Ringsted Herred.
Sogne:
Ringsted Landsogn, S. 639. — Benløse, S. 641. — Bringstrup, S. 642. — Sigersted, S. 643. — Haraldsted, S. 644. — Allindemagle, S. 646. — Jydstrup, S. 647. — Valsølille, S. 648. — Vigersted, S. 650. — Kværkeby, S. 652. — Nordrup, S. 653. — Farringløse, S. 654. — Vetterslev, S. 655. — Høm, S. 656. — Førslev, S. 657. — Sneslev, S. 658. — Terslev, S. 660. — Ørslev, S. 661. — Haslev, S. 662. — Frerslev, S. 666. — Broby, S. 666. — Testrup, S. 670.Ringsted Herred, det østligste og største Herred i Sorø Amt, grænser mod V. til Alsted Herred, mod N. til Holbæk Amt (Merløse H.), mod Ø. til Kjøbenhavns Amt (Voldborg og Ramsø Hrd.) og Præstø Amt (Bjeverskov og Fakse Hrd.), mod S. og S. V. ligeledes til Præstø Amt (Hammer og Tybjærg Hrd.), hvorfra det paa denne Strækning, henved 3 Mil, adskilles ved Susaa. Herredets største Udstrækning er fra N. til S., omtr. 4½ Mil, fra V. til Ø. noget over 3¼ Mil. Den største Del af Herredet hører til Sjællands mest højtliggende og bakkede Egne; særlig gælder det det nordlige Hjørne, hvor Sjællands højeste Parti med Gyldenløves Høj (se S. 536) findes; Egnene mod V. og S. ere noget lavere og gennemgaaende mere jævne; den største, højere liggende Del af Jorderne have stærkmuldet Sandmergel, de øvrige Dele stærkmuldet Lermergel. Store Skovstrækninger findes i den nordøstlige og sydøstlige Del (8210 Td. Ld., over 1/9 af Arealet). I Herredet findes en Del Vandløb, der søge dels til Susaa, dels mod N. til Roskilde Fjord eller mod Ø. til Kjøge Bugt (Kjøge Aa); ligeledes er der en Del smaa Søer mod S. Ø. og særlig mod N., hvoraf den største er Stor- eller Valsølille Sø. Med Hensyn til Frugtbarheden hører det til Amtets middelgode Herreder, idet der i Gennemsnit gaar 10¼ Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Ved Matrikuleringen var Herredets Fladeindhold ansat til 72,295 Td. Ld. (7,24 □ Mil, 398,6 □ Km.). Ager og Engs Hartkorn samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 6290,3 Td. Folketallet var 1/2 1890 i Landdistrikterne 18,223 (1801: 10,080, 1840: 13,775, 1860: 17,525, 1880: 18,659). I Herredet ligger Købstaden Ringsted. I gejstlig Henseende danner Ringsted Herred eet Provsti med Alsted Herred. I verdslig Henseende hører Herredet til Ringsted Herreds, Skjoldnæsholm Birks, Svenstrup Birks, Bregentved Birks og Gisselfeld Birks Jurisdiktioner samt til Amtets 5. Forligskreds med Undtagelse af Førslev, Terslev, Haslev, Frerslev, Broby og Testrup Sogne, der høre til Præstø Amts 3. Forligskreds.
Ringsted Herred (i Vald. II’s Jordebog kaldet Ryngstathæreth og Ringstathahereth) udgjorde fra 1660 et eget Amt, indtil det 1748 sammenlagdes med det gamle Sorø Amt (se S. 540).
Herredet hører i antikvarisk Henseende til de mindre interessante Egne paa Sjælland. Af jordfaste Oldtidsmonumenter findes der nu næppe 70 tilbage (8 ere fredlyste), og der haves kun Efterretninger om 150 sløjfede. Antallet af Oldsagfund er heller ikke stort, men til Gengæld ere nogle af dem meget rige (se Nordrup S.).
Litt.: Indberetn. til Nationalmuseet om antikvariske Undersøgelser i Ringsted H., af J. B. Løffler, 1883.
_____
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4714 Td. Ld., hvoraf 2253 besaaede (deraf med Hvede 101, Rug 399, Byg 782, Havre 501, Ærter og Vikker 21, Blandsæd til Modenhed 257, til Grøntf. 70, Kartofler 27, andre Rodfrugter 65), medens der henlaa til Afgræsn. 752, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1519, Have 42, Skov 32, Moser og Kær 33, Byggegr. 33, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 50 Td. Kreaturhold 1893: 331 Heste, 1431 Stkr. Hornkv. (deraf 1041 Køer), 291 Faar, 1169 Svin og 39 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 550,8 Td. Der var 9 Selvejergaarde med 262,6, 6 Arvefæstegd. med 28,6, 31 Fæstegd. med 232,9, 63 Huse med 25,2 Td. Hrtk. og 44 jordløse Huse (overvejende i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1038 (1801: 653, 1840: 932, 1860: 1133, 1880: 1155), boede i 166 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 110 levede af immat. Virksomhed, 588 af Jordbrug, 1 af Gartneri, 179 af Industri, 6 af Handel, 90 af andre Erhverv (deraf 83 Arbejdsm.), 33 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv. (23 i offtl. Anstalter).
I Sognet Byerne: Havbyrd; Tolstrup med Skole; Balstrup, alle i den sydøstl. Del; Torpet med Skole, i den vestl. Del; — Saml. af Gaarde og Huse, deribl Allikegaarde, Ejlstrup og Slangerup Huse. — I Sognet Ringsted Banegaard og Ringsted Bys Vandværk.
Hovedgaarden Ringsted Kloster, lige V. for Købstaden, hører under „Ringsted Klosters Fideikommis“ og har 967/8 Td. Hrtk., omtr. 716 Td. Ld., hvoraf omtr. 116 Eng, Resten Ager, alt beliggende i Sognet. — Til Fideikommisgodset høre foruden Hovedgaarden Have Mølle, i Ringsted Landsogn, Mølle Skov (Tostrup S., Holbæk Amt) med Skovskyld 125/8 Td., omtr. 180 Td. Ld., og Bøndergods (derunder Gilsagergaarde i Ringsted Landsogn, og Hagelbjærggaard i Benløse Sogn) med Hrtk. 4527/8 Td., omtr. 4150 Td. Ld., beliggende i Ringsted Landsogn, Bringstrup, Sigersted, Benløse, Nordrup og Ørslev Sogne. I Bøndergodset er indbefattet omtr. 100 Huse i Livsfæste eller Leje; alle Gaardene ere i Livsfæste eller bortforpagtede paa 50 Aar. Fideikommisgodset ejer i Bankaktier 5000 og i Kapitaler omtr. 62,800 Kr. Med Fideikommisgodset er forenet det „Bügelske Fideikommis“, der ikke ejer nogen Jord, men kun er et Pengefideikommis, hvis Kapital 1/1 l897 var henimod 1 Mill. Kr.
Andre Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.: Slangerupgd., ved Langesø, omtr. 22 Td. Hrtk., 252 Td. Ld., hvoraf 32 Eng, 4 Skov, Resten Ager (under Gaarden en Gaard paa 13 Td. Ld.; i Søen Fiskeri og Rørskær). Nordgaard, 20¾ Td. Hrtk., 345 Td. Ld., hvoraf 290 Ager og Eng, 17 Skov og 3 8 under 5 Fæste- og 3 Lejehuse; Ejendommen ligger i Ringsted Landsogn og Kværkeby S. [Gilsagergde. (under Ringsted Kloster), 19½ Td. Hrtk., 298 Td. Ld., hvoraf 3 Eng, Resten Ager]. Toftegaard (i Balstrup), 17¼ Td. Hrtk., 139½ Td. Ld., alt Ager; 3 Lejehuse. Ejlstrupgaarde, se S. 642. Søgaard, 13¾ Td. Hrtk., 142 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, Resten Ager; 1 Lejehus.
Ringsted Landsogn danner en egen Sognekommune og er delt i 2 Sognefogeddistrikter: St. Hans Landsogn, den sydøstlige Del, og St. Bendts Landsogn, den vestl. og nordl. Del. Sognet hører under Ringsted Herreds Jurisdiktion (Ringsted), Roskilde Amtstue- (Roskilde) og Ringsted Lægedistrikt (Ringsted), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 75. (St. Hans) og 76. (St. Bendts) Lægd. Sognet har ikke nogen Kirke, men søger Ringsted Kirke.
