Onsild Herred.
Onsild Herred var et herred i det tidligere Randers Amt.
I Kong Valdemars Jordebog hed det Othænshyllæhæreth (1240: Othenshilla, 1403: Othenshül, 1440: Wonsildh); i middelalderen lå det i Ommersyssel, senere til Dronningborg Len og efter 1660 hørte det en kort tid under Mariager Klosters Amt og derefter til Dronningborg Amt. Fra 1793 kom det under det da oprettede Randers Amt.
Frem til kommunalreformen 2007 lå herredet i Hobro Kommune og Mariager Kommune, og ligger nu i Mariagerfjord Kommune.
Sogne:
Mariager Lands — Falslev — Hem — Sem — Svenstrup - Skjellerup — S.-Onsild. — N.-Onsild — Hvornum — Snæbum
Relevante links: Lokalhistorisk Forening i Onsild, Lokalarkiver i Mariagerfjord Kommune,
DFS Kirkebøger og Folketællinger: Falslev, Hem, Hobro, Hvornum, Mariager Købstad, Mariager landsogn, Mosaisk Trossamfund I Hobro, Nørre Onsild, Sem, Skellerup, Snæbum, Svenstrup, Sønder Onsild
Kilde: J.P. Trap Kongeriget Danmark 3. udgave 1901, bind 4
Onsild Herred, det nordvestligste i Amtet, begrænses mod Ø. og S. af Gjerlev og Nørhald Hrd., fra hvilke det for en Del skilles ved Kastbjærg Aa, mod V. og N. V. af Viborg Amt (Nørlyng og Rinds Hrd.) og Aalborg Amt (Gislum og Hindsted Hrd.) og mod N. af Mariager Fjord. Det smalle Herred er omtr. 4 Mil fra V. til Ø., største Bredde fra N. til S. er 1 1/4 Mil. Overfladen er ret højtliggende og noget bakket mod V. og især mod Ø. (højeste Punkt: Hohøj, se S. 826), Jorderne for en stor Del sandede, nogle Steder blandede med Ler og muldede; mod S. V. findes en Del Eng, mod N. og i Midten nogen Hede. Der er nogen Skov, især mod Ø. (i alt 2048 Td. Ld.). Det er Amtets mindst frugtbare Herred (ved Matr. gnmstl. 24 1/4 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 32,965 Td. Ld. (3,30 □ Mil, 171,7 □ Km.). Landdistr. Ager og Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 1174 Td. Folketallet i Landdistr. var 1/2 1901 5241 (1801: 2189, 1840: 2648, 1860: 3251, 1890: 4587). I Herredet ligge Købstæderne Hobro og Mariager. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Gjerlev og Nørhald Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Onsild og Gjerlev Hrd.’s Jurisdiktion og Amtets 1. Forligskreds (S.- og N.-Onsild Sogne) og 2. Forligskr. (de øvrige S.).
Onsild Hrd., i Vald. Jrdb. Othænshyllæhæreth (1240: Othenshilla, 1403: Othenshül, 1440: Wonsildh), hørte i Middelalderen til Ommersyssel, senere til Dronningborg Len og fra 1660 en kort Tid til Mariager Klosters Amt og derefter til Dronningborg Amt; se videre S. 786.
Herredet har i Oldtiden været en ikke uvigtig Beboelsesplads. Ved Mariager Fjords Bred har der været flere Køkkenmøddinger, og af jordfaste Oldtidsmonumenter er der i Herredet talt omtr. 650 (deraf tils. henv. 25 Jættestuer, Rund- og Langdysser og Dyssekamre, 15 Høje med andre større Stengrave, Resten Rundhøje), af hvilke dog kun omtr. 250 ere helt bevarede; 1/1 1901 vare 80 fredlyste. Flest kendes fra Mariager Lands. (omtr. 160), Svenstrup (95), Hem (75) og Hvornum (60).
Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i O. Hrd., af S. Müller, K. Bahnson, V. Koch og Th. Bindesbøll, 1882.
 |
| Onsild Herreds våben 1610 |
 |
| Onsild Herred omkring 1900 |
Mariager Landsogn, det største i Herredet, omgives af Falslev, Sem, Hem og Svenstrup Sogne, Nørhald Hrd. (V.-Tørslev S.), Skjellerup Sogn, Mariager Fjord og Mariager Købstads Jorder. De højtliggende og bakkede Jorder (højeste Punkt, Hohøj, se S. 826), med høje, kalkholdige Skrænter ud mod Fjorden, ere sandede og sandmuldede. En Del Skov (Hov Skov, Alstrup Krat, Bugges Sk., Vestersk., Himmelkold Sk.). Gennem Sognet gaa Landevejene fra Mariager til Hobro og Randers.
Fladeindholdet 1896: 6358 Td. Ld., hvoraf 1964 besaaede (deraf med Rug 475, Byg 340, Havre 874, Boghvede 11, Bælgsæd 10, Blandsæd til Modenh. 49, Grøntf. 83, Kartofler 88, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 1614, Høslæt, Brak, Eng m. m. 799, Have 26, Skov 619, Moser 33, Kær og Fælleder 22, Heder 1184, Stenmarker 19, Veje og Byggegr. 73, Vandareal 5 Td. Kreaturhold 1898: 258 Heste, 1024 Stkr. Hornkvæg (deraf 636 Køer), 1388 Faar, 543 Svin og 61 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 240 Td.; 60 Selvejergaarde med 211, 1 Fæstegd. med 3, 92 Huse med 26 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 965 (1801: 474, 1840: 612, 1860: 752, 1890: 901), boede 1890 i 173 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 589 af Jordbr., 7 af Fiskeri, 157 af Industri (67 ved Cementfabr.), 77 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hov (1343: Haugh) med Skole og Vandmølle; Fladbjærg; Trinderup; Alstrup; Fjelsted med Skole (Testrup Sk.); Katbjærg, ved Hobrovejen; Brødløs (Broløs) med Mølle. Skalborg Huse. Hovedgaarden Mariagerkloster har 22 1/8 Td. H., 500 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 40 Skov, 100 Hede, Resten Ager; ved Gaarden mange Fiskedamme. Andre Gaarde: Frydensbjærg, Frandsbjærg, Voldstedlund, Katbjærgodde, Marsilleborg (ɔ: Marselisb.), Silleborg, (ɔ: Cecilieborg), Jomfrubakken, Bjerregd. Hov- og Maren Vandmølle.
Mariager Lands., en egen Sognekommune, delt i et østre (Hov, Alstrup, Trinderup og Fladbjærg) og et vestre Sognefogeddistr. (Fjelsted, Katbjærg og Brødløs), hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.’s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 407 (vestre) og 408 (østre Del). I gejstl. Hens. danner det eet Pastorat med Købstaden.
