Holstebro

Beskrivelse af amtet fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III, bind 5 (1904): ​​​​​​​

Holstebro Købstad ligger i Hjerm Hrd. under 56° 21′ 34,41″ n. Br. og 3° 57′ 36,96″ v. L. for Kbh. (beregnet for Kirketaarnets Sydgavl) paa begge Sider af Storaa eller Holstebro Aa, paa et noget kuperet Terræn og omgiven af Hedebanker og Plantager. I Nørregade ved Landevejenes Sammenstød er der c. 72 F., c. 23 M., ved Kirketaarnet 42,5 F., 13 M., og ved Storbroen 28 F., c. 9 M. Den ligger 5 Mil N. Ø. for Ringkjøbing, 3¾ Mil S. Ø. for Lemvig og hen ved 2 Mil S. for sin Ladeplads Struer (ad Jærnbanen henh. 6,4 Mil, 48 Km., 6,3 Mil, 47,9 Km., og 2,1 Mil, 16 Km.). Dens største Udstrækning fra N. til S. er omtr. 2400, fra V. til Ø. 1850 Al. Ved Aaen deles den i en større, nordl. Del, „Nørreland“, og en mindre, sydl., „Sønderland“ (før kaldet „Over Aaen“). Dens Gader ere gennemgaaende ret brede og lige samt godt brolagte, men flere af dem have en ikke ganske ubetydelig Stigning. Hovedgaderne ere i den nordl. Del Nørregade, som fra Store Torv over Raadhustorvet fører mod N. til Landevejene til Struer, Mejrup og Skive; fra Raadhustorvet gaar Skolegade mod V. til Landevejen til Lemvig. Fra Store Torv føre mod V. og Ø. Vestergade og Østergade, hvilken sidste udmunder i Landevejen til Viborg. Mod S. fører, over Aaen den 80 Al. lange og 12 Al. brede Storbro (se Vignetten), der er opf. 1855-56 paa 3 Granitmure med Kugleafsnit (den kostede 35,000 Rd.), til Sønderlandsgade, som gaar gennem den sydl. Del til Landevejene til Ringkjøbing, Skjern og Herning. Af Husene ere en Del i flere Stokv. Gamle Bygninger af Interesse findes ikke.

Byens Købstadsgrund udgjorde Juni 1902 1,524,040 □ Al. (c. 109 Td. Ld.), Markjorderne 29,038,220 □ Al. (c. 2074 Td. Ld.). De saakaldte „Bisgaardsjorder“ af Maabjærg Sogn ere ved Res. 21/7 1899 indlemmede i Købstaden; en Del Markjorder ere 1902 inddragne under Købstadsjorderne. Der var i 1902 26 Gader og Stræder og 4 Torve; Husenes Antal var 520 (deraf paa Bygrunden 448). Af Fladeindholdet 1896, 1918 Td. Ld., vare 1315 Ager og Eng, 2 Kær og Fælleder, 45 Haver, 389 Skov, 73 Heder, m. m. og 93 Veje og Byggegrunde. Det saml. Hartk. var 1/1 1895 81 Td. (Aug. 1902: 105 Td.), hvoraf 44 hørte til 23 Gaarde og 34 til 173 Huse; 11 Gaarde og 49 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge Tvangsarbejdsanstalten samt 72 Landbrug (det største paa 6½ Td. H.).
​​​​​​​
 