Ringsted Kloster var som nævnt S. 572 et kglt. Len fra Slutn. af 16. Aarh. Blandt Lensmændene nævnes Landsdommer i Sjælland Jørgen Seefeldt, † 1662, der her samlede et betydeligt Bibliotek paa 30,000 Bd., som Karl Gustav under Krigen 1658–60 skænkede Corfitz Ulfeldt, hvorefter det spredtes (se Nyt Hist. Tidsskr. IV S. 204 fl.). Efter Krigen 1660 blev Gaarden udlagt som Betaling til kgl. Hofslagter Niels Olufsen og kgl. Vognmester Joh. Grimborg, der blev udkøbt af Olufsen 1664. Fra hans Arvinger kom den tilbage til Kronen, hvorefter Fred. IV 1720 skødede den (Hovedgaardstakst 74, Bøndergods 928, Skov omtr. 24 Td. Hrtk.) for 48,621 Rd. til Chr. C. Gabel († 1748), som 1724 solgte den (tillige med Kjærup) til Amtsforvalter Jørgen Langfeldt, der maatte gaa fra den paa Grund af Gæld til Krigshospitalskassen, som overtog den ved Auktion 1731 for 20,100 Rd. og 1741 lod den sælge ved Auktion for 33,560 Rd. til Krigsraad Peter Johansen Neergaard, efter hvis Død Arvingerne skødede den (tillige med Kjærup og Merløsegd.) til Medarvingen, Kancelliraad Joh. Th. Neergaard. Denne solgte Ringsted Kl. 1793 med Kjærup for 100,000 Rd. C. til Sønnen Peter Johansen Neergaard, som afhændede Gaardene 1804 for 400,000 Rd. C. til Kancelliraad J. Qvistgaard. Grosserer, senere Etatsraad C. P. Bügel († 1817) købte 1808 Ringsted Kloster, som han 27/12 1814 fik oprettet til et Fideikommis for sin Familie, saaledes at det skulde tilfalde ældste Barn i de fra hans 6 Børn nedstammende 6 Linier. — Den gamle Hovedbygning, der dog ikke stammede fra Klostertiden (se S. 572), afbrændte 1806; nu er der kun Forpagterbolig.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2362 Td. Ld., hvoraf 1138 besaaede (deraf med Hvede 47, Rug 214, Byg 351, Havre 237, Ærter og Vikker 27, Blandsæd til Modenh. 183, til Grøntf. 49, Kartofler 11, andre Rodfr. 15), medens der henlaa til Afgræsn. 388, Høslæt, Brak, Eng m. m. 681, Have 25, Skov 59, Moser og Kær 34, Byggegr. 19, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 18 Td. Kreaturhold 1893: 161 Heste, 786 Stkr. Hornkv. (deraf 586 Køer), 84 Faar, 527 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 235,1 Td. Der var 23 Selvejergaarde med 169,4, 1 Arvefæstegd. med 1,4, 8 Fæstegd. med 39, 102 Huse med 25,3 Td. Hrtk., og 6 jordløse Huse (over 1/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 808 (1801: 339, 1840: 561, 1860: 711, 1880: 851), boede i 149 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 43 levede af immat. Virksomh., 394 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 3 af Fiskeri, 151 af Industri, 35 af Handel, 124 af andre Erhverv (deraf 107 Arbejdsm.), 20 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Benløse (gl. Form Bylløse, Bynløsse), ved Roskildevejen, med Kirke, Skole, Teglværk, Mølle og Andelsmejeri (Kildevang). Desuden Besskov, Holbæk og Fluebæk Huse. — Hovedgaarden Kjærup har 72¼. Td. Ager og Engs Hrtk. og 1½ Td. Skovskyld, 708 Td. Ld. (deraf 33½ Td. Hrtk., 342 Td. Ld. i Ringsted Lands.); under Hovedgaarden drives 596 Td. Ld., 56 ere bortfæstede eller bortlejede, 56 ere Skov (Kjærhave i Ringsted Lands.). Desuden hører til Godset af Fæstegods 31 Td. Hrtk., 282½ Td. Ld., af Arvefæstegods 39 Td. Hrtk. — Andre Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.: Vigersdalgaard, 155/8 Td. Hrtk., 150 Td. Ld., hvoraf 11 Eng, 10 Mose, 1/2 Skov, Resten Ager (2 Huse); Hagelbjærggaard (under Ringsted Kloster),19¼ Td. Hrtk., omtr. 173 Td. Ld., hvoraf 13 Eng, Resten Ager (noget af Jorderne i Bringstrup S.); Østergaard, omtr. 16½ Td. Hrtk.
Benløse S., der danner en egen Sognekommune, hører under Ringsted Herreds Jurisdiktion (Ringsted), Roskilde Amtstue- (Roskilde) og Ringsted Lægedistrikt (Ringsted), 3. Landstings- og Sorø Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 74. Lægd. Kirken er fra 1754 Stifts-Landsbykirke (se S. 221).
Benløse Kirke bestaar af Skib, lige afsluttet Kor, Taarn mod V., Vaabenhus paa Skibets og Sakristi paa Korets Sydside. Den ældste Del, Skib og Kor, vist fra Beg. af 13. Aarh., er opført hovedsagelig af røde Munkesten, havde Bjælkeloft, smaa, rundbuede Vinduer, slank Korbue og paa vestre Gavl en sjælden arkitektonisk Udsmykning, idet Gavlen ved Pilastre var delt i to med spidse Buer afsluttede Felter, (nu til Dels ødelagt ved den til Taarnet gennembrudte Bue). I Slutningen af Middelalderen fik Kirken Krydshvælvinger, og Taarnet med takkede Gavle tilføjedes; endnu senere tilføjedes Vaabenhus og Sakristi (maaske i Beg. af 17. Aarh.). I den nyeste Tid er den flere Gange bleven delvis restaureret, bl. a. 1877 det Indre, som fik en i Kalkfarve udført Dekoration, og 1879 det Ydre. Alterbilledet, Christus og Maria Magdalena, er malet 1862 af Const. Hansen (se S. 618); Kalkens Underdel er fra den senere katolske Tid og tyder efter sin Indskrift paa, at Kirken har været indviet til St. Laurentius; Prædikestolen er et tarveligt udskaaret Arbejde fra 1639; Sandstensdøbefonten, i Firkløverform, er vistnok den oprindelige. Om Benløse Kirkelade se S. 576. (J. B. Løffler, Sjællands Stifts-Landsbykirker. S. 30).
Bo Jensen (Grib) af Kjærup nævnes 1481. Senere laa Gaarden under Ringsted Kloster, og opstod først i Slutn. af 17. Aarh. atter som selvstændig Ejendom. Da Chr. C. Gabel, der kaldte K. „Gabels Eje“, solgte den og Ringsted Kloster 1724, stod der i Skødet, at Gabels Eje herefter skulde kaldes ved sit gamle Navn Kjærup. Da havde K. Hovedgaardstakst 33 Td. og Bøndergods 207 Td. Hrtk. Gaarden havde Ejere sammen med Ringsted Kloster indtil Beg. af 19. Aarh., da Kjærup 1812 solgtes af J. Qvistgaard til Admiral Lor. Fisker og Konferensraad, Prof. Fr. V. Schlegel, hvis saml. Dødsbo afhændede den 1825 (?) til Kammerherre M. Joach. Scheel v. Plessen, som 1827 solgte den til Generalkrigskommissær G. Grüner († 1869). Denne opførte 1841-42 den to Stokværk høje Hovedbygning. Efter Sønnens, Kammerherre G. J. R. Grimers, Død 1890 ejes den (1897) af dennes Dødsbo.
Sognet blev sammenlagt med Kværkeby Sogn 1574 og hørte sammen med det til omtr. 1664; 1687 blev det Anneks til Ringsted.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2858 Td. Ld., hvoraf 1471 besaaede (deraf med Hvede 39, Rug 295, Byg 472, Havre 333, Blandsæd til Modenh. 201, til Grøntf. 90, Kartofler 8, andre Rodfr. 25), medens der henlaa til Afgræsn. 471, Høslæt, Brak, Eng m. m. 758, Have 18, Skov 1, Moser og Kær 68, Byggegr. 15, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 56 Td. Kreaturhold 1893: 206 Heste, 858 Stkr. Hornkv. (deraf 573 Køer), 249 Faar, 810 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 283,7 Td. Der var 18 Selvejergaarde med 140,7, 5 Arvefæstegd. med 9, 13 Fæstegd. med 120,5, 51 Huse med 12,8 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse (over 1/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 559 (1801: 384, 1840: 508, 1860: 552, 1880: 598), boede i 105 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 14 levede af immat. Virksomh., 421 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 51 af Industri, 6 af Handel, 1 af Skibsfart, 18 af andre Erhv., 23 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv. (13 i offtl. Anstalter).
