Lemvig

Beskrivelse af amtet fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III, bind 5 (1904): ​​​​​​​

Lemvig Købstad ligger i Skodborg Hrd. under 56° 33′ 0″ n. Br. og 4° 16′ 2″ v. L. for Kbh. (beregnet for Kirken) meget smukt og ejendommeligt ved det inderste af Lem Vig, der skyder ind fra Nissum Bredning i Limfjorden, og som begrænses af Gjeller Odde og Vinkel Odde. Byen selv er lejret lavt paa en Slags Dæmning i det inderste af Vigen, hvis sydligste Del, som afgrænses ved Dæmningen, nu er en lille Sø (Lemvig Sø), c. 20 Td. Ld., med Afløb til Vigen. Ved Kirkens Vaabenhus er der c. 9 F., 2,8 M., ved Banegaarden er der 105 F., 33 M. I øvrigt er den mod V., S. og Ø. omgiven af høje Bakker, der helt skjule Byen fra Landsiden, og fra hvilke der er en vid Udsigt over Limfjorden. Kun det nye Kvarter omkring Banegaarden ligger oven for Bakkerne. Byens Udstrækning fra V. til Ø. langs Kysten er c. 1600, fra N. til S. c. 1400 Al. Den ligger 6¾ Mil N. for Ringkjøbing og 3¾ Mil N. V. for Holstebro (ad Jærnbanen henh. 7,7 Mil, 58 Km., og 6,3 Mil, 47,9 Km.). Husene ere for en Del smaa og uanselige; gamle Bygninger af Interesse findes ikke. Hovedgaden er Vestergade, der mod V. over Vesterbjærg fører til den gamle Thisted Landevej, mod Ø. fører den til Torvet og fortsættes i Østergade og Østerbjærg, som udmunder i Landevejen til Struer. Fra Torvet fører mod S. V. Søndergade, der over Sønderbjærg fører ud til Landevejen til Ringkjøbing. I de senere Aar er Adgangen til Byen, der overalt gaar ned ad stejle Bakker, lettet meget ved Vejanlæg med Bakkereguleringer, saaledes „Serpentinen“ mod V.

Byens Købstadsgrund udgjorde Juni 1902 554,000 □ Al. (henved 40 Td. Ld.), Markjorderne c. 542 Td. Ld. Der var da 16 Gader og Stræder og 3 Torve og Pladser. Husenes Antal var da 375 (deraf paa Bygrunden 259). Af Fladeindholdet 1896, 581 Td. Ld., vare 504 Ager og Eng, 26 Haver, 12 Skov, og 39 Veje og Byggegrunde. Det samlede Hrtk. var 1/1 1895 56 Td., hvoraf 37 hørte til 14 Gaarde og 16 til 86 Huse; 5 Gaarde og 17 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne findes ingen større Bebyggelser.
​​​​​​​​​​​​​​
 

Husenes saml. Brandforsikringssum var 1/5 1902 3,491,274 Kr.. (Antal af Forsikringer 370). * Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

Kirken, midt paa Torvet, ifl. Præsteberetn. fra 1638 indviet til St. Nicolaus, i D. Atl. kaldet Vor Frue, er en Korskirke med Taarn mod V. De ældste Dele, Skib og Kor (med flad Altervæg), udv. byggede i eet, men indv. skilte ved en Mur med spidsbuet Korbue, ere opf. i gotisk Stil, antagelig i 14. Aarh., af raa og kløvet Granit (mulig hidrørende fra en ældre Kirke) forneden og store, gule Mursten i Munkeskifte. Jordsmonnet er vokset saa stærkt op om Kirken, at man fra Torvet — den tidligere Kirkegaard, der benyttedes til 1807 — maa gaa 3-4 Trin ned til Kirkegulvet Af Kirkeregnskaber (i Vib. Arkiv) ses, at Vandet paa Grund af stærkt Tøbrud 22/1 1789 stod mere end et Kvarter over Gulvet og maatte øses ud, noget, der vel har været Tilfældet flere Gange. D. Atl. siger ogsaa, at Begravelserne under Gulvet om Vinteren staa halvt fulde af Vand.. I Løbet af 15. Aarh. tilføjedes de to Korsarme nær ved Skibets Vestende samt Taarnet, alle af store røde og gule Mursten i Munkeskifte, Taarnet dog af raa Granit omtr. til Skibets Højde (nu cementpudset), og med Spidsbuer ind til Skibet. Dettes indv. Længde er 49, Bredden 20½ F., Korets Længde 21½ og Bredden 20 F.; nordl. Korsarm er 20½ x 18½ F., sydl. 21½ x 21 F. Kirken har overalt spidsbuede, med Ydermurene samtidige Hvælvinger, 3 i Skibet (c. 22 F. høje), 1 i Koret (20 F.), 1 i hver af Korsarmene og 1 i Taarnet, som nu er Forhal med Indgang fra V. De to fladbuede Døre ved Skibets Vestende ere bevarede (nu tilmur., den sydl. i en spidsbuet Blinding). De store, flade, i 1854 indsatte Støbejærnsvinduer have udslettet næsten alle Spor af de ældre Vinduer. Den nordl. Korsgavl, med 5 fladbuede Blindinger, er omtr. oprindelig, hvorimod den sydl. formentlig har mistet sin Udsmykning ved senere Ombygning; de nuv. Kamme paa Gavlene skyldes ogsaa senere Ombygninger. Den rundbuede Portal, med Halvsøjler, i den sydl. Korsarms Gavl er senere anbragt. Taarnet har tidligere været højere og har haft Spir, men 1683 nedbrændte det ved Lynild (en Indskr. paa den mindste af Kirkens to Klokker, fra 1686, minder om dette), og da ogsaa Kirken blev angreben af Luerne ved Byens Brand 1684 (se S. 475), blev Taarnet vel genopf. med Spir, men blev 15 Al. lavere end tidligere; 1788 blev det atter til Dels ombygget, da det var meget forfaldent; 1867-69 opførtes dets nuv. blindingsprydede Kamgavle mod N. og S.; Taarnets Højde til Gesimsen er nu 49 F.; det har Blytag (i Fløjen staar: 1827), den øvrige Kirke Tegltag. Alle Façader undt. Taarnets øvre Partier ere cementfarvede. I Taarnet er Varmeapparat.

Altertavlen og Prædikestolen ere i Rokokostil; Maleriet paa Altertavlen (Christus med Kalken) er malet 1855 af J. L. Lund. Alterkalken er skænket 1655 af Fru Maren Skram, Hartvig Huitfeldts Enke. Den romanske Granitdøbefont med Rebsnoning er ældre end Kirken. Orgelet flyttedes 1889 fra Skibets Vestende til sin nuv. Plads i nordl. Korsarm. I denne var indtil 1854 en Familiebegravelse, der 1718 var tilskødet Provst Mag. Frants Rosenberg (Indgangen til Kapellet var i Gavlen). I Koret et interessant stort Egetræskrucifiks, antagelig fra Kirkens første Tid. I Kirken er der 5 Malmlysekroner (fra 1661, skænk. af Borgmester Oluf Jepsen, 1708 og 1731, de to uden Aarst.) og 4 store Malmlampetter (de to fra 1609). I Skibet findes et lille Epitafium over Borgmester Simen Christensen, † 1648, og Hustru, og i sydl. Korsarm en Mindetavle over Karl Iver Christensen, Foged paa Voldbjærg (han gav 300 Dl. til den lat. Skole for Korsang; uden Aarst.). Ved en Restauration 1768 blev en Del Ligsten fra Kirkegaarden anbragt i Gulvene, hvorfra de senere ere fjernede; 1790 fyldtes Præstebegravelserne under Koret med Sand. I Kirkevæggene staa nu kun Ligsten over: 1) Raadmd. Jep Olufsen, † 1626, og Hustru, 2) Kirsten Pedersdatter, † 1633, sat af Peder Nielsen, og 3) Borgmester Peder Pedersen Lange, † 1661, og 3 Hustruer (indmur. i sydl. Korsfløj). I Taarnrummet staa to Ligsten over Raadmd. Knud ........, † 1602, med Hustru og to Døtre, der alle skulle være døde i Løbet af 3 Uger.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er Sognepræst til Nørlem, og en ordin. Kateket, der tillige er Lærer ved Borgerskolen. Kirken ejede Juni 1902 i Kapitaler og Jorder 32,667 Kr.; dens Gæld var 1160 Kr.

Valgmenighedskirken, Stationsvej, er opf. 1883 for 14,000 Kr. som en Filialkirke af Bøvling Valgmenighedskirke, af røde Mursten i Korsform med Midttaarn med Spir (Arkitekt: A. Bentzen, Vallekilde). Romansk Granitdøbefont fra Nørlem Kirke.

Et Missionshus, ved Søen, er opf. 1873 af røde Mursten.

Kirkegaarden, mod V. uden for Byen ved Thistedvejen, er anlagt 1807, udvidet 1872 og 1901, nu c. 2½ Td. Ld. Paa Kirkegaarden et 1878 opf. Ligkapel.

Raad-, Ting- og Arresthuset, Østergade, er opført 1876-77 af røde Mursten i 2 Stokværk med et taarnlignende Midtparti og ejes af Amtskommunen med 5/6 og Købstaden med 1/6. Det indeholder blandt andet en større og en mindre Byraadssal, Tingstue, Lokale for Forligskommissionen og Arrestforvarerbolig samt Plads for 8 Arrestanter (5 Enkelt- og en Fællescelle). Bygningens Vurderingssum er 71,385 Kr. Det ældre Raadhus, paa Hj. af Torvet og Øster Nørregade, i to Stokv., opf. 1822, er nu Privatbolig (et tidligere var opf. 1755 ifl. Reskr. af 17/4 1750).

Den kommunale Skole, Borgerskolen, Skolegade, bestaar af en ældre Bygning, opf. 1856 af gule Mursten i to Stokv., og en Tilbygning, opf. 1896-97 i 3 Stokv. af røde Mursten. Desuden er der en 1889 opf. Lærerbolig, bagved Skolen. Skolen havde 1/5 1902 433 Elever, fordelte i 14 Klasser, samt 10 Lærere og 1 Overlærer. — En privat Realskole, ved Vasen, af røde Mursten i to Stokv., er opr. 1875; den har Ret til at afholde alm. Forberedelseseksamen; c. 100 Elever. Desuden er der en privat Pigeskole. — Teknisk Skole, Søndergade, er opf. med Statstilskud 1901 (Arkitekt: Berg, Esbjærg) af røde Mursten i to Stokv. med Kælder og taarnlignende Midtparti.

Amtssygehuset, Østerbjærg, af røde Mursten i 1 Stokv., restaur. og udvidet 1891, ejes af Amtskommunen; det har 21 Senge; Byggesummen c. 20,000 Kr. — Epidemihuset, mod Ø. uden for Byen ved Fjorden, er opf. 1882, udvidet 1896 og 1901, af røde Mursten i 1 Stokv.; det ejes af Amtskommunen, har 22 Senge og Desinfektionsanstalt; Byggesummen c. 26,000 Kr. — Byens Fattiggaard, Østerbjærg, af røde Mursten i 1 Stokv., er opf. 1840 og har Plads til 15 Lemmer.

Daus Stiftelse, Hj. af Søndergade og Torvet, af røde Mursten i 1 Stokv., er oprettet ved Fundats af Febr. 1899 af Enkefru Wilhelmine Rosenvinge Dau til Fribolig for 4 ældre ugifte Kvinder, Døtre af Embedsmænd eller Borgere i Lemvig. — Et Børnehjem, ved Siden af Missionshuset, af røde Mursten i 1 Stokv., er opf. 1896; det har Plads til c. 15 Børn. (I Byen har været et Hospital, opr. 1634, Fundats af 8/3 1634, af Magistrat og Borgerskab, paany opf. 1749 for 6 Lemmer; Hospitalet, som laa ved Søndergade, er nu ophævet). I Byen er der et Velgørenhedsselskab og en Konfirmandudstyrsforening.

Banegaarden, S. V. for Byen paa Vesterbjærg, Station paa Vem-Lemvig-Thyborøn Banen, er opf. 1876. — Posthuset og Telegrafstationen, ved Vasen, er af røde Mursten i 1 Stokv.; en ny Bygning er under Opførelse. Toldkammerbygningen, ved Havnegade, er i 2 Stokv.

Gasværket, mod Ø. ved Fjorden, er anlagt 1902 af Kommunen for c. 130,000 Kr. — Vandværket (med naturligt Tryk), ved Søen, er anlagt 1887 af Kommunen for c. 14,000 Kr.; Maksimalforbruget pr. Døgn kan være 700 Td. Vand.

I Skolegade ligge Brandstationen og Kødkontrolstationen, begge opf. 1898 af røde Mursten.

Af andre Bygninger nævnes: Præstegaarden, Østergade, Embedsbolig, Borgmesterbolig og -kontor, Østergade, Embedsbolig.

Langs Fjordens Vestside i Vesterbakkerne er der et Lystanlæg, hvis Beplantning begyndtes 1857. Det ejes af Kommunen; i Anlægget en 1893 opf. Pavillon. — Ved vestl. Nedkørsel til Byen, „Serpentinen“, findes et mindre Anlæg, „Aabergs Minde“, hvori staar en Mindestøtte (en 8 Al. høj Granitsten med Portrætmedaillon) for Folketingsmand Chr. Aaberg, afsløret 15/9 1899.

Indbyggertallet var 1. Feb. 1901: 3207 (1801: 375, 1840: 688, 1860: 1192, 1890: 2413). — Erhverv 1890: 269 levede af immat. Virksomhed, 840 af Haandværk og Industri, 479 af Handel, 124 af Jordbrug, 24 af Gartneri, 58 af Fiskeri, 40 af Skibsfart, 379 af forsk. Daglejervirks., 129 af deres Midler, 69 nøde Almisse, og 2 sade i Fængsel. — Ved Siden af Handel, Skibsfart og Haandværk har Fiskeriet nogen Betydning. I 1900 fiskedes der fra 10 Baade 8600 Pd. Aal til en Værdi af c. 3000 Kr.; desuden en Del Torsk, Flynder, Hummer og Rejer.

Af fremmede Varer fortoldedes 1901 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn 2876 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 10,439 Pd., uldne Manufakturvarer 3455 Pd., Vin 5002 Pd., Glas- og Glasvarer 25,397 Pd., Stentøj, Fajance osv. 7611 Pd., Porcellæn osv. 8355 Pd., Kaffe 111,540 Pd., Olier 2977 Pd., Rismel og Risengryn 5660 Pd., Salt 237,044 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 19,708 Pd., Tobaksblade og -stilke 20,000 Pd., Stenkul 4,055,216 Pd., Metaller og Metalvarer 260,060 Pd. samt Tømmer og Træ 762 Clstr. og 22,198 Kbfd. Af indenlandske Varer udførtes til Udlandet bl. a.: 190,000 Pd. gmlt. Jærn; til indenlandske Steder uden for Jyll. udskibedes bl. a. 4799 Pd. Uld og 38,246 Pd. Huder og Skind.

Ved Udg. af 1900 var der ved Toldstedet hjemmehørende 32 Fartøjer og maalte Baade tils. paa 642 Tons, deraf 2 Dampsk. tils. paa 287 T. (1 over 200 T.). Fra Udlandet indkom 66 og udgik 56 Skibe med henh. 3875 og 116 Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom 58 (50 Dampsk.) og udgik 53 Skibe (49 Dampsk.) med henh. 2281 og 140 T. Gods.

Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1901, efter Fradrag af Godtg., 41,640 Kr., Krigsskatten af Vareindførslen 5700 Kr., i alt 47,340 Kr. (1455 mindre end i 1900).

I Lemvig holdes flg. Markeder: 1 i Feb. med Heste, 1 i Apr., 1 i Juni, 1 i Aug., 1 i Sept. og 1 i Nov. med Heste og Kreaturer. Torvedag hver Lørdag.

Af Fabrikker nævnes: en Tobaksfabrik, et Teglværk, en Dampmølle. Der er 1 Bogtrykkeri.

I Lemvig udgives 3 Aviser: „L. Avis“, „L. Dagblad“ og „L. Folkeblad“.

Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 144 Heste, 269 Stkr. Hornkvæg (deraf 222 Køer), 45 Faar, 178 Svin og 4 Geder.

Byens Øvrighed er en Borgmester, som tillige er Byfoged og Byskriver, samt Herredsfoged og Skriver i Skodborg-Vandfuld Hrdr., og et Byraad, som foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 9 valgte Medlemmer. — Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Skolevæs., d) for Fattigvæs., e) for Gader og Veje samt Belysn., f) for Byens Grunde, g) for Retsvæs., h) for Vandværket, i) for Kommunevalg.

Finansielle Forhold 1900. Indtægter: Skatter 48,266 (deraf Grundsk. 1688, Hussk. 3503, Formue- og Lejlighedssk. 40,947, Lign. paa Menigheden 2128), Afgifter efter Næringsloven 5474, Indtægt af Aktiver 3108 (deraf Vandforsyning 1505), Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 2562, Skolekontingent 373, Indtægt af Kødkontrol 609 Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 391, til Amt 319, til Amtsskolefond 690, Byens Bestyrelse 2435, Fattigvæs. 10,444, Alderdomsunderst. 6473, Skolevæs. 16,646, Rets- og Politivæs. 3683, Medicinalvæs. 10,769, Gader og Veje 2645, Belysn. 940, offtl. Renlighed 126, Brandvæs. 808, Lystanlæg 648, Højtidsoffer 1830 Kr. Kommunen ejede 31/12 1900 i Kapitaler 40,791 og i faste Ejendomme 115,695 Kr. og skyldte bort 147,643 Kr. Under Byraadet stod Legater til et Beløb af 12,000 Kr. For 1902 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 7,6 pCt.; den anslaaede Indtægt var omtr. 970,000 Kr., deraf var skattepligtig Indt. 882,000 Kr.

Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raadhuset, Fattiggaarden, Borgerskolen, Vandværket, Gasværket, Brandstationen og Kødkontrollen samt 3 Huse til Værdi af 87,165 Kr.

Byens Politikorps bestaar af 30 Mand af Byens Borgere, hvoraf en Formand, Brandkorpset, foruden af 5 lønnede Mand, der udføre Tordenvagt, af Borgerne, der udtages i Alderen 20-50 Aar (3 Sprøjter).

I Spare- og Laanekassen for L. og Omegn, opr. 2/8 1847, var 31/12 1900 Spar. Tilgodeh. 1,365,912 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 45,944 Kr., Antal af Konti 2979. — I L. Bank, opr. 1/7 1874, er Aktiekapitalen 100,000 Kr.; 30/6 1901 var Folio- og Indlaanskontoen 1,482,157, Vekselkontoen 366,697 Kr. — I L. Landmandsbank, opr. 28/9 1898, er Aktiekapitalen 68,000 Kr.; Indlaanskontoen 31/12 1901 var 480,067, Vekselkontoen 393,184 Kr.

Havnen er anlagt 1855-57 (endnu i Slutn. af 18. Aarh. var der ikke engang en Skibsbro; der maatte losses og lades ved Baade), hvortil der optoges et Laan paa 18,000 Rd.; knap 20 Aar efter maatte den ombygges, da den var ødelagt af Pæleorm; 1895 tilbyggedes en c. 200 F. lang, jordfyldt Havnebro, 200 F. Landbolværk og et nyt Havnebassin mod Vest (der er projekteret ny Udvidelse af Havnen mod V.). Havnen har nu 9-10 F. Dybde. Havnepladsen er 8400 □ Al., Bolværkslængden 700 Al. Havnen bestyres af Havneudvalget, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 4 Medlemmer. Havnen ejede 1/1 1902 i Kapitaler (ekskl. Bygninger og Redskaber) 55,667 Kr. og skyldte bort 55,405 Kr. Den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er 13-14,000 Kr. En Havnebane (med den største Stigning i Landet) er anlagt 1893 fra Banegaarden til Havnen og føres ad en Bro paa høje Murpiller over Byens vestlige Nedkørsel langs Fjordens Vestside. Ved Vestsiden af Fjorden er der to hvide, V. for Havnen to grønne og paa Havnens Vest- og Nordmole to røde Lanterner.

I gejstl. Hens. danner Lemvig eet Pastorat med Nørlem til Anneks og har en Sognepræst og en ordineret Kateket.

I Byen bor Bestyreren for det nørrejydske Redningsvæsen (se IV S. 41).

Lemvig hører til 8. Landstingskreds og Amtets 2. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 5. Udskrivningskreds’ 216. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 191-213, 215 og 216.

Ved Lemvig Tolddistrikt er ansat en Toldforvalter og 4 Toldassistenter, hvoraf de to ere Strandkontrollører ved Harboøre og i Fjaltring, ved Postvæsenet en Postmester (og to Ekspedienter), der tillige er Bestyrer af Telegrafvæsenet. Der er privat Telefon.

Lemvig er Station paa Privatbanerne Vem-Lemvig og Lemvig-Thyborøn. Vem-Lemvig Banen (3,84 Mil, 28,9 Km.) er bygget ifl. Lov af 31/3 1874; men Koncessionen gaves først 1878, og Banen aabnedes 20/7 1879; den har kostet 1,225,000 Kr. Lemvig-Thyborøn Banen (3,63 Mil, 27,4 Km.) er bygget ifl. Privatbaneloven af 8/5 1894; Koncessionen gaves 1897, og Banen aabnedes 1899, for Strækningen L.-Harboøre 22/7 og Harboøre-Thyborøn 1/11; den kostede c. 800,000 Kr. Paa Banerne befordredes i Driftsaaret 1901-2 af Personer fra L. 52,196 og til L. 51,768, af Gods fra L. 3,963,153 og fra L. Havn 4,158,176 Kg., til L. 2,641,455 og til L. Havn 3,594,041 Kg.

Lemvig staar i Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn over Aalborg og de andre Limfjordsbyer.

Historie. Lemvig er en meget gammel By, der allerede nævnes som By („oppidum“) i Kongebreve af 1234, 1237 og 1252 („Ribe Oldemoder“ S. 5 flg.), hvor den kaldes Læmwich og Lemvich; Navnet har tydeligt nok sin Oprindelse af Vigen, hvorved den ligger, og det nærliggende Sogn Lem (nuv. Nørlem). Men trods sin Ælde har den aldrig været af nogen Betydning; den har kun haft den ene Kirke og intet Kloster eller mild Stiftelse i Middelalderen. I Taksten til Prinsessestyr 1592 er den kun ansat til 62½ Rd., ligesom Sæby; dog staar den over andre Byer, der nu ere større, saaledes Skive og Hobro, der kun ere ansatte til 25 Rd. hver. Hvornaar den er bleven Købstad, vides ikke; dens ældste kendte Privilegier ere fra 1545, senere bekræftede bl. a. 1597. I Præsteberetn. 1638 kaldes den en liden Købstad; 1672 havde den 450, 1769 kun 316 Indb.; D. Atl. siger om den i sidstn. Aar, at den i forrige Tider har haft „temmelig rige Indvaanere, men nu findes de fleste i maadelige Omstændigheder“. Store Ildebrande have vel ogsaa bidraget til at sætte den tilbage; i et Brev af 1479 omtales en Brand, der ødelagde Raadhuset; 1684 brændte det meste af Byen (et Vers: „Medynk over Ildebranden i L.“ af Peder Hemmet blev trykt s. Aar). Dens vigtigste Næring, Handel og Skibsfart, der gik gennem Limfjorden paa Aalborg, Kjøbenhavn og Norge med Korn og andre Landbrugsprodukter, hæmmedes meget af den førstn. By og af de daarlige Besejlingsforhold i Fjorden. Men i 19. Aarh. bidrog Aggerkanalens Aabning og senere Løgstørkanalens Anlæg betydelig til dens Fremgang, da den har et godt og frugtbart Opland, og Jærnbaneforbindelsen har yderligere hjulpet den frem. — Byen led en Del ved Stormflod i Jan. 1839 og i Decbr. 1895.

Ved Byen, Ø. for Lemvig Aa, har der været et Helligkors Kapel; i dettes Grund fandtes endnu 1604 Mursten.

Byen har haft en af Chr. III oprettet Latinskole, til hvilken han 1542 lagde Kongetienden af Lem Sogn; den ophævedes 1739.

Litt.: C. Dreyer, En liden Beskr. over L. samt Skodborg og Vandfuld Hrdr., Viborg 1795 (paany udg. i Udtog af M. S. Hestbech, Lemvig 1893). *