Husenes saml. Brandforsikringssum var Juni 1902 5,411,250 Kr. (Antal af Forsikringer: 520). * Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Kirken, V. for Nørregade, bestaar af Skib og Kor ud i eet med tresidet Afslutning, Korsarme mod N. og S., lavt Sakristi ved Korets Nordside og Taarn mod V. De ældste Dele, Skib og Kor samt Sakristi, ere opf. i gotisk Stil af røde Munkesten i Munkeskifte, med Fyld af raa Granit og Kalk, i 1. Halvdel af 15. Aarh.; i Dele af Soklen er der benyttet Granitkvadre, maaske fra en ældre romansk Bygning (i nordre Korsarms Ydermur er indmuret en Tympanon af Granit med et Kors). Skib og Kor ere tils. indv. 89 F. lange og 23½ F. brede. Skibets gamle Døre, udv. med spidsbuede False, ere tilmurede (den nordl. 1733, den sydl. 1856); en oprindl. Dør fører fra Kor til Sakristi; paa Skibets Nordmur ses et tilmur., oprindl. Vindue. I 2. Halvdel af 15. Aarh. tilføjedes den sydl. Korsarm (24 x 17½ F.), „capella Dei“. Nogle, nu restaur. Kalkmalerier, der fandtes 1900 af Kunstmaler E. Rothe i Korsarmen, have Indskr., ifl. hvilken den er opf. 1468, vistnok af Borgmester Poul Juul m. fl., hvis Navne og Bomærker ses (en yngre Dekoration fra Bisp Iver Munks Tid, † 1539, er anbragt over den første). En Indskr. paa nogle samtidig fundne Malerier i Sakristiet synes at vise, at dette er opf. ved 1430 af en Olavius Petri. Den nordl. Korsarm (23 x 17 F.) er vistnok noget yngre end den sydl. og samtidig med Taarnet (51 F. til Gesimsen). Tilbygningerne ere alle af samme Materiale og i s. Stil som de oprindl. Dele. Kirken har Hvælvinger, hen ved 22 F. høje, samtidige med Ydermurene, Skibet 3 (den østligste er en rigere udstyret Stjernehvælv.), Koret 1 og den tresidede Afslutn. en halv, hver af Korsarmene ligeledes 1, ligesom Taarnrummet, der er Forhal, med Indgang fra V. Sakristiet har 2 lave Hvælvinger (13 F.). Den sydl. Korsarms Gavl har 5, den nordl. og Taarnets 3 Kamme: paa de øverste af Taarnets staa Fløjstænger (opsatte 1725) med Afbildning af St. Jørgen, Byens Værnehelgen; Gavlene ere blindingsprydede. Murene, der støttes af Piller, ere overstrøgne med rød Kalkfarve. Kirken har Blytag. Der er foretaget flere Restaurationer, saaledes 1725, 1729, 1741-42, 1765 og 1778. I 1856 fik Kirken sine nuv. store Jærnvinduer.

Altertavlen, i Rokokostil, er skænk. 1757 af Købmd. Claus Skives Enke, Mette Juul (i Midtfeltet et Maleri, den korsfæstede med Maria og Johannes); paa Tavlen sidde 5 Fyldinger med rigt Snitværk (Mariæ Bebudelse, Jesu Fødsel, Omskærelsen, de vise Mænd, der bringe Gaver, og Jakob, der velsigner sine Sønner) fra et gotisk Alterskab, vistnok fra Slutn. af 15. Aarh. Alterskranken af Smedejærn er skænket af Kirsten Hartvigsd., Milter Hansens Enke, 1724. Alterkalken er fra 1622. Prædikestolen er i Renæssancestil. Ny Døbefont af poleret Granit. Orgelet, fra 1861, er anbragt paa et Pulpitur i Skibets Vestende. I den sydl. Korsarm er der et Pulpitur. I D. Atl. nævnes „ti lukte Stole“; nu er der 6, 2 i hver Korsarm og 2 under Orgelet. Tre Malmlysekroner, skænkede 1661 af Borgmester Niels Sørensen og Raadm. Ib Lassen, 1742 af Niels Nyboe og Hustru og 1788 af Christen Lassen Nyboe. Af Epitafier findes i Skibet: 1) af Marmor med Portrætmedailloner over Stiftamtmd., Friherre Rud. Gersdorff, † 1729, og hans to Hustruer, Judithe Eleon. v. Glaubitz, og Karen Solgaard, † 1742, og 2), af Egetræ med oliemalede Billeder, over Christen Linde, † 1706, og Hustru (opsat 1667), samt to Ligsten over Købmand Niels Kjær, † 1806, og to Hustruer, og over Laur. Nielsen Kjær, † 1808 (1807 solgtes 33 Ligsten). Over Døren ind til Sakristiet sidder en Mindetavle, der siger, at Præsten Søren Lugge, † 1730, med 3 Hustruer, er begr. under Sakristigulvet. I Taarnet et Vaabenskjold med H. B. v. M. (ɔ: Münchhausen, Karen Solgaards 2. Mand) og K. S. G. (Karen Solgaard) og Aarst. 1704. Udv. paa sydl. Korsarm sidder en Sandstenstavle over Chr. Lindes afdøde Børn „oc forhen sændte Himmelplanter“. I Hvælvingerne under Gulvet staar en Del sammenpakkede Kister (under Taarnet er Gersdorffs eller Karen Solgaards Begravelse, desuden findes Graahs, Lindes m. fl. Begravelser). Den største af Kirkens to Klokker (i D. Atl. nævnes 4) er Stormklokken, støbt 1470 af Klavs paa Borgmester Poul Juuls Bekostning.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der ogsaa er Præst til Maabjærg. Kirkens Formue i Kapitaler og Jorder var i 1901 7732 Kr., af Jorderne, c. 21 Td. Ld., svaredes aarl. 350 Kr.; dens Gæld var 2448 Kr.