I Sognet Byerne: Bringstrup med Kirke, Præstegd., Forsamlingshus (opf. 187 5), Mølle og Andelsmejeri; Egerup; Ørslev (Ørslevunderskov) med Skole og Fattighus. — Avlsgaarden Lille-Svenstrup med de 3 nedlagte Ejlstrupgaarde i Ringsted Lands, har 50½ Td. Hrtk., 499½ Td. Ld., hvoraf 486 (heraf 416 Ager, 16 Eng) drives under Gaarden.
Bringstrup S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Ringsted Herreds Jurisdiktion (Ringsted), Roskilde Amtstue- (Roskilde) og Ringsted Lægedistrikt (Ringsted), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 67. Lægd. I gejstlig Henseende hører det under Alsted Herred. Kirken tilhører Universitetet.
Bringstrup Kirke bestaar af Skib, lige afsluttet Kor, Taarn mod Ø. og Sakristi mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført i 1. Halvdel af 12. Aarh. af Fraadsten+; flere af de oprindelige smaa, rundbuede Vinduer ses endnu. I den senere Middelalder fik Kirken Krydshvælvinger, og omtr. samtidig opførtes der i V. et Taarn, hvis nederste Rum ligeledes overhvælvedes og forbandtes med Kirken ved en Spidsbue. Noget senere nedbrød man Koret og forlængede Skibets Mure mod Ø. med de ved Nedbrydningen vundne Fraadsten; endnu senere tilføjedes Sakristiet; alle Tilbygningerne ere af røde Munkesten. Vistnok i Slutn. af 18. Aarh. nedbrødes Taarnet i Højde med Skibet, og det nuv. Taarn opførtes mod Ø. I 1860’erne blev Kirken restaureret (Chr. Hansen). Alterbilledet, den fortabte Søns Hjemkomst, er malet 1852 af J. Roed (den gamle Altertavle fra 1685 er paa Vaabenhusloftet); Prædikestolen er et udskaaret Arbejde fra Midten af 17. Aarh.; Granitdøbefonten er den oprindelige. I Korgulvet Ligsten over Sognepræsterne Berthel Peder Bruun, † 1605, Georg Pedersen Fanning, † 1619 (i Skibets Gulv Ligsten over hans Børn), Henr. Thygesen Kolding, indebrændt 1663 (se S. 634), og Christen Rømer Aagaard, † 1736. — Paa Kirkegaarden et Ligkapel.
I Bringstrup har ligget en Hovedgaard, der kan forfølges tilbage til 14. Aarh. (lige Ø. for Bringstrup er der oppløjet en Del røde Munkesten, og Sagnet vil, at „der har staaet et Slot for Kong Sigers Dronning Berent“). Mogens Nielsen de Brengstorp nævnes 1337–53; 1392 tilhørte Gaarden Væbneren Peder Krag, hvis Datter Cathrine bragte den til Torbern Jensen (Sparre), der 1429 skrev sig til B. Af dennes Sønner blev en, Truels, Præst i B., medens en anden, den senere Ridder og Rigskansler Hr. Jens Torbernsen, arvede Hovedgaarden, hvortil han nævnes 1447–66. Endnu 1484 nævnes Jørgen Aagesen (Paris) til Bringstrup.
I Svenstrup boede 1456–83 Væbneren Jep Mortensen, der førte samme Vaabenmærke som ovennævnte Peder Krag, en Krage.
Litt.: Seyer Mahling Beyer, En geogr.-hist. og oekonomisk, physisk, antiqv. Beskr. over B. og Sigersted Sogne osv., Sorøe 1791.
Fladeindholdet var 16/7 88: 2305 Td. Ld., hvoraf 1186 besaaede (deraf med Hvede 69, Rug 222, Byg 360, Havre 283, Ærter og Vikker 23, Blandsæd til Modenh. 93, til Grøntf. 94, Kartofler 17, andre Rodfr. 22), medens der henlaa til Afgræsn. 314, Høslæt, Brak, Eng m. m 707, Have 21, Flyvesand 3, Byggegr. 22, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 52 Td. Kreaturhold 1893: 215 Heste, 860 Stkr. Hornkv. (deraf 562 Køer), 206 Faar, 861 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 252,7 Td. Der var 22 Selvejergaarde med 146,7, 3 Arvefæstegd. med 27,5, 12 Fæstegd. med 61, 49 Huse med 16,1 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 554 (1801: 368, 1840: 510, 1860: 546, 1880: 618), boede i 99 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 12 levede af immat. Virksomhed, 444 af Jordbrug, 64 af Industri, 4 af Handel, 15 af andre Erhverv, 9 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sigersted med Kirke og Skole; Skjellerød. Flere Saml. af Huse, deribl. Englerup, Langemose- og Havrebjærghuse.
Avlsgaarden Englerupgaard, med Bageri og Mølle, har 343/8 Tdr. Hrtk., 345 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, Resten Ager (Ejendommen ligger i Sigersted og Høm S.). Skovagergaard (i Sigersted) har 12½ Td. Hrtk., 115 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten Ager (1 Hus og 1 Mølle). Herredsfogedgd.
Sigersted S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 66. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Englerupgaard.
Sigersted Kirke bestaar af Skib, lige afsluttet Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og en større Korsfløj (tidligere maaske Gravkapel) mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, stammer fra Midten af 12. Aarh. og er opført af utilhuggen Kamp; af de smaa, oprindelige Vinduer ses flere. Paa hver Side af den velbevarede Korbue er der to Alternicher. I den senere Middelalder fik Kirken Krydshvælvinger (Korets Hvælving, der er rigere udstyret, er maaske ældre end Skibets 3), og paa Vestgavlen opførtes Taarnet, hvis hvælvede Underrum er forbundet med Kirken ved en Spidsbue, ligesom vistnok samtidig de andre Tilbygninger tilføjedes, alle af røde Munkesten. Korets østlige Gavl er senere for største Delen ommuret. Som Fundamentsten paa Taarnets Vestside er der en anselig Helleristning af Kamp, og paa Sydsiden findes en Kampesten med indhuggen Cirkelform. Paa Skibets østl. Væg er der over Hvælvingerne fundet svage Rester af Farveudsmykninger; ligeledes er der paa Buen ind til Korsfløjen fundet Rester af sene Kalkmalerier. Den firfløjede Altertavle i senere Renæssancestil har i Midten et Maleri af Fru Ingemann (de hell. 3 Konger); Alterbordet af Kridtsten er vist det oprindelige; udskaaren Prædikestol fra 1680; Døbefontens Kumme er af Kamp med Ornamenter og vist den oprindelige. Paa Stolestaderne interessante Endestykker fra 1546 (de ældste, man kender i Landet) med skjoldlignende Prydelser. I Taarnet et Krucifiks fra omtr. 1500. I Korets nordre Væg Mindesten over Forvalter paa Jægersborg Slot, Niels Thøgersen, † 1722. Flere Ligsten, deribl. en smukt forarbejdet over Degnen Laurits Nielsen, † 1631. I Skibet en Kaarde omtr. fra Fred. III’s Tid. — Paa Kirkegaarden et Ligkapel.
Det er til Sigersted („Sigari oppidum“), at Saxo knytter det især fra Folkevisen og Oehlenschlägers Tragedie bekendte Sagn om Kong Sigers Datter Signe og den norske Kong Hammonds Søn Hagbarth (Haber), ligesom Slaget mellem Siger og Hagbarths Broder Hake skal have staaet ved Alsted (se S. 622); senere Tider have fæstet Hovedpersonernes Navne til to Oldtidsmonumenter i Sognet, af hvilke „Signes Bur“, der efter Beskrivelsen maa have været en almindelig Langdysse, for længe siden er sløjfet, medens „Hagbarths Høj“ (en Rundhøj) ved Sigersted er fredlyst. Gravhøjen „Elmehøj“ sammesteds er ligeledes fredlyst.
I Sigersted har ligget en mindre Hovedgaard, der 1384 tilhørte Johannes Kældersvend og 1402 Bo Jensen; 1408 og 1436 boede her Væbneren Lasse Fiand eller Fiend. — Ogsaa i Englerup har der ligget en Hovedgaard, der 1384–1433 tilhørte Hr. Herluf Nielsen, som var Landsdommer i Sjælland; 1443 tilhørte den Hr. Sten Basse.
