Alsted Herred.
Sogne:
(Sorø Købstads Landdistrikt). — Pedersborg, S. 617. — Lynge, S. 619. — Broby, S. 620. — Alsted, S. 621. — Fjenneslev, S. 622. — Slaglille, S. 626. — Bjernede, S. 627. — Munke-Bjærgby, S. 631. — Bromme, S. 632. — Gyrstinge, S. 634, — Flinterup, S. 635. — Stenmagle, S. 637.Alsted Herred (i Vald. II’s Jordebog Alextathshæret og Alæstathæreth) udgjorde fra 1660 det gamle Sorø Amt, indtil det sammenlagdes med de andre Amter til det nuv. Sorø Amt (se S. 540). Herredet har intet Vaaben.
Herredet har engang hørt til Sjællands rigeste Dysseegne, idet der foreligger Oplysning om henved 175 Stengrave; desuden kendes omtr. 25 Jordhøje. Over Halvdelen af disse Monumenter er imidlertid i Tidens Løb helt sløjfet, og hvad der endnu findes ud over de 30, som ere fredlyste, er for største Delen mere eller mindre forstyrret. Dysserne have især haft deres Plads i Broby, Gyrstinge, Bjernede og Lynge Sogne. Litt.: Indberetn. til Nationalmuseet om antikvariske Undersøgelser i Alsted H., af J. B. Løffler, 1883.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2924 Td. Ld., hvoraf 1270 besaaede (deraf med Hvede 7, Rug 318, Byg 347, Havre 305, Blandsæd til Modenh. 103, til Grøntf. 71, Kartofler 66, andre Rodfr. 40), medens der henlaa til Afgræsn. 407, Høslæt, Brak, Eng m. m. 669, Have 34, Skov 377, Moser og Kær 47, Byggegr. 33, Veje, Vandareal m. m. 85 Td. Kreaturhold 1893: 231 Heste, 875 Stkr. Hornkv. (deraf 594 Køer), 241 Faar, 709 Svin og 43 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 216,4 Td. Der var 35 Selvejergaarde med 107,7, 14 Arvefæstegd. med 41,1, 618
Sorø Amt.
163 Huse med 38,9 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, */2 1890: 1308 (1801: 589, 1840: 910, 1860: 1150, 1880: 1367), boede i 258 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 66 levede af immat. Virksomh., 750 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 298 af Industri, 65 af Handel, 2 af Skibsfart, 16 af andre Erhv., 28 af deres Midler, og 74 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Pedersborg med Kirke, Præstegd. og Skole; Bor ød med Skole; Lyng\ Haverup med Andelsmejeri. Flere Samlinger af Huse, deribl. Pedersborgmose Huse.
Pedersborg S., der danner en egen Sognekommune, men i gejstl. Henseende er forenet med Annekset Kindertofte i Slagelse Herred, hører under Sorø Birks Jurisdiktion (Sorø), Slagelse Amtstue- (Slagelse) og Sorø Lægedistrikt (Sorø), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.' 52. Lægd. Kirken er Stifts-Landsbykirke (se under Roskilde Domkirke S. 221).
Pedersborg Kirke (se Vignetten S. 616), beliggende paa Kirkebakken, bestaar . af Skib og Kor med lige Gavl, lille Taarn mod N., Sakristi paa Skibets Nord- og en Tilbygning paa Skibets Sydside. Bygningens Kerne stammer vistnok fra 2. Halvdel af 12. Aarh., er opført af tilhugne Kampestenskvadre og bestod oprindelig af et 18 Al. langt Skib med Kor; den var dækket med Bjælkeloft og havde smaa højtsiddende Vinduer, af hvilke sidste dog intet fuldstændig er bevaret. Omtr. ved Midten af 15. Aarh. blev Kirken overhvælvet, Korbuen udvidedes, og Gavlene bleve delvis ombyggede. Sandsynligvis i 2. Halvdel af 16. Aarh. tilføjedes de to Tilbygninger, hvoraf den nordre udgør det af Kamp og Mursten opførte Taarn (Aarstallet 1773 paa den nordre Gavl maa betegne en Restauration), og den søndre d^ls er et Slags Vaabenhus, dels en Korsfløj; begge ere forbundne med Kirken ved en Spidsbue; endelig 1762 opførtes paa Korets Nordside et lille Sakristi af Bindingsværk, der 1861 afløstes af en muret femsidet Bygning (efter Tegn. af Arkit. Kornerup). Altertavlen er et godt, farvesmykket Billedskærerarbejde med Fløje (i Midtpartiet Christi Nedtagelse af Korset) fra 15. Aarh.'s Midte (1862 blev den erstattet med en af Const. Hansen malet Altertavle, Christus og Maria Magdalena, medens den gamle Altertavle ophængtes i Taarnrummet, men 1875 blev den restaureret og fik sin tidligere Plads, hvorefter den nye Altertavle fortes til Benløse Kirke). Prædikestolen er et tarveligt Billedskærerarbejde fra omkring 1600; Døbefonten, vist fra Fred. III's Tid, er udskaaren i Egetræ med Fremstilling af Evangelisterne paa Foden. I Skibets nordre Mur er indmuret en Kampesten med Basrelief (et Kors med Kløverblade); den stammer fra Kirkens förste Tid og har oprindelig siddet over Indgangen (se J. B. Løffler, Sjællands Stifts-Landsbykirker, S. 31).
Paa Kirkebakken har ligget en befæstet Gaard, „Borg" kaldet, der midt i 12. Aarh. ejedes af den under Svend Grathe og Vald. I bekendte Peder Thorstenson, gift med Skjalm Hvides Datter Cæcilie, og hvortil ogsaa den, vistnok af Peder Th. opførte, lille Gaard- eller Borgkirke har hort. Gaarden, der fik Navnet Pedersborg, er forsvunden for længe siden og dens Plads udlagt til Kirkegaard; den har bestaaet af flere, til Dels i rette Vinkler sammenbyggede Længer (man har bl. a. fundet Fundamenter af en 40 Al. lang Floj, der udgik fra Kirkens vestre Gavl, hvor den bøjede mod O.) og har været omgiven af Grave og Volde, der have ligget i forholdsvis stor Afstand fra Gaarden; bedst bevarede ere disse Volde mod N. og V., hvor de have en Længde af omtr. 400, en Bredde af 30 og en Højde af 10 Al. Senere ejedes Gaarden af Peder Thorstensøns Dattersøn Johannes Ulf, der ved Mageskifte 1205 skødede den til Sorø Kloster, ved hvilken Lejlighed maaske allerede Borgen er bleven nedbrudt. Senere kom Ejendommen fra Klosteret, der atter erhvervede den 1414 og beholdt den, til det selv nedlagdes (Beretningen om, at Pedersborg paa Vald. Atterdags Tid faldt i Holstenernes Hænder og 1346 tilbageerobredes af Kongen, beror paa en Forveksling med Paddeborg, det nuv. Sparresholm; se Hist. Tidsskr. 6. R. II Bd. S. 370).
Aar 1574 bleve Pedersborg og Kindertofte Sogne sammenlagte; 1668 udgik et Kongebrev om, at Pedersborg Kirke, der var meget brøstfældig og ikke selv havde Midler til at restaurere, maatte oppebære 2 Rd. af alle Kirker i Sjælland og Fyn, som havde Raad dertil, i 3 Aar. — Af Præster i P. kunne nævnes Biskop P. C. Kierkegaard (1842—56) og Forfatteren Victor Heise (1869—79). — Paa Kirkegaarden er jordet Digteren Chr. Hv. Bredahl, † 1860. I Borød laa formodentlig den Borødgaard, som 1649 beboedes af en indvandret tysk Adelsmand Carl v. Rohr, der havde Gaarden i Forlening af Kronen.
Paa Toppen af Kirkebakken ved Pedersborg findes en rund, 40 F. vid Kreds af 37 store Sten, vistnok Indhegningen om en forstyrret Runddysse (fredlyst). I en Banke ved Pedersborg er man stødt paa en Teglovn fra Middelalderen, med 4 Indfyringshuller; den var til Dels fyldt med halvbrændte Munkesten.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 5559 Td. Ld., hvoraf 1953 besaaede (deraf med Hvede 36, Rug 450, Byg 545, Havre 502, Ærter og Vikker 19, Blandsæd til Modenh. 222, til Grøntf. 77, Kartofler 46, andre Rodfrugter 45), medens der henlaa til Afgræsn. 579, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1146, Have 47, Skov 1686, Moser og Kær 32, Byggegr. 46, Veje, Vandareal m. m. 68 Td. Kreaturhold 1893: 363 Heste, 1523 Stkr. Hornkv. (deraf 932 Køer), 434 Faar, 1172 Svin og 58 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 95: 352,1 Td. Der var 37 Selvejergaarde med 144,7, 27 Arvefæstegd. med 118,7, 1 Fæstegd. med 1,9, 149 Huse med 44,7 Td. Hrtk. og 75 jordløse Huse (over 1/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 1725 (1801: 857, 1840: 1228, 1860: 1563, 1880: 1643), boede i 318 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 283 levede af immat. Virksomh., 899 af Jordbrug, 21 af Gartneri, 332 af Industri, 49 af Handel, 35 af andre Erhverv, 47 af deres Midler, og 59 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lynge, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard for Lynge-Broby Kommune (opf. 1890; Plads for 20 Lemmer; i Bygningen tillige Alderdomshjem for 20 alderdomsunderstøttede), Dampmølle, 2 Savmøller og Andelsmejeri; Topshøj med Skole; Suserup med Mølle; Borød-Flinterup (¼ Mil derfra Horsebøg Skole); Lindebjærg; Stenstrup; Eskildstrup, ved Landevejen. Saml. af Huse: Frederiksberg Huse paa Lynge Mark. — Nær ved Tjustrup Sø Frederikskilde Gaard og Kro og Kongskilde Mølle. I Feldskov ved Sorø Sø ligger Louisestiftelsen, opr. 1857 af nuv. Dronning Louise, for forældreløse eller hjælpeløse Pigebørns Uddannelse, særligt til Tjenestepiger; Plejehjemmet er opført 1862 og havde først Plads til 8, nu til 24 Børn; fra 1873 er Stiftelsen henlagt under Diakonissestiftelsen. I Sognet Sorø Banegaard og i Nærheden Sorø Folkehøjskole (opf. 1888) og Kro.
Lynge S., der danner een Sognekommune med Annekset Broby, hører under Sorø Birks Jurisdiktion (Sorø), Slagelse Amtstue- (Slagelse) og Sorø Lægedistrikt (Sorø), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 58. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Næsbyholm (Tybjærg H., Præstø Amt).
Lynge Kirke bestaar af Skib med lige afsluttet Kor, Taarn mod V., Vaabenhus paa Skibets Syd- og en Korsfløj (kaldet „Pallen“ paa dets Nordside. Den oprindelige Del, Skib og Kor, er opført midt i 12. Aarh. af utilhuggen Kamp; senere forlængedes Skibet mod V.; endnu senere tilføjedes Taarnet, og Skib og Kor (ligesom Taarnrummet, der forbindes med Kirken ved en spidsbuet Arkade) overhælvedes; i Slutn. af Middelalderen tilføjedes de andre Tilbygninger, der alle ere af Munkesten. Gavlene have Kamtakker og Blindinger. Altertavlen er et tarveligt Billedskærerarbejde fra 1681, Prædikestolen er et lign. Arbejde fra samme Tid. Granitdøbefonten med Rebsnoning er den oprindelige. Et af Degnestolens Endestykker er fra 1578. Over Buen til Taarnet hænger et udskaaret Krucifiks fra den senere Middelalder; paa Bagsiden af den dertil hørende Tværbjælke staar, at Sognepræsten Anders Skytte har ladet Kirken staffere ved Lauritzen, Maler i Næstved 1681 (der findes nogle tarvelige Ornamenter paa Skibets østl. Hvælving). Over Buen ind til Korsfløjen findes tre udskaarne Helgenbilleder: St. Anna, Jomfru Maria og St. Barbara. I Koret Mindetavle med malede legemsstore Knæstykker af ovennævnte Anders Skytte, † 1716, og Hustru. Mindetavler over faldne fra 1848—50 og 1864 (med Vers af Ingemann og M. Rosing). Den ene af Klokkerne er gammel, men uden Indskrift (1570 fik Kirkeværgerne Lov til det Aar at oppebære Kirkens Part af Sognetienden til at betale den Klokke med, de nylig havde ladet støbe). — En Hjælpekirkegaard indviedes 1863.
Til Topshøj Skov (hos Saxo kaldet „Nemus topshøgicum“) knytter sig Sagnet om Biskop Vilhelms Møde med Svend Estridsens Ligtog og hans Død, 1176. — I Skoven ligger Højdepunktet Jessenbjærg.
Ved Topshøj ligger et fredlyst Dyssekammer, dannet af 4 Sidesten, 1 Dæksten og 2 Gangsten for Kamrets østre, aabne Ende. Et andet Dyssekammer og en Gravhøj paa Toppen af Bakken „Helikon“ ved Lynge ere ligeledes fredlyste. Her har ogsaa ligget „store og lille Klokkerbanke“, i hvilke der efter Sagnet skal være støbt Klokker, og som ved Udgravning have vist sig at indeholde Kul og Metalslagger.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2257 Td. Ld., hvoraf 736 besaaede (deraf med Hvede 17, Rug 146, Byg 219, Havre 172, Ærter og Vikker 22, Blandsæd til Modenh. 109, til Grøntf. 34, Kartofler 12, andre Rodfr. 4), medens der henlaa til Afgræsn. 207, Høslæt, Brak, Eng m. m. 401, Have 17, Skov 843, Moser og Kær 10, Byggegr. 13, Veje, Vandareal m. m. 29 Td. Kreaturhold 1893: 141 Heste, 534 Stkr. Hornkv. (deraf 345 Køer), 158 Faar, 309 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 148,6 Td. Der var 7 Selvejergaarde med 34,1, 13 Arvefæstegd. med 65,5, 59 Huse med 13,8 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse (1/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 579 (1801: 383, 1840: 469, 1860: 600, 1880: 580)> boede i 117 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 57 levede af immat. Virksomh., 337 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 126 af Industri, 12 af Handel, 9 af andre Erhverv, 14 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Broby med Kirke, Skole og Andelsmejeri. — Løvehave-, Broby Overdrev og Kongsgaard Huse.
Broby S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 57. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Næsby holm.
Broby Kirke bestaar af Skib og Kor med Korrunding, Taarn med takkede Gavle i Ø. og V., Sakristi paa Korets Nordside, Kapel paa Skibets Nordside (nu Kapel og Materialhus), der aabner sig ind til Skibet med en rund og en spids Bue, og Vaabenhus (nu Ligkapel) paa dets Sydside. Den ældste Del, Skib og Kor, vistnok fra Midten af 12. Aarh., er opført af utilhuggen Kamp, dog til Dels med Anvendelse af Faksekalk i Hjørnekvadrene og i Korbuen, der har sin oprindelige Skikkelse; paa Korets Nordside et lille oprindeligt Vindue. I den senere Middelalder er Kirken bleven forlænget mod V. og overhvælvet, ligesom Taarnet og de andre Tilbygninger vistnok samtidig ere tilføjede, alt af røde Mursten undtagen Forlængelsen af Skibet, der er af Kamp. Gavlene have Blindinger. I den nyeste Tid er Taarnrummet blevet inddraget til Forhal. Altertavlen er fra Fred. II’s Tid (i Midtfeltet Christus paa Korset, i Sidefelterne Moses og Johannes Døberen); Prædikestolen er fra vore Dage (den gamle, fra 1582, ligger paa Vaabenhusets Loft); Granitdøbefonten med Rebsnoning er vist den oprindelige.
Maaske er det i dette Sogn, at den for længe siden nedlagte Hovedgaard Broby har ligget (i en Banke lige Ø. for Gaarden „Kongsgaarden“ er der fundet et Gulv, lagt af de sædvanlige Munkesten). Den tilhørte ved Aar 1334 Hr. Ingvar Hjort og tilfaldt derefter dennes Sønner Jacob og Aage Ingvarsen, der pantsatte deres Gods i Broby til Johannes Hasenberg, som overdrog Pantet til Ove Pedersen af Paddeborg (Sparresholm), og af ham erhvervede Gødike Mogensen Pantet, som han 1351 afstod til Hr. Jep Olufsen Lunge; ogsaa dennes Søn Anders Jepsen Lunge skrev sig til B., som han afhændede til Sorø Kloster.
Ved Broby ligger den fredlyste Høj „Mølsødyssen“, omsluttende et aflangt firsidet Gravkammer, der er bygget af 5 Sidesten og 1 Dæksten, paa hvilken ses flere skaalformede Fordybninger. — Ved en Gaard i Broby har der været en hellig Kilde; de omliggende Marker kaldes „Kirkegaardsagre“ eller „Kirkebostykker“.
I Broby Vesterskov, en Del af Sorø Sønderskov, findes flere ældgamle Ege, deribl. en („Knudeegen“), der er 27 F. og 8 T. i Stammens Omfang og en anden, der har et Omf. af 20 F. og 5 T.; ligeledes er der en Naur (Acer campestre), der er 70 F. høj og 7 F. og 6 T. i St. Omfang.
Fladeindholdet var 16/7 88: 3081 Td. Ld., hvoraf 1455 besaaede (deraf med Hvede 121, Rug 208, Byg 431, Havre 339, Ærter og Vikker 22, Blandsæd til Modenh. 206, til Grøntf. 75, Kartofler 26, andre Rodfr. 27), medens der henlaa til Afgræsn. 374, Høslæt, Brak, Eng m. m. 712, Have 38j Skov 431, Moser og Kær 14, Byggegr. 26, Veje, Vandareal m. m. 31 Td. Kreaturhold 1893: 222 Heste, 936 Stkr. Hornkv. (deraf 669 Køer), 198 Faar, 613 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 269,1 Td. Der var 15 Selvejergaarde med 70,7, 30 Arvefæstegd. med 172,9, og 94 Huse med 25,5 Td. Hrtk. samt 55 jordløse Huse (1/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 965 (1801: 552, 1840: 848, 1860: 1041, 1880: 985), boede i 185 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 26 levede af immat. Virksomh., 659 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 176 af Industri, 40 af Handel, 2 af andre Erhv., 25 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Alsted med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole, Forsamlingshus (opf. 1888) og Mølle; Alsted-Flinterup; Hylstrup med Skole og Møller („Fjenneslev Møller“); Knudstrup. Flere Saml. af Huse og Gaarde, deribl. Brunemark Huse.
I Sognet 5 Gaarde paa over 12 Td. Hrtk. (alle Arvefæste under Sorø Akad.): Knudstrupgd., 25½ Td. Hrtk., omtr. 260 Td. Ld., alt Ager (til Gaarden høre 9 Huse), Alstedgd., 19 Td. Hrtk., 200 Td. Ld., hvoraf 160 Ager, 30 Eng, 4 Skov og 6 høre til 7 Huse, Fuglagergd., 16 Td. Hrtk., 200 Td. Ld., alt Ager (5 Huse), Engelsborg, 14¾ Td. Hrtk., 146 Td. Ld., alt Ager (2 Huse), og Simonsborg, 135/8 Td. Hrtk., 130 Td. Ld., alt Ager (16 Huslejligheder).
Alsted S., der danner een Sognekommune med Annekset Fjenneslev, hører under Sorø Birks Jurisdiktion (Sorø), Slagelse Amtstue- (Slagelse) og Sorø Lægedistrikt (Sorø), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 56. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Næsbyholm.
Alsted Kirke, beliggende 172 F., 54 M., over Havet, bestaar af Skib, Kor med Korrunding, Taarn mod V., Vaabenhus paa Skibets Syd- og Kapel (nu Materialhus) paa dets Nordside. Den ældste Del, Skib og Kor, omtr. fra Midten af 12. Aarh., er opført af utilhuggen Kamp og Faksekalk; Korbuen og nogle af de oprindelige Vinduer ere bevarede. I den senere Middelalder overhvælvedes Kirken, og der tilføjedes et Taarn (hvis nederste overhvælvede Rum er forbundet med Kirken ved en svagt tilspidset Murbue) og de to Tilbygninger, med takkede blindingssmykkede Gavle, alt af Munkesten. Trappehuset er fra nyere Tid. Den tidligere Altertavle, malet 1879 af A. Dorph (Joh. 8,7), er nu anbragt paa Kirkens nordre Væg; Prædikestolen er fra omtr. 1870, Kalkstensdøbefonten fra den senere Middelalder. I Korrundingens Halvkuppel er der et (af Prof. J. Kornerup 1893 restaur.) Kalkmaleri: Christus i Højsædet, omgiven af en mandelformet Glorie og med Evangelisternes Symboler paa Siderne; paa Billedet ses tillige Jomfru Maria, Ærkeengelen Raphael og en anden Ærkeengel (se Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 118). I Skibets Gulv Ligsten over Anne Persdotter, † 1574, Søster til Morten Pedersen, Abbed i Sorø og senere Sognepræst i Roskilde; i Koret en Mindetavle over Præsten Jacob Borchardsen, † 1695 (Indskriften næsten ulæselig), oven over den en anden over Præsten Andreas Zimmer, † 1767, og ligeoverfor en tredje over Præsten Joh. Frank, † 1739. I den vestre Gavlmur en Runesten.
Efter Saxo var det ved Alsted (Alexstadia), at Hagbarths Broder Hake blev slaaet af de danske i et to Dages Slag, da han fra Irland var ilet til Danmark for at hævne Broderens Død (se Sigersted S. 644); ligeledes er det if. Saxo her i Sognet, at Magnus den gode faldt med Hesten, hvilket kort efter foraarsagede hans Død.
I Alsted har ligget en Hovedgaard, der 1429 tilhørte Jens Lale, 1483 Væbneren Karl Jepsen og 1517 Bent Jensen af Alsted.
Paa en Bakke nær ved Sognets Sydgrænse ligger den anselige fredlyste Langdysse „Halkensten“ med 35 høje Randsten, som staa meget smukt for Dyssens Langsider. Den omslutter 3 aflangt firsidede Gravkister, der mod Sædvane ligge ganske tæt sammen ved Dyssens ene Ende, skævt for hverandre.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2383 Td. Ld., hvoraf 1234 besaaede (deraf med Hvede 108, Rug 188, Byg 422, Havre 205, Ærter og Vikker 15, Blandsæd til Modenh. 169, til Grøntf. 95, Kartofler 18, andre Rodfr. 13), medens der henlaa til Afgræsn. 356, Høslæt, Brak, Eng m. m. 658, Have 24, Skov 51, Moser og Kær 3, Byggegr. 19, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 37 Tdr. Kreaturhold 1893: 185 Heste, 820 Stkr. Hornkv. (deraf 577 Køer), 195 Faar, 660 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 195,8 Td. Der var 17 Selvejergd. med 105,7, 17 Arvefæstegd. med 73,4, 60 Huse med 16,3 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse (over 1/3 i Fæste). Befolkningen, 1890: 608 (1801: 369, 1840: 542, 1860: 577, 1880: 616), boede i 116 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 29 levede af immat. Virksomh., 397 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 88 af Industri, 25 af Handel, 1 af andet Erhv., 18 af deres Midler, og 47 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fjenneslevlille (Kirke-Fjenneslev) med Kirke, Skole, og Pogeskole; Fjenneslevmagle med Forsamlingshus (opf. 1889), Jærnbaneholdeplads og Andelsmejeri.
Hovedgaarden Mørup har omtr. 38¼ Td. Hrtk., omtr. 445 Td. Ld., hvoraf 300 Ager, 100 Eng, 45 Skov. — Desuden Gaarden Oldengd. (Arvefæste under Sorø Akad.), 127/8 Td. Hrtk., 155 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, 1 Have og Skov, Resten Ager.
Fjenneslev S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. samt Udskrivningskr.’ Lægd som dette. Kirken tilhører Sorø Akad.
Fjenneslev Kirke, der hører til vore interessanteste Landsbykirker, bestaar af Skib og Kor med Korrunding, Tvillingtaarn mod V. og Vaabenhus mod S. Kirken maa antages at være opført henimod Midten af 12. Aarh. af Asser Rig (maaske har den afløst en ældre Trækirke), hvis Gaard laa her, og som sandsynligvis har bestemt den til Andagtssted for Gaardens Beboere. Den ældste Del af Kirken, Skib og Kor, var en i Forhold til sin Længde meget høj Bygning i Rundbuestil og var hovedsagelig opført af utilhuggen Kamp, dog med Anvendelse af tilhuggen Kamp, Faksekalk og Kridtsten, hvilke Æmner benyttedes til Hjørnekvadrene og Dør- og Vinduesindfatningerne; hele Bygningen hvilede paa en 10 T. høj Sokkel af Kamp, Skib og Kor havde Bjælkeloft, Korrundingen en halvkuppelformet Hvælving, Vinduerne vare smaa og højtsiddende. I denne Kirke jordedes Assers Fader Skjalm Hvide og Broder Toke (vistnok foran Alteret), hvis Lig dog senere førtes til Sorø Kirke (se S. 551). Ikke lang Tid efter Kirkens Fuldendelse, vist inden Slutn. af 12. Aarh., foretoges der en vigtig Forandring ved Bygningen, der betydeligt forøgede dens Skønhed, idet den forsynedes med to Taarne, der opførtes af Munkesten paa Kirkens Vestgavl (som kun for en Del blev nedbrudt), og hvis Mure forhøjedes omtrent til Skibets Rygning, hvorfra de deltes i to kvadratiske Taarne, som dækkedes med smaa lave firsidede Spir (se nedfr.). Til Støtte for Taarnbygningen rejstes der i det Indre ved den vestre Væg to, omtr. 6½ Al. høje Granitsøjler med trapezformede Kapitæler og rigt ornamenterede Sokler; Søjlerne og Sidemurene bleve forbundne med Rundbuer, saaledes at der fremkom 3 Arkader, henover hvilke der anbragtes en Tandsnitsgesims; mellem Taarnets og Skibets Væg, der forbandtes ved 2 spidsbuede Murbuer, spændtes der i søndre og mellemste Felt ribbeløse Krydshvælvinger, og over hver af de 3 Arkader anbragtes der 4 slanke, ved smaa Søjler forbundne Bueaabninger. Taarnets andet Stokværk kom saaledes til at danne et Galleri
Det mere og mere almindelige ønske om at faa den interessante Kirkebygning ført tilbage til dens oprindelige Skikkelse, blev endelig realiseret ved en under Ledelse af Etatsraad Chr. Hansen foretagen Hovedrestauration 1872—74. Hvælvingerne i Skib og Kor nedbrødes og erstattedes med farvesmykkede Bjælkelofter, de tilintetgjorte Arkader fornyedes, saa at Galleriet fremkom, omtr. som det maa antages at have været, Vinduerne fik deres tidligere Form, et nyt Vaabenhus opførtes ved Kirkens Sydside, og over den gamle Underbygning rejstes atter de to Smaataarne, som dog desværre ikke fik smaa firsidede Spir, men Saddeltage
Kirkemodellen med to med spidse firsidede Spir prydede Taarne op imod Guds til Velsignelse udstrakte Haand, medens Kvinden byder til Gave en Armring; Skikkelserne ere klædte i Tidens Dragter og ere sikkert Kirkens Bygherre, Asser, og hans Hustru Inge. — Paa Alterbordet, der er dækket af en sort Marmorplade, er der siden sidste Restauration opstillet et fra omkring 1500 stammende Egetræskrucifiks, hvis Figur skal være fra Holme Kloster, nu Brahetrolleborg (se Aarb. f. n. Oldk. 1876 S. 305; Kirkens tidligere Altertavle var udskaaren i Renæssancestil og fik 1731 et Alterbillede: Nadveren). Prædikestolen er et stærkt restaureret Arbejde, hvis bedste Partier stamme fra 16. Aarh.’s 2. Halvdel. Granitdøbefonten er vist Kirkens oprindelige. I Vaabenhuset er der et Trækrucifiks fra den senere Middelalder samt 2 Tavler over Oberst Chr. Luxdorph til Mørup, † 1726, og Hustru S.M. Worm, † 1735. I Koret Gravsten over Christen Mikkelsen, „kgl. M. fordum tro Tjenere, aflagt med Mørup“, † 1609, i Skibet en anden over Niels Christoffersen til Mørup, † 1691. Af andre Personer, der have været begravne i Kirken, nævnes Hack Nielsen til Mørup og Vita Bering, Datter af Historieskriveren Vitus B. og død paa Mørup 1730. — Paa Kirkegaarden, hvor der er et Ligkapel, ligger en Runesten, den saakaldte „Saserbrosten“, 4½ Al. lang. Paa Stenen staar: Sasur rejste Sten og gjorde Bro. I Slaglille Sogn er der over Tuel Aa, tæt ved Fjenneslev Sognegrænse, en Bro kaldet Saserbro (se Henry Petersen, Ill. Tid. 10/4 1870). (Om Kirken se J. J. A. Worsaae, Overs. over det kgl. d. Videnskabernes Selsk. Forh., 1855, S. 255 fl., og samme, Danske
Mindesmærker, I 9, 1862. N. Høyen, Dansk Maanedsskr. 1856, S. 173 fl. J. Kornerup, F. Kirke, i Aarb. for n. Oldk. 1875, S. 374 fl. J. B. Løffler, Udsigt over Danm. Kirkebygn. S. 227 fl., og samme, Sorø Akad. Landsbykirker, S. 14 fl.).
If. Morten Pedersen (Absalons Genealogi) har Skjalm Hvides Gaard ligget N. for Kirken, og paa Stedet, paa hvilket der har staaet en stor, i Slutn. af 18. Aarh. afbrændt Bondegaard, har der været foretaget Udgravninger baade 1826 og 1891–93 (de sidste paa Nationalmuseets Foranstaltning), hvorved der er afdækket Fundamenter af en Kælder, opført hovedsagelig af Kamp, men ogsaa med Anvendelse af Kridtsten; Opførelsesmaaden og Behandlingen af Materialet vidne om, at denne Bygning, som man kan se har været hjemsøgt af Ild, stammer fra meget gammel Tid (se Løffler, Sorø Akad. Landsbyk. S. 23).
Mørup Hovedgaards Historie kan følges tilbage til 16. Aarh., da en Hack Nielsen eller Hack Hacksen (se D. Atl. III S. 78 og VI S. 322) nævnes som Ejer; han ligger begraven i Kirken, ligesom den følgende Ejer Christen Mikkelsen. Den næste Ejer, der kendes, er Livknægt under Chr. IV, Daniel Denov (Denhoff, Denner eller Deno), † 1669, der 25/2 1644 fik Livsbrev paa M., hvilket 1666 udvidedes til ogsaa at gælde hans (anden) Hustru (denne giftede sig senere med Peiter Thommesen Galde og levede endnu Juni 1672). Kongen skødede M. 1672 til Ulr. Fr. Gyldenløve, der 1678 solgte den til Fr. Gabel, senere Vicestatholder i Norge. Han afhændede den 1686 til den under Kirken nævnte Niels Christoffersen, „Kontrollør over det stemplede Papir“, † 1691, fra hvis Arvinger (Sønnen Chrf. Nielsen i Kbh. og Svigersønnerne, Sognepræst til Svallerup J. Fribert og Forpagter paa Sorø Ladegaard Joh. Lange) den 1695 solgtes (for 50 Rd. pr. Td. Hrtk.) til Ritmester, senere Major Frants Chr. Bouorden. Efter at denne havde solgt den 1698 til Regimentsskriver Joh. Hacksen († 1704), giftede hans Enke sig med Auditør N. Fogh, hvis Arvinger solgte den til Otto Korff, „Junker i Slagelse“, for 2990 Rd., hvilken atter 1716 afhændede den for 4300 Rd, til Oberst Chr. Luxdorph, † 1726. Dennes Søn, senere Gehejmeraad, Bolle Willum Luxdorph, under hvem Gaarden brændte 1743, solgte den (Hovedgaardstakst, Bønder- og Kirkegods 257 Td. Hrtk.) 1748 til Lars Bjørn (se S. 455), der 1755 skødede den til Gehejmekonferensraad, Stiftamtmand Holger Skeel. Dennes Enke solgte M. (Bøndergods 240 Td. Hrtk.) 1772 for 38,000 Rd. til Gehejmekonferensraad Eggert Chrf. Knuth, der samme Aar fik den oprettet til Stamhus. Dette blev dog atter ophævet, og M. solgtes 1803 for 72,000 Rd. til I. Amnitzbøll, † 1816, hvis Enke ægtede Huslæreren P. D. Ibsen (senere Præst i Kongens Lyngby, † 1855), og 1825 købte Sorø Akademi Gaarden (tillige med Fjenneslev Kirke) (se Noterne S. 561 og 562). — Ved kgl. Resol. af 30/5 1828 oprettedes der paa M. et Interimsinstitut for Agerdyrkning og Forstkultur, der aabnedes 1/11 1830, men allerede nedlagdes 3 Aar efter (se N. Giersing, Om Agerdyrknings- og Forstinstitutet paa M., 1831).
Ved Kirke-Fjenneslev findes den eneste nu bevarede Jættestue i Herredet (fredlyst). Det 19 F. lange Kammer er bygget af 11 Sidesten, men Overliggerne mangle.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2764 Td, Ld., hvoraf 1126 besaaede (deraf med Hvede 74, Rug 163, Byg 361, Havre 319, Blandsæd til Modenh. 129, til Grøntf. 41, Kartofler 19, andre Rodfr. 11), medens der henlaa til Afgræsn. 295, Høslæt, Brak, Eng m. m. 620, Have 26, Skov 545, Moser og Kær 68, Byggegr. 21, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 63 Td. Kreaturhold 1893: 153 Heste, 719 Stk. Hornkv. (deraf 503 Køer), 169 Faar, 412 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 220,8 Td. Der var 19 Selvejergaarde med 141,7, 13 Arvefæstegd. med 36,1, 62 Huse med 22,8 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 618 (1801: 405, 1840: 605, 1860: 715, 1880: 677), boede i 118 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 48 levede af immat. Virksomh., 473 af Jordbrug, 10 af Gartneri, 58 af Industri, 2 af Handel, 8 af andre Erhv., 11 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Slaglille (gml. Form Slaulosæ lillæ, Sloulosæ lille, Slawelse- og Slauelse lille), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. og Skole. Brandsmark med Forsamlingshus (opf. 1884). Flere Saml. af Huse, deribl. Søbjærg Huse, Saserbro Hus (se S. 625).
Hovedgaarden Sorø Store Ladegaard har 567/8 Td. Hrtk., 529 Td. Ld., hvoraf 29 Eng, Resten Ager; 2 Huse. — Gaarden Krebsehuset, ved Tuel Sø (tidligere en meget bekendt Kro, der nedlagdes 1877), har 14 Td. Hrtk., 157 Td. Ld., hvoraf 14 Td. Eng, Resten Ager; 2 Huse.
Slaglille S., der danner een Sognekommune med Annekset Bjernede, hører under Sorø Birks Jurisdiktion (Sorø), Slagelse Amtstue- (Slagelse) og Sorø Lægedistrikt (Sorø), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 54. Lægd. Kirken tilhører Sorø Akademi.
Slaglille Kirke bestaar af Skib, Kor med Korrunding, der er prydet med Pilastre og Rundbuer, Taarn mod Vest og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor (der maaske skyldes den i Ser. rer. Dan. IV.472 nævnte Thruet Litle), er vist opfort ved Midten af 12. Aarh., hovedsagelig af utilhuggen Kamp, dog ogsaa med Anvendelse af Fraadsten og Kridtsten. Den slanke Korbue er bevaret. Apsis havde en halvkuppelformet Hvælving, ellers var der Bjælkeloft. Omtr. 1400 indbyggedes der Hvælvinger med smukke arkitektoniske Enkeltheder; noget efter, i alt Fald endnu i Middelalderen, opførtes Taarnet (hvis nederste Rum er forbundet med Kirken ved en Spidsbue) og Vaabenhuset, alt af rode Munkesten. Over den søndre Indgang, der nu er dækket af Vaabenhuset, findes fra Kirkens første Tid et Basrelief i Kridtsten, maaske forestillende Legenden om Johannes’ Død i sydende Olie. I Aarene 1865–66 blev Kirken restaureret. I de sidste Aar er der fundet Kalkmalerier fra Kirkens ældste Tid (til Dels restaur. af Magn. Petersen 1894), saaledes i Korrundingen (Christus i Højsædet) og paa Skibets østre Væg over og omkring Korbuen, hvor Billederne ligne dem i Fjenneslev (se S. 624), nemlig de tre Konger, der bringe Gaver til Christusbarnet, og en Mand og en Kvinde i Tidens Dragter, hvoraf den første rækker Kirkemodellen frem, men her er Guds Haand holdt velsignende over Kvinden; paa Korbuens Underflade findes en Fremstilling af Lykkehjulet, den ældste, man kender. Alterbilledet i en samtidig Ramme, er malet 1866 af Const. Hansen: Opstandelsen; bag Alterbordet et Krucifiks fra Renæssancetiden. Prædikestolen bærer paa Himlen Aarstallet 1590; i Stolens Fyldinger ere de tidligere Billeder af Evangelisterne overmalede og fornyede af Magn. Petersen 1894. Sandstensdøbefonten er et nyere Arbejde. Den ældste Klokke er fra 1439. I Kirken findes flere Gravsten, nemlig to indmurede i Taarnets indre Væg, den ene over Jep Jensen Raer, som boede i „Slagelsebo“, † 1627, den anden over Præsten Morten Lipper, † 1731, to i Korgulvet, den ene over Matthias Thim, Amtsskriver paa Sorø Kloster, boende paa Sorø Ladegaard, † 1679, og den anden over Præsten Chr. Laurenberg, † 1695, og Hustru, i Vaabenhusets Væg to, den ene over Præsten Søren Mathiesen Munch, † 1704, og den anden over Forpagter Joh. Lange, † 1708 (se S. 626). Paa Skibets Væg en lille Mindeplade over Rektor ved Frederiksborg Skole Johannes Schrøder, † 1774 (se J. B. Løffler, Sorø Akad. Landsbykirker, S. 32. Magn. Petersen, Kalkmalerier S. 117).
Paa Valdemar I’s Tid laa i Sognet en Landsby Slagelsebo, hvoraf Kongen ejede Halvdelen. Absalon tilbyttede sig 1181 Byen, paa hvis Jorder han oprettede en Avlsgaard til Sorø Kloster. Under Chr. IV blev Landsbyen Slagelsebo med sine 10 Gaarde nedlagt 1636 og omdannet til en Sædegaard, Sorø Store Ladegaard, hvis Bygninger opførtes 1643 af Hovmesteren paa Sorø Akademi, Henr. Ramel til Bækkeskov. Den var senere en Forpagtning under Akademiet, indtil den solgtes if. Lov af 1861 til C. Amonsen for 176,700 Kr. og en Kanon paa 156 Td. Rug, 156 Td. Byg og 156 Td. Havre efter Kapitelstakst; 1871 købte den nuv. Ejer, Hr. Jordy, den for 274,000 Kr. og den samme Kanon. — Af Gaardens 4 Længer er den østre en gammel Bindingsværksbygning, som godt kan skrive sig fra Midten af 17. Aarh.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2878 Td. Ld., hvoraf 1331 besaaede (deraf med Hvede 47, Rug 223, Byg 445, Havre 269, Ærter og Vikker 17, Blandsæd til Modenh. 213, til Grøntf. 40, Kartofler 19, andre Rodfr. 57), medens der henlaa til Afgræsn. 392, Høslæt, Brak, Eng m. m. 753, Have 128, Skov 128, Moser og Kær 129, Byggegr. 27, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 90 Td. Kreaturhold 1893: 197 Heste, 873 Stkr. Hornkv. (deraf 589 Køer), 217 Faar, 747 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 225,9 Td. Der var 25 Selvejergaarde med 107,9, 6 Arvefæstegd. med 76,9, 103 Huse med 32 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 768 (1801: 387, 1840: 688, 1860: 779, 1880: 845), boede i 163 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 29 levede af immat. Virksomh., 521 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 106 af Industri, 24 af Handel, 7 af andre Erhv., 20 af deres Midler, og 58 vare under Fattigv. (deraf 40 i offentlige Anstalter).
I Sognet Bjernede (gml. Form Bjærnøfthæ, Byernwithæ, Bernwethe) Kirke og Byerne: Fuldby (Fulby) med Skole, Fattiggaard for Slaglille-Bjernede Kommune (Plads for 36 Lemmer; i Bygningen tillige Alderdomshjem for 8 alderdomsunderstøttede), Andelsmejeri (Klakkebro), Fællesmejeri og Mølle; Store Ebberup med Forskole. Flere Saml. af Huse: Fugle-, Stokholts-, Teglmose- og Birkehuse.
Hovedgaarden Bjernedegaard (Arvefæste under Sorø Akad.), med Lundsgaard i Slaglille S. (75 Td. Ld.), har 73½ Td. Hrtk., 617 Td. Ld., hvoraf 55 opdyrket Mose, 3 Skov, Resten Ager; til Gaarden 13 Fæstehuse med 54 Td. Ld.
Bjernede S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører administr. under de samme Distrikter, Landstings-, og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 55. Lægd. Kirken tilhører Sorø Akademi.
Bjernede Kirke, beliggende paa et jævnt skraanende Bakkedrag, er en af Danmarks 7 Rundkirker og bestaar af Rundbygningen, et Kor mod Øst og et Vaabenhus mod S. Ved 2 af Fraadsten bugne Tavler, der ere indmurede over Kirkens sydl. Indgang, faa vi fuld Besked om, hvem der har opført den. Paa Stenene staar: „Ebbo filius Scelmonis et uxor eius Rachanild construxerunt hic ecclesiam, qvam postea filius eius Suno erexit lapideam in onore Dei et sce Marie et sci Laurenci“. Kirken er altsaa først rejst af Træ af Skjalm Hvides Søn, Ebbe Skjalmsen, Svend Grathes Høvedsmand († omtr. 1150) og hans Hustru Ragnhild, og deres Søn Sune Ebbesen til Knardrup († 1186) opførte Stenkirken, der endnu i Hovedsagen er bevaret. Det er rimeligt, at den har været Gaardkirke for Bygherrens Gaard (maaske Bjernedegaard, se ndfr.). Foruden de ovenomtalte Sten findes paa Kirkemurens nordre indvendige Side en ligeledes af Fraadsten huggen Tavle, hvorpaa der staar: „Hic requiescit Fin, filius Ebbonis, in Domino“. Om denne Fin, Sune Ebbesens Broder, vides ellers intet
Stenkirken er opført vistnok omkring 1170. Rundbygningen, udvendig 17½ Al. i Diameter, var i to Stokværk og havde kegledannet Tag og et lille ottekantet Taarn med Spir paa Midten; paa Østsiden tilføjedes et over 12 Al. langt Kor med Korrunding. Inde i Rundbygningen i nederste Stokværk, der fik Lys gennem smaa, højtsiddende Vinduer, var der i Midten opmuret 4, 12½ Al, høje med trapezformede
Kapitæler prydede Søjler, der stode i Kvadrat 3½ Al. fra hinanden, og vare indbyrdes forbundne ved svagt tilspidsede Gjordbuer, og som tjente til Støtte saavel for Taarnet som for Hvælvingerne mellem Søjlerne og Væggene; ogsaa Midtpartiet, som fra Begyndelsen har været bestemt til at være aabent op til Bygningens andet Stokværk (som i Ledøje, se S. 298), var dækket med en Krydshvælving; en slank Rundbue, paa hvis Sider der var muret to høje Nicher (maaske til Helgenbilleder), førte ind til det noget højere liggende Kor, der vistnok havde Tøndehvælving, medens Korrundingen har haft Halvkuppel. Ad en Vindeltrappe, der var anbragt inde i Kirken ved Indgangen, kom man op til det lave 2. Stokværk, der vistnok har haft Bjælkeloft og fik Lys gennem store Luger; som Fortsættelse af det nederste Stokværks Søjler var her opmuret 4 lave Piller, der udgjorde Taarnets nederste Del. Hvortil Rummet har været benyttet, kan ikke afgøres; fra først af har det været bestemt til Overkirke, som ovenfor antydet; men Tanken er i alt Fald snart opgiven. Højst ejendommelig ere Bygningsæmnerne anvendte. Rundbygningens, til en Højde af næsten 12 Al., og Korets Ydermure ere opførte af smaa, raat tilhugne Kampestenskvadre, dog med Anvendelse af Fraadsten til Indfatningerne; men fra en bestemt Grænse er der udelukkende benyttet røde og gule Munkesten, med Anvendelse af Kridtsten til Indfatningerne og Sandsten til Pillerne i øvre Stokværk, og det samme Forhold er til Stede i det Indre ved Væggene og Søjlerne, idet der dog her er benyttet Fraadsten i større Udstrækning, saaledes ved Gjordbuerne. Maaske har Bygherren under Kirkens Opførelse faaet Kendskab til det nye Materiale, Teglen, fra Sorø og Ringsted, hvor de første Murstenskirker opførtes paa den Tid; Bjernede er sandsynligvis den Landsbykirke, hvor Mursten først ere benyttede.
I Slutn. af Middelalderen undergik Kirken, vistnok paa Grund af Brøstfældighed, en betydelig, vansirende Omdannelse, idet den nordre og søndre Del af Ydermurene i ovre Stokværk nedbrødes, Kamme med indsvajede Gavle opførtes i Ø. og V., og Bygningen dækkedes med et almindeligt Skraatag, saa at den fik en fjern Lighed med en Bispehue. Vistnok paa samme Tid indsattes der mod V. et stort Vindue, der naaede op i Murstensværket, Taarnet gjordes firkantet og fik et Skraatag med Gavle mod Ø. og V.; mod S. opførtes et Vaabenhus, der dækkede Mindestenene. I Slutn. af 17. Aarh. blev Kirken paa ny mishandlet, idet Korrundingen og Korets Hvælving nedbrødes, Sidemurene forlængedes og fik en lige Gavl, Koret fik et fladt gibset Loft, der var meget lavere end den tidligere Hvælving, og under det indrettedes en Gravkælder med Krydshvælving. Vistnok samtidig udvidedes Korbuen til samme Bredde som Koret, og de to Nicher omdannedes til Vinduer. Efter en Restauration eller Oppudsning af Kirken 1861–62 (ledet af Etatsraad Chr. Hansen) blev Kravet om at føre den interessante Kirke tilbage til dens oprindelige Skikkelse stærkere, og 1890–92 blev Restaurationen foretaget under Ledelse af Prof. Storck (indviet 27/11 1892). Det øvre Stokværk genopførtes, Bygningen fik Kegletag og det ottekantede Taarn med Spir; Korrundingen genopførtes, Vaabenhuset fik Tøndehvælving, hvorved Mindetavlerne kom til Syne, Kirkegulvet sænkedes til sin oprindelige Højde, saa at Søjlerne kom til deres fulde Ret, og Koret kom til at ligge 5 Trin over Kirken; nogle Farvedekorationer, der fandtes paa Skjoldbuerne i Rundbygningen, fremdroges. Klokkerne fik Plads i en Stabel paa Kirkegaarden, hvor der 1892 opførtes et Ligkapel. Kirken staar nu i en den værdig Skikkelse; men det kan vel ikke nægtes, at den mærkelige Tagkonstruktion, den i Tidens Løb havde faaet, virkede mere ejendommelig.
Alteret, der er nyt i middelalderlig Stil, bestaar af et af Kamp hugget Bord, paa hvis Forside et Relief: Guds Lam; paa Bordet staar den korsfæstede, Maria og Johannes af Træ, og underneden er malet med stærke Farver og Forgyldning Korset med Christi Monogram i en mandelformet Glorie, der holdes af to over Bølger svævende Engle; den gamle Altertavle, udskaaren i Renæssancestil, hænger paa den modsatte Væg i Rundbygningen. Prædikestolen er et tarveligt Billedskærerarbejde fra 1684; Granitdøbefonten af firbladet Form er vist den oprindelige. Den ene Klokke er fra Middelalderen, vistnok fra 14. Aarh. I Kirken findes et Monstranshus, et Krucifiks og en udskaaren Helgenfigur (en Biskop), alle fra den senere Middelalder. I Rundbygningen hænger et Epitafium fra 1691 med en i rigt udskaaren Ramme malet Portrætgruppe af Overførster og Birkefoged Mads Christensen, hans Hustru og 5 Børn. (Efter Traditionen skal Ombygningen af Koret i Slutn. af 17. Aarh. være foretaget af ham, som med flere af Familien og andre have været begravede i den ovennævnte Kælder under Koret, hvor nu efter den sidste Restauration Varmeapparatet er, medens Kisterne nedsænkedes paa Kirkegaarden). Under den gamle Altertavle en Mindetavle af Træ over Forpagter D. S. Jelling, † 1753. I en Niche i Rundbygningens Væg en Marmorurne til Minde over den paa Kirkegaarden begravne Forvalter ved Sorø Gods, C. P. Müller, Bedstefader til Historikeren C. Paludan-Muller og Digteren Fr. Paludan-Müller. — I Kirkegaardsmuren ere indsatte 3 Gravstene, der tidligere have været i Kirken, og hvoraf de to ere fra Middelalderen, men uden Indskrift (J. B. Sorterup, B. Kirke ved Sorø, i Ann. f. n. Oldk. 1840–41, S. 102 fl. J. B. Løffler Udsigt over Danm. Kirkebygn. S. 249 fl., og samme, Sorø Akad. Landsbykirkers. 1 fl.).
Bjernedegaard omtales alt i 13. Aarh., da den ejedes af Familien Lunge; saaledes nævnes 1272 Fru Edele Lunge, „relicta Domini Astrath“, og 1287 Oluf Lunge; i 2. Halvdel af 14. Aarh. skal den ved Giftermaal være kommen i Familien Moltkes Besiddelse; 1382 skrev Fru Eline (Lunge ?), Evert Moltkes Efterleverske, sig til Gaarden, som gik i Arv til Sønnen Kort Moltke. Det er maaske dennes Søn Fikke Moltke, der ved Slutn. af 14. Aarh. har afstaaet Gaarden til Dronning Margrethe, som kort efter skænkede den til Roskilde Bispestol, der 1414 mageskiftede den til Sorø Kloster (se S. 546). Under Klosteret forsvinder den som særlig Ejendom. Hvor den har ligget, ved man ikke. N. og N. V. for Kirkegaarden har man fundet Bygningsrester af Kamp og store røde Munkesten. Den nuv. Gaard ligger S. V. for Kirken. I Beg. af 18. Aarh. kaldtes den almindeligt „Birkefoged-“ eller „Birkedommergaarden“ og har vistnok været Bolig for denne; fra 1735 gaves den i Livfæste; saaledes bl. a. til den under Kirken nævnte C. P. Müller, under hvem den 1772 udflyttedes fra Bjernede By til Bjernede Storskov Mark og kaldtes Stokholtegaard. Fra 1779 blev den bortforpagtet, og 1782 blev Bjernede By nedlagt og inddraget under Gaarden, hvis Bygninger nedreves og opførtes 1783 paa den tidligere Birkefogedgaards Plads. Aar 1809 blev Gaarden bortsolgt som Arvefæste til N. P. Neergaard, der 1834 solgte den til Joh. Kähler; denne solgte den 1876 for 396,000 Kr. til G. S. Vogt, som 1886 for 225,000 Kr. solgte den til den nuv. Ejer, Chr. Madsen. — De nuv. Bygninger (undt. det ældre Stuehus) ere opførte 1847–55. af Kähler.
Ved Store Ebberup er der foruden en lille Langdysse fredlyst to af Jordhøjninger omsluttede Stenkamre med kort Gang, „Blankedys“ og „Bregnebjærg“; en Jordhøj med aflangt firsidet Kammer med Gang samt en Runddysse ere fredlyste ved Fuldby.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4549 Td. Ld., hvoraf 1105 besaaede (deraf med Hvede 79, Rug 478, Byg 714, Havre 572, Ærter og Vikker 15, Blandsæd til Modenh. 180, til Grøntf. 103, Kartofler 71, andre Rodfr. 86), medens der henlaa til Afgræsn. 643, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1241, Have 37, Skov 14, Moser og Kær 194, Flyvesand 5, Byggegr. 37, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 64 Td. Kreaturhold 1893: 329 Heste, 1531 Stk. Hornkv. (deraf 1003 Køer), 419 Faar, 1200 Svin og 51 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 296,7 Td. Der var 35 Selvejergaarde med 157,9, 23 Arvefæstegaarde med 84,1, 147 Huse med 54,6 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1306 (1801: 621, 1840: 929, 1860: 1311, 1880: 1456), boede i 275 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 39 levede af immat. Virksomh., 903 af Jordbrug, 284 af Industri, 13 af Handel, 13 af andre Erhv., 21 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Munke-Bjærgby, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard for Munke-Bjærgby og Bromme Kommune (opf. 1890; Plads til 23 Lemmer; i Bygningen tillige Alderdomshjem for 9 alderdomsunderstøttede), Missionshus (opf. 1896), Sparekasse (opr. 11/1 1870; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 20,492 Kr., Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 1541 Kr. og Antal af Konti 297), Mølle og Teglværk; Dødringe (Døjringe) med Skole, Forsamlingshus (opf. 1896) og Mølle; Rude-Eskildstrup med Skole; Vedde med Mølle og Andelsmejeri. Flere Saml. af Huse, deribl. Lillevang, Østermark, Krogen og Buskehuse. — Avlsgaarden Kammergave (Arvef. under Sorø Akad.) har 16 Td. Hrtk., 146 Td. Ld., alt Ager (til Gaarden høre 9 Fæstehuse med omtr. 50 Td. Ld.; Gaardens Jorder ligge baade i Munke-Bjærgby og Tersløse-Skjellebjærg Sogne).
Munke-Bjærgby S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Sorø Birks Jurisdiktion (Sorø), Slagelse Amtstue- (Slagelse) og Sorø Lægedistrikt (Sorø), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 51. Lægd. Kirken tilhører Sorø Akademi.
Munke-Bjærgby-Kirke (kaldet saaledes, da den var kommen til Sorø Kloster, se S. 546, til Forskel fra Stifts-Bjærgby i Tudse Herred og Slots-Bjærgby i Slagelse Herred, som fik Navn efter Antvorskov Slot) bestaar af Skib, Kor med Korrunding, der er prydet med Halvsøjler, Pilastre og flade af Kamp murede Buer; endvidere Taarn, Vaabenhus paa Skibets Syd- og en stor Tilbygning paa dets Nordside samt et Sakristi paa Korets Nordside. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført midt i 12. Aarh., hovedsagelig af Kamp. I den senere Middelalder forlængedes Murene, Gavlene fik Kamme og det Indre spidsbuede Krydshvælvinger; omtr. samtidig opførtes Taarnet paa Skibets Vestgavl og Tilbygningen (vist fra Beg. Gravkapel), der ligesom Taarnrummet fik Krydshvælving og forbandtes med Kirken ved en Spidsbue, alt af Kamp iblandet med Kalk. Endnu i Middelalderen tilføjedes Sakristiet af Kamp og Mursten. Kirken restaureredes 1863–64. Flere Steder, bl. a. i Korrundingen (Frise med Helgenbilleder), fandtes Levninger af Farvedekorationer, fremdragne af J. Kornerup 1893. Alterbilledet, Christus paa Oliebjærget, er malet 1862 af N. Simonsen (den gamle, nu tilintetgjorte Altertavle var anskaffet 1593 paa Foranstaltning af Sorø Skoles første Forstander Chr. Machabæus Alpinas); udskaaren Prædikestol fra 1595; Granitdøbefonten med Felter er vist fra den ældste Tid. I Tilbygningen er der et Monstranshus fra den senere Middelalder; sammesteds en sønderbrudt Gravsten over Præsten Hans Pedersen Faxe, † 1678 (se Løffler, Sorø Akad. Landsbyk., S. 29).
I Dødringe boede 1329–51 Adelsmanden „Petrus Niclæssen de Dythringæ“. Omtr. samtidig, 1333 og 1356, nævnes ogsaa en Niels Pedersen i Dythringhe, der sidstnævnte Aar var Kong Valdemars Fodermarsk.
Ved Dødringe ligge 6 fredlyste Stengrave, nemlig et lille Dyssekammer med kort Gang, en Høj omsluttende en stensat Kiste samt 4 Langdysser, af hvilke en er ret anselig, 125 F. lang og med 45 Randsten ved Foden. — Fra en Mose ved Rude-Eskildstrup stammer et sjældent Fund af en henved 1½ F. høj, mandlig, i Træ udskaaren Figur (nu i Nationalmus.), i siddende Stilling med Hænderne sammenlagte over Skødet og med et Smykke om Halsen; forneden er den fladt tildannet som for at anbringes i et Fodstykke. Ikke usandsynligt stammer den fra Oldtidens Slutning og fremstiller et Gudebillede.
Munke-Bjærgby S. hørte i ældre Tid til Merløse Herred (Holbæk Amt).
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2626 Td. Ld., hvoraf 1105 besaaede (deraf med Hvede 61, Rug 185, Byg 326, Havre 268, Blandsæd til Modenh. 131, til Grontf. 32, Kartofler 33, andre Rodfrugter 59), medens der henlaa til Afgræsning 337, Høslæt, Brak, Eng m. m. 564, Have 20, Skov 506, Moser og Kær 32, Byggegr. 23, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 38 Td. Kreaturhold 1893: 186 Heste, 791 Stk. Hornkv. (deraf 526 Køer), 277 Faar, 600 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 155,2 Td. Der var 26 Selvejergaarde med 114,8, 59 Huse med 20,4 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 579, (1801: 369, 1840: 513, 1860: 599, 1880: 601), boede i 105 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 20 levede af immat. Virksomhed, 387 af Jordbrug, 14 af Gartneri, 113 af Industri, 14 af Handel, 7 af andre Erhv., 16 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Bromme (i 18. Aarh. Bromaa) Kirke, enligt beliggende, og Byerne: Bromme med Skole, Mølle og Andelsmejeri; Lille-Ebberup; Krøjerup med Skole. — Saml. af Huse: Krøjerup Oredrev og Østermark.
Hovedgaarden Ødemark har i alt 74¼ Td. Hrtk. og 906 Td. Ld.; deraf gaar 137/8 Td. Hrtk. med 180 Td. Ld. paa 1 Fæstegaard og 16 Fæste- og Lejehuse; af Hovedgaardens Jorder ere 516 Td. Ld. Ager, 90 Eng og 120 Skov. Ejendommen (til hvilken en Del af Maglesø hører) ligger i Bromme, Nordrup og Tersløse Sogne. — Bromme Møllegaard har 121/8 Td. Hrtk., 204 Td, Ld., deraf 30 Mose og Eng, 10 Skov, 4 Overdrev, Resten Ager; til Ejendommen (under hvilken er indlagt Arvefæstegaarden Lindholm i Munke-Bjærgby S.) hører 6 Huse og 1 Smedie; med Møllen er forenet et Bageri og Savskæreri. — Ved Ødemark Gaard ligger Ødemark Hospital, opr. 1744 af Etatsraad Urban Bruuns Enke til Bolig for 5 fattige af Ødemarks Gods og af Ottestrup og Sorterup Sogne; Hospitalet, der foruden Huset ejer 7000 Kr., bestyres under Amtets Tilsyn af Ødemarks Ejer og Sognepræsterne i Munke-Bjærgby og Sorterup Sogne.
Bromme Sogn, der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter. Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 50. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Ødemark.
Bromme Kirke bestaar af Skib, Kor med lidet fremtrædende Korrunding, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Kapel (nu Daabskammer) mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført midt i 12. Aarh. af utilhuggen Kamp; paa Skibets og Korets Nordside et nu tilmuret lille, oprindeligt Vindue; Korbuen er den oprindelige. I den senere Middelalder overhvælvedes Kirken; Taarnet, hvis nederste Rum ligeledes overhvælvedes og aabner sig ind til Kirken med en Spidsbue, og Vaabenhuset med blindingssmykket Gavl opførtes, alt af Munkesten. Endnu senere i Middelalderen tilføjedes Kapellet. Opgangen til Taarnet er i en lille Halvtagsbygning af Bindingsværk. Altertavlen er malet af Fru Ingemann (Matth. 18,1), Prædikestolen et udskaaret Arbejde fra 1636; Døbefontens Fod er af Granit, Kummen et med Kalkpuds dækket Kobberkar. I Kapellets Indervæg er indmuret to Ligsten, den ene over Hans Jensen Riber, Raadmand i Slagelse, † 1656, og hans to Hustruer, den anden over Jørgen Michelson, Ridefoged paa Antvorskov, † 16..?, og Hustru, † 1660; de to sidste ere udhugne i hel Figur paa Stenen.
Ødemark nævnes, saa vidt vides, første Gang, i 2. Halvdel af 17. Aarh., da den ejedes af Jens Bøjesen, Raadmand i Kbh., hvis Enke skødede den 1675 til Jochum Fr. Weffwerling; denne solgte den (17 Td. Hrtk.) 1695 til Regimentsskriver Lorents Steenberg. Han blev for Uredelighed afsat fra sin Bestilling 1702, og hans Gaard blev sekvestreret, hvorefter Ødemark ved Auktion 1705 solgtes for 2050 Rd. til Hans Pedersen i Kalundborg, Forvalter ved C. Ahlefeldts Gods, og denne solgte den 1708 til Ritmester Pros Mund, hvis Enke afhændede den 1711 til Lorens Lohmann, Urmager i Kbh. Denne solgte den 1714 til Frk. Hilleborg Kirstine Barnekow. Derefter er den kommen til Kongen, thi 1731 skødede Chr. VI den (i alt 48 Td. Hrtk.) for 3470 Rd. og 92 Sk. Ø. til Urban Bruun, senere Etatsraad, † 1742. Den nævnes indtil den Tid ikke som Hovedgaard. Senere ejedes den af Kommerceraad Kellinghusen, hvis Enke, Dorothea Bechmann, 1764 solgte den for 17,000 Rd. til Kommerceraad Titken, som atter 1771 skødede den for 19,000 Rd. til Johannes Borchsenius, efter hvis Død den ved Auktion 1783 solgtes til Landsdommer, Justitsraad A. G. Kraft († 1828) for 24,555 Rd. (med Sorterup og Ottestrup Kirker, hvilke han dog bortsolgte 1785). Kraft solgte den 1791 (tillige med Skaftelevgd.) til Landvæsenskommissær Bøeg for 28,500 Rd., og han afhændede den 1796 for 39,000 Rd. til Valentin Hansen, som 1805 skødede den for 76,000 Rd. til Kammerjunker, senere Kammerherre Hans Fr. Rud. Grabow Juel, efter hvis Død Sønnens Formynder solgte den 1827 til Forpagteren, Petersen, hvis Sønnesøn, den nuv. Ejer, overtog den 1871 for 160,000 Rd.; 1878 overtog han som Arv Fæstegaarden og 7 Huse for 35,000 Kr. — Den to Stokværk høje Hovedbygning er opført 1880.
Af de 5 Stengrave, der vides at have været i Sognet, staa nu kun en Runddysse og en Langdysse tilbage ved Krøjerup (begge fredlyste). En anselig Jættestue ved Bromme, med et 5 F. højt Kammer, er for en Del Aar siden bleven udgravet og derefter ødelagt. Gravgodset (nogle Flintøkser, Ravperler og Flintflækker samt Lerkarskaar) opbevares i Sorø Akademis Oldsagsamling.
Fladeindholdet var 16/7 88: 3368 Td. Ld., hvoraf 1383 besaaede (deraf med Hvede 42, Rug 273, Byg 425, Havre 323, Ærter og Vikker 11, Blandsæd til Modenh. 214, til Grøntf. 50, Kartofler 21, andre Rodfr. 24), medens der henlaa til Afgræsn. 369, Høslæt, Brak, Eng m. m. 645, Have 27, Skov 839, Moser og Kær 52, Byggegr. 27, Hegn, Veje, Vandareal m. m, 24 Td. Kreaturhold 1893: 237 Heste, 869 Stkr. Hornkv. (deraf 574 Køer), 181 Faar, 707 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 270,2 Td. Der var 39 Selvejergaarde med 153,1, 12 Arvefæstegd. med 59,9, 97 Huse med 33,6 Td. Hrtk. og 38 jordløse Huse. (omtrent 1/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 857 (1801: 518, 1840: 675, 1860: 791, 1880: 892), boede i 167 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 59 levede af immat. Virksomhed., 607 af Jordbrug, 115 af Industri, 21 af Handel, 1 af andet Erhverv, 32 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv. (8 i offentl. Anstalter).
I Sognet Byerne: Gyrstinge med Kirke, Præstegd., Skole og 2 Møller; Ørslevvester med Skole. Saml. af Huse: Gyrstinge Skovhuse, Hedemose- og Gaardstoftehuse.
Gaarden Ruhedal (Arvefæste under Sorø Akad.) har 137/8 Td. Hrtk., 148 Td. Ld., alt Ager; 13 Huse. — Ved store Bøgeskov ligger Fredskovsminde, Bolig for Skovrideren ved Sorø Akad. 2. Skovdistrikt.
Gyrstinge S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Sorø Birks Jurisdiktion (Sorø), Slagelse Amtstue- (Slagelse) og Sorø Lægedistrikt (Sorø), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 49. Lægd. Kirken tilhører Sorø Akademi.
Gyrstinge Kirke, før indviet til Jomfru Maria, bestaar af Skib, Kor med Tilbygning ved Østgavlen, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, der stammer fra den ældre Middelalder, og bestod af Skib og Kor med Korrunding, var opført hovedsagelig af Kamp, havde smaa, rundbuede Vinduer og Bjælkeloft; Korrundingen havde Halvkuppel. Ved Aar 1500 bleve Murene forhøjede, der indbyggedes Krydshvælvinger, Taarnet opførtes paa Skibets Vestgavl, og det overhvælvede Taarnrum forbandtes med Kirken ved en Spidsbue. Omtr. samtidig opførtes Vaabenhuset, der har Bjælkeloft, og Korrundingen afsondredes ved en Tværmur fra Koret og omdannedes til Brug for et Sakristi. Nybygningerne opførtes af Kamp og røde Munkesten. For at skaffe mere Plads i Sakristiet nedbrød man 1848 Korrundingen og opførte Tilbygningen til Korets Østgavl. Kirken er bleven restaureret 1867–68, ved hvilken Lejlighed der bl. a. indsattes store, rundbuede Vinduer. Enkelte Farvedekorationer, vist fra den senere Middelalder, ere fundne. Alterbilledet, Christus i Gethsemane, er malet 1861 af F. C. Lund (den gamle Altertavle var ligesom den i Munke-Bjærgby anskaffet 1593 paa Chr. Machabæus Alpinas’ Foranstaltning; Forsiden af Alterbordet, med en malet Fremstilling af Jomfru Marias ubesmittede Undfangelse, er fra 1877 i Nationalmuseet). Udskaaren Prædikestol fra Chr. IV's Tid; Granitdøbefonten med Rebsnoning er vist den oprindelige. I Vaabenhuset en Gravsten (indtil 1887 Trappesten i Præstegaarden) fra 2. Halvdel af 16. Aarh. over en Adelsmand; men Indskriften er ødelagt, da Stenen ved 1700 er bleven benyttet til en anden Grav; heller ikke denne Indskrift kan nu læses. I Vaabenhuset Gravsten over Sognepræsten Jens Povelsen, der 1663 indebrændte i Præstegaarden tillige med sin Hustru og sin hele Husstand samt Sognepræsten i Bringstrup, H. Thygesen Kolding, som var kommen for at meddele dem Sakramentet. Smstds. Gravsten over Sognepræsten Peder Hansen (Lolch), † 1710. I Skibet Mindetavle af Sandsten over Sognepræsten, Provst over Alsted Herred, Peder Ladorph, † 1741 (se Løffler, Sorø Akad. Landsbykirker, S. 27).
Aar 1260 indgav Peder Thygesen af Gyrstinge sig i Antvorskov Kloster, hvortil han skænkede alt sit Gods, deribl. sin Hovedgaard i Gyrstinge. Aar 1387 nævnes en Væbner Andreas Olufsen af Gyrstinge. Troligvis har den ved 16. Aarh.'s Beg. uddøde Adelsslægt Gyrstinge sit Navn fra denne Gaard.
Ruhedal har været ejet af C. Fr. Gyllembourg-Ehrensvärd, der tog Ophold her, da han i Dec. 1801 havde ægtet Thomasine Heiberg. Da Gaarden brændte 1806, flyttede de til Kbh.
I Store og Lille Bøgeskov findes Rester af flere Stenaldersgrave, af hvilke een — en Langdysse i St. Bøgesk. —, før den ødelagdes, hørte til Landets smukkeste Oldtidmonumenter. Den henved 130 F. lange Jordhøjning har været omsat med indtil 7 F. høje Randsten, af hvilke der endnu findes 59, til Dels i oprindelig Stilling; ved Dyssens Vestende have de dannet en dobbelt Række.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2309 Td. Ld., hvoraf 1004 besaaede (deraf med Hvede 51, Rug 192, Byg 312, Havre 203, Ærter og Vikker 10, Blandsæd til Modenh. 122, til Grøntf. 38, Kartofler 27, andre Rodfr. 48), medens der henlaa til Afgræsn. 362, Høslæt, Brak, Eng m. m. 528, Have 20, Skov 300, Moser og Kær 55, Byggegr. 15, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1893: 177 Heste, 665 Stkr. Hornkv. (deraf 476 Køer), 193 Faar, 459 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 188,4 Td. Der var 16 Selvejergaarde med 117,3, 6 Arvefæstegd. med 41,1, 38 Huse med 11,3 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse (næsten ½ i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 574 (1801: 367, 1840: 415, 1860: 538, 1880: 642), boede i 108 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 11 levede af immat. Virksomh., 432 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 87 af Industri, 13 af Handel, 5 af andre Erhverv, 5 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv. (deraf 9 i offentlige Anstalter).