Valgmenighedskirken, Skolegade, er opf. 1884 i gotisk Stil af røde Mursten (Bygmester: A. Bendtsen, Vallekilde) og bestaar af Skib og Kor ud i eet med et Klokkespir paa Gavlen ud til Gaden.

Metodistkirken, Danmarksgade, er opf. 1891 i gotisk Stil af røde Mursten (Arkitekt: Vejassistent Rasmussen) og bestaar af Langhus med Taarn mod N. ud til Gaden.

Et Missionshus, „Elim“, Danmarksgade, er opf. 1890 (Arkitekt: Wiinholt) af røde Mursten.

Den højtliggende Kirkegaard, mod Ø. ved Viborgvejen og Anlægget, er anlagt 1864, indviet 12/1 1865 (den gamle Kirkegaard ved Kirken blev beplantet med Træer ved 1830 og nedlagt og omdannet til Anlæg 1876); den var oprindl. c. 4 Td. Ld., 1883 udvidedes den med 1 Td. (i 1902 er indkøbt 4½ Td. Ld. overfor den nuv. Kirkegd. til en Annekskirkegaard). Midt paa Kirkegaarden er 1870 opf. et Ligkapel af røde Mursten.

Raad-, Ting- og Arresthuset, Raadhustorvet, er opf. 1846 af røde Mursten i to Stokv. med Kælder og et lidt fremtrædende Midtparti. Det ejes af Amtskommunen med 2/3 og Købstaden med 1/3 og bestaar af en Hovedbygning, som indeholder bl. a. Byraadssal, Tingstue og Arrestforvarerbolig, og en i 1881 opf. Sidebygning (Arkitekt: J. C. Weber, Aalborg); der er Plads til 20 Arrestanter. Paa Raadhuset findes en af Byfoged Tranberg skænket lyseblaa Silkefane fra Chr. VII’s Tid med Byens Vaaben m. m., broderet i Guld og Sølv. Det tidligere, i en ældre Gaard 1750 indrettede Raadhus laa paa samme Sted; tidligere laa Raadhuset paa Store Torv, men det brændte 1733. Ved Reskr. af 20/7 1774 bestemtes, at der i H. skulde opføres et Raad- og Tinghus for Byen og Hjerm-Ginding Hrdr.

Det kommunale Skolevæsen omfatter to Skoler; Gamle Borgerskole, Slagterivej, er opf. 1859 af røde Mursten i to Stokv.; Nye Borgerskole, Danmarksgade, er opf. 1886 (Arkitekt: J. C. Weber) af røde Mursten i 2 Stokv. med høj Kælder, for 63,000 Kr. Skolerne havde 1/5 1902 489 Elever (deraf 236 Drenge), i 18 Klasser, samt 1 Overlærer, 1 Kateket, 6 Lærere og 7 Lærerinder. — En privat Realskole, Nørregade, med Ret til fra 1880 at afholde alm. Forberedelseseksamen, er opr. 1878. Desuden er der en Friskole, Lægaardsvej, og en Pigeskole, Vestergade. — Teknisk Skole, Danmarksgade, er opf. 1890-91 (Arkitekt: Wiinholt) af røde Mursten i 1 Stokv. med høj Kælder, med Tilskud fra Stat og Kommune, hvilken ogsaa gav Grunden, og ved frivillige Bidrag. Sidste Aar har den haft 79 Elever (Begyndelsen til Skolen er en af Haandværkerforeningen 1862 opr. Søndagsskole).