Litt.: se under Bringstrup.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 5598 Tdr. Ld., hvoraf 2207 besaaede (deraf med Hvede 22, Rug 555, Byg 657, Havre 550, Ærter og Vikker 20, Blandsæd til Modenh. 196, til Grøntf. 117, Kartofler 28, andre Rodfr. 61), medens der henlaa til Afgræsn. 702, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1289, Have 44, Skov 1008, Moser og Kær 96, Byggegr. 47, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 200 Td. Kreaturhold 1893: 401 Heste, 1513 Stkr. Hornkv. (deraf 1051 Køer), 418 Faar, 1635 Svin og 43 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 442,8 Td. Der var 1 Selvejergaard med 17,7, 77 Arvefæstegd. med 360,9, 2 Fæstegd. med 13,9, 134 Huse med 43,1 Td. Hrtk., og 12 jordløse Huse (over ½ i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1407 (1801: 785, 1840: 1094, 1860: 1382, 1880: 1445), boede i 267 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 43 levede af immat. Virksomh., 989 af Jordbrug, 187 af Industri, 39 af Handel, 80 af andre Erhv. (deraf 77 Arbejdsm.), 42 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv. (13 i offtl. Anstalter). Husflid i Træsko.
I Sognet Byerne: Haraldsted (Harrested), paa en Banke ved Nordsiden af Søen, med Kirke, Præstegd., Skole, Friskole og Andelsmejeri; Valsømagle med Skole; Ske med Mølle; Ske-Tostrup; Allindelille med Skole, Pogeskole og Marbjærg Mølle.
Kallsgaard har 135/8 Td. Hrtk., 1451/2 Td. Ld., hvoraf 22 Eng, Resten Ager (4 Fæstehuse). Af andre Gaarde nævnes Kastrupgd., Holtegd., Klarupgd., med Fællesmejeri, Egtvedgd. og Hellebjærggd.
Haraldsted S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Skjoldenæsholms Birks Jurisdiktion (Ringsted), Roskilde Amtstue- (Roskilde) og Ringsted Lægedistrikt (Ringsted), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 69. Lægd. Kirken tilhører Skjoldenæsholms Fideikommis.
Haraldsted Kirke bestaar af Skib, Kor med lige afsluttet Gavl, Taarn mod V., et meget højt Vaabenhus mod S. og et Sakristi paa Korets Nordside. Den ældste, i Forhold til andre Landsbykirker temmelig store Del, Skib og Kor (maaske med Korrunding) er opført i 1. Halvdel af 12. Aarh. af Fraadsten blandet med Kamp; flere af de smaa, rundbuede Vinduer ses endnu. Paa Skibets Vestgavl opførtes af Kridtsten og Kamp Taarnet 1478 if. en Indskrift, der stod paa dets Sydside lidt over Skibets Tagskæg, og som meldte, at det var opført under Kirkeejeren Herluf Skave (se S. 649); dets nederste Rum fik Krydshvælving og Spidsbue ind til Kirken, som vist samtidig overhvælvedes. Ved Midten af 16. Aarhundrede ombyggedes Taarnet omtr. fra Skibets Tagskæg, hvorved den ovennævnte Indskrift forstyrredes, men de fleste af Stenene med Bogstaverne indsattes dog i det nye Murværk, rigtignok uden Orden; samtidig opførtes der et nyt Trappehus mod N. (tidligere mod S.), paa hvis Østside der er en Kridtstenskvader med et Christushoved med Korsglorie, ligesom Kirken forlængedes 16 Al. mod Vest, idet det oprindelige Kor nedreves, og Vaabenhuset og Sakristiet (overhvælvet) tilføjedes, alt af Mursten. Ved en Restauration 1866 ødelagdes nogle Kalkmalerier med Indskrifter paa Skibets Vægge. Udskaaren Altertavle fra 1601 med Oliemalerier af Lidelseshist. og Opstandelsen; paa Alterbordets Forside malede Portrætter af en Adelsmand og Hustru fra Chr. III’s Tid (i Kirken har der været et St. Jørgens Alter, hvori der 1514 nedlagdes nogle Relikvier); udskaaren Prædikestol fra Chr. IV's Tid; Malmdøbefont fra omtr. 1400. I Kirken findes flere udskaarne Sager fra den katolske Tid: en Bænk fra 1520, en omtr. samtidig Degnestol, et anseligt Monstranshus fra 1527, et Krucifiks og en fortrinlig udskaaren Egetræsdør (ind til Vaabenhuset) fra 1525 med Roskilde Domkirkes og Urnernes Vaaben. I Sakristiet Kisteplader over S. G. v. Koppelau, † 1775, Oberstlieutn. Chrf. Tage, † 1760, Oberstlieutn. Chr. Jacobsen Luther, † 1774. Paa Vaabenhusets Yderside Gravsten over Sognepræst og Provst Chrf. Knudsvig, † 1806, og Hustru Marie, f. Winther, † 1798, med flere af Familien.
Det var i denne Kirke, at Knud Lavard blev jordet (for senere at blive bisat i Ringsted Kirke, se S. 571–72), efter at han 7/7 1131 var bleven myrdet i Skoven ved Haraldsted (Harrested Ore, „Lavardskov“), hvor han den foregaaende Nat havde gæstet sin Frænke Cæcilia, Knud den helliges Datter, og hendes Mand Erik, Jarl og Høvding over Falster. Hvor Knud Lavard blev dræbt, fortæller Saxo, fremvældede en Kilde til Lægedom for Menneskene (senere i Middelalderen nævnes ogsaa en anden hellig Kilde, der sprang frem der, hvor Bærerne for at hvile sig satte Baaren, da de bragte Liget ud af Haraldsted Kirke for at føre det til Ringsted). Traditionen knyttede i lang Tid Mindet om Knud Lavard og den hellige Kilde til den ¼ Mil N. for Haraldsted By beliggende „Sværtekilde“, der nu ligger paa aaben Mark, men i sin Tid skal have været omgiven af Skov. Det var ogsaa her, at man tænkte sig, at det til Knuds Ære byggede Kapel havde ligget. Dette Kapel var dog allerede forsvundet i 16. Aarh., idet et Brev af 1566 fra Ringstedabbeden
Haraldsted (i Vald. II’s Jrdb. Haraldstæth) var vistnok paa den Tid Krongods, og Erik Jarl har vistnok haft den der liggende Gaard i Forlening. Senere blev den Kongens Privatejendom, og Chrf. I pantsatte den 1253 til Grev Gunzelin af Schwerin som Løn for den Hjælp, han havde ydet ham i Kampen mod Abels Sønner. Langt senere træffe vi endnu omtalt et Kongshus i Haraldsted, hvor Kongerne paa deres Rejser undertiden overnattede, saaledes Chr. IV. En Bondegaard (tæt S. S. V. for Kirken) kaldtes „Kongsgaarden“ og har maaske ligget paa den gamle Kongsgaards Plads; men den er nu udflyttet, og „Kongens Høj“ (D. Atl. VI S. 314), der laa lige V. for Kirken, er nu sløjfet paa en ubetydelig Rest nær. Byen kaldes endnu af Befolkningen „Kongens Haraldsted“ (se J. J. A. Worsaae, Minder fra Vald. den Stores Tid, i Overs. over det kgl. d. Videnskabernes Selsk. Forhandl., 1855. — Henry Petersen, Kn. Lav. Helgentilbedelse, Kilden og Kapellet ved H., i Aarb. f. n. Oldk. 1885, S. 15 fl. — J. B. Løffler, Indskr. paa Kirkerne i Haraldsted og Allindemagle, sammesteds, S. 72 fl. — H. Olrik, Knud Lavards Liv. S. 229 fl.).
Yderst paa en lille Tange ved Langesø ligger Voldstedet „Gjørrildsborg“, der er dannet ved med brede Grave at afskære Tangens Spids. Et andet ældgammelt Befæstningsanlæg findes ved samme Sø, paa Valsømagle Mark; det er en ejendommelig, omtr. 9 F. høj Halvkredsvold, der vender sin buede Side ud mod Søen, medens dens to Ender, der ere fjernede omtr. 160 F. fra hinanden, støtte sig til lavere Bakkeskraaninger. Volden indeslutter den helt jævne saakaldte „Ridebane“. Lidt V. derfor har der været et firsidet Voldsted, „Nygaard“. — Per Bryske i Walsiømagle, 1443, var vel Adelsmand, men hørte ikke til den bekendte Slægt af dette Navn.
