Skovkloster og Herlufsholm.

Lidt over 1/4: Mil N. for Næstved ligger ved Susaaens Bred og omgivet af smukke Skove Herlufsholm, det gamle Skovkloster.

Ved Aaret 1135 grundlagde den mægtige sjællandske Ridder Peder Bodildsen, med sine to Brødre Jørgen og Hemming og sin Moder Fru Bodild, et Kloster i Næstved for Benediktinermunke og helligede det til St. Peder. Som det Jordegods, Stifterne henlagde til Klosteret, nævnes Kirken i Næstved (St. Peders), Maglemøllen sammesteds, en Gaard i Ladby, samt flere Boel Jord i og ved Næstved og paa Møen og Falster. Til disse Besiddelser føjede Biskop Eskil Aar 1135 Fjerdeparten af den biskoppelige Tiende af Tybjærg Herred, og han fritog Munkene for at staa under anden gejstlig eller verdslig Øvrighed end Stiftets Biskop; denne Eskils Gavmildhed forskaffede ham blandt Munkene Navnet af „Peder Bodildsens Medhjælper og Medarbejder ved Klosterets Grundlæggelse". Ogsaa Erik Lam begunstigede Klosteret ved 1140 at give det flere Rettigheder over Næstved By. Disse Gaver, som hurtig efterfulgtes af andre, lagde Grunden til Klosterets Velstand; under en dygtig Styrelse steg det snart til en af Landets betydeligste Munkeboliger. Man har hidtil antaget, at Klosteret havde sin Plads i Næstved indtil 1261, da Bygningerne tredje Paaskenat skulde være afbrændte paa Kirken nær; Munkene skulde derefter være flyttede ud i den tæt ved Byen værende Skov, hvor de opførte en ny Bolig, efter sin Beliggenhed kaldet Skov kloster. Flere arkitektoniske Forhold ved Herlufsholm Kirke (se S. 7 56) vise imidlertid, at denne i sine oprindelige Dele gaar tilbage til den romanske Periode, vei til Slutn. af 12. Aarh., og at den straks fra først af har været bestemt til Klosterkirke. Henved 100 Aar tidligere end forhen troet maa Munkene da antages at have fæstet Bo i Skoven, som ogsaa bød langt gunstigere Betingelser for Klosterets Trivsel end Byen. Dette staar dog ret beset næppe i Modstrid med Efterretningerne i de historiske Kildeskrifter; i disse er der overhovedet ikke Tale om nogen Udflytning fra Næstved til Skovkloster, og Branden 1261 er overgaaet Skovkloster og ikke St. Peders Kloster i Næstved. „Clau-strum Nestwæth", som Klosteret kaldes 1261 i Krønikerne, er ligesom „monasterium beati Petri in Nestvedt" og „conventus de Nestvedt" den gængse Betegnelse for Skovkloster indtil Slutn. af 14. Aarh. Først da dukker Navnet Skovkloster op, men endnu senere brugtes Udtrykket „St. Peders Kloster i Næstved" ikke sjældent.