Tvangsarbejdsanstalten, c. 1/8 Mil S. for Byen ved Herningvejen, den tidligere, 1864-65 opf. Fattiggaard, ejes af Amtskommunen og blev 1896 ombygget (Arkitekt: Prof. H. C. Amberg); den er af røde Mursten i 1 Stokv. og har Plads til 15 Tvangsfanger. Vurderingssum c. 20,000 Kr.

Amtssygehuset, ved Enghavevej, er opf. 1895 af røde Mursten i 1 Stokv. med høj Kælder og Midtparti i 2 Stokv. (Arkitekt: Wiinholt), for c. 80,000 Kr. og ejes af Amtskommunen. Det har 35 Senge, Operationsstue og Desinfektionsanstalt. Patienterne have Adgang til Byens Anlæg, der støder op til det. — Epidemihuset, Vestergade, af røde Mursten i 1 Stokv., er opf. 1884, en Tilbygning 1891; det ejes ogsaa af Amtskommunen, har 22 Senge og Desinfektionsanstalt og har kostet c. 20,500 Kr. — Byens Fattiggaard, Vestergade, er 1895 indrettet i det tidligere, 1876 opf. Amtssygehus. Den har Plads til 19 Lemmer.

Industri- og Haandværkerforeningens Stiftelse, Skolegade, er opf. 1881 af røde Mursten i 1 Stokv., paa Aktier, tegn. af Byens Borgere; den har 8 Friboliger. — Et Børneasyl, Nellikestræde, er opf. 1881 og har Plads til 100 Børn.

Banegaarden, N. for Byen, Station paa den vestjydske Længdebane og den under Anlæg værende Holstebro-Herning Bane, er opf. 1865-66, af røde Mursten med et højt Midtparti (Arkitekt: Weber).

Posthuset og Telegrafstationen, Østergade, er i Sparekassens Ejendom, opf. 1889 af røde Mursten i 2 Stokv. — Toldkammeret er i Stationens Varehus, der er opf. 1888 efter en Brand. — En Kødkontrolstation er indrettet 1901 i en Ejendom paa Nørregade.

Gasværket, S. for Aaen, er anl. 1881 af et Aktieselskab (Aktiekapital: 51,000 Kr.); 1901 produceredes 7½ Mill. Kbfd. Gas.

Af andre Bygninger nævnes: Præstegaarden, ved den vestl. Side af Kirkepladsen, en gammel, ombygget Gaard; Borgmesterbolig og -kontor, Danmarksgade, i en privat Bygning, opf. 1901; et Højskole- og Menighedshjem, Skolegade, opf. 1898 af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder (Arkitekt: J. C. Fussing); Godthaab, Redningshjem for Alkoholister, opr. 1893 (det første i Landet), ligger S. for Byen i Nærheden af Tvangsarbejdsanstalten, i Tvis Sogn.

Ø. og N. for Byen ligger en Række Lystanlæg — „Lunden“, „Anlægget“, „Nøjsomhed“, „Spedalsø“ og „Wiums Anlæg“ —, der strækker sig op til Banegaarden, tils. c. 12½ Td. Ld.; deres Beplantning begyndtes 1820. Ved Indgangen til „Lunden“ (det ældste) fra Østergade er der en Mindestøtte (Granitobelisk med Portrætmedaillon), „rejst af taknemlige Borgere“ 1894, for Grosserer Magnus Kjær († 1893), og i Nærheden en 1894 opf. Pavillon, der ejes af Kommunen. Noget nordligere i Anlægget ligger Lægaards Vandmølle ved en Mølledam. I „Wiums Anlæg“, ved Banegaarden, er paa Hundredaarsdagen for Stavnsbaandets Løsning rejst en Mindestøtte. — Kommunen ejer tillige c. 425 Td. Ld. store Hedeplantager: Søndre Pl., anl. 1867, 87 Td. Ld., ved Herningvejen, med Skydeplads for Holstebro Skyttekreds, østre Pl., anl. 1878, c. 80 Td. Ld., ved Viborgvejen, og vestre Pl., anl. 1887, 252 Td. Ld., ved Ringkjøbingvejen; endvidere ligger ved Galgebakkerne 6 Td. Ld. Plantage, bepl. 1901. Det samlede Areal var i 1901 helt beplantet; der er næsten udelukkende anvendt Bjærgfyr.