I den tidligere Landsby Egtved er Bondesønnen Nicolai Eigtved, den senere Arkitekt og Hofbygmester, født 1701.
Ved Haraldsted er Gravhøjen „Kjærnehøj“, omsat med Randsten, fredlyst.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1663 Td. Ld., hvoraf 594 besaaede (deraf med Hvede 63, Rug 87, Byg 193, Havre 131, Blandsæd til Modenh. 51, til Grøntf. 34, Kartofler 6, andre Rodfr. 29), medens der henlaa til Afgræsn. 125, Høslæt, Brak, Eng m. m. 566, Have 12, Skov 302, Moser og Kær 36, Byggegr. 12, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 16 Td. Kreaturhold 1893: 71 Heste, 436 Stkr. Hornkv. (deraf 320 Køer), 77 Faar, 225 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 162,1 Td. Der var 1 Selvejergaard med 103,2, 2 Arvefæstegd. med 16,6, 2 Fæstegd. med 16,6, 63 Huse med 25,7 Td. Hrtk. (alle i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 370 (1801: 271, 1840: 355, 1860: 424, 1880: 386), boede i 87 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 18 levede af immat. Virksomh., 255 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 58 af Industri, 3 af Handel, 16 af andre Erhverv, 13 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Allindemagle Kirke — i Nærheden Skolen — og Byen Estrup. Allindemagle Huse. — Hovedgaarden Allindemaglegaard, under Fideikommisgodset Skjoldenæsholm, har 971/2 Td. Hrtk., omtr. 800 Td. Ld., hvoraf 700 Ager, Resten Eng, Mose, Gaards- og Haveplads. Foruden Hovedgaarden er der kun 4 Gaarde i Sognet, deraf 1 uden for Byen.
Allindemagle S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 68. Lægd. Kirken tilhører Skjoldenæsholms Fideikommis.
Allindemagle Kirke bestaar af Skib og Kor med lige afsluttet Gavl, Vaabenhus mod N. og midt paa Kirken et lille Bindingsværkstaarn med Spir. Den ældste Del, fra 1. Halvdel af 12. Aarh, er hovedsagelig opført af utilhuggen Kamp; flere af de oprindelige smaa, rundbuede Vinduer ses. I den senere Middelalder forlængedes Skibet mod V., Kirken overhvælvedes, og Vaabenhuset opførtes; if. en Indskrift paa den søndre Ydermur nedbrødes 1514 Koret, og Skibet forlængedes mod Ø. Alle Tilbygninger ere af Munkesten; Bindingsværkstaarnet er som Afløser for et tidligere, der var faldefærdigt, opsat 1777 af Enkegrevinde A. J. Danneskjold-Laurvigen f. Ahlefeldt til Skjoldenæsholm. Alterbilledet, den kananæiske Kvinde, er malet 1881 af Raadsig; Prædikestol af Egetræ fra 1777; Granitdøbefont. I Skibet et Monstranshus og et Krucifiks fra den senere Middelalder. Vaabenhusdøren er i Renæssancestil fra 1601.
I Sognet har fordum ligget en Hovedgaard Allindegaard, af hvilken der nu kun er svage Spor tilbage i to „Holme“ nær det Næs, hvorpaa Kirken er rejst; ved den ene af dem er Graven endnu kendelig. Gaarden tilhørte længe Familien Bille
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2080 Td. Ld., hvoraf 928 besaaede (deraf med Hvede 8, Rug 210, Byg 240, Havre 217, Ærter og Vikker 20, Blandsæd til Modenh. 119, til Grøntf. 67, Kartofler 10, andre Rodfr. 37), medens der henlaa til Afgræsn. 241, Høslæt, Brak, Eng m. m. 518, Have 25, Skov 204, Moser og Kær 40, Byggegr. 22, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 102 Td. Kreaturhold 1893: 150 Heste, 628 Stkr. Hornkv. (deraf 419 Køer), 175 Faar, 539 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 230,6 Td. Der var 2 Selvejergaarde med 11,3, 21 Arvefæstegd. med 102,4, 7 Fæstegd. med 28,8, 70 Huse med 17,2 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse (overvejende i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 548 (1801: 436, 1840: 469, 1860: 573, 1880: 557), boede i 98 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 15 levede af immat. Virksomh., 390 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 92 af Industri, 7 af Handel, 16 af andre Erhv., 13 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Jydstrup med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Mølle og Andelsmejeri; Tostrup; Mortenstrup. — Saml. af Huse: Ny-Jydstrup. — Avlsgaarden Atterupgd. har 13 Tdr. Hrtk., 170 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, Resten Ager (7 Fæste- og Lejehuse, de saakaldte Atterup Huse). Desuden Skovbygaard.
Jydstrup S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Skjoldenæsholms Birks Jurisdiktion (Ringsted), Roskilde Amtstue- (Roskilde) og Ringsted Lægedistrikt (Ringsted), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 71. Lægd. Kirken tilhører Skjoldenæsholms Fideikommis. Jydstrup Kirke bestaar af Skib, lige afsluttet Kor, Taarn mod V. og lille Vaabenhus mod S. Den ældste Del, fra Midten af 12. Aarh., er opført hovedsagelig af Kamp. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, Taarnrummet overhvælvedes og fik Spidsbue ind til Kirken, der ligeledes fik Hvælvinger og forlængedes mod Ø., idet det oprindelige Kor nedbrødes; alle Tilbygninger, ogsaa det omtr. samtidig opførte Vaabenhus, ere af røde Munkesten. Taarnets Vestside er istandsat og vistnok forkortet 1724. Smukt udskaaren Altertavle fra Chr. IV’s Tid; den ligeledes godt udskaarne Prædikestol fra 1628; Granitdøbefonten er den oprindelige. Den mindre Klokke er fra 1463 (se Kirkeh. Saml. I S. 527 fl.), den anden fra 1505. I Koret et Skab fra Middelalderen; i Vaabenhuset Gravsten over Herredsfoged i Voldborg Hrd., Jac. Jensens Børn og Hustru Margrethe Olufsdatter, † 1731.
Atterupgaard er formodentlig det „Attorp“, hvortil Væbneren Oluf Thygesen Lunge skrev sig 1397. I Middelalderen var Atterup (Attæthorp) en By, der hørte til Roskildebispens Len, Jydstrup (Jurstorp) Len; den nævnes i Roskildebispens Jordebog fra omtr. 1370. Efter at Gaarden efter Reformationen var kommen til Kronen, blev den 1579 skænket til Kongens Enspænder Christen Elkjær.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4016 Td. Ld., hvoraf 1097 besaaede (deraf med Hvede 55, Rug 197, Byg 302, Havre 310, Ærter og Vikker 18, Blandsæd til Modenh. 112, til Grøntf. 50, Kartofler 17, andre Rodfrugter 35), medens der henlaa til Afgræsn. 435, Høslæt, Brak, Eng m. m. 972, Have 47, Skov 960, Moser og Kær 34, Byggegr. 24, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 447. Kreaturhold 1893: 211 Heste, 812 Stkr. Hornkv. (deraf 578 Køer), 139 Faar, 461 Svin og 44 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 230,6 Td. Der var 5 Selvejergaarde med 138,9, 8 Arvefæstegd. med 35,7, 8 Fæstegd. med 25,4, 73 Huse med 28,3 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse (overvejende i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 725 (1801: 451, 1840: 680, 1860: 723, 1880: 717), boede i 123 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 20 levede af immat. Virksomh., 535 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 8 af Fiskeri, 68 af Industri, 13 af Handel, 40 af andre Erhverv, 22 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Valsølille med Kirke og Skole; Høed. — Flere Saml. af Gaarde og Huse, som Hopold, Svineold, Avnstrup- og Svalmstrup Huse.
Hovedgaarden Skjoldenæsholm har 63 Td. Ager og Engs Hrtk. og 11 Td. Skovsk., omtr. 500 Td. Ld. og 170 Td. Ld. Skov. Til Skjoldenæsholm høre Parcellen Valsølillegaard, 55½ Td. Hrtk., omtr. 550 Td. Ld., samt Avlsgaardene Laurentziuslund og Højbjærggaard, alt under Fideikommisgodset Skjoldenæsholm
Valsølille S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 70. Lægd. Kirken tilhører Skjoldenæsholms Fideikommis.