Da Munkene forlode Næstved, mistede de dog ikke derved Herredømmet over Byen; tværtimod viser et Kongebrev fra 1493, at Klosteret hævede adskillige Afgifter i Næstved, saaledes Toftegæld (Grundskat), Torvegæld (Told af Varer, der bragtes til Torvs), Midsommergæld, Fredkøb (Bøde for Mandsdrab), 3 og 40 Marks Sagefald osv. Af andre Dokumenter fremgaar, at Borgerne i Næstved ikke maatte sælge Huse eller Grunde uden Klosterets Tilladelse, og at de skulde betale en vis Næringsskat til det, dels i Penge, dels i Varer, ligesom Klosteret havde Ret til Ejendommen efter enhver, der blev dømt til Døden i Næstved, og Del i Arv, der gik til udenbys, m. m. I det hele foreligger der om dets økonomiske Forhold meget nøjagtige Oplysninger gennem den Fortegnelse (liber donationum), som Abbed Rasmus Daw 1528 lod affatte over alle de Gave-, Stadfæstelses- og Mageskiftebreve fra Konger, Bisper, Riddere og andre, der hjemlede Klosteret nogen Ret. Det ses heraf, at Klosteret havde Ejendomme i over 100 Byer og Landsbyer, mest i det sydøstl. Sjælland, men undertiden fjernereliggende, saaledes i Kjøbenhavn, paa Falster og i Skaane. Antallet af Klosterets Velgørere har imidlertid ogsaa været stort; en Liste over dem, som Munkene have opskrevet (det saakaldte Calendarium), indeholder Navnene paa henved 250 Personer (foruden dette Calendarium have Munkene efterladt et „Obituarium", en Liste over Klosterets afdøde Velgørere. Desuden har man villet tillægge dem Forfatterskabet til en Aarbog fra 1130 til 1228 og til en anden — yngre Næstved-Aarbog — fra 831 til 1300). Stor Yndest nød Skovkloster endvidere hos flere Munkesamfund. Sortebrødre- og Graabrødreklosteret i Næstved, Ringsted Kloster, Antvorskov, Maribo og Voer Kloster i Jylland havde indgaaet Broderskab med det for at blive delagtige i Munkenes „gode Gerninger". Hvormange Munke der var i Skovkloster, ved man ikke bestemt; i Calendariet nævnes 11, senere har der sikkert været flere. Desuden husede Klosteret adskillige Converser og Lægbrødre og et anseligt tjenende Personale. I Spidsen for Klosteret stod en Abbed, valgt af Bispen ogOster Flakkebjærg Herred. —

Skovkloster og Herlufsholm..

751

Provsten i Roskilde; under ham var der en Prior*). Af de Abbeder, der kendes, nævnes: Mathias, † 1419, hvis Ligsten siger, at han sørgede vei for Klosteret og istandsatte dets Bygninger; Jakob Germundsen (i 15. Aarh.), som if. Ligstenen har bygget Omgangen, en Kornlade af Kamp og et Kapel folden hellige Erasmus, sat Piller og Trappetrin ved Refektoriet og ladet en Klokke støbe. Oluf Persen, † 1503, byggede til Klosteret en hvælvet Gang med en Munkegang osv. Tidikinus, udvalgt 1508, lod 1509 den vestl. Kirkegaard indvie. Under Rasmus Daw, Abbed fra 1515 til hans Død 1532, begyndte Reformationsbevægelsen, som dog ikke synes at have voldt ham selv nogen Skade. Først hans Eftermand, Abbed Chrf. Hansen, fik ret de forandrede Forhold at føie. Christoffer af Oldenborg tvang ham 1534

Herlufsholm.

til at fraskrive sig Ret til Maglemølle og flere andre af Klosterets Ejendomme til Fordel for Næstved By. Aaret efter fik Abbeden vei det fraranede Gods tilbage, men ved Reformationens Indførelse inddrog Kronen Klosteret, og 1 537 blev det forlenet til den forhenværende Bisp af Aarhus, Ove Bille. Abbeden og Munkene fik dog Lov til at blive i Klosteret og øvede endog fremdeles Indflydelse paa den rent gejstlige Administration. Efter Over Billes Død 1555 fik ovennævnte Abbed Chrf. Hansen **) Følgebrev paa Klosteret og har vist haft det i Forsvar til 1559, da det lagdes ind under Vordingborg. Skovklosters fuldkomne Ophør kan dog først regnes fra

*) Væbnerne Grib Jensen (Jernskieg) 1468 og Hans Tidikesen 1497 († 1500, if. hans Ligsten i Hvælvingen under nordl. Korsfløj), som skreve sig til Skovkloster, have vei været Forstandere over Klosterets Gods.

**) Det har hidtil været antaget, at denne Chrf. Hansen skulde være en anden end ham, der blev Abbed 1532, idet der i H. Kirke findes en Ligsten med MDL, som formentes at være Døds-aaret. Stenen maa imidlerlid være hugget i Abbedens levende Live, da der tydelig er beregnet Plads til Tilføjelse af Tierne og Enerne, det virkelige Dødsaar.7 22

Sorø Amt.

