Slagelse (Købstad)


Købstaden Slagelse ligger i Slagelse Herred under 55° 24′ 13″ n. Br. og under 1° 13′ 18,37″ v. L. for Kbh. (beregnet for St. Mikkels Taarn) i en frugtbar Egn med bølge-formig Overflade, der mod 0. hæver sig til det S. 536 omtalte, skovrige Højdeparti, som udgaar fra Sjællands sydvestlige Vandskel, og paa hvilket Æter-bjærg naar en Højde af 310 F. ; derimod er den helt skovløse Egn V. for Byen langt lavere og sænker sig ned til Store Bælt. Højeste Punkt i Byen er ved Poulsbjærg, 176 F.,55 ,5 M. Omegnen er meget fattig paa Vand. Afstanden fra Kjøbenhavn er omtr. 12, fra- Sorø 2, fra Korsør 2^4, fra Næstved 43/4 og fra Skjelskør 2x/4 Mil (ad Jærnbanen er der til Kbh. 12,4 Mil, 93,3 Km., til Sorø 2 M., 14,6 Km., til Korsør 2,3 Mil, 17?1 Km., til Næstved 5,3 Mil, 40,x Km., og til Skjelskør 3,5 Mil, 26,9 Km.). Tidligere laa Banegaarden paa den vestsjællandske Bane 1580 Al. N. for Byen; men ved Anlæggelsen af Slagelse-Næstved Banen flyttedes den helt ind til Byens Nordgrænse. Slagelse kan nu, især naar Banen til Værslev bliver aabnet, kaldes et Jærnbaneknude-punkt paa Sjælland. Byens største Udstrækning er fra N. 0. til S. V. omtr. 2000 Al., fra V. til 0. og fra N. til S. er der omtr. 1400 Al. Hoved-aaren fra N. til S. gaar ad Ny vej over Sveitzerpladsen, gennem Rosengade til Gammeltorv, hvorfra den fortsættes mod S. gennem Bjærgbygade, der løber ud til Skjelskørvejen, og Slotsgade (Slottensgade), der fører til Antvorskov, medens Smedegade, hvorigennem man fra Sorøvejen kommer ind 533

Sorø Amt.

1 Byen, og som fører til Nytorv, og Bredegade, der fra Gammeltorv fører ud til Korsørvejen, ere Hovedlinierne i Retningen fra N. 0. til S. V. Medens Gadernes uregelmæssige Linier fortælle om Byens ærværdige Alder, sige Husene intet i denne Henseende; thi dels have tidligere Tiders hyppige Ildebrande udryddet de gamle Bygninger, dels ere de fleste, i alt Fald i Hovedgaderne, blevne ombyggede i de sidste 20—30 Aar, og mange ere efter vore Provinsbyers Forhold ret anselige med 2 å 3 Stokværk*). Hovedgaderne ere forsynede med Kloaker og Fortove af Tjærebeton og ere for det meste godt brolagte; man er endog begyndt med elektrisk Belysning. I det hele taget er Byen i stærk Opkomst fra Slutn. af 1880'erne efter en længere Stilstandsperiode, som til Dels var en Følge af den stærke Brydning mellem By og Land. Slagelse er en af Sjællands raskest fremadskridende Landhandelsbyer; den har ogsaa et ret betydeligt Opland.

Slagelse Købstadsgrund udgjorde 1896 1,582,000 Al. (omtr. 113 Td. Ld.), Markjorderne 25,536,000 Al. (1824 Td. Ld.), og Byen havde s. A.

2 8-—3 0 Gader og Stræder og 3 Torve. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 497 (V4 1896 var der paa Byens Grund 366, paa Markjorderne omtr. 270). Hele det ved Matrikuleringen opmaalte Fladeindhold af Byen med tilhørende Markjorder var 1888 1963 Td. Ld.; deraf vare besaaede 1005 (deraf med Hvede 100, Rug 124, Byg 267, Havre 202, Blandsæd 123, Kartofler 142), medens der henlaa til Afgræsning, Høslæt, Brak, Eng m. m. 715, Haver 80, Skov 7, Moser og Kær 4, udyrkede Strækninger 1, Byggegrunde 62 og Hegn, Vandareal m. m. 89. Det samlede Hartkorn var 1j1 1895 218,4 Td. Antallet af Gaarde paa Markjorderne var 40 med 17 7,2 Td. Hrtk.; deraf hørte 76,5 Td. til 3 Gaarde paa over 20, 11,5 til 1 Gaard paa over 8, 28,7 til 5 Gde. paa over 4 og 30 til 10 Gde. paa over 2 Td. Hrtk.; 14 af Gaardene dreves fra Ejendomme i Byen**).

Bygningernes saml. Brandforsikringssum udgjorde 1. Okt. 1896 3,241,150 Kr. (Antal af Forsikringer 645).

De to Landsogne, St. Peders og St. Mikkels, høre vei til Byens Kirker, men staa ikke i nogen kommunal Forbindelse med den og beskrives derfor under Herredet.

Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner fremhæves følgende:

St. Mikkels Kirke, beliggende i Hjertet af den gamle By. Efter Saxos Beretning er Kirken opført i Slutn. af 11. Aarh. (Arild Huitfeldt siger 1082) af Roskildebispen Svend Norbagge. Men af denne Bygning, der rimeligvis har været opført af Fraadsten eller Kamp, og som vist har været en lille Kirke, da Slagelse paa den Tid kun var en Landsby, som tilhørte Sorø Kloster, er der nu ikke Spor tilbage. Om den nuv. Bygnings Op-førelsestid og Historie vides meget lidt. Den første Gang, den omtales, er vist 1344, da Valdemar Atterdag 12/2 befaler, at Provstiet i Roskilde, hvortil

*) Ogsaa mange af de interessante gamle Gadenavne, som Ramsherred, den vestlige Del af den nuv. Bredegade, Klingenberg, Vinpibestræde, Lache-lange Gade osv., ere nu forsvundne.

**) Bekendt er Sagnet om Hellig Anders, der fik det Løfte af Vald. II, at Slagelse skulde faa al den Jord, som Anders, der skal have været Præst til St. Peders Sogn, kunde ride i Kreds om paa et 9 Nætter gammelt Føl, medens Kongen var i Bad. Og den hellige Mand red saa godt, at Kongens Tjenere maatte vare Kongen om, at han skulde skynde sig ud af Badet, hvis ikke han skulde fortryde sit Løfte, (se H. Olrik, Danske Helg. Levn. Kbh. 1894. S. 319 fl.).

SLAGELSE.



Slagelse.