Valsølille Kirke bestaar af Skib og Kor med Korrunding, prydet med Lissener og halvrunde Buer, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, vistnok fra Midten af 12. Aarh., er opført af Fraadsten, iblandet med Kridtsten og Kamp. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet (det er ombygget 1762 og har sikkert været højere, end det nu er), hvis Rum ligesom Koret overhvælvedes, medens Kirken selv har fladt, pudset Loft; samtidig med Taarnet tilføjedes Vaabenhuset. Kirken er bleven restaureret omkring 1880. Alterbilledet, Christi Daab, er malet 1863 af Raadsig; Rammen er fra 18. Aarh., skænket af Ferd. Ant. Greve Danneskjold-Laurvigen, † 1754, og hans anden Hustru Ulrikke Eleonore Grevinde Reventlow og bærer deres Vaaben; Prædikestol fra 1579; Granitdøbefont. — Paa Kirkegaarden er der Begravelsesplads for Familien Neergaard til Skjoldenæsholm.
Skjoldenæsholm, der ligger meget smukt, omgiven af Skov og Sø, er et ældgammelt Herresæde. Man viser endnu noget S. for den nuv. Gaard det nu med Træer helt overgroede Voldsted (egentlig to omtr. Ø. og V. for hinanden liggende ovale Voldsteder, der ere omgivne af fælles Grav og Vold) paa en Odde („Slotsbanken“) i Valsølille Sø. Skjoldenæsholm har vistnok i den ældste Tid tilhørt Kronen. I en gammel Krønike (S. R. D. VI 254, jvfr. Huitfeld S. 498) fortælles, at Borgen 1368 blev belejret, sandsynligvis af Kongens Tropper. Aar 1364 og 1377 tilhørte Skjoldenæs Væbneren Peder Nielsen (Jernskjæg). Hans Datter Anne ægtede først Hr. Oluf Lunge og siden Hr. Mikkel Rud, der begge ejede Gaarden. Den sidstes Søn, Hr. Jørgen Rud, mageskiftede den 1429 til Erik af Pommern imod Vedbygaard, og nu blev S. et af Kronens særskilte Len. Det indehavdes 1430 af Jes Madsen (Ulfeld), 1435–37 af Landsdommeren i Sjælland, Peder Jensen, der førte en Enhjørning i sit Vaaben, 1471 af Christoffer Jensen (Sparre), 1473 af Jens Pedersen (Jernskjæg), 1477 og 1481 af Herluf Skave, 1494 og 1496 af Hr. Predbjørn Podebusk, 1504 og 1522 af Hr. Hans Bille. En Tid hørte det til Dronning Dorotheas Livgeding. Lensmændene boede paa Slottet fra 1430 til 1567, da det blev nedbrudt (Materialet skal være blevet benyttet til Byggearbejderne ved Frederiksborg), og Lenet blev lagt under Roskildegaard. Aar 1662 blev Ejendommen solgt til Rentemester Henr. Müller, men ved dennes Opbud kom den atter tilbage til Kronen, hvorefter Chr. V 1683 overdrog den (91 Td. Hrtk., hvortil lagdes 3 Gaarde, saa at den blev 131 Td. Hrtk.) som Mageskifte mod Gods i Holsten og Gyldenlund i Kbh’s Amt til sin Halvbroder Ulrik Fred. Gyldenløve, og fra ham gik den ved Datterens Giftermaal over til Chr. August af Augustenborg, der 20/11 1720 skødede den (Hovedgaardstakst 705/8, Bøndergods og Kirketiende 690 Td. Hrtk.) for 52,000 Rd. C. til Ferd. Ant. Greve Danneskjold-Laurvigen. Dennes Enke Anna Joachimina, f. Ahlefeldt, der er bekendt for sine Bestræbelser for at forbedre Bøndernes Stilling, solgte Gaarden 1794 for 128,000 Rd. C. til Etatsraadinde Anna Marie Neergaard, som 1796 solgte den for 134,214 Rd. C. til Søkaptejn J. A. Neergaard. Senere er den forbleven i Familien, og Kammerherre J. A. Bruun de Neergaard, † 1846, fik den oprettet til Familiegods; nuv. Besidder er Hr. Hofjægermester P. J. C. Bruun de Neergaard (fra 1891). — Den anselige, to Stokværk høje Hovedbygning er opført 1766 af ovennævnte Grevinde Danneskjold-Laurvigen i den Tids italienske Stil.
Laurids Jensen (Blaa) af Oreby afhændede 1394 til Henr. Olsen (Bjørn) al sin Del i Bregentved og Valsø, som hans Hustrus Fader Hr. Erik Sjællandsfar havde haft i Pant. Aar 1417 boede Jacob Pedersen (Skave) i Valsø, og endnu 1456 nævnes en Væbner Laurids Eriksen af Valsølille.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3760 Td. Ld., hvoraf 1508 besaaede (deraf med Hvede 9, Rug 330, Byg 455, Havre 336, Ærter og Vikker 55, Blandsæd til Modenh. 158, til Grøntf. 113, Kartofler 20, andre Rodfr. 32), medens der henlaa til Afgræsn. 336, Høslæt, Brak, Eng m. m. 984, Have 27, Skov 728, Moser og Kær 58, Byggegr. 33, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 84 Td. Kreaturhold 1893: 260 Heste, 1055 Stkr. Hornkv. (deraf 674 Køer), 369 Faar, 751 Svin og 53 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 321,4 Td. Der var 2 Selvejergaarde med 7,2, 23 Arvefæstegd. med 170,4, 16 Fæstegd. med 109,3, 73 Huse med 33,5 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse (næsten alle i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 774 (1801: 679, 1840: 811, 1860: 824, 1880: 867), boede i 139 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 19 levede af immat. Virksomh., 590 af Jordbrug, 103 af Industri, 15 af Handel, 26 af andre Erhverv, 6 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vigersted med Kirke, Præstegd. og Skole; Aagerup; Ortved, ved Landevejen, med 2 Møller; Snekkerup.
Avlsgaarden Overdrevsgaarden, hørende til Svenstrup Fideikommisgods (Borup S., Ramsø Hrd.), har 181/8 Td. Hrtk. (hvoraf 27/8 i Borup S.), omtr. 370 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, Resten Ager. — Ved Landevejen Overdrevskroen (ligeledes under Svenstrup).
Vigersted S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Svenstrup Birks Jurisdiktion (Ringsted), Roskilde Amtstue- (Roskilde) og Ringsted Lægedistrikt (Ringsted), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 72. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Nordgaarden i Ringsted Landsogn.
Vigersted Kirke (se Vignetten S. 638) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, fra 12. Aarh.’s Midte, er opført af utilhuggen Kamp; paa Skibets Sydside er den oprindelige, rundbuede Dør for største Delen bevaret; Korpartiet har vist haft en Rundbuefrise af Kridtsten. I den senere Middelalder fik Kirken Krydshvælvinger, og vestre Gavl blev delvis ombygget med Munkesten; noget senere tilføjedes Taarnet, hvis nederste Rum overhvælvedes og forbandtes med Kirken ved en Spidsbue, Vaabenhuset opførtes, det oprindelige Kor nedbrødes, og Skibets Mure forlængedes mod Ø. og afsluttedes med en korssmykket Gavl; den østre Del af Forlængelsen afskildredes til Sakristi og fik en Slags Krydshvælving; den øvrige Del fik spidsbuede Krydshvælvinger, der ere betydeligt højere end Skibets. I den ældre, vestre Del af Kirken og i Taarnet fandtes 1889 interessante, af J. Kornerup 1894 restaur. Kalkmalerier fra 15. Aarh.’s Midte, med Fremstillinger af Skabelsen, Lidelseshistorien, Legenden om Bisp Nicolaus (se ndfr.), Knud Hertugs Helgenkroning m. m. (se Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 124). Altertavlen er et udskaaret Arbejde fra 17. Aarh’s Midte; i Midtpartiet en Gibsafstøbning af Thorvaldsens Christus; Prædikestolen er et Billedskærerarbejde fra noget tidligere Tid end Altertavlen; Granitdøbefontens Kumme i Firkløverform er den oprindelige. Degnestolens Endestykker ere fra 1582, Taarnets Stolestader fra 1550. I Kirken findes bevarede fra Middelalderen et Skab og et Krucifiks. I Sakristiet Mindetavle over Sognepræsten Ove Guldberg, † 1788. If. Indskriften paa den ældste Klokke, støbt 1515 af Fastenove, har Kirken været indviet til Bisp Nicolaus af Myra (if. Sagnet stak Støberen Svenden ihjel, fordi han havde kommet for meget Sølv i Metalblandingen; se Kirkeh. Saml. II, S. 95). — Paa Kirkegaarden et Ligkapel.
