Støvring Herred.
Søvring Herred var et herred i det tidligere Århus Amt, men indtil 1970 hørte det under Randers Amt. Nu er det en del af Randers Kommune i Region Midtjylland.
I Kong Valdemars Jordebog hed det Styfringhæreth og i middelalderen hørte det til Ommersyssel. I en periode hørte det under Skanderborg Len og Aarhusgaard; i 1552kom herredet under det nyoprettede Dronningborg Len, og fra 1660 Dronningborg Amt. I 1793 oprettedes Randers Amt.
Sogne:
St, Mortens ø. Landd. — Borup — Raasted — Gimming. — Lem — Harridslev — Albæk — Støvring — Mellerup
DFS Kirkebøger og Folketællinger: Albæk, Borup, Den Biskoppelig - Methodistiske Menighed I Randers, Dronningborg, Gimming, Hald, Harridslev, Lem, Mellerup, Randers Hospital, Randers Købstad, Randers Mosaiske Trossamfund, Randers Romersk-Katolske Menighed, Råsted, Sankt Clemens, Sankt Morten, Sankt Peder, Støvring
Kilde: J.P. Trap Kongeriget Danmark 3. udgave 1901, bind 4
Støvring Herred begrænses mod N. af Nørhald Hrd., mod Ø. og S. af Randers Fjord, mod S. V. af Galten Hrd. og mod V. af Viborg Amt (Sønderlyng Hrd.). Udstrækningen fra V. til Ø. er 2 1/2 Mil, fra N. til S. er der højst 1 Mil. De mod N. ret højtliggende og bakkede Jorder (højeste Punkt 240 F., 75 M.) med jævnt Fald mod S., ere muldede og lerholdige, rige paa Enge. Der er kun lidt Skov (681 Td. Ld.), mest mod Ø. Det er Amtets frugtbareste Hrd. (ved Matr. gnmstl. 10 1/2 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Randers Købstad) 21,006 Td. Ld., 2,14 □ Mil, 117,8 □ Km.). Landdistr. Ager og Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 1698 Td., Folketallet i Landd. 1/2 1901: 4612 (1801: 2388, 1840: 3178, 1860: 3686, 1890: 4163). I Herredet ligger Købstaden Randers. I gejstl. Henseende danner det eet Provsti med Galten Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Nørhald m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion samt Amtets 3. Forligskreds.
Støvring Hrd., i Vald. Jrdb. Styfringhæreth, hørte i Middelalderen til Ommersyssel, senere til Dronningborg Len og fra 1660 til Dronningborg Amt; se S. 786.
Der er kun talt omtr. 180 jordfaste Oltidsmonumenter, deraf 3 Dysser, Resten runde Gravhøje; men 2/3 er nu sløjfet, og af de øvrige ere kun knap 20 nogenlunde velbevarede; ingen ere fredlyste. Flest kendes fra Sognene Borup (omtr. 35), Randers Købstadsjorder (35), Raasted (35) og Gimming (25).
Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i S. Hrd., af F. Uldall, 1874.
 |
| Støvring Herred omkring 1900 |
Randers St. Mortens østre Landdistrikt (Dronningborg Distr.) omgives af Randers Købstadsjorder, Randers Fjord, Gimming og Lem Sogne. De højtliggende, jævne Jorder, naar undtages nogle Bakker mod V. ved Randers Bymark (se S. 787), ere lermuldede. Paa Vestgrænsen løber Ladegaardsbæk til Gudenaa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Udbyhøj samt Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 1020 Td. Ld., hvoraf 443 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 47, Byg 105, Havre 200, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenhed 23, Grøntf. 7, Kartofler 12, andre Rodfrugter 29, andre Handelspl. 7), Afgræsn. 208, Høslæt, Brak, Eng m. m. 259. Have 12, Skov 61, Moser og Kær 4, Veje og Byggegr. 32 Td. Kreaturhold 1898: 66 Heste, 277 Stkr. Hornkv. (deraf 159 Køer), 122 Faar, 59 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 106 Td.; 10 Selvejergaarde med 96, 13 Huse med 3 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 590 (1801: 72, 1840: 140, 1860: 137, 1890: 192), boede 1890 i 32 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 108 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 35 af Industri, 24 af forsk. Daglejervirks. og 4 af deres Midler.
I Sognet Torupkjær, Huse med Forsamlingshus (opf. 1894). Hovedgaarden Dronningborg (Parcel af Dronningborg Ladegaard) har 26 1/4 Td. H., 265 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 60 Skov, Resten Ager; 4 Lejehuse og et Teglværk. Hovedgaarden Bjellerup Ladegaard (ligeledes Parcel af Dr.), med Teglværk, har 25 3/4 Td. H., 194 Td. Ld., hvoraf 34 Eng, Resten Ager. Andre Gaarde: Rismøllegd. (Schougaardsminde), Marienborg (9 3/4 Td. H.), Rahrseje (8 1/4 Td. H.), Thorupgd., Dronningborg Mølle. Siden 1895 er opf. en Del Huse, til Dels beboet af Arbejdere paa Fabrikken Scandia, som nu ligger i Distriktet (s. S. 809), med Skole.
