Ringkøbing Amt:Amtskort

Ringkøbing Amt blev oprettet i 1794 ved en sammenlægning af Lundenæs Amt og Bøvling Amt(pånær Øster Horne Herred, der kom under Ribe Amt) – Vrads Herred var indtil 1822 også en del af amtet. Thyborøn hørte indtil 1954 med til Thisted Amt.

Indtil 1970 var Ringkøbing Amt landets største amt. I 1970-2006 er Nordjyllands Amt landets største.

Vrads Herred kom først til Århus Amt. Derefter til Skanderborg Amt. I 1970 kom største delen af herredet til Vejle Amt, mens en mindre del kom til det kraftigt udvidede Århus Amt. I 2007 kommer Ejstrup, Nørre-Snede og Klovborg sogne fra det hidtidige Nørre-Snede Kommune til den nye Ikast-Brande Kommune, da både Ikast og Brande frem til 2006 ligger i Ringkøbing Amt, slettes skellet fra 1822 dermed i 2007. Allerede i 1970 kom det nordøstlige hjørne af Vrads Sogn tilbage til Ringkøbing Amt.

Beskrivelse af amtet fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III (1898):

NB: Teksten er endnu ikke korreturlæst efter OCR​​​​​​​

​​​​​​​Ringkjøbing Amt, det største af alle Landets Amter, strækker sig paa Jyllands Vestkyst fra Limfjorden til S. for Ringkjø-bing Fjord og fra Vesterhavet til over Midten af Halvøen. Det begrænses mod N. af den Del af Thisted Amt (Refs Hrd.), som ligger S. for Thyborøn Kanal, Limfjorden (Nissum Bredning, Oddesund og Venø Bugt) og Viborg Amt (Rødding og Hindborg Hrd.), mod 0. af Viborg Amt (Fjends, Lysgaard og Hids Hrdr.), fra hvilket det skilles ved Skive Aa, Aarhus Amt (Vrads Hrd.) og Vejle Amt (Nørvang Hrd.), fra hvilket det paa et Stykke skilles ved Skjern Aa, mod S. af Ribe Amt (Slavs, Øster- og Vester Horne Hrdr.) og mod V. af Vesterhavet, som her afsætter Ringkjøbing- og Nissum Fjord. Øen Venø i Limfjorden hører til Amtet. Overfladen hører til de overvejende med Lyngheder dækkede „Flader" og er i det hele jævn med umærkeligt Affald til Havet; dog afbrydes Jævnheden ofte af højere, undertiden stærkt kuperede Partier, de saakaldte „Bakkeøer". Den største er „Skovbjærgøen" mellem Holstebro Aa og Skjern Aa, c. 35 □ Mil; den begrænses mod N. 0. af den c. 12 □ Mil store Karup Flade, af hvilken den største Del hører til Amtet, og mod S. af den c. 7 □ Mil store Paarup-Brande Flade, hvoraf Halvdelen ligger i Amtet, og den c. 15 □ Mil store Sønder-Omme Flade, af hvilken 1 / 5 ligger her. De højeste Punkter paa Midten af Bakkeøen („Skovbjærgbanken") ere Tihøje, 354 F., 111 M., og Præstbjærg, 304 F., 95 M.; noget sydligere hæve Mombjærge sig til 304 F., 95 M. Syd for Skjern Aa ligger den 15-20 □ Mil store Bakkeø „Varde-Aadum 0", af hvilken den nordligste Del hører til Amtet. Af mindre Bakkeøer nævnes N. for Holstebro Aa Ryde Bavnehøj, 286 F., 90 M., og Sir Lyngbjærg, 224 F.,