1560, da Fr. II mageskiftede det til Rigsadmiral Herluf Trolle mod Hillerøds-holm og Græsegaard, et Mageskifte, der baade er nævnt i en Indskrift paa Frederiksborg (se S. 119) og paa en Hvælving i Herlufsholms Kirkes Kor. Dengang udgjorde Godset 126 beboede og 5 øde Gaarde foruden en Del Huse.

Skovkloster flk nu Navn af Herlufsholm, og da Herluf Trolles og Birgitte Gøyes Ægteskab (indgaaet 1544) var barnløst, besluttede de, som altid havde vist sig godgørende — Manden havde ladet mange unge Mænd studere dels i Kjøbenhavn, dels hos Reformatorerne i Tyskland, hun paatog sig mange unge Pigers Opdragelse og Forsørgelse — at skænke Gaard og Gods til en lærd Skole „for Ædlinger og andre ærlige Mænds Børn i Danmarks Rige". Fundatsen til Stiftelsen blev underskrevet 23/5 1565 (kgl. Stadfæstelse 26/5). If. denne forbeholdt de sig selv at forestaa Skolen og at raade over Godsets Indtægter; men tillige bade de Rigsraadet om „att were (epphter beggis Dødt) Patron och Forsvar for samme Schole og Stedt, oc tillschicke en gudfrøctig oc welbeschiedenn Adellsmandt, at were Forstander". Det overlodes Forstanderen at styre Stiftelsen paa Tro og Love, og det gjordes ham derhos flere Steder i Fundatsen til Pligt at tage Godsets Bønder i Forsvar. En Uges Tid efter Fundatsens Udstedelse gik Herluf Trolle til Søs, blev saaret i Kampen med de svenske 4/6 og døde 25/6. Omtrent et Aar efter hans Død traadte Skolen i Virksomhed, og 22/3 1567 stadfæstede Birgitte Gøye, for yderligere at sikre Stiftelsen, Afstaaelsen af sin Del af det Skolen tillagte Gods, og tillige frasagde hun sig Forstanderskabet paa den Betingelse, at Forstanderen altid skulde tages af Mandens eller hendes egen Slægt. Rigsraadet bestemte dog, at hun fremdeles skulde vedblive at have det „øverste Indseende" med Skolen. Samtidig forlod hun Herlufsholm og levede en Tid paa Ring Kloster og, da dette Len fratoges hende 1571, paa det nærliggende Aakjær, hvilket hun dog ogsaa maatte forlade 15 72, hvorefter hun tog Ophold paa. Sortebrødreklosterets Gaard i Næstved, hvor hun døde 26/7 1574. De Processer, som Slægtningene paaførte hende for at faa Godset tilbage, endte først Aaret efter hendes Død. Skolens reglementerede Elevantal var i Begyndelsen 42, 1627 havde den 82.

De tre første Forstanderes Udnævnelse oplevede hun, nemlig Herlufs Broder Børge Trolle, † 15 71, hendes Søstersøn Oluf Mouritsen Krognos, † 15 7 3, og en anden Søstersøn af hende, Albert Oxe, Broder til Peder Oxe, †. 15 7 7. Derefter fulgte Herluf Trolles Sødskendebarn, Landsdommer Herluf Skave til Eskilds-trup, † 1583; Herluf Trolles Søstersøn, Historieskriveren Arild Huitfeldt, fra hvis Tid Navnet „Skoleherre" begyndte at fortrænge „Forstander" (som derefter anvendtes paa den Embedsmand, der under Skoleherren havde den umiddelbare Bestyrelse), og som døde paa Herlufsholm 1609; det var Huitfeldt, der 1608 kaldte Jesper Brochmand, den senere Biskop, som allerede havde været Hører her 1601—3, til Rektor, hvilken Stilling han dog kun beklædte til 1610. Derefter fulgte som Skoleherre Birgittes Brodersøn Mogens Gøye til Bollerup og Gunderslevholm, † 1615; Chrf. Ulfeld til Svendstrup, Dattersøn af Herluf Trolles Søster Øllegaard Trolle; Palle Rosenkrantz til Glimminge, der nedstammede fra Herluf Trolles Faster Margrethe Trolle, og under hvem den fortjente Magister Poul Jensen Kolding (se S. 745) bestyrede Stiftelsen som Forstander 1622—31; derpaa atter fornævnte Chrf. Ulfeld; Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgaard (tillige Hofmester paa Sorø adelige Akad.), der paa mødrene Side nedstammede fra Birgitte Gøyes Broder Falk Gøye; under ham var den af Stiftelsen fortjente ChristenSkovkloster og Herlufsholm.

753

Bollesen Luxdorph († 1669) Forstander. Jørgen Rosenkrantz var Skoleherre til sin Død 167 5 og vilde vistnok atter have hævet Skolen, der var gaaet stærkt tilbage under hans Formand, hvis ikke den ødelæggende svenske Krig havde forværret dens Finanser. Efter Jørgen Rosenkrantz' Død blev som den nærmeste af Stifterens Familie Gehejmeraad Corfitz Trolle (Sønne-sønssøn af Herluf Trolles Broder Niels Trolle) udnævnt til Skoleherre († 1684). Efter ham fulgte fra 1685 Gehejmeraad Marcus Gøye til Brahesborg og Hvidkilde († 1698) som den sidste af Gøyernes Slægt; dernæst Baron Fr. Trolle til Brahetrolleborg († 1700), en Søn af ovennævnte Corfitz Trolle; Etatsraad Jørgen Brahe til Gaunø og Hvedholm († 1716), en Søstersøn af Marcus Gøye; Etatsraad Børge Trolle til Lykkesholm (ovennævnte Niels Trolles Sønnesøns Sønnesøn), der 1727 blev fradømt sin Bestilling som Skoleherre, fordi han ikke vilde aflægge Regnskab. Skolens og Godsets Tilstand var da saa elendig (Disciplenes Antal havde i en længere Aarrække kun været omtr. 10), at den helt maatte lukkes 1729. Den blev dog atter aabnet Aaret efter (med 4 Elever), og som den nærmeste Slægtning af Stifteren udnævntes 1731 til Skoleherre Generallieutn. Gregers Juel, der med Iver tog sig af Skolen og gav nye Bestemmelser for Undervisningen og Bestyrelsen. Men han døde pludselig i Slutn. af samme Aar, og da ingen fandtes eller meldte sig af Herluf Trolles og Birgitte Gøyes Slægt, udnævntes Joh. Ludv. Holstein, den senere bekendte Statsminister († 1763) og Biskop Christen Worm († 1737) til Bestyrere af Skolen og Godset. Holsteins Bestyrelsestid regnes for en af de bedste Perioder for Stiftelsen, som han ophjalp paa alle Maader; i sine sidste Aar havde han ogsaa en fortrinlig Hjælp i Rektoren J. L. Bernth (Rektor fra 1755 til sin Død 1804). Efter Holstein var Posten som Skoleherre i henved 100 Aar forenet med Præsidentposten i det danske Kancelli, nemlig Grev Otto Thott († 1785), J. O. Schack-Rathlau, der fratraadte 1788, Gehejmeraaderne C. Brandt († 1805), F. J. Kaas († 1827) og P. C. Stemann († 1855), hvilken sidste vedblev at være Forstander, som det nu hed, ogsaa efter at han var fratraadt Justitsministeriet 1848, indtil 14/5 1851. Derefter valgtes ved kgl. Reskr. af 3/8 1851 (if. Reskriptet skal Forstanderen aarlig aflægge Ministeriet Regnskab for Stiftelsens Indtægt og Udgift) fhv. Minister og Lensgreve Fr. Marcus Knuth til Forstander († 1856), der omfattede Posten med stor Interesse. Efter ham fulgte Minister, Gehejmeraad C. Chr. Hall († 1888), efter hvis Død Posten overdroges til K. T. T. O. Lensbaron Reedtz Thott, Gehejmekonferensraad, fhv. Konseilspræsident.

Herlufsholm er efter de nu gældende Bestemmelser en Opdragelsesanstalt og Skole, der væsentlig er indrettet som de øvrige lærde Skoler. Kontingentet for en Discipel er 600 Kr. aarlig, hvorunder er indbefattet Vederlag for Undervisning, Bolig, Brændsel, Kost og Vask, Belysning og Medicin. Skolen havde ^ 1897 102 Disciple; i 1896 har der været 19 hele og 14 halve Fripladser. Ved Opdragelsesanstalten og Skolen er ansat en Rektor, 3 Overlærere, 8 Adjunkter, 1 Skrive- og Tegnelærer, 1 Musik-og Sanglærer og 1 Oldfrue. Biblioteket, hvoraf Hovedstammen er skænket af ovennævnte Forstandere Otto Thott og Chr. Brandt, tæller omtr. 27,000 Bd., blandt hvilke omtr. 50, som have tilhørt Stifterne, og en Manuskriptsamling; desuden er der en fysisk og naturhistorisk Samling, en Oldsags-samling, en Møntsamling m. m.

Under Herlufsholms Stiftelse høre 10321/2 Td. Ager og Engs Hrtk. og

Trap: Danmark 3. Udg. II. 487 22

Sorø Amt.

omtr. 98 Td. Skovskyld. Af Hartkornet er solgt til Arvefæste omtr. 859 Td., omtr. 100 Td. ere Fæste- og Lejegods, medens Resten, omtr. 73x/2 Td. Hrtk., hører under Hovedgaarden og Skovene. Stiftelsen ejer endvidere Herlufsholms Konge- og Kirketiende, matrikuleret til omtr. 161 Td. (det kongetiendeydende Hrtk. udgør 406 Td. og det kirketiendeydende omtr. 500 Td.). Af Hovedgaardens Areal ere omtr. 315 Td. Ld. bortforpagtede under eet til Økonomen, omtr. 50 Td. Ld. ere Embedsjorder, 100 Td. Ld. ere bortlejede til forskellige, medens 35 Td. Ld. henligge som Pladser, Anlæg, Stier og under Skovene. Skovenes Areal udgør noget over 1300 Td. Ld. Stiftelsen ejer desuden en Kapital af omtr. 2,433,000 Kr. og en Del Le-

Herlufsholms Kirkes Midtgang.

gater. — Hovedgaarden ligger helt i Herlufsholms Sogn, der i sin Helhed hører under Godset. Bøndergodset ligger i Rislev, Skjelby, Gunderslev, Olstrup, Vejlø, St. Peders Landdistrikt og Mogenstrup Sogne. — Ved Godset er ansat en Godsforvalter og Regnskabsfører og en Skovrider.

Hvorledes de ældste Klosterbygninger have været, ved man kun meget lidt om. I Resens Atlas findes et Fugleperspektiv af Herlufsholm, der nogenlunde giver et Begreb om, hvorledes Skolen dengang har set ud. Til langt op i 19. Aarh. stode Bygningerne, om end forfaldne, omtrent i deres gamle Skikkelse (se Molbech, Ungdomsvandringer, S. 120, og Melchiors og Leths nedenfor nævnte Bog, i hvilken der findes Grundplan af dem, som de vare før den sidste Restauration). Hovedbygningen bestaar nu som da afSkovkloster og Herlufsholm.

755

4 sammenbyggede Fløje, der ere opførte af røde Mursten, og af hvilke Kirken danner den nordl. Fløj. Foruden denne sidste er der af Skovklosters gamle Bygninger dog kun bevaret det nederste Stokværk af den østl. Fløj, den saakaldte „Kirkegang", der vender ud til Susaa; det øvrige af den blev alt nedrevet 1819, hvorefter den i de følgende Aar genopbyggedes i 3 Stokværk (tidligere i 2). Af det nederste bevarede Stokværk ere atter de hvælvede Celler ud mod Aaen de ældste og hidrøre formentlig fra det oprindelige Klosteranlæg, medens den overhvælvede Gang ud mod den firkantede Klostergaard if. en Indskriftstavle af Sten paa Muren er bygget af Abbeden Oluf Persen 1502. Ved den 1868—69 under Ledelse af Etatsraad Herholdt foretagne omfattende Restauration nedbrødes desværre hele den sydl. og vestl. Fløj. Disse, der sandsynligvis stammede fra Tiden

Rummet bag Alteret med Herluf Trolles og Birgitte Gøyes Monument.

omkring 1500, vare næsten helt overhvælvede i nederste Stokværk. I den vestl. Fløj fandtes et stort Rum (der op i Tiderne havde bevaret Navn af Refektoriet) med 8 Krydshvælvinger, der bares af 3 fritstaaende Murpiller; 2. Stokværk var her ligesom i den sydl. Fløj uden Hvælvinger. Ved Restaurationen fik de 2 Fløje 2 Stokværk med Kviste og takkede Gavle; midt paa den sy.dl. Fløj er der en Tagrytter; langs den sydl. og vestl. Fløj er der, ligesom ved den østl., ud mod Gaarden en overhvælvet Gang med tilhørende lukket Svale. I den østl. Fløj findes Forstanderens Bolig og Biblioteket samt i de nederste, hvælvede Rum Oldsagssamlingen; de to andre Fløje indeholde bl. a. den smukt dekorerede Solennitetssal, Spisesalen og Økonomens Bolig.

Kirken, der som sædvanlig danner den nordl. Side af Klostergaarden, er bygget i Korsform uden Sideskibe, men med aflangt, firkantet Kor, og

48*7 22

Sorø Amt.

har ved det sydvestl. Hjørne et smalt, rektangulært Taarn med takkede Gavle i S. og N. Den har oprindelig været enskibet uden Taarn, har haft fladt Bjælkeloft, smaa rundbuede Vinduer og en opadstigende Rundbuefrise langs den vestl. Taggavl (der har sikkert ogsaa været Rundbuefriser i N. og S.); den har saaledes været opført i ren Rundbuestil og stammer fra den ældre Middelalder, vistnok Slutn. af 12. Aarh. Materialet er røde Munkesten med Kamp forneden (et yderligere Bevis for, at den ikke kan være opført 1261, som tidligere antaget, er, at de ældste riflede Mursten forekommer i den). I 2. Halvdel af 13. Aarh., maaske lige efter den Klosteret overgaaede Brand 1261, er Kirken, især Koret, bleven forhøjet, og derefter har den faaet spidsbuede Hvælvinger, hvorved de rundbuede Vinduer lukkedes (der har vist været 4 paa hver Side), Korsfløjene, der ligeledes overhvælvedes, tilføjedes, Koret forlængedes betydeligt mod 0. og flk to Fag Hvælvinger; endelig, i 15. Aarh., opførtes Taarnet. Saaledes omtr. er Hovedgangen i Kirkens Bygningshistorie. Der har tidligere været dobbelte Kapeller ved Korsfløjenes østl. Sider (ligesom i Sorø og Ringsted), rimeligvis bestemte til Altere for St. Benedikt og andre Helgener. Korsfløjene have lange, smalle, spidsbuede Vinduer paa Siderne og Grupper af tre og tre spidsbuede Vinduer i Gavlene; men nedenfor findes nu til Dels tilmurede Døre i Rundbuestil. I Kirkens Indre, der er bredt i Forhold til Højden, bære firkantede Vægpiller med karnisformede Dækplader de brede, let tilspidsede Hovedbuer og afrundede Hvælvingsribber. Kirken blev 1861—63 restaureret under Ledelse af Etatsraad Herholdt; 1885 bleve Hvælvingerne dekorerede efter Tegn. af Arkitekt Ahlmann.

Koret har tidligere været adskilt fra Skibet ved et Pulpitur, hvorpaa der stod 20 i Træ udskaarne Billeder af Apostle og Helgener, og som var forsjmet med 4 gotiske Trætaarne. Pulpituret blev nedtaget ved en Restauration 1811—12; to af Taarnene (det tredje findes i den sydl. Korsfløj, det fjerde er forsvundet efter Restavrationen) og Apostelbillederne ere ved Kirkens sidste Restauration anvendte ved Altertavlen, hvis Hovedmaleri er et smukt, gammelt Antemensale fra 15. Aarh.: Christi Nedtagelse af Korset; oven over dette hænger et i Hvalrostand fint udskaaret Krucifiks, et sjældent Kunstværk fra omtr. 1300. Alterstagerne ere fra Herluf Trolles Tid. I Koret staa i to Rækker 22 gamle Munkestole med Reliefs af St. Andreas og en Abbed paa Endestykkerne. — I Korets østl. Del bag Alteret findes Herluf Trolles og Birgitte Gøyes Gravmonument (restaur. 1864-66). Paa en Sarkofag af flammet og sort Marmor hvile deres alvorlige og stive, i Alabast udførte Statuer ved hinandens Side, han i fuld Rustning med en Løve ved Fødderne, hun i Enkedragt med en Bønnebog i Hænderne og en Hund ved Fødderne; ved Hjørnerne af Sarkofagen sidde paa Piedestaler de 4 Evangelister. Monumentet er nederlandsk Arbejde og minder i meget om Chr. III's Monument i Roskilde Domkirke; det er vist udgaaet fra samme Kunstners, Cornelis Floris', Værksted. En Tavle i Væggen i en pragtfuld Ramme fortæller om Herluf Trolles Liv og Skolens Stiftelse; nedenunder læses hans og Hustruens Valgsprog. Ved Siden af Sarkofagen ere opstillede i Glasmontrer to Rustninger, af hvilke den største har tilhørt Herluf, den mindste (en pragtfuld, ciseleret Rustning) hans Broder Børge Trolle († 15 71), over hvilken sidste der ligesom over Historieskriveren Arild Huitfeldt findes Ligsten i Gulvet bag Alteret. De to sidstnævnte saavel som Herluf Trolle og Birgitte Gøye hvile i Gravhvælvingen under Alteret.Skovkloster og Herlufsholm.

757

Huitfeldts Lig blev 1780 nedlagt i en Kiste, der fik Plads bag Alteret, men atter 1862 flyttedes ned i Hvælvingen; Ligene af Herluf og Birgitte,

Den nordre Korsarm med Marcus Gøyes Monument.

som man tidligere antog hvilede i Sarkofagen, fandtes ved et Tilfælde i Hvælvingen 1885 og nedlagdes da i nye Kister. Paa Herlufs Kiste fandtes hans Sværd, som nu er opstillet i Glasmontren ved Sarkofagen. Paa den sydl. Væg i Rummet er der opsat et mærkeligt Brystbillede af Gibs, sandsyn-7 22

Sorø Amt.

ligvis en Ligmaske og forestillende Pernille Gøye, Børge Trolles Hustru (se Henry Petersens ndfr. nævnte Bog). I østl. Væg findes to Skabe med smukt gammelt Smedearbejde.

Den udskaarne Prædikestol, der er skænket 1623 af Palle Rosenkrantz til Glimminge og Fru Elisabeth Rosensparre, og som har Form af en Kalk, med Moses forneden og Evangelisterne paa Siderne, har Plads paa Hjørnet af Skibet og den nordl. Korsarm. I denne staar Døbefonten, der skal være skænket af Herluf Trolle 1561, men er langt ældre, vist fra Kirkens første Tid; den er af Kalksten, i Firkløverform, og Kummen bæres af en firkantet Pille, omgiven af 4 Søjler med bladprydede Kapitæler. Ved Siden staar en prægtig Christusfigur af hvidt Marmor, udf. af Jerichau. I Baggrunden af Korsarmen staar et pragtfuldt Gravmonument (et af de kostbareste i Danmark) over Gehejmeraad Marcus Gøye (se S. 753), udført i den Tids overlæssede Stil i hvidt og sort Marmor af Thomas Quilinus; den afdødes Billede er udhugget i fuld Figur, hvilende paa den ene Arm, iklædt Rustning og med Allongeparyk; ved Siden staa Visdommens og Retfærdighedens Gudinder m. m. De 5 Kister, med Ligene af Marcus Gøye, hans Hustru Jytte Dorothea Thott, hans to Døtre og Svigersønnen Manderup Due (falden ved Helsingborg 1710), som før henstode i Gravkælderen nedenunder, bleve 1891—92 restaurerede og opstillede foran Monumentet.

I Hvælvingen hænge tre Sørgefaner til Minde om Manderup Due. — I søndre Korsarm hænger en 3 F. høj Altertavle (benyttet indtil 1812), der er smukt udført i Alabast og skænket af Herluf Trolle; han og Birgitte Gøye ses knælende ved en Bedepult; i Baggrunden Dommedag.

I Kirken findes desuden flere Mindetavler; to over Stifterne, opsatte af Biskop Resen, to over Sognepræsterne Poul Jensen Kolding († 1640) og Poul Munkgaard († 1717) og en over Biskop Resen, samt i Korsarmene

II Ligsten, som indtil 1863 laa i Gulvet, der da blev dækket med gule og røde Mursten. Den ældste er fra 1322 (ulæselig; Henricus Goldsmit?); de andre ere over Oluf Bjørnsen, Ridder, † 1381, med Hustru og Søn, Abbederne Jakob Germundsen (fra omkring 1450), Mathias, † 1419, og Chrf. Hansen (se S. 751), endvidere over Lambertus Jacobi, Scolaris, † 1408, Munken Johannes Jacobi, † 1409, Jomfruerne Else og Magdalene Griis, Jomfruerne Sophie og Anne, Jens Grubbes Døtre, samt over Rektor Jørgen Michelsen, † 1553 (se Lis tov, i Skoleprogr. for 1866, og Løffler, Danske Gravstene fra Middelalderen).

I Taarnet hænge 4 Klokker, hvoraf den største er fra 1440 og bekostet af ovennævnte Abbed Jak. Germundsen. To af de mindre ere dog mere mærkelige. Den ene af dem er fra omtr. 1270 og bærer Abbed Nicolaus II's Sigil, hvilken efter Indskriften lod Klokken reparere (omstøbe) efter Klosterbranden 1261 ; i et fladt Relief ser man St. Peder, der velsigner Klokkestøberen, som knælende holder Klokken. Paa den næststørste Klokke staar: Catherine vocor, Martinus me fecit (F. Uldalls Tydning).

S. for Hovedbygningen ligger en 1806—9 opført Skolebygning, der oprindelig var i eet Stokværk, men 1853 forhøjedes med et Stokværk og i Stil bragtes mere i Overensstemmelse med Klosterbygningen (Arkitekt Kretz). Denne Bygning indeholder Klasseværelser, Sovesale, Sygeværelser, Lovsangssal osv. I Flugt med Skolebygningen er der 1876—7 7 opført efter Tegn. af Etatsraad Herholdt en Museumsbygning, der er i 3 Fløje og indeholder,Skovkloster og Herlufsholm.

759

foruden Samlingerne, Gymnastiksal, Sovesal, Epidemilokaler m. m. Desuden er der Rektorbolig (opf. 1793), flere Lærerboliger, Godsforvalterbolig m. m.

Paa Herlufsholm findes ved Rektorboligen den saakaldte „Store Pil", en 115 F. høj Populus nigra (Stammens Omfang 24 F. og 7 T.), der vistnok er henved 200 Aar gammel, og ved Avlsgaarden en 80 F. høj Fraxinus excelsior (Kronens Omf. er 85, Stammens Omf. 19 F.).

Paa Kirkegaarden, i hvis ældste Del, „Gravlunden", Prof. Bernth blev begravet 1804, men som egentlig først blev indrettet til Kirkegaard 1806 (senere udvidet flere Gange, bl. a. 1880), ligge begravede bl. a. Rektorerne Brorsen, † 1823, Dichmann, † 1853, og Chr. A. St. Listov, † 1893, samt den af Stiftelsen fortjente Overlærer, Prof. H. B. Melchior, † 1831, og Forstanderne Gehejmeraad Kaas, Gehejmeraad Stemann og Gehejmeraad Hall. — Et Ligkap ei er op ført 1894.

Litt.: Jrl. B. Melchior, Hist. Efterretning om den frie adelige Skole Herlufsholm, Kbh. 1822; ny Udg., Næstved 1865, af A. Leth. — Chr. A. St. Listov, En Udsigt over Skolens Hist. fra dens Stiftelse indtil vore Dage, 1865. — T. A. Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøje, Kbh. 1865. — G. L. Wad, Meddelelser om Rektorerne paa H., Næstved 1878. — Henry Petersen, Minder om Herluf Trolle og Birgitte Gøye, væsentlig i H. Kirke, Kbh. 1897. — Se desuden de aarlige Skoleprogrammer.