I Sognet Byerne: Kirke-Flinterup med Kirke og Skole; Frenderup; Tygestrup; Vilsted med Mølle og Bageri. — Ødemarkshuse.
Hovedgaarden Hellestrup har 26¼ Td. Hrtk., 263 Td. Ld., hvoraf 37 Eng, 6 Skov, 6 Gaard og Huse, Resten Ager (1 Hus). — Avlsgaarden Juliedal (Arvef. under Sorø Akad.) har 16¾ Td. Hrtk., 212 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 2 Skov, Resten Ager (2 Fæste- og 2 Lejehuse).
Flinterup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 48. Lægd. Kirken tilhører Sorø Akademi.
Flinterup Kirke, tidligere indviet til Jomfru Maria, bestaar af Skib, Kor med Korrunding, Taarn, Vaabenhus mod S. og Tilbygning (tidligere Gravkapel) mod N. Den oprindelige Del, der har været meget lille, bestod af Skib og Kor og er opført i den ældre Middelalder hovedsagelig af Kamp; af de smaa, rundbuede Vinduer ses endnu eet, nu tilmuret, paa Korets Nordside. I den senere Middelalder forhøjedes Murene, Kirken fik Krydshvælvinger, Taarnet opførtes paa Kirkens Vestgavl, og det overhvælvede Taarnrum fik Spidsbue ind til Kirken; samtidig tilføjedes Vaabenhuset, alt af Munkesten. Endnu senere tilføjedes Tilbygningen mod N., af Kamp og Munkesten, med en Rundbue ind til Kirken (med Bjælkeloft, oprindelig Tøndehvælving). En større Restauration, hvorved der bl. a. indsattes store, rundbuede Vinduer, underkastedes Kirken 1867–68
Hellestrup er, hvad Navnet antyder, opstaaet ved Nedlæggelsen af en Landsby. I 1. Halvdel af 17. Aarh. ejedes den af Chr. Gyldenstjerne til Stjernholm, † 1617, hvis Enke Fru Dorthe Rud 1634 testamenterede Gaarden til Jomfru Anne Grubbe, † 1658. Aar 1662 skødede Erik Krabbe til Thjele H. til Søren Jensen, Forvalter paa Tersløsegd., hvis Arvinger først 1679 skødede den til Gehejmeraad Diderik Schult til Finstrup, men atter overtoge den 1683, hvorpaa de 1686 solgte den til Generalmajor Ph. Adam v. Massenbach, † 1687; dennes Svigersøn, Generalmajor Simon Henr. v. Donop († 1727), skødede Gaarden 1708 for 81 Rd. 4 Mk. pr. Td. Hrtk. til Oberstlieutenant Anders Trolle († 1715), hvis Dødsbo 1718 atter solgte den (284 Td. Hrtk.) for 17,016 Rd. til Donop, som 1726 afhændede den (Hovedgaardstakst, Bønder- og Kirkegods 399 Td. Hrtk.) til Schoutbynacht, senere Viceadmiral Joh. Anton Poulsen, Denne solgte den 1731 til Mogens Hachsen, der Aaret efter skødede den til Oberst Rabe v. Kalckreuth († 1743). Om den af ham oprettede Stiftelse paa Nidløsegd. og H. samt Gaardens Henlæggelse under Sorø Akademi 1751 se S. 428. Akademiet solgte Gaarden (se S. 562) 1854 for 85,100 Rd., hvorefter den 1871 købtes for 153,000 Kr. af Forpagter Zachariae, der 1875 afhændede den for 208,000 Kr. til den nuv. Ejer, Hofjægermester J. P. C. B. Neergaard til Skjoldnæsholm. — Paa H. fødtes 30/10 1784 Digteren Chr. Hv. Bredahl, hvis Fader var Forpagter der.
Peder Jensen af Flintorp nævnes 1403 og 1417.
Paa Vilsted Mark ligger en 1887 fredlyst Runddysse, utvivlsomt en af de smukkeste og bedst bevarede, der nu findes i Landet. Den 40 F. vide og 5 F. høje Jordhøj, der ved Foden er omsat med en sjælden tæt og regelmæssig Kreds af 19 Randsten, omslutter i Midten en aflang firsidet Gravkiste, der er sat af 5 Sten og dækket med en anselig Overligger; af Bærestenene er den for Kistens Sydende lavere end de andre, og foran samme staa to Sten, der antyde en Gang til Kisten. Tre andre Stenaldersmonumenter (en Langdysse og to Høje med Gravkister) ved Vilsted ere ligeledes fredlyste, og ved Hellestrup er der en fredlyst Langdysse.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 6024 Td. Ld., hvoraf 2479 besaaede (deraf med Hvede 22, Rug 572, Byg 820, Havre 550, Ærter og Vikker 12, Blandsæd til Modenh. 247, til Grontf. 88, Kartofler 84, andre Rodfr. 70), medens der henlaa til Afgræsn. 768, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2051, Have 46, Skov 19, Moser og Kær 466, Flyvesand 25, Byggegr. 66, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 99 Td. Kreaturhold 1893: 561 Heste, 1910 Stkr. Hornkv. (deraf 1199 Køer), 882 Faar, 1560 Svin og 71 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 343,8 Td. Der var 60 Selvejergaarde med 250,8, 7 Arvefæstegd. med 37,9, 179 Huse med 54,9 Td. Hrtk. og 60 jordløse Huse (omtr. 1/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1608 (1801: 760, 1840: 1225, 1860: 1553, 1880: 1607), boede i 324 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 36 levede af immat. Virksomh., 1142 af Jordbrug, 283 af Industri, 33 af Handel, 13 af andre Erhverv, 58 af deres Midler, og 43 vare under Fattigv. (19 i offtl. Anstalter). Der er en Del Tørveproduktion og Husflid, særlig Træsko.
I Sognet Byerne: Stenmagle, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (Bethania, opført 1894), 2 Vejrmøller, 1 Dampmølle og Andelsmejeri; Assentorp med Skole og Forskole: Vandløse (Vanløse) med Skole; Nyrup; Ovstrup (Odstrup); en Del af Kyringe (Resten i Tostrup S., Merløse Hrd.). — Saml. af Huse, deribl. Garbølle og Kannikeskov.
Gaarden Marielund (Arvef. under Sorø Akad., se dog S. 562) har 15¼ Td. Hrtk., 234 Td. Ld., hvoraf 210 Ager, 6½ Eng, 1½ Skov, Resten hører til 12 Fæste- og Lejehuse. Gaarden er opbygget og udflyttet fra Nyrup efter en Brand 1885.
Stenmagle S., der danner en egen Sognekommune, hører under Sorø Birks Jurisdiktion (Sorø), Slagelse Amtstue- (Slagelse) og Sorø Lægedistrikt (Sorø), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 2. Folketingskr, samt 2. Udskrivningskr.’ 47. Lægd. Kirken tilhører Sorø Akademi.
Stenmagle Kirke bestaar af Skib, lige afsluttet Kor, Taarn mod V., Vaabenhus paa Skibets Syd- og Tilbygning paa dets Nordside samt Sakristi paa Korets Nordside. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført i den ældre Middelalder hovedsagelig af utilhuggen Kamp; der er Spor af flere smaa, rundbuede Vinduer. I den senere Middelalder fik Kirken Krydshvælvinger, og Taarn og de andre Bygninger tilføjedes, alle af Munkesten iblandet med Kamp. I den nyere Tid er Tilbygningen bleven udvidet mod Ø. En Hovedrestauration foretoges 1862–63, og 1894 ombyggedes Vaabenhuset efter Tegn. af Arkitekt F. C. C. Hansen. I 1883 fandtes paa Korbuen Rester af interessante Kalkmalerier (St. Jørgens Kamp med Dragen, St. Erasmi Martyrdød m. m.}. Alterbilledet, Maria og Elisabeth, er malet 1865 af Chr. Dalsgaard (den gamle, nu forsvundne Altertavle var anskaffet 1592 af Chr. Machabæus Alpinas og bar hans og Hustrus Vaaben); de ældste Dele af Prædikestolen ere fra 1606; Døbefonten, med Billeder af Evangelisterne paa Kummen, er udskaaren af Egetræ og stammer vist fra 17. Aarh.’s 2. Halvdel. Paa Degnestolen findes interessante Dele fra den katolske Tid. I Sakristiet, hvis gamle Egetræsdør med rigt Beslag endnu er bevaret, findes et Trækrucifiks og et Bronce-Røgelsekar fra Middelalderen. I Koret er opstillet en Gravsten fra 1633, der oprindelig har ligget over to Præster og er bekostet af deres Enke, Anne Christensdatter; men hvem de ere, vides ikke, da Stenen senere er benyttet til Gravsten over Sognepræsten Anders Hansen Julius, † 1728. I Skibets Gulv Gravsten over Degnen Mads Henriksen Dorph, † 17..?, og Hustru Maren Pedersdatter, † 1714. Ved Ombygningen af Vaabenhuset 1894 fandtes under Gulvet en af Kamp bygget Grav med et mandligt Skelet; Graven var ældre end Bygningen og vist fra den ældre Middelalder. (Løffler, Sorø Akad. Landsbykirker, S. 37).
I Vandløse har ligget en adelig Hovedgaard, thi 1320 nævnes Johannes Pedersen i Vanløse, 1355 Boetius Jønssøn de Wanløse, maaske den samme som 1378 kaldes Boetius Daresuen [Dørsvend] de Wanløsæ, 1411 Niels Jensen i Vanløse og 1444 Grib Jensen i Watnløse.
Ovstrup (Odstrup) er maaske det Oddenstrup, hvortil forskellige Medlemmer af Slægten Baden skrives i 15. og 16. Aarh.
Ved Ovstrup ere 2 Langdysser og ved Stenmagle 2 Langdysser og en Gravhøj fredlyste.
Sognet har i ældre Tid hørt til Merløse Herred (Holbæk Amt).
——————