Distriktet, een Sognekommune med Randers Købstad, med hvilken det har Fattigvæsen tilfælles, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 387. Lægd.
Bjellerup Ladegaard tilhørte tillige med Byen af s. Navn Mariager Kloster, fra hvilket den 1552 kom til Kronen, hvorefter den var Ladegaard til Dronningborg Slot. 1662 ejedes B. L. (50 Td. H.) af Lucas v. Spreckelsens Arvinger i Hamborg; 1683 tilskødede Benjamin Wiese, Bernt Hart Clausen, Joachim Wichmand m. fl. til Peter v. Spreckelsen sl. Joachim Bechmands Part i B. L.; 1707 tilhørte den P. v. Spreckelsens Søstersøn Jobst v. Overbeck. Fr. IV lagde B. L. til det dronningborgske Rytterdistrikt og indrettede den til Barakker; 1765 blev den med Tiender og Bøndergods (54, 103 og 374 Td. H.) for 60,605 Rd. solgt til Etatsr. D. Kirketerp († 1792), der delte Gaarden i to Parceller, hvoraf den ene beholdt Navnet B. L., medens den anden kaldtes Dronningborg. Den første ejedes 1773-92 af Hans Randrup, senere af Fasting, Mads Broch og Sønnen L. B. F. Broch, som 1875 solgte den til N. Mogensen; 1896 købtes den for 165,000 Kr. af den nuv. Ejer, Etatsr. J. C. Ankerstjerne. Hovedbygningen, opf. 1877—78, bestaar af 2 Fløje, 3 Stokv. med høj Kælder. Teglværket, anlagt af den nuværende Ejer, producerer indtil 2 Mill. Sten aarl. — Dronningborg solgte Kirketerp 1775 (63, 102 og 304 Td. H.) for 70,000 Rd. til Kmhr. Chr. Fr. v. Juel, der 1784 solgte den til Sukkerrafinadør N. Ammitzbøll, der 1803 solgte den til Oberst F. v. Arenstorff, † 1844, hvorefter den kom til Kammerr. Langballe († 1870) og dennes Søn Henr. Langballe, den nuv. Ejer. Hovedbygningen, en Hovedfløj i 2 Stokv. og to Sidefløje, er opf. i Slutn. af 18. Aarh.
I Distriktet har tidligere ligget flere Byer, saaledes foruden Bjellerup, Bræstrup, Stistrup, Hygind og Vallev (se S. 788). Rismøllegd. var tidligere en Vandmølle, derpaa en Stampemølle, nu en Gaard; den senere oprettede Dronningborg Vejrmølle fik dens Mølleskyld omtr. 1780. Hvidemølle (opr. i Stedet for Slotsmøllen, se S. 817), der tidligere laa i Distriktet, blev 1876 inddraget under Randers Købstad og nedbrudt. Over den 1 Stokv. høje Bindingsværksbygn. sad tidligere en Sten med Indskrift, at Raadm. Mogens Nielsen og Hustru i 1643 havde ladet den bygge paa Ejerens Bekostning.
Borup Sogn, det største i Herredet, omgives af Randers Købstadsjorder, Lem Sogn, Nørhald Hrd. (Spentrup og Asferg S.), Raasted Sogn og Viborg Amt (Sønderlyng Hrd.). Kirken, mod V., ligger 3/4 Mil N. V. for Randers. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere skørlerede, lermuldede og grusblandede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Randers til Hobro og Mariager.
Fladeindholdet 1896: 3766 Td. Ld., hvoraf 1627 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 304, Byg 328, Havre 798, Blandsæd til Modenh. 66, Grøntf. 19, Kartofler 20, andre Rodfr. 79, andre Handelspl. 6), Afgræsn. 1080, Høslæt, Brak, Eng m. m. 822, Have 36, Hegn 3, Skov 4, Kær og Fælleder 28, Heder 80, Veje og Byggegr. 73, Vandareal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1898: 324 Heste, 1241 Stkr. Hornkv. (deraf 695 Køer), 854 Faar, 510 Svin og 38 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 299 Td.; 45 Selvejergaarde med 280, 1 Fæstegd. med 3, 83 Huse med 16 Td. Hrtk, og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 764 (1801: 421, 1840: 569, 1860: 764, 1890: 756), boede 1890 i 141 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virksomhed, 494 af Jordbr., 146 af Industri, 5 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks., 44 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Borup med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1887) og Mølle; Bjærgby, ved Mariagervejen; Helsted med Skole og Fattiggaard (opr. 1879, Pl. for 20 Lemmer); det meste af Kondrup (Resten i Raasted S.) med Telefonst. Helstedhuse. Gaarden Hovmark (før „Kondruphald“ og „Frederikkesminde“) har 15 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, Resten Ager. Ovstmølle, Gd. (Frøvadsholm, se S. 801), har 13 Td. H.; en Gaard i Helsted: 15 Td. H., en Gaard i Bjærgby: 1272 Td. H.; en Gaard i Kondrup: 11 3/4 Td. H., 100 Td. Ld. Andre Gaarde: Fiskergd. (Aussenbeimir), Henrikseje, Egegd., Bræstrupgd., Kirkegd.