583

den var Anneks, aarl. skal lade afholde to Aartider for Kongehuset i Kirken, og efter en i 1874 paa Hvælvingen funden Indskrift (se ndfr.) er den nuv. Kirke i sine væsentlige Dele bleven fuldført 1333. I Tidens Løb har Kirken undergaaet mange Forandringer, der forkvaklede den; men værst blev den vei behandlet ved en Hovedrestauration 1808 og følgende Aar. Højkirken blev gjort lavere, saa at den og Sideskibene fik eet Tag, Taarnet gjordes lavere, mistede sit Spir og fik pikkelhueagtig Top, Vinduerne tilmuredes til deres halve Højde, i det Indre ødelagdes Pillerne m. m. Saaledes stod den som en særdeles grim Bygning, indtil den 1873—76 (indviet 24/9 1876) underkastedes en Restauration under Ledelse af Arkitekt H. Drewsen, hvor-

St. Mikkels Kirke.

ved den saa vidt muligt førtes tilbage til sin oprindelige Stil. Højkirken og Sideskibene fik atter deres rette Forhold, Taarnet forhøjedes og fik Spir, den tidligere søndre Sidefløj genopførtes osv.

Kirken er opført i ren Spidsbuestil af røde Munkesten, indvendig 5 5 Al. lang og 32 Al. bred. Det er en treskibet, hvælvet Kirke, hvis Hovedskib afsluttes i Øst med en tresidet Korslutning, ligesom ogsaa de lavere Sideskibe have smaa kantede Alternicher i østre Ende, saa at Kirken altsaa paa en Maade har 3 Apsider. Koret og det nærmeste Fag af Skibet synes at være bygget først, hvad der fremgaar af en Øgning i Murværket. Taarnet er yngre end Skibet, hvilket bl. a. ses af en gammel Vindeltrappe, som fra søndre Sideskibs vestre Gavl leder inde fra Kirken op til Hvælvingerne, men hvis Dør nu er tilmuret. Ved den sidste Restauration blev Taarnet prydet med kantet Spir, der omgives af 4 Gavle og 4 Hjørnespir. Paa533

Sorø Amt.

Kirkens Nordside ligger et Sakristi, paa Sydsiden er der opført et nyt Vaabenbus. — I det Indre træder Spidsbuestilen klart og smukt frem. Høje, slanke, i Koret profilerede Vægpiller bære spidse Gjordbuer og rektangulære Hvælvinger, af hvilke de ældre have fint profilerede Korsbuer og smaa Hjørnesøjler. Koret er rigt belyst ved lange og smalle gotiske Vinduer. Hovedskibet har en mere dæmpet Belysning og simplere Former i Hvælvings-ribber, Gjordbuer og Sidebuer. De 6 østlige Piller ere forneden profilerede, men de 4 gaa foroven over i korte, tykke Halvsøjler med Trapezkapitæler, Minder om en ældre Tid. Vægfladerne over Sidebuerne brydes af en Række af blindede Triforier, der have Præget af tilmurede Vinduer, men som ikke synes at have bragt Dagslyset ind i Kirken, men kun været Aabninger ind under Tagværket. Indfatningerne om disse Triforier ere af forskellig Form og fra ældre Tid, hvorimod Mønstermuringen ovenover samt de smaa Halvsøjler skrive sig fra den sidste Restauration, ligeledes den røde Murstensdekoration. Sideskibene ere særlig interessante med rigt udskaärne Profiler i Vægpiller og Buer, og Hvælvingernes Ribber bæres forneden af smaa Halvsøjler. Paa en Gjordbue fandtes dybt under Hvidtningen den omtalte lat. Indskrift med Majuskelbogstaver, som fortæller, at denne Hvælving byggedes 1333. I de to smaa Alternicher i Sideskibenes østre Ende har der i den katolske Tid staaet Altere for St. Anna i søndre, og Jomfru Maria i nordre. Der nævnes ogsaa andre Altere, nemlig for St. Jacob, St. Christoffer, St. Erasmus og Guds Legems Alter. Hovedalteret i Højkoret maa antages at have været indviet til Ærkeengelen Michael, som var baade Kirkens og Byens Værnehelgen. Endnu i 18. Aarh. fandtes der ved Alteret et Relikvieskrin med Indskriften: „Archangeli Michael constituit te Dominus Principem s. o. a. suscp." (o: super omnes animas suscipiendas). Formodentlig sigtes der her til St. Mikkels Hværv at veje alle Sjæle paa Dommens Dag. Skrinet er nu i Nationalmuseet, ligesom (fra 1858) et sjældent, emailleret og forgyldt Kobberkrucifiks med Relikviegemme fra Beg. af 14. Aarh. Efter Indskriften indeholdt Gemmet et Stykke af Christi Kors og andre Relikvier. Nu staar der paa Alteret et forgyldt Trækors. Døbefonten er ny, af Sandsten i gotisk Stil (den gamle, i Træ udskaarne, malede og forgyldte Døbefont findes endnu). Prædikestolen er fra 1614, skænket af Ebbe Munk og Sidsel Høg. Ved den sidste Restauration blev i det hele meget af det gamle Inventarium fjærnet, saa at Kirken nu er tom for gamle Sager, naar undtages et Par smukke Messing-Lysekroner (fra 1603 og 1709), den gamle af Fredr. Holm malede Altertavle fra 1720 (i Forhallen under Taarnet), der forestiller Nadverens Indstiftelse (1505 skal der være forfærdiget en Altertavle til Kirken, se Dän. Bibi. III, S. 14), og et stort Trækrucifiks i Vaabenhuset, hvor der ogsaa hænger en Mindetavle over Erik Knudsen, Køkkenskriver paa Sorø, senere Ridefoged paa Antvorskov, † 1603, og Hustru Anne Torkildsen, med deres malede Portrætter i Sandstensramme. Af andre bevarede Epitafier nævnes: over Mag. Christen Clementsen, † 1707, Provst Didr. Top, † 1796, Kommerceraad Will. Hammond, † 1787, og Rektor P. Wøldike, † 1811; af Ligstene: over Rektor Knud Tausen, Ridefoged Erik Knudsen, † 1652, Borgmestrene Albr. Matzøn, † 1696, og Magnus Jacobsen, † 1698, Petrus Magni Olsen (Sognepr. Peder Mogensen Graa?, † 1627) samt over Hr. v. Minden, Berider paa Antvorskov under Fr. II og Chr. IV*). I Koret

*) Blandt de i 1874 bortsolgte Epitafier var et over ovennævnte v. Minden, med Portrætter af ham og hans to Hustruer, og et andet over Karen Høg, Datter af Stygge Høg og Anne Ulfstand til Vang.Slagelse.

585

ligger begraven en russisk Adelsmand Fokas Stafrovski eller Sofrovski, † 1592, bekendt fra Fred. II's Historie, men hans Gravsten er forsvunden. Af Kirkens 5 Klokker menes den ene, med plattysk Indskrift, at være fra Reformationstiden (se F. Fenger, i Kirkeh. Saml. I, S. 532).

Ved Kirkens Vestende ligger den gamle Kirkelade, en interessant, lavere Bygning, opført af røde Munkesten og med karakteristiske Gavlprydelser, efter hvilke dens Opførelsestid maa sættes til Slutn. af 15. Aarh. Den tjente 1616—1809 som Lokale for Byens Latinskole, hvorefter Bygningen overlodes til Kirken; 1811 solgtes den til Byen, der indrettede den til Sygehus for den Dragoneskadron, som indtil 1866 garnisonerede i Slagelse. Derefter brugtes den til Lokale for Haandværkerforeningens Aften-

Politistationen og Indgangen til St. Mikkels Kirke.

skole. Nu er den (fra 1879) Politistation. I Muren er der indsat en Marmortavle, der bærer Navnene paa de berømte Mænd, der have gaaet i Latinskolen: N. Edinger Balle, Jens Baggesen, Chr. Bredahl, Ingemann, •Chr. N. Rosenkilde og H. C. Andersen (de to Lindetræer, som Ingemann omtaler, og hvori han og Rosenkilde sad og tingede med Høreren Hr. Høffding om, paa hvilke Betingelser de vilde komme ned, staa der endnu).

Paa St. Mikkels Kirkegaard, mod Øst uden for Byen, er 1885 opført et Kapel. Her ligge begravne bl. a. Sognepræst, Dr. phil. Karsten Friis Viborg, f 1885, og forhv. Kultusminister J. Chr. H. Fischer, † 1885.

Kirken tilhører Sjællands Stift. Kirken, ved hvilken der foruden Sognepræsten er ansat en residerende Kapellan, der tillige er Sognepræst til Hej-ninge, er Sognekirke for den større Del af Slagelse By samt for et eget Landsogn.

St. Peders Kirke, højt beliggende i Byens vestre Udkant, er en Kors-533

Sorø Amt.

kirke med firkantet Kor (Skibet er 26 Al. langt og indvendig 111/2 Al. bredt), Taarn i Vest, Vaabenhus i Syd og et Sakristi paa Korets Nordside. Skibet er den oprindelige Kirke fra omtr. Midten af 12. Aarh., opført af utilhuggen Kamp og med ganske smaa rundbuede Vinduer, af hvilke endnu eet ses paa Nordsiden. Omtr. ved Slutn. af 13. Aarh. blev der foretaget en betydelig Udvidelse af Kirken; det oprindelige lille Kor blev nedrevet og erstattet med et større af røde Munkesten med flad Altervæg, i hvilken endnu ses to smalle spidsbuede Vinduer; Hvælvinger med brede, spidsbuede Gjordbuer og smaa Hjørnesøjler, som bære Ribberne, bleve indbyggede (kun Taarnrummet har ingen Hvælving) og Korsarme tilføjede. Senere tilbyggedes Taarnet, af hvilket det meste styrtede ned 1660, idet det tog med sig Kirkens vestlige Del, saaledes at Kirken maatte underkastes en Hovedreparation 1662—66*), under hvilken det nuv. Taarn opførtes 1664 af Bygmester Hans Spirhugger, en Tysker, † 1683 paa Antvorskov Slot og begraven i Kirken under Taarnet, paa hvis vestlige Væg der hænger en Mindetavle over ham. I Beg. af 19. Aarh. var Kirken saa brøstfældig, at man endog tænkte paa helt at nedbryde den og lægge Sognet ind under St. Mikkels Kirke; men en (1820 fuldendt) Restauration blev dog foretagen. Senere blev der udført andre Arbejder, bl.'a. blev den søndre Fløj opført af ny, og 1871 forhøjedes Taarnet betydeligt og prydedes med 4 trappede Gavle og et spidst firsidet, 57 Al. højt skiferdækket Spir (Arkitekt H. Chr. Hansen). Endelig blev Kirken 1879—80 underkastet sin sidste og største Restauration under Ledelse af Herholdt, ved hvilken Lejlighed tillige det Indre flk en malerisk Udsmykning i middelalderlig Stil paa Buer og Hvælvinger under Ledelse af Hilker. — Den gamle Altertavle fra Antvorskov Kirke (med Nadveren) blev ved sidste Restauration erstattet med en ny, som er indrettet paa gammel Vis med to Sidefløje og med smukke Malerier i Rembrandtsk Stil af A. Jerndorff: i Midten Christus for Farisæerne, til venstre Peders Fornægtelse, til højre hans Bekendelse. Ogsaa Granitdøbefonten , der har Form af en ottekantet, kapitællignende Skaal, prydet med ejendommelige Kors og Lilier., er fra Antvorskov. Den gamle i Renæssancestil udskaarne Prædikestol er ved sidste Restauration afløst af en ny, udskaaren i Egetræ. Paa Hvælvingen bag Alteret er der 1879 afdækket et lille Kalkmaleri omtr. fra Midten af 14. Aarh., forestillende Christus paa Korset, Maria og Johannes. Et udskaaret Træbillede, forestillende en katolsk Gejstlig, findes i Sakristiet (før i søndre Korsarm). En Relikvieæske af Bly, der i Slutn. af 18. Aarh. fandtes i Alterbordet, er nu i Nationalmuseet. Endnu i Midten af 18. Aarh. fandtes der i Kirken et Træbillede af Hellig Anders, † 1205, der skal være bleven begravet her, og en Tavle, hvorpaa Legenden om ham stod fortalt. Flere mærkelige Ligsten fra Kirken ere nu indmurede i Vaabenhusets Væg, deribl. en over „Mechtild, uxor Arnoldi Hamp", † 1334, og en over Albertus Skytta, † 1347; en tredje er prydet med Vaabenskjold med to Drikkehorn og Omskriften: „Hic jacet Nicholaus Brun de Hyllathorp, requiescat in pace amen" ; en fjerde har Billedet af en Kvinde i Kaabe med en Bog i Haanden. Flere af Ligstenene menes at være komne fra Antvorskov. — Ved St. Mikkels Kirkes Restauration i 1870'erne bleve en Del Kister fra denne Kirke nedgravede paa St. Peders gamle Kirke-

*) Ved kglt. Brev af 1662 befaledes det, at hver Kirke i Sjællands Stift skulde give 4 Rdl. til St. Peders Kirkes Restauration.Slagelse.

587

gaard. — Den nye Kirkegaard (indviet 1886) med et 1888 opf. Ligkapel ligger S. V. for Byen ved Korsør Landevej. — Kirkens Formue er i Kapitaler 4145 Kr. og i Tiende fra Landsognet 2595/8 Td. Byg, dens Gæld er 14,264 Kr.

Kirken, der tilhører Slagelse Kommune, er Sognekirke for den mindre Del af Slagelse By samt for et eget Landsogn. Sognepræsten er tillige Præst ved Slagelse Hospital (Heilmann, St. Peders Kirke, i Kirkeh. Saml. 4. R. IV Bd. S. 379 fl.).

Slagelse Hospital og Kloster har sin væsentlige Oprindelse fra det

St. Peders Kirke.

Helliggeisthus, der fra gammel Tid laa, hvor nu Hospitalet er, paa Bredegades søndre Side. Helliggeisthus nævnes tidligst 1372, da Knud Nielsen, Borger i Slagelse, skænkede det en Gaard paa Bredegade, men findes for øvrigt omtalt flere Gange; saaledes tog Erik af Pommern og Christoffer af Bayern det i deres Beskærmelse, og Kong Oluf skænkede det en Gaard i Kirkerup (V. Flakkebjærg Hrd.). Andre Ejendomme erhvervede Helligaandshuset i Slagelse By, i Slagstrup og Kjeldstrup (Slagelse Hrd.) og i Herslev (Løve Hrd.). Det var et Hospital for Egnens fattige og syge og bestyredes af en Forstander, der oftere tillige var Præst ved den til Hospitalet knyttede Kirke (1485 nævnes som Forstander og Præst Peder Nielsen og 1498 Hans Severinsen). I den senere Del af 16. Aarh. var det533

Sorø Amt.

i alt Fald til Tider forenet med den St. Jørgensgaard for spedalske, der laa uden for Slagelse, og som var grundlagt i den tidligere Middelalder (nævnt første Gang 1261). Det ældste Vidnesbyrd om de to Hospitalers Sammenknytning er det Forleningsbrev, Mester Peder Bartskjær i Slagelse omtr. 1541 fik paa St. Jørgensgaard og Helligaandshuset. St. Jørgensgaard forsvandt imidlertid snart — paa Resens Tid var der intet tilbage af den —, men dens Besiddelser ere sikkert overgaaede til Helliggeisthuset eller, som det fra Slutn. af 16. Aarh. almindelig benævnes, Slagelse Hospital. I Tidens Løb modtog dette betydelige Udvidelser, som have gjort det til en anset Stiftelse. Aar 1580 lod Kongen alle de fattige, som hidtil havde været forsørgede paa Antvorskov, indlægge i Slagelse Hospital, og 1582 skænkede han hertil Kronens Part af Bjærgby, Sludstrup, Havrebjærg og Sørbymagle Sognes Tiende; senere i s. Aar gav han det yderligere Kongetienden af 21 andre Sogne i Holbæk og Sorø Amter. Kort efter skete der en vigtig Forandring i Hospitalets Forhold, idet Fred. II ved Fundats af 24/10 1585 forenede det med Slagelse Latinskole, saaledes at den og dens Lærerstand skulde underholdes af Hospitalets Midler (i Hospitalet skulde 40 Personer og 10 Funktionærer, ved Skolen 24 Personer forsørges). Denne nøje Forbindelse vedvarede indtil 1751, da det ved Fund. af 17/9 bestemtes, at Hospitalets Indtægter skulde deles i 3 lige Dele, mellem Hospitalet, Latinskolen og begge Stiftelsers Vedligeholdelse samt Embedsmændenes og Funktionærernes Lønning. Denne Fordeling af Midlerne blev ved Reskr. af 22/12 1812 (og Regulat. af 8/n 1814) forandret saaledes, at Hospitalet af alle Indtægter, „Fællesfonden", efter Fradrag af Fællesudgifterne til Administration m. m. oppebar 5/9 og Skolen eller, efter at denne var bleven ophævet if. Lov af 14/4 1852, den almindelige Skole-fond 4/9, ligesom ogsaa Udgifterne vedrørende Fællesfonden udredes efter samme Forhold. Hospitalslemmernes Antal, der 1743 var forøget til 55 og 1751 til 57, blev 1752 ansat til 60, 1776 til 100, 1849 til 120 og 1/5 1883 til 126. Stiftelsen optager Individer fra hele Landet (kun undtagelsesvis, naar de ere meget sygelige, under 60 Aar); de fleste høre til Borger- og Haandværkerstanden; Fundatsen indeholder ingen Bestemmelse om, hvormange der skal være af hvert Køn, men i Gennemsnit ere 5/6 Kvinder. Oprindeligt fik Lemmerne Naturalforplejning; men denne Forsør-gelsesmaade var allerede ophørt 1751, og nu faa Lemmerne foruden fri Bolig, Lys, Varme, Vask, Medicin og Lægehjælp, en Ugepenge, som i Tidens Løb flere Gange er bleven forhøjet og nu bestaar af 3 Kr.; desuden faar hver 3 Pd. Rugbrød ugentlig, og 50 af de mest svagelige faa Middagsmad 2 Gange ugentlig. Ved Hospitalet er der foruden 6 Stuekoner ansat en Læge, en Bønholder*), en Portner og en Sygeplejerske.

Da Stiftelsens Formue stadig forøgedes, og da Hospitalets Lokaler kun kunde udvides ved en særegen Bygning, oprettedes der ved kgl. Reskr. af 2/10 1857 for Hospitalets Midler en ny særegen Stiftelse, Slagelse Kloster. Det er bestemt til Bolig for 50 Kvinder af den dannede Middelstand, hvoraf i Reglen 3 5 ugifte og 15 Enker eller Koner, der uden egen Skyld ere forladte af deres Mænd, 45 Aar gamle og i øvrigt af uplettet Rygte. Kon-ventualinderne, som de kaldes, faa foruden fri Bolig (et Værelse med Al-

*) Aar 1802 fik Chr. N. Rosenkilde, Discipel i Latinskolen, 20 Rd. af Hospitalets Kasse for at forestaa Kirkesangen.Slagelse.

589

kove), Brændsel (for Tiden 2 Favne Bøgebrænde aarl.), Medicin, Lægehjælp og Begravelse, og i Penge henholdsvis 200 Kr. aarligt for den ene Halvdel og 160 Kr. for den anden, saaledes at Oprykning til højere Hævning sker efter Anciennitet i Klosteret. Ved Klosteret er ansat en Økonom, en Portner, en Sygeplejerske og 5 Stuepiger. — Hospitalets og Klosterets Direktion bestaar af Stiftamtmanden og Sjællands Biskop, der have Belæggelses-retten, og Inspektionen af Slagelse Borgmester og dens to Sognepræster, der have Forslagsret. Desuden er der en Forstander.

Slagelse Hospital og Klosters Formue bestaar af: A. 5/9 af Fællesfonden, hvis Kapital 31/3 1896 udgjorde i alt 420,687 Kr., foruden 9000 Kr. i Nationalbankaktier. Den ejer derhos Kongetienden af 41 Sogne (der udgør omtr. 3924 Td. Byg, 33/4 Td. Rug, 21l2 Td. Havre og 641/2 Kr. i Penge) samt 223 Td. Ld. af Slagelse Bys Jorder. B. Den særskilte Fond,

Slagelse Kloster.

hvis Kapital 31/3 1896 var 703,704 Kr. Fonden ejer desuden en 1876 købt Gaard, der støder op til Kirkens Østside i Bredegade, og paa hvis Købesum Fonden endnu skylder 1385 Kr., og 45 Td. Ld. paa Slagelse Mark.

Hospitalets Bygninger, i Bredegade, bestaa nu af 4 sammenbyggede Fløje, hvoraf den nordre og østre have 2, de andre 1 Stokværk, og Kirken ; men det meste er nye Bygninger. Aar 1768—69, da der kun var to grundmurede Fløje, undergik Hospitalet en Ombygning og Udvidelse med en Bekostning af 23,000 Rd. D. C. (en Tavle, nu anbragt i Hovedfløjens Mur ind til Gaarden, minder om denne Ombygning), ved hvilken Lejlighed der indrettedes paa begge Sider af den Gang, der gaar gennem de kun 1 Stokværk høje Bygninger, 23 Værelser, hver til 4, og 1 til 8 Personer, foruden Køkkener, Forsamlings- og Arbejdsstuer; 1848 opførtes den 1 Stokværk høje og 62 Al. lange søndre Fløj (for 13,000 Rd.) efter Tegn. af Hofbygmester, Konferensraad Koch, i hvilken der bL a. indrettedes 8 Værelser533

622 Sorø Amt.

til Ægtefolk, som tidligere maatte bo adskilte; 1870 blev den østre brøstfældige Længe nedrevet og (for 41,500 Rd.) erstattet med en ny, 2 Stokværk høj og 60 Al. lang (med 36 Værelser), efter Tegning af Bygningsinspektør Etatsraad Hansen; endelig blev Hovedfløjen ud til Gaden efter Tegn. af Etatsraad Herholdt 187 7 ombygget og forhøjet med 1 Stokværk i gammel-gotisk Stil, hvorved der bl. a. vandtes 21 Værelser; den 92 Al. lange Façade er brudt ved 2 Spidsgavle med Forsiringer, og Arbejdet kostede 47,640 Rd. — I lige Linie med Façaden ligger Kirken, der er opført 1864—65 efter Tegn. af Etatsraad Hansen (for 13,000 Rd.) i Stedet for den 1862 nedbrudte gamle Kirke; Altertavlen (Christus) er malet 1847 af N. Simonsen til den tidligere Kirke; Orgelet (fra 1853) er ligeledes derfra. — Til Hospitalet hører en Have.

Klosterbygningen, ved Skjelskørvejen Syd for Bjærgbygade, er opført 1857—59 (indviet 12/10 1859) for omtr. 190,000 Rd. efter Tegn. af Stadsbygmester N. S. Nebelong af røde Mursten i gotisk Renæssancestil med takkede, med rundbuede Blindinger prydede Gavle og bestaar af en 60 Al. lang Midtfløj og to 36 Al. lange Sidefløje, alle med 2 Stokværk foruden Kælder og Kvist. Foruden Konventualindernes Værelser indeholder Klosteret bl. a. en Forsamlingssal. — Til Klosteret hører en Have. — Hospitalets Bygninger med Kirke ere assurerede for 237,203, Klosteret for 166,188 Kr. (C. Kühl, Beretn. om Slagelse Hosp., Kbh. 1886).

Ting- og Arresthuset, i Løvegade (det ældste Raadhus, der kendes, laa ved Nordsiden af St. Mikkels Kirke og brændte 1740, hvorpaa der Aaret efter opførtes et paa Gammeltorv) er opført 1843 af Slagelse Kommune. Det er en grundmuret Bygning i 2 Stokværk og indeholder Retslokaler m. m. samt Arrestlokaler; Plads for 16 Arrestanter. Byen har intet Raadhus; i en Bygning (tilhørende Korsør Bank) i Bredegade findes de offentlige Kontorer, Byraadssal og en stor saakaldet Raadhussal. Om Politistationen se S. 585.

Realskolen, i Skolegade, er opført 1856 af Grundmur i 2 Stokværk (paa Bygningen staar: „Ave og Ast — gør stærk og fast"); ved Skolen, der har 7 Klasser, er der ansat 1 Rektor og 7 Lærere; sl/6 1896 var Elevantallet 121. Borger- og Friskolen, paa Hjørnet af Skovsøgade og Store Fruegade, er opført 1855; ved Skolen er ansat 1 Overlærer, 11 Lærere og 8 Lærerinder; Borgerskolen har 7 Drenge- og 5 Pigeklasser, Friskolen 7 Drenge- og 7 Pigeklasser foruden 2 Forberedelsesklasser; 31/12 1896 var Elevantallet i den første 288, i den anden 508. Teknisk Skole, mod Nordøst i Byen udenfor Smedegades Port („Kirkegaardsporten"), er opført 1892—93 i italiensk Renæssancestil efter Tegn. af Arkitekt Kn. Larsen for en Bekostning af omtr. 60,000 Kr. (Byen har skænket Grunden). Desuden er der i Byen 3 Pigeskoler (med fra 60 til 100 Elever) og 4 mindre Skoler for Smaabørn samt en Pogeskole paa Slagelse Mark.

Sygehuset, ved Byens Østgrænse, er opført 1855-56, men flere Gange udvidet, og har 45 Senge. Arbejds- og Forsørgelsesanstalten (Fattiggaarden), ved Byens Vestgrænse, er opført 1868 og har 19 Senge.

Stationsbygningen, tæt N. for Byen, for den vestsjællandske Bane og Næstved-Skjelskør Banerne er opført 1891-92 efter Tegn. af N. P. Chr. Holsøe. Den skal tillige være Station for Slagelse-Værslev Banen.

Gasværket, N. for Byen ved Stationsvejen, er anlagt 1857. I Nærheden ligger den 1893 anlagte elektriske Lysstation. — Vandværket,Slagelse.

591

beliggende N. for Byen, er anlagt 1889 (for omtr. 200,000 Kr.); Vandforbruget er omtr. 4500 Td. i Døgnet.

Posthuset og Telegrafstationen ligger i Bredegade.

Slagelse Børneasyl er stiftet af forhv. Borgmester og Byfoged J. B. Lassens Enke Anna Marie Lassen, f. Øgaard, ved Fund. af 31/10 1867 (Konf. af 13/3 1868); Bygningen er opf. 1869 i Bredegade og kan optage indtil 200 Børn. Stiftelsen, der under Amtmandens Tilsyn bestyres af Byens Sognepræster og en af dem valgt Mand, ejer foruden Bygningen, der er vurderet til 10,000 Kr., en Kapital af 15,300 Kr. — Arbejderhjemmet, i Herrestræde, opført 1890 ved frivillige Bidrag, er indrettet til Fribolig for 4 Ægtepar og 8 enkelte Personer af Arbejder- eller Tyendestanden. — Svendehjemmet, i Bredegade, ejes af S vend efor en in gen (der ogsaa ejer et Hus i Herrestræde) og indeholder Boliger for gamle Haandværkere og deres Enker, dels fri, dels for moderat Leje ligesom det af samme Forening opførte Alderstrøst i Herrestræde.

Desuden nævnes Forsamlingshuset „Frem", opført 1887 i Store Fruegade; Baptistkirken „Bethania", opf. 1895-96 i Løvegades Forlængelse, Missionshuset „Philadelphia", opf. 1893 i Herrestræde efter Tegn. af Arkitekt Thuren; Arbejdernes Forsamlingsbygning, i Bjærgbygade.

I det store Bygningskompleks „C as in o" ved Sveitzerpladsen er der et efter Provinsforhold meget stort Teater, der kan rumme 1200—1300 Tilskuere. I denne Forbindelse kan ogsaa nævnes Haandværker- og Industriforeningens Bygning i Bredegade. — Slagelse har mange Foreninger for Velgørenhed (Hjælpeforening, Velgørenhedsselskab, Syge- og Begravelsesselskaber osv.) og Selskabelighed.

I de sidste 25 Aar er der gjort meget for at forskønne Byen og dens Omgivelser. Paa Nytorv er der 1893 rejst et Springvand med stor Broncefigur. Om St. Mikkels Kirke og paa Sveitzerpladsen er der nette Haveanlæg, og ved frivillige Bidrag og en større af Justitsraad, Birkedommer Bech skænket Sum er der blevet anlagt smukke Spaserestier omkring Byen samt i den østlige Del et større Haveanlæg, der ejes af „Forskønnelsesselskabet". Ligeledes er der et Anlæg ved Teknisk Skole. Endvidere har Forskønnelsesselskabet anlagt en beplantet Vej ud til den 0. for Byen liggende Slagelse Lystskov, hvor der paa Æt erbjærg (se S. 581) er rejst et Udsigtstaarn, hvorfra der er en vid Udsigt over Vestsjælland med Store Bælt og Fyn i Baggrunden.

Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. Feb. 1890: 6816 (1. Nov. 1896: 7869); 1801 havde Byen 1732, 1840: 3186, 1860: 4931, 1880: 6076 Indb.

Efter Erhverv fordeltes Folkemængden 1890 i følgende Grupper, omfattende baade Forsørgere og forsørgede: 629 levede af immateriel Virksomhed, 2936 af Industri, 1449 af Handel og Omsætning, 2 af Søfart, 251 af Jordbrug, 63 af Gartneri, medens 1029 fordeltes paa andre Erhverv, 360 levede af deres Midler, 90 nøde Almisse, og 7 hensade i Fængsel. Som man ser, indtager Jordbruget en ret betydelig Plads ved Siden af Industri, Haandværk og Handel. Dog fortrænges det mere og mere og er592

Sorø Amt.

intet imod, hvad det var i Middelalderen, da det hed: „Roskilde Ringen og Slagelse Møgagen faar aldrig Ende".

Af fremmede Varer, der fortoldedes i 1895, vare de vigtigste: Bomulds- og Linnedgarn 2258 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturer i øvrigt 17,526 Pd., Silke og Silkevarer 1420 Pd., Vin 26,845 Pd., andre Spirituosa å 8° 603 Vrtlr., Glas og Glasvarer 18,737 Pd., Humle 22,764 Pd., Stentøj, Fajance osv. 13,420 Pd., Kaffe 41,603 Pd., Olier 104,181 Pd., Risengryn og Rismel 22,690 Pd., Salt 87,830 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 266,830 Pd., Tobaksblade og Stilke 88,284 Pd., Stenkul 3516 Td., toldpligtige Metaller og Metalvarer af alle Slags 664,063 Pd. samt Tømmer og Træ 94,399 Clstr. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer.

De ordinære Told- og Skibsafgifter udgjorde 1895, efter Fradrag af Godtgørelser, 100,998 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 7249 Kr , ialt 108,247 Kr. (omtr. 7200 Kr. mere end i 1894). Brændevinsaf-giften indbragte, efter Fradrag af Godtgørelser, 146,761 Kr. (omtr. 19,700 Kr. mere end i 1894). Det producerede Udbytte var 1,622,742 Potter (deraf 154,724 i Ringsted).

I Slagelse afholdes aarlig 7 Markeder: 2 i Marts, 1 i April, Tirsdag før Christi Himmelfartsdag, 1 i Juli, 1 i Okt. og 1 i Nov. Torvedag med levende Kreaturer afholdes 1. Onsdag i hver Maaned.

Af Fabrikker og industrielle Anlæg mærkes: en større Træskofabrik i Forbindelse med et Savværk; et stort Forgylderi og Savværk (omtr. 70 Arbejdere); et mindre Forgylderi; et Cikorietørreri; et Andelssvineslagteri (1896 slagtedes 51,237 Svin); (det 1875 opr. Andelsmejeri, det første i Danmark, er ophævet); et betydeligt Tarmskraberi, der udfører Tarme til Pølsefabrikker i Hamburg, hvor Skraberiets Ejere bo, et stort mekanisk Hampgarn-spinderi; et Dampbrændevinsbrænderi (1895 produceredes l3/4 Mill. Potter Sprit), der er oprettet 17 75 og endnu er i samme Families Eje; Ejeren driver desuden stort Agerbrug, deraf over 60 Td. Ld. med Havesager; en Gødningsfabrik; 2 Damp-Ølbryggerier, hvoraf det ene, „Poulsbjærg", er blevet Aktieselskab 1896; 2 Garverier; 2 Jærnstøberier og Maskinværksteder; en Tobaksfabrik; en Sodavandsfabrik; en Naalefabrik; 3 Bogtrykkerier, flere Møller, Pottemagerier, Uldspinderier osv. — I Slagelse udgives 3 Aviser: „Sorø Amts Folkeblad" (trykkes i Ringsted), „Slagelse-Posten" og „Slagelse Folkeblad".

Kreaturholdet var 16/7 1893: 347 Heste, 659 Stkr Hornkvæg (deraf 286 Køer), 88 Faar, 503 Svin og 39 Geder.

Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged samt By- og Raadstueskriver. Byraadet bestaar, foruden af Formanden, af 13 valgte Medlemmer. Følgende staaende Udvalg ere nedsatte: a) for Kasse-og Regnskabsvæsenet, b) for Fattigvæsenet, c) for Skolevæsenet, d) for Brolægningsvæsenet, e) for Gasværket, f) for Vandværket, g) for Mark- og Vejvæsenet, h) for Byens og dens Omegns Forskønnelse, i) for offentlige Bygninger, k) for Sygevæsenet, 1) for Alderdomsunderstøttelse.

Med Hensyn til de finansielle Forhold nævnes af Indtægterne i 1895: Skatter 125,766 Kr. (deraf Grundskat 6966, Husskat 4092, Formue- og Lejlighedsskat 114,708 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 10,531, Tilskud fra Staten til Alderdomsunderstøttelse 5757, Indtægt af Aktiver 33,749 (deraf Gasværk 19,186), ekstraord. Statsbidrag 2570 Kr.; af Udgifterne:Slagelse.

593

Bidrag til Staten 2147, Bidrag til Amtet 637, Bidr. til Amtsskolefonden 2209, Byens Bestyrelse 8712, Fattigvæsen 34,575, Alderdomsunderstøttelse 14,201, Skolevæsen 29,005, Rets- og Politivæsen 14,411, Medicinalvæsen 8681, Gader og Veje 7618, Gadebelysning 7923, Renlighed 7052, Brandvæsen 1109 Kr. Kommunen ejede 31/12 1895 i Kapitaler 109,387, i faste Ejendomme, som give Udbytte, 580,851 og i Ejendomme, som ikke give Udbytte, 288,200 Kr. Kommunens Gæld var 467,651 Kr. For Aaret 1897 er Skatteprocenten for Afgiften paa Formue og Lejlighed 68/10 pCt. Den anslaaede Indtægt er omtr. 2,665,300 Kr., deraf er skattepligtig Indtægt 1,704,800 Kr.

Kommunens faste Ejendomme ere: Ting- og Arresthuset, Realskolen, Borger- og Friskolen, Gasværket, Vandværket, Arbejds- og Forsørgelses- * anstalten, Sygehuset, Politistationen og nogle mindre Ejendomme, samt omtr. 448 Td. Ld. paa Markjorderne og i Landsognene.

Slagelse Politikorps bestaar af 1 Assistent og 7 Betjente og er indrettet efter kjøbenhavnsk Mønster. — Det faste Brandkorps bestaar af 1 Brandinspektør, 1 Assistent, 2 Underassistenter, 12 Brandmænd og 4 Trommeslagere; efter disse ere alle Byens Borgere indtil 50 Aar pligtige at møde i Ildebrandstilfælde.

I Banken for Slagelse og Omegn (opr. x/7 1857) er Aktiekapitalen 400,000 Kr.; Folio- og Indlaanskontoen var 30/6 1896 2,659,079 og Vekselkontoen 976,87 1 Kr. — I Landbobanken i Slagelse (opr. 22/12 1884) er Aktiekapitalen 50,000 Kr.; 31/12 1894 var Folio- og Indlaanskontoen 752,264 og Vekselkontoen 264,097 Kr. — I Sparekassen for Slagelse og Omegn (opr. 30/1 1855) var 31/3 1895 Sparernes saml. Tilgodehavende 1,738,317 Kr., Rentefoden var 33/5 pCt., Reservefonden udgjorde 160,711 Kr., Antal af Konti 3049. — I Slagelse Velgørenhedssel-skabs Sparekasse (opr. 18/11 1865) var 31/3 1895 Sparernes samlede Tilgodehavende 57,392 Kr., Rentefoden var 3 pCt., Reservefonden udgjorde 4000 Kr., Antal af Konti 798.

I gejstlig Henseende er Byen som alt nævnt, foruden Hospitalet, delt i to Sogne.

Slagelse hører til 3. Landstingskreds og Sorø Amts 3. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted. Den hører til Slagelse Amtstue-distrikt (Amtstuen er i Slagelse) og Slagelse Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 2. Udskrivningskreds' 337. Lægd og er Sessionssted for Kredsens 318.—337. Lægder.

Slagelse tillige med Sorø og Ringsted udgør eet Toldsted (Lokale paa Banegaarden), hvorved er ansat en Toldforvalter, der bor i Slagelse, og 3 Assistenter. Ved Postvæsenet er ansat en Postmester (og 4 Ekspedienter), der tillige bestyrer Telegrafvæsenet og har Opsyn med det offentlige Befordringsvæsen. Slagelse staar i Telefonforbindelse med Kjøbenhavn og de andre sjællandske Byer.

Jærnbaner. Om den vestsjællandske Jærnbane, der 1856 aabnedes til Slagelse, se nærmere under Roskilde og Korsør. Om Slagelse-Næstved-Banen bemærkes følgende: Allerede i Feb. 1882 forelagdes Forslag til Lov om en Bane fra Slagelse til Næstved, men Uenighed om Banens Retning og om Egnens Del i Omkostningerne samt om eventuelle Sidebaner til Skjelskør og Værslev m. v. bevirkede, at først Lov af 12/4

Trap: Danmark, 3. Udg. II. 38594

Sorø Amt.

1889 fastslog som Statsbaneanlæg en Bane fra Slagelse til Næstved (5,$ Mil, 40,x Km.) med Sidebane til Skjelskør fra Dalmose Station (1,5 Mil, 11,5 Km-) samt Flytning af Slagelse Station (se S. 581). Til Anlægget bevilgedes — foruden Ekspropriationsomkostninger — i alt 3,570,000 Kr.; men deraf skulde Egnen tilskyde 40,000 Kr. pr. Banemil at betale med 1/I5 i 15 Aar. Banen aabnedes for Driften 15/5 1892. Den forøgede Trafik, som disse Baneanlæg have bragt Byen, vil yderligere stige, naar den under Arbejde værende Slagelse-Værslev Bane kommer i Stand (Slutn. af 1897). Efter at Regeringen alt 1888 havde foreslaaet en Bane mellem de to nævnte Punkter, uden at den dog dengang blev vedtaget, fastsloges den ved Lov af 8/5 1894; den anlægges i Lighed med Slagelse-Næstved Banen og er anslaaet til at koste omtr. 2 Mill. Kr. (inkl. Drifts-materiel, men ekskl. Ekspropriation), saaledes at ogsaa her de paagældende Egne erstatte Statskassen 40,000 Kr. pr. Banemil med 1/15 aarl. i 15 Aar. Banen er omtr. 4,3 Mil, 32,6 Km., lang og har Stationer ved Forsinge, Jerslev, Fuglede, Gjerlev, Høng, Løve og Havrebjærg. Der er nu Forbindelse mellem Kjøbenhavn og Slagelse 8 Gange dagl. (2 Iltog) fra Kbh. til Slagelse og 8 Gange omvendt (2 Iltog); med Næstved er der Forbindelse 5 Gange og med Skjelskør 5 Gange dagl. i hver Retning. I Driftsaaret 1895—96 (Finans-aaret) befordredes pr. Bane til Slagelse 111,070 og fra Slagelse 110,623 Personer; Totalvægten af Gods, Kreaturer osv. ankommet til Slagelse var 1,030,523 og afgaaet fra Slagelse 394,265 Cntr.

Historie. Slagelse (i Vald. II's Jordeb. : Slauløsæ og Slaglæsæ, 1374: Slawelsæ, 1575: Slaugelsé) er en meget gammel By, om ogsaa det Sagn, at den er grundlagt af Slag eller Aslag, Skjalm Hvides Bedstefader, har Uret. 111. Aarhundrede nævnes den som Møntsted, idet man har Mønter, der ere prægede her under Kongerne Knud den store, Hardeknud og Knud den hellige, og under de to sidste Kongers Tid nævnes Møntmestrene Ulf og Fathir i Slagelse. Byen skal have faaet sine første Købstadsprivilegier 1280 af Erik Glipping, og 1289 tilstodes der den Toldfrihed overalt undtagen paa Skanør Marked; 8/6 1321 stadfæstedes dens Privilegier. Fra Valdemar Atterdags Tid blive Efterretningerne om Byen mere fyldige. Denne Konge gav 13/4 1348 Bekræftelse paa dens Privilegier og føjede nye til, bl. a. gav han dens Borgere lige Rettigheder med Roskilde Borgere. Vei led Byen meget under den sorte Død, der skal have bortrevet omtr. en Fjerdedel af Befolkningen; men at den paa den Tid har været anset som en ret betydelig By, viser det der afholdte Danehof 3/5 1376, hvor Dronning Margrethe lod sin lille Søn Oluf kaare til Konge. De følgende Regenter viste ogsaa Byen deres Bevaagenhed. Saaledes bekræftede Erik af Pommern 1403 dens Privilegier, Chrf. af Bayern tilføjede nye 1441, 1460 bekræftedes de atter, 1489 tilføjedes nye, 1515 bekræftedes de af Chr. II, 1534 gav Grev Chrf. nye; ligeledes bekræftede Chr. III dem 1552 og Fred. II 1561. I det hele var det vei til Gavn for Byen, at den sidstnævnte Konge saa ofte opholdt sig paa det nærliggende Antvorskov, om ogsaa det paa den anden Side har medført Byrder for Borgerne, naar de skulde holde Staldrum til 500 Heste beredt under Hoffets Ophold der. Chr. IV (1597) og Fred. III (1648) bekræftede ligeledes dens Privilegier.

Ogsaa Hospitalet og Kirkerne maa være et Vidnesbyrd om Byens Betydning i den senere Middelalder. Foruden de to nuv. Sognekirker og Hospitalskirken havde den endnu to, nemlig St Clemens Kirke (nævnt i et udat. Brev fra senest 1223), om hvilken man for øvrigt intet ved, ikke engang hvor den har ligget, og Vor Frue Kirke (nævnt tidligst 1382), som har staaet omtr. paa den nuv. Skoles Plads, paa Hjørnet af Skovsøgade og Store Fruegade. Den er vist forsvunden kort efter Reformationen, thi 1551 udgaar kglt. Brev om, at den „øde Kirke, som kaldes Vor Frue Kirke", maa nedtages til Brug for Sognekirken, Præstegaarden, Skolen og Raadhuset, vei omtales i Slutn. af 18. Aarh. en lille Kirke af Bindingsværk, der stod paa FrueSlagelse.

595

Kirkeplads, men den har vistnok kun været et Ligkapel. Hvornaar Latinskolen er oprettet, vides ikke; den gaar i alt Fald tilbage til Begyndelsen af 16. Aarh. (se videre S. 585). — I Slagelse har der været et St. Knuds Gilde.

Landbruget maa i Middelalderen og langt op i den nyere Tid siges at have været Byens vigtigste Erhverv (se S. 591); men den har ogsaa fra gammel Tid været ea af Sjællands betydelige Handelsstæder paa Grund af sit rige Opland. Endnu ved Midten af 17. Aarh. kunde Arent Berntsen („Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed"), sige, at, skønt der ikke er Indsejling til Slagelse, „forsættis der alligevel en stor Handel, eftersom der omkring er it saare got oc velbygget Land". Byen havde ogsaa tidligere saa at sige sin egen Havn, omtr. 1 Mil V. for Byen ved Store Bælt, nemlig; Skibsholm Havn, der vist har ligget ved Udløbet af Tude Aa, og som maaske allerede har været benyttet i Middelalderen; Aaen skal ogsaa tidligere have været meget bredere og dybere end nu. Fred. II befalede 1574, at Havnen skulde nedlægges som Handelshavn og kun maatte bruges som Nødhavn; men da Slagelse-Borgere klagede over den Skade, dette Forbud forvoldte dem, blev den atter aabnet 1580; 1648 klagede Korsør over det Afbræk, Havnen gjorde den, og efter at denne By var bleven Stabelstad 1661, blev Skibsholm Havn endelig nedlagt 1664, og Slagelse maatte da søge Korsør Havn. Fra den Tid blev den overfløjet af Korsør; 1672 havde Slagelse 1832, 1769 kun 1289 Indb. Selvfølgelig har den ogsaa som de andre Byer lidt meget ved hærgende Ildebrande. Aar 1515 blev By skatten nedsat, fordi Byen havde lidt stor Skade ved Ild, og lignende Bestemmelser toges 1530, 1540 og 1650; en voldsom Brand 22/6 1 652 fortærede omtr. 100 Gaarde og Huse, hvorfor Byen fritoges for Skat i 3 Aar, og senere forlængedes denne Skattefrihed for 5 Aar; om nye Ildebrande berettes 1666 og 1669, i hvilket Aar der brændte 36 Huse, 1740 brændte 44 Gaarde og Huse samt Raadhuset, 1772 hele Skovsøgade (22 Gaarde og Huse), og 1801 afbrændte atter en Del af Byen. — I 19. Aarh. har Slagelse hævet sig betydeligt, og i Modsætning til flere sjællandske Byer har den haft megen Gavn af Jærnbaneanlæggene.

Flere bekendte Mænds Navne ere knyttede til Slagelse. Her ere Historieskriveren Niels Slange 26/7 1657 og Skuespilleren Chr. N. Rosenkilde 8/1 1786 fedte. Slanges Fader Peder Willadsen, bekendt fra Rigsdagen i Kjøbenhavn 1660 og senere Bisp i Viborg († 1673), var 1636—61 Præst ved St. Mikkels Kirke. Ogsaa den lærde Teolog, Grundtvigs Modstander, Dr. A. G. Rudelbach († 1862) var Præst ved Kirken fra 1848 til sin Død. Af St. Peders Kirkes Præster kan nævnes Hans Bastholm (Præst her 1800—1846, † 1856), der gjorde meget for Byens Fattig- og Skolevæsen og; 1815—36 udgav „Vestsjællandske Avis eller Slagelse Ugeblad". Af Latinskolens-Rektorer nævnes i Beg. af 16. Aarh. Mads Lang, senere Randers Bys Reformator, dernæst Jens Jensen Bircherod 1652—54 († 1686), senere Prof. ved Kbh's Universitet, Prof. P. Wøldike, fra 1777 til sin Død 1811, og den for sine Oversættelser af Klassikerne bekendte Dr. S. Meisling 1822—26. Til Navnene paa Skolens bekendte Elever (se S. 585) kunne føjes Biskopperne Hans Tausen og Niels Hemmingsen og Prof. Jens Møller († 1833). (Om Skolens Lærere og Disciple se Hundrup, i Roskilde Skoleprogram 1861—63).

Litt.: O. Rud (Rhud, Rektor ved Skolen), De urbe Slaglosia, Hafn. 1769. — „SI. og dens Omegn i antiqv. Henseende", i Antiqv. Ann. II (1815). — J. C. Qvistgaard (Rekt. ved Skolen), Efterretn. om SI. By og Skole i ældre Tider, SI. Skoleprogr. 1831—32. — F.R.Friis, Bidr. til SI. Bys Hist., Slagelse 1875. — J. Heilmann, Bidr. til SI. Bys Hist., Slagelse 1885.