Mariager Kloster tilhørte Birgittinerordenen og var det andet og sidste Kloster, som denne Orden fik her i Landet. Efter alm. Antagelse grundlagdes det alt under Dronn. Margrethe; men da dets Moderstiftelse, Maribo, først rejstes under Erik af Pommern, og da et Brev af 1524 siger, at „Gudstjenesten i Mariager Kl. var stiftet og begyndt af højbaarne Herrer og Konger Erik af Pommern, Chrf. af Bayern, Chr. I og Hans“, maa det hidrøre fra den førstes Tid, formentlig fra omtr. 1420; i alt Fald er det yngre end 1418, thi da ansøgte Kongen Paven om Aflad for de nord. Birgittinerklostre, men som disse nævnes kun Maribo, Vadstena i Sverige, Mariendal ved Reval og Marienvold ved Ratzeburg. Som M. Klosters Grundlæggere nævner en Gravskrift i Hornslet Kirke (Ø.-Lisbj. Hrd.) „Otte Nielsen Rosenkrantz og flere andre af Adelen“. Det voksede hurtigt til et rigt og anset Kloster. Chr. I gav det 1449 Privilegium paa en fri Havn og Købmandshandel i den nærmest tilstødende Vig af Hobro Fjord (se S. 825) og 1453 Brev paa Birkeret og andre Rettigheder; 1468 anmodede han Paven om Hjælp til Bygning af den endnu ikke fuldførte Klosterkirke. Hans, Chr. II og Fr. I stadfæstede og udvidede M.'s Privilegier. Ligesom Maribo Kl. havde det dog sin vigtigste Støtte i Adelen, bl. a. fordi det fra den især hentede sit af Nonner og Munke med en Abbedisse og en Skriftefader bestaaende Personale; mange adelige skænkede Penge eller Jordegods for Sjælemesser, for Ophold i Klosteret eller for Tilladelse til at begraves i Klosterkirken; Novicerne medbragte ogsaa ofte Jordegods eller Penge. Ogsaa paa anden Maade forøgede Klosteret sit Jordtilliggende; saaledes fik det ved Midten af 15. Aarh. alle de Ejendomme, der hørte til de to nedlagte Klostre Glenstrup og Vor Frue i Randers (se S. 814); alene med det første fik det 6 Kirker, 3 Møller og en Del Gaarde og Bøndergods. Iflg. en Jordebog fra 1584 havde Klostret da omtr. 550 Gaarde og Huse, 31 Skove, 8 Møller, 8 Kirker, 3 Birker, Ret til Fiskeri i Randers Fjord m. m., og dette har vistnok omtr. svaret til, hvad Klosteret ejede i kat. Tid. Efter Reform. kom Klosteret under Kronen og stod fra omtr. 1542 under kgl. Lensmænd; sine Munke og Nonner beholdt det dog foreløbig, men Lensmændene skulde holde en Prædikant, der „skulde prædike og læse for Jomfruerne og de Folk, som indgivne ere, Guds rene Ord“. Sidst i 1550'erne synes Munkekonventet at være opløst; Søsterkonventet holdt sig længere, idet Adelen ønskede at bevare Klosteret som et Henvisningssted for sine ugifte Døtre; endnu 1576 optoges en Søster; 1585 døde den sidste Abbedisse, Hilleborg Lykke. Endelig ophævedes Klosteret helt 4/7 1588, idet Lensmanden Jak. Seefeld da fik kgl. Ordre til at omdanne Nonnegaarden til en Ladegaard, da den gml. Ladegaard var brøstfældig, „och Nunne er ødde“. — Efter 1660 ophørte M. K. at være et kglt. Len, medens et af de nye Amter fik Navn efter det (se S. 518). Klosteret selv blev med tilliggende Gods som Hovedgaard solgt ved Skøde af 14/6 1664 til Købmand Alb. Baltser Berns' Arvinger og Leonhard Marselis, dog med Forbehold af Indløsningsret. En af Berns' Arvinger, hans Svigersøn Generalpostm. P. Klingenberg († 1690), bestyrede den, og da Fællesskabet mellem Arvingerne blev hævet 1680, gik den over til den anden Svigersøn, Frands Ludv. v. d. Wiele († 1680), hvis Enke 1683 overgav den til Svigersønnen Rigsfriherre Andr. Pauli v. Liliencron († 1700), som atter skaffede Gaarden Birkeret 1689. Hans Arvinger havde M. til 1713, da Kongen atter overtog det ifl. sin Indløsningsret for 64,750 Rd., hvilken Sum ved Højesteretsdom af 1716 formindskedes med 28,000 Rd., fordi Godset var forringet ved ulovlig Behandling af Skovene. Ved Aukt. 1720 solgte Kronen Gaard og Gods for 18,350 Rd. til et Interessentskab (Fuldmægtig M. Thebring og Amtsforv. P. Spørring), som atter 1724 maatte sælge M. til Justitsr. Severin Benzon, † 1726, hvis Enke s. A. solgte Gaarden (i alt 340 Td. H.) for 13,500 Rd. til Etatsr. Math. Thestrup († 1769), efter hvem den ejedes af Sønnen, Kmhr. Frands T., † 1796 som Slægtens sidste Mand. Ved Aukt. 1798 solgtes M. til et Interessentskab (Major F. R. C. Bülow, Kapt. E. C. Müller og Amtm. P. S. Fønss), hvilket fik Lov til at bortsælge Bøndergodset og ligeledes begyndte at udstykke Hovedgaardsjorderne og ødelægge Skovene, hvorefter M. 1807 solgtes til F. V. Poulsen († 1833), i hvis Tid Birkeretten atter ophævedes; derefter ejedes M. af hans Enke († 1862) og to Døtre, hvilke sidste for 200,000 Kr. solgte M. 1876 til Kmhr. J. M. Grevenkop-Castenskiold til Hørbygd., og hans Arvinger solgte M. 1897 til den nuv. Ejer, Chr. Møller. — M. H. t. Klosterbygningernes oprindl. Udseende (en Grundtegn. hos Resen er gengivet hos Dahlerup S. 86) bemærkes, at Nonnernes og Munkenes Bygninger som alm. laa adskilte, hver paa sin Side af Kirken. Nonnegaarden, N. og N. V. for Kirken, bestod af 3 Fløje, der sammen med Kirken omsluttede en firkantet Gaard. Munkegaarden, S. V. for Kirken, bestod af 4 Fløje, ligeledes omsluttende en firkantet Gaard; Nordfløjen (i Lensmændenes Tid: „Fadeburshuset“) laa omtr. i Forlængelse af Kirken. Hertil sluttede sig flere andre Bygninger, og uden om det hele Kompleks var der Haver og Fiskedamme. Nu staar kun Kirken og den nordl. Fløj af Munkegaarden tilbage; 1721-22 nedbrødes en Del af Nonnegaarden, og Resten samt en Del af Munkegaarden nedbrødes 1724 af S. Benzon, der opførte en ny Ladegaard (af Bindingsv.) S. for Hovedbygningen; i Beg. af 19. Aarh. forsvandt det sidste af Munkegaardens Østfløj. — Den tilbagest. Fløj af Munkegaarden (se Billedet S. 828) er opf. i 15. Aarh. i to Stokv. af gule Munkesten i Munkeskifte med spidsbuede Krydshvælvinger i 1. Stokv.; omtr. midt paa Sydsiden staar et formentlig i 2. Halvdel af 16. Aarh. tilbygget, ottekantet Trappetaarn (oprindl. med Klokkespir), over hvis Indgang en Sten med Indskr., der melder, at S. Benzon 1724 lod „denne Borgegaard forandre og forbedre samt Ladegaarden forflytte og af ny opbygge, saasom begge forhen dels af Ælde vare forfaldne, dels de største gamle Huse med deres Hvælvinger af forrige Besiddere udi de Aar 1721 og 1722 nedbrudne, hvilket alene paa denne Sten til Efterkommernes Minde bliver antegnet“. I Taarnets Væg sidder en Sten med Indskrift, som tyder paa, at den har siddet over en Lade; rundt om i Murene sidde udhuggede Christushoveder. V. for Taarnet var i Lensmændenes Tid en Gennemkørselsport paa tværs gennem Bygningen, „Mørkestueport“. Fløjen havde i Tidens Løb lidt meget ved Vanrøgt og flere Reparat., til Dels med røde Mursten, navnlig var 2. Stokv. blevet ombygget i Beg. af 19. Aarh. Aar 1891 købte Staten Fløjen og lod den restaurere (Arkit.: Prof. H. C. Amberg); Murene rensedes for Overpudsning, de senere indsatte røde Mursten erstattedes med gule, der opførtes blindingsprydede Kamgavle i Stedet for de afvalmede Gavle, de spidsbuede Vinduesaabninger i 1. Stokv. genaabnedes, i 2. Stokv. gjordes de smallere og fladbuede, Hvælvingerne restaureredes, og Taarnet, hvis øverste brøstfældige Del maatte nedtages, skalmuredes delvis (Vindeltrappen, af Egetræ, er den oprindl.); ved Fløjens Nordside opførtes et nyt Halvtaarn med takkede Gavle, til Køkkentrappe. I 1. Stokv. er der nu Herredsfogdens og Borgmesterens Kontor, i 2. Stokv. hans Bolig. — Mariagerklosters nuv. Stuehus er opf. 1876 af Grundmur i 1 Stokv. (Om Klosteret se Danske Mag. VI; Dahlerup, M. Klosters og Bys Hist.; Kirkeh. Saml. 3. R. III S. 170 flg.; Aarb. f. n. Oldk. 1890 S. 284 flg.).
Ved Katbjærg har ligget Kattebjærg Slot, som under den jydske Adels Opstand mod Vald. Atterdag 1359 blev belejret af de kgl. Tropper, og Mikkelsdag drog Kongen selv over til Jyll. og forstyrrede Kaitebjærg; men senere toge Jyderne det tilbage. Ved Fjelsted er der paa flad Mark Spor af et Voldsted: to lave Forhøjninger, der støde sammen i en ret Vinkel. — I Hov By ligger Bjerregaard, hvorpaa Thord Degn (se S. 830) 1343 fik Pantebrev.
Sognet bestod tidligere foruden af Mariager Kloster af 3 Kirkesogne, nemlig Hov Sogn (nævnt 1442-91 og endnu 1552), Alstrup Sogn (1465-68 og 1565) og Fjelsted Sogn. Af den fra romansk Tid hidrørende Hov Kirke, der i sin Tid tilhørte Glenstrup Kloster og senere Mariager Kl., ses endnu Ruinen; nogle Sten, Søjler m. m. findes ved Mariager Kirke (se S. 830); Granitdøbefonten med Dyrefigurer er i Nationalmus.
I Sognet har der været en meget søgt hellig Kilde, St. Helenes Kilde; man mener, at den er identisk med en Kilde i Lyngbakkerne S. for Skoven Himmelkold. En anden, Marie Kilde, nævnes ogsaa. (Se Saml. til j. Hist. 3. R. III S. 14).
I Sognet findes flere fredlyste Oldtidsmonumenter: ved Alstrup Hohøj (se S. 826), forsøgt udgr. af Preusserne 1864, ved Brødløs 7 Gravhøje, deribl. de 3 anselige Trehøje, ved Katbjærg 2 Gravhøje med Jættestuer (begge udgravede, Fundene i Nationalmus.), nemlig Ormehøj (til Jættestuens Kammer er der føjet et lille Sidekammer; Dækstenene mangle overalt undt. over Sidekamret) og Jordhøj (Kamret 9 F. langt og indtil 7 F. højt, Gangen 19 3/4 F. lang); samt ved Voldstedlund en Gravhøj, Dronningehøjen, med en udgravet, mindre Jættestue, og den 150 F. lange Langdysse Kongehøj.
Om de tidligere store Kalkbrud ved Fladbjærg og Assens i Falslev Sogn se Dahlerup, Mariager Kl., S. 110.
Falslev Sogn, hvortil Vindblæs S. i Gjerlev Hrd. er Anneks, omgives af Mariager Lands., Sem Sogn, Gjerlev Hrd. (Vindblæs S.), fra hvilket det skilles ved Kastbjærg Aa, og Mariager Fjord. Kirken, ved Østgrænsen, ligger 1 Mil Ø. N. Ø. for Mariager. De højtliggende, mod S. noget bakkede Jorder (Simonshøj, 207 F., 65 M.) ere overvejende sandmuldede, for en stor Del beplantede.
Fladeindholdet 1896: 1821 Td. Ld., hvoraf 577 besaaede (deraf med Rug 119, Byg 95, Havre 238, Boghvede 4, Grøntf. 63, Kartofler 49, andre Rodfr. 7), Afgræsn. 365, Høslæt, Brak, Eng m. m. 199, Have 16, Skov 124, Kær og Fælleder 43, Heder 319, Stenmarker 124, Veje og Byggegr. 52 Td. Kreaturhold 1898: 88 Heste, 311 Stkr. Hornkv. (deraf 224 Køer), 483 Faar, 192 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 95 Td.; 23 Selvejergaarde med 85, 43 Huse med 10 Td. H. og 29 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 1452 (1801: 172, 1840: 238, 1860: 295, 1890: 890), boede 1890 i 84 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 209 af Jordbr., 22 af Fiskeri, 523 af Industri (284 ved Cementfabr.), 8 af Handel, 9 af Skibsfart, 87 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv. I Sognet Byerne: Falslev med Kirke, Præstegd., Skole og Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1899 var Spar. Tilgodehav. 108,862 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 6157 Kr., Antal af Konti 535); Assens, ved Landevejen, med Cementfabrikken Dania, et 1886 opr. Interessentskab, aarl. Prod. omtr. 200,000 Pd. Cement, 500,000 Pd. Slemmekridt og 8000 Pd. Kridt, omtr. 350 Arbejdere (Udførsel til Europa, Asien og Amerika); til Fabrikken høre 5 Td. Ld. Kolonihaver, Forsamlingssal med Teater, Sygekasse, Læge, Brugsforening m. m., Ballegaard har 12 Td. H., 300 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 70 Skov, 50 Hede, Resten Ager; ved Gaarden 2 Planteskoler. Cementfabrikken Cimbria, et 1873 opr. Aktieselsk., Aktiekapit. 254,000 Kr. Fabrikken udgør et stort Bygningskompleks med Udskibningssted; aarl. Prod. Cement omtr. 100,000 Td., 150 Arbejd. (se S. 831-32). Blæsborg, Gd. Tus Vandmølle.
Falslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 413. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib, med fladt Loft, og hvælv. Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Flere Vinduer og begge Døre ere bevarede (Sydd. og Vinduerne tilmurede; se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 261 og 279). Taarnet, af Kvadre fra Skibets Vestgavl og store røde Mursten, har Underrum med fladt Loft og en nu tilmuret Rundbue ind til Skibet. Oprindl. var Taarnet aabent forneden med en stor Spidsbue i Vestmuren. Vaabenhuset, med fladt Loft, er af samme Materiale som Taarnet. Alterbord af huggen Kamp. Altertavle med et nyere Maleri (Kopi). Prædikestol i sen Renæssancestil, malet 1701. Romansk Granitdøbefont. Flere af Familien Kruse ere begr. i Kirken. I Midtgangen nogle Ligsten.
Ballegaard, før en Hovedgaard, ejedes 1430 af Mikkel Kruse af Balle; derpaa fulgte (Søn efter Fader) Laur. Pedersen 1459-71, Peder Lauridsen K. 1478-84, Enevold K. 1492, Chrf. K. 1510-36, Peder K., Landsdom. i Nørrejyll., † 1562, Laur. K, † 1597, der opbyggede Gaarden af Bindingsværk 1582, Mogens K, † 1624, Otto K., † 1628, Tyge K., † 1650, og Otto K., † 1699 (en med Kruserne beslægtet Adelsm. Anders Lounkjær skrev sig 1480 til B.). Sidstn. Otte K. solgte 1684 B. (12 Td. H.) til Chr. Jensen ved Vivebro, der 1685 solgte den til Otte Kruses Fæstemø Eva Margr. Pentz, men 1698 gik den atter og nu for stedse ud af Krusernes Eje, idet Otto K. da solgte den (17, med Gods i alt 93 Td. H.) til Forpagter Hans Axelsen Stenberg, † 1698; hans Enke Mette Graa ægtede 1701 Jak. Bastrup, som 1707 skødede B. til Anders Laursen af Tørrild, † 1716. Efter Enkens Død 1748 overtoges den af en af hendes Arvinger, Toldkontrollør Niels Jørgensen, † 1770, hvis Døtre Anne og Kirstine Margr. 1771 skødede den til deres Søster Sybille og hendes Ægtefælle Niels Hvass († 1799). I 19. Aarh. har den bl. a. tilhørt det Huitfeldtske Fideikommisgods (1823-27), Kapt. J. F. Neckelmann og Familien Glenstrup; nuv. Ejer er F. C. Glenstrup.
I Assens laa tidligere en Adelsgaard; 1469 og 1490 nævnes Jep Henriksen af A., Væbner, 1504 Mads Knudsen, 1509 Mogens Knudsen og 1520 Knud Madsen, Væbner, i A.; 1546 solgte Knud Madsen Gaarden til Peder Kruse. — Ogsaa i Falslev har vistnok været en Adelsgaard, thi 1581 nævnes Falslev Godses øde Mark.
Ved Ballegaard er der fredlyst 2 Gravhøje, den ene omsluttende en Jættestue, ved Falslev Gravhøjen Simonshøj. — I Simons Mose er der fremdraget et interessant Depotfund fra den ældre Broncealder, bestaaende af 1 Armring samt 10 lave Bronceskaale af norditalisk Arbejde.
Hem Sogn omgives af Annekset Sem, Mariager Lands, og Svenstrup Sogn med dets Enklaver samt Nørhald Hrd. (Gassum S.) og Gjerlev Hrd. (Kjærby og Gjerlev S.), fra hvilket det skilles ved Kastbjærg Aa. Kirken, noget sydl., ligger hen ved 3/4 Mil S. Ø. for Mariager. De højtliggende, bakkede Jorder (Møgelhøj, 319 F., 100 M.) ere overvejende sandmuldede. En Del Skov (Kjellerup Sk., Hem Sk., Skrødstrup Sk.). Fladeindholdet 1896: 3290 Td. Ld., hvoraf 853 besaaede (deraf med Rug 201, Byg 175, Havre 398, Grøntf. 27, Kartofler 35, andre Rodfr. 13), Afgræsn. 708, Høslæt, Brak, Eng m. m. 498, Have 11, Skov 622, ubevokset 31, Moser 45, Heder 475, Veje og Byggegr. 43 Td. Kreaturhold 1898: 137 Heste, 502 Stkr. Hornkvæg (deraf 295 Køer), 743 Faar, 299 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 151 Td.; 28 Selvejergaarde med 117, 4 Fæstegd. med 15, 50 Huse med 18 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse, 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 428 (1801: 303, 1840: 376, 1860: 407, 1890: 386), boede 1890 i 91 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat. Virksomhed, 266 af Jordbr., 63 af Industri, 26 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hem med Kirke og Præstegd.; Skrødstrup med Skole, Missionshus (opf. 1897) og Mølle. Skrødstrup-Skov, Huse. Kvotrupgaarde. Charlottenpris, Gd. Vasehus, Gd. Nymølle, Vandmølle.
Hem S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr'. 411. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kjellerup, Svenstrup S.
Kirken bestaar af Skib, med fladt Loft, hvælv. Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Eet Vindue (tilm.) og Syddøren (se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 274) ere bevarede. Skibet er mod V. i romansk Tid afdelt fra Hovedrummet ved en Mur og en firkantet Midtpille, forbundne ved Rundbuer. Denne afskildrede Del har oprindl. raget op over Skibet som et lavt Taarn; i gotisk eller tidlig Renæssancetid blev den nordl. Del af Taarnet nedtaget, medens den sydl. Del forhøjedes med store, røde Mursten og understøttedes i Skibet med en indbygget Spidsbue. Paa Taarnets Vestmur staar: NIS. 1766. (Se Løffler, Udsigt osv., S. 144 flg.). Vaabenhuset er væsentlig af Kvadre fra Taarnet. Alterbord med Trækors. Prædikestolen er ny. Den gotiske Alterkalk er skænket af Johs. Harthbo og Hustru, vistnok fra Slutn. af 16. Aarh. Granitdøbefont. I Skibet Epitafium (restaur. 1900), paa hvis tomme Indskrifttavle en Kisteplade over Anne Nielsdatter, † 1595 paa Dronningborg. I Vaabenhusets Mur en romansk Ligsten med et Kors.
I Kvotrup (Kaathorp, ogsaa Kortrup) laa fordum en Hovedgaard, der 1483 ejedes af Jørgen Poulsen, 1488 og 1490 af Jep Povelsen, Væbner, 1525 af hans Søn Mourids Jepsen, af hvis Sønner Jørgen Mouridsen til K. faldt 1565 ved Svarteraa, medens Niels Mouridsen døde 1605 som sidste Mand af sin Slægt (Benderup). Sidstes Datter Else havde 1580 paa K. Bryllup med Chrf. Lauridsen Seefeld. En Søster Jfr. Anne Nielsdatter, † 1593, ligger begr. i Hem Kirke. Chrf. Seefelds Børn arvede K., men Jørg. Seefeld solgte sin Part til Broderen Viffert S. 1631. Begge døde barnløse, og K. kom da til Svogeren Axel Urne, der alt 1638 skrev sig til K.; efter ham overtoges K. af Panthaveren Anker Povelsen i Randers, der solgte den til Grev Mogens Friis, som mageskiftede den til Kongen, fra hvem den 1665 blev tilskødet Ludvig Lorensen. Hans Enke Elisab. v. Dort afstod 1692 til sin Søn Nicolai Lorensen sin Brugsret til K.