Borup S., en egen Sognekommune, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 385. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Gravkapel paa Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.), flere Vinduer og Korbuen ere bevarede. I den senere Middelalder bleve Skib og Kor overhvælvede, og Taarnet (restaur. 1687 af nedenn. Spreckelsen), med hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af Munkesten, tilføjedes. Gravkapellet er 1692 opf. af P. v. Spreckelsen († 1706), med Smedejærnsdør ind til Skibet; i Kapellet hans Kiste. Den udsk. Altertavle, fra 1690 i Barokstil, og Malmalterstagerne ere skænkede af Spreckelsen. Prædikestol i Renæssancestil fra 1612. Nyt Orgel. Over Korbuen et Maleri: Kobberslangen i Ørkenen. I Vaabenhuset Ligsten over Provst Jørgen Sørensen i „Roxø“ Hrd. († 1602) og Hustru, fra 1583. Under Koret tilmuret Begravelse med flere Kister.
Ovstmølle, oprindl. „Øverstmølle“ i Modsætning til „Nederstmølle“, der har ligget 1/4 Mil sydligere tæt Ø. for Hornbæk (nedlagt, da Hvide Mølle blev bygget, se ovfr.), er en gammel Mølle, der altid har været Domæne, hørende under Dronningborg Slot, indtil Fr. III 13/2 1662 tilskødede „Øffuerst Mølle til Borger og Handelsmand Carl Roessenmeier udi Kbh. med Frihed, Højhed og Herlighed, som ellers Adelsgods følger og følge bør“. Senere er den ved Giftermaal gaaet over til forskellige Ejere, hvoribl. nævnes en Steen, Peder Lassen Borup og Laur. Ploug, derpaa Familien Faith, af hvilken Lieutn. G. Faith opførte en Hovedbygning med Taarn og en Vejrmølle samt gav den Navnet Frøvadsholm. Efter at Randers Kommune havde købt Ejendommen til Vandværket (se S. 801), solgte den atter det meste af Arealet med Hovedbygningen til M. J. A. Neckelmann, den nuv. Ejer.
Vandet fra Borup Mølle forsvinder, efter at have dannet en Bæk paa nogle hundrede Al. Længde, i Jorden mellem nogle Fordybninger, der kaldes Kalkgrave og ere fulde af ophobede Flintesten. Paa en Del af Markerne S. for Byen ligesom paa den tilgrænsende Helsted Mark er Jordens Overflade sunken undertiden en Favn eller mere, hvorved der fremkom et vandløst Hul; man har ment, at Vandet løber til Gudenaa eller til Ovstmølle Aa.
Borup havde tidligere Hald til Anneks (se S. 885). — I Bjærgby har ligget en Kirke, der nedbrødes ifl. Kongebrev af 27/5 1553, for at Materialet kunde anvendes til Grundvold for Slotsmøllen ved Dronningborg Slot.
Raasted Sogn, Anneks til Kovsted, Nørhald Hrd., omgives af dette Hrd. (Kovsted og Asferg S.), Borup Sogn og Viborg Amt (Sønderlyng Hrd.). Kirken, mod N., ligger 1 Mil N. V. for Randers. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere letmuldede med Kalkunderlag. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hobro og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 1916 Td. Ld., hvoraf 889 besaaede (deraf med Rug 188, Byg 178, Havre 403, Blandsæd til Modenh. 40, Grøntf. 8, Kartofler 14, andre Rodfr. 56), Afgræsning 542, Høslæt, Brak, Eng m. m. 363, Have 13, Hegn 4, Skov 15, Moser 15, Kær og Fælleder 24, Heder 17, Veje og Byggegr. 32 Td. Kreaturhold 1898: 156 Heste, 613 Stkr. Hornkv. (deraf 320 Køer), 513 Faar, 232 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 160 Td.; 29 Selvejergaarde med 155, 22 Huse med 5 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 362 (1801: 201, 1840: 261, 1860: 325, 1890: 339), boede 1890 i 59 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 266 af Jordbr., 30 af Industri, 6 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks. og 6 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Raasted (1406: Rolsted), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1898) og Telefonst.; Svejstrup (1277: Sweghestorp); en Del af Kondrup (se S. 889). Gaarde: Blegvadgd., Buggesholm, Hedegd., Johannelyst, m. m. Raastedbro, Andelsmejeri.
Raasted S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 392. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Fussingø.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere væsentligst af Limstenskvadre, Koret med Rundbuefrise og Lisener paa Hjørnerne, fra romansk Tid, med Bjælkeloft. Flere Vinduer, Syddøren, med Halvsøjler og Kapitæler, og Korbuen ere bevarede. Taarnet og Vaabenhuset ere fra den senere Middelalder, af Munkesten. Altertavle i Renæssancestil. Alterbord af Limstenskvadre. Granitdøbefont. Prædikestol i Rokokostil.
I Kondrup (Kommæthorp) boede 1319 en Adelsmand Peder Eskildsen.
Gimming Sogn omgives af Annekset Lem, St. Mortens ø. Landd., Randers Fjord samt Albæk og Harridslev Sogne. Kirken, mod N. ligger 3/4 Mil N. Ø. for Randers. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere lermuldede, med gode Enge langs Fjorden. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Udbyhøj og Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 1828 Td. Ld., hvoraf 676 besaaede (deraf med Hvede 11, Rug 123, Byg 171, Havre 335, Blandsæd til Modenh. 13, Kartofler 9, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 452, Høslæt, Brak, Eng m. m. 610, Have 11, Skov 17, Kær og Fælleder 13, Heder m. v. 12, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold 1898: 176 Heste, 727 Stkr. Hornkv. (deraf 327 Køer), 640 Faar, 195 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 198 Td.; 25 Selvejergaarde med 190, 42 Huse med 8 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 395 (1801: 275, 1840: 374, 1860: 401, 1890: 418), boede 1890 i 76 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomh., 219 af Jordbr., 6 af Gartneri, 5 af Fiskeri, 59 af Industri, 77 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gimming med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1899) og Jærnbanehpl.; Tjæreby med Skole og Forsamlingshus (opf. 1893). Torupdal og Bunkedal, Vandmøller. I Tjæreby er der 5 Gaarde paa over 12 Td. H.: 1) 16 Td. H., 145 Td. Ld., hvoraf 70 Eng, Resten Ager (1 Hus); 2) 15 Td. H., 128 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, Resten Ager; 3) 14 3/4 Td. H., 125 Td. Ld., hvoraf 45 Eng, Resten Ager; 4) 13 1/8 Td. H., 105 Td. Ld., hvoraf 45 Eng, Resten Ager; og 5) en paa 15 Td. H., 117 Td. Ld.
Gimming S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 386. Lægd. Kirken tilhører et Interessentskab.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Eet Vindue, Granitkorbuen og begge Døre ere bevarede; Syddøren har Overligger med Baandslojfe (Vinduet og Nordd. tilmur.). I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, med Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset, af Mursten, er opf. 1842. Ombygning af Skibets Nordside 1899. Altertavle med et Maleri (Kopi af Bloch: Opstandelsen) fra 1899. Ny Døbefont af Træ (den gml. Granitdøbefont er solgt ved Auktion i 19. Aarh.). Udskaaren Prædikestol i Renæssancestil. Smuk Malmlysekrone i Renæssancestil.
Tjærebygaard blev af Dronn. Margrethe 1407 givet til Aarhus Domkirke; den ejedes 1510 af Peder Lykke til Demstrup. — De to Torupgaarde og Kvernbæk Mølle tilhørte Hr. Axel Lagesen Brock til Clausholm, der solgte den til Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, som 1496 gav Godset til de fattige i Kjærlingegaarden i Mariager (se S. 833), hvis Adkomst dog bestredes af senere Besiddere: Mogens Gøye, Eskil Gøye og Fru Eline Gøye, Mour. Olufsen Krognos' Efterlev, (se Dahlerup, Mariager Kl., S. 151).
I Tjæreby har der ligget en Kirke, nævnt sidste Gang 1524. Det var her, at der i 1. Halvdel af 15. Aarh. paatænktes opf. et Kartheuserkloster (se S. 814). Paa Kirkens Tomt er der oppløjet Grundsten og Murbrokker; i en nærligg. Gaard findes herfra nogle tilhugne Vinduessten af Granit.
Gimming S. var ved Reskr. af 21/6 1722 henlagt til et af de to residerende Kapellanier i Randers; men efter at det ene af disse i fl. Reskr. af 26/8 1803 var nedlagt, blev Gimming tillige med Lem et eget Pastorat, der dog vedblev at bestyres af Kapellanen i Randers og senere af en Vicepastor, indtil Gimming 1856 fik en Præstegaard, hvorpaa Kaldet blev selvstændig besat.
Lem Sogn, Anneks til Gimming, omgives af dette, St. Mortens ø. Landd., Randers Købstadsjorder og Borup Sogn samt Nørhald Hrd. (Spentrup og Linde S.). Kirken, midt i Sognet, ligger over 1/2 Mil N. N. Ø. for Randers. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere skørlerede og muldede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hadsund og Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 1277 Td. Ld., hvoraf 531 besaaede (deraf med Rug 100, Byg 144, Havre 273, Blandsæd til Modenh. 3, Kartofler 6, andre Rodfr. 4), Afgræsn. 357, Høslæt, Brak, Eng m. m. 338, Have 6, Skov 3, Kær og Fælleder 12, Heder 13, Veje og Byggegr. 15 Td. Kreaturhold 1898: 132 Heste, 499 Stkr. Hornkv. (deraf 255 Køer), 515 Faar, 156 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 114 Td.; 25 Selvejergaarde med 111, 19 Huse med 2 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 270 (1801: 179, 1840: 238, 1860: 243, 1890: 283), boede 1890 i 47 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat. Virksomh., 195 af Jordbrug, 32 af Industri, 32 af forsk. Daglejervirksomh., 10 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Lem med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1876), Mølle og Jærnbanehpl. Brastrupholm, 2 Gde.
Lem S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 387. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge med Søjler prydede Døre (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 274) og eet Vindue ere bevarede. Skibet har fladt Bjælkeloft, Koret senere indbygget Hvælving, med Kalkmalerier fra 1. Halvdel af 16. Aarh. (se Magn. Petersen, Kalkm., S. 25). Taarnet (restaur. 1760 og 1901), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, er opf. i den senere Middelalder af Granitkvadre og Munkesten. Vaabenhuset er af Mursten. Anselig Altertavle i Renæssancestil med Eske Brocks og Christence Vifferts Navn og Vaabn. og Aarst. 1615 og 1616. Den ældre kat. Altertavle (restaur. 1900) hænger nu i Vaabenhuset; paa de yngre Sidefløje staa Claus Hardens og Rebekka Schinkels Navne og Aarst. 1661. Prædikestol i Renæssancestil fra 1671. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver.
I Sognet har ligget Hovedgaarden Sørup med en Vandmølle i Lindal og Jomfruløkken (nu en Del af Randers Mark) samt en Laksegaard i Fjorden. Den ejedes af Erik Nielsen (af Slægten Abildgaard) og dennes Søn Niels Eriksen, der 1407 gav og skødede S. til sin Frænde Biskop Niels Jacobsen Lunge i Strengnæs, dog at han skulde indløse den fra Panthaveren Biskop Peder i Roskilde (forhen i Aarhus), der havde 98 lødige Mark tilgode derpaa. Senere ejedes S. af Marqvard Lauritsen; Hans Stygge til Holbækgd. mageskiftede den 1551 til Kronen, hvorefter den laa under Bjellerup Ladegaard.
Lem var tidligere Anneks til Borup, men blev fra 1722 henlagt til et af de to resid. Kapellanier i Randers; se videre under Gimming S. 891.
Harridslev Sogn, med Enklaver i Linde Sogn, omgives af Annekset Albæk, Støvring Sogn, Nørhald Hrd. (Tvede og Linde S.) og Gimming Sogn. Kirken, noget sydl., ligger 1 Mil N. Ø. for Randers. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende lermuldede med gode Enge ved Fjorden. Lindbjærg Skov. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Udbyhøj.
Fladeindholdet 1896: 2598 Td. Ld., hvoraf 1105 besaaede (deraf med Hvede 10, Rug 230, Byg 277, Havre 511, Blandsæd til Modenhed 8, Grøntf. 8, Kartofler 24, andre Rodfr. 35), Afgræsn. 830, Høslæt, Brak, Eng m. m. 444, Have 20, Skov 70, Moser 23, Kær og Fælleder 7, Heder 58, Veje og Byggegr. 41 Td. Kreaturhold 1898: 257 Heste, 1042 Stkr. Hornkvæg (deraf 569 Køer), 1099 Faar, 415 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 228 Td.; 51 Selvejergaarde med 205, 98 Huse med 23 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 778 (1801: 358, 1840: 1860: 647, 1890: 761), boede 1890 i 162 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomhed, 478 af Jordbr., 6 af Gartneri, 1 af Fiskeri, 114 af Industri, 2 af Handel, 77 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 30 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Harridslev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole; Lindbjærg; en Del af Mejlby (Resten i Linde S.) med Skole. Lindbjærggaarde; Vanggaarde og Grønbækgde.
Harridslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 389. Lægd. Kirken tilhører Støvringgd. Kloster.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men senere delvis ombyggede med smaa Mursten, vistnok efter en Brand. Eet Vindue er bevaret (tilmur.); Syddøren benyttes endnu (Nordd. tilm.). I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, med hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af Munkesten, tilføjedes. Altertavlen er et Maleri (Opstandelsen) af Schleisner, fra 1866. Prædikestol i Barokstil, skænket af P. v. Spreckelsen, med hans Vaaben. Granitdøbefont. Paa Skibets Hvælvinger findes Kalkmalerier fra omtr. 1450 (se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 22).
Lindbjærggaard var fordum en Adelsgaard, der af Kongen blev solgt eller udlagt i Betaling til Øllegaard Gyldenstierne, Enke efter Chr. Friis til Lyngbygd., hvis Broder Oberst Hans Friis til Clausholm 1658 købte Halvparten af hende.
Mejlby har tidligere haft en Kirke, af hvilken Grunden laa hen indtil for en Snes Aar siden; nu er der Pløjeland. — En smuk Runesten, der længe sad i et Stendige i Mejlby („Aane rejste denne Sten efter sin Søn Askel, som døde med Tore i Øresund“), er nu i Randers Museum (se Wimmer, D. Runemindesm. II, S. 213).
I den saakaldte Gallemose er der fremdraget et stort og vigtigt Depotfund fra den ældre Broncealder, med flere Økseblade, Ringe m. m.
Albæk Sogn, Anneks til Harridslev, omgives af dette, Støvring Sogn, Randers Fjord og Gimming Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil Ø. N. Ø. for Randers. De mod N. noget højtliggende og bakkede, mod S. lavtliggende og jævne Jorder ere lerede og lermuldede, med store, fortrinlige Enge langs Fjorden; mod S. den næsten tilgroede Laa Sø, omtr. 30 Td. Ld. Østrup Skov.
Fladeindholdet 1896: 2946 Td. Ld., hvoraf 647 besaaede (deraf med Hvede 10, Rug 107, Byg 183, Havre 315, Blandsæd til Modenh. 5, Grøntfoder 3, Kartofler 18, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 385, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1656, Have 12, Skov 120, Kær og Fælleder 90, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreaturhold 1898: 192 Heste, 816 Stkr. Hornkvæg (deraf 386 Køer), 710 Faar, 263 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 318 Td.; 31 Selvejergaarde med 275, 54 Huse med 21 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 472 (1801: 339, 1840: 423, 1860: 455, 1890: 442), boede 1890 i 92 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat. Virksomh., 349 af Jordbr., 56 af Industri, 2 af Handel, 15 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Albæk med Kirke, Skole og Mølle; Vestrup med Andelsmejeri; Østrup. To Gaarde i Albæk have 1) 13 3/4 Td. H., omtr. 110 Td. Ld., hvoraf 62 Eng, Resten Ager; 2) 12 1/4 Td. H., 100 Td. Ld., hvoraf 45 Eng, Resten Ager; to Gaarde i Vestrup: 1) 13 1/2 Td. H., 120 Td. Ld., hvoraf 56 Eng, 1 Plantage, Resten Ager (1 Hus); 2) 13 1/2 Td. H., 112 Td. Ld. hvoraf 53 Eng, Resten Ager; 1 Gaard i Østrup: 13 Td. H., 126 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, Resten Ager.
Albæk S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 338. Lægd. Kirken tilhører Støvringgd. Kloster. Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Limstenskvadre paa Sokkel med Skraakant, med Lisener paa Hjørnerne, hvorfra Rundbuer udgaa. Senere ere Murene, navnlig i Skibet, blevne omsatte, og en Gesims af smaa røde Mursten opført. Eet oprindl. Vindue i Korgavlen spores. Skibet har en ejendommelig Tøndehvælving fra Renæssancen, Koret (der staar skævt til Skibet) Krydshvælv, fra den senere Middelalder. Taarn, med hvælv. Underrum og Pyramidetag (i Fløjen: 1750), og Vaabenhus, af store røde Mursten, ere fra gotisk Tid. Ny Altertavle med et Maleri (Christus i Emaus) af Schleisner, fra 1864. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont med Dobbeltøver. I Skibet Mindetavle over Herredsfoged Peder Nielsen Østrup, † 1653, med Hustru og Børn.
I Østrup har ligget en Bispegaard, af hvis Lensmænd kendes 1460 Hr. Niels Christiernsen (Munk) og 1480 dennes Søn Jens Nielsen, 1511 Gert Eriksen Løvenbalk og ved 1530 Hr. Joachim Lykke. Ved Reformat. kom den til Kronen og lagdes 1547 under Dronningborg Len. Omkring Voldstedet, der er bevokset med større Træer, og hvorpaa der findes en Mængde Sten, ses Spor af Volde og Grave; en meget stor Grusgrav er ført ind i Borgbanken. Bygningen blev nedbrudt i Lensmanden Hans Stygges Tid 1568). — 1374 nævnes Niels Jonsen af Albæk.
Albæk har udgjort et eget Birk, der endnu eksisterede 1655. — Kirken blev 1277 af Bisp Tyge skænket til et nyt Præbende ved Aarhus Kapitel.
Støvring Sogn omgives af Annekset Mellerup, Randers Fjord, Albæk og Harridslev Sogne samt Nørhald Hrd. (Tvede S.). Kirken, mod S., ligger 1 1/4 Mil Ø. N. Ø. for Randers. De mocl N. (Koldbakke, 200 F., 63 M.) og V. noget højtliggende og bakkede, mod Ø. til Fjorden skraanende og jævne Jorder ere lerede og lermuldede, med Enge langs Fjorden. En Del Skov (Søndersk., Koldbakken, Nørresk.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Mellerup.
Fladeindholdet 1896: 2082 Td. Ld., hvoraf 731 besaaede (deraf med Hvede 16, Rug 127, Byg 155, Havre 305, Spergel m. m. 4, Blands. til Modenh. 41, Grøntf. 10, Kartofler 22, andre Rodfr. 51), Afgræsn. 447, Høslæt, Brak, Eng m. m. 441, Have 17, Skov 336, ubevokset 13, Moser 32, Kær og Fælleder 7, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold 1898: 162 Heste, 676 Stkr. Hornkvæg (deraf 379 Køer), 508 Faar, 295 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 181 Td.; 36 Selvejergaarde med 172, 42 Huse med 9 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 476 (1801: 321, 1840: 308, 1860: 345, 1890: 484), boede 1890 i 90 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:. 20 levede af immat. Virksomh., 333 af Jordbr., 45 af Industri, 11 af Handel, 29 af forsk. Daglejervirksomh. og 46 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Støvring med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 1876: 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 25,567 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2094 Kr., Antal af Konti 231) og Telefonst. Aastrup, Gde. og Huse. Hovedgaarden Støvringgaard, med Jomfrukloster, hvori et Kapel, har omtr. 38 3/4 Td. Hrtk., omtr. 920 Td. Ld., hvoraf 420 Skov, Resten Agerland (deraf 300 fri Hovedgaardsjord og 200 Bønderjord inddraget til Beplantning).
Støvring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstingskr. og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 390. Lægd. Kirken tilhører Støvringgd. Kloster.
Den højtliggende Kirke (vistnok indviet til St. Nicolaus) bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Norddøren, med Søjle paa hver Side, er bevaret; der er Spor af flere oprindl. Vinduer. Skibet har fladt, Gibsloft, Koret er i den senere Middelalder blevet hvælvet. Vaabenhuset er opf. af røde Mursten i 1865 i Stedet for et ældre, af Bindingsværk. Et Taarn, mod V., er nedbrudt, vistnok i 18. Aarh. Altertavle i Rokokostil fra 1633 med et Maleri (den korsfæstede). Prædikestol i Barokstil fra 1720. Paa Døbefonten, af Sandsten, findes Mogens Kaas' og Hustru Sidsel Friis' Navne og Vaaben samt Aarst. 1631. Samme Navne og Vaabn. paa Alterstagerne, fra 1621. I Koret en Fortegnelse over Frøkenerne paa Støvringgd. indtil 1801.
Støvringgaard ejedes ved 1319 af Palne Jonsen af „Stifring“, der førte Slægten Juuls Vaaben, senere maaske af Hr. Niels Bugge, derpaa af hans Svigersøn Hr. Christiern Vendelbo († omtr. 1400); hans Datter Else bragte den til sine to Mænd Axel Jepsen (Thott) og Lyder Holck, hvilken sidste nævnes til „Steueringe“ 1434 og 1437. Efter Fru Elses Død kom S. til Sønnen Jep Axelsen Thott, dernæst til hans Søn Axel Jepsen Th. og dennes Enke Margr. Andersdatter Bjørn, efter hvem hendes Brødre, deribl. Jacob Andersen Bjørn, arvede S. Efter ham (omtr. 1525) fulgte hans Enke Margr. Povelsdatter, deres Datter Dorthe, g. 1. m. Chrf. Haak, 2. m. Oluf Glob til Vellumgd., Niels Kaas til Birkelse († 1620) og hans Broder Rigsraad Hr. Mogens K. til Restrup († 1656), dennes Søn Jens K., dennes Enke Birgitte Urne, hvis Mands Broder Jørgen K. († 1692) arvede S., men mistede den vistnok 1672 ved Indførsel til Biskop Svane og Thomas Fuiren. Ogsaa den bekendte Generalmajor H. Løvenhielm fik 1680 Indførsel i en Part af S.