Væbneren Jes Jepsen (Gøye) skrev sig 1417 „i Aagerup“.
Midt i Humleore Skov ligger den saakaldte „Humle Oregaard“, et ældgammelt Fæstningsanlæg, der er dannet ved, at en af Sø omgiven Tange er afskaaren ved en Grav fra nærmeste Land.
Ved Vigersted har der været en hellig Kilde, St. Vilhelms Kilde (se S. R. D. V, 460).
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4586 Td. Ld., hvoraf 1788 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 401, Byg 541, Havre 342, Ærter og Vikker 30, Blandsæd til Modenh. 210, til Grøntf. 135, Kartofler 35, andre Rodfr. 91), medens der henlaa til Afgræsn. 521, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1018, Have 60, Skov 980, Moser og Kær 123, Byggegr. 30, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 65 Td. Kreaturhold 1893: 291 Heste, 1253 Stkr. Hornkv. (deraf 867 Køer), 198 Faar, 847 Svin og 92 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 314,4 Td. Der var 38 Selvejergaarde med 254,4, 3 Arvefæstegaarde med 26, 6 Fæstegd. med 14, 67 Huse med 20 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse (2/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1184 (1801: 505, 1840: 968, 1860: 1207, 1880: 1352), boede i 209 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 54 levede af immat. Virksomh., 657 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 200 af Industri, 12 af Handel, 176 af andre Erhverv, 26 af deres Midler, og 53 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kværkeby med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Teglværk, Krydsningsstation og Holdeplads (ved Kaabæksgaard); Kongsted. Flere Saml. af Huse: Bjærget med Fattiggaard for Vigersted-Kværkeby Komm. (Plads for 38 Lemmer), Børstofte, Slimminge Oredrev, Bedsted Huse, Stenbæks Tykke m. m.
Hovedgaarden Rosengaard (med Bedstedgaard) har 42½ Td. Ager og Engs Hrtk. og 22½ Skovskyld samt 16 Td. Bøndergods, 1203 Td. Ld. (hvoraf 220 under Bedstedgd.), deraf 700 Skov, 70 Eng, Resten Ager; Ejendommen, til hvilken 2 Td. Arvefæstehrtk., ligger i Kværkeby, Vigersted og Nordrup Sogne. — Andre Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.: Adamshøj (mindre Dele i Ringsted Lands, og Nordrup S.), 31 Td. Ager og Engs Hrtk., 25/8 Td. Skovsk., og Huslodder 5¾ Td., 747 Td. Ld., hvoraf 490 Ager og Eng, 133 Skov og 124 Huslodder; 18 Fæste-, 13 Arvefæste- og 3 Lejehuse. Knudslund, 15¼ Td. Hrtk., 143 Td. Ld., hvoraf 1½ Tørvemose, Resten Ager (1 Hus). Clausborggd. med Fællesmejeri, 13½ Td. Hrtk., 176 Td. Ld., hvoraf 9 Eng, Resten Ager; 6 Huse (15 Td. Ld. i Gjørslev S.). Kværkebygd., 121/8 Td. Hrtk., 105 Td. Ld., hvoraf 25½ for største Delen Overrislingseng, Resten Ager; 4 Huse.
Kværkeby S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Ringsted Herreds Jurisdiktion (Ringsted), men i øvrigt under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 2. Udskrivningskr.’ 73. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Rosengaard.
Kværkeby Kirke bestaar af Skib og Kor med Korrunding, prydet med Pilastre og smaa Rundbuer, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, fra Midten af 12. Aarh., er opført af til Dels ualmindeligt store Fraadstenskvadre; flere af de smaa, rundbuede Vinduer ses endnu; paa hver Side af Korbuen er der en Alterniche. I den senere Middelalder overhvælvedes Kirken, Korrundingen afskildredes og Murene forhøjedes, ligesom Taarnet, med Hvælving og Spidsbue, og Vaabenhuset tilføjedes, af røde Munkesten. I den nyere Tid er Kirken bleven restaureret, Korbuen er bleven udvidet og Korhvælvingen ombyttet med fladt, pudset Loft. Paa Alteret, der stammer fra 1. Halvdel af 18. Aarh., staar en Gibsafstøbning af Thorvaldsens Christus; Prædikestolen er et Billedskærerarbejde lra 1635; Granitdøbefonten er den oprindelige. Paa Skibets nordre Væg et anseligt Krucifiks med Evangelisterne i Korsarmene fra omtr. 1500. Den ældste Klokke er fra 1485. I Korgulvet Gravsten over Amtsskriver i Ringsted og Sorø Amter Sim. Madsen, † paa Rosengaard 1692. I Skibet Mindetavle over Johanne Jensdatter Tidemand, † 1730, g. m. Forpagter H. Eriksen Siersted. — Paa Kirkegaarden et Ligkapel.
I gammel Tid var Rosengaard en selvstændig Hovedgaard; thi 1340 og 1346 nævnes Nicolaus Jonsson „de Querkby“, og 1404–21 boede her Væbneren Tetz Rosengaard af en fra Rügen indvandret Slægt, der havde sit Navn efter et der liggende Gods Rosengarten. I den nyere Tid kom Gaarden, der ogsaa kaldtes „Kværkebygaard“, ind under Sørup, idet Bolle Luxdorph til Sørup købte den 1685. Da det til Baroniet Conradsborg omdannede Sørup ophævedes 1796, solgtes Rosengaard for 46,000 Rd. til Kammerraad L. Larsen, der 1806 afhændede den for 49,000 Rd. C. til P. O. Andersen. Denne solgte den til Lieutenant Pingel, som 1832 solgte den for 44,000 Rd. til Hil. Kalkau, og denne afhændede den 1866 for 220,000 Rd. til J. Th. Suhr († 1888), under hvem Humleore Skovs Sønderpart tilkøbtes 1876 for 115,000 Kr. Nuv. Ejer er Hr. Landbrugskandidat J. Th. Suhr. — Den grundmurede Hovedbygning med to Frontespicer er opført 1866.
Ogsaa Adamshøj og Knudslund (Knuthslund) have hørt under Sørup.
Kværkeby S. var fra 1574 til omtr. 1664 sammenlagt med Benløse S.; 1687 blev det Anneks til Vigersted S.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3963 Td. Ld., hvoraf 1499 besaaede (deraf med Hvede 42, Rug 293, Byg 446, Havre 340, Ærter og Vikker 22, Blandsæd til Modenh. 225, til Grøntf. 67, Kartofler 27, andre Rodfr. 31), medens der henlaa til Afgræsn. 507, Høslæt, Brak, Eng m. m. 864, Have 75, Skov 915, Moser og Kær 30, Byggegr. 30, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 39 Td. Kreaturhold 1893: 269 Heste, 1083 Stkr. Hornkv. (deraf 733 Køer), 271 Faar, 897 Svin og 41 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 285,6 Td. Der var 17 Selvejergaarde med 137, 10 Arvefæstegaarde med 67,5, 7 Fæstegd. med 48,9, 94 Huse med 32,2 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse (over ½ i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 882 (1801: 458, 1840: 642, 1860: 860, 1880: 925), boede i 152 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 37 levede af immat. Virksomhed, 568 af Jordbrug, 16 af Gartneri, 113 af Industri, 34 af Handel, 66 af andre Erhv., 33 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nordrup med Kirke, Præstegd. og Skole; Klippede; Mulstrup med Friskole og Mølle. Saml. af Huse: Indelukket og Hætterne. — Hovedgaarden Giesegaard med Parcelgaarden Egelund, hørende under Stamhuset Giesegaard
Nordrup S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Ringsted Herreds Jurisdiktion (Ringsted), Roskilde Amtstue- (Roskilde) og Ringsted Lægedistrikt (Ringsted), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 63. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Giesegaard.
Nordrup Kirke bestaar af Skib, Kor med lige afsluttet Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi mod N. Den ældste Del, fra Midten af 12. Aarh., er opført af Faksekalk. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis overhvælvede Rum forbandtes med Kirken ved en Spidsbue, Koret nedbrødes, Skibet forlængedes mod Ø. og fik Krydshvælvinger, alt af Mursten. Fra langt senere Tid stamme de andre Tilbygninger; dog har der vist staaet et ældre Vaabenhus paa det nuværendes Plads. Kirken blev restaur. 1846. Den rigt udskaarne, firfløjede Altertavle er fra Chr. IV's Tid og har i Midtpartiet et Maleri (Chr. aabenbarer sig for Saulus) af N. Simonsen; ypperligt og rigt udskaaren Prædikestol fra Fr. III's Tid; Døbefont af graablaat og gulligt Marmor fra 18. Aarh.’s 1. Halvdel. — Paa Kirkegaarden er 1861 opført et smukt Begravelseskapel for Familien Brockenhuus-Schack; heri hvile bl. a. Kammerherre v. Lowzow, † 1868, Greverne H. A. Brockenhuus-Schack, † 1847, og Knud B. Brockenhuus-Schack, † 1892.
Paa Giesegaards Grund laa den tidligere til Krongodset hørende Gaard Skivede, der tillige med 2 Gaarde i Nordrup og 1 Gaard i Klippede, i alt 147½ Td. Hrtk., 1668 blev udlagt til Statskammersekretær Fr. Giese (og Medinteressenter) som Afslag paa Tilgodehavende hos Kronen for 50 Rd. pr. Td. Hrtk. (paa den Tid en høj Pris), og som efter ham fik Navnet Giesegaard. Fra ham gik den over til Sønnen, Chrf. Joach. Giese, Etatsraad og Amtmand over Vordingborg Amt, † 1719, hvis Arvinger s. Aar solgte den for 13,100 Rd. til Etatsraad Chr. Scavenius, der 1720 afhændede den (i alt 300 Td. Hrtk.) til Admiral Chr. C. Gabel til Bramminge, † 1748, og denne solgte den 1736 (Hovedgaardstakst med Bøndergods 192 Td., Kirketienden til Ørslev og Førslev 42 Td. Hrtk.) til Anna Sophie Rantzau, Enkegrevinde Schack til Gram og Nybøl, † 28/9 1760, der ved Testam. 20/9 1760 bestemte Giesegaard, Ottestrup, Spanager og Juelland, i alt 1750 Td. Hrtk., samt Gram og Nybøl i det Slesvigske til et Stamhus for Kammerherre Greve Fr. Chr. Schack, Søn af hendes Mands anden Søn af 1. Ægteskab; i Henhold til dette Testam. oprettedes Stamhuset 11/12 1776 (konf. 18/6 1777). Efter Grev Schacks Død 1790 fulgte hans Søn Kammerherre Knud Bille Greve Schack, † 1820, og efter ham dennes Søstersøn Kammerjunker, senere Hofjægermester Henr. Ad. Brockenhuus, ophøjet i Grevestanden som Brockenhuus-Schack, † 1847. Nuv. Besidder er den sidstes Sønnesøn, Hofjægermester A. L. Greve Brockenhuus-Schack. — Den i nyere Stil opførte, 2 Stokværk høje Hovedbygning, til hvilken hører et anseligt og smukt Haveanlæg, er 1873 under Ledelse af Arkitekt, Kammerraad Zeltner bleven restaureret og har faaet 3 Taarne med Spir og 2 Karnapper. I Haven er der en Mindestøtte, rejst 10/7 1872 af Stamhusets Beboere, for den forrige Besidder, A. L. K. B. Greve Brockenhuus-Schack, og Hustru.
Tæt N. for Mulstrup har i ældre Tid Tinghuset for Ringsted Herred staaet, og det er utvivlsomt ogsaa her, at Herredstinget og Sjællands Landsting holdtes (alt 1259 nævnes Mulstrup som Tingsted); røde Munkesten ere oppløjede paa Pladsen. — Fra en Grusgrav ved Nordrup hidrører et af Nationalmuseets største og vigtigste Fund fra Folkevandringstiden. Der afdækkedes her i alt 10 Skeletgrave, af hvilke de 4 indeholdt et særdeles kostbart Gravudstyr, nemlig romerske Mad- og Drikkekar, Broncespande, Øsekar og Sier af Bronce og Drikkebægere af Glas til Dels med paamalede Figurer; endvidere forskellige Smykkesager, Fibulaer, Guldringe og Glasperler, samt Lerkar, Kamme, Spillebrikker osv. (Nord. Fortidsminder I, S. 1).
I Nordrup er Digteren Hans Nordrup, Sognepræst her til 1726, født 1681 († 1750).
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1280 Td. Ld., hvoraf 709 besaaede (deraf med Hvede 13, Rug 170, Byg 211, Havre 127, Blandsæd til Modenh. 120, til Grøntf. 34, Kartofler 12, andre Rodfr. 19), medens der henlaa til Afgræsn, 167, Høslæt, Brak. Eng m. m. 333, Have 17, Skov 3, Moser og Kær 12, Flyvesand 3, Byggegr. 16, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 20 Td. Kreaturhold 1893: 125 Heste, 572 Stkr. Hornkv. (deraf 372 Køer), 116 Faar, 589 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 128,8 Td. Der var 12 Selvejergaarde med 66,8, 10 Arvefæstegd. med 50,2, 40 Huse med 12 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 381 (1801: 181, 1840: 269, 1860: 357, 1880: 410), boede i 77 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 15 levede af immat. Virksomh., 191 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 103 af Industri, 2 af Handel, 41 af andre Erhverv, 16 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Farringløse (gml. Form Farendeløse, Farindløse og Fardeløse) med Kirke, Skole og Mølle; Tvindelstrup med Forsamlingshus og Bryggeri. — Gaarden Prøvegaard, under Giesegaard, har 24 Td. Hrtk., 260 Td. Ld., hvoraf 3 Skov, Resten Ager.
Farringløse S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 62. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Giesegaard.
Farringløse Kirke er meget lille og bestaar af Skib og Kor i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del er opført i den tidligere Middelalder af utilhuggen Kamp og Kridtsten; i den senere Middelalder opførtes Taarnet, der indbyggedes Hvælvinger, det oprindelige Kor nedbrødes, og Murene forlængedes mod Ø.; Vaabenhuset, af gule Mursten, er nyt. Altertavlen er fra 17. Aarh’s Midte med Billedskærerarb. efter Thorvaldsen; Prædikestolen er ny; Døbefonten af rødspraglet Marmor fra omtr. 1750, Stolestaderne fra 17. Aarh.’s Midte. I Kirken et Krucifiks fra Middelalderen.
I Ringsted Kirke ligger begravet Fru Bente af Farringløse. Her har altsaa fordum ligget en større Gaard. Paa den boede i 15. Aarh. den sjællandske Adelsslægt Gammel, nemlig Henr. Gammel 1407 og 1440 og Per Gammel 1451.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1524 Td. Ld., hvoraf 711 vare besaaede (deraf med Hvede 53, Rug 138, Byg 228, Havre 155, Ærter og Vikker 14, Blandsæd til Modenh. 41, til Grøntf. 55, Kartofler 12, andre Rodfr. 15), medens der henlaa til Afgræsn. 232, Høslæt, Brak, Eng m. m. 455, Have 21, Skov 60, Moser og Kær 3, Byggegr. 23, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 19 Td. Kreaturhold 1893: 119 Heste, 612 Stkr. Hornkv. (deraf 441 Køer), 98 Faar, 471 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 194,5 Td. Der var 27 Selvejergaarde med 171,7, 51 Huse med 22,7 Td. Hrtk., og 15 jordløse Huse (½ i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 511 (1801: 264, 1840: 476, 1860: 496, 1880: 517), boede i 99 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 22 levede af immat. Virksomh., 366 af Jordbrug, 59 af Industri, 25 af Handel, 13 af andre Erhv., 11 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv. i offtl. Anst.
I Sognet Byerne: Vetterslev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, „Sørup Hospital“ (opr. 1720 af Kammerherre Ad. Chrf. Knuth, Greve til Knuthenborg, Ejer af Sørup; det har Plads til 6 Fattige af Sørup Gods, som i Reglen faa hver 40 Øre ugentlig og tilsammen aarl. 24 Læs Tørv af Sørup Gaard), Forsamlingshus (opf. 1896) og Missionshus (opf. 1897); Ømark; Skovmark. Egebjærg Huse.
Hovedgaarden Sørup har 127¼ Td. Hrtk., hvoraf under Hovedgaarden 713/8, Skov 61/4 og af Arvefæste-, Fæste- og Lejegods 485/8 Td. samt Vetterslev og Høm Kirker; til Gaarden høre 689 Td. Ld., hvoraf 53 Eng, 841/4 Skov, Resten Ager; Hovedgaarden og Skovene ligge i Vetterslev S., Godset i Vetterslev, Sneslev og Høm Sogne.
Vