaturhold 1893: 139 Heste, 486 Stkr. Hornkv. (deraf 300 Køer), 251 Faar, 257 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 145 Td.; 21 Selvejergd. med 112, 1 Arvefæstegd. med 10, 2 Fæstegd. med 11, og 61 Huse med 10 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 473 (1801: 270, 1840: 352, 1860: 435, 1880: 516), boede i 93 Gaarde og Huse; Erhverv: 33 levede af immat. Virksomh., 278 af Jordbrug, 112 af Industri, 8 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Søllested (i Vald. Jordeb. Syaluærstath) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1888), Andelsmejeri og Mølle; Bukkerup med Telefonstation. Egemosedam, Huse. Stengelris, Gde. og Huse. Forpagtergaarden Faldengaard og Skovridergaarden Rønnemosegd., begge under Frederikslund (se S. 546), tils. 14 Td. Hrtk. Gaardene Søllestedgd., Vedstaarupgd. (Vistaarup, Vistorpe), Nybo, Bukkeruplund m. fl.

Søllested S., een Sognekommune med Annekset, hører under Baag Hrd.’s Jurisdiktion (Assens), Assens Amtstue- (Assens) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 8. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 183. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Rosenvold.

Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført af raa og tilhuggen Kamp. Et oprindeligt, rundbuet Vindue er bevaret; paa Korets Sydside ses Spor af en Dør. Allerede tidlig er Korets Østgavl blevet nedreven, Koret forlænget og afsluttet med en Gavl af Munkesten. Skibets Vestgavl er ligeledes af Munkesten; begge Gavle have Blindinger. Skib og Kor ere overhvælvede. Taarnet, med takkede Gavle med Blindinger, er af Munkesten fra den senere Middelalder; det overhvælvede Underrum er ved en Spidsbue forbundet med Skibet. Vaabenhuset, af raa Granit og Munkesten, har fladt Loft. Ny Altertavle med Maleri (Christus i Getsemane). Kalk, skænket 1676 af Præsten Christen Lauritzen Fuglevig og Hustru. Smuk Prædikestol i tidlig Renæssancestil (omtr. Midten af 16. Aarh.); Himlen er nyere. Romansk Granitdøbefont med Planteslyngninger og Mandehoveder. I Skibet et stort, sent-gotisk Krucifiks. Degnestol fra 17. Aarh. Paa et af Stolestadernes Endestykker Aarst. 1613. I Taarnet en Mindetavle over Præsten Joh. Faber, † 1724, og Hustru. Mellem Skib og Vaabenhus en Egetræs Dør med Jærnbeslag, fra 1641.

Søllested, „Syelverstete“, nævnes alt 1175, da Vald. I her holdt en Forsamling om Sommeren, hvor han udstedte et Brev, ifl. hvilket han overlod St. Knuds Kloster i Odense Landsbyen Hetby for andre Ejendomme, og 1231 er S. ansat i Jordebogen for 30 Mark Guld, hvoraf man maaske kan slutte, at det dengang har været et betydeligt Sted, hvor Kongen havde vigtige Ejendomme.

Egemosedam er maaske Resterne af den gamle Hovedgaard Egsmose, af hvis Ejere kendes Markvard af Egsmose 1372, Karine Ilmychsdatter, Enke efter Jens Nielsen af E. 1411, Henrik Pedersen af E. 1421-33, Mattis Fredbjørnsen i E. 1446—47 og Hans Madsen (Bielke) 1466—77.

Vedstaarupgaard er vistnok det Vesthorp, hvor Jarl (comes) Elev 1140 boede (Scr. r. D. VII S. 219) eller, som Saxo kalder ham, „Eliuus a vico Wisingo.“

En tidligere Gaard Lysholt er nu nedbrudt og Jorderne lagte under Søholm.

Fra en Høj ved Søllested hidrører et sjældent Gravfund fra Vikingetiden, med Seletøj til to Køreheste (to Mankestole med prægtige, forgyldte Broncebeslag, Bidsler, Halskobler) samt Spande og Skaal af Bronce eller Træ, Vokslys m. m.


Vedtofte Sogn, Anneks til Søllested, omgives af dette, Ørsted, Barløse, Turup og Gamtofte Sogne. Kirken, noget sydl., ligger omtr. 1 1/2 Mil N. Ø. for Assens. De højtliggende og bakkede Jorder (Uglebjærg, 305 F., 96 M.) ere dels lerblandede, dels sandblandede og sandede. Skovene Vaasbjærg og Vedtofte Kohave. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Assens og Faaborg til Bogense og Odense.

Fladeindholdet 1896: 1695 Td. Ld., hvoraf 815 Td. besaaede (deraf med Hvede 63, Rug 111, Byg 175, Havre 165, Blandsæd til Modenh. 164, Grøntf. 11, Kartofler 8, Sukkerroer 97, andre Rodfr. 21), Afgræsn. 237, Høslæt, Brak, Eng m. m. 385, Have 23, Skov 152, Moser 18, Hegn 13, Veje og Byggegr. 45, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1893: 123 Heste, 516 Stkr. Hornkvæg (deraf 348 Køer), 210 Faar og 261 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 163 Td.; 1 Selvejergaard med 57, 25 Arvefæstegd. med 89, 2 Fæstegd. med 8 og 40 Huse med 9 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 349 (1801: 326, 1840: 285, 1860: 323, 1880: 392), boede i 64 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomh., 239 af Jordbrug, 49 af Industri, 7 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vedtofte, ved Landevejen, med Kirke og Hospital (opr. af Etatsr., Stiftamtmand Chr. Stockfleth til Krengerup og Brahesholm, med et Hus for 4 fattige af Brahesholms Gods, se Ørsted Sogn S. 546); Mellemballe med Skole; en Del af Hesle (Resten i Turup S.). Uglebjærg, Gd. og Huse, ved Landevejen, med Mølle, og Kro. Hovedgaarden Brahesholm har 57 Td. Hrtk., 701 Td. Ld., hvoraf 29 Eng, 175 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 4 Fæstehuse (1/4 Td. Hrtk.) og 133 1/2 Td. Hrtk. Arvefæstegods (33 Gaarde og 52 Huse, hvoraf 5 Gd. og 16 Huse i Barløse og Turup S.). Brendegaard.

Vedtofte S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 180. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Brahesholm.

Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført af raa og tilhuggen Granit. Den oprindl. Syddør er bevaret. Koret er vistnok senere blevet udvidet lidt mod Øst; Østgavlens Spids, med Blindinger, er af Munkesten. Skib og Kor ere overhvælvede. Taarnet, med takkede Gavle med Blindinger, er af Munkesten fra den senere Middelalder; det overhvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset, med blindingsprydet Gavl, er af Munkesten og har fladt Loft. Ny Altertavle med Maleri (Christus i Emaus) af Jensen, fra 1864. Prædikestol i Renæssancestil fra Beg. af 17. Aarh.; paa Himlen det Rudske, Hardenbergske, Rostgaardske og Stockflethske Vaaben. Romansk Granitdøbefont med Planteornamenter og Menneskehoveder. Paa et Endestykke af Stoleværket Aarst. 1579. Paa de øverste Stolestader Vilh. Stockfleths og Hustru Maria Dorothea Charisius’ Navnetræk og Vaabener. I Skibet Mindetavle over Hans Gislef, Forpagter paa Brahesholm, † 1741, og Hustru. I Skibets Gulv Ligsten over Iver Andersen, Forpagter paa Vedtoftegd., † 1676, Hustru og Søn. Den ene Klokke, uden Indskrift, er fra Middelalderen. Over Kirkedøren staar et Vers, efter Sagnet af Ambrosius Stub, som har opholdt sig paa Brahesholm. (1554 klagede Kirkeværgerne over, at Kirken var kommen i stor Gæld ved Opførelsen af en Kirkelade).

Brahesholm hed tidligere Vedtoftegaard. Den nævnes første Gang 1527, da Henning Wolstrup tilskødede Laurids Skinkel (Tinhuus) sin Andel i V. De flg. Ejere vare Rigshofmester Eiler Hardenberg, † 1565, og hans Søn Erik H., som lod Gaard og Gods forbedre, † 1604 som sidste Mand af Slægten. Hans Datter Kirstine bragte Gaarden til sin Mand Axel Brahe til Elvedgaard. Ved Tyge Axelsen Brahes Død 1640 gik Arvingerne fra Arv og Gæld undtagen Datteren Christence, g. m. Jakob Lindenov, der 1658 ejede V. og Krengerup; begge Gaarde tilfaldt efter Fru Christences Død hendes Søstersøn Claus Daa († 1678), der 1673 erhvervede kgl. Bevilling paa at kalde V. Brahesholm. Hans Enke Sophie Amalie Lindenov solgte 1679 B. og Krengerup til Assessor Hans Knudsen, der 1686 solgte dem til Gehejmr. Morten Skinkel († 1690), hvis Enke Anna Charisius efterlod B. til sin Broderdatter Marie Dorothea Charlotte C., hvis Søn Stiftamtmand Chr. Stockfleth efterlod B. til sin Svigersøn Fr. Vilh. Conr. Greve Holck, der 1770 solgte Gaarden for 45,800 Rd. til Frans Trolle, som tilkøbte Verninge Kirke og 1775 afhændede B. for 53,000 Rd. til Greve, Fr. Siegfred Rantzau, og fra den Tid har den haft Ejere fælles med Frederikslund og Søholm. — Hovedbygningen, der ligger paa en Bakke, er opført 1871—72 efter Tegn. af Arkitekt K. Bording i Villastil med Taarnbygninger, hvoraf den ene har Spir. Avlsbygningerne ere genopførte efter en Brand 1842.

Brendegaard nævnes 1387, da Jep Abildgaard solgte sin Hustrus Del i Løgismose og Brenne til Jens Pedersen (Panter).


Kjøng Sogn omgives af Ørsted, Søllested, Flemløse og Haarby Sogne samt Svendborg Amt (Salling Hrd.) og Odense Hrd. (Verninge S.). Kirken, noget vestl., ligger omtr. 2 Mil Ø. for Assens. De højtliggende og bakkede Jorder (Karlebjærg, 294 F., 92 M.) ere dels sandede, dels lermuldede og stærkt lerede. En Del Skov (Kalkerup Sk. m. m.). Fra den omtr. 70 Td. Ld. store Søholm Sø, der ligger midt i Sognet, kommer Haarby Aa, der løber mod S. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Assens til Odense og fra Faaborg til Bogense, som skære hinanden, samt Assens-Tommerup Banen.

Fladeindhold 1896: 4544 Td. Ld., hvoraf 2247 besaaede (deraf med Hvede 47, Rug 426, Byg 466, Havre 469, Boghvede 8, Bælgsæd 15, Blands. til Modenh. 454, Grøntf. 98, Kartofl. 59, Sukkerr. 81, andre Rodfr. 111, Frøavl 6, Handelspl. 7), Afgræsn. 614, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 955, Have 73, Skov 323, Moser 77, Kær og Fælleder 7, Hegn 54, Veje og Byggegr. 189, Vandareal m. m. 2 Td. Kreaturhold 1893: 407 Heste, 1406 Stkr. Hornkv. (deraf 947 Køer), 788 Faar, 848 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 410 Td.; 55 Selvejergaarde med 230, 29 Arvefæstegd. med 112, 6 Fæstegd. med 20 og 235 Huse med 48 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 1756 (1801: 990, 1840: 1370, 1860: 1432, 1880: 1669), boede i 337 Gaarde og Huse; Erhverv: 125 levede af immat. Virksomh., 868 af Jordbr., 9 af Gartneri, 452 af Industri, 73 af Handel, 136 af forsk. Daglejervirks., 56 af deres Midler, og 37 vare under Fattigv. Ret betydelig Industri i Glamsbjærg.

I Sognet Byerne: Kjøng, ved Faaborg-Bogensevejen, med Kirke, Præstegd., Folkehøjskole (opr. 1877) Forsamlingshus (opf. 1891), Mølle, Købmandsforretninger og Telefonstation; Gummerup, ved samme Landevej, med Skole og Andelsmejeri; Højrup med Skole og Mølle; Glamsbjærg, ved Assens-Odense-vejen, med Skole og Privatskoler, Fattiggaard (opf. 1869, Plads for 50 Lemmer), Lægebolig, Mølle, Bagerier, Cykle- og Maskinfabrik, Dampteglværk (et Interessentskab), Cementtagstensfabrik (et Interessentskab), Kalkværk, Dampsavskæreri, Maltgøreri, Ølbryggeri, Købmandsforretninger, Handelsgartneri, Markedsplads (Markeder i Apr. og Okt. med Heste, Kvæg og Faar), Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition; Holte med Skole. Saml. af Gd. og Huse: Gravene, Hønselaget, Bodebjærg Huse, Alenbækshuse, Søholm Huse, Romerhuse, Langerod, Fladmose, Hillerup, Højbjærg, m. m. Hovedgaarden Søholm har 39 Td. Hrtk., 533 Td. Ld., hvoraf 14 Eng, 207 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre af Fæstegods (6 Gaarde og 6 Huse) 21 og af Arvefæstegods (28 Gaarde og 105 Huse) 122 Td. Hrtk. Gaardene Søgaard, Skyttegd., Bærholm, Hjortholm og Skrinshave.

Kjøng S., en egen Sognekommune, hører under Baag Hrd.’s Jurisdiktion (Assens), Assens Amtstue- (Assens) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 8. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 184. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Frederikslund.

Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsfløj mod N. og Vaabenhus mod S. Det ældste Parti, Korets vestl. Del og Skibet, er opført af raa og tilhuggen Kamp. Flere rundbuede Døre og Vinduer (til Dels tilmurede) ere bevarede. Senere er Koret blevet forlænget mod Ø. med gule og røde Munkesten; Østgavlen har Blindinger. Korsfløjen, af raa Kamp med kamtakket Gavl mod N., er overhvælvet og har ind til Skibet en Rundbue. Taarnet, fra den senere Middelalder, af raa Kamp og Munkesten, har kamtakkede og blindingsprydede Gavle; ved dets Sydside et Trappehus af Munkesten. Vaabenhuset, af raa Kamp, har fladt Bjælkeloft. Der er fundet Spor af Kalkmalerier og Rest af en Indskrift med Aarst. 1563. Udskaaren Altertavle fra Beg. af 17. Aarh., skænket af Niels Skinkel til Søholm og Hilleborg Aschersleben, med et Maleri (Hyrdernes Tilbedelse), vistnok fra 18. Aarh. Kalken er skænket 1683 af Morten Skinkel til Søholm og Anna Charisius. Oblatæske skænket 1746 af Elisabeth Haurevadt, Hans Falenkamps. Prædikestol i Renæssancestil fra 1620. Romansk Kalkstensdøbefont med Mandehoveder. Gotisk Degnestol med Pult, fra 1490. Foran Alteret Ligsten over Anne Barbara Sophie Charisius, † 1745, Enke efter Oberst Kaphengst; i Koret Ligsten over Forpagter paa Søholm Morten Stub (Ambrosius Stubs Broder), † 1725, og Hustru Karen Møller, † 1743, og over Chrf. Hansen i Stormgaard, † 1715, og Hustru Kirsten Pedersdatter, † 1730. Paa Kirkegaarden Ligsten over Anne Marie Seidelin, † 1749.

Søholm tilhørte 1535 Philip Heidersdorf, siden dennes Svoger Gabriel Skinkel, † 1600, hans Halvbroder Niels Skinkel, Enken Hilleborg Aschersleben, Sønnen Laurids S., † 1670, der synes at have solgt den til sit Næstsøskendebarn Niels Skinkel, hvis Søn Gehejmer. Morten S. ejede baade S., Krengerup og Brahesholm. Han døde 1691, og Enken Anna Charisius ejede saa alle Gaardene. Hun tilkøbte 1695 Verninge og Kjøng Kirker og døde 1705, hvorefter S. tilfaldt hendes Broderdatter Anna Barbara Sophie C. Efter hendes Død 1745 kom S. til hendes Søstersøn Stiftamtmand Chr. Stockfleth, hvis Svigersøn Greve F. V. C. Holck 1770 solgte S. (med 359 Td. Hrtk.) til Generalmajor Chr. Schiøller for 37,200 Rd. Han frasolgte Kirker, Bøndergods etc. og solgte saa 1772 S. (21 Td. Hrtk.) til Peder Hellesen, som 1776 solgte Gaarden for 6020 Rd. til Grev Fr. Siegfred Rantzau til Krengerup, fra hvilken Tid den har været forenet med Frederikslund (se S. 547). — Hovedbygningen, i 1 Stokv. med høj Kælder, er opf. 1855—58. Den gamle Gaard blev helt nedbrudt i Slutn. af 18. Aarh., og Jorderne bleve drevne under Frederikslund. Voldstedet af den gamle Gaard, der ifl. Hofm. Fund. (V S. 327) skal være opf. i Beg. af 17. Aarh., samt af A. Charisius, Enke efter Oberst Kaphengst, 1744, og af Chr. Stockfleth 1748, ligger lige ved Søholm Søs vestl. Bred, omgivet paa de andre tre Sider af Grave. Der findes endnu Brokker af Munkesten og Murrester af raa Kamp, der kunde tyde paa en ældre Tid end Beg. af 17. Aarh.

Højrup er formodentlig det „Hegedorpe“, hvortil Jens Pedersen (Panter) skrev sig 1388 (jvfr. Løgismose). Den synes at have haft fælles Ejere med Løgismose, thi 1504 skrev Karl Bryske fra Løgismose sig „i Høggorpe“.

Digteren Ambrosius Stub er født i Sognet 1705.

Sognet var 1687—1727 Anneks til Verninge i Odense Hrd.


Flemløse Sogn omgives af Søllested, Kjøng, Haarby, Dreslette, Sønderby, Kjærum og Søby Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1 1/2 Mil Ø. S. Ø. for Assens. De højtliggende og bakkede Jorder (Møllebjærg, 284 F., 89 M.) ere til Dels lette. Nogen spredt Skov. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Assens til Faaborg og, i det nordl. Hjørne, fra Assens til Odense samt Assens-Tommerup Banen.

Fladeindholdet 1896: 4498 Td. Ld., hvoraf 2404 besaaede (deraf med Hvede 35, Rug 459, Byg 452, Havre 509, Boghvede 26, Bælgsæd 16, Blandsæd til Modenh. 435, Grøntf. 173, Kartofler 42, Sukkerroer 151, andre Rodfr. 100, Handelspl. 6), Afgræsning 651, Høslæt, Brak, Eng m. m. 957, Haver 55, Skov 150, Moser 50, Kær og Fælleder 7, Hegn 49, Heder 18, Veje og Byggegr. 153, Vandareal 4. Kreaturhold 1893: 453 Heste, 1336 Stk. Hornkvæg (deraf 877 Køer), 886 Faar og 733 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 437 Td.; 52 Selvejergaarde med 266, 19 Arvefæstegd. med 116, 3 Fæstegd. med 14, 169 Huse med 34 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1327 (1801: 789, 1840: 1100, 1860: 1202, 1880: 1365), boede i 273 Gaarde og Huse; Erhverv: 90 levede af immat. Virksomh., 662 af Jordbr., 294 af Industri, 37 af Handel, 188 af forsk. Daglejervirksomh., 35 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Flemløse med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1888), Sparekasse (opr. 20/2 1886; 31/3 1897 var Sparernes saml. Tilgodehav. 49,890 Kr., Rentefoden 3 1/2 pCt., Reservefonden 720 Kr., Antal af Konti 134), Mølle, Andelsmejeri, Gæstgiveri samt Jærnbane-, Telegraf-og Telefonstation; Voldtofte, ved Faaborgvejen, med Skole, Mølle og Maltgøreri; Høed med Skole; Dærup. Saml. af Gde. og Huse: Lundsbjærg, Flemløse-Grave, Stighøj, Karlemose, Springbjærg, Vejsemose (en Del i Haarby S.), Voldtofte-Vænge, Høedgyde m. m. Voldtoftegaard: 13 5/8 Td. Hrtk., 132 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 6 Skov, 2 Gaardspl. og Have, Resten Ager. Gaardene Hesselbjærggd. og Mosebo.

Flemløse S., en egen Sognekommune, hører under Baag Hrd.’s Jurisdiktion (Assens), Assens Amtstue- (Assens) og Lægedistr., 6. Landstings-og Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 185. Lægd. Kirken tilhører 11 af Sognets Gaardmænd.

Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. med Trappehus, samt Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skibet og den vestl. Del af Koret, er opf. af Fraadsten (se Helms, D. Tufstenskirker, S. 110) og enkelte raa Granitsten og har oprindelig været pudset. Et rundbuet Vindue og to Døre ere bevarede. Senere er Koret forlænget mod Ø. med raa Kamp samt Munkesten paa Hjørner og i Gavlspidsen; Østgavlen har Kamtakker og Blindinger. Taarnet, af Munkesten, har blindingsprydede Gavle samt Rundbue ind til Skibet. Trappehuset, paa Taarnets Nordside, er af smaa Mursten. Vaabenhuset, af Munkesten, har Gavl med Blindinger mod N. og fladt Bjælkeloft. Altertavle i Renæssancestil fra Beg. af 17. Aarh. med nyere Maleri (Christus i Emaus). Prædikestol i Renæssancestil fra 1599. Ny Døbefont af Sten. Mellem Skib og Vaabenhus en Egetræs Dør med Jærnbeslag fra 15. Aarh. I Gulvet Ligsten over Provst Gregers Pedersen, † 1668, og hans to Hustruer. Paa Kirkegaarden Ligsten over Præsten Johan Mygind, † 1804. I Kirkens nordre Ydermur en Mindetavle over Præsten Peder Kryssing Clausen, † 1828.

Ifl. D. Atl. (VI S. 657) skal der i Sognet have ligget en Herregaard Bjørmose, hvoraf der endnu i 18. Aarh. fandtes Murrester og Grave. — Ogsaa i Dærup skal der have været en større Gaard; „Jacobus Orm Deroppe“ skal have bygget Vaabenhuset ved Kirken.

Astronomen Peder Jacobsen Flemløse, der gik Tyge Brahe til Haande paa Hveen, er født i Sognet omtr. 1554. — Den lærde Orientalist, Prof. Th. Bang, er født i Flemløse Præstegd. 1600.

Sognet er det paa Oldtidsmonumenter rigeste i Herredet, idet der er talt 32 Gravhøje; men næsten alle disse, hvoraf de fleste laa ved Voldtofte, ere nu sløjfede; den anseligste, „Drengehøj“ ved Voldtofte, 24 F. høj, er fredlyst. Adskillige af Højene have været undersøgte af Fr. VII. Fundene, der væsentligst hidrøre fra den yngre Broncealder, og hvoraf flere ere ganske rige, opbevares nu i Nationalmuseet og paa Jægerspris (se II S. 170). Et værdifuldt Fund fra Jærnalderen, omtr. 500 e. Chr., er fremdraget i Kragehul Mose ved Flemløse; det indeholder navnlig Vaaben: Sværd, Spyd- og Pilespidser, Skjoldbrædter, Buer osv., men ogsaa enkelte Knive, Smykkesager, Bronce- og Lerkar m. m.; i Karakter svarer det ganske til Viemosefundet (se S. 405) og maa opfattes som dette (se C. Engelhardt, Kragehul-Mosefundet, Kbh. 1867). Ogsaa Runesten ere fundne i Sognet, nemlig Flemløsestenen, en af de ældste danske Runesten (Beg. af 9. Aarh.), der 1598 bragtes fra en nærliggende Høj til Flemløse Kirkegaard; senere blev den sprængt, og nogle Brudstykker, der indmuredes i Kirkegaardsmuren, førtes senere af Fr. VII til Jægerspris, ligesom Brudstykket af en anden i Sognet funden Runesten, Voldtoftestenen (se II S. 169; Wimmer, Die Runenschr. S. 347 fl. og 354).

Under et Stengærde S. for Voldtofte fandtes 1843 et Tinkar med omtr. 1550 Sølvmønter, hvoraf de fleste, de saakaldte „Korshvide“, formodentlig ere nedlagte i 1. Halvdel af 16. Aarh. (se Ant. Tidsskr. 1843—45 S. 41 flg.).


Haarby Sogn, det største i Herredet, omgives af Dreslette (hvori Haarby har et Enklave), Flemløse og Kjøng Sogne samt Svendborg Amt (Salling Hrd.) og Horne- eller Helnæs Bugt, der afsættes af Lille Bælt. Kirken, noget nordl., ligger omtr. 2 Mil S. Ø. for Assens. De overvejende højtliggende og bakkede Jorder (Møllebjærg, 231 F., 72,5 M.) ere dels lette, grusede, dels sand- og lermuldede. En Del Skov (Signekjær m. m.). Fra N. til S. løber Haarby Aa, som falder ud i Løgismose Bugt, en lille Indskæring fra Helnæs Bugt. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Assens til Faaborg med Sideveje til Svendborg og Bogense.

Fladeindholdet 1896: 5881 Td. Ld., hvoraf 3176 besaaede (deraf med Hvede 32, Rug 645, Byg 590, Havre 622, Boghvede 47, Bælgsæd 18, Blandsæd til Modenh. 365, Grøntf. 304, Kartofler 114, Sukkerroer 329, andre Rodfr. 104, Handelspl. 6), Afgræsn. 725, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1257, Have 86, Skov 233, Moser 113, Kær og Fælleder 7, Hegn 30, Stenmarker 55, Veje og Byggegr. 189, Vandareal 10 Td. Kreaturhold 1893: 536 Heste, 1805 Stkr. Hornkv. (deraf 1147 Køer), 1337 Faar og 827 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 513 Td.; 104 Selvejergaarde med 395, 3 Arvefæstegd. med 12, 6 Fæstegd. med 43, 215 Huse med 63 Td. Hrtk. og 90 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2098 (1801: 1103, 1840: 1726, 1860: 1952, 1880: 2095), boede i 416 Gaarde og Huse; Erhverv: 60 levede af immat. Virksomhed., 1079 af Jordbrug, 13 af Gartneri, 43 af Fiskeri, 562 af Industri, 127 af Handel, 6 af Skibsfart, 82 af forsk. Daglejervirks., 104 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv. En Del Træskæreri (Skeer).

I Sognet Byerne: Haarby, ved Landevejen, med Kirke, Skole, to Forsamlingshuse (opf. 1887 og 1891), Lægebolig, Kro, Mølle, Saftstation for Assens Sukkerfabrik og Andelsmejeri; Akkerup med Præstegd. og Skole; Skallebjærg; Sarup med Skole og Mølle; Strandby med Skole, Forsamlingshus (opf. 1897) og Mølle (en Del Fiskeri); en Del af Nellemose (Resten i Dreslette S.). Kirkemark, Løgismoseskov, Skovhuse, Næbbehuse, Gde. og Huse; en Del af Vejsemose (se S. 551). Hovedgaarden Løgismose har 25 Td. A. og E. Hrtk. og 3 1/4 Td. Skovsk., 340 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 50 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 5 Fæstehuse og 3 Lejehuse. Ved Løgismose et Kapel, Filialkirke til Haarby. Ballegaard (til Dels Arvefæste under Grevsk. Brahesminde) har omtr. 11 3/4 Td. Hrtk., 142 Td. Ld. Gaardene Filstrup, Langdil, Lindegd. og Ellegd.

Haarby S., en egen i to Distrikter delt Sognekommune, hører under Baag Hrd.’s Jurisdiktion (Assens), Assens Amtstue- (Assens) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 192. (østre) og 193. Lægd (vestre Distr.). Kirken tilhører Besidderen af Grevsk. Brahesminde.

Kirken (overkalket) bestaar af Skib og Kor, to Korsfløje mod N. og S. samt Taarn mod V. Det ældste Parti, Skib og Korets vestl. Del, er opført af raa og tilhuggen Kamp. Den n. Korsfløj bestaar af to Partier, af hvilke det nærmest ved Skibet liggende, der dækkes af to Hvælvinger, er af raa Kamp, medens det fjærnere er opf. i 1858 af smaa Mursten og tjener til Vaaben- og Materialhus. Den s. Korsfløj, overhvælvet, er opf. 1856. Koret er udvidet mod Ø. og Gavlspidsen tilføjet i 1856. Taarnet, med Gavle med Kamtakker og Blindinger, er af raa Kamp og Munkesten; det overhvælvede Taarnrum har spidsbuet Aabning ind til Skibet. Under Gulvet er et tilmuret Begravelseskapel, i hvilket der indtil 1856 stod en Del Ligkister, hvori hvilede bl. a. Rigsmarsken Anders Bille, † 1657, og Hustru Sophie Rosenkrantz, † 1667, Anders Bille, † 1694, og 14 Frøkener fra Odense Kloster, hvilke ved Gavebrev af 1732 fra Beate Margr. Bielke, sidstnævnte Anders Billes Enke, fik Familiebegravelsen til Gravsted. Kirken er i 1856 restaureret af Arkitekt N. S. Nebelong. Alterbillede (Christus i Getsemane) af I. F. Lund fra 1855, i samtidig Ramme. Kalken, med Billernes og Rosenkrantzernes Vaabener, er skænket 1661 af Anders Billes Enke, Fru Sophie Rosenkrantz. Prædikestol i Renæssancestil fra 1618. Ny Døbefont af Sandsten. Daabsfad fra 1570 med Oxernes og Rudernes Vaabener. Series pastorum. I Taarnet er indrettet den Trampeske Familiebegravelse, skilt fra Skibet ved et særdeles smukt smedet Jærngitter; her staa tre ens Ligkister af sort Marmor med Prydelser af hvidt Marmor, hvori hvile Sophie Hedevig Trampe, † 1780, Oberstlieutn. Konrad T., † 1735, og Frederikke Louise T., † 1743. I Vaabenhuset Ligsten over Kapt. Alexander Durham, † 1600, og Fru Mette Urne, † 1612 (Portrætfigurer), over Præsten Valentin Falsen, † 1755, og Hustru, over Præsten Eskild Lobedantz, † 1829, og over Peder Hansen Kromand, † 1716, og Hustru.
 
Løgismose (1390: Løvesmose og Louesmose, 1407: Louitzmose, 1458: Løvitzmose) tilhørte i Beg. af 14. Aarh. tre „Brødre“ Jens Ingieldsen Revel, Peder Rytze og Vogn Nielsen; 1333 solgte førstnævnte sin efter sidstnævnte arvede Andel i L. til Peder Rytze. Denne afhændede vistnok sin Del i L. til en holstensk Adelsmand af Slægten Krummedige, hvis Sønner Erik og Segebod K. ejede den 1363 i Forening med deres Svogre Hr. Henrik Split og Hartvig Sehested samt med Jens Ingieldsens Datter Sophie, g. m. Jep Abildgaard. Sidstnævnte pantsatte 1387 sin Ejendom i L. til Jens Pedersen (Panter) af Højerup, der 1401 udkøbte Segebod Krummediges Datterbørn, Iver Juel og hans Søskende, 1404 Sophie Jensdatter Revel og 1408 Hartvig Sehesteds Arvinger. Før sin Død 1417 havde han vist samlet Gaarden paa ny; den ejedes saa af hans Enke Grete Henriksdatter Brockdorff, hans Søn Laurids Jensen og, da dennes eneste Søn døde som Barn, af hans Enke Mette Pedersdatter Present, der ægtede Eiler Hardenberg og senere Hr. Engelbrekt Albrektsen Bydelsbak. 1473 skrev Erik Tinhuus sig til L., som han formentlig kun har haft i Pant eller Forpagtning, thi først ved Skiftet efter Fru Mette 1475 blev L. paany delt, nemlig mellem Børnene af hendes Søn af 2. Ægteskab Joakim Hardenberg og hendes Søn af 3. Ægteskab Hr. Albrekt Engelbrektsen og hendes Svigersøn Claus Bryske, g. m. Grethe Engelbrektsdatter. Hr. Albrekts Del gik i Arv til hans Datter Mette, g. m. den bekendte Hr. Mogens Gøye, † 1544, og kom saa til hans Døtre Ellen, g. m. Hr. Mourids Olsen Krognos, Mette, g. m. Hr. Johan Oxe, og Pernille, g. m. Hr. Børge Trolle, derefter til Hr. Johan Oxes Sønner Eskild og den bekendte Hr. Peder O, samt Søstrene Inger O. og Sidsel O., der 1590 afkøbte Inger O. hendes Part i L. Efter Fru Sidsel arvedes L. af hendes Søsterbørn Johan Rud og Dorte R., g. m. Anders Banner, eller rettere disse sidstes Børn Otte Banner, † 1627, og Mette B., Erik Billes, hvis Søn Rigsmarsken Anders Bille byggede Kapellet paa L. Hidtil havde der dog stadig været Medejere, thi den Part, der 1475 tilfaldt Hr. Joakim Hardenbergs Børn, kom ved Datteren Mette H.'s Ægteskab til Hr. Markvard Rønnov, hvis Datter Anne R. ægtede Hr. Johan Urne, † 1537; deres Søn Chrf. Urne, † 1565, havde en Datter Margrethe U., hvis Ægtefælle Niels Bild til Ravnholt endnu 1609 var Medejer af L. En Søster til Anne Rønnov, Birte, var gift med Hr. Knud Bille, og af deres Arvinger besad flere Andel i L„ saaledes Karen Bille, Poul Skinkels, 1624 og Birgitte Bille, Jørgen Hartvigsens, 1627. Den bekendte Godskøber Claus Brockenhuus, der 1624 var Medejer, har derimod sikkert erhvervet sin Part ved Pant. En anden Parthaver var Jakob Rosenkrantz, hvis Datter Sophie ægtede Rigsmarsken Anders Bille, der i det hele synes at have samlet den stærkt splittede Gaard. Den ejedes derefter af hans Søn Erik B. og Sønnesøn Anders B., † 1694. Hans Enke Beate Margrethe Bielke († 1734) solgte 1696 L. til Generallieutn. Grev Adam Fr. Trampe, † 1704, efter hvis Død den ejedes af hans Enke, Sønnen Konrad og Datteren Sophie Hedevig, † 1780, samt Brodersønnen Adam F. Grev Trampe. Han afhændede Bøndergodset og solgte 1800 L. for 54,970 Rd. til Kaptajn H. Fr. Uldall, som 1809 afhændede den for 45,000 Rd. til Forpagter Johs. Schmidt paa Wedellsborg, † 1827, hvorefter den gik over til Sønnerne R. og F. L. Schmidt, hvilken sidste udkøbte Broderen og 1831 solgte den for 24,294 Rd. Sølv til Christen Hansen, der 1851 mageskiftede den mod Kjærsgaard (se S. 514) til Forpagter J. Th. Petersen (Løgismose vurderet til 30,000 Rd.). Denne solgte den 1858 for 99,000 Rd. til Proprietær Hans Hansen, der 1876 for 260,000 Kr. afhændede den til P. N. Damsboe til Flenstofte, hvorefter den 1883 solgtes for 225,000 Kr. til Victor J. N. Sønnichsen, som 1886 mageskiftede den til H. H. Qvistgaard, der 1887 solgte den for 165,000 Kr. til Ingeniør J. H. Th. Schmidt v. Leda i Kiel, af hvem den 1895 solgtes for 190,000 Kr. til den nuv. Ejer, Frk. B. T. Brünnings. — Hovedbygningen, der er omgiven af Grave, bestaar af 3 Fløje (rødkalkede) og er opf. af Peder Oxe 1575 ifl. en Indskriftstavle over Indgangsporten i den nordvestl. Floj (ovenover paa Gavlene staa Anders Billes og Sophie Rosenkrantz’ Begyndelsesbogstaver og Aarst. 1631 og 1644). De ældste Dele ere den nordøstl. Fløj og nederste Stokv. af den nordvestl. Fløj, af Munkesten i Munkeforbandt. I den sidste Fløj, med tre Gavle, har der i nederste Stokv. været en af Anders Bille i 17. Aarh. indrettet Kirke, der nedlagdes 1826. I 1883 opførtes der i Hjørnet mellem de to ældre Fløje et Trappetaarn, paa hvilket er indsat en Sandstensportal i Barokstil, som tidligere havde sin Plads paa den nordøstl. Fløj (med A. F. Trampes og Hustrus Begyndelsesbogstaver og Aarst. 1726), samt den ny tredie, sydvestl. Fløj (en ældre 3. Fløj nedbrødes 1826), hvori der indrettedes en Kirke (Filialkirke til Haarby Sognekald), bestaaende af Skib med fladt Træloft og Vaabenhus; Altertavlen er sign. L. Hansen 1890. I den nordøstl. Fløj findes over Dørene i et Værelse nogle Malerier af Gaarden i dens oprindel. Skikkelse, hvoraf Tegn. i Nationalmuseet. Foran Hovedbygningen ligge Avlsbygningerne, til hvilke man fra Landevejen kommer gennem en Lindeallé (et Porthus er nedrevet i de sidste Aar). (Om L. se Herregaardenes Adresseavis I 1879 Nr. 8—10).

I Sognet laa tidligere Hovedgaarden Højsgaard, som i 16. Aarh. tilhørte Mette Urne, g. m. Kapt. Alex. Durham (se under Kirken), og derefter hendes Søsterdatter Jmfr. Pernille Lykke 1609 og 1627. I 17. Aarh. blev den lagt ind under Løgismose. Endnu efter Midten af 19. Aarh. saa man paa Ballegaards Jorder, hvor Gaarden har ligget, Spor af Borgpladsen med Grave.

Nellemose var 1655 en Gaard, der tilhørte Jfr. Helvig Gyldenstierne.


Dreslette Sogn omgives af Haarby, Flemløse og Sønderby Sogne samt Lille Bælt, nemlig Aakrog Bugt og Helnæs Bugt, mellem hvilke den til Sognet hørende Halvø Avernæs skyder sig ud. Kirken, mod N., ligger omtr. 1 1/4 Mil S. Ø. for Assens. De mod Ø. noget højtliggende og bakkede (Svendemose Bakke mod S. Ø., 191 F., 60 M.), mod V. lavere og jævnere Jorder ere lerede og sandmuldede. En Del Skov (Smørhaver, Tokelhaver, Strærup Skovhaver, hvoraf en Del i det til Haarby Sogn hørende Enklave, m. m.).

Fladeindholdet 1896: 4201 Td. Ld., hvoraf 2076 besaaede (deraf med Hvede 58, Rug 306, Byg 407, Havre 452, Boghvede 8, Bælgsæd 19, Blandsæd til Modenh. 364, Grøntf. 161, Kartofler 41, Sukkerroer 179, andre Rodfr. 67, Handelspl. 14), Afgræsn. 574, Høslæt, Brak, Eng m. m. 793, Have 51, Skov 276, Moser 47, Kær og Fælleder 104, Hegn 54, Stenmarker 117, Veje og Byggegr. 102, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1893: 389 Heste, 1268 Stkr. Hornkv. (deraf 735 Køer), 924 Faar, 480 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 402 Td.; 75 Selvejergaarde med 327, 7 Arvefæstegd. med 28, 1 Fæstegd. med 5, 158 Huse med 37 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1293 (1801: 755, 1840: 1005, 1860: 1120, 1880: 1281), boede i 253 Gaarde og Huse; Erhverv: 40 levede af immat. Virksomh., 752 af Jordbrug, 53 af Fiskeri, 230 af Industri, 23 af Handel, 21 af Skibsfart, 84 af forsk. Daglejervirks., 68 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Dreslette (gml. Form Dreyslette) med Kirke, Præstegd., Fattiggaard (opf. 1878, Plads for 18 Lemmer), Sparekasse (opr. 26/1 1873; 31/3 1897 var Sparernes saml. Tilgodehav. 238,878 Kr., Rentefoden 3 1/2 pCt., Reservefonden 7780 Kr., Antal af Konti 841) og Telefonstation; Brydegaard; Snave med Skole, Missionshus („Ebenezer“, opf. 1889), Forsamlingshus (opf. 1890), Mølle og Andelsmejeri; Skaarup; Strærup; Mullerød med Skole, Mølle og Kalkværk. Fiskerlejet og Udskibningsstedet Brunshuse. Hovedgaarden Flenstofte: 19 1/8 Td. Hrtk., 164 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 20 Skov, Have, Byggepl., Veje, osv., Resten Ager; til Gaarden høre et Dampteglværk i Mullerød og Dreslette Kirketiende. Ungersbjærg, Gd. og Huse, Skovkrog, Gd. og Huse, Snavedam, Huse. Desuden Gaardene Ørbæk, Sommersholm, Skovbjærggd. og Enemærke. Paa Avernæs (Agernæs) to Gaarde, Fællesmejeri og Toldassistentstation.

Dreslette S., en egen Sognekommune, hører under Baag Hrd.’s Jurisdiktion (Assens), Assens Amtstue- (Assens) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 191. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Flenstofte.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., og to Korsfløje. Kirkens ældste Dele, Skibets nordre og søndre Mur, ere opf. af raa Kamp, delvis paa en profileret Sokkel. Ved en af Konferensr. Ryberg 1785—87 udført Ombygning blev et Vaabenhus, mod N., nedrevet, de to oprindl. Indgange tilmurede og en ny aabnet i Taarnet. Koret er forneden af Kamp, foroven af Munkesten i Blokforbandt. Skibet er foroven af Mursten i Løbeskifter, vekslende med Blokskifter. Korsfløjene ere af Mursten paa gammel Granitsokkel. Gavlene have Blindinger. Taarnet, opf. 1787, er forneden af Granitkvadre, foroven af Mursten og har Platform med Rækværk og en lille Overbygning. Altertavlen er fra 18. Aarh., tillige med det over Alteret anbragte Orgel skænket af Konferensr. Ryberg til Frederiksgave, med et tarveligt Maleri (Christus i Getsemane), malet af Kancellir. P. Brünnich. Prædikestol, hvidmalet og forgyldt, fra Slutn. af 18. Aarh. Døbefontens Kumme er romansk, Foden og Himlen er fra 18. Aarh. I Taarnet Ligsten over Anders Knudsen paa Flenstofte, † 1613. Over Indgangen til Niels Rybergs Kapel under den sydl. Korsfløj en 1791 opsat Marmortavle med versificeret Indskr.; paa en Marmortavle i Kapellet Fortegnelse over de her begravne af Familierne Ryberg og Falbe. S. for Kapellet staar paa Kirkegaarden en smuk, af Wiedewelt 1785 udført Mindestøtte (tidligere i Frederiksgave Have) af norsk Marmor over Rybergs Hustru Margrethe Dorothea Otte, † 1767. I Koret laa tidligere en Ligsten over Præsterne Simon Hansen Sass, † 1606, og Hans Michelsen Ravn, † 1640, og deres Hustru Anne Pedersdatter.

Flenstofte (gml. Form Fleenstofte og Fledenstofte) nævnes alt i Niels Hamundsens Testamente af 1295. I det 14. Aarh. synes den at være kommen i de holstenske Grevers Eje. Senere tilhørte den Hr. Johan Hvitkop til Sandholt, som solgte største Delen af sit Gods til Rigshofmester Poul Laxmand, ved hvis Død 1502 den blev beslaglagt af Kronen. Den var derefter forlenet bort til forskellige Adelsmænd (f. Eks. Gjord Nielsen Drefeld, Hr. Johan Bjørnsen), indtil den 1527 blev tilbagegivet Fru Else Laxmand, Rigshofmesterens Datter. 1579 ejedes den af den bekendte Chrf. Walkendorff og 1648 af Korfitz Rosenkrantz; den var da kun en Bondegaard, men Korfitz lagde fire andre Gaarde derunder og gjorde den atter til en Hovedgaard. Han solgte den 1652 til Rigsmarsken Anders Bille, hvorefter den var knyttet til Løgismose til 1800, da Grev A. F. Trampe solgte den for 55,000 Rd. til Forpagter R. Rasmussen, som kort efter afhændede den til Agent, senere Etatsr. Joh. C. Ryberg, der 1820 overdrog den sammen med Frederiksgave til Statskassen. Denne solgte F. 1853 ved Auktion for 47,150 Rd. til P. F. Jensen, som 1858 afhændede den for 66,000 Rd. til P. Nielsen Damsboe († 1889), hvis Arvinger nu eje den. — Hovedbygningen er opført 1746, i eet Stokværk af Bindingsværk med to smaa Sidefløje.

Sommersholm nævnes 1572, da Fru Thale Ulfstand, Poul Laxmands, og Fru Ide Norby, Bild Nielsen Krukows, trættede om denne Gaard, som Kong Hans i sin Tid havde solgt Jakob Norby, hvorfor den og blev tildømt Fru Ide. 1614 tilhørte den Fru Karen Skram.

Otte Pedersen i Strærup nævnes 1482 og Otte Clausen Huitfeldt i S. 1495. Sidstnævntes Søn Chrf. H. mageskiftede 1533 Strærupgaard mod Krumstrup.

Ved Dreslette er der fredlyst et anseligt Dyssekammer (oprindl. har det hørt til en Langdysse) og ved Snave ligeledes et Dyssekammer og en Gravhøj.


Sønderby Sogn omgives af Dreslette, Flemløse og Kjærum Sogne samt Lille Bælt (Aakrog Bugt). Kirken, mod N., ligger omtr. 3/4 Mil S. Ø. for Assens. De noget højtliggende og bakkede Jorder — Porthøj er 149 F., 47 M.; 500 Al. fra Kysten hæver den brat affaldende Sønderby Klint sig til 140 F., 44 M. — ere lermuldede. En Del Skov (Teglsk., Kobbelsk., Hagenskov, Ulvemose Sk., Mølledam Mose). Ved Nordgrænsen, hvor den 25 Td. Ld. store Sønderby Sø ligger, gaar Landevejen fra Assens til Faaborg.

Fladeindholdet 1896: 2786 Td. Ld., hvoraf 1492 besaaede (deraf med Hvede 80, Rug 141, Byg 278, Havre 358, Blandsæd til Modenh. 212, Grøntf. 50, Kartofler 18, Sukkerroer 327, andre Rodfr. 24, Handelspl. 4), Afgræsn. 294, Høslæt, Brak, Eng m. m. 511, Have 65, Skov 209, Moser 8, Kær og Fælleder 6, Hegn 36, Flyvesand 12, Veje og Byggegr. 142, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1893: 194 Heste, 833 Stkr. Hornkv. (deraf 572 Køer), 402 Faar, 491 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 285 Td.; 34 Selvejergaarde med 253, 2 Arvefæstegd. med 13, 2 Fæstegd. med 4, 87 Huse med 14 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse (1/4 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 668 (1801: 575, 1840: 600, 1860:641, 1880: 634), boede i 126 Gaarde og Huse; Erhverv: 47 levede af immat. Virksomhed, 399 af Jordbr., 9 af Gartneri, 128 af Industri, 3 af Handel, 53 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Sønderby, ved Søen af s. Navn, med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital (opr. ved Testam. af 1717 af General F. J. Dewitz, † 1719, med 1000 Rd. til et af Brodersønnen Ritmester F. J. Dewitz 1739 opf. Hus ved Kirken, til 8, nu 4 fattige), Mølle (Lillemølle) og Fællesmejeri samt Andelsmejeri (ved Ebberup Station); Aahuse {Aae). Sønderby-Bjærge og Sønderby-Mosemark, Huse. Hovedgaarden Frederiksgave, hørende til Greve Karl Wedell-Wedellsborgs Familiestiftelse, har 91 7/8 Td. A. og E. Hrtk. og 1 7/8 Td. Skovsk.; under Hovedgaarden ligge 900 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 220 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre en Vandmølle og 29 Huse. I Vandmøllen Frederiksgave Slotsmølle eller Storemølle er der Savværk, Maltgøreri og Bryggeri.

Sønderby S., en egen Sognekommune, hører under Baag Hrd.’s Jurisdiktion (Assens), Assens Amtstue- (Assens) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 190. Lægd. Kirken tilhører Wedell-Wedellsborgs Familiestiftelse.

Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Korsfløj og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført af raa og tilhuggen Kamp. Af Norddøren ses Rester; foran den laa tidligere et Vaabenhus. Koret er vistnok udvidet mod Ø. Korsfløjen, af raa Kamp og Munkesten, har Gavl med Blindinger mod S. og aabner sig ind til Skibet med en Spidsbue. Taarnet er forneden opført af raa Kamp, foroven af Munkesten. Det hvælvede Taarnrum er ved et Jærngitter fra 18. Aarh. adskilt fra Skibet; dets vestl. Del er afskildret til Materialrum. Vaabenhuset er af smaa Mursten. Skib, Kor og Korsfløj ere overhvælvede, Vaabenhuset har fladt Loft. Altertavlen, i Renæssancestil, er fra 1600 og har et tarveligt Maleri (Nadveren). Over Altertavlen er anbragt et Orgel. Smuk Kalk fra 1667, skænket af Niels Ottesen Banner og Fru Anne Cathrine Schult, med disses Vaabener. Smuk Oblatæske af Sølv fra 1693. Godt udskaaren Prædikestol i Renæssancestil fra Beg. af 17. Aarh. (Himlen har Aarst. 1676). Døbefont af Træ i Renæssancestil, med Himmel, fra Beg. af 17. Aarh. Af Stolestaderne have de øverste Ahlefeldternes, Billernes og Gyldenstiernernes Vaabener og Aarst. 1537. I Taarnet jærnbeslaaet Kirkeblok fra 1580; et nyere Pulpitur. I Koret Epitafium over Præsten Ditlev Monrad, † 1688, og Hustru, og Præsten Mourids Isaksen, † 1695. I Skibet Ligsten over ovennævnte D. Monrad og Hustru. I Taarnet Familiebegravelse for Dewitzerne; her staa to Marmor- og to Sandstenskister med Ligene af Frants Joachim von D., † 1719, Margrethe v. Levetzow, † 1744, Joachim Didr. v. D., † 1723, og Hustru Ida Clarelia Reventlow. — Paa Kirkegaarden en 1866 afsløret Mindestøtte for 24 Krigere, der 1864 døde paa Frederiksgave Lasaret.
 
Hagenskov nævnes første Gang 1251, da et Kongebrev blev udstedt derfra, og 1259, da Borgen blev benyttet som Statsfængsel for Ærkebisp Jakob Erlandsen. Kort efter var H. pantsat til Hertug Albert af Brunsvig, og i Beg. af 14. Aarh. var den i Hænderne paa Grev Gert, som 1336 solgte den til en holstensk Adelsmand Ditlev van der Wensin. 1360 blev derefter H. af Otte og Ditlev v. d. W. solgt til Hr. Benedict Ahlefeldt, og fra denne eller hans Søn af s. Navn kom Slottet 1386—96 tilbage til Kronen. Alt Hr. Benedict Ahlefeldt synes at have holdt Lensmænd paa Slottet (f. Eks. en Anders Pedersen 1377), og af de kgl. Lensmænd i den flg. Tid kunne nævnes Henning Berg 1389, Niels Svendsen 1409, Rikmand v. der Lanken 1425, Hertug Bugislav 1436, Hr. Peder Hogenskild 1453—64, Hr. Hans Walkendorff 1495, Jørgen Urne 1497, Ebbe Strangesen 1505, Christiern Sommer 1508, Peder Lykke 1511, Eske Bille til Svanholm 1514—29, Reinwald v. Heidersaorf 1531, Frants Brockenhuus 1531—33, Eiler Rønnov til Hvidkilde 1553—63, Erik Hardenberg til Matrup 1562— 1604, Rigskansler Jakob Ulfeld til Egeskov 1605—10, Rigshofmester Korfits Ulfeld (født her 10/7 1606) og Jørgen Brahe til Hvedholm 1617—61. Ved Overførelsen fra Sønderborg til Kalundborg havde Chr. II en Sammenkomst med Chr. III paa H. Fr. III solgte 1667 H. Gaard og Gods til Amtmand, Gehejmeraad Niels Banner, der kaldte Gaarden Frederiksgave. Efter hans Død 1670 fulgte hans Søn Chr. Banner, som 1707 solgte H. (911 Td. Hrtk.) til Generallieutn. Frants J. v. Dewitz, † 1719; 1764 solgte Major Dewitz H. for 170,000 Rd. C. til Kancellir. Otte i Eckernførde, der kort efter overdrog den til sin Svigersøn, senere Konferensr. Niels Ryberg, † 1804 (se om ham Nyt hist. Tidsskr. IV S. 204 flg.), efter hvem den gik over til Sønnen, Etatsr. J. C. Ryberg († 1832); men da dennes Formue var bleven ødelagt under Krigen med England, overtog Statskassen den 1824; 1841-47 var den Sommerresidens for Kronprinsen (Fr. VII). Ved Auktion 1854 købtes Hovedgaarden (Godset var imidlertid afhændet til Bønderne) med tilliggende Jorder, to Vandmøller samt Skovene i Sønderby og Søllested Sogne for 318,500 Rd. af Grev Wedell til Grevsk. Wedellsborg. Aar 1882 (Konfirm. af 1/5 1883) blev Frederiksgave oprettet til Greve Karl Wedell-Wedellsborgs Familiestiftelse, hvis Formaal er at understøtte trængende Enker eller Medlemmer af den Wedell-Wedellsborgske Familie eller Afkom af Familien, hvis Fader eller Moder er født Wedell, saaledes at de Testator nærmest beslægtede have Fortrinsret. — Hovedbygningen (se Vignetten S. 531) er opf. 1775 i to Stokv. i italiensk Stil med Indfatninger af hugne Sandsten om Døre og Vinduer; den er bygget af N. Ryberg, som tillige anlagde Haven i fransk Stil og i den Tids Smag med Grotter og lign.; nu er den i engelsk Stil. To Porthvælvinger, „Spindehus“ og „Kobbelhus“, føre ind til Frederiksgave. — Omtr. 900 Al. S. Ø. for Hovedbygningen ligger i Parken det gamle Hagenskovs Borgplads, 170 Al. lang og 130 Al. bred, omgiven af Grave og Volde, de sidste dog kun i Ø. og V. Paa Banken, i hvilken der uden Tvivl findes store Levninger af det gamle Slot, der brændte 1741, har N. Ryberg anlagt en cirkelrund Terrasse i 3 Afsatser, af hvilke de to nederste ere bevoksede med Lindetræer, medens der paa den øverste staar en Sandstensvase med firkantet Fodstykke. Efter Tegningen hos Resen har Slottet bestaaet af 4 Fløje uden Taarne, men med flere karnapagtige Udbygninger. — N. for Frederiksgave, ved Spindehus, og S. Ø. for Huset Møllersgave ligger det ældste Hagenskovs Voldsted, „gamle Slotsbanke“, bestaaende af en firsidet Vold med stejle Skraaninger og til Dels omgivet af Engdrag; Stedet er udgravet paa Foranledning af Fr. VII som Kronprins; der blev fundet Rester af et firkantet Taarn; nu er der ingen Murrester synlige; Laden paa Møllersgave er opf. af Bindingsværk med Tavlene udmurede af Munkesten. (Se Vedel Simonsen, Saml. til Hagenskov Slots Hist., Odense 1842).

Af Sognets henved 10 Gravhøje er een, Porthøj, ved Sønderby, fredlyst. Paa Ulvemosemark ved Frederiksgave har der ligget mindst 6 Høje, som ere undersøgte af Frederik VII; Fundene, der væsentligst ere fra Broncealderen, opbevares i Nationalmuseet.

En Runesten, der tidligere laa i Frederiksgave, er fort til Jægerspris (se II S. 169).


Helnæs Sogn, den sydligste Spids af Odense Amt, bestaar af Halvøen Helnæs, som danner Vestgrænsen for Helnæs Bugt, og som kun ved en ganske smal, 1/4 Mil lang Landstrimmel (kun Plads til eet Vognspor) er forbunden med Halvøen Avernæs. Kirken, mod Ø., ligger omtr. 2 1/4 Mil S. Ø. for Assens. De i den sydl. Del bakkede Jorder — Galgebakke mod N., 95 F., 30 M., Trundkjærs Bakke mod S., 96 F., 30 M. — ere mod N. stærkt lerede, i Midten let grusede og mod S. lermuldede; flere Steder ved Kysten findes bratte, gule Klinter. Lidt Skov, især ved Østkysten. Paa Midten af Vestkysten er en tidligere Havbugt inddæmmet (omtr. 500 Td. Ld.), kaldet „Maden“.

Fladeindholdet 1896: 2297 Td. Ld., hvoraf 1076 besaaede (deraf med Hvede 33, Rug 148, Byg 192, Havre 237, Kommen og Raps 38, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 227, Grøntf. 41, Kartofler 35, Sukkerroer 77, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 194, Høslæt, Brak, Eng m. m. 405, Have 18, Skov 85, Kær og Fælleder 279, Hegn 31, Stenmarker 42, Veje og Byggegrunde 40, Vandareal 127 Td. Kreaturhold 1893: 152 Heste, 627 Stkr. Hornkv. (deraf 393 Køer), 383 Faar, 218 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 180 Td.; 32 Selvejergaarde med 154, 2 Arvefæstegd. med 15, 49 Huse med 10 Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus. Befolkningen, 1/2 1890: 442 (1801: 293, 1840: 334, 1860: 377, 1880: 465), boede i 80 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat. Virksomh., 276 af Jordbrug, 10 af Fiskeri, 76 af Industri, 18 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Helnæs By med Kirke, Præstegd., Skole, Mølle, Andelsmejeri, Telefonstation og Toldassistentstation. Abkjeldsgaard: 12 1/2 Td. Hrtk., 130 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 5 Skov, Resten Ager. En Gaard i Helnæs By har 14 1/2 Td. Hrtk., 133 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 5 Skov, Resten Ager; begge Gaarde have tillige med andre Gaardbrugere paa Øen Andel i det ovennævnte inddæmmede Engareal.

Helnæs S., en egen Sognekommune, hører under Baag Hrd.’s Jurisdiktion (Assens), Assens Amtstue- (Assens) og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 194. Lægd. Kirken tilhører nogle af Sognets Gaardmænd.

Kirken bestaar af Skib og Taarn mod S. Den er opf. i Beg. af 17. Aarh. af raa Kamp samt Mursten (i Østgavlen og den øverste Del af Taarnet). Skibet, hvis Østgavl er prydet med Kamtakker og Blindinger, har fladt, pudset Loft. Taarnet, der er opf. 1740 af Major Dewitz, har Gavle med Kamtakker og Blindinger samt i Sydsiden Dør til Skibet; Taarnrummet har fladt Loft. Tarvelig Altertavle i Barokstil med Maleri fra 1885 af Søren Lund. Kalken, med Brahernes og Gyldenstiernernes Vaabener og Aarst. 1618, er skænket af Jørgen Brahe og Hustru Anne Gyldenstierne. Prædikestol i Rokokostil. Granitdøbefont. Daabsfad, skænket af Niels Ryberg 1784; Kirkeblok, skænket af samme 1792.

Paa Helnæs, som kaldes „Hælghænæs“ (senere „Hellenis“ og „Hellenæs“) i Vald. Jrdb., efter hvilken 1/6 af den tilhørte Kongen, landede i Marts 1535 Joh. Rantzau med de kgl. Tropper noget før Slaget ved Øksnebjærg. — Paa Sydkysten ligge tre Skanser („Carl Gustavs Skanser“), der skulle stamme fra Svenskekrigen, og som nu til Dels ere ødelagte; den nordligste af disse er fredlyst.

Paa Helnæs er der fredlyst 4 Dyssekamre. Paa en høj Banke ved Stranden er der opsamlet et stort Antal Flintesager fra den ældre og yngre Stenalder; de laa i Jordfladen. — Helnæsstenen, en af de ældste danske Runesten, fandtes i Sognet 1860 og opbevares i Nationalmuseet; den har flg. Indskrift: Rolv Noregode satte Stenen efter Gudmund, sin Brodersøn; de druknede .... Aveir udsmykkede (Stenen blev kløvet kort efter Fundet, hvorved noget af Indskriften gik tabt; se Wimmer, Die Runenschrift, S. 341, og Aarbøger f. nord. Oldk. 1874 S. 230, hvor den er afbildet).

I den katolske Tid skal Helnæs have hørt til Dreslette S. (i D. Atl. VI S. 656 fortælles, at den ene af Udbygningerne ved Dreslette Kirke fordum var bygget for Beboerne paa Helnæs); senere hørte H. til Sønderby Sogn, men efter Ansøgning af Beboerne 1617 fik H. sin egen Kirke (indviet 1/5 1618) og blev Anneks til Sønderby; 1738 blev Helnæs et eget Pastorat.