Nørre Herred

Djurs Nørre Herred var det næststørste herred i det tidligere Randers Amt, og bestod af det nordøstlige hjørne af Djursland.

Herredet hed Kong Valdemars Jordebog Dyursæ Nørræhæreth og var i middelalderen en del af Aabosyssel, senere var det i Kalø Len, og fra 1660 Kalø Amt.

Sogne:

Grenaa Lands, — Hammelev — EnsIev  — Karlby ~ Voldby — Veggerslev — Villersø — Gjerrild — Hemmelev — Rimsø — Kastbjærg — Fjellerup — Glæsborg — Ørum — Ginnerup — Nimtofte — Tøstrup — Anholt

 

Kilde: J.P. Trap Kongeriget Danmark 3. udgave 1901, bind 4

​​​​​​​Nørre Herred, det næststørste i Amtet, udgør det nordøstl. Hjørne af Djursland og begrænses mod V. af Sønderhald Herred og mod S. af Sønder Hrd., hvor Grænsen dannes af det udtørrede Kolindsunds Hovedkanal, og omgives i øvrigt af Kattegat. Til Herredet hører Øen Anholt. Fra V. til Ø. er Herredet højst 3 1/4, fra N. til S. 2 1/4 Mil. Overfladen er ikke videre højtliggende, med helt jævne Strækninger mod Ø. og S.; højeste Punkt mod N. er Høgebjærg, 236 F., 74 M. Den østl. Del har meget gode ler- og muldblandede Sandjorder, den vestl. magre, til Dels skarpe Sandjorder. Ved Kysten i Gjerrild Klint og i Bakkerne mod S. ned til Kolindsund træder Kalkformationen frem. Der er en Del Skov, mest mod N. (i alt 4991 Td.). Det hører til Amtets ufrugtbareste Herreder (ved Matr. gnmstl. 22 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Grenaa Købstad) 60,021 Td. Ld. (6,01 □ Mil, 330,9 □ Km.). Landdistr. Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 2502 Td., Folketallet i Landd. 1/2 1901: 10,332 (1801: 4503, 1840: 5637, 1860: 7887, 1890: 10,007). I Herredet ligger Købstaden Grenaa. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Sønderhald og Rougsø Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Nørre og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion og under Amtets 4. Forligskreds undt. Anholt, der hører til 6. Forligskr.

Nørre Hrd., i Vald. Jrdb. Dyursæ Nørræhæreth, hørte i Middelalderen til Aabosyssel, senere til Kalø Len og fra 1660 til Kalø Amt; se videre S. 786.

Der er talt omtr. 1120 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf omtr. 5 Jættestuer, 45 Langdysser, 30 Runddysser, 40 Dyssekamre eller ikke nærmere bestemmelige Dysser, 20 Langhøje, Resten runde Gravhøje); men over 1/5 er nu sløjfet og 1/2 mere eller mindre forstyrret; 1/1 1901 vare 47 fredlyste. Baade Stengravene og Højene ere talrigst i den østl. Del; flest kendes fra Sognene Tøstrup (omtr. 265), Ørum (205), Hemmed (120), Ginnerup (100), Nimtofte (95) og Glæsborg (85).

Litt.: J. V. Nissen, Bidr. til Skildr. af Forhold i N. og Sønder Hrdr., i Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 97 flg. H. Storck, V. Ahlmann og V. Koch, Grenaa Egnens Kridtstenskirker, Kbh. 1896. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i N. Hrd., af Magn. Petersen, 1886.

 

Grenaa Landsogn eller Gammelsogn omgives af Grenaa Købstadjorder, Enslev, Voldby og Hammelev Sogne samt Kattegat og Sønder Hrd. (Aalsø S.), fra hvilket det skilles ved Gren Aa. De ikke videre højtliggende (mod N. V. dog Tyvhøj, 159 F., 49 M., med trig. Stat.) og noget bakkede Jorder ere sandmuldede og sandede. Gennem det sydvestl. Hjørne gaar Landevejen fra Randers til Grenaa og Grenaa Havn.

Fladeindholdet 1896: 2079 Td. Ld., hvoraf 1034 besaaede (deraf med Rug 268, Byg 227, Havre 364, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 9, Grøntf. 10, Kartofler 65, andre Rodfr. 87), Afgræsning 477, Høslæt, Brak m. m. 366, Have 11, Skov 3, Kær og Fælleder 44, Heder m. v. 77, Veje og Byggegr. 67 Td. Kreaturhold 1898: 213 Heste, 658 Stkr. Hornkv. (deraf 417 Køer), 689 Faar, 418 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 159 Td.; 41 Selvejergde. med 140, 62 Huse med 19 Td. Hrtk. og 50 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1094 (1801: 247, 1840: 291, 1860: 499, 1890: 890), boede 1890 i 167 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 26 levede af immat. Virksomh., 367 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 299 af Fiskeri, 107 af Industri, 20 af Handel, 4 af Skibsfart, 32 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Aastrup med Skole; Bredstrup (hvorunder Havnevejen, se under Grenaa, med Skole) med Kalkbrud (tilhørende „De jydske Kalkværker“; drives ikke til Stadighed); Dolmer; Robstrup. Vester-Hesseldal, Gde.

Grenaa Lands., der har Kirke fælles med Købstaden, er en egen Sognekommune og hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 349. Lægd. I Aastrup laa en Hovedgaard, som 1397 og 1409 af Jep Nielsen Kirt og Hustru Else, Datter af Hr. Peder Gjødesen, blev tilskødet Øm Kloster, der 1415 fik Skøde af Ebbe Henriksen (Udsøn) paa al hans Hustrus Ret i A.; 1464 lejede Klosteret Gaarden bort til Væbneren Oluf Bosen, som endnu 1489 boede her. — I Dolmer boede 1581 Agnete Mikkelsdatter Hvas.

Den anselige Tyvhøj (eller Thorshøj) er fredlyst.

Sognet har tidligere været et eget Kirkesogn, der først 1558 blev Anneks til Købstaden. Kirken, som først blev nedbrudt efter 1627, laa V. N. V. for Grenaa Kirke (paa Kobstadjorderne; se S. 841); efter en af Nationalmus. 1893 foretagen Undersøgelse har den lille Kirke været opf. væsentlig af Kridtstenskvadre uden Sokkel og har bestaaet af Skib og Kor fra rom. Tid samt Forhal (Taarn?) mod V. og Vaabenhus mod S., begge senere tilføjede (se Jyllandsposten 11/12 1893). Kirkegaarden benyttedes indtil 1740.

 

Hammelev Sogn, adskilt fra Annekset Enslev ved Grenaa Lands., omgives af dette og Voldby Sogn samt Kattegat. Kirken, mod V., ligger henved 1/2 Mil N. N. Ø. for Grenaa. De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jorder, til Dels med kalkagtige Klinter ved Kysten (Fornæs, omtr. 25 F.), ere muld- og sandblandede med Kalkunderlag, undtagelsesvis lerblandede.

Fladeindholdet 1896: 2089 Td. Ld., hvoraf 879 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 222, Byg 223, Havre 281, Bælgsæd 5, Blands. til Modenh. 25, Grøntf. 7, Kartofler 38, andre Rodfr. 72), Afgræsning 320, Høslæt, Brak m. m. 571, Have 9, Skov 96, Kær og Fælleder 5, Stenmarker 181, Veje og Byggegr. 26 Td. Kreaturhold 1898: 170 Heste, 622 Stkr. Hornkv. (deraf 423 Koer), 714 Faar, 484 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 165 Td.; 30 Selvejergd. med 161, 23 Huse med 2 Td. Hrtk., 14 jordløse Huse, i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 414 (1801: 290, 1840: 358, 1860: 447, 1890: 409), boede 1890 i 71 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomh., 309 af Jordbrug, 12 af Fiskeri, 35 af Industri, 3 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Hammelev med Kirke, Præstegd., Skole, Redningsstation (opr. 1840) og Mølle. Fornæs Fyr, paa Jyllands østligste Punkt (hvidt Blinkfyr med roterende Sirene af meget sjælden Konstruktion; det vises fra et 85 F. højt, 1892 opf. rundt Granittaarn — det tidligere firkantede Taarn var opf. 1839 —, Flammens Højde 101 F. o. Havet, Lysvidden 4 Mil, se S. 235) med Taagesignal, Signalstation (aabn. 1899) og Signalstation for Is, Telefonstation og Fyrmesterbolig samt Bolig til 2 Assistenter (se Vignetten S. 950). Hovedgaarden Stensmark har 36 3/4 Td. H., omtr. 800 Td. Ld., hvoraf 100 Skov, 200 Oredrev og Græsningsforstrand, Resten Ager. Hammelevgaard (10 Td. H.); Langager, Gd. (9 3/4 Td H.).

Hammelev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion] (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 350. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Kridtstenskvadre paa en profileret Sokkel og foroven med en Rundbuefrise af Kridtsten. Norddøren er delvis bevaret (tilmur.). Paa Skibets Sydside staar: N. C. S. og 1630, paa Nordsiden A. M. 1669. Taarnet (med Aarst. 1820), der har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Mursten, ere fra den senere Middelalder. Kirken har Hvælvinger (undt. Vaabenhuset). Altertavlen er et Maleri (den velsignende Christus) af Fru Ingemann. Kalken er 1671 skænket af Christen Jensen Broch. Romansk Granitdøbefont med Løvværk. Udsk. Prædikestol i Renæssancestil. Mindetavle med lat. Indskr. over Præsterne Ove Christensen Nimtofte, † 1644 (?), og Hustru, og hans Svigersøn Christen Jensen Broch, † 1677, og Hustru Marie Ovesdatter, samt den førstes Søn Christen (se Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 301 flg.). Series pastorum. I en tilmuret Krypt under Skibet ere flere Præster begr.

Stensmark hørte ifl. Vald. Jordeb. til Kronens Gods og var forlenet bort indtil 1575, da Kongen mageskiftede den øde Gaard med to Aalegaarde til Erik Lykke til Skovgaard; hans Søn Falk L. mageskiftede S. til Sostrup (Benzon), hvorefter Gaarden (1726: 41 Td. H.) laa under Grevskabet Scheel og senere under Stamhuset Benzon. Herfra blev den solgt 1839, med Rettigheder som fri Hovedgaard, til Aug. la Cour til Timgd., der 1845 solgte den til Svigersønnen N. P. la Cour, som 1855 solgte den til Major A. W. Dinesen til Katholm († 1876); nuv. Ejer er hans Søn Hofjægerm. W. L. Dinesen til Katholm. — Hovedbygningen, opf. 1872, er een Fløj, i 1 Stokv. med Kælder og Taarn.

 

Enslev Sogn, Anneks til Hammelev, fra hvilket det er skilt ved Grenaa

Lands., omgives af dette, Voldby og Ginnerup Sogne samt Sønder Hrd. (Vejlby og Aalsø S.), fra hvilket det skilles ved Kolindsunds Hovedkanal, der løber gennem det udtørrede Kolindsund, og Grenaa Købstadjorder. Kirken, ved Sydgrænsen, ligger 1/2 Mil V. for Grenaa. De ujævne Jorder ere sand-, ler- og muldblandede, for største Delen med Kalkunderlag. Mod N. V. findes Lejer af Rullestenskalk, der brydes og brændes i Grenaa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Grenaa.

Fladeindholdet 1896: 2120 Td. Ld., hvoraf 891 besaaede (deraf med Hvede 21, Rug 216, Byg 218, Havre 249, Bælgsæd 5, Frøavl 11, Blandsæd til Modenhed 98, Grøntf. 6, Kartofler 12, andre Rodfr. 54), Afgræsning 375, Høslæt, Brak, Eng m. m. 487, Have 13, Skov 50, Moser 7, Kær og Fælleder 235, Hegn 7, Heder m. v. 4, Veje og Byggegr. 51 Td. Kreaturhold 1898: 180 Heste, 626 Stkr. Hornkv. (deraf 434 Køer), 456 Faar, 253 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 146 Td.; 22 Selvejergde. med 143, 20 Huse med 3 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 377 (1801: 168, 1840: 168, 1860: 247, 1890: 326), boede 1890 i 54 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomhed, 258 af Jordbr., 29 af Industri, 22 af forsk. Daglejervirks. og 11 af deres Midler.

I Sognet Byen Enslev med Kirke og Skole. Kolindsund, Huse (en Del i Vejlby S.). Hovedgaarden Christiansminde har 27 3/4 Td. H. (deraf 16 fri Hovedgaardstakst), 375 Td. Ld. (40 i Villersø S.), hvoraf 28 Eng og Mose, 8 Skov og Plantage, 5 Græsjord og Veje, Resten Ager; til Gaarden høre et større Hus („Nybrohuset“) og et Arbejdshus. Slemmingegaard har 24 Td. H. (omtr. 9 i Ginnerup S.), 450 Td. Ld., hvoraf 38 Eng, 47 Skov, Resten Ager; 5 Lejehuse. Djursgaard har 16 5/8 Td. H., 242 1/2 Td. Ld., hvoraf 35 Eng (i det udtørr. Kolindsund), 20 Skov og Have, 2 1/2 Kalkbrud, Resten Ager; 4 Huse. Aagaard (før Kirial), Gd. (11 1/2 Td. H.); Enslevgd. Kirial, Huse.

Enslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 351. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Kridtsten, Taarnet og Vaabenhuset, af Mursten (paa Taarnet Aarst. 1817), fra den senere Middelalder. Skib og Kor have en Rundbuefrise, Koret tillige Rester af en rigere Udsmykning med Kridtsten. Norddøren (tilmur.) er bevaret. Kirken er senere bleven overhvælvet (undt. Vaabenhuset). Altertavle fra omtr. 1700 med et nyt Maleri (Kopi af C. Bloch: Christus med Barnet). Prædikestol fra 1582. Romansk Granitdøbefont med Ornamenter. Ligsten over Skovrider Matthis Nielsen Skiotz, † 1721, og over Anders Andersen, † 1725. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.

Christiansminde hed tidligere Debelhede, som 1329 af Ridder Peder Gjødesen blev solgt til Ut Ebbesen (Annaler for nord. Oldk. 1846, S. 322; det ældste kendte Diplom paa Dansk). Ejendommen, der senere henlaa ubebygget, tilhørte Svend Udsøn og hans Arvinger og udgjorde dernasst en Del (24 Td. Hrtk.) af Grevskabet Scheels og Stamhuset Benzons Hovedgaards Mark, indtil Gaarden 1839 blev solgt til Møller fra Viborg, der udvidede Gaarden, bl. a. ved Tilkøb af Fæstegaarde i Villersø Sogn, og gav den Navn; 1847 blev den for 39,000 Rd. købt af H. Hoeck, 1879 for 113,000 Kr. af den nuv. Ejer, Chr. Hviid. — Hovedbygningen, en Fløj i 1 Stokv. med Kælder, er opf. 1847—48. Tæt ved Gaarden ses Murstensrester af en gml. Bygning.

Slemmingegaard (før Over-Slemmingegd.) er sammenkøbt af Gods, der næsten helt har hørt til Skjærvad; nuv. Ejer er Redaktør C. M. Møller, Horsens, der købte den 1884 for 170,000 Kr.

Enslev menes at være det „Joensløff i Nørreherred Dyres“ (ɔ: Dyrsø), hvor Grev Gert og hans Søn Henrik 1338 forundte Stig Andersen Kronens Gods for Gods i Rinde, Bregentved og Thuekjer. — Kirialgaard, nu Aagaard, er vei det „Kildal“, hvortil en vis Niels Pedersen skrev sig 1329. Siden boede Hr. Svend Udsøn her.

Ved Aagaard er fredlyst en lille Langdysse, omsluttende et ret anseligt Gravkammer med Gang.

 

Karlby Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Voldby, Veggerslev og Gjerrild Sogne samt Kattegat. Kirken, mod S. V., ligger over 3/4 Mil N. for Grenaa. De jævne Jorder, med indtil omtr. 30 F. høje Kalk- og Kridtstensklinter ved Kysten, ere sandmuldede og lerblandede med Lerunderlag.

Fladeindholdet 1896: 876 Td. Ld., hvoraf 482 besaaede (deraf med Rug 97, Byg 134, Havre 167, Bælgsæd 11, Frøavl 4, Blands. til Modenh. 8, Grøntf. 4, Kartofler 17, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 106, Høslæt, Brak m. m. 192, Have 7, Kær og Fælleder 55, Stenmarker m. v. 7, Veje og Byggegr. 27 Td. Kreaturhold 1898: 126 Heste, 393 Stkr. Hornkv. (deraf 274 Køer), 339 Faar, 224 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 97 Td.; 2 Selvejergde. med 16, 22 Fæstegd. med 78, 9 Huse med 3 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse, næsten alle i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 235 (1801: 173, 1840: 224, 1860: 242, 1890: 279), boede 1890 i 41 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat. Virksomh., 194 af Jordbrug, 24 af Fiskeri, 30 af Industri, 21 af forsk. Daglejervirks. og 1 af sine Midler.

I Sognet Byen Karlby med Kirke, Præstegd., Skole og Telefonstation.

Karlby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrdr.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 352. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Koret og Skibets østl. Del ere fra romansk Tid af Kridtstenskvadre, men senere paa store Partier restaur. med Mursten, Koret helt ombygget. Senere tilføjedes Skibets vestl. Del, Taarnet, der mod V. er aabent med en høj Spidsbue, og Vaabenhuset, alt af Mursten. Over den tilmur. Norddør sidde to i Kalksten udførte romanske Relieffer. Skib og Kor have Hvælvinger. Tarvelig Altertavle med et Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont med Ornamenter. Tarvelig Prædikestol. Series pastorum.

Karlby tilhørte Øm Kloster ifl. Biskop Svends Testamente af 1183; 1406 blev K. tillige med Knustrup paa Rettertinget tildømt Kronen.

Midt i den flade Eng ved Veggerslev Aa ligger et formentlig Voldsted: to Holme, den sydl. 100 F. i Gnmst., 6 F. høj, den nordl. 60 F. i Gnmst., 3 F. høj, med en indbyrdes Afstand af omtr. 40 F. Bygningsrester ses ikke.

 

Voldby Sogn, Anneks til Karlby, omgives af dette, Veggerslev, Villersø, Enslev, Grenaa Lands. og Hammelev Sogne samt Kattegat. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 3/4 Mil N. for Grenaa. De mod V. noget højtliggende, i øvrigt jævne Jorder, med indtil omtr. 50 F. høje Kalk- og Kridtstensklinter ved Kysten (Sangstrup Klint), ere sandblandede med Underlag af Kalk eller Grus og Klæg.

Fladeindholdet 1896: 2439 Td. Ld., hvoraf 1356 besaaede (deraf med Rug 309, Byg 295, Havre 443, Bælgsæd 7, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 89, Grøntf. 35, Kartofler 55, andre Rodfr. 120), Afgræsn. 404, Høslæt, Brak, Eng m. m. 571, Have 23, Kær og Fælleder 30, Heder 5, Veje og Byggegr. 49 Td. Kreaturhold 1898: 290 Heste, 948 Stkr. Hornkv. (deraf 648 Køer), 791 Faar, 737 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 268 Td.; 69 Selvejergde. med 250, 62 Huse med 18 Td. Hrtk. og 42 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 819 (1801: 428, 1840: 512, 1860: 628, 1890: 841), boede 1890 i 151 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomh., 552 af Jordbr., 7 af Gartneri, 49 af Fiskeri, 146 af Industri, 36 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Voldby med Kirke, Skole, Folkehøjskole (opr. 1868), Forsamlingshus (opr. 1894), Andelsmejeri, Mølle og Telefonst.; Sangstrup med Skole og Missionshus (opf. 1894); Thorsø med Skole, Mølle og Telefonst. Voldbygaard; Sølyst, Gd.

Voldby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel ved Korets Nordside. Skib og Kor, ligesom det noget senere tilføjede Taarn, ere fra romansk Tid af Kridtsten, men Koret er tidlig helt ombygget og har da vistnok faaet den tresidede Afslutn.; over Vaabenhusloftet staar paa en Kridtsten i Muren: 1379, vistnok Tiden for denne Ombygning; samtidig ere vel Hvælvingerne i Langhuset og Taarnet indbyggede. Vaabenhuset og det hvælv. Kapel, fra gotisk Tid, ere af Mursten. Ogsaa mod S. har der været et Kapel (paa dettes Sted er der i Muren indsat en Ligsten over Præsten Jens Peter Aastrup, † 1809). Alterbord af Kridtsten. Rigt udsk. Altertavle i Renæssancestil. Prædikestol i s. Stil fra 1666. Romansk Granitdøbefont med Dyreskikkelser. Stolestader fra 1683. I Skibet to Epitafier, 1) over Præsterne Peder Anchersen, † 1729, og Kjeld Bøg, † 1739, samt deres Hustru Marie Hoffmann, † 1796, og 2) over Præsten Jeremias Müller, † 1756; Mindesten over sidstes Søn Lucas M., † 1781. I Vaabenhuset en Ligsten med Indskr.: Peder Mauritsen, f. i Voldby. Paa Vægge og Hvælvinger fandtes der 1891 rige og mærkelige Kalkmalerier fra 15. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm. S. 22).

Ved Thorsø er der fredlyst en 120 F. lang Langhøj Melsækken, samt en Gruppe af 7 runde Gravhøje, deribl. de anselige Skjelhøj og Kongshøj.

 

Veggerslev Sogn omgives af Annekset Villersø, Rimsø, Gjerrild, Karlby og Voldby Sogne. Kirken, mod N., ligger henved 1 Mil N. N. V. for Grenaa. De jævne Jorder ere sandmuldede og lerblandede med Mergel- og nogle Steder Lerunderlag; en Del Mosegrund.

Fladeindholdet 1896: 937 Td. Ld., hvoraf 417 besaaede (deraf med Rug 113, Byg 112, Havre 144, Kartofler 18, andre Rodfr. 28), Afgræsn. 95, Høslæt, Brak, m. m. 236, Have 4, Moser 6, Kær og Fælleder 150, Heder 4, Veje og Byggegr. 25 Td. Kreaturhold 1898: 106 Heste, 379 Stkr. Hornkvæg (deraf 255 Køer), 307 Faar, 287 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 90 Td.; 3 Selvejergde. med 12, 17 Fæstegde. med 67, 34 Huse med 11 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse, omtr. 1/2 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 320 (1801: 216, 1840: 239, 1860: 263, 1890: 316), boede 1890 i 60 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 215 af Jordbr., 5 af Gartneri, 59 af Industri, 19 af forsk. Daglejervirks. og 2 af deres Midler.

I Sognet Byen Veggerslev med Kirke, Præstegd. og Skole. Gaarde: Ernstmark, Høgebo, Castor, Pollux, Højgd.

Veggerslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrdr.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 353. Lægd. Kirken tilhører Grev C. W. Sponneck.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men senere delvis restaur. med Mursten. Eet Vindue er bevaret. Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten, ere senere Tilbygninger. Skib og Kor ere hvælvede. Alterbord af raa Granit. Altertavlen er sammenstykket af ældre og nyere Dele, med et Maleri fra 1895 (Christus i Getsemane); bag Alteret den gml. Altertavle. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol af samme Arbejde som Altertavlen. Ligsten over Dorthe Margr. Hansdatter Hammer, † 1730, g. m. Provst Peder Hansen Riese.

I Veggerslev har ligget en adelig Sædegaard, der 1460 ejedes af Niels Pallesen og 1474 af dennes Søn Godske Nielsen, hvis Vaaben var en halv Ørn og een eller to Bjelker.

 

Villersø Sogn, Anneks til Veggerslev, omgives af dette, Voldby, Enslev, Ginnerup, Kastbjærg og Rimsø Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1/2 Mil N. V. for Grenaa. De temmelig jævne Jorder ere ler- og muldblandede Sandjorder; en Del Tørvemose.

Fladeindholdet 1896: 890 Td. Ld., hvoraf 399 besaaede (deraf med Rug 93, Byg 88, Havre 148, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 6, Grøntf. 10, Kartofler 22, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 192, Høslæt, Brak m. m. 170, Moser 52, Kær og Fælleder 33, Heder 12, Veje og Byggegr. 28 Td. Kreaturhold 1898: 64 Heste, 219 Stkr. Hornkv. (deraf 141 Køer), 258 Faar, 126 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 58 Td.; 15 Selvejergde. med 54, 18 Huse med 4 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 224 (1801: 76, 1840: 88, 1860: 178, 1890: 248), boede 1890 i 42 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh., 169 af Jordbrug, 14 af Industri, 6 af deres Midler, og 46 vare under Fattigv. I Sognet Byerne: Villersø med Kirke og Skole; Dalstrup med Fattig- og Arbejdsanstalt, opf. 1880 af røde Mursten, en Hovedfløj og to Sidefløje, Arkitekt: S. Petersen (fælles for Veggerslev-Villersø, Gjerrild-Hemmed, Rimsø-Kastbjærg og Fjellerup-Glæsborg Komrn.; Pl. for 150 Lemmer).

Villersø S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette. Kirken tilhører en Gaardejer i Sognet.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vinduer ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, med aaben Vestside, og Vaabenhuset, begge af Mursten. Skibet og Koret ere hvælvede. Altertavle fra 18. Aarh. med et Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Ny Prædikestol. Paa Døren til et af Stolestaderne Aarst. 1694. Lille Messinglysekrone fra 1723. Kisteplade over Birkedommer Peder Bay i Grenaa, † 1787, og Hustru.

 

Gjerrild Sogn omgives af Annekset Hemmed, Rimsø, Veggerslev og Karlby Sogne samt Kattegat (mod V. ligger et Enklave af Rimsø S.). Kirken, mod S., ligger 1 1/4 Mil N. N. V. for Grenaa. De for en Del højtliggende Jorder, med bratte Kalkklinter ved Kysten (Gjerrild Klint, indtil 80 F.), ere sandmuldede og lerblandede, med store Enge mod S. Ø. og Skove (Benzon Dyrehave, Oversk., Grøndal, Limovn Krat, Møllekjær, Nedersk., Mellemholm, Stensholm). Farvandet uden for Gjerrild By kaldes Gjerrild Bugt. Gjerrild Sø er udtørret.

Fladeindholdet 1896: 4847 Td. Ld., hvoraf 1485 besaaede (deraf med Rug 395, Byg 346, Havre 465, Frøavl 4, Bælgsæd 3, Spergel 12, Blandsæd til Modenh. 90, Grøntf. 18, Kartofler 56, andre Rodfr. 91), Afgræsn. 742, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1023, Have 31, Skov 1068, Moser 68, Kær og Fælleder 30, Heder 223, Flyvesand m. v. 93, Veje og Byggegr. 77, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 296 Heste, 993 Stkr. Hornkv. (deraf 649 Køer), 1637 Faar, 572 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 214 Td.; 2 Selvejergde. med 45, 40 Arvefæstegd. med 145, 53 Huse med 10 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse, næsten alle i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 725 (1801: 501, 1840: 578, 1860: 670, 1890: 746), boede 1890 i 117 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 26 levede af immat. Virksomh., 513 af Jordbrug, 10 af Gartneri, 24 af Fiskeri, 117 af Industri, 15 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks. og 6 af deres Midler.

I Sognet Byerne: Gjerrild (1342: Gærwyld) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1899), Andelsmejeri, Kro og Telefonst.; Slokkebro (Forts. af Gjerrild By); Brøndstrup med Vand- og Vejrmølle. Hovedgaarden Benzon, under Stamhuset af s. Navn Til Stamhuset Benzon, der indbefatter ovenn. Hovedgaard, høre 533 Td. Hrtk., hvoraf fri Jord 35, indtaget til Skov 27, Bendergods 386 1/2 Kirke- og Kongetiende 85 Td.; i Bankaktier 14,000, Fideikommiskapital 43,800, Appendix dertil 29,000, Apanagefond 100,000 Kr. Hele Skovarealet er omtr. 2000 Td. Ld., har 34 1/4 Td. A. og E. Hrtk. og 4 7/8 Td. Skovsk., omtr. 1066 Td. Ld., hvoraf 200 Eng, 466 Skov, Resten Ager — foruden omtr. 1600 Td. Ld. Skov paa dertil indtaget Bondejord (23 1/4 Td. H.): til Gaarden hører et Teglværk ved Gjerrild Strand. Paa Knudshoved, den nordøstl. Pynt, Gjerrild Fyr (hvidt, fast Fyr, der vises fra en Træbygning; Flammens Højde 60 F., Lysvidden 3 1/2 Mil). Langholm, Gd.

Gjerrild S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 354. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Benzon. Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Korsarm mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Kridtstenskvadre paa Dobbeltsokkel. Langs Taget har løbet en, nu for største Delen ødelagt, Rundbuefrise; Korgavlen er ved Pilastre delt i Felter; Norddøren spores. Taarnet, med Spidsbue ind til Skibet, Vaabenhuset og Korsfløjen, væsentlig af Mursten, ere fra den senere Middelalder, (den nederste Del af Taarnet, af Kridtsten, synes dog at være fra romansk Tid). Kirken er samtidig bleven overhvælvet (undt. Vaabenhuset). I det af Kridtsten opf. Alterbord findes et Rum til Alterkarrene, lukket med en Dør med gotisk Jærnbeslag. Udsk. Altertavle fra Beg. af 18. Aarh. med Nadveren i Midtfeltet. Gotisk Alterkalk fra 1490 fra Helligaandsklosteret i Randers (kun Foden er gml.). Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer og en smuk Træbaldakin i Renæssancestil. Rigt udsk. Prædikestol, med Himmel, fra 17. Aarh. Epitafier over Præsten Gregers Otto Jochumsen Bruun, † 1742, og over Degn Jacob Pedersen Fredberg, † 1740. I Korgavlen en romansk Ligsten.

Benzon, tidligere Sostrup, nævnes første Gang 1388, da Jens Lagesen (Udsøn) tilskodede Hr. Svend Udsøn sit Gods Sorstorp og Wibekjær i Nør Herred Dyrs. Hr. Svends Enke Christine, Anders Offesen (Hvide) af Thorups Datter, ejede S. 1428. Derpaa fulgte hendes Datter Gertrud Svendsdatter († 1460), 1. g. m. „lange Jens“, Stamfader til Mur-Kaaserne, 2. m. Hr. Niels Munk til Brusgd. Efter hende gik S. over til Sønnen Anders Munk, † 1505, hans Datter Gertrud Andersdatter, g. m. Jens Hvas (henrettet 1536, se S. 581), deres Sønner Just Hvas († 1557) og Christen H. († 1565-70). S. gik derefter tillige med Kaas i Arv til deres Søskendebarn Jørgen Gundesen, der tidligere skrev sig til Veggerslevgaard. Han blev tillige med sin Søster Ingers Ægtefælle Mikkel Nielsen (der forte en Lillie i sit Vaaben) og Lukas Krabbe, der havde sat sig i Besiddelse af Jens Hvas' Gods, ved Axel Juel tiltalt til dettes Forbrydelse, fordi Jens Hvas havde givet sig til Skipper Klement og udi saa Maade ført Avindskjold mod Riget. Dommen, afsagt 1/9 1571 paa Rødding Herredsting, gav Paastanden Medhold, men S. var, som Jens Hvas' Hustrus Arvegods, næppe indbefattet herunder. Ved Brev af 28/6 1572 tillodes det J. Gundesen med Medarvinger at beholde, hvad de havde. Jørgen Gundesen († omtr. 1575-78) efterfulgtes i Besiddelsen eller Bestyrelsen af S. af sin Søster Fru Inger, † 1581-3, derpaa hendes Søn Jens Hvas, der skiftede med sine Søstre og 1586 overdrog S. med Mølle, Skove, 6 Gaarde og 1 Gadehus til Rigsr. Jacob Seefeld, † 1599; efter dennes Enke Fru Sophie Bille, † 1608, tilfaldt S. deres Søn Hans S., der 1612 og 1613 maatte sælge S. og Skjærvad (det fortælles, at han havde bortspillet dem; da han havde tabt den ene Gaard, sagde han, at det var bedst, de fulgtes ad; deraf Ordsproget; „de følges ad som Sostrup og Skjærvad“) til Rigsr. Jørgen Skeel, † 1631, derpaa dennes Sønner Axel S., † 1637, og Christen S., † 1688, hans Søn Kmjkr. Jørgen S. † 1695, hvis Søn Kmhr. Oberst Christen S. († 1731) 1/10 1725 af de fire Hovedgaarde S., siden den Tid kaldet Scheel (135 Td. H., med Stensmark og Debelhede), Skjærvad, Ørbækgd. (med Tiender 180 og Gods 1686 Td. H.) og Skjern (70, 33 og 312 Td. H.), i alt 2523 Td. H., oprettede Grevskabet Scheel. Under de to flg. Ejere Sønnen Gehejmer. Jørgen S. († 1786) og dennes Sønnesøn Kmhr. Oberstlieutn. Jørgen S. († 1825) afhændedes efterhaanden Godset, indtil Regeringen

1823 lod Grevskabet stille til Auktion for resterende Skatter og sig tilslaa. Den solgte alle de til Grevskabet hørende Godser, undt. Skjern, 1829 til Ritmester Jacob Benzon, som ved Bevill. af 25/9 1829 deraf oprettede Stamhuset Benzon. En Kommission, der nedsattes 1839 for at ordne Stamhusets Sager, bortsolgte Skjærvad, Ørbækgd., Stensmark og Debelhede samt en Mængde Tiender og Bøndergods. Efter J. Benzons Død 1840 tilfaldt Stamhuset hans Søn Kmhr. E. Benzon, † 1888, derefter dennes Søster Albertine og efter hende den yngre Søster A. M. E. Mylius Benzon (g. m. Kmhr. S. Benzon til Rønningesøgd.), † 1901 (jfr. Højesteretsdom af 5/11 1894), hvis Sønnesøn, Lieutn. Sigismund Mylius, er den nuv. Besidder. — Hovedbygningen, der ligger mellem Skove og er omgiven af Grave, er ifl. en Indskr. over Porten opf. 1599-1606 af Jacob Seefeld og Sophie Bille af røde Munkesten paa Granitsokkel og bestaar af 3 sammenbyggede Fløje: Midtfløj i Retn. fra N. V. til S. Ø. og to mindre Sidefløje, der gaa mod N. Ø., alle i 3 Stokv. med hvælv. Kældere og Spidsgavle. Midt paa Midtfløjen er Indkørselsporten med Sandstensportal i Renæssancestil og Indskr., og over den en Frontespicegavl, paa hver af Sidefløjenes Yderfaçader en firkantet Karnap med Vindeltrappe. I Borggaarden, hvis fjerde Side er aaben, staa mellem Midt- og Sidefløjene to ottekantede Taarne, hvoraf det østl. 1879 har faaet Spir. Bygningen blev delvis restaur. 1866. I en Korridor i Midtfløjen findes en sjælden Samling af Hjortetakker. Over Graven fører fra Porten en muret, hvælvet Bro over til Forpagterboligen og Ladegaarden mod S. V. I Skoven mod S. staar et Granitmonument for Kmhr. Benzon, † 1888, rejst 1889 af Godsets Beboere. (Se om B. Familien Hvas, II).

Stokkebrogaard blev 1348 af Fru Karine, Hr. Svend Skubbes, solgt til Hr. Niels Bugge og ejedes siden af dennes Dattersøn Hr. Joh. Skarpenberg. 1470 solgte Mourids Nielsen Gyldenstierne den til Hr. Axel Lagesen Brock; den var ved denne Tid vistnok forlenet til andre Adelsmænd (Oluf Bosen i „Brogaard“ 1463 og Lave Persen i Stokkebro 1492), thi den gik formodentlig i Arv til Hr. Axels Datterdatter Fru Mette Bydelsbak, Hr. Mogens Gøyes, hvis Sønnedatters Søn Otte Brahe Pedersen 1618 solgte den til Jørgen Skeel.

Paa Stokkebro Mark ligger en ejendommelig Bondegaard, hvis Stuehus og Ladebygninger ere af røde Mursten i en Slags Spidsbuestil, men med straatækte Tage.

Paa Stokkebro Mark findes en meget stor Boplads fra den ældre Stenalder (Fund herfra i Randers Museum).

 

Hemmed Sogn, Anneks til Gjerrild, omgives af dette, Rimsø og Glæsborg Sogne samt Kattegat. Kirken, mod S., ligger 1 1/2 Mil N. V. for Grenaa. De højtliggende, bakkede Jorder (Hessebrønds Høj, 187 F., 59 M., med trig. Station), med temmelig bratte Klinter ved Kysten, deribl. Stavnshoved, 113 F., 35,5 M., ere skarpsandede (det ufrugtbareste Sogn i Herredet), med nogen Hede og store Skove og Plantager. Paa Sydvest- og Vestgrænsen løbe Treaa.

Fladeindholdet 1896: 3282 Td. Ld., hvoraf 890 besaaede (deraf med Rug 283, Byg 135, Havre 257, Spergel 16, Frøavl 22, Blands. til Modenh. 50, Grøntf. 43, Kartofler 48, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 684, Høslæt, Brak, Eng m. m. 340, Have 8, Skov 1059, Moser 23, Kær og Fælleder 75, Hegn 4, Heder 96, Stenmarker m. v. 39, Veje og Byggegr. 62 Td. Kreaturhold 1898: 134 Heste, 397 Stkr. Hornkv. (deraf 259 Køer), 807 Faar, 194 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 93 Td.; 21 Selvejergde. med 50, 7 Fæstegd. med 17, 41 Huse med 14 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse, c. 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 371 (1801: 224, 1840: 239, 1860: 294, 1890:365), boede 1890 i 78 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomh., 206 af Jordbr., 47 af Fiskeri, 28 af Industri, 10 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirksomh. og 12 af deres Midler.

I Sognet Byerne: Hemmed med Kirke, Skole og Vandmølle; Bønnerup med Skole og Toldassistentstation; Emmedsbo. Stenhøj, Gd., Albertinelund, Gd.

Hemmed S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 355. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Benzon.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Kamp med tilhugne Hjørnekvadre. Eet Vindue er bevaret. Vaabenhuset, af Mursten, er fra senere Tid. Som Altertavle tjener Thvorvaldsens Christus i Gibs. Romansk Granitdøbefont; Døbefad med Holckernes og Juelernes Vaabener. Prædikestol i Renæssancestil.

Ved Emmedsbo er der fredlyst en lille Langdysse med et sekssidet Kammer med Gang. — Ved Stavnshoved har der været en hellig Kilde.

 

Rimsø Sogn omgives af Annekset Kastbjærg, Glæsborg, Hemmed, Gjerrild, Veggerslev og Villersø Sogne; mod N. har det et Enklave i Gjerrild Sogn. Kirken, noget østl., ligger over 1 Mil N. V. for Grenaa. De noget højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere overvejende sandede, med Flyvesand enkelte Steder. Fladeindholdet 1896: 2422 Td. Ld., hvoraf 866 besaaede (deraf med Rug 285, Byg 143, Havre 310, Bælgsæd 7, Frøavl 3, Blands. til Modenh. 13, Grøntf. 8, Kartofler 47, andre Rodfr. 48), Afgræsn. 546, Høslæt, Brak, Eng m. m. 326, Have 10, Skov 12, ubevokset 76, Moser 32, Kær og Fælleder 67, Heder 250, Flyvesand 191, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreaturhold 1898: 161 Heste, 435 Stkr. Hornkv. (deraf 307 Køer), 722 Faar, 329 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 113 Td.; 20 Selvejergaarde med 51, 11 Fæstegd. med 46, 46 Huse med 14 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse, c. 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 437 (1801: 219, 1840: 251, 1860: 386, 1890: 397), boede i 90 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 255 af Jordbr., 3 af Fiskeri, 94 af Industri, 7 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Rimsø (1455: Rimsøøe, 1494: Rimzøe; i D. Atl.: Rømsø) med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole og Vandværk; Emmelev med Missionshus (opf. 1892) og Teglværk; Albæk (i Enklavet). Højskov og Svapkjær, Huse.

Rimsø S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 356. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Benzon.

Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men senere delvis restaur. med Mursten. Et Par Vinduer ere bevarede; Sydportalen, af hvilke Dele vare førte til Benzon, opstilledes atter paa sin Plads 1895; 1896 hævedes Vaabenhusets Loft, saa at Granitbuen over Indgangen igen blev synlig. Hvælvingerne i Kirken ere fra senere Tid ligesom Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten. Alterbord af raa Granit. Altertavle fra 1900 med Kopi af Blochs Maleri i Jakobskirken, Kbh., malet af C. Holsøe. Romansk Granitdøbefont (med Indskr.: „Denne Funt blef fløt af Tornet op i Altergolfet Anno 1686“); Døbefad fra 1599, skænket til Kirken 1689; Trælaag til Fonten fra 1587. Mindesten over Marcus Sørensen Schierph, † 1692, og Hustru, over Præst Simon Rasmussen, † 1696, og Hustru (begr. under 3 Sten i Koret). Kisteplader med Indskr. over Præsterne U. Volquartz, † 1822, og David Seidelin, † 1837. I Taarnet Epitafium (restaur. 1892) over Præsten Jens Sørensen Broge, † 1747. Klokken, med Indskr. i Minuskler, er fra den senere Middelalder.

En Runesten, der før har siddet i Kirkemuren, fundet i flere Stykker, er 1889 opstillet paa en Høj paa Kirkegaarden. Den spidst tilløbende Sten er over 10 F. høj (den største af alle jydske Runesten) og har Indskriften: „Tore, Enraads Broder, rejste denne Sten efter sin Moder [og sin Søster, to gode Kvinder; Døden er den] værste Ulykke for Sønnen“ (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 64 flg.). — Præstegaarden, af Egetræsbindingsværk, er vistnok fra 17. Aarh.

I Rimsø har ligget en Hovedgaard, der 1430 og 1443 tilhørte Torbern Esgesen (Udsøn) og 1455-94 Svend Torbernsen (et Hus i Rimsø kaldes „Slottet“). — De to Albækgaarde ødelagdes 1704-19 af Sandflugt. — I Emmelev brændte 11.-12. Marts 1820 alle 6 Gaarde og nogle Huse.

Ved Rimsø er der fredlyst to anselige Gravhøje.

 

Kastbjærg Sogn, Anneks til Rimsø, omgives af dette, Villersø, Gin-nerup og Glæsborg Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger over 1 Mil N. V. for Grenaa. De højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende sandede, med et betydeligt Tørveskær.

Fladeindholdet 1896: 2450 Td. Ld., hvoraf 1068 besaaede (deraf med Rug 296, Byg 180, Havre 353, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 146, Kartofler 39, andre Rodfr. 48), Afgræsn. 677, Høslæt, Brak, Eng m. m. 451, Have 13, Skov 20, ubevokset 15, Moser 46, Kær og Fælleder 64, Heder 28, Flyvesand 16, Veje og Byggegr. 52 Td. Kreaturhold 1898: 197 Heste, 572 Stkr. Hornkvæg (deraf 370 Køer), 643 Faar, 312 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 120 Td.; 37 Selvejergaarde med 111, 32 Huse med 9 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 432 (1801: 196, 1840: 239, 1860: 404, 1890: 441), boede i 81 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat. Virksomh., 324 af Jordbr., 2 af Gartneri, 59 af Industri, 5 af Handel, 17 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kastbjærg med Kirke, Skole og Mølle; Skindbjærg med Kalk- og Teglværker; Selkjær (1311: Siælgiærn, 1360: Siælker) med Andelsmejeri og Mølle. Kastbjærggaard (6 Td. H.); Havndal, Gd.

Kastbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 357. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten, ere senere Tilbygninger (paa Taarnet Aarst.: 1834). Kirken har Hvælvinger, undt. Vaabenhuset. Ny Altertavle med et Maleri (Christus i Getsemane) fra 1870. Paa Alterbordets Træbeklædning stod før en Indskrift, ifl. hvilken Alteret blev plyndret af Polakkerne, men atter 1661 klædt af Herredsfoged Søren Pedersen og Birgitte. Romansk Granitdøbefont. Stolestader fra 1649, 1651 og 1665. Prædikestol fra 1589.

 

Fjellerup Sogn omgives af Annekset Glæsborg, Sønderhald Hrd. (Nørager S.) og Kattegat. Kirken, noget nordl., ligger over 2 1/2 Mil N. V. for Grenaa. De mod S. højtliggende, temmelig jævne Jorder (Hegedal Bavnehøj, 179 F., 56 M., med trig. Stat.) ere overvejende sandede, med nogle side Strækninger. Nogen Skov (en Del af Oversk.).

Fladeindholdet 1896: 3293 Td. Ld., hvoraf 860 besaaede (deraf med Rug 265, Byg 133, Havre 283, Boghvede 5, Bælgsæd 6, Spergel 6, Frøavl 7, Blands. til Modenhed 35, Grøntf. 23, Kartofler 52, andre Rodfr. 42), Afgræsn. 768, Høslæt, Brak, Eng m. m. 562, Have 17, Skov 499, ubevokset 48, Moser 44, Kær og Fælleder 35, Heder 208, Flyvesand m. v. 190, Veje og Byggegr. 49, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 128 Heste, 501 Stkr. Hornkv. (deraf 320 Køer), 706 Faar, 258 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. var 1895 71 Td.; 20 Selvejergde. med 56, 54 Huse med 12 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse, c. 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 488 (1801: 221, 1840: 318, 1860: 355, 1890: 499), boede i 107 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomh., 225 af Jordbrug, 16 af Fiskeri, 89 af Industri, 13 af Handel, 136 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Fjellerup med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1896), Vejr- og Vandmølle, Andelsmejeri og Telefonst.; Hegedal. Hovedgaarden Østergaard har 25 Td. A. og E. Hrtk. og 4 3/8 Td. Skovsk., 1009 1/2 Td. Ld., hvoraf omtr. 100 Eng, 300 Skov, Resten Ager.

Fjellerup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 362. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nogle Vinduer ere bevarede. Taarnet, af røde Mursten, og Vaabenhuset, af raa Granit og Mursten, ere senere tilføjede, ligesom Kirken er forlænget mod V. Taarnrummet (før Gravkapel) er skilt fra Skibet ved to Smedejærns Gitterdøre med Aarst. 1708 og Pentzernes og Krusernes Vaaben. Som Altertavle tjener Thorvaldsens Christus i Gibs. Alterstager, skænkede 1592 af Chrf. Mikkelsen Tornekrands og Hustru Dorete Juul, med Tornekrandsernes og Juulernes Vaabn. Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen er skænket af Dorete Juul og hendes Ægtefælle 1592. Epitafium (med Portrætter) over Anna Mollerup, † paa Østergd. 1734. Under Korbuen Ligsten over Frederikke Sophie, † 1788, og Chrf., † 1793, Børn af Præsten Thom. Høg Møller. Østergaard ejedes 1486 af Erik Persen Glob, saa af Søren Juul til Hedegd., hans Søn Axel J. til Villestrup, † 1577, dennes Datter Dorete J., g. m. Chrf. Mikkelsen Tornekrands til Lundbæk, hendes Broder Ove J., † 1604, hvis Søn Hans J. 1648 solgte Ø. til Morten Skinkel, † 1669, g. m. Elisab. Høg († 1676), Erik Høg til Høgholm og Kongstedlund, hans Søn Baron Iver Juul Høg, † 1683; Enken Hille Trolle ægtede Gehejmer., Generallieutn. Palle Krag til Katholm, som 1695 solgte Mejlgd. (63) og Ø. (31) med Tiender (52) og Gods (314 Td. H.) for 18,000 Rd. til Adam Ernst Pentz til Aastrup, som 1699 skødede Ø. (31, 9 og 70 Td. H.) til sin Svoger Otte Thygesen Kruse til Balle, hvis Enke Eva Margr. Pentz 1718 solgte Ø. til Henrik Weghorst, der 1730 solgte Ø. (31, 8 og 101 Td. H.) til Christen Scheel til Grevsk. Scheel, hvis Søn Jørgen S. igen 1754 solgte den til Krigsr. Jacob Adler, † 1756; Kancellir. Niels Hansen, g. m. den forrige Ejers Enke Anne Lisbet, solgte 1760 Ø. (31, 8 og 203 Td. H.) til Forpagter Hans Mollerup, † 1768, der 1766 ved Aukt. solgte den for 23,000 Rd. til Kancellir. Hans Fønss til Løvenholm, som 1770 skødede Ø. til Chr. Barfod, fra hvem den 1773 blev købt paa Aukt. for 19,240 Rd. af Forpagter Peder Gommesen Errebo. Denne solgte 1782 Ø. for 26,000 Rd. til sin Broder Simon Groth E., efter hvis Død 1783 Enken Elisab. Thorbjørnsen ægtede Rasmus Christensen, der 1795 solgte Ø. for 29,000 Rd. til Iver Ammitzbøll. Af ham købte Raadm. i Aarhus Hans Peter Ingerslev 1798 Ø. (31, 8 og 81 Td. H.) for 30,000 Rd., men solgte den alt 1800 for 37,000 Rd. til Niels Thomsen Secher til Hjortshøjlund, der 1804 overdrog den (29, 9 og 23 Td. H.) for 28,000 Rd. til sin Broder Overkrigskommissær Jørgen Mørch S., som 1827 solgte den til sin Svigersøn Aug. Busck; senere ejedes den af P. Mørch Schmidt († 1838), hans Svoger N. Schou († 1841), hans Enke, og P. C. Schou, der 1889 solgte den for 111,000 Kr. til den nuv. Ejer, Hofjægerm. N. J. C. G. Juel. — Hovedbygningen, er i 3 Fløje, i 1 Stokv., af Bindingsværk undt. Østfløjen, der er ny opf. 1890.

Ved Fjellerup er der fredlyst en endnu delvis jordfyldt Jættestue, hvis Kammer ved en Skillevæg af Sten er delt paa tværs (den ene Afdel. 10 F, den anden 9 F. lang); Gangen er 12 F. lang. — Ved Hagenbjærg Gd. er der en hellig Kilde.

Litt.: C. Reiersen, Bidr. til F. Sogns Presbyterologi og Sognekrønike, i Saml. til j. Hist. III S. 1 flg.

 

Glæsborg Sogn, det største i Herredet og Anneks til Fjellerup, omgives af dette, Sønderhald Hrd. (Nørager og Gjesing S.), Ørum, Ginnerup, Kastbjærg, Rimsø og Hemmed Sogne samt Kattegat. Kirken, mod Ø., ligger 1 1/2 Mil N. V. for Grenaa. De højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende sandede. Gennem Sognet løber mod N. til Kattegat Sorteaa. Paa Nordøstgrænsen løber Treaa. En Del Skov (Hagensk., Nedersk., Ajgholm Sk., største Delen af Oversk., m. m.).

Fladeindholdet 1896: 8638 Td. Ld., hvoraf 2609 besaaede (deraf med Hvede 20, Rug 787, Byg 345, Havre 829, Boghvede 10, Bælgsæd 5, Spergel 26, Frøavl 61, Blandsæd til Modenhed 226, Grøntf. 53, Kartofler 134, andre Rodfr. 113), Afgræsn. 2219, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1133, Have 36, Skov 1401, ubevokset 76, Moser 137, Kær og Fælleder 189, Hegn 10, Heder 415, Flyvesand, Stenmarker m. v. 280, Veje og Byggegr. 123, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 363 Heste, 1395 Stkr. Hornkvæg (deraf 827 Køer), 1478 Faar, 685 Svin og 33 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 239 Td.; 48 Selvejergde. med 185, 1 Fæstegd. med 4, 136 Huse med 49 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse, c. 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 1140 (1801: 457, 1840: 546, 1860: 884, 1890: 1032), boede i 209 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 48 levede af immat. Virksomhed, 761 af Jordbr., 119 af Industri, 32 af Handel, 43 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.

I Sognet Byerne: Glæsborg med Kirke, Skole, Lægebolig, Kro, Markedsplads (Marked i Apr. og Sept.) og Telefonst.; Laen (1440: Lande); Stenvad; Hedegaard med Skole og Missionshus (opf. 1896). Stenvadhede, Huse, med Skole. Glæsborg Kjær, Huse, med Skole. Tvedhuse. Kukkerhuse. Tranehuse. Hytten, Huse. Treaa, Mølle med Udskibningssted. Hovedgaarden Mejlgaard med Afbyggergaarden Birkelund har 77 3/4 Td. A. og E. Hrtk. og 11 Td. Skovsk., omtr. 3000 Td. Ld., hvoraf omtr. 350 Eng, 1700 Skov, Resten Ager; under Huse hører 22 1/2 Td. H.; store Mosekulturer. Tustrupgaarde. Mejlgaard Mølle.

Glæsborg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 363. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Mejlgd.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer og begge Døre (Sydd. tilmur.) ere bevarede. Taarnet (med Aarst. 1799) og Vaabenhuset, begge af Mursten, ere senere tilføjede. Taarnrummet har før været Gravkapel for den Rosenørnske Familie. Kirken har Hvælvinger (undt. Vaabenhuset). Ved en omfattende Restaur. 1898 (Arkitekt: V. Dahl) førtes Kirken saavidt muligt tilbage til den oprindl. Skikkelse (atter indviet 26/2 1899). Altertavle (forfærdiget 1618 af Ib Snedker og Geuert Schult af Odense) og Prædikestol i Renæssancestil, skænkede 1617 af Jørgen Kaas og Fru Dorete Juul, med deres Vaabn. og Navnetræk (et Epitafium over dem er nu borttaget). Alterkalk fra 1683 med Troliernes og Juelernes Vaaben. Forstykker af Stolestader fra 1620 med Kaasernes og Juulernes Vaabn. Romansk Granitdøbefont. Ligsten over Niels Marqvardsen til Mejlgd., † 1560, og Hustru Fru Dorete Nielsdatter samt Sønnen Niels (se Saml. til j. Hist. V S. 66 flg.), med Portrætfig. Paa Korhvælvingen er der fundet Kalkmalerier fra Midten af 16. Aarh. (M. Petersen, Kalkm., S. 28), og lign. Dekorationer paa Væggene og Hvælvingerne fandtes ved den sidste Restaur.

Mejlgaard ejedes af Niels Griis, efter hvem en Broderlod i „Medelgaards Mark“ 1345 tilfaldt Vongot Pedersen, der s. Aar solgte M. til Peder Marqvardsen. M. ejedes derefter 1464-68 af Iver Andersen (Skjernov eller Marqvardsen), som maaske har faaet den efter sin Hustru Mette Munk, Enke efter Jep Axelsen Thott til Støvringgd., thi efter deres Død havde hendes Børn af 1. Ægteskab Axel Jepsen og Fru Ellen, g. m. Jørgen Krumpen, Andel i M. tillige med deres Halvsøskende. Fru Ellens Søn Jacob Krumpen og hans Halvbrødre Biskop Stygge Krumpen og Rigsmarsk Otte Krumpen ejede M. i Forening med Iver Andersens Søn Marqvard Iversen, som bortsolgte en Del af Tilliggendet. Men hans Søn Niels Marqvardsen Skjernov samlede atter M. ved at udkøbe Slægten Krumpen og de andre Medejere; han døde 1560 som Slægtens sidste Mand (den under Kirken nævnte Søn Niels var omkommet 1540 ved et Slagsmaal paa Gml. Estrup), efter at have testamenteret M. (tillige med Hedegd.) til sin Fætter Landsdom. Axel Juul til Villestrup, † 1577. Derefter ejedes M. af hans Sønner Absalon J. († 1589) og Ove J. til Palstrup († 1604), hvis Søn Frands J. 1613 solgte M. og Hedegd. m. m. til Jørgen Kaas til Gjelskov († 1619), der var g. m. hans Søster Dorete, efter hvis barnløse Død M. kom til hendes Søstersøn Chrf. Bille, der afkøbte Sten Bille Hedegd.; efter hans barnløse Død solgte Arvingerne 1663 Gaarden til Erik Høg til Kongstedlund og Bjørnholm, hvis Søn Iver Juul H. bestemte dem til Ejendom for sin Hustru Hille Trolle, der senere ægtede Oberst Palle Krag til Katholm og 1695 solgte M. (63 Td. H.) og Østergd. til Adam Ernst Pentz til Aastrup, der 1703 solgte M. til sin Svoger Justitsr. Henr. Bille, † 1708, hvis Enke Ingeborg Kirstine Pentz 1711 ægtede Kjeld Krag Sehested; hun døde 1719, hvorefter hendes Arvinger 1720 solgte M. med Tiender (56) og Gods (225 Td. H.) til Oberst Poul Rosenørn, † 1737 som Generalmaj.; derefter fulgte hans Søn Major Joh. Nic. R., hvis Enke Sophie Am. Dyre ægtede Generalmaj. Otto Chrf. v. Osten, som 1769 solgte Gaard og Gods (63, 82 og 386 Td. H.) for 60,000 Rd. til Chr. Kallager fra Ruballegd. („den gale K.“, en for sit ekscentriske Væsen bekendt Godsejer, der efter at have været under Opbud 1788-92 blev taget i Forvaring ifl. Højesteretsdom, fordi han havde skudt en Politibetjent i Randers, og senere døde som sindssyg paa en Gaard ved Vejle; se „Museum“, 1894 2. Hb. S. 149); han solgte 1783 M. for 63,500 Rd. til Kmjkr. Hans Fr. v. Brüggemann († 1800), hvis Enke Charl. G. D. Kørbitz 1804 solgte M. for 165,000 Rd. til Postdirekt., Etatsr. Kolderup-Rosenvinge og Proprietær Peter Schandorff, hvilke 1805 afhændede Gaard og Gods (63, 55 og 345 Td. H.) for 255,000 Rd. til Kmhr. Baron Adam Chrf. Knuth til Lilliendal. Denne solgte 1810 M. til Kammerr. Lars Lassen, fra hvem Statskassen maatte overtage den 1823; Staten solgte den 1839 for 75,200 Rd. til Konsul Hansen fra Aalborg, som 1840 afhændede Gaard og Gods for 120,000 Rd. til Justitsr. (senere Etatsr.) Peter Neergaard til Førslev; han solgte den 1845 for 145,000 Rd. til Jægerm. C. F. Olsen († 1869), der 1868 solgte den til Ritmester, Baron F. Th. A. Juel-Brockdorff, † 1888, efter hvem den arvedes af den nuv. Ejer, Hofjægerm. Juel, der ogsaa ejer Østergd. (Se: Nogle Dokum. vedk. M., i Saml. til j. Hist. V S. 39 flg.). — Hovedbygningen, omgiven af Skove mod N. og V. og af Grave, er opf. 1573 af Axel Juul og Hustru Kirsten Lunge, hvis Vaabn., Navne og Brystbilleder staa over Porten, og bestaar af 3 sammenbyggede Fløje af Mursten (hvide), alle i 3 Stokv. med Kamgavle. Ved Midten af Sydfaçaden af Midtfløjen, der ligger i Retning V.-Ø., staar et firkantet Porttaarn, med hvælvet Gennemkørsel, Kuppel og gennembrudt Spir og to senere Udbygninger (Karnapper); inde i Borggaardens sydvestl. Hjørne staar et Trappetaarn. Bygningen var fra først af i 2 Stokv.; ved en Ombygning 1891 (Arkitekt: A. Klein) fik den een Etage til, Kamgavle og nyt Spir paa Porttaarnet. Trappetaarnet er opført i 1880'erne. Ladegaarden ligger mod S. — Omtr. 1000 Al. S. Ø. for Bygningen er der mellem høje Banker endnu Spor af et Voldsted, „Gammel Mejlgaard“.

Hedegaard har ogsaa før været en Hovedgaard, der i sin Tid ejedes af Brun Eriksen, Søren Juul, hans Søn Niels J., dennes Søn Søren J. til Østergd. 1500-41,

dennes Søn Landsdom. Axel J., der forenede Hedegd. med Mejlgd., med hvilken den fulgte til 1694, da Palle Krag solgte H. til Ad. Ernst Pentz, der atter solgte den til sin Svoger Henr. Bille til Bangsbo, hvorefter den kom ind under Grevsk. Løvenholm og blev nedlagt som Hovedgd. — En By Skjerbæk, der laa paa Mejlgaards nuv. Hovedgaardsmark, og som bestod af 11 Gaarde og 17 Huse, blev ligeledes nedlagt 1711 tillige med Skjerbæk Mølle (se Saml. til j. Hist. V S. 48).

Tustrupgaard var 1619 en Gaard, der af Erik Friis solgtes til Jørgen Kaas.

Egnen har været langt mere skovbevokset tidligere. En voldsom Orkan 1557 ødelagde imidlertid Skovene om Mejlgd. og Hedegd.; flere hundrede Træer styrtede om, og mange tusinde knækkedes, saa at de senere gik ud; fra denne Tid hidrøre de store Hedestrækninger i denne Egn. — I Mejlgaard Skove skal det sidste Vildsvin i Landet være skudt i Beg. af 19. Aarh. Der findes Kronvildt.

Ved Stenvad er fredlyst en mindre Jættestue samt en Runddysse og en Langdysse, hver omsluttende et sekssidet Gravkammer med Gang. — Ved Mejlgaard ligger omgiven af Ajgholm Skov den bekendte store Køkkenmødding fra den ældre Stenalder, der flere Gange er undersøgt, navnlig af Worsaae 1850, N. F. B. Sehested 1880, A. P. Madsen 1888 og Jap. Steenstrup. Dyngen, som nu ligger inde i Landet, omtr. 20 F. o. Havet, paa en lav Højning, er i Oldtiden bleven ophobet umiddelbart ved Stranden, idet der da her skød sig en Bugt ind fra Kattegat. Skallaget har været indtil 8 F. tykt, Udstrækningen fra N.-S. omtr. 400, fra Ø.-V. 60-120 F. Den tilbagestaaende Del fredlystes 1896. Dyngen har en egen Interesse, idet det var Undersøgelsen 1850, som ledte til at erkende Køkkenmøddingernes rette Natur (se N. F. B. Sehested,, Arkæol. Undersøgelser 1878-81, S. 151; Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 299; W. Sørensen, Hvem er Opdageren af Stenalderens Affaldsdynger?, Kbh. 1899).

 

Ørum Sogn omgives af Annekset Ginnerup og Glæsborg Sogn, Sønderhald Hrd. (Gjesing S.) samt Nimtofte og Tøstrup Sogne. Kirken, mod N. Ø., ligger over 1 1/2 Mil V. N. V. for Grenaa. De højtliggende, temmelig bakkede Jorder ere for en stor Del skarpsandede, med store Enge mod N. Ramten Skov. I Sognet ligge Ramten og Dystrup Søer. Ved Nordgrænsen udspringer Ørum Aa, som derpaa løber mod S. gennem Sognet. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Grenaa.

Fladeindholdet 1896: 7379 Td. Ld., hvoraf 2729 besaaede (deraf med Rug 782, Byg 363, Havre 966, Boghvede 26, Bælgsæd 22, Frøavl 28, Blandsæd til Modenhed 228, Grøntf. 27, Kartofler 150, andre Rodfr. 135), Afgræsn. 2145, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1139, Have 30, Skov 252, Moser 461, Kær og Fælleder 210, Hegn 6, Heder 214, Stenmarker 50, Veje og Byggegr. 135, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 374 Heste, 1305 Stkr. Hornkvæg (deraf 763 Køer), 1447 Faar, 694 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 225 Td.; 56 Selvejergde. med 192, 131 Huse med 33 Td. Hartk. og 46 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1046 (1801: 309, 1840: 484, 1860: 900, 1890: 1156), boede i 219 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 41 levede af immat. Virksomhed, 707 af Jordbr., 194 af Industri, 39 af Handel, 119 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ørum, i Ørum Aas Dal, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1896), Mølle og Telefonst.; Overbroen, skilt fra Ørum By ved Aaen; Kni med Knikelde, 3 Gde.; Dystrup; Ramten (1203: Ramptun, 1404: Ramptæn) med Skole, Missionshus, Mølle og Teglværk; Ulstrup. Ramtenhede, Gd. og Huse; Ulstruphede, Gde. og Huse; Ørbækhede, Gd. og Huse; Løkken, Huse. Hovedgaarden Ørbækgaard har 29 1/2 Td. H., 686 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 386 Skov og Plantage (deraf 200 tilplantet), Resten Ager, 4 Arbejderboliger og noget Arvefæstegods; Baslandgd.; Kvisthus, Gd. Trudvang, Gd. Gammelmølle, Vandmølle.

Ørum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstingskr. og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 358. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Mejlgd.

Kirken bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn., Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel, nu Sakristi, paa Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre, de senere Tilbygninger af Mursten. Begge Døre, med Søjler, ere bevarede (Nordd. tilmur.). Kirken er overhvælvet (undt. Vaabenhuset). Kirken er restaur. 1867 og 1870. Altertavlen er et Maleri (de 3 Kvinder ved Graven) af Const. Hansen, fra 1835, malet paa et kat. Alterskab, der er blevet overstrøget 1592. Smuk gotisk Alterkalk. Granitdøbefont. Prædikestol fra 17.-18. Aarh. Epitafium over Præst i Hornslet Hans Hestermanns Hustru Susanna Cappel, † 1774, over Provst Lorents Heerfordt, † 1784, og Hustru, over Præst Laurids Rasm. Ledemark, † 1694 (i Præstebogen er noteret, at han havde rejst udenlands med en Rosenkrantz, og da Polakkerne vare i Landet, havde nogle Officerer Kvarter i Præstegaarden og kunde godt lide ham for hans Sprogfærdighed og Kyndighed i Musik, hvorfor Sognet sparedes for at blive plyndret; nogle af Stolene havde tidligere Indskrifter paa Polsk). Ligsten over Provst Jac. Cappel, † 1742. Series pastorum. Paa Væggene er der fundet Kalkmalerier og Skriftsprog fra 1. Halvdel af 16. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm. S. 27). — N. Ø. for Kirken laa i Kirkegaardsmuren en Kirkelade af røde Munkesten; 1860 fjernedes Resterne, og Tomten hører nu til den nye Kirkegaard.

Ørbækgaard ejedes af Henning Podebusk 1442, Baard Jensen 1446, siden de Rosenkrantzer: Hr. Otte Nielsen, Hr. Erik Ottesen, Holger Eriksen, Otte Holgersen, dennes Svigersøn Dider. Quitzow 1547, Jørgen Friis 1598, Iver Friis 1601-13, Erik Rantzau, der 1616 solgte den (30 Td. H.) med Gammelmølle, Baslandgd. osv. til Jørgen Skeel, hvis Søn Christen Skeel 1662 ejede den (42 Td. H.). Senere hørte den til Grevskabet Scheel og takseredes 1795 til 36 1/2 Td. H. Ager og Eng, 5 1/2 Skov, Tiender 46 1/2, Bøndergods 385, i alt 473 1/2. Derefter har den tilhørt Peter Amdi, Lorents Holger Ingstrup, Christen Levring, Kmjkr., Premierlieutn. J. A. J. Lützen 1855-56, O. Pontoppidan og N. og H. Nørgaard, fra hvem den 1897 blev overtaget af Sparekassen for Kbh. og Omegn, den nuv. Ejer. — Bygningen, 4 Længer i 1 Stokv., er opf. af Grundmur i 19. Aarh. N. for Aaen ses endnu det gamle Ørbækgaards Voldsted med Rester af Grave og Spor af Bygningsrester; S. V. for Voldstedet ses en mindre Voldbanke med Grav foran. — N. for Gaarden har efter Sagnet Ørbæk By ligget; der ses endnu Spor af Bygningsrester.

Omtr. en halv Fjerdingvej N. Ø. for Ramten By har staaet et St. Annas Kapel (Agrene deromkring kaldes endnu „Nord- og Syd- St. Anna Agrene“), hvis Fundament (omtr. 44 Al. langt) af Granitkvadre saas endnu for nogle Aar siden, ligesom der er Rester af tildannede Kridtsten (som Brudstykker af Søjlehoveder, m. m.) og af Murkalk. Mange af Stenene ere anvendte i Ramten By, Ørum Mølle og Overløbsbroen; en Kælder paa Gml.-Estrup skal være bygget af Sten herfra. Ogsaa i Kni har der været Fundament af en Kirke.

Ramten Hede bærer tydelige Spor af tidligere Opdyrkninger. — Ørum By med Præstegaarden brændte 4/12 1710.

Ved Overbroen er der fredlyst Firhøjene (4 runde Gravhøje, der ligge i en tæt Række) samt Bavnehøj og Myrehøj, ved Dystrup de to Tvihøje (forbundne ved et Mellemparti). Af Sognets omtr. 30 Stengrave ere fredlyste: i Horsemosen en Runddysse, ved Ulstrup en tokamret Langdysse, og ved Ramten Hede en Runddysse og to tokamrede Langdysser. Ved Kni har der været en Sundhedskilde, Kongekilden.

 

Ginnerup Sogn, Anneks til Ørum, omgives af dette, Glæsborg, Kastbjærg, Villersø og Enslev Sogne, Sønder Hrd. (Vejlby, Lyngby og Albøge S.), fra hvilket det skilles ved Kolindsunds Hovedkanal, og Tøstrup Sogn. Kirken, mod S., ligger 1 Mil V. for Grenaa. De højtliggende, ujævne Jorder (højeste Punkt 200 F., 63 M.) ere sandede. Nogen Skov (Trustkast, Fannerupgaard Sk.). Mod S. V. løber Ørum Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Grenaa.

Fladeindholdet 1896: 4679 Td. Ld., hvoraf 1891 besaaede (deraf med Hvede 30, Rug 453, Byg 273, Havre 669, Boghvede 10, Bælgsæd 6, Frøavl 30, Blands. til Modenh. 221, Grøntf. 7, Kartofler 58, andre Rodfr. 125, andre Handelspl. 8), Afgræsn. 1118, Høslæt, Brak, Eng m. m. 951, Have 35, Skov 375, Moser 36, Kær og Fælleder 147, Hegn 9, Heder 18, Veje og Byggegr. 98 Td. Kreaturhold 1898: 285 Heste, 907 Stkr. Hornkvæg (deraf 582 Køer), 629 Faar, 602 Svin og 51 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 188 Td.; 26 Selvejergde. med 177, 40 Huse med 11 Td. Hrtk. og 41 jordløse Huse, c. 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 778 (1801: 240, 1840: 318, 1860: 487, 1890: 744), boede i 141 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 429 af Jordbr., 5 af Gartneri, 97 af Industri, 7 af Handel, 175 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ginnerup med Kirke, Skole og Telefonst.; Fannerup (1404: Farændorppæ) med Skole; Mastrup, ved Landevejen, med Skole. Hovedgaarden Skjærvad, med Vandmølle og Afbyggergaardene Neergaardsminde og Holmegaard, har henved 44 Td. H. (hvoraf 36 under Hovedgaarden), 1200 Td. Ld., hvoraf 130 Eng, 445 Skov, 15 Veje og Byggepl., Resten Ager; til Gaarden en Vand- og Vejrmølle. Asgaard har 25 1/4 Td. H., omtr. 450 Td. Ld., hvoraf 66 Eng, 24 Kær, 7 Skov og Have, Resten Ager. Gaarden Constantia har 15 Td. H., 320 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 10 Skov, Resten Ager. Fannerupgaard, med Pumpestation, Vandmølle og Bageri, har 13 3/4 Td. H., 374 Td. Ld., hvoraf 135 Ager, 69 Eng og Græsningsjord, 100 Skov og 70 i det tørlagte Kolindsund. Neder-Slemminge, Huse.

Ginnerup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 359. Lægd. Kirken tilhører Grev Sponneck.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere vistnok fra sent i 14. Aarh. (den østl. Del og Koret dog vist senere ombyggede), af raa Granit, Kridtsten og røde Mursten i uordnet Skifte; Norddøren kan spores. Taarnet og Vaabenhuset, af røde Mursten, ere senere tilføjede. Kirken har Hvælvinger (undtagen Vaabenhuset). Altertavle i Rokokostil med et Maleri (Disciplene i Emaus) af H. C. Levy, fra 1875. Romansk Granitdøbefont. Tarvelig Prædikestol. I Skibet et Krucifiks. Ligsten over Forpagter paa Skjærvad Christen Jensen Vinther, † 1770, og over Forpagter paa Ørbækgd. F. Hansen, † 1782. I Vaabenhuset Ligsten over Borgmester i Grenaa Joh. Welow, † 1685.

Skjærvad (Skærewath) blev 1386 tilskødet Hr. Jens Andersen (Brock) til Estrup af Dronn. Margrethe, der havde købt den af Hr. Thure Knudsen og Vilhelm de Swawen „fratruelis dni. Wilhelmi militis“. Hr. Jens Andersen efterlod S. til sin Sønnesøn Lage Jensen, hvis Søn Hr. Axel Lagesen 1455 lejede den til Væbneren Niels Munk, der endnu 1464 boede her. Med Hr. Axels Datterdatter Fru Mette Bydelsbak kom S. til Hr. Mogens Gøye († 1554), derpaa til hans Datter Ide, g. m. Otte Rosenkrantz til Næsbyholm, deres Datter Sophie Rosenkrantz († 1571), g. m. Jak. Enevoldsen Seefeld til Visborggd. († 1599), deres Datter Birthe S. († 1593), g. m. Erik Kaas til Voergd., hendes Fader og hans Enke Sophie Bille († 1608), Sønnen Hans Seefeld, der 1613 solgte S. til Jørgen Skeel, hvis Søn Christen S. ejede S. (68 Td. H.) 1662, hvorefter S. laa under Grevskabet Scheel (1795 havde den i alt 814 Td. H.), senere under Stamhuset Benzon indtil 1840, da den solgtes til Kmhr. Chr. Benzon til Christiansdal; senere har den tilhørt Chr. Fr. Jul. Risom og Joh. Andr. Neergaard, der 1856 solgte den til Brødr. Etatsr. J. F. Carøe og C. F. Carøe, hvis Arvinger (Gross. Carøe, Pastor Carøe og Dr. Jantzen) nu eje den. Hovedbygningen, en Fløj i 1 Stokv., er af Bindingsværk med 2 Kviste og Kamgavle. (Et Billede af den gamle Bygning findes paa Tapeterne paa Gml. Estrup, se S. 929). Ved Skjærvad Mølleaa paa lavt Terræn ligger det gamle Voldsted: en større aflang-firkantet Banke, omgiven af en Grav og der udenfor en lavere Vold; paa Banken ses endnu Murlevninger; nu er der anlagt en Frugthave, Voldene ere beplantede og Gravene forvandlede til Enge. S. for Voldstedet ses Spor af gamle Fiskedamme; to af dem ere i ny Tid istandsatte. — Af Skjærvad Bøndergods, som overdroges Kmhr. Benzon med omtr. 540 Td. H., solgtes det meste af ham og Risom, og heraf oprettedes senere flere større Avlsgaaarde, deribl. Slemmingegd. i Enslev Sogn samt Asgaard (nuv. Ejer: H. H. Vester) og Constantia (Ejer: Herlufsholm Skole).

Fannerupgaard hørte i sin Tid under Grevsk. Scheel, derpaa under Stamhuset Benzon; den ejes fra 1872 af Aktieselskabet Kolindsund.

Ved Ginnerup og Fannerup findes Rester af Køkkenmøddinger. En interessant Køkkenmødding (fra den yngre Stenalder) har ligget ved Fannerupgd.; de sidste Rester af den forsvandt 1895 ved en af Nationalmuseet foretagen Undersøgelse. — Ved Fannerup er der fredlyst 5 Gravhøje, af hvilke de 4 høre til Gruppen Sekshøjene; ved Ginnerup er der fredlyst en Langdysse med et anseligt Gravkammer med Gang, ved Neder-Slemmingegd. en Jættestue (Jordhøjen og Gangen ere væsentlig sløjfede). — Ved Mastrup er der Spor af en Kirke, med Kirkegaard. — Ved Fannerup har der været en hellig Kilde.

 

Nimtofte Sogn omgives af Annekset Tøstrup, Ørum Sogn og Sønderhald Hrd. (Gjesing og Koed S.). Kirken, mod V., ligger 2 1/2 Mil V. for Grenaa. De højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende sandede og skarpsandede. I den vestl. Del løber Nimtofte Aa. Gennem Sognet gaar Randers-Grenaa Banen.

Fladeindholdet 1896: 3231. Td. Ld., hvoraf 1250 besaaede (deraf med Rug 367, Byg 170, Havre 490, Boghvede 4, Bælgsæd 7, Spergel 6, Blands. til Modenh. 43, Grøntf. 23, Kartofler 35, andre Rodfr. 104), Afgræsn. 1188, Høslæt, Brak, Eng m. m. 470, Have 14, Skov 44, Moser 20, Kær og Fælleder 74, Heder 82, Flyvesand 40, Veje og Byggegr. 34, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold 1898: 208 Heste, 611 Stkr. Hornkv. (deraf 367 Køer), 617 Faar, 328 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 96 Td.; 25 Selvejergde. med 89, 43 Huse med 7 Td. Hartk. og 36 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 579 (1801: 195, 1840: 299, 1860: 421, 1890: 538), boede i 101 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 24 levede af immat. Virksomhed, 260 af Jordbrug, 139 af Industri, 32 af Handel, 29 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Nimtofte, Ø. for Aaen, med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1893), Lægebolig, Markedsplads (Marked i Feb. og Okt.), Kro; Svenstrup (under Sønderhald Hrd.), V. for Aaen, med Præstegd., Forsamlingshus (opf. 1893), Andelsmejeri, Mølle og Telefonst.; Mogenstrup; Sjørup. Sjørupgaard har 15 Td. H., 468 Td. Ld. (i Nimtofte, Tøstrup og Marie Magd. S.), hvoraf 40 Eng, 8 Skov, Resten Ager; 4 Lejehuse. Sønderskovgde. med Mølle; Kolstrupgde.; Battrupholt, Gd.; Ramten Møllegd.

Nimtofte S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 360. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af raa og tilhuggen Granit paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vinduer og Norddøren ere bevarede (tilmurede). Taarnet og Vaabenhuset, af Mursten, ere fra senere Tid. Kirken har fladt Loft. Altertavle fra Slutn. af 17. Aarh. med et Maleri (Christus i Getsemane). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Ligsten over Søren Andersen Møller af Ramten Mølle, † 1707. I Skibet 3 Malmlysekroner, skænkede 1884-85 af H. P. Grouleff og Hustru.

Sjørupgaard laa 1775 under Vedø og havde 1795 8 Td. H. — Ved den østl. Ende af Sjørup Sø har ligget Byen Sjørup, der ødelagdes ved en Brand i Beg. af 19. Aarh.; endnu i Slutn. af Aarh. saas Rester af Brønde, Havediger og Brolægninger. — Paa Hyttebakken ved Kolstrup har der før været en Glashytte, hvoraf endnu ses Spor. — Ved Mogenstrup er der fredlyst en Gravhøj, indesluttende en Jættestue. I Mogenstrup har der været en hellig Kilde.

 

Tøstrup Sogn, Anneks til Nimtofte, omgives af dette, Ørum og Ginnerup Sogne samt Sønder Hrd. (Albøge og Nødager S.), fra hvilket det skilles ved Kolindsunds Hovedkanal, og Sønderhald Hrd. (Koed S.). Kirken, mod N., ligger 1 3/4 Mil V. for Grenaa. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandede og skarpsandede, med Enge ved Kolindsund.

Fladeindholdet 1896: 3747 Td. Ld., hvoraf 1661 besaaede (deraf med Hvede 97, Rug 352, Byg 363, Havre 661, Boghvede 3, Bælgsæd 15, Frøavl 4, Blands. til Modenh. 15, Grøntf. 45, Kartofler 40, andre Rodfr. 66), Afgræsn. 1002, Høslæt, Brak, Eng m. m. 814, Have 13, Skov 37, ubevokset 8, Moser 12, Kær og Fælleder 97, Hegn 6, Heder 23, Stenmarker 33, Veje og Byggegr. 40 Td. Kreaturhold 1898: 246 Heste, 670 Stkr. Hornkv. (deraf 397 Køer), 743 Faar, 286 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 149 Td.; 27 Selvejergde. med 137, 39 Huse med 12 Td. Hartk. og 32 jordløse Huse, c. 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 563 (1801: 214, 1840: 325, 1860: 436, 1890: 606), boede i 108 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomhed, 443 af Jordbr., 78 af Industri, 3 af Handel, 62 af forsk. Daglejervirks. og 9 af deres Midler.

I Sognet Byerne: Tøstrup med Kirke og Skole; Skiffard; Sivested med Skole og Missionshus (opf. 1884). Tøstrupgaard (før Christinebjærg) har 15 Td. H., omtr. 320 Td. Ld., hvoraf 4 Eng (i Ørum S.), 50 Plantage, Resten Ager; under Gaarden hører Gaarden Lykkeslund (4 3/8 Td. H., 155 Td. Ld.). Kovstrupgaarde.

Tøstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 361. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.) ere bevarede. Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten, ere senere tilføjede (paa Taarngavlen Aarst. 1778). Kirken er overhvælvet (undt. Vaabenhuset). Altertavle fra omtr. 1700, med et Maleri (Nadveren), opmalet 1839. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Mellem Skib og Vaabenhus en smuk jærnbeslaaet Dør. Series pastorum for Tøstrup (ophængt 1898).

Ved Tøstrup ligger i Bunden af en smal, dyb Dal en større, vistnok ved Kunst noget tildannet Banke, „Slottet“; Murlevninger findes ikke. I Sivested ligger en Gaard, som ogsaa kaldes „Slottet“.

Ved Kovstrup ere de to jævnsides liggende Pogehøje fredlyste; af de omtr. 20 Stengrave, som kendes i Sognet, ere fredlyste: ved Tøstrupgd. en Runddysse med sekssidet Gravkammer med Gang, ved Tøstrup 2 Runddysser og 3 Langdysser (en af disse trekamret).

Tøstrup var et eget Pastorat indtil 1775, da det blev Anneks til Nimtofte. Fra den nu nedbrudte Præstegaard findes i Randers Museum en Egebjælke med Indskr., at Gaarden brændte 7/12 1741.

 

Anholt Sogn bestaar af Øen Anholt i Kattegat, beliggende omtr. 7 Mil N. Ø. for Grenaa, 8 1/2 Mil S. Ø. for Læsø og 13 Mil N. V. for Helsingør, under omtr. 54° 44″ n. Br. Øen har Form som en Kile med sin bredeste Ende mod V., omtr. 1/2 Mil, medens den mod N. Ø. løber ud i en Spids, „Totten“; fra S. V. til N. Ø. er der omtr. 1 1/4 Mil. Den er 0,37 □ Mil, 20 □ Km. Naar undtages Farvandet paa Sydøstsiden, „Pakhusbugten“, der er dybt og rent, er Øen ligesom Læsø omgiven af farlige, ofte langt udskydende Grunde og Rev; saaledes ligger ved Nordøstspidsen det over 1 Mil lange Østerrev, som ender i Knoben; ved Nordvestpynten ligger Nordvestrevet og mod S. V. Stensøre. Fra en smal, sandet Forstrand hæver Øens vestl. Del sig i høje, med Græs, Marehalm og Senegræs bevoksede Bakker af Moræneler og tilføget Sand til over 100 F., skilte ved smalle Lavninger; det højeste Punkt, Sønderbjærg, 154 F., 48 M., ligger mod S. V.; Nordbjærg mod N. V. er 124 F., 39 M. Men allerede lidt inden for Kysten falde Bankerne brat af til et Engdrag (før en Vig, derefter en Indsø med Holme), der skiller dem fra Øens østl. Del, som er et lavtliggende, øde Sletteland, opfyldt af Stenrevler med Flyvesand og Miler. Kun Bakkerne mod V., der ere dækkede af et tyndt Lag Muld, ere noget opdyrkede. Af de tidligere Skove (se ndfr.) er ingen tilbage; i de sidste Aar har man dog begyndt at beplante Højlandets Bakker.

Fladeindholdet 1896: 3666 Td. Ld., hvoraf 105 besaaede (deraf med Rug 67, Byg 11, Havre 21, Kartofler 6), Afgræsn. 113, Høslæt, Brak, m. m. 61, Have 4, Skov 45, ubevokset 89, Kær og Fælleder 34, Flyvesand, Klit m. v. 3202, Veje og Byggegr. 13 Td. Kreaturhold 1898: 25 Heste, 62 Stkr. Hornkvæg (deraf 46 Køer), 308 Faar og 36 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 10 Td.: 1 Selvejergd. (Præstegaarden) med 1, 36 Huse med 9 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse, alle i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 296 — hvoraf omtr. 100 Arbejdere ved Havneanlægget — (1801: 129, 1840: 160, 1860: 146, 1890: 174), boede i 47 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomhed, 27 af Jordbr., 101 af Fiskeri, 3 af Industri, 5 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirks., og 7 af deres Midler. Paa Øen ligger mod V. lige Ø. for Bankerne Anholt By med Kirke, Præstegd., Skole, Distriktslægebolig, Mølle, 2 Kroer og Telefonstation. Midt paa Øen ligger Ostebakke Fyr, et hvidt, fast Vinkelfyr, paa den 78 F. høje Ostebakke; det vises fra et Skur, Flammens Højde 84 F., Lysvidden 2 1/2 Mil. Paa Nordøstkysten næppe 1/4 Mil fra Totten er Anholt Fyr, et hvidt Blinkfyr, der vises fra et 136 F. højt, rundt og hvidt Taarn af Mursten; Fl. Højde 130 F., Lysvidden 4 1/2 Mil. Ved Fyret er Redningsstation (med en Baad her og en ved Byen), Telegraf- og Statstelefonst. samt Toldassistentstation. Uden for Knoben ligger Fyrskibet Anholt-Knob, 1 3/4 Mil Ø. N. Ø. for Fyrtaarnet (hvidt Blinkfyr; Fl. Højde 30 F., Lysvidden 2 3/4 Mil).

Det vigtigste Erhverv er Fiskeri, særlig af Tunger, Rødspætter og Sletvar, men ogsaa Pigvar, Kuller, Torsk og Rokker; ifl. Fiskeriberetn. 1899-1900 fangedes der af 25 Fiskere fra 6 mindre Fartøjer i alt for en Værdi af 8744 Kr., deribl. 27,520 Pd. Sletvar, 3900 Pd. Pigvar og 8385 Pd. Tunger. Ogsaa Bjærgningen ved Strandinger er en Indtægtskilde (se ndfr.). Beboerne byggede før selv deres Baade, som de eje, delte i „Selskaber“, ligesom der endnu er en Del Husflid. Skibsfart er der ikke, da Beboerne ikke fare til Søs. Agerbruget er overordentlig ringe paa Grund af Øens Ufrugtbarhed (366 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.); mest dyrkes Rug. Øen har ingen Havn; der anlægges dog nu en Havn ved Nordvestpynten (saml. Bevill.: 990,000 Kr., 1. Gang ydet ved Finansl. 1899-1900; ventes færdig Efteraaret 1902). Postforbindelsen, med Sejlbaad, foregaar over Grenaa 2 Gange ugtl.

Ved Toldstedet fortoldedes 1900 bl. a. 206,375 Pd. Stenkul og 173 Clstr. og 32,464 Kbfd. Tømmer. Paa Øen var der ved Udg. af 1900 5 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 49 Tons. Der indkom fra Udlandet 98 Skibe med 4906 T. Gods og udgik 97 uden Ladning; fra Indlandet indkom 13 Skibe med 274 T. Gods og udgik 17 med 48 T. Gods. Postbaaden har 1899 (paa 77 Rejser) indført 1000 og udført 600 T. Gods.

Anholt S., en egen Sognekommune, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Anholt Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 364. Lægd. Kirken ejer sig selv.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet (uden Korbue) samt Taarn mod V. Den er opf. 1818, da den ældre Kirke var bleven ødelagt under den engelske Okkupation, af smaa gule Mursten i romansk Stil med Bræddeloft; Taarnet har firsidet Pyramidetag; dets Underrum er Forhal; over Indgangen fra V. staar paa en Rude Fr. VI's Navnetræk og Aarst. 1818. Ny Altertavle (Vandringen paa Søen), malet 1890 af C. Rasmussen; den gml. Altertavle (over Døren), hvis Indfatning ligesom Prædikestolen mulig skriver sig fra en Restauration af den ældre Kirke 1683, er et Maleri (Nadveren) fra 1819. Granitdøbefonten, med Kors paa Kummen, er meget gammel (vistnok fra 13. Aarh.). I Skibets Loft hænger et Skib fra 1819. I Forhallen er indmuret en Stentavle med Indskriften: „Anno 1683 hafve dette Lands Husbond edele Hans Rostgaard kgl. Maist. Ambts Forwalter ofver Cronborg Ambt med sin Søn Friderich Rostgaard hiulpen, at denne Kirche er blefven repareret. Jens Rostgaard“. Den ældre Kirke skal ikke have været ældre end Tiden noget efter Reformationen, idet Øen efter en tvivlsom Beretn. før siges at have været Anneks til Mørup Sogn i Halland Præstekaldet var før kun ringe. Kongen tilstod 1551 Præsten Peder Knudsen Kongetienden af Voldby Sogn; 1567 tilstodes der Kaldet Kronens Part af Korn- og Kvægtienden af Voldby Sogn, da Kaldet ikke havde den nødvendige Indkomst; 1680 paalagdes det Aarhusbispen at sørge for, at Præsten fik af Bønderne Fisketiende og andre lovbefalede Afgifter; 1706 klagede Præsten over sin elendige Tilstand, osv. Se videre Chr. Bruun, Fr. Rostgaard, I S. 408 flg.. — Paa Kirkegaarden er begravet Major Melsted, der faldt her 1811 (se S. 973).

Øen kaldes i Vald. Jrdb. Anund; Beboerne selv kalde den Anø; Overgangen er vel sket fra Anundø (og Anøn); Navnet kan udledes af Mandsnavnet Anund eller af den paa Ænder rige Ø (se S. Bugge, Arkiv f. n. Filologi, 1890 S. 244); 1441 er Navnet forvansket til Anolt, 1482 og 1486 til Anaol. Øen er bleven befolket alt i den tidligste Oldtid. Der er vei ikke paavist; Køkkenmøddinger, ikke heller Gravhøje, Dysser eller andre Stengrave; men navnlig paa den østl. Del er der opsamlet Tusinder af Oldsager fra ældre og yngre Stenalder, dels Forarbejder, dels færdige Sager i brugelig eller beskadiget Stand; endvidere findes meget Affald fra Flinttilhugning. Sagerne henligge ofte i stort Antal omkring Stenlægninger, der formentlig have tjent som Ildsteder. Fra Broncealder og Jærnalder synes der derimod ikke at være Minder. Øen tilhørte i ældre Tid Kronen (1441 forlenedes Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz med A. og Grenaa), der 1668 solgte den til Toldforvalter Peder Jensen Grove, hvis Enke 1674 blev gift med Hans Rostgaard til Kraagerup († 1684). Sønnen Fr. Rostgaard, under hvem Øen 1711 blev plyndret af de svenske, lagde den med Sejrø og Nekselø ind under det af ham 1741 oprettede Stamhus Kraagerup, og den hører endnu til det Stamhuset substituerede Fideikommis (se II S. 66); nuv. Besidder er Kmhr. F. C. R. v. d. Maase.

​​​​​​​Bjærgning ved Strandinger har i lang Tid været en god Indtægt for Beboerne („hver lever kristelig og nærer sig af Vrag“; som bekendt blev Fr. Rostgaard i høj Grad opbragt paa Holberg, fordi han havde valgt A. til Skueplads i Peder Paars), om end disse ere aftagne ved de gode Fyrvæsensforanstaltninger. Af 337 Strandinger i Randers Amt i 1858-81 faldt de 125 paa Anholt; 1882-87 strandede der 34, 1894-99 31 Skibe. Beg. til Fyrvæsenet blev gjort under Fr. II, idet der 8/6 1560 udgik kgl. Ordre om at opsætte en „Fyrpande“ paa A., og 16/12 s. Aar gentoges Ordren, at en „Fyrlampe“ skulde opsættes; senere udgik der jævnlig Kongebrev om, at Fyrlampen skulde passes. Fra først af brugtes der Træ til Fyringen, men den tidligere Antagelse, at det var ved Fyret, at Øens store Skove af Fyr, Gran og Enebær ere ødelagte, er ikke rigtig, thi 8/3 1564 forbød Kongen, at der maatte hugges Ved i Skoven paa A., da den ellers vilde blive øde, og endnu 1591 var der saa megen Skov, at den tjente som Sømærke. Det, der ødelagde Skoven, var Beboernes skaanselslose Hugst i den til Tjæreudkogning, og senere kom Sandflugten, der især fra 1643 tog Overhaand og helt gjorde det af med den. Fra Beg. var Fyret vistnok et Papegøjefyr (se S. 40); senere blev det vistnok ligesom paa Skagen omdannet til et Taarn fyr, en „Lygte“ (se et Billede i „Danmarks Natur“, Kbh. 1899, S. 281), og fra 1623 blev der indrettet et Vippefyr med Benyttelse af Stenkul (1622 gjorde Chr. IV Akkord med Wigel Anchus om Anlæggelsen af en „Fyrbakke“ efter hollandsk Mønster), hvilket holdt sig til 1788, da der opførtes et 112 F. højt Taarn med et aabent Blusfyr, hvilket 1805 fik Lanterne og 1838 som det sidste lukkede Kulfyr omdannedes til et Spejlfyr; endelig opførtes 1881 det nuv. Taarn, og Fyret blev et Linsefyr. (Om Skoven se J. Deichmann Branth, Bot. Tidsskr. 2. R. I S. 195 flg., og K. J. V. Steenstrup, Tidsskr. for Skovvæsen, VIII S. 82 flg.; om Fyrvæsenet V. A. Secher, i Saml. til j. Hist. 3. R. II, og C. D. Bloch, i Tidsskr. for Søvæs. Ny R. XXXIII S. 436).

En vigtig Erhvervskilde for Øen var ogsaa tidligere Sælhundefangsten (se Bruun, Rostgaard I S. 145); men den er næsten ophørt, som man mener fra den engelske Okkupation af Øen 1809-14, da Englænderne ved deres Skyden paa Dyrene fordrev dem. Ved Englændernes Ankomst lagde de omkring Fyrtaarnets østlige Side et Værk med Volde og Grave, forsynet med Kanoner, ligesom der i Taarnet var anbragt svært Skyts og i Muren Kasematter til Garnisonen, som bestod af 400 Mand. Et Forsøg, som en dansk Ekspedition, best. af Kanonbaade og omtr. 1000 Mand under Anførsel at J. C. Falsen, gjorde paa at tilbageerobre Øen 26.-27. Marts 1811, mislykkedes helt og kostede Major Melsted og flere andre Livet; i det hele var der 300 døde og saarede (se Ugebl. „Dannebrog“, 1881-82, S. 827). Øen er meget rig paa Harer, Høns, Vildænder og Edderfugle. — Chr. IX besøgte Øen 14/8 1871.

Litt.: L. Bynch, Efterretn. om A., i „Iris og Hebe“, 1802. — T. A. Becker, Nogle Bidr. til Øen A.’s Hist., i „Orion“ IV. — V. Boye, A. En topogr.-antiqu. Skizze, i Saml. til j. Hist., 1. R. VI, S. 39 flg. — Tauber, Fra et Ophold paa A., i Geogr. Tidsskr. VI, 1889. — E. T. Kristensen, Øen A. i Sagn og Sæd efter Folks mundtl. Medd., Kolding 1891. — A. Riis Carstensen, A., i Danm. i Skildr. og Bild. I S. 274 flg. — Beskr. til geol. Kort over Danm., Kortbl. Læsø og Anholt, ved A. Jessen, Kbh. 1897. — F. J. V. Daun, Præst paa A. 1736-42, har beskr. A. i et Haandskr., Kgl. Bibl. Kallske Manuskriptsaml.