Indbyggertallet var 1. Feb. 1901: 4978 (1801: 853, 1840: 1186, 1860: 1662, 1890: 3863). — Erhverv 1890: 381 levede af immat. Virksomhed, 1518 af Haandværk og Industri, 805 af Handel, 200 af Jordbrug, 52 af Gartneri, 720 af forsk. Daglejervirksomh., 115 af deres Midler, 67 nøde Almisse, og 5 sade i Fængsel. — Folkemængden er det sidste Aarh. vokset til omtr. det seksdobbelte. Foruden Haandværk og Industri er Handelen, som for en Del foregaar over Byens Havn Struer, vigtigt Erhverv. Byens store Opland er i de senere Aar blevet en Del formindsket ved Struers, Hernings og Silkeborgs Opkomst.

Af fremmede Varer fortoldedes i 1901 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 2090 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 6867 Pd., uldne Manufakturvarer 9123 Pd., Vin 8331 Pd., Glas og Glasvarer 17,730 Pd., Humle 9634 Pd., Stentøj, Fajance osv. 10,951 Pd., Kaffe 42,118 Pd., Olier 40,476 Pd., Ost 74,996 Pd., Rismel og Risengryn 15,126 Pd., Salt 459,538 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 19,724 Pd., Te 2727 Pd., Tobaksblade og -stilke 148.239 Pd., Stenkul 140,000 Pd., Metaller og Metalvarer 375,121 Pd. samt Tømmer og Træ 15,878 Kbfd. Af indenlandske Varer udførtes til Udlandet 2,351,182 Pd. Flæsk. Om Skibsfarten se under Struer.

Told- og Skibsafgifterne udgjorde, efter Fradrag af Godtgørelser, 63,325, Krigsskatten af Vareindførslen 8694 Kr., i alt 72,019 Kr.

I Holstebro holdes aarl. 10 Markeder: 1 i Jan. med Heste og Kreaturer, 1 i Feb. med Heste, 1 i Feb., 1 i Apr., 1 i Maj, 1 i Juni, 1 i Juli, 1 i Sept., 1 i Okt. og 1 i Nov. med Heste og Kreaturer. Særlig Kvægmarkederne have Betydning for Byen; det saakaldte „Store-Mandags Marked“ i Okt. fremhæves. Torvedag hver Tirsdag og Lørdag og hver anden Tirsdag fra anden Tirsdag efter Oktobermarkedet indtil Jul med Kreaturer; hver Torsdag er Torvedag for Handel med Smaagrise.

Af større Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Holstebro Aktiebryggeri (Aktieselsk., opr. 1882, Aktiekapit. 200,000 Kr., beskæftiger c. 50 Mænd og Kvinder, aarl. Prod.: c. 12,000 Td. skattepligtigt og og 3000 Td. skattefrit Øl); H. Jærnstøberi og Maskinfabrik (Aktieselsk. fra 1897, Aktiekap. 80,000 Kr.; c. 35 Arbejd.); et Jærnstøberi; 2 Maskinfabrikker; R. Færchs Tobaksfabrik (anl. 1869, beskæftiger c. 75 Mænd og Kvinder); en Tricotagefabrik (126 Arbejd.); en Kartoffelmelsfabrik (c. 20 Arb., aarl. Produkt, c. 1 Mill. Pd. Mel; til Fabrikken hører Hovedgaarden Krogsdal i N.-Felding S.); et Svineslagteri (Aktieselsk., opr. 1893, Aktiekap. 180,000 Kr., c. 20 Arbejd.); to Farverier og Klædefabrikker (hver c. 12 Arbejd.); et Høvleværk (Dmpkr.); et Savværk (Vandkr.); desuden 2 Bogtrykkerier. — Særlig mærkes Amtets Vareindkøbsforening i Kolonial- og Manufakturvarer samt Foderstoffer, der indbefatter 50 vestjydske Kredse, og hvis Omsætning i 1901 var c. 3½ Mill. Kr. (deraf Holstebrokredsen c. 400,000 Kr.).

I Holstebro udgives 4 Aviser: „H. Avis“, „H. Dagblad“, „H. Folkeblad“ og „Vestjyllands Socialdemokrat“ (kun den første trykkes her).

Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 210 Heste, 306 Stkr. Hornkvæg (deraf 273 Køer), 191 Faar, 423 Svin og 19 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver, samt Herredsfoged og Skriver i Hjerm og Ginding Hrdr., og et Byraad, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 9 valgte Medlemmer. — Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Skolevæs., d) for Fattigvæs., e) for Alderdomsunderst., f) for Mark- og Vejvæs., g) for Udstykningsandragender, h) for Lystanlæggene, i) for Hedeplantagerne.

Finansielle Forhold 1900. Indtægter: Skatter 69,033 (deraf Grundsk. 1990, Hussk. 2991, Formue- og Lejlighedssk. 64,052), Afgifter efter Næringsloven 9081, Indtægt af Aktiver 2462, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 5534, Skolekontingent 518, Indtægt af Kødkontrollen 497 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 1152, til Amt 1058, til Amtsskolefond 1095, Byens Bestyrelse 3276, Fattigvæs. 18,705, Alderdomsunderst. 13,273, Skolevæs. 19,331, Rets- og Politivæs. 6729, Medicinalvæs. 3575, Gader og Veje 20,981 (deraf 19,823 til Kloakanlæg), Belysn. 2052, offentl. Renlighed 996, Brandvæs. 3848, Lystanlæg 1359, Højtidsoffer 3400 Kr. Kommunen ejede 31/12 1900 i Kapitaler 23,567 og i faste Ejendomme c. 200,000 Kr. og skyldte bort 191,462 Kr. Under Byraadet stod Legater til et Beløb af 30,542 Kr. For 1902 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 10 2/10 pCt.; den anslaaede Indtægt var omtr. 1,849,100 Kr.; deraf var skattepligtig Indtægt 856,591 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: 1/3 af Raadhuset, ny og gml. Borgerskole, Fattiggaarden, et Sprøjtehus, et Brandskur, Kæmnerboligen, Pavillonen i Anlægget samt Jorder med c. 3¼ Td. H.

Byen har kun een Politibetjent. Brandkorpset, under hvilket sorterer et Ordenskorps paa 20 Mand, der ere forsynede med Politistav og Skilt, tæller c. 400 Mand (3 Sprøjter) og ledes af en Brandinspektør, en Vandinspektør, 7 Assistenter og 20 Underassistenter.

I H. Spare- og Laanekasse, opr. 27/8 1827, var 31/12 1900 Spar. Tilgodeh. 2,631,057 Kr., Rentef. 3½-4 pCt., Reservef. 161,491 Kr., Antal af Konti 5808. — I H. Bank, opr. 15/12 1871, er Aktiekapit. (fra 1/7 1902) 250,000 Kr.; 31/12 1901 var Folio- og Indlaanskontoen 1,330,047, Vekselkontoen 770,631 Kr. — I H. Landmandsbank, opr. 1/1 1887, er Aktiekapitalen 70,000 Kr.; 31/12 1901 var Folio- og Indlaanskontoen 888,509, Vekselkontoen 537,662 Kr.

Holstebros Havn er som nævnt ved Struer, der 1733 blev lagt under Byen som dens Losse- og Ladeplads. Den nuv. Havn er dog først anlagt 1855-56, 1864 udvidet med det større østl. Bassin. Hele Anlægget har kostet Byen c. 30,000 Rd. Havnen er 41,070 □ Al. (deraf det østl. Bassin 27,270), Bolværkernes Længde 985 Al., Dybden indtil 10 F.; Havnepladsen er 36,500 □ Al. Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af 3 Byraadsmedlemmer og 2 uden for Byraadet, hvoraf den ene bor i Struer. Havnens Formue var 31/12 1901 15,208 Kr.; den havde ingen Gæld. Indtægt af Havne- og Bropenge er aarl. 7-8000 Kr. To røde Lanterner ere Ledefyr.

I gejstlig Hens. danner Holstebro eet Pastorat med Maabjærg Sogn til Anneks.

Holstebro hører til 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, samt Holstebro Amtstue- og Lægedistrikt (Amtsforvalteren og Distriktslægen bo her) og har et Apotek (opr. 1715). Den hører til 5. Udskrivningskr.’ 190. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 23, 162-90 og 214.

Ved Holstebro Toldsted er ansat en Toldforvalter, under hvem staa en Toldoppebørselskontrollør i Struer og 3 Toldassistenter, af hvilke de to i Struer; ved Postvæsenet en Postmester (og 2 Ekspedienter), som tillige er Bestyrer af Telegrafvæsenet. Der er Statstelefon og privat Telefon.

Holstebro er Station paa den vestjydske Længdebane, der paa Strækningen H.-Struer aabnedes 1/11 1866, paa Strækningen H.-Ringkjøbing 31/3 1875 (se i øvrigt S. 299 flg.). Under Anlæg er en Statsbane Holstebro-Herning ifl. Lov af 27/4 1900; til Anlægget kan anvendes 2,375,000 Kr.; Kommunerne skulle erstatte Statskassen 25,000 Kr. pr. Mil af Udgifterne ved Anlægget med 1/15 aarl. I Driftsaaret 1900-1 solgtes i H. paa Statsbanen 62,437 Billetter; der ankom af Gods 30,483 og afgik 10,901. T.

Historie. Byen nævnes første Gang 1287 som Hwolstathbro (1340: Holzstathbroo, 1350: Holstethbro, 1373: Holstetbro, 1403: Holthzbro, osv.). Det er saaledes en gammel By, hvis Beliggenhed er bleven bestemt ved den mest bekvemme Overgang over Storaa her, hvor den gamle Kvægdriftsvej gik. Hvornaar den er bleven Købstad, vides ikke. Dens ældste kendte Privilegier ere givne den af Chr. III 21/5 1552, da de tidligere vare brændte s. Aar ved en stor Brand i Byen (se Saml. til j. Hist. X S. 168 flg.); de ere senere blevne bekræftede bl. a. 1604. Byen var i gamle Dage Harsyssels Hovedstad, idet Sysseltinget holdtes her, i alt Fald i Slutn. af Middelalderen. Men i øvrigt har den aldrig haft større Betydning. Den har kun haft den ene Kirke (S. for Aaen har der dog paa „Kapelmark“ ligget et Kapel i den katolske Tid) og aldrig noget Kloster eller nogen mild Stiftelse i Middelalderen Af et Brev fra 1510, iflg. hvilket Kield Digsmed, Præst og Vikar i Viborg, skænkede sin Gaard i H. til Helligaandshuset i Aalborg, ses, at samme Stiftelse fra tidligere Tid ejede en Gaard i Byen, idet der nævnes „den Helligaands Hus’s Vaaning i H.“. Dette har givet Anledning til den Misforstaaelse, at Aalborg Helligaandshus har haft en Filial i Holstebro.. At Byen i Middelalderen har haft et Præstegilde, ses af et Brev fra 1510, hvori der nævnes Præstegildegaard, som oprindl. hed Fuglsang og laa N. for Aaen, S. for den nuv. Vestergade. Mod N. uden for Byen havde Ribe Bispestol en Gaard, hvor Bisperne residerede, naar de opholdt sig paa Egnen, med tilliggende Jorder og Bøndergods; flere Breve, der ere udstedte herfra, have til Underskrift „Ex curia nostra episcopali in Holstebro“. Maaske have Kongerne ogsaa boet her, naar de gæstede Byen; Chr. I’s Privilegier for Nykjøbing paa Mors fra 1460 ere saaledes udstedte fra H.; denne Konge vides flere Gange at have opholdt sig i H., ligesom Kong Hans gæstede den bl. a. 1513 og Chr. III 1542; et kgl. Brev af 16/9 1560 er ogsaa dateret herfra. For øvrigt ligger der N. for Aaen, S. for Vestergade, en svag Højning, „Slotspladsen“, hvor man endnu ind i 19. Aarh. kunde skelne Grave mod V., N. og Ø., medens Pladsen mod S. værnedes af Aaen; der skal her have staaet et kgl. Slot. Bispegaarden, hvorved der var en Barfred, og som laa paa Skolegade, (Navnet „Bisgaardsjorderne“ minde endnu om den), tilfaldt efter Reformationen Kronen og var under Navn af „Holstebrogaard“, „Kongens Gaard“ og „Biskopsgaard“ bortforlenet og fra 1599 lagt under Lundenæs; 1618 skødede Kronen Gaarden til Christen Hansen (Baden) til Nørgaard; 23/11 1630 skænkede Kongen den til Byen, og 4 Aar efter fik den Tilladelse til at nedrive Bygningerne. Senere opførtes en ny Gaard paa dens Jorder, „Holstebro-Bisgaard“, der laa paa Nørregade og brændte 1734.

Fiskeriet i Aaen, som nu er ubetydeligt, har vel haft nogen Betydning, men Byens vigtigste Erhverv har Handelen været, om den end tidligere skadedes ved den Bestemmelse, at Øksne skulde udføres over Ribe, ligesom Handelen paa Limfjorden baade i 16. og 17. Aarh. led under Overgreb fra Aalborg. Handelens Blomstringstid var i 16. og 1. Halvdel af 17. Aarh.; den dreves navnlig over Hjerting paa Holland, med Udførsel især af Huder og Indførsel af Kolonialvarer og Klæde, over Ribe med Hamburg og Lübeck, med Udførsel især af Uld, for hvilken Vare H. var særlig bekendt, og over Aalborg, med Udførsel især af Korn. De to største Købmandsfamilier omkring 1600 vare Lægaard og Solgaard. Krigene i 17. Aarh. have vel gjort Byen en Del Skade, navnlig var den i Krigen 1657-60 en Tid lang besat af Fjenden; men det er dog særlig de hærgende Ildebrande, der satte den tilbage. Foruden den ovenn. Brand 1552 nævnes Brande 1576, der gjorde saa stor Skade, at Borgerne, „der skulle være meget forarmede“, ved kgl. Brev af 11/6 1577 indtil videre bleve fri for Skat og al anden Tynge; 1603, der ligeledes havde til Følge, at de brandlidte ved Brev af 5/10 1604 fritoges for Skat i nogle Aar, 1/7 1651, 28/7 1697, da 46 Gaarde brændte og kun den ringeste Del af Byen blev staaende, 1698, 8/4 1720, 22/7 1733, da Øster- og Vester- samt noget af Nørregade gik op i Luer, 1734, da Ilden atter rasede i Nørregade, 1784 og 7/7 1794, da hele Østergade brændte. I 2. Halvdel af 18. Aarh. stod Byen i Stampe; 1769 havde den 679 Indb. (1672: 500 Indb.). I Beg. af 19. Aarh. trak Ringkjøbing en Del af Handelen til sig, som nævnt S. 460; men dette forandredes, da Sejladsen paa Limfjorden fik Liv ved Aggerkanalens Aabning og Løgstørkanalens Anlæg, og Byen har været i god Opkomst, især efter Anlægget af Havnen i Struer; Jærnbaneanlæggene have yderligere hjulpet.

Byen har haft en af Chr. III opr. Latinskole, til hvilken han 1542 skænkede Kongetienden af Maabjærg Sogn og 30/10 1553 Landgilden af Kronens Jord „Ladegaardsjord“ uden for Varde. Bygningen, paa Hj. af Skolegade og Skolegyde, blev restaur. 1716 og 1739 givet til den danske Skole, da Latinskolen blev ophævet.

Paa de sydlige Markjorder er der fredlyst 2 anselige Gravhøje.

Litt.: L. Ch. Th. Frølund, H., en hist., topogr. og statist. Købstadsbeskr., Holstebro 1871. *