 |
Højesteretsass. og Justitsr. Diderik Fuiren († 1686) købte 1685 1/3 af S. (11 Td. H.) af Oberst Chr. Fred. v. Marschalck til Østeraa; derefter fulgte Sønnen Baron Diderik F. d. y. († 1700) og dennes Søster Baronesse Christine F., g. m. Gehejmer. Jens Harboe († barnløs 1709). Enken († 1735) oprettede ved Testam. af 23/11 1735 (kgl. Fund. 12/3 1745) S. til et Jomfrukloster, til hvilket hun skænkede S. med Bøndergods og Tiender samt en Kapital paa 15,200 Rd. i Kr. og 43,956 Rd. C. m. m., til Ophold for 1 Priorinde og 12 Jomfruer, alle Døtre af Mænd af de første 5 Rangklasser. Priorinden fik 120, Jomfruerne hver 80 Rd. aarl. Senere er Hævingen forskellige Gange forøget, saa at Priorinden nu faar 1000 og hver af de 12 Konventualinder 600 Kr. aarl. foruden Bolig og Underhold i Klosteret. Desuden er der 190 Ekspektantinder, hvoraf de 20 ældste (selv om de maatte have faaet Bolig paa Kl.) hver faar 500, de næste 25 400, de næste 35 300 og de næste 50 200 Kr. aarl. Ved Klosteret, hvis Direktion bestaar af Stiftamtmanden og Biskoppen over Aarhus Stift, er ansat en Godsforvalter. Dets Kapitalformue udgjorde 30/4 1899 1,407,049 Kr. (hvoraf ikke rentebærende 16,930 Kr.). — Hovedbygningen, der er omgiven af Grave, over hvilke fører en muret, hvælvet Bro, ligger smukt nær ved Fjorden mellem Sønder- og Nørreskov. Den er opf. af Niels og Mogens Kaas 1622-23 og bestaar af 3 grundmurede Fløje i N., Ø. og S., alle i 2 Stokv. med Kældere og Spidsgavle. I Østfløjen findes i 1. Stokv. i den saakaldte Sommerspisesal et Billede af Stifterinden og flere andre Portrætter, og i 2. Stokv. et Kapel, hvori Sognepræsten for Støvring holder Gudstjeneste (fra omtr. 1736). Haven er anlagt af Christine Fuiren i fransk Stil med Terrasser, store Lindealleer og klippede Buksbomhækker, i hvilke ses Bogst. CF. I Sønderskov er der Kirkegaard for Konventualinderne.
Mellerup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Støvring, omgives af dette, Nørhald Hrd. (Tvede S.) og Randers Fjord. Kirken, mod S., ligger 1 1/2 Mil N. Ø. for Randers. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandmuldede og lerblandede, med Enge langs Fjorden. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Mellerup.
Fladeindholdet 1896: 975 Td. Ld., hvoraf 441 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 83, Byg 85, Havre 183, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 7, Grøntf. 20, Kartofler 13, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 208, Høslæt, Brak, Eng m. m. 229, Have 14, Skov 10, Kær og Fælleder 35, Veje og Byggegr. 38 Td. Kreaturhold 1898: 124 Heste, 550 Stkr. Hornkvæg (deraf 299 Køer), 460 Faar, 205 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 94 Td.; 23 Selvejergaarde med 81, 73 Huse med 13 Td. Hrtk. og 36 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 505 (1801: 222, 1840: 340, 1860: 369, 1890: 488), boede 1890 i 92 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 81 levede af immat. Virksomh. (heraf 57 Højskoleelever), 229 af Jordbr., 24 af Fiskeri, 79 af Industri, 19 af Handel, 10 af Skibsf., 18 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Mellerup (Over- og Neder-M.), ved Landevejen, med Kirke, Valgmenighedskirke, Skole, Folkehøjskole (opr. 1880), Forsamlingshus, Købmandshdl., Kro og Færge til Voer i Rougsø Hrd. Sædovgaarde.
Mellerup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 391. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand, Valgmenighedskirken Menigheden.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.), Korbuen og flere Vinduer ere bevarede. Vaabenhuset, af store, røde Mursten, med Kamgavle, er fra den senere Middelalder. Altertavle fra 1621 med et nyt Maleri (Nadveren). Paa Alterstagerne Mogens Kaas' og Sidsel Friis' Navne og Vaaben og Aarst. 1631. Granitdøbefont. Udsk. Prædikestol fra 1634 i Renæssancestil. Over Korbuen et Krucifiks, vistnok fra 14. Aarh. Klokken, i Vestgavlen, uden Indskr., er fra den senere Middelalder.
Valgmenighedskirken, paa en Bakke, er opf. 1890 af røde Mursten og bestaar af Skib og Kor med Bjælkeloft; Klokken hænger over Vestgavlen. Som Altertavle tjener et forgyldt Kors. Granitdøbefont. Ved Siden af Kirken ligger Præsteboligen.
Ved Indgangen til Kirkegaarden staar en Buste af Højskolens Forstander Jens Bek, † 1893, udf. af N. Holm.
