Bølling Herred.

Sogne:

Vorgod, S. 6/6. — N-Vium, S. bij. — Herborg, S. 618. — Brejning, S. 6ig. — Lem, S. 621. — Ølstrup, S. 622. — Dejbjærg, S. 623. — Hanning, S. 624. — Stavning, S. 626. — Skjern, S. 62J. — Bølling, S. 628. — Sædding, S. 62g. — Borris, S. 6jo. — Faster, S. 6j2.


Beskrivelse af amtet fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III, bind 5 (1904): ​​​​​​​ ​​​​​​​

​​​​​​​Bølling Herred omgives mod N. V. og N. af Hind Hrd., mod N. Ø. og Ø. af Hammerum Hrd., mod S. af N.-Horne Hrd. og mod S. V. af Ringkjøbing Fjord. Største Udstrækning fra V. til Ø. er over 4¼, fra N. til S. c. 3½ Mil. Den mindre, vestl. og sydvestl. Del, der hører til Vesterhavsfladen, er lavtliggende og jævn, medens det øvrige, der bestaar af den sydvestl. Side af Skovbjærg Bakkeø, er mere højtliggende og noget bakket; højeste Punkt er Store Momhøj, 304 F., 95 M.; Tophøj er 272 F., 85 M. Jorderne ere i den sydvestl. og sydl. Del til Dels muldsandede og lerblandede med gode Enge langs Fjorden og Skjern Aa, som løber gennem det sydøstl. Hjørne og med sit Delta, som er reguleret 1901-2, danner en Del af Sydgrænsen samt her optager flere Biaaer i venstre Bred, saaledes Ganer Aa Den 9 à 10 Mil lange Skjern Aa, der som ofte nævnt optager flere betydelige Biaaer, fører ved sit Udløb ret anselige Vandmasser, under alm. Forhold om Sommeren c. 500, om Vinteren c. 700 Kbfd. Vand i Sekundet, under særlige Forhold som stærke Regnskyl eller Tøbrud endog indtil c. 7500 Kbfd. Naar Vandmængden stiger til c. 1000 Kbfd. i Sek., er Aaen paa de sidste 1½ Mil ikke i Stand til at optage den, saa at den oversvømmer de omliggende Enge (det udsatte Areal er c. 4500 Td. Ld.) og anretter stor Skade; da Aaen desuden fører store Mængder af Sand med sig, danner den et efter vore Forhold ganske anseligt Delta, der stadig vokser længere mod V. ud i Ringkjøbing Fjord (man regner, at det er skredet c. 5000 F. mod V. siden Slutn. af 18. Aarh.). I Løbet af 19. Aarh. er der ved Oprensning, Anlæg af Dæmninger og Sidekanaler osv. gjort adskillige Forsøg paa at forhindre Oversvømmelserne, saaledes 1817, 1830, 1843 og 1845, og senere er der udkastet omfattende Planer til en Regulering af Deltaet, saaledes 1873 og 1887; den sidste, der skyldtes Ingeniør S. Brøndsted, blev opgivet paa Grund af dens Bekostelighed, c. 700,000 Kr., men genoptaget i en modereret Form, udarbejdet af Vandinspektør P. Fløe, og sattes i Værk af Ringkjøbing Amtsraad, som, efter at en Kommission 1898 havde udtalt sig for Arbejdet, lod det udføre i 1901-2 for c. 285,000 Kr., som fordeltes paa Lodsejerne, medens Statskassen ydede Beløbet som rentefrit Laan. Arbejdet bestaar i Regulering af Hovedstrømmen ved Anlæg af Dæmninger og to Sidestrømme samt Regulering af Ganer Aas og Sønder-Omme Aas nederste Løb. (Se „Ingeniøren“ 13|2 1901).; i øvrigt ere Jorderne overvejende sandede, med store Hedestrækninger, hvis Opdyrkning dog lykkes ret godt, da Underlaget ofte er ler- og mergelholdigt; ligeledes findes der gode Enge langs Vorgod Aa, som gennemløber den østl. Del, inden den falder i Skjern Aa. Skovarealet er i alt 1525 Td. Ld. Det hører til Amtets ufrugtbare Hrdr. (ved Matr. gnmstl. 47¼ Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 118,880 Td. Ld. (11,81 □ Mil, 650,3 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. var 1/1 1895 2153 Td., Folketallet 1/2 1901 12,745 (1801: 4220, 1840: 6065, 1860: 7648, 1890: 11,022). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med N.-Horne Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Ulvborg-Hind Hrdr.’s og Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktioner samt under Amtets 1. Forligskreds (Lem og Ølstrup) og 5. Forligskreds (de øvrige Sogne).

Bølling Hrd., i Vald. Jrdb.: Bylænghæreth, hørte i Middelalderen til Harsyssel, senere til Lundenæs Len og fra 1660 til Lundenæs Amt; se videre S. 453.

Der er i 1883 talt c. 1625 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf 10 Jættestuer, 27 Langdysser, 2 Runddysser, 10 Langhøje og Resten runde Gravhøje; et stort Antal var dog da sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/11 1902 vare 117 fredlyste. Monumenterne ere temmelig jævnt fordelte; kun i det lavtliggende Stavning Sogn er der ikke paavist et eneste. Flest kendes fra Sognene Lem (240), Vorgod og Herborg (tils. 215), Brejning og Hanning (hvert 195), N.-Vium (170), Borris (165) og Faster (125).

Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 38 flg. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i B. Hrd. af S. Müller og E. Schiødte, 1883. *

Vorgod Sogn omgives af N.-Vium, Herborg og Brejning Sogne, Ulvborg Hrd. (Timring S.) og Hammerum Hrd. (Snejbjærg og Assing S.). Kirken, noget vestl., ligger henved 3¾ Mil Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede Jorder (ved Sydøstgrænsen Store Momhøj, 304 F., 95 M,, med trig. Station) ere nogle Steder, som ved Barde, noget muldrige, i øvrigt sandede, til Dels skarpsandede, med store Hedestrækninger, hvoraf en Del dog er beplantet. Af Plantagerne nævnes den af Hedeselskabet ejede Barde Pl., 330 Td. Ld., anlagt 1889. Langs Aaerne, Vorgod Aa, som gennemløber Sognet, og dens Biaa Abild Aa, ved Nordgrænsen, findes gode Enge. Fra Vorgod Aa, der er et af de Vandløb, som Hedeselskabet mest har benyttet til Engvanding, udgaa Vium Kanal, Borris østre og vestre Kanal og Egeris østre Kanal, de to første paa venstre, de andre paa højre Bred. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Ringkjøbing til Silkeborg.

Fladeindholdet 1896: 22,837 Td. Ld. (hvoraf 9362 i Matr. ere opf. under Hammerum Hrd.); men heri er indbefattet Herborg Sogn, som udskiltes 1898, og derefter er Vorgod Sogn 16,943 Td. Ld. Af de to Sognes saml. Areal vare 1896 4868 besaaede (deraf med Rug 1426, Byg 265, Havre 1945, Boghvede 215, Bælgsæd 46, Spergel 299, Blandsæd til Modenh. 93, Grøntf. 108, Kartofler 417, andre Rodfr. 52), Afgræsn. 5116, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2106, Have 51, Hegn 18, Skov 132, Moser 549, Kær og Fælleder 457, Heder 8918, Flyvesand m. v. 277, Veje og Byggegr. 328, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold (for begge Sogne) 1898: 603 Heste, 2434 Stkr. Hornkv. (deraf 1545 Køer), 3307 Faar, 1507 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 181 Td.; 54 Selvejergde. med 112, 234 Huse med 68 Td. Hrtk. og 45 jordløse Huse. Befolkningen i Vorgod Sogn, 1/2 1901: 1427 (inkl. Herborg S. 1801: 436, 1840: 574, 1860: 941, 1890: 1760), boede i 274 Gaarde og Huse; Erhverv (inkl. Herborg S.) 1890: 58 levede af immat. Virksomh., 1409 af Jordbrug, 133 af Industri, 29 af Handel, 42 af forsk. Daglejervirks., 64 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vorgod (c. 1340: Worthguth og Worhguth, senere: Vordegod) med Kirke, Præstegd., Skole og Missionshus (opf. 1893); Fjelstervang (Store- og Lille-F.) med Filialkirke; Abeltrup; Barde; Solsøhede med Skole; Vorgodhede med Skole; noget af Videbæk (se S. 618); Rimmerhus; Allegde. (Store- og Lille-A.). Søndergaard (i Vorgod), Fattiggaard (opr. 1881, Plads for 28 Lemmer). Hamborg, Gd.; Vesterager, Gd.; m. m.

Vorgod S., en egen Sognekommune, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s (Skjern) og Hammerum Hrd.’s Jurisdiktioner (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Videbæk Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 6. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand, Filialkirken Distriktets Beboere.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, begge Døre (Sydd. tilmur.) og flere Vinduer (tilmur.) ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, hvis Underrum (nu med fladt Loft, men bestemt til at hvælves) har Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Granitkvadre og Munkesten. Altertavle, Prædikestol, Præstestol og Stolestader i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. Klokken, med Indskr. i Minuskler, er fra 15. Aarh.

Filialkirken i Store Fjelstervang paa Højen Brombjærg er opf. 1898 af røde Mursten (Arkitekt: Ahlmann) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn med Spir; Loftet er hvælvet. — Ved Lille Fjelstervang har tidligere staaet en Kirke (af Granit), der nævnes 1340 i „Ribe Oldemoder“, med en kort efter tilføjet Bemærkning som øde (vel under den sorte Død).

Ø. for Barde er Vinklen mellem Abild Aas og Vorgod Aas Forening c. 2400 F. fra deres Sammenløb afskaaret af en endnu ret velbevaret Jordvold, c. 2000 F. lang, indtil 15½ F. bred og 3-5 F. høj. Fraset et lille Knæk gaar Volden i omtr. lige Linie fra N. til S. og støtter sig med Enderne til de to Aaer. Det er vistnok et Forsvarsværn fra Oldtidens Slutn. eller den tidlige Middelalder.

Ved Fjelstervang er den af 4 Gravhøje bestaaende Gruppe Momhøje fredlyst; af dem er Store Momhøj 16 F. høj. I Gravhøjen Storhøj ved Barde er der gjort et værdifuldt Fund fra den ældre Broncealder: en velbevaret Egekiste, hvori Guldring, Sværdskede, Træskaale m. m. (V. Boye, Egekistefund S. 38).


Nørre-Vium Sogn omgives af Annekset Herborg og Vorgod Sogn, Hammerum Hrd. (Assing S.) samt Borris, Faster og Sædding Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 4 Mil Ø. S. Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, til Dels skarpsandede, dog rige paa Mergel, med store Hedestrækninger. Af Plantagerne nævnes Bjørslev Pl., 886 Td. Ld., anlagt 1893, og Egeris Pl. Langs Vorgod Aa, der gennemløber Sognet og danner en Del af Sydvestgrænsen, ligge gode Enge og Vium og Egeris østre Kanal. Gennem det sydøstl. Hjørne gaar Skanderborg-Silkeborg-Skjern Banen.

Fladeindholdet 1896: 9927 Td. Ld. (5838 ere i Matr. opførte under Hammerum Hrd.), hvoraf 1806 besaaede (deraf med Rug 482, Byg 76, Havre 651, Boghvede 102, Spergel 294, Blandsæd til Modenh. 32, Grøntf. 18, Kartofler 129, andre Rodfr. 22), Afgræsn. 1508, Høslæt, Brak, Eng m. m. 937, Have 27, Skov 173, ubevokset 825, Moser 241, Kær og Fælleder 87, Hegn 13, Heder 4098, Veje og Byggegr. 207, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 195 Heste, 938 Stkr. Hornkv. (deraf 549 Køer), 1357 Faar, 512 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 64 Td.; 19 Selvejergde. med 41, 93 Huse med 23 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 806 (1801: 141, 1840: 190, 1860: 308, 1890: 708), boede i 160 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 44 levede af immat. Virksomh., 523 af Jordbr., 64 af Industri, 22 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.

I Sognet: Byerne: Nørre-Vium (1340: Wiim) med Kirke, Præstegd. og Skole; Fiskbæk med Skole, Missionshus (opf. 1897) og Mølle; Skjærbæk; Bjørslev (Nørre- og Sønder-B.); Troldhede Stationsby med Skole, Missionshus (opf. 1897), Kro, Mølle, Jærnbane- og Telegrafst.; Raghede (eller Skovby) med Skole. Egerisgd. (c. 8 Td. H.); Sønderup og Doverhøj, Gde.; Egeris og Tovdal, Vandmøller.

N.-Vium S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Videbæk Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr’. 7. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Kirken bestaar af Skib og Kor, med flade Lofter, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og Vaabenhus mod N., af Granitkvadre og Munkesten. Korbuen, begge Døre (Sydd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. Skibets vestl. Taggavl er senere ommuret med raa Kamp og Munkesten. Nyere Altertavle. Romansk Granitdøbefont med Rundbuer. Prædikestol i Renæssancestil. Paa et af Stolestaderne Aarst. 1716. Klokken, med Indskr. i Majuskler, er støbt 1329 af Paulus; den hænger i et Træskur ved Kirkens Østende.

I Bjørslev Plantage er der fredlyst 12 Gravhøje.

Sognet var Anneks til Vorgod, indtil det ved Res. af 12/12 1898 blev et eget Pastorat med Annekset Herborg, der da udskiltes af Vorgod Sogns vestl. Del.


Herborg Sogn, udskilt fra Vorgod Sogn 1898 og Anneks til N.-Vium, omgives af dette, Sædding, Hanning, Brejning og Vorgod Sogne. Kirken, noget vestl., ligger c. 3 Mil Ø. S. Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede Jorder ere nogle Steder muldede, i øvrigt sandede, til Dels skarpsandede, med lidt Hede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Ringkjøbing til Silkeborg.

Fladeindholdet 1901: 5894 Td. Ld. Befolkningen, 1/2 1901: 817, boede i 139 Gaarde og Huse. Se iøvrigt S. 617 under Vorgod Sogn.

I Sognet Byerne: Vester-Herborg med Kirke og Skole; Øster-Herborg; Videbæk (en Del i Vorgod S.), ved Landevejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1886), Epidemihus (opf. 1892 for 15,000 Kr., med Desinfektionsanstalt og 14 Senge; ejes af Amtskommunen), Distriktslægebolig, Dyrlæge, Afholdshjem, Sparekasse for Vorgod og N.-Vium-Herborg Komm. (opr. 1868; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 90,828 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4308 Kr., Antal af Konti 648), flere Købmænd osv., Kro, Markedsplads (Marked i Feb., Juni og Okt.) og Telefonst. Birkmose, Gde. og Huse. Gaarde: Ryesminde, Kjeldstrupgd., Storgd., Tolsgd., Vadgd., Trøstrup. Videbæk Mølle.

Herborg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette. Kirken tilhører Sognet.

Kirken er opf. 1898 (indviet 19/3 1899) af røde Mursten og bestaar af Skib og Kor samt Taarn med Spir; Bjælkeloft. Der har før ¼ Mil V for den nuv. staaet en Kirke, som nævnes 1340 i „Ribe Oldemoder“, men en kort efter tilskreven Bemærkning siger, at den var bleven øde (vistnok under den sorte Død). Ruinen af Kirken, der har været af Granit, forsvandt først ganske, da man benyttede Stenene ved Ringkjøbing-Silkeborgvejens Anlæg 1856; mange af Stenene findes i Gaardene i Omegnen (se Saml. t. j. Hist. III S. 399 flg.).

Ryesminde (opkaldt efter Olaf Rye) er opstaaet ved Opdyrkning af et Hedeareal, der foretoges af et Aktieselskab for Mosekultur ved Midten af 19. Aarh. Arealet gik senere over til Etatsr. E. Tang til N.-Vosborg og F. M. Knuth til Knuthenborg.

Om Sognehistorien se S. 618.


Brejning Sogn, Anneks til N.-Omme i Hind Hrd., omgives af dette (N.-Omme og Hover S.), Ølstrup, Lem, Hanning, Herborg og Vorgod Sogne samt Ulvborg Hrd. (Timring S.). Kirken, mod V., ligger over 2 Mil Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede Jorder ere mod V. muldsandede med lerblandet, mergelholdigt Underlag, i øvrigt sandmuldede, sandede og til Dels skarpsandede med Moser (som Klynemose) og store Hedestrækninger; mod Ø. findes en Skov „Krattet“, 84 Td. Ld. Hover Aa udspringer her. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Ringkjøbing til Silkeborg og fra Holstebro til Skjern.

Fladeindholdet 1896: 13,432 Td. Ld., hvoraf 2568 besaaede (deraf med Rug 661, Byg 144, Havre 1031, Boghvede 48, Spergel 179, Blands. til Modenh. 158, Grøntf. 93, Kartofler 183, andre Rodfr. 71), Afgræsn. 3198, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1375, Have 20, Hegn 9, Skov 156, ubevokset 24, Moser 143, Kær og Fælleder 274, Heder 5479, Veje og Byggegr. 153, Vandareal m. m. 33 Td. Kreaturhold 1898: 332 Heste, 1492 Stkr. Hornkv. (deraf 922 Køer), 1687 Faar, 910 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 144 Td.; 42 Selvejergde. med 94, 148 Huse med 49 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1275 (1801: 360, 1840: 548, 1860: 822, 1890: 1164), boede i 249 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 25 levede af immat. Virksomh., 951 af Jordbr., 81 af Industri, 25 af Handel, 3 af forsk. Daglejervirks., 50 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Brejning (1340: Bregningh), ved Holstebrovejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1901) og Andelsmejeri; Røjkum; Vægerskilde; Opsund, ved Ringkjøbingvejen, med Friskole. I Vestersognet Brejning vestre Skole. Vesterbæk, Gde.; Langagergd.; Søndergde.; Højmosegde.; Sandbæk, Gde. med Biskole; Randbæk, Huse; Fjaldene, Huse; Magersped, Huse; Thorhuse; Koldinghus, Huse; Grønnehuse; Vanting, Huse; Rudmose, Gd. og Huse; Kjeldsig, Gd. og Huse. Hovedgaarden Brejninggaard har 17 Td. H., 620 Td. Ld., hvoraf 70 Eng, 20 Skov og Have, 200 Hede, Resten Ager; en Arbejdsbolig og en Vandmølle. Ved Brejninggd. et Missionshus (opf. 1901). Andre Gaarde: Odderbæk, Toft, Mosen, Mosegde., Snogdal, Fattiggaard (opf. 1870, Plads for 23 Lemmer), Ravnsbjærg, Feldbæk, Vøvtrup, Randeris med Biskole, Nygd., Husted, Blæsbjærg, Bilring, Bækgd., Bjørnkjær, Spjald, Brænderigd., Ladegd., Vasegd., Kratgd., m. fl. Brejning Kro, ved Landevejenes Krydsning; i Nærheden en Mindestøtte for Fr. VII, rejst 1875.

Brejning S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Videbæk Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 5. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne og nogle Privatmænd.

Kirken bestaar af Skib, Kor med tresidet Afslutning, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere oprindl. opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men i Renæssancetiden bleve de næsten helt nedtagne og omdannede, vistnok 1581, hvilket Aarst. med Navnene Hans Lancge og Jehanne Schram staar paa Korafslutningen; fra s. Tid er formentlig ogsaa Taarnet, hvis Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Munkesten. Norddøren er oprindelig. Paa Korets Sydside ses en tilmur. Dør, der har ført ind til et nu nedbrudt Kapel. Kirken har fladt Loft, men har været bestemt til at overhvælves. Altertavle, med et Maleri (den korsfæstede), og Prædikestol ere i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. I Skibets Vestende et Pulpitur. Stort Krucifiks fra gotisk Tid. Mindetavle over Chr. Ulrik Schultz til Brejninggd. med Hustru og Børn. Paa Kirkegaarden to romanske Ligsten.

Brejninggaard.

Brejninggaard hørte i katolsk Tid til Ribe Bispestol (1457 var den forlenet til Laurids Rød), kom ved Reformationen til Kronen og blev 1537 af Christian III pantsat til Joh. Stage, men 1544 afhændet til Gunde Lange, † 1564; derefter ejedes den af Sønnen Hans Lange († 1609) og hans Søn Gunde L., som 1646 solgte den til Broderen Peder L.; hans Søn Jørgen Lange skødede 1661 B. (48 Td. H.) med 65 Gde. og Bol til Jmfr. Dorete Galde (hans Hustru), hvorefter den ejedes af Knud Skinkel, hans Broder Morten S. († 1679), deres Søster Ide S. og Morten Skinkels Enke Helle Urne, 1683 af Oberst Laurids Munk til Merløsegd., 1703 af hans Enke Barbara Hedevig v. Dragsted, der 1708 skødede den (41, 36 og 215 Td. H.) for 12,000 Rd. til Chr. Ulrik Schultz († 1709). 1716 ejedes B. af Steffen Nielsen til Endrupholm, der 1718 skødede den til sin Søstersøn Joh. Møller, der 1726 ved Aukt. solgte den (40, 21 og 231 Td. H.) for 11,420 Rd. til Kommercerd. Chr. Siegfred Enholm; han solgte den (40, 36 og 253 Td. H.) 1754 for 16,000 Rd. og 200 Speciesdukater til Ritmester Hans Nicolai Hoff; han skødede den (41, 36 og 263 Td. H.) 1760 for 19,500 Rd. til Baron Oberst Chr. Fr. Juel, der 1771 solgte B. for 21,500 Rd. til Etatsr. Amtmand Peter Albertin, † 1779. Senere har den været ejet bl. a. af Nyholm, Bohne, Kuhlmann og Frits Fenger, som i Beg. af 1850’erne solgte den til Brødr. Hans og Niels Frandsen (sidste † 1895), der oprettede et Brænderi paa Gaarden, men 1882 maatte sælge den ved Aukt., hvorved Brænderiet solgtes særskilt (nu „Brænderigaarden“) og selve Gaarden for 124,000 Kr. til Apoteker H. G. Koefoed, fra hvem den 1901 overtoges af Vest- og sønderj. Kreditforening, som 1901 solgte den ved Aukt., for 73,000 Kr. til den nuv. Ejer, H. S. Albrectsen.— Hovedbygningen, der omgives af dybe, velbevarede Grave og Skov, er opf. omkring 1580 af røde Mursten i Renæssancestil af Hans Lange og bestod oprindl. af 4 sammenbyggede Fløje i 2 Stokv. og med et Taarn med Vindeltrappe i Borggaardens sydvestl. Hjørne; men den sydl. og vestl. Fløj med Taarnet blev nedbrudt af ovenn. Enholm. Af den sydl. er man ved Gravning stødt paa Grundmure; af Vestfløjen, der skal have været Herskabsfløjen, saas endnu 1883 Rester af den oprindelige, hvælvede Kælder. Af de to endnu staaende Fløje (med Mure paa henved 1 1/8 Al.) har Østfløjen, hvorigennem Porten gaar, Sokkel og Hjørner af Granit samt svære Granitkvadre under Vinduerne i Stuen; Østfaçaden og Gavlene ere rigt udstyrede med to Friser (hvoraf den ene har Langernes og Skramernes Vaabener), Pilastre og Konsoller af brændt Ler. Nordfløjen, der nu benyttes til Kornloft, Tørvehus, Bagers m. m., er uden Dekoration, men har i Stuen næsten overalt flade Renæssancehvælvinger, der ere smukt bevarede i Borgestuen. Baade Avlsgaarden og Haven ere omgivne af nu tørlagte, ydre Grave. Ladebygningen er af Grundmur med svært Egetømmer; den er vistnok fra Langes Tid, i alt Fald bærer den to Steder hans og Skramvaabenet. Ved Gaarden ligger en større Mølledam og en c. 15 Td. Ld. stor Skov (mest Eg), en Sjældenhed paa denne Egn, hvorfor B. ogsaa er et yndet Udflugtssted for Omegnens Beboere. I den nærmeste Omegn findes vandrige Enge. (Om Brejninggd. se Dalgas, Geogr. Billeder, 1868, S. 92 flg., og L. Mylius-Erichsen, Den jydske Hede, S. 283 flg.).

I Sognet er der fredlyst 21 Gravhøje, deribl. ved Rudmose en Høj omsluttende en mindre Jættestue.

Paa Series pastorum i N.-Omme Kirke staar: „Hr. Hans flyttede 1549 fra Præstegaarden i Brejning her til Omme at bebo Anneksgaarden, som Bonden efter Kong Chr. III’s Brev maatte udrømme“.


Lem (Sønder-) Sogn omgives af Annekset Ølstrup, Brejning, Hanning og Dejbjærg Sogne samt Hind Hrd. (Velling og No Sogne). Kirken, midt i Sognet, ligger 1½ Mil S. Ø. for Ringkjøbing. De mod N. og Ø. højtliggende og bakkede (Tophøj, 272 F., 85 M., med trig. Station), mod V. og S. lavtliggende og jævne Jorder ere overvejende muldsandede, enkelte Steder lerblandede med Lerunderlag, med store Hedestrækninger samt Enge. Af større Plantager nævnes Mourier Petersens Pl., c. 800 Td. Ld. (en Del i Ølstrup S.), Karsbæk Pl., 30 Td. Ld., og en Del af Løvstrup Pl. (se S. 625). Gennem Sognet gaa Landevejene fra Ringkjøbing til Silkeborg og Varde, den sidste forbunden med Lem Station, samt den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 8918 Td. Ld., hvoraf 1771 besaaede (deraf med Rug 449, Byg 123, Havre 535, Boghvede 11, Spergel 120, Blands. til Modenh. 106, Grøntf. 67, Kartofler 126, andre Rodfr. 233), Afgræsn. 1658, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1638, Have 16, Hegn 7, Skov 83, ubevokset 12, Moser 9, Kær og Fælleder 126, Heder 3396, Veje og Byggegr. 196, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 347 Heste, 1558 Stkr. Hornkv. (deraf 1002 Køer), 1156 Faar, 1251 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 191 Td.; 67 Selvejergde. med 165, 68 Huse med 25 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1113 (1801: 480, 1840: 636, 1860: 774, 1890: 937), boede i 199 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 57 levede af immat. Virksomh., 630 af Jordbr., 130 af Industri, 20 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 37 vare under Fattigv.

I Sognet: Sønder-Lem Kirke (1340: Lææm), Skole og Forsamlingshus (opf. 1890), ved Kirken og Byerne: Øster-Lem; Favrby, ved Vardevejen, med Præstegd., Bækbo, ved Stationsvejen; Lem Stationsby med Missionshus (opf. 1892), Haandværkerforeningshus (opf. 1897), Andelsmølle, Andeismejeri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Nørby med Pogeskole (desuden søndre Pogeskole paa Kjærgaards Mark) og Vandmølle; Karsbæk; Lambæk med Fattiggaard (opf. 1881, Plads for 15 Lemmer) og Pogeskole; Højmark med Skole og Forskole, Forsamlingshus (opf. 1890) og Andelsmejeri; Nygaard; Vestertredje; Faarborg. Hovedgaarden Sønder-Holmgaard har 15 Td. H. Gaarde: Kjærgaarde, 2 Gde.; N.-Holmgd.; Tredjehave; Nymølle, med Vejr- og Vandmølle; Korsdal; Bjærggd.; Dal; Degnbolgde.; Hindhedegd.; Ny- og Gammel Bjærg; Kolstrup; Andbæk; Højmose; Hykkelbjærg; Søndergd.; Boling; Rævstrupgde.

Lem S., een Sognekommune med Annekset, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 38. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Koret og den østl. Del af Skibet, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Begge Døre (Nordd. tilm.), Korbuen og flere Vinduer ere bevarede. Senere tilføjedes Skibets vestl. Del, af Granitkvadre (vistnok fra en nedbrudt Kirke), og Vaabenhuset, af Granit og Munkesten. Et Taarn med højt Spir nedbrødes i Beg. af 19. Aarh.; en Tilbygning mod N., hvoraf endnu ses Spor, er ligeledes forsvunden. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Rundbuer, Løvværk m. m. I Kirken et Skib, forfærdiget af engl. fangne Sømænd 1807. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.

Holmgaard hørte i katolsk Tid under Ribe Bispestol; af de bispl. Lensmænd kendes Jep Grøn 1446, Christiern Knudsen (Harbou) 1453. Biskop Hartvig Juel forlenede 1497 H. til sin Broder Kjeld J., hvis Familie beholdt Forleningen, efter at H. ved Reformationen var kommen til Kronen. Kjeld Juels Enke Karen Lange afstod den 1556 til sin Sønnesøn Kjeld Iversen J. Iver Kjeldsen Juels Enke Mette Munk († 1589) erhvervede den 1580 ved Mageskifte med Kronen, og hendes Brodersøn Fr. Munk solgte den 1624 til Knud Sørensen til Tredje (se ndfr.). Han skødede 1661 H. til sin Datter Inger og Svigersøn Erik Blik, der 1669 pantsatte den til Chr. Spormand, men endnu 1670 nævnes som Ejer. Inger Knudsdatter maatte gaa fra Gaarden og døde 1718 i Armod i Lem Degnebolig. 1699 skødede Birgitte Mortensdatter, Borgmester Jep Jensen Tarms, H. (30 Td. H.) til sin Datter Birgitte og Svigersøn Jens Christensen Odderbæk († 1741), efter hvem H. (30, Mølle 4 og Gods 49 Td. H.) for 6058 Rd. solgtes ved Aukt. til Laurs Nielsen Rindum († 1753), der 1750 skødede H. (30, i alt 162 Td. H.) for 10,000 Rd. til sin Søn Niels R. († 1795). Godset bortsolgtes ved Slutn. af 18. Aarh., og Hovedgaarden er nu delt i 2 Gaarde.

Hovedparcellen, Sønder-Holmgd., ejedes senere af Jens Nielsen, † c. 1832, derpaa af N. L. Buch, † 1872, hvis Søn, N. S. Buch, nu ejer den. Af den gml. Hovedbygning er intet tilbage; dog vises en Plads i Engen, hvor den skal have staaet, og en Rest af Graven.

Tredje var en Hovedgaard, der 1536 ejedes af Søren Markvardsen, 1564 af dennes Sønner Christen og Knud Sørensen, 1587 af den sidstes Søn Søren Knudsen, hvis Søn Knud Sørensen 1624 købte Holmgd. I hans Tid brændte T. ved Lynnedslag og blev derefter lagt under Holmgd. Hans Svigersøn Erik Blik pantsatte 1670 T. (15 Td. H.) til Dr. Niels Benzon (se om Holmgd. og Tredje i øvrigt Saml. til j. Hist. V S. 233 flg.). — Kolstorp ejedes i 14. Aarh. af Poul Glob og blev 1406 af Fru Mette Gundesdatter (Lange) solgt til Kronen.

Plantagen Mourier Petersen er anlagt af Aktieselskabet „Steen Blicher“, der 1898 købte Arealet, efter at Heden der var brændt 1897; til Kultiveringsarbejdet er anvendt Fanger fra Horsens Tugthus (se S. 549), som have Station i Kidhus.

I Sognet er der fredlyst 26 Gravhøje, deribl. ved Ø.-Lem en af 9 Høje bestaaende smuk Gruppe, Nihøje.


Ølstrup Sogn, Anneks til Lem, omgives af dette og Brejning Sogn samt Hind Hrd. (Hover og No S.). Kirken, østl., ligger 1½ Mil Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, med Enge og store Hedestrækninger, der som en Ring omgive den midterste, beboede Del af Sognet omkring Heager Aa, der udspringer her. En Del af Plantagen Mourier Petersen (se S. 621) ligger her.

Fladeindholdet 1896: 4512 Td. Ld., hvoraf 677 besaaede (deraf med Rug 234, Byg 24, Havre 149, Boghvede 22, Spergel 76, Blands. til Modenhed 55, Grøntf. 21, Kartofler 56, andre Rodfrugter 40), Afgræsning 998, Høslæt, Brak, Eng m. m. 549, Have 5, Skov 29, Moser 40, Kær og Fælleder 112, Heder 1995, Veje og Byggegr. 101 Td. Kreaturhold 1898: 107 Heste, 480 Stkr. Hornkvæg (deraf 306 Køer), 544 Faar, 387 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 51 Td.; 20 Selvejergde. med 42, 24 Huse med 9 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 297 (1801: 143, 1840: 179, 1860: 219, 1890: 262), boede i 51 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomhed, 231 af Jordbr., 15 af Industri, 5 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.

I Sognet Ølstrup Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1901) og Andelsmejeri. Byen Brorstrup (Nørre-, Vester- og Øster-B.). Hammelsvang og Flytkjær, Gde. Nørgd.; Julseje, Gd.; Gamle Præstegd. med Mølle; Lervanggd. (5¾ Td. H.); Gammelgd.; Hjøllund, Gd.; Bjærget, Hus; Damgd., Huse; Søndergd.; m. m.

Ølstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 39. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant og utilhugne Rullesten. Kirken synes i romansk Tid at have ligget noget V. for dens nuv. Plads og i gotisk Tid at være bleven flyttet og genopført af det gamle Materiale. I Renæssancetiden fik Koret Hvælving, medens Skibet beholdt fladt Loft. Altertavle (med Malerier), Prædikestol, Præste- og Degnestol samt Stolestader i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. Stort romansk Krucifiks. Epitafier over 1) Regimentsfeldskær Gerh. Hermansen Gerritz, † 1748, og Hustru og 2) Præsten Niels Pedersen Lund, † 1753.

Hammelsvang blev 1585 af Kronen mageskiftet til Peder Gyldenstierne til Tim og ejedes i 17. Aarh. af Major Knud Munk; 1787 laa den, delt i tre Gaarde, under Voldbjærg.

Ved Bjærget er der fredlyst 3 Gravhøje.

Ølstrup var før et eget Pastorat med Hover i Hind Hrd. til Anneks; ved Reskr. af 4/3 1814 blev Ølstrup Anneks til Lem og Hover til Thorsted. Lervanggaard ejedes og beboedes af den sidste Sognepræst i Ølstrup.


Dejbjærg Sogn omgives af Annekset Hanning, Skjern og Stavning Sogne, Hind Hrd. (Velling S.) og Lem Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil S. Ø. for Ringkjøbing. De mod N. og Ø. noget højtliggende og bakkede, mod V. lavtliggende Jorder ere sandede, mod V. og S. ret muldrige med Enge, mod N. Ø. med Hedestrækninger. Af større Plantager nævnes den Hedeselskabet tilhørende Dejbjærg Pl., 683 Td. Ld., og Dejbjærglund Pl., 126 Td. Ld., begge anl. 1895. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Ringkjøbing til Varde og den vestjydske Længdebane. Fladeindholdet 1896: 6708 Td. Ld., hvoraf 1371 besaaede (deraf med Rug 411, Byg 150, Havre 448, Boghvede 28, Spergel 113, Blandsæd til Modenhed 65, Grøntf. 14, Kartofler 74, andre Rodfrugter 65), Afgræsn. 1614, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1194, Have 21, Skov 145, Moser 129, Kær og Fælleder 183, Heder 1950, Veje og Byggegr. 97, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 248 Heste, 1024 Stkr. Hornkv. (deraf 623 Køer), 1041 Faar, 560 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 157 Td.; 48 Selvejergde. med 137, 60 Huse med 20 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 706 (1801: 302, 1840: 633, 1860: 716, 1890: 777), boede i 139 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 62 levede af immat. Virksomh., 512 af Jordbrug, 75 af Industri, 10 af forsk. Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 70 vare under Fattigv.

I Sognet Dejbjærg Kirke (1340: Døthbyergh, 1381: Dodbergh), Præstegd. og Missionshus (opf. 1897), og Byerne: Gamle Dejbjærgby med Skole samt Jærnbaneholdeplads; Leding med Skole; Kongsholm med Vandmølle; Alkjærsig; Vognbjærg; Nysted; Vesterager; Bækbo med Fattiggaard (opf. 1871, Plads for 32 Lemmer). Hovedgaarden Dejbjærglund har 18¼ Td. H., 513 Td. Ld., hvoraf 340 Ager, 40 Eng (10 i Skjern Sogn), 126 Plantage, Resten Gaardspl., Have og Veje. Sorte Kro, Huse; Terninggde.; Sandager, Gde.; Gammelgde.; Rabjærg, Gde. med Skole; Ugelbjærg og Bjørnemose, Huse. Enkelte Gde.: Hedegd.; Kjærgd.; Store- og Lille-Skindbjærg; Stampen; Letager; Lyager; Lilbæk; Bundsbæk med Vandmølle; Skydstofte; m. fl.

Dejbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 3. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Koret og den østlige Del af Skibet, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre baade ud- og indvendig, paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.), Korbuen og flere Vinduer ere bevarede. Senere forlængedes Skibet mod V., af Granitkvadre fra den nedbrudte Finderup Kirke (se ndfr.), og Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Munkesten, tilføjedes. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver (Kummen hidrører vistnok fra Finderup Kirke). Gotisk Præste- og Degnestol. Herskabsstol med Anders og Mette Skrams Vaabener, som paa Prædikestolen, og Aarst. 1614. I Koret en lille Klokke fra katolsk Tid. Paa Kirkegaarden en romansk Ligsten.

Dejbjærglund tilhørte Offe Skram, 1537 hans Hustru Fru Anne Juel, Sønnen Hartvig S. († 1550), dennes Søn Anders S., hvis Datter Ellen bragte den til sin Mand Henrik Lange, der nedbrød sin anden Gaard Oldager (se S. 628) og lagde dens Jorder ind under D.; dernæst dennes Søn Christen L., † 1677, hvis Enke Sophie Rostrup 1697 solgte D. (56 og 205 Td. H.) til Jørgen Grubbe Kaas til Rybjærg; hans Søn Kommandør Hans K. solgte 1724 D. (56 og 213 Td. H.) til Forpagter Chr. Krarup († 1769), der 1768 skødede den til Laurids Ramsing; han skødede den (56, 209 og Mølle 6 Td. H.) 1791 for 31,000 Rd. til Landvæsenskommissær Peter Chr. Petersen, der s. Aar solgte den (37, Mølle 6 og nogle Enge 8, i alt 25 Td. H. Hovedgaardstakst og 50 Td. H. Bøndergods) for 11,630 Rd. til den tidligere Ejer Ramsing. Godset blev frasolgt, og Gaarden deltes senere i D. og Margrethelund, som købtes og sammenlagdes omtr. 1840 af Dresler; 1882 købtes den for 112,000 Kr. af Bruun, 1887 for 72,000 Kr. af A. J. Buchwald; i 1900 blev den overtaget af Vest- og sønderj. Kreditforening, som 1902 solgte den for 47,000 Kr. til den nuv. Ejer, Landbrugskand. N. C. Nielsen. — Hovedbygningen, een Længe i 1 Stokv. med høj Kælder, er opf. c. 1850 af Dresler. Omtr. samtidig nedbrødes Resterne af den gamle Gaard, der laa lidt S. for den nuv.; den var opf. af Henrik Lange og bestod af 4 Fløje, omgivne af Grave, af hvilke endnu ses Rester.

I Dejbjærg Bakker er der paa en opkastet Høj 30/5 1898 afsløret et Mindesmærke (to Granitsten paa en muret Granitsokkel, i alt over 6 Al.) for E. Dalgas.

I Sognet er der fredlyst 14 Gravhøje. — I 1881 og 1883 fandtes 2-4 F. dybt i Dejbjærg Præstegaardsmose Dele af to mærkelige Vogne fra den ældste Jærnalder. Stykkerne laa spredte over en større Plads, idet Vognene før Henlæggelsen, sandsynligvis som et Offer til Guderne, maa antages at være skilte i deres enkelte Dele. Af den ene Vogn, hvis Kasses Side- og Endestykker dækkes af rigt ornamenterede Broncebeslag, forefandtes største Parten; den anden var derimod meget ufuldstændig. (Se Henry Petersen, Vognfundene i Dejbj. Præstegaardsmose, Kbh. 1888).


Hanning Sogn, Anneks til Dejbjærg, omgives af dette, Lem, Brejning, Vorgod, Herborg, Sædding, Bølling og Skjern Sogne. Kirken, mod S. Ø., ligger 2½ Mil S. Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede Jorder ere muldsandede med Ler og flere Steder Mergel i Underlaget, og store Hedestrækninger. Af Plantager nævnes den 250 Td. Ld. store Løvstrup Pl., anl. 1873. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skjern til Holstebro.

Fladeindholdet 1896: 6983 Td. Ld., hvoraf 1550 besaaede (deraf med Rug 353, Byg 139, Havre 698, Boghvede 28, Spergel 37, Blands. til Modenh. 42, Grøntf. 52, Kartofler 91, andre Rodfr. 110), Afgræsning 1470, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1110, Have 19, Hegn 11, Skov 325, ubevokset 10, Moser 57, Kær og Fælleder 82, Heder 2270, Veje og Byggegr. 71, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 276 Heste, 1196 Stkr. Hornkv. (deraf 729 Køer), 1051 Faar, 906 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 145 Td.; 49 Selvejergde. med 123, 52 Huse med 22 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 781 (1801: 219, 1840: 378, 1860: 716, 1890: 713), boede i 132 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 25 levede af immat. Virksomhed, 569 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 47 af Industri, 3 af forsk. Daglejervirks., 37 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.

Hanning Kirke (1340: Herningh, senere ofte Vester-Herning for at skille det fra Herning i Hammerum Hrd., som ogsaa blev kaldt Hanning), Skole og Forsamlingshus (opf. 1893), og Byerne: Skaarup; Langtind; Hestkjær; Finderup (Vester-, Mellem- og Øster-F.) med Skole og Missionshus (opf. 1876); Aarup (Nørre-og Sønder A.); Kongsholm. Lervad, Gd.; Gamle Hanning, Gde. og Huse; Dalgd.; Hejbergsgave, Landbrugskoloni for fattige Børn; Bjærggd.; Høghøj, Gd.; Tylvad, Gd.; Skrebsgd.; Rekkergd. med Andelsmejeri; Gadegd.; Hanninggd.; Mølgd.; Hanning Hedegd. med Kro; m. m. Midt i Sognet et Missionshus (opf. 1894).

Hanning S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Videbæk Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 4. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Rest af et Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor (der har haft Apsis; en Del buede Sten sidder i Korgavlen) ere fra romansk Tid af Granitkvadre (ogsaa næsten helt indvendig), med flade Lofter, paa Dobbeltsokkel med Rundstav og Skraakant. Det senere tilføjede Taarn, næsten helt af Granitkvadre (maaske fra en nedbrudt Kirke), er nedbrudt til Skibets Højde i Beg. af 19. Aarh.; det er nu Gravkapel (hvælv.). Vaabenhuset er af Mursten. Korbuen, flere Vinduer og Syddøren ere bevarede, Nordd. ses tilmuret. Paa Korets Sydside en tilmur. Dør; i dets Sydmur er indsat en Runesten med Indskr.: „Torkel den raske, Toves Søn, rejste denne Sten efter sin Moder Gyde“ (Wimmer, D. Runemindesm. II S. 291). Altertavle og rigt udsk. Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Ornamenter og Hoveder. Gotisk Trækrucifiks. Præste- og Kirkesangerstol i Gotik og Renæssance, første med Indskr.: „Marine Jostis 83“. 1 Korgulvet Ligsten over Peder Pedersen Miller i Hanning Hedegd., og Hustru, † 17...

Rekkergaard var fordum en Hovedgaard, der 1616 tilhørte Erik Juul, 1625 Frands Juul, 1637 Sønnen Ove Juul, 1638 dennes Moder Fru Karen Rostrup, hvis Datter Sophie Rostrup bragte den til sin Mand Christen Lange († 1677) og 1711 skødede den (13, Mølle 6, i alt 49 Td. H.) til Morten Jepsen Tarm, efter hvis Enke Maren Christensd. Kiergaards Død 1749 den (13, Mølle 6 og Gods 10 Td. H.) solgtes for 1412 Rd. til Kammerr. Heldvad til Vennergd. 1757 fik P. Sørensen Skøde paa R., som hans Enke Dorothea Cathrine 1765 skødede (14, Mølle 7 Td. H.) for 1900 Rd. til Anders Løbner, der 1777 skødede den for 2080 Rd. til Mads Speitzer; han solgte den 1780 for 1880 Rd. til Peder Jepsen Nørgaard. 1794 tilhørte den Morten Pedersen, 1797 Niels Clausen Møller, 1802 Søren Mortensen, der da skødede den (10 Td. H.) til Chr. Marcussen. Senere blev Gaarden udparcelleret.

Løvstrupgaard blev 1873 købt af Apoteker, Justitsr. C. C. Heiberg, som da begyndte at anlægge Plantagen og 1898 skænkede Ejendommen til „Foreningen for Oprettelse af Landbrugskolonier for fattige Børn“, som overtog den 1. Nov.; ved Indvielsen 27/8 1899 fik den Navnet Heibergsgave. Den har Plads for c. 20 Børn. I Haven er 25/7 1898 afsløret en Mindestøtte for Heiberg.

Den nordl. Del af Sognet, hvor der i Heden findes Spor af fordums Dyrkning, har været et eget Sogn, da der noget S. Ø. for Mellem-Finderup har ligget Finderup Kirke, som nævnes 1340 i „Ribe Oldemoder“, men ved en kort efter tilskreven Bemærkning omtales som øde (vel under den sorte Død). Pladsen, hvor den har staaet, vises paa jævn, nu helt dyrket Mark; de sidste Rester af den forsvandt 1856 ved Ringkj.-Silkeborgvejens Anlæg (se Saml. t. j. Hist. III S. 401 flg.).

Paa en jævn Mark tæt ved en Aa ved Kongsholm skal der have staaet en større Gaard, „Kongsholm Slot“; nu er der dog intet som helst Spor af en saadan.

I Sognet er der fredlyst 14 Gravhøje, deribl. ved Aarup den meget anselige Storemandshøj, ved Gadegd. en Gruppe af 5 Høje og ved Kongsholm 2.


Stavning Sogn omgives af Dejbjærg og Skjern Sogne, N.-Horne Hrd. (Lønborg S.), fra hvilket det skilles ved Skjern Aas Delta (se S. 616), Ringkjøbing Fjord og Hind Hrd. (Velling S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger over 2 Mil S. S. Ø. for Ringkjøbing. De lavtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandede, ret godt muldede, med Marskenge ved Fjorden og Hedestrækninger mod Ø. Af Plantager nævnes Stavning Kommunes Pl., c. 80 Td. Ld., anl. 1901. I Fjorden ligger Klægbanken, c. 600 Td. Ld. Gennem det østl. Hjørne af Sognet gaar den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 7476 Td. Ld., hvoraf 1618 besaaede (deraf med Rug 543, Byg 160, Havre 340, Boghvede 14, Spergel 200, Blands. til Modenh. 236, Grøntf. 15, Kartofler 73, andre Rodfr. 37), Afgræsn. 2038, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2169, Have 12, Hegn 11, Skov 34, ubevokset 80, Moser 49, Kær og Fælleder 243, Heder 1137, Veje og Byggegr. 82, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 399 Heste, 1463 Stkr. Hornkv. (deraf 867 Køer), 1792 Faar, 880 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 311 Td.; 82 Selvejergde. med 283, 64 Huse med 27 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 814 (1801: 499, 1840: 610, 1860: 701, 1890: 828), boede i 157 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 30 levede af immat. Virksomhed, 620 af Jordbr., 7 af Fiskeri, 86 af Industri, 17 af Handel, 1 af Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.

I Sognet Stavning Kirke (1340: Stafningh), Præstegd. (smuk Plantage), Missionshus (opf. 1898), og Byerne: Bovsø med Forsamlingshus (opf. 1890), Mølle, Andelsmejeri og Købmandshdl.; Hedeby, Høllet med Skole (østre Sk.); Sønderby, Langkjær; Strandby, Andrup; Østerby med Skole (vestre Sk.); Mejlby; Halby. Sønderbykjær, Huse; Knudgde.; Bjærggde.; Sand, Gd. (ell. Nørkjærgd.); Kolding, Gd.; Vester-Bjærggd.; Søgd.; Sønder-Vognbjærg, Gd.; m. m.

Stavning S., en egen Sognekommune, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 2. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus og Sakristi mod S. og Materialhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; Skibets vestl. Del synes at være tilføjet endnu i romansk Tid. To Døre mod N. (tilmur.) og een mod S. samt Korbuen ere bevarede. Senere tilføjedes Taarn, Sakristi, Vaabenhus og Materialhus, alle af Mursten. Korgavlen og Korets Sydside ere ombyggede i Nutiden. Altertavle og Prædikestol (fra 1603) ere begge i Renæssancestil. Malmstagerne ere i Aaret 1654 skænkede af Herredsfoged Christen Olufsen og Hustru. Romansk Granitdøbefont. Paa nogle Stolestader Aarst. 1616 og 1653. I Skibet et gotisk Krucifiks. Epitafium, opsat 1657, nu benyttet til Series pastorum. I Koret en lille Klokke fra kat. Tid. Paa Kirkegaarden Ligsten over ovenn. Herredsfoged Chr. Olufsen, † 1654, og Hustru. Ifl. en Sten i Skibet døde der 1603 i Sognet 150 Mennesker af Pest.

Vognbjerg har været en Hovedgaard, der 1487 af Las Rød pantsattes til Niels Clemmentsen. 1711 skødede Peder Pedersen Baggis ¾ af V. (14 Td. H.) for 17½ Rd. pr. Td. H. til Steffen Nielsen, der lagde den under Brejninggd., hvorfra den (9 og Tiender 56 Td. H.) 1789 af Niels Chr. Stephansen blev solgt for 7030 Rd. til Landinspektør Joch. Fr. Lütken.

Klægbanken er en gammel Sandbund, som først i de senere Aar er bleven bevokset, navnlig med kraftigt Rør, og er Skueplads for et livligt Fugleliv; 8/10 1897 tog Staten den i Besiddelse. — Sognet har lidt meget ved Stormfloden 1634 og ved senere Oversvømmelser.


Skjern Sogn omgives af Stavning, Dejbjærg, Hanning, Bølling, Faster og Borris Sogne samt N.-Horne Hrd. (Aadum, Egvad og Lønborg S.). Kirken, mod S., ligger 3 Mil S. Ø. for Ringkjøbing. De temmelig lavtliggende, jævne Jorder ere til Dels muldede, i øvrigt sandede og skarpsandede med store Engstrækninger langs Aaerne og nogen Hede med mindre Plantager. Paa Sydøstgrænsen løber Skjern Aa (om Deltaet se S. 616), der her optager Omme Aa i venstre Bred, ligesom den i højre optager de to Biaaer Kirke Aa og Ganer Aa, som løbe gennem Sognet. Af Hedeselskabets Engvandingskanaler findes her Ganer K. og Skjern K. Af Plantager nævnes Lundenæs Pl., c. 100 Td. Ld., anl. 1884. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Ringkjøbing og Holstebro til Varde og den vestjydske Længdebane, som ad 3 store Broer føres over Skjern Aas Delta, samt Skanderborg-Skjern Banen.

Fladeindholdet 1896: 8103 Td. Ld., hvoraf 1834 besaaede (deraf med Rug 669, Byg 148, Havre 384, Boghvede 23, Spergel 282, Blands. til Modenh. 167, Grøntf. 33, Kartofler 106, andre Rodfr. 20), Afgræsning 1878, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2108, Have 38, Hegn 21, Skov 155, Moser 110, Kær og Fælleder 361, Heder m. v. 1266, Veje og Byggegr. 266, Vandareal m. m. 66 Td. Kreaturhold 1898: 312 Heste, 1185 Stkr. Hornkv. (deraf 778 Køer), 1195 Faar, 726 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 377 Td.; 86 Selvejergde. med 331, 122 Huse med 44 Td. Hrtk. og 40 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 2015 (1801: 562, 1840: 828, 1860: 914, 1890: 1465), boede i 326 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 207 levede af immat. Virksomh., 547 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 403 af Industri, 150 af Handel, 55 af forsk. Daglejervirks., 74 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Skjern (1340: Skyerne), ved Landevejen, en stærkt voksende Stationsby — 1/2 1901 med Engsig, Gde. og Huse, 159 Huse og 1122 Indb. —, med Kirke, Præstegd., 2 Skoler, Missionshus (opf. 1888) og to bornholmske Missionshuse, Ting- og Arresthus — opf. 1884 af røde Mursten i to Stokv. (Arkit.: Weber), med Arrestforvarerbolig og Plads til 14 Arrestanter; det ejes af Amtskommunen —, Sparekasse (opr. 1875; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 548,813 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 26,452 Kr., Antal af Konti 1549), Læge og Dyrlæge, Elektricitetsværk (aabnet 1903), Andelsmejeri, Dampbageri, Farveri, Garveri, Benmølle, Uldspinderi, Savværk, Jærnstøberi og Maskinfabrik, flere Købmandshdlr. og andre Handelsetablissementer, Haandværkere osv., Højskoleforeningsbygn., 2 Hoteller og Missionshjem, Jærnbanestation (Station paa den vestjydske Længdebane og Endest. for Skanderborg-Skjern Banen, se S. 93), Telegraf- og Telefonst., Postkontor (Posthuset er opf. 1886), Markedsplads (Marked i Feb., Marts og Aug.), Valgsted for Amtets 6. Folketingskr. og Sessionssted for 5. Udskrivningskr.’ Lægd 1-4 og 6-21; Hedeby; Ganer med Biskole og Vandmølle; Vraa; Marup (Vester- og Øster M.), ved Holstebrovejen, med Biskole; Albæk med Biskole og Mølle; Aanum. Kjærgde. (Store- og Lille K.); Mosegd.; Kjæret, Gd.; Nørgaard Fattiggaard (opr. 1883, Plads for 25 Lemmer); Lundenæs, Gd. med Laksegaard; Lundenæshuse; Lundenæsmark, Gde.; Petersminde, Herredsfogedbolig; Oldager, Gde.; Ladekjær, Gd.; Kragsig, Gd.; Rakbæk, Gd.; Knudegde.: Smedegde.; m. m.

Skjern S., en egen Sognekommune, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 1. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lønborggaard.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibet og Korets vestl. Del (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og et Par Vinduer ere bevarede. Over Norddøren en romansk Ligsten; et Menneskehoved, en Fodsaal m. m. ere udhugne i tre Kvadre. Senere forlængedes Koret mod Ø., af Granitkvadre og Munkesten, Muren mellem Skib og Kor nedbrødes, og Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Munkesten, tilføjedes. Altertavle, Prædikestol (fra 1627), Præste- og Degnestol i Renæssancestil; Orgel fra 1883. Stolestader med Chr. IV’s Navnetræk og Aarst. 1633 og 1642. I Skibet et stort Krucifiks fra tidlig gotisk Tid og en Indskr., ifl. hvilken der 1603 døde 107 Mennesker af Pest i Sognet. Paa Kirkegaarden er 1900 opført et Ligkapel.

Lundenæs var oprindl. et kglt. Slot (Erik af Pommern holdt Retterting her i 1406) og var en Tid pantsat til Biskop Eskild og Kapitlet i Ribe, indtil Dronn. Margrethe indløste det. De første kgl. Lensmænd paa L. vare 1416 en Foged Jep Terkelsen, 1423 Eiler Rønnov, 1442 Erik Rønnov, 1511 Eiler Bryske, osv. Efter 1660 blev Lenet forvandlet til Lundenæs Amt, der 1671-1794 havde Amtmand fælles med Bøvling Amt (se videre S. 453). 1661 solgte Fr. III L. til Peter v. Ufelen og Bonaventura v. Dorbek i Hamburg. Sidstnævntes Datter bragte Gaarden til sin Mand Joachim Werner Bülow til Bygholm, der 1711 fik kgl. Tilladelse til af L. at oprette et Stamhus, der blev i hans Families Besiddelse til 1772, da Kmjkr. Ditlev B. (ifl. kgl. Bevill. 16/4 1771) skødede L. (60, 658, 1896 og Møllesk. 13 Td. H.) til Kancelllr. Lucas v. Klippe; efter dennes Fallit 1779 solgtes Godset, medens L. selv solgtes til Kancellir. Hansen til Lønborggd.; 1795 ejedes den af Kapt. Niels de Jermiin til Lønborggd., som ved kgl. Bevill. af 20/12 1805 lagde Gaarden ind under Stamhuset Lønborggd., hvorfra den atter frasolgtes, efter at dette Stamhus var nedlagt 1813. Nu er den udparcelleret i to Gaarde. — Lundenæs Slot blev i Skipper Klements Fejden afbrændt; efter nogle tvivlsomme Beretninger skal det atter være brændt 1622, men dets egentlige Undergang daterer sig sikkert fra 1644, da de svenske (man paaviser endnu Stedet, hvor deres Skanser skulle have ligget) under Torstenson plyndrede Gaarden og skød Slottet i Brand. Paa en sid Eng S. for Skjern Aa ses endnu Voldstedet. Den egentlige Borgbanke, omgiven af Grave, er 150 F. lang, 70 F. bred og 12-14 F. høj; i et af Hjørnerne er der foretaget en stor Udgravning, og her ses Murbrokker, ligesom der herfra er ført mange Granitsten til Broerne over Skjern Aa. Umiddelbart Ø. for Banken, skilt fra den ved Graven, ligger en anden, dobbelt saa stor, men kun 4 F. høj, uregelmæssig Højning, hvorpaa der mulig ogsaa har staaet Bygninger. Mod N. i ikke ringe Afstand fra Voldstedet laa Avlsgaarden, de nuv. Lundenæs Gde. Her findes Dele af ældre Avlsbygninger og et Stykke Stuehus, 1 Stokv. med Kvist, hvori to Sandstensplader med Vaabener og derover Navnene Henrik Müller (Rentemester) og Sophie Rosenstjerne; Huset hviler til Dels paa Granitkvadre. Af gamle Forleningsbreve ses, at Kongerne have haft et Stutteri paa Slottet, og at der i Lundenæs Amt har været store Skove.

I Marup boede 1652-55 en Adelsmand Niels Krag. — Vester-Oldager har været en adl. Sædegaard, som blev ødelagt af Stormflod 1638, hvorpaa Ejeren Henrik Lange lagde dens Jorder under Dejbjærglund (se S. 624); 1768 var O. to Bøndergaarde.

Niels Ebbesen slog 2/5 1340 ved Lundenæs Holstenerne, som her mellem Skjern Aas Arme havde begyndt at opføre en Borg, og forstyrrede deres Forehavende.

I en Plantage ved Skjernbrogd. er der 1877 rejst en Mindestøtte for Fr. VII.

Ved Albæk er der fredlyst 2 Gravhøje.


Bølling Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Sædding, Faster, Skjern og Hanning Sogne. Kirken, mod S. Ø., ligger 3 Mil S. Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere overvejende muldsandede, med nogle Engstrækninger, en Del Kærjord og lidt Hede.

Fladeindholdet 1896: 2366 Td. Ld., hvoraf 655 besaaede (deraf med Rug 148, Byg 70, Havre 312, Boghvede 11, Spergel 21, Blandsæd til Modenhed 22, Grøntf. 14, Kartofler 35, andre Rodfr. 20), Afgræsn. 688, Høslæt, Brak, Eng m. m. 544, Have 11, Skov 3, Moser 26, Kær og Fælleder 169, Heder 211, Veje og Byggegr. 58 Td. Kreaturhold 1898: 147 Heste, 579 Stkr. Hornkv. (deraf 359 Køer), 513 Faar, 277 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 97 Td.; 33 Selvejergde. med 83 og 21 Huse med 13 Td. Hrtk., 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 377 (1801: 201, 1840: 293, 1860: 278, 1890: 344), boede i 69 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 251 af Jordbrug, 35 af Industri, 5 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.

I Sognet: Bølling Kirke (1231: Bylæng, 1340: Byllyngh), Præstegd., Skole og Missionshus (opf. 1891) og Byerne: Mejeribyen med Andelsmejeri, Købmandshdl., Mølle osv.; Østerby; Sønderby. Sudergde.; Holk, Gde.; Kragmose, Gde.; Vig, Gde. Enkelte Gaarde: Nygd.; Lisenborg; Hvirvelgd.; Rolighed; Damgd.; Gasdalgd.; Dalgd.; Nedergd.; Hindbogd.; Søndergd.; Høj; Bøllinglide („Lidebølling“, „Lille Bølling“), Gd. med Jydsk Haveselskabs Forsøgshave.

Bølling S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 11. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, indviet til St. Hans, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Koret og Skibets østl. Del, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre og raa Kamp paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, Norddøren (tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. Senere forlængedes Skibet mod V., af Munkesten; Vaabenhuset er af s. Materiale. Altertavle (restaur. 1885) og Prædikestol i Renæssancestil fra 1611. Romansk Granitdøbefont. Paa Stolestaderne Aarst. 1583 og Bryskernes, Skeelernes og Lungernes Vaabener. Klokken, uden Indskr., er fra den senere Middelalder.

Niels Pedersen i Bølling nævnes 1336. — Kragmose ejedes 1556 af Oluf Norby og 1561 af Detlev Norby.

Ifl. Præsteindberetn. fra 1638 har der „i gamle Dage“ mellem Kirken og Præstegaarden været en meget besøgt hellig Kilde, Kapelskilde, ved hvilken der var et Hus, hvor Kildegæsterne kunde hvile sig. Paa Kirkens Kors Sydside er der indhugget et Hul, hvori de helbredede lagde deres Offer.

Ved Reskr. af 23/7 1685 blev Bølling-Sædding Sognekald annekteret til Ringkjøbing, men atter skilt derfra ved Reskr. af 19/2 1745.


Sædding Sogn, Anneks til Bølling, omgives af dette, Hanning, Herborg, N.-Vium og Faster Sogne. Kirken, noget vestl., ligger 2¾ Mil Ø. S. Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere overvejende muldsandede med Hedestrækninger mod N. og Enge langs Ganer Aa, som løber ved Vestgrænsen.

Fladeindholdet 1896: 3842 Td. Ld., hvoraf 879 besaaede (deraf med Rug 203, Byg 90, Havre 402, Boghvede 20, Spergel 38, Blands. til Modenh. 32, Grøntf. 10, Kartofler 46, andre Rodfr. 38), Afgræsn. 980, Høslæt, Brak, Eng m. m. 685, Have 9, Skov 7, Moser 33, Kær og Fælleder 67, Heder 1107, Veje og Byggegr. 69, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 161 Heste, 742 Stkr. Hornkv. (deraf 422 Køer), 640 Faar, 472 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 83 Td.; 26 Selvejergde. med 73, 27 Huse med 10 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 362 (1801: 152, 1840: 209, 1860: 264, 1890: 346), boede i 65 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 8 levede af immat. Virksomh., 271 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 30 af Industri, 8 af Handel, 19 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.

1 Sognet Byerne: Sædding (1340: Sithyngh) med Kirke og Skole (desuden en Forskole paa Bjærgbo Mark); Stensig. Gaarde: Slumstrup (11½ Td. H., 387 Td. Ld., et Fæstehus og 2 Lejehuse), Slumstrup Vandmølle og Gd.; Klavsager; Bjærgbo; Kjærgd.; Rekkermøllegd. med 2 Købmandshdlr.

Sædding S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 10. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant samt Vaabenhus mod S. af Kvadre og Munkesten. Korbuen, begge Døre (Nordd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. I en Kvader er indhugget et Hoved og en Indskrift i Runer (senest læst som M. H. A. S.). Kirken har fladt Loft. Altertavle og Prædikestol fra 1674 i Renæssancestil. Malmstagerne ere 1631 skænkede af Rasmus Ibsen og Hustru. Romansk Granitdøbefont. Præste- og Degnestol i Renæssancestil fra 1588. Krucifiks fra gotisk Tid. Klokken, uden Indskrift, er fra den tidligere Middelalder. I Kirken findes to Tavler for Legatstifterne Michael Pedersen Kierkegaard og Michael Andersen Kierkegaard.

Slumstrup var tidligere en Hovedgaard, der før 1505 ejedes af Jens Ulf og 1515 mageskiftedes af Kronen til Eiler Bryske, der 1523 skødede den til Joachim Lykke, som 1527 pantsatte den til Rasmus Clemmentsen; 1568 ejedes den af Enevold Jensen, 1578 af Iver Lunge, med hvis Datter Gertrud den vistnok kom til Eiler Bryske og med deres Datter Lisbet til Henrik Bille, som 1652 solgte den til Jmfr. Elsebe Sandberg. 1672 udlagde Grev Mogens Friis S. (i alt 50 Td. H.) som Mødr. og Fædrenearv til sin Datter Friherreinde Mette F., hvis Mand Chrf. Lindenov 1697 skødede den til Peder Eilersen Schøllen († 1705). 1706 ejedes den af Søren Poulsen († 1709), vistnok gift med den forrige Ejers Enke; efter ham solgtes den, (23, Mølle 4, i alt 52 Td. H.) for 2460 Rd. til Herredsskriver Joh. Hagensen, der 1714 skødede den til sin Svoger Jens Poulsen Skanderup, som 1720 skødede den til Thomas Thomasen Lund († 1750); hans Arvinger skødede den (27, Tiender 42, og Gods) 1750 til deres Broder og Svoger Thomas Lund, der 1754 skødede L. for 85,000 Rd. til Amtmd., Etatsr. P. Albertin, der 1777 skødede den (24, 25, 80 og Mølle 3 Td. H.) for 11,700 Rd. til sin Svigersøn, Landvæsenskommissær Sv. V. Rosenvinge († 1824). — Alle Gaardens 5 Længer brændte 1709.

Ved Slumstrup Mølle er der fredlyst en stor Gravhøj, ved Slumstrup 3 runde Høje samt en 170 F. lang Langhøj.

I Kirkegaard ved Kirken fødtes Mich. Pedersen Kierkegaard, Fader til Biskop P. Chr. K. og Forfatteren Søren K.


Borris Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Faster, Nørre-Vium Sogn, Hammerum Hrd. (N.-Felding Sogn), N.-Horne Hrd. (Hoven og Aadum S.) og Skjern Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 3¾ Mil S. Ø. for Ringkjøbing. Gennem Sognet løber Skjern Aa, som deler det i det bakkede Nørreland (Skovbjærg Bakkeø) og det jævne Sønderland (S.-Omme Fladen), og som fra N. optager Vorgod Aa, som ligeledes løber gennem Sognet, medens dens anden Biaa Omme Aa til Dels danner Sydgrænsen. I Nørreland ere Jorderne overvejende muldsandede med Ler til Underlag, i Sønderland sandede, dels med Sand, dels med Grus til Underlag, mest dækkede af Heder; ogsaa i den nordl. Del er der Hede. Af de mange Plantager nævnes Borris Pl., 270 Td. Ld., anlagt 1874, Alergaards Pl., 58 Td. Ld., anl. 1880, Borris-Faster Komm. Pl., 50 Td. Ld., Gravl vestre og østre Pl. m. m. Langs Aaerne er der gode Enge; paa begge Sider af Vorgod Aa har Hedeselskabet 1867 anlagt Borris østre (10,500 Al.) og Borris vestre Kanal (23,000 Al.). Gennem Sognet gaar Skanderborg-Skjern Banen.

Fladeindholdet 1896: 17,812 Td. Ld. (1579 Td. høre til Hammerum Hrd.), hvoraf 2535 besaaede (deraf med Rug 785, Byg 208, Havre 713, Boghvede 130, Spergel 294, Blandsæd til Modenh. 133, Grøntf. 25, Kartofler 181, andre Rodfr. 65), Afgræsn. 3049, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1918, Have 29, Skov 282, ubevokset 100, Moser 216, Kær og Fælleder 221, Heder m. v. 9097, Veje og Byggegr. 293, Vandareal m. m. 68 Td. Kreaturhold 1898: 411 Heste, 1813 Stkr. Hornkv. (deraf 993 Køer), 1419 Faar, 899 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 248 Td.; 79 Selvejergde. med 215, 85 Huse med 33 Td. Hrtk. og 38 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1268 (1801: 533, 1840: 685, 1860: 828, 1890: 1092), boede i 226 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 70 levede af immat. Virksomh., 762 af Jordbr., 2 af Gartneri, 118 af Industri, 40 af Handel, 39 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.

I Sognet Borris Kirke (1340: Burigs), Præstegd. (1½ Fjerdingvej fra Kirken), Skole og Forsamlingshus og Byerne: Kirkebyen; Borris Stationsby med Missionshus, Sparekasse (oprettet 1874; 31/3 1901 var Spar. Tilgodehavende 145,984 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 7103 Kr., Antal af Konti 482), Andelsmejeri, Købmandshdlr. osv., Kro samt Jærnbanest. med Telegraf- og Telefonst.; Dalager med Markedsplads (Marked i Apr. og Sept.); Debelmose med Biskole; Vesterby; Tarp; Hjoptarp. Gde. og Huse: Grønborg; Gaasdal med Biskole; Vendelbo; Sønderby; Gjaldbæk; Kodbøl med Biskole; Votkjær; Sønderskov; Heldgde.; Gravl med Biskole; Lindvig med Biskole; Alergde.; Fonager; Kvisthuse. Enkelte Gde.: Vinbæk (Hus); Felsing; Egvig; Brunbjærg; Duedal; Dalagergd.; Busk; Rabjærg; Stier; Flodgd.; Skobæk; Agergd.; Mosegd., Fattiggaard (opr. 1869, Plads for 22 Lemmer); Florig; Borriskrog; Odderkjær med Vandmølle og Mosestation; Hullig; Nygd.; m. m.

Borris S., een Sognekommune med Annekset, hører under Bølling-Nørre Hrdr.’s Jurisdiktion (Skjern), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 8. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Borris Kirke.

Kirken, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren (tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. Murene ere delvis omsatte 1632-34. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet (nu med 4 Gavle), hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Munkesten. Altertavle i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoninger. Prædikestol i Renæssancestil. Præste- og Degnestol i gotisk Stil. Et Stolestade har Aarst. 1641. I Skibets Vestende et Pulpitur i Renæssancestil. Krucifiks fra romansk Tid og et legemsstort Mariabillede med bevægelig Haand. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.

Alergaard tilhørte 1658 Gunde Rostrup, 1667 Hans Rostrup, der 1675 skødede 4/5 A., som han og hans Broder Jørgen R. havde arvet efter deres Søster Jfr. Elsebe Dorete R., til deres Svoger Christen Henriksen Lange til Dejbjærglund. Senere tilhørte A. Karen Jacobsdatter († 1737) og hendes Mand Mads Aler; 1755 skødede Jens Christensen Aler den (9, i alt 29 Td. H.) for 1500 Rd. til sin Søn Mads Jensen A.

Amtsprovst Chr. Joh. Lodberg Krarup, † 1820, oprettede 1806 i Borris det første jydske Skolelærerseminarium, hvis Forstander han var til sin Død 1820, og til hvilket han 1815 ifl. Bevill. knyttede et Skolebogtrykkeri. Seminariet blev ophævet 1826. Paa Kirkegaarden staar en Mindestøtte (bornholmsk Sandsten med hvid Bikube og Vase af Marmor) for Krarup og Hustru.

Borris søndre Hede, c. 3500 Td. Ld., er købt af Staten og skal fra 1903 af anvendes som Plads til Skydeøvelser for de jydske og fynske Regimenter.

I Sognet er der fredlyst 12 Gravhøje, deribl. ved Dalager en 130 F. lang Langdysse og ved Debelmose 7 runde Gravhøje.

Før Reformationen hørte Skarrild, S.-Felding og Borris Sogne sammen og bestyredes af en saakaldet Ridepræst. Maaske har han ogsaa bestyret de tre Annekser, Arnborg, Assing og Faster, som sagtens alt dengang vare annekterede (se Teol. Tidsskr. 1892 S. 31).


Faster Sogn, Anneks til Borris, omgives af dette, Skjern, Bølling, Sædding og N.-Vium Sogne. Kirken, mod S., ligger henved 3½ Mil Ø. S. Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, bølgeformede Jorder ere dels muldsandede, dels sandede, for det meste med Lerunderlag; mod N. Hedestrækninger. I den sydl. Del gaar en Landevej fra Skjern Station til Kjelstrup.

Fladeindholdet 1896: 5964 Td. Ld., hvoraf 1492 besaaede (deraf med Rug 300, Byg 113, Havre 742, Boghvede 50, Spergel 124, Blandsæd til Modenhed 20, Grøntf. 9, Kartofler 109, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 1562, Høslæt, Brak, Eng m. m. 809, Have 21, Hegn 10, Moser 84, Kær og Fælleder 164, Heder 1725, Veje og Byggegr. 96 Td. Kreaturhold 1898: 283 Heste, 989 Stkr. Hornkvæg (deraf 654 Køer), 1157 Faar, 609 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 104 Td.; 36 Selvejergde. med 79, 80 Huse med 25 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 687 (1801: 192, 1840: 302, 1860: 406, 1890: 626), boede i 140 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 532 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 40 af Industri, 6 af Handel, 1 af Daglejervirks. og 28 af deres Midler.

I Sognet: Faster Kirke, Skole og Andelsmejeri, og Byerne: Kjelstrup; Hannerup; Klokmose; Astrup med Pogeskole, Kro og Mølle; Fasterlund med Skole; Ejstrup med Pogeskole. Lodal, Gde.; Fasterkjær, Gde. Astrup Hede, Huse. Fastergaard.

Faster S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 5. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, med flade Lofter, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og et senere tilføjet Vaabenhus mod S., af Granitkvadre og Mursten. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. I Skibets og Korets Mure (senere omsatte) ses 4 Kvadre med udhugne Halvkugler. Alterbord af Granitkvadre, Altertavle i Renæssancestil med Maleri (Den fortabte Søns Hjemkomst). Alterstagerne ere skænkede 1638 af Søren Greversen og Hustru. Prædikestol i Renæssancestil fra 1576.

Markvard Eriksen fæstede 1534 Fastergaard af Niels Mikkelsen og hans Fæstemø Kirsten Lauridsdatter; siden ejedes den af Søren Skovgaard, som fik den af sin Hustrus Fader 1552; 1579 mageskiftede Kronen den til Iver Lunge; 1638 skrev Jfr. Margr. Sandberg sig til F.; 1660 blev den af Sivert Brockenhuus skødet til Erik Krag; 1771 var den en Bondegaard (17 Td. H.) under Lundenæs. — Fasterkjær og Fasterlund hørte 1652 under Slumstrup.

Ved Klokmose er der fredlyst 4 Gravhøje, deribl. en stor Høj af Gruppen Bukhøje. *