70 M. Langs Fjorden ligger et frugtbart Bakkeparti. Endelig maa mærkes det langs Havet lejrede Klitbælte, der kun enkelte Steder er afbrudt. Det er Landets ufrugtbareste og lavest boniterede Amt; ved Matr. gik der gnmstl. 43 1 /? Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (229 Td. H. paa 1 □ Mil, svarende til Takst 2, 8 ). Kun enkelte Strækninger, som det nysnævnte lerede Bakkeparti ved Limfjorden, og flere Steder i den vestlige Del af Amtet („Vester-havsfladen"), saaledes det særdeles frugtbare Holmsland N. for Ringkjobing Fjord, have gode Jorder, ligesom ogsaa en stor Del af de lerholdige Bakkeøer egne sig til Opdyrkning. Der findes ogsaa store Engstrækninger ved Fjordene og langs med de to store Aaer, Holstebro Aa og Skjern Aa, som med deres Biaaer gennemstrømme Amtet, og disse Engstrækninger ere i de senere Aar betydeligt forøgede ved kunstige Engvandingsanlæg. I det hele er ingen Del af Landet undergaaet saa store Forandringer paa Grund af de omfattende Kultiveiingsarbejder i de sidste Menneskealdre som dette Amt; navnlig gælder det Hedeegnene. Ager og Engs Arealet er saaledes i Tidsrummet 1861-96 steget fra 337,000 til 474,000 Td. Ld., og kunde Amtet i 1830 betegnes som næsten blottet for Skov, maa det nu snarere regnes til de skovrigeste.

Amtets Størrelse var ifl. Arealopgørelsen 1896: 82, 28 □ Mil (4530 □ Km.). Af det samlede Fladeindhold udgøre Købstæderne 0, 31 □ Mil (17 5l □ Km.). Det opmaalte Fladeindhold, hvori Søplanens Vandarealer (5138 Td. Ld.) ikke ere medregnede, opgjordes 16 / 7 1896 til 816,134 Td. Ld. (omtr. 488,737 Hekt). Heraf var besaaet Fladeindhold 183,139 (deraf med Hvede 62, Rug 49,898, Byg 16,088 — omtr. 6 / 7 seksradet —, Havre 66,471 — over 3 / 4 graa Havre —, Blandsæd til Modenhed 12,604, Boghvede 4049, Bælgsæd 308, Raps 22, Spergel 6864, Frøavl 328, Kartofler 11,412, Cikorierødder 22, Gulerødder 730, Foderroer 10,510, Grøntfoder 3713, Havesager m. m. 56); der henlaa til Brak 24,517, til Høslæt 25,970, til Afgræsning 172,488; Engarealet var 68,034, Fladeindholdet af Have 2559, af Skov 23,428 bevoksede og 19,593 ubevoksede Arealer, Tørvemoser 15,336, Kær og Fælleder 22,919, Hegn 749, Byggegrunde, Veje osv. 13,943 Td. Ld. Af væsentlig ubenyttede Arealer var der Heder med 224,787, Flyvesand og Klit 13,780, Stenmarker, Sumpe og Forstrande 2139 og af Vandarealer uden for Søplanen 27 53 Td. Ld. Opgivelserne om Arealets Anvendelse give et tydeligt Bevis paa Amtets Ufrugtbarhed. Der er saaledes intet andet Amt, der tilnærmelsesvis har et saa stort „ubenyttet Areal", som her udgør henimod 1 / 3 af hele Arealet; af det saml. ubenyttede Areal paa c. 240,000 Td. Ld. anses dog 143,000 som tjenlige til at tages under Kultur, deraf 73,000 til Ager og 70,000 til Skov. Kornarealet udgør kun 1 / 6 og det saml. Ager- og Engareal ikke fuldt 3 / 5 af hele Arealet, begge lavere Forholdstal end i noget andet Amt. Af Kornarealet er hen imod Halvdelen besaaet med Havre og en Tredjedel med Rug, Hvedearealet er ganske forsvindende og Bygavlen ikke betydelig, derimod er Blandsædarealet forholdsvis betydeligt. Absolut set er det dog store Arealer, der ere udlagte til Kornavl, da Amtets Udstrækning er saa stor — kun Aarhus og Viborg Amter have større Kornareal —, og Rugarealet er ogsaa betydeligt større her end i noget andet Amt. Boghvededyrkningen er ret udbredt, men staar dog tilbage for Ribe A., og over Halvdelen af hele Landets med Spergel dyrkede Jord findes i dette Amt. Inden for Rodfrugtdyrkningen spiller Kartoffelavlen Hovedrollen (hen imod V 8 af hele Landets Kartoffelareal), kun Aalborg A. har et større Areal udlagt hertil; men ogsaa Foderroerne indtage et betydeligt Areal; hovedsagelig er det Turnips, men ligeledes Kaalrabi er meget udbredt. I det hele udgør dog Rodfrugtarealet en forholdsvis mindre Del af Helheden i dette Amt end i de to andre sydvestl. Amter (Ribe og Viborg A.), og atter mindre i denne Del af Jylland end i den sydøstl. og nordl. Del. De her berørte Forhold medføre naturligvis tillige, at Brakarealerne blive forholdsvis mindre; paa den anden Side ere Agermarkens Græsarealer betydelige, og navnlig er selve Afgræsningsarealet langt større end i noget andet Amt. Ogsaa Engarealet er større end i de andre Amter; 9300 Td. Ld. ere kunstige Vandingsenge. Det saml. Skovareal er meget stort og større end i noget andet Amt; men hen imod Halvdelen deraf er rigtignok endnu ubevokset. Det er for den aldeles overvejende Del Naaletræer; at Skovplantningen har taget stærk Fart i den nyere Tid, viser den Omstændighed, at 7 / n af Naaletræerne endnu ere under Mandshøjde. Af Plantagerne ere Felding Skovdistrikt, 6229 Td. Ld., Klosterhedens Skovdistrikt, 11,191 Td. Ld., samt Hoverdal og Straasø Plantagedistrikt, 5268 Td. Ld., Statsplantager. Ved Udg. af 1893 fandtes der desuden 156 Plantager paa c. 18,000 Td. Ld., dels anlagte af Hedeselskabet, dels af private. Af Moser, Kær og Fælleder findes ogsaa store Strækninger, kun Aalborg A. har større Areal heraf. Inden for de ubenyttede Arealer udgør Hedearealet den aldeles overvejende Del; der findes c. 22 1 / 2 □ Mil Hede, omtrent det dobbelte af, hvad der findes i Ribe A., som har det næststørste Hedeareal. Den store Kyststrækning bevirker i øvrigt ogsaa, at der findes store Strækninger Flyvesand og Klitter. Af Husdyr fandtes 15 / 7 1898: 28,355 Heste, 126,151 Stkr. Hornkvæg (deraf 71,308 Malkekøer), 133,658 Faar, 65,569 Svin, 1317 Geder og 2733 Kaniner. Husdyrbestandens saml. Værdi opgjordes til 26, 5 Mill. Kr. Sættes Værdien i Forhold til Arealet, staar dette Amt naturligvis lavt, lavest i hele Landet. I Forhold til Befolkningenlkommer Amtet derimod en Del op over Jyllands Gennemsnit, og kun Randers A. har en større Værdi pr. Indb. Bruges Hartkornet som Maalestok, naar Amtet ogsaa højt op i Rækken; det overgaar alle Øernes Amter og staar i Jylland kun under Hjørring A. og paa Højde med Aalborg A. Ringkjøbing A. har flere Stkr. Hornkvæg og Faar end noget andet Amt; Faarenes saml. Værdi er ogsaa størst her, medens derimod Hornkvæget — trods det større Antal — staar tilbage i Værdi for de østjydske Amter og Hjørring A. Hesteholdet er betydeligt og har været i stærk Fremgang i den nyere Tid; ogsaa i Hornkvægstallet var der nogen Opgang, som navnlig falder paa Malkekvæget, medens Studeholdet er i Aftagen. Antallet af Faar gik ned i Perioden 1893-98, medens der var en stærk Opgang i Svineholdet. Alt i alt var „Kreaturstyrken" i meget stærk Fremgang i Løbet af 1890'erne. Af de bedækkende Handyr ere de allerfleste Hingste (i alt 109) af jydsk Race, af Tyrene ere 765 af jydsk Race, 99 af rød dansk Malkerace og 523 af andre eller blandede Racer; af Væderne er der omtr. lige mange langul-dede og kortuldede (c. 1800 af hver), 1545 af Landrace. Inden for Fjerkræavlen er Hønseholdet betydeligt og har været i meget stærk Opgang; i 1898 fandtes 430,698 Høns, 1306 Kalkuner, 31,971 Ænder og 17,720 Gæs. Antallet af Bistader, som er i Fremgang og meget stort (kun Ribe A. har flere), var 13,411.

Det hele Ager og Engs Hartkorn var x /i 1901 : 18,177 Td. (der findes ikke Skovskyldshrtk.); Købstædernes var 1895 188 Td. Landdistrikternes Hrtk. fordelte sig 1 / 1 1895 saaledes, at der fandtes 62 større Landbrug paa 12 Td. H. og derover med 1193 Td., 4883 Bøndergaarde (1-12 Td. H.) med 13,732 Td., 9041 Huse (under 1 Td. H.) med 2930 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 141 Td. Endvidere var der 2565 jordløse Huse i Amtet. Af samtl. Gaarde vare 4880 med 14,733 Td. H. Selvejergaarde, 56 med 169 Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte, 9 med 23 alm. Fæstegaarde paa Livstid. Af samtlige Huse vare 11,466 med 2923 Td. Selvej er-og Arvefæstehuse, hvoraf 2449 jordløse; af Fæste- og Lejehuse fandtes 140 med 7 Td. H., hvoraf 116 jordløse. Amtets store Udstrækning medfører naturlig, at der maa findes et betydeligt Antal Brug, selv om det dog i saa Hens. staar tilbage for de østjydske Amter. Den aldeles overvejende Del af Gaardenc er under 4 Td. Hrtk. (i alt 4000), ligeligt fordelt i Klasserne 2-4 og 1-2 Td. H., medens der kun findes faa Gaarde med et større Hartkornstilliggende, hvilket bl. a. hænger sammen med den lave Bonitering. Antallet af Husbrug er ogsaa betydeligt; i Klassen paa x / 4 Td. og derover har intet Amt flere, medens derimod andre Amter, og da navnlig de mere frugtbare, have flere i Gruppen under 1 /\ Td. Hrtk. M. H. t. Besiddelsesmaaden er Selveje det aldeles overvejende, og det gælder saavel Gaardbrug som Husbrug. Ogsaa blandt jordløse Huse, hvoraf Antallet er forholdsvis stort, er Selveje det almindelige, og kun faa ere i Fæste og Leje.

Folketallet var J / 2 1901 : 111,474 (1801: 40,346, 1840: 55,390, 1860: 68,287, 1890: 98,623), hvoraf Købstæderne 10,897 og Landdistrikterne 100,5 7 7. M. H. t. til Befolkningstætheden staar Amtet tilbage for alle øvrige Amter; paa 1 □ Mil kom der i 1901: 1355 (24, 61 paa 1 □ Km.), ikke saa lidt mindre end i de tilgrænsende Amter. Inddeler man Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgerne, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at der i 1890 levede 5490 af immateriel Virksomhed (Embeds-og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere, osv.), 60,765 hørte til Jordbrugernes Klasse, 342 til Gartnernes, 2543 til Fiskernes, 13,839 til Haandværk og Industri, 4388 til de handlendes, 175 til de søfarendes; der var 4632, som hørte til Gruppen „andre Erhverv", hovedsagelig „forskellig Daglejervirksomhed" , 4243 levede af deres Midler, og 2206 vare under Fattigvæsenet m. v. Landbruget er det væsentligste Erhverv og tæller en forholdsvis større Del af Befolkningen (over 3 / 5 ) end i noget andet Amt, medens paa den anden Side Haandværk og Industri og til Dels Handel staar med et lavere Forholdstal end i de andre Amter. Fiskeri spiller nogen Rolle som Erhverv, medens Søfart er ganske forsvindende.

Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret 1 / 4 190031 /3l901. Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsens Hartk. 305,568Kr. — 17 Kr. pr. Td. H. —, Bidrag fra Købstæderne 1337, Indtægt af Aktiver 4929; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsen 104,833, Medicinalvæsen 138,705, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 68,896, Amtsskolefond 25,170, Dyrlægevæsen 11,392, Regulering af Vandløb 1631, Sandflugts-væsen 1377, Amtsraadet 9060. Amtsrepartitionsfonden ejede 31 / 3 1901: i Panteoblig. og Kapitaler 247,611 Kr. og faste Ejendomme til en Værdi af 750,300 Kr., men skyldte 388,688 Kr. bort. — Amtsfattigkassen udredede s. Aar til døvstummes Oplæring 4318, til afsindiges og Idioters Underhold m. v. 10,287 Kr. og fik sine væsentligste Indtægter fra J / 4 pCt. Afgiften 810, Bøder 929, i Henh. til Plakat 1845 537, samt i Tilskud fra Amtsrepartitionsfonden 14,691 Kr. Kassen ejede 3l / 3 1901: 4,546 Kr.; desuden bestyres under Kassen Legatmidler til et Beløb af 2136 Kr. — M. H. t. Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For Sognekommunerne anføres for 1900 flg.: de paalignede Skatter udgjorde paa Hartkornet 283,5 70 — gnmstl. l5 3 / 4 pr. Td. H. —, paa Formue og Lejlighed 606,034, Ligning paa Menigheden 2033, Indtægt af Aktiver 50,628, Afgifter efter Næringsloven 26,523 ; desuden udrededes Naturalarbejde uden for Paaligningen til samlet Værdi af 30,183 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 269,420, Skolevæsen 353,801, Alderdomsunderst. 180,938 — s. Aar modtoges i Statstilskud 83,984 —, Vejvæsen 119,810, Udgift ved Sogneraadene 10,532, Sand-flugtsvæsen 8569 Kr. Sognekommunerne ejede i Slutn. af 1900 i Kapitaler 443,847, faste Ejendomme til Værdi af 2,680,749 og skyldte 1,523,461 Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stod Legater til samlet Beløb af 90,994 Kr. M. H. t. Beskatningens Højde staar Paaligningen paa Hartkornet (til Amt og Sogne) under Jyllands gnmstl. Paaligning, men paa den anden Side er Ligningen paa Formue og Lejlighed udregnet pr. Td. Hrtk. betydelig højere end i Jyllands andre Amter; medens endnu i Almindelighed Hartkornsskatterne til Sognene udgør et større samlet Beløb end Formue- og Lejlighedsskatten, er i Ribe og navnlig i Ringkjøbing A. det omvendte Tilfældet. Det saml. Skattepaalæg udregnet i Forh. til Hrtk. i Ringkjøbing A. er højere end i alle Jyllands Amter, alene med Undtagelse af Hjørring A., men i Forhold til det produktive Areal er Beløbet lavt — kun Ribe Amt staar lavere; set i Forhold til Høstværdien er Skattebeløbet ogsaa lavt — det laveste af de jydske Amter.

Amtet bestaar af Købstæderne: Ringkjøbing, Holstebro og Lemvig og Herrederne: Skodborg, Vandfuld, Hjerm, Ginding, Hammerum, Ulvborg, Hind, Bølling og Nørre-Horne.

Amtets samtlige Landkommuner danne een Amtsraadskreds, der har et Amtsraad paa 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 80 Sognekommuner.

Købstæderne Holstebro og Lemvig samt Skodborg, Vandfuld, Hjerm, Ginding og Ulvborg Herreder høre til 8. Landstingskreds, Ringkjøbing med Hammerum, Hind, Bølling og Nørre-Horne Herreder til 11. Landstingskreds. Amtet har 6 Folketingskredse.

I gejstlig Henseende hører Amtet under Ribe Stift og omfatter 5 Provstier: 1) Vandfuld og Skodborg, 2) Hjerm og Ginding, 3) Hammerum, 4) Ulvborg og Hind og 5) Bølling og Nørre-Horne.

I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 3 Købstads-jurisdiktioner, 5 Land jurisdiktioner: 1) Skodborg og Vandfuld Herreders, 2) Hjerm og Ginding Herreders, 3) Hammerum Herreds, 4) Ulv-borg og Hind Herreders og 5) Bølling og Nørre Herreders.

Amtet hører til 5. Udskrivningskreds og til Ringkjøbing Fysik at; der er 7 Lægedistrikter: 1) Lemvig Distr. (hvortil ogsaa Thyborøn af Agger Sogn, Thisted Amt, hører), 2) Holstebro Distr., 3) Herning ell. Hammerum Distr., 4) Ringkjøbing Distr., 5) Tarm Distr., 6) Ulvborg Distr. og 7) Videbæk Distr. M. H. t. Oppebørslen af Skatter danner Amtet eet Amtstuedistrikt (i Holstebro, med Filial i Ringkjøbing for det tidligere Ringkjøbing Amtstuedistr., som ifl. Lov af 8 / 1 1872 inddroges, da Jærnbanen fra Amtets Sydgrænse til Holstebro aabnedes). Amtet har for Tiden 8 Branddirektorater: 3 for Købstæderne og 5 for Landdistrikterne (et for Skodborg og Vandfuld Hrdr., et for Hjerm og Ginding Hrdr., et for Hammerum Hrd., et for Ulvborg og Hind Hrdr. og et for Bølling og Nørre-Horne Hrdr.).

Ringkjøbing Amt udgjorde i Middelalderen Harsyssel (undt. Nørre-Horne Hrd., som hørte til Varsyssel). Fra 1660 hørte det til Bøviing Amt (Skodborg, Vandfuld, Ulvborg og Hind Hrdr. samt Dele af Ginding Hrd.) og Lundenæs Amt (Hjerm, Hammerum, Balling og N.-Horne Hrdr. samt Dele af Ginding Hrd.). Ved Res. af 4 / 9 1793 oprettedes Ringkjøbing Amt 19 / 3 1794 af de to Amter (hvortil ogsaa lagdes Vrads Hrd., indtil dette 1822 indlemmedes i Aarhus Amt). Se i øvrigt under de enkelte Herreder.

Litt.: J. C. Hald, R. Amt. beskr. efter Opfordr, af Landhusholdningsselskabet, Kbh. 1833. — O. Nielsen, Harsyssels Diplomatarium, Kbh. 1893. — J. B. Krarup, Beskr. af Landbrugets Udvikl, i Danm. I. Det sydvestl. Jyll., Kbh. 1899.



Sogneoversigt:

Bølling

Borris, Brejning, Bølling, Dejbjerg, Faster, Hanning, Herborg, Hover, Nørre Vium, Skjern, Stauning, Sædding, Sønder Lem, Videbæk, Vorgod, Ølstrup

 

Ginding

Ejsing, Estvad, Grove, Haderup, Hodsager, Ryde, Rønbjerg, Sahl, Sevel

 

Hammerum

Arnborg, Assing, Aulum, Bording, Gjellerup, Haunstrup, Herning, Herning Fredens, Herning Sct. Johannes, Ikast, Ilskov, Nøvling, Rind, Simmelkjær, Sinding, Skarrild, Snejbjerg, Studsgaard, Sunds, Sønder Felding, Timring, Tjørring, Tvis, Vildbjerg, Ørre

 

Hind

Gammel Sogn, Hee, Holmsland Klit, Hover, No, Ny Sogn, Nørre Omme, Rindum, Ringkøbing, Ringkøbing købstad, Ringkøbing Landdistrikt, Ringkøbing-Skjern Valgmenighed, Stadil, Thorsted, Tim, Vedersø, Velling

 

Hjerm

Asp, Borbjerg, Bur, Fovsing, Gimsing, Gørding, Handbjerg, Hjerm, Holstebro, Holstebro købstad, Mejrup, Måbjerg, Naur, Sir, Struer, Vejrum, Vemb, Venø, Ølby

 

Nørre Horne

Aadum, Egvad, Hemmet, Hoven, Lyne, Lønborg, Nørre Bork, Strellev, Sønder Bork, Sønder Vium

 

Skodborg

Bøvling, Bøvling Valgmenighed, Fabjerg, Flynder, Gudum, Heldum, Humlum, Lemvig, Lemvig købstad, Lemvig Valgmenighed, Lomborg, Møborg, Nees, Nørlem, Nørre Nissum, Resen, Rom, Tørring, Venø

 

Ulfborg

Husby, Idum, Madum, Nørre Felding, Råsted, Staby, Sønder Nissum, Timring, Ulfborg, Vind, Vinding

 

Vandfuld

Dybe, Engbjerg, Ferring, Fjaltring, Harboøre, Hove, Hygum, Ramme, Thyborøn, Trans, Vandborg