Anders Jonsen af Skrøxstorp nævnes 1334.
Ved Hem er der fredlyst 8 Gravhøje, deribl. Møgelhøj (18 F. høj). Ved Hem har der været en hellig Kilde.
Hem og Sem vare tidligere et eget Pastorat, men bleve ved Reskr. af 23/2 1684 forenede med Mariager, indtil de atter 1808 (Reskr. af 26/8 1803) bleve eet Pastorat.
Sem Sogn, Anneks til Hem, omgives af dette, Mariager Lands., Falslev S. og Gjerlev Hrd. (Vindblæs, Kastbjærg, Enslev og Gjerlev S.), fra hvilket det skilles ved Kastbjærg Aa. Kirken, mod S., ligger 1 Mil S. Ø. for Mariager. De højtliggende, stærkt bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 2379 Td. Ld., hvoraf 623 besaaede (deraf med Rug 132, Byg 97, Havre 298, Boghvede 7, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenhed 5, Grøntfoder 29, Kartofler 47), Afgræsn. 461, Høslæt, Brak, Eng m. m. 296, Have 9, Skov 46, Kær og Fælleder 58, Heder 794, Flyvesand 59, Veje og Byggegr. 33 Td. Kreaturhold 1898: 90 Heste, 316 Stkr. Hornkvæg (deraf 180 Køer), 444 Faar, 156 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 76 Td., 15 Selvejergaarde med 57, 1 Fæstegd. med 8, 39 Huse med 11 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901 : 250 (1801: 149> 1840: 183> 1860: 237, 1890: 290), boede 1890 i 57 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 2 levede af immat. Virksomhed, 184 af Jordbr., 76 af Industri, 1 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks. og 18 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Sem (1340, 1380 og 1396: Seem, 1458: Zeem; udt. Siem) med Kirke; Edderup. Grove Skole.
Sem S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 412. Lægd. Kirken tilhører en Del af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib, med fladt Loft, og hvælv. Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren er bevaret; et Par Vinduer i Koret spores. Taarn og Vaabenhus ere opf. i 18. Aarh. af Kvadre fra Skibets Vestgavl og store røde Mursten. Det hvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Altertavle, med et Maleri fra 1901 (Kopi af C. Bloch: Opstandelsen), og Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh. Romansk Granitdøbefont. Paa Korhvælvingen fandtes 1883 to, nu overmalede Figurer. Epitafium over Christen Christensen Kremer af Edderup, † 1736.
Ved Sogneskellet mod Enslev er der midt i en Mose en lav, afrundet Jordhøjning, Hovskov ell. Tovskov (50 X 80 F., 5 F. høj), vistnok et Voldsted; der er fundet enkelte Jærnvaaben og Rester af en Pælebro, som mod S. har forbundet Pladsen med fast Land. — Ved Sem er der fredlyst 6 Gravhøje, deribl. Møgelhøj (24 F. høj).
Om Sognehist. se S. 854.
Svenstrup Sogn, Anneks til V.-Tørslev, Nørhald Hrd., omgives af Hem Sogn og Mariager Købstadsjorder og Lands. samt Nørhald Hrd. (V.-Tørslev, Asferg og Gassum S.). Kirken, noget vestl., ligger 3/4 S. S. V. for Mariager. De højtliggende, særlig mod N. Ø. bakkede Jorder (Midtbjærge, højeste Punkt 238 F., 74 M.) ere sandmuldede, sandede og grusede. Nogen Skov. Midt i Sognet ligge True eller Svenstrup Sø (13-14 Td. Ld.), gennem hvilken Østerkjær Aa løber, mod S. Ø. Kjellerup Sø (14 Td. Ld.), hvorfra Kastbjærg Aa har sit Udløb. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Mariager til Randers.
Fladeindholdet 1896: 3571 Td. Ld., hvoraf 765 besaaede (deraf med Rug 191, Byg 164, Havre 367, Blands. til Modenh. 18, Kartofler 18, andre Rodfr. 5), Afgræsn. 702, Høslæt, Brak, Eng m. m. 412, Have 14, Skov 156, ubevokset 15, Moser 50, Kær og Fælleder 10, Heder 1361, Veje og Byggegr. 56, Vandareal m. m. 30 Td. Kreaturhold 1898: 121 Heste, 502 Stkr. Hornkv. (deraf 252 Køer), 593 Faar, 239 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 128 Td.; 20 Selvejergaarde med 108, 3 Fæstegd. med 12, 28 Huse med 8 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 269 (1801: 212, 1840: 228, 1860: 301, 1890: 323), boede 1890 i 59 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 2 levede af immat. Virksomhed, 220 af Jordbr., 6 af Gartneri, 42 af Industri, 35 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Svenstrup med Kirke, Skole og Vandmølle; True; Gunderup. Hovedgaarden Kjellerup, ved Landevejen, har 32 3/8 Td. A. og E. Hrtk. og 2 1/4 Td. Skovsk., 1630 Td. Ld. (i Svenstrup og Hem S.), hvoraf 350 Ager, 80 Eng, 400 Skov, 120 Plantage, Resten Hedebanker og Sø; til Gaarden en Vandmølle. Svenstrup Hovgaard, 8 3/8 Td. H., 300 Td. Ld., Lykkemark, Gd., Avnsbjærg Hedegd., Baggegd.
Svenstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 410. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne. Kirken bestaar af Skib, med fladt Loft, og hvælv. Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer (tilmurede) og Syddøren ere bevarede. Taarnet, hvis hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet, er opf. i Renæssancetiden af Kvadre fra Skibets Vestgavl, store Mursten og tilhuggen Kamp; Murene ere senere omsatte. Vaabenhuset er vistnok samtidigt med Taarnet, af Kvadre, senere ommuret med smaa Mursten (1568 udgik Kongebrev om, at alle Kirker i Aarhus Stift skulde hjælpe Kirken med 1/2 Dl. hver, da den var meget bygfældig). Altertavle og Prædikestol ere 1779 opsatte af Poul Møller til Skovsgaard. Alterstager med Knud Mogensen Løvenbalks Navnetræk og Vaaben, fra 1588. Præstestolen, fra 1694, er nu i Randers Museum. Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer. Døbefad, skænket af ovenn. Knud Mogensen og Hustru. I Skibet Ligsten fra 1584 over dem og over Jens Brask, † 1685, og Hustru.
Kjellerup (Navnet maaske af flere i Nærheden værende Kilder) tilhørte i 14. og 15. Aarh. Jens Ubbesen, Thomas Jensen, Jens Thomesen ved Aar 1415, Jep Hegedal 1430 og 1462, senere Chrf. Kruse 1521, Peder Kruse, Landsdom. i Nørrejyll., 1551, Jørgen Bernekov 1561-65 og Henrik Gyldenstierne, som 1579 mageskiftede K. til Kongen, der igen mageskiftede den til Knud Mogensen Løvenbalk. Flg. Ejere vare Erik Høg, † 1612, hvis Broder Christen H. 1627 solgte den til Enevold Seefeld, som mageskiftede den tillige med Svenstrup Hovgd. til Axel Urne, g. m. Anne Rodsteen; han ejede K. 1646. Knud Rodsteens Enke Else Vind solgte K. 1655 til Claus Dyre til Sindinggd., som 1678 solgte den (12, med Mølle og en Del Gods i alt 103 Td. H.) til Borgmester i Randers Joh. Steenbek. Derefter fulgte Kommercer. Hans Benzon til Sohngaardsholm, † 1715, der 1715 solgte K. (11, med Mølle og Gods i alt 29 Td. H.) for 3000 Rd. til Fuldmægtig Jens Brask, † 1747 (Søn af den under Kirken nævnte), hvis Enke Sidsel Cathr. Hostrup døde 1771, hvorpaa K. (17, med Tiender og Gods i alt 277 Td. H.) gik i Arv for 20,000 Rd. til Sønnen R. A. B., † 1800, og dennes Søn Jens Andr. B. († 1818), hvis Enke Kirstine f. Ring 1833 solgte den til Forvalter Christen Juul, † 1848, der testamenterede K. til den nuv. Ejer, C. J. H. Brask. — Den nuv. Hovedbygning, lavt beliggende paa en flad Tunge i Søen, der tidligere har været skilt fra Land ved en Grav, er opf. 1887-88 i 3 Fløje af Grundmur paa Kampestenssokkel med takkede Gavle i 1 Stokv. Den tidligere Bygning var opf. i 3 Fløje af Bindingsværk af J. Brask († 1747), der lod de gml. Grave opfylde og underlagde Gaarden den afbrudte By Kjellerups Jorder (den nævnes alt 1699 som afbrudt).
Svenstrup Hovgaard havde alt 1492 adelig Ejer, Erik Juel, og 1502 Hans Iversen Juel. Med Birgitte Lauridsdatter Munk erhvervede Tyge Kruse S., som saa tilhørte deres Sønner Chrf. K. 1580-1608 og Laurids K., † 1609. Med disses Broderdatter Karen Enevoldsdatter K. kom S. til Oluf Parsberg, der 1629 solgte den, som da i den kejsl. Fejdetid var lagt øde, til Enevold Seefeld. Den havde saa Ejere fælles med Kjellerup. Claus Dyre pantsatte den 1666 til Fru Ide Lunge, og hans Enke Ingeborg Rodsteen pantsatte den 1675 for 200 Rd. til Søren Vinter i Mariager. Senere tilfaldt den Kronen og var ved Beg. af 18. Aarh. beboet af Jægermester Joh. Chrf. v. Zepelin, men Kongen solgte den 1722 til G. D. Levetzau paa Tjele, der 1723 solgte den til Jens Mortensen, Forpagter paa Holbækgd., der s. A. solgte den (13 Td. H.), da regnet for en Bondegd., til Dines Pedersen i Randers. 1755 afhændede Forpagter Niels Randrup og Peder Dinesen til Bækmark og Holmgd. halve S. H. (6 Td. H.) m. m. til førstnævntes Broder Christen Jensen paa S. H. Nuv. Ejer er fra 1867 P. Aarup.
I True boede 1469 en Bonde Las Bugge, der skal have været en Sønnesøns Sønnesøn af den bekendte Hr. Niels Bugge, men havde mistet sin Adel, fordi hans Moder ikke var af Adel, og af samme Aarsag al sin Arv til de Flemminger.
Kjellerup By, nævnt 1699 som nedbrudt, har ligget Ø. for Hovedgaarden K. Tæt S. for den sidste har der staaet et Kapel.
Ved Kjellerup er der fredlyst 6 Gravhøje, ved Gunderup 1, ved Svenstrup 3 og ved True 3. — Ved Kjellerup har der været 3 hellige Kilder, St. Knuds Kilde, Sykilde og Plovmands Kilde.
Skjellerup Sogn, Anneks til Hobro, omgives af dennes Købstadsjorder, Hobro Fjord, Mariager Lands. og Nørhald Hrd. (V.-Tørslev og Glenstrup S.), hvorfra det skilles ved den fiskerige Glenstrup Sø (636 Td. Ld., 45 F. over H., 108 F. dyb), af hvilken en Del hører til Sognet. Kirken, noget nordl., ligger 1/2 Mil Ø. for Hobro. De højtliggende, temmelig jævne Jorder, med til Dels stejle Skrænter ud til Fjorden (her findes den smukke „Ørnedal“), ere sandmuldede og sandede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hobro til Mariager.
Fladeindholdet 1896: 2927 Td. Ld., hvoraf 982 besaaede (deraf med Rug 228, Byg 161, Havre 486, Boghvede 12, Blandsæd til Modenh. 27, Grøntf. 9, Kartofler 33, andre Rodfr. 26), Afgræsn. 753, Høslæt, Brak, Eng m. m. 443, Have 17, Skov 125, Moser 19, Kær og Fælleder 81, Heder 448, Stenmarker 14, Veje og Byggegr. 42 Td. Kreaturhold 1898: 139 Heste, 541 Stkr. Hornkvæg (deraf 345 Køer), 647 Faar, 287 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 106 Td.; 26 Selvejergaarde med 92, 35 Huse med 14 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 341 (1801: 212, 1840: 211, 1860: 281, 1890: 311), boede 1890 i 59 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 8 levede af immat. Virksomh., 228 af Jordbr., 31 af Industri, 6 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skjellerup (1403: Scelvetorp), ved Landevejen, med Kirke og Skole; Andrup, ved Glenstrup Sø; en Del af Gjettrup (Resten i V.-Tørslev S.). Skovsgaard har 12 5/8 Td. H., omtr. 472 Td. Ld., hvoraf 262 Ager, 10 Eng, 100 Skov, Resten Hedebakker og Fjordstrand; 3 Lejehuse. Andrupgd.; Strandholt, Gd.
Skjellerup S., en egen Sognekommune, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 402. Lægd. Kirken tilhører en Gaardejer i Sognet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af tilhugne Limsten uden Sokkel. Norddøren og eet Vindue (nu tilmur.) ere bevarede. Senere ere Murene delvis omsatte med Mursten. Taarnet er vistnok fra gotisk Tid, af utilhugne Kampesten; Taarnrummet er ikke forbundet med Skibet. Vaabenhuset er af hugne Kvadre og Mursten. Altertavle med et nyt Maleri (Kopi af C. Bloch: Christus i Getsemane). Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Vaabenhuset to romanske Ligsten med et Kors.
Skovsgaard ejedes i 17. Aarh. af Jørgen Seefeld til Visborggd., derefter fra 1661 af Borgm. Hans Drostrup til Kollerup, † 1684, og dennes Enke Else Helvad. 1662 siges, at den er bygget paa Drostrups egen Skovjord og taget af hans Bønders Hede og et Stykke Eng. Senere tilhørte den Peder Jensen Vintmøl, † 1733, efter hvem den ved Aukt. blev købt med Tiender (10 og 11 Td. H.) og noget Gods for 4000 Rd. af Borgmester i Aarhus Ditlev Eggers. Hans Enke Maren Jensdatter Vintmølle solgte den (10, 11 og 44 Td. H.) til Forvalter Hans Thornson, † 1766; derefter ejedes den af Chrf. Rougtved til Odden indtil 1770, og Amtsforv. Lang, der 1773 solgte S. (9, 25 og 78 Td. H.) til Kmjkr. Hans Benzon, som 1777 solgte den for 14,000 Rd. til sin Fader Konferensr. Joh. Benzon til Sohngaardsholm, der atter solgte den til Poul Møller, hvis Enke Johanne Færs 1786 skødede den til sin Fuldmægtig N. S. Würnfeld for 10,000 Rd. Nu ejes den af Kapt. J. E. Bluhme.
I Gjettrup skal have ligget en Kirke. — Ved Skjellerup Kirke holdtes 1688 Herredstinget.
I Sognet er der fredlyst 8 Gravhøje, deribl. ved Skovsgaard Grønhøj og Alshøj. —
I Ørnedalen har der været en hellig Kilde.
Sønder-Onsild Sogn omgives af Annekset N.-Onsild, Hvornum Sogn, Viborg Amt (Nørlyng Hrd.) og Nørhald Hrd. (Glenstrup S.), fra hvilket det skilles ved Kongsvad Mølleaa, en Biaa til Skals Aa, der ogsaa danner noget af Sydvestgrænsen og løber gennem Sognets sydl. Del. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3/4 Mil S. S. V. for Hobro. De højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede, enkelte Steder lerede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Hobro til Viborg og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2855 Td. Ld., hvoraf 867 besaaede (deraf med Rug 206. Byg 168, Havre 407, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 31, Grøntf. 13, Kartofler 21, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 805, Høslæt, Brak, Eng m. m. 767, Have 10, Skov 38, ubevokset 14, Moser 14, Kær og Fælleder 151, Heder 134, Veje og Byggegr. 50 Td. Kreaturhold 1898: 155 Heste, 655 Stkr. Hornkv. (deraf 255 Køer), 749 Faar, 201 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 149 Td.; 28 Selvejergaarde med 142, 18 Huse med 7 Td. H. og 11 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 396 (1801: 239, 1840: 253, 1860: 270, 1890: 365), boede 1890 i 61 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomh., 239 af Jordbr., 43 af Industri, 5 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: S.-Onsild (gml. Form se S. 849), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus og Forsamlingshus (opf. 1894 og 1880), Andelsmejeri, Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafst. samt Postekspedition; Ulstrup. Sparehuse. Kongsvad Vandmølle.
S.-Onsild S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 405. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer og Syddøren ere bevarede, Nordd. og en Dør i Korets Sydmur tilmurede. Taarnet, af Granitkvadre, er fra gotisk Tid og var før forbundet med Skibet ved en oval, nu tilmuret Aabning. Nyt Vaabenhus af Munkesten. Altertavle fra 17. Aarh. med et Maleri (Nadveren). Paa Kalken Indskriften: „Det af Præsten Boecks Huus bortstjaalne Kalk og Disk har han og velædle Hr. Kirke Patron Peder Kircheterp, Købmand i Hobro, paa fælles Bekostning erstattet“. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1640 med Lydhimmel fra 1681.
Ved S.-Onsild er der fredlyst en Gruppe af 5 Gravhøje samt Stolpehøj.
Nørre-Onsild Sogn, Anneks til S.-Onsild, omgives af dette, Hvornum Sogn, Aalborg Amt (Hindsted Hrd.), fra hvilket det skilles ved Onsild Aa (der ogsaa danner Sydvest- og en Del af Sydgrænsen), Hobro Købstadsjorder og Nørhald Hrd. (Glenstrup S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1/2 Mil S. V. for Hobro. De højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede. Mod S. Ø. gaar Landevejen fra Hobro til Viborg, mod V. den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2002 Td. Ld., hvoraf 676 besaaede (deraf med Rug 158, Byg 119, Havre 326, Boghvede 6, Blandsæd til Modenhed 12, Grøntf. 17, Kartofler 28, andre Rodfr. 10), Afgræsning 538, Høslæt, Brak, Eng m. m. 463, Have 10, Skov 43, Moser 16, Kær og Fælleder 21, Heder 196, Veje og Byggegr. 37 Td. Kreaturhold 1898: 108 Heste, 480 Stkr. Hornkvæg (deraf 197 Køer), 503 Faar, 144 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 70 Td.; 17 Selvejergaarde med 61, 29 Huse med 9 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse, 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 295 (1801: 140, 1840: 149, 1860: 178, 1890: 302), boede 1890 i 55 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh., 233 af Jordbrug, 30 af Industri, 19 af forsk. Daglejervirks. og 9 af deres Midler.
I Sognet Byen N.-Onsild med Kirke og Skole. Mikkelborg og Rævbakke, Huse. Fyrkat Vandmølle.
N.-Onsild S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 406. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korets Mure ere senere omsatte fra Grunden. Skibet har fladt Loft, Koret Krydshvælving. Taarnet er opf. i gotisk Tid af Kvadre fra Skibets Vestgavl; dets øverste Del er i ny Tid ommuret med smaa Mursten; paa Syddøren staar: 1710. Ved en Restaur. 1898 ombyggedes Skibets Sydside, hvorved Sporene af Syddøren forsvandt, et Vaabenhus mod S., af Granitkvadre og Mursten, nedbrødes, og Taarnrummet, før aabent mod V. med en stor Spidsbue, blev Forhal. Altertavle fra 1663 med et Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra omtr. s. Tid som Altertavlen. Klokke fra 14. Aarh., uden Indskr., med Aftryk af 4 Medailloner.
Ved Onsild Bro slog Kong Niels 1132 Erik Emune, som nær var bleven tagen til Fange, men reddedes af Bjørn Jærnside (Harald Kesjas Søn) og Aage Christiernsen (Svend Aagesens Fader), der holdt Broen mod Fjenderne, indtil Erik havde naaet sine Skibe. Et Synsvidne fra 1490 over Onsild Bro siger, at den da nylig var sat i Stand. Traditionen henlægger Kampen 1132 til et Overgangssted over Onsild Aa, der udmunder omtr. 2000 Al. Ø. for Ølst Kirke, og som i sin oprindl. Skikkelse mulig er fra Oldtidens Slutn. Endnu ses Rester af den stensatte Vej; den førte i en Bue over Aaen og Engene paa begge Sider og fortsatte sig i Hulveje. Et 500 F. 1. og 50 F. br. Stykke Jord med Rester af Vejen og 3-4 Hulveje er fredlyst Aar 1900. Paa dette Areal ligger en Gravhøj. — Paa Lokes Hede er der fredlyst en 225 F. lang Langhøj og 5 runde Gravhøje.
Hvornum Sogn omgives af Annekset Snæbum, Viborg Amt (Rinds og Nørlyng Hrd.) — fra hvilket det for en Del skilles ved Klejtrup Sø (se S. 678), hvoraf en Del hører til Sognet, og Skals Aa —, S.- og N.-Onsild Sogne samt Aalborg Amt (Hindsted og Gislum Hrd.). Kirken, mod S. V., ligger 1 1/2 Mil S. V. for Hobro. De for en Del højtliggende, bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede. Nogen Skov (Trinderup Sk., Lille Mølle Krat). I den østl. Del gaar den østjydske Jærnbane.
Fladeindholdet 1896: 3658 Td. Ld., hvoraf 1261 besaaede (deraf med Rug 292, Byg 169, Havre 586, Boghvede 23, Spergel 8, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 41, Grøntf. 36, Kartofler 55, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 1062, Høslæt, Brak, Eng m. m. 579, Have 21, Skov 98, Moser 29, Kær og Fælleder 142, Hegn 4, Heder 398, Flyvesand m. v. 9, Veje og Byggegr. 45, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 167 Heste, 883 Stkr. Hornkv. (deraf 414 Køer), 851 Faar, 404 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 120 Td.; 38 Selvejergaarde med 100, 71 Huse med 19 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 656 (1801: 218, 1840: 313, 1860: 411, 1890: 624), boede 1890 i 120 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 435 af Jordbrug, 95 af Industri, 5 af Handel, 47 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvornum (Hornum) med Kirke, Præstegd. og Skole; Brøndum med Skole. Hovedgaarden Trinderup har 18 Td. H., 570 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 70 Skov og Plantning, 70 Hede, Resten Ager; til Gaarden en Mølle. Brøndum og Lille Vandmøller.
Hvornum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 403. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Trinderup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vinduer og begge Døre ere bevarede (Vinduer og Nordd. tilmur.). Hele Kirken er overhvælvet. Den blev restaur. indv. 1867. Taarnet er af Granitkvadre og store røde Mursten; Underrummet har Spidsbue ind til Skibet. Det store Vaabenhus bærer udv. Aarst. 1793. Altertavlen er et Maleri (Kopi af Leon. da Vinci: Nadveren). Granitdøbefont. Epitafium over Major Muderspach til Trinderup og Familie. — Paa Kirkegaarden ligge begr. L. og J. Ring samt Vandborg (se ndfr.).
Trinderup tilhørte i første Halvdel af 15. Aarh. Niels Gjed, som skødede den til Glenstrup Kloster, hvorfra den med dets øvrige Ejendomme kom til Mariager Kl. og efter Reformat. til Kronen, der formodentlig solgte den til Otte Nielsen Munk til Gjesinggd. Senere Ejere vare Poul Stigsen Hvide 1535, dennes Halvbroder Henrik Krag, med hvis Datter Maren K. T. først kom til Bagge Griis og efter hans Dod til hendes 2. Husbond Niels Fredberg, der 1642 skrev sig til T. Hendes Søn Palle Griis solgte 1656 T. til Erik Grubbe, hvis bekendte Datter Marie G. bragte den til sin anden Ægtefælle Palle Dyre, der 1700 solgte den (13 Td. H.) til Forvalter paa Mariager Kl. Fr. Olufsen, † 1715, hvis Enke Mette Sørensdatter 1730 solgte den for 5000 Rd. til Kapt. Fr. v. Muderspach, † 1745 som Major; den ejedes saa af hans Enke Fru Anne Helvig Marsvin, † 1763, hvorefter Sønnen Kapt. C. Chr. v. M. († 1787) 1764 overtog T. (14, 25 og 141 Td. H.) for 14,000 Rd. Enken Mette Marie Bachmann solgte 1787 T. (i alt 140 Td. H.) til Laurs Ring, † 1793, hvis Enke Margr. Lauridsdatter døde 1798, hvorefter deres Søn J. R. († 1837) overtog T. (14, 43 og 139 Td. H.) for 29,000 Rd. Derefter købtes den (med 130 Td. H. Bøndergods m. m.) for 20,000 Rd. af M. P. Vandborg, † 1859, efter hvis Enkes Død 1881 den (uden Gods) for 100,000 Kr. gik over til Svigersønnen, den nuv. Ejer, Landstingsm. H. C. D. la Cour. — Hovedbygningen, 2 Fløje i 1 Stokv., af Grundmur, er opf. 1861.
I Hvornum har boet Adel, thi 1394 nævnes Niels Pedersen i H. og 1424 Jes Poulsen i H. — Just Ibsen i Brøndumdal nævnes 1492.
Ved Brøndum er der fredlyst 1 Gravhøj, ved Hvornum 1 Runddysse samt 4 Gravhøje, deribl. de 3 Bavnehøje.
Snæbum Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Hvornum, omgives af dette samt Aalborg Amt (Gislum Hrd.) og Viborg Amt (Rinds Hrd.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/4 Mil V. for Hobro. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede. Ved Nordøstgrænsen løber Simested Aa.
Fladeindholdet 1896: 1615 Td. Ld., hvoraf 550 besaaede (deraf med Rug 130, Bvg 76, Havre 247, Boghvede 8, Spergel 30, Blandsæd til Modenhed 10, Grøntf. 14, Kartofler 25, andre Rodfr. 9), Afgræsn. 520, Høslæt, Brak, Eng m. m. 170, Have 6, Skov 15, Moser 16, Kær og Fælleder 5, Heder 305, Veje og Byggegr. 25 Td. Kreaturhold 1898: 69 Heste, 374 Stkr. Hornkvæg (deraf 172 Køer), 467 Faar, 165 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 40 Td.; 11 Selvejergaarde med 30, 30 Huse med 10 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 189 (1801: 70, 1840: 85, 1860: 119, 1890: 195), boede 1890 i 36 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomhed, 167 af Jordbr., 8 af Industri, 5 af Handel, og 11 af deres Midler.
I Sognet Byen Snæbum (1472: Snebung), omkring en lille Sø, med Kirke og Skole. Gaarden Øster-Gundestrup.
Snæbum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 404. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere oprindl. opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Senere ere Murene nedtagne indtil et Par Skifter over Soklen og paany opf. af Mursten og raa Kamp. Syddøren er bevaret, Nordd. tilmuret. Taarnet, hvis Underrum ikke er i Forbindelse med Skibet, og Vaabenhuset ere af Granitkvadre og Mursten. Kirken har fladt Loft. Altertavle med to Malerier. Romansk Granitdøbefont. Udsk. Prædikestol med Henrik Krags Navn.
V
ed Snæbum er der fredlyst 10 anselige Gravhøje samt en 24 Fod høj Gravhøj, der indeslutter to ualmindelig smukke og velbevarede, imponerende Jættestuer (den nordlige Stues Kammer er 12 3/4 F. langt og indtil 5 1/2 F. højt, den sydliges 11 1/3 F. langt og indtil 6 1/2 F. højt, Gangene henh. 17 1/2 og 24 F. lange). Jættestuerne synes kun at have været benyttede en kort Tid i Stenalderen, idet de ved Nationalmus. Undersøgelser 1895 og 1896 viste sig omtr. jordfri og med kun faa Skeletter og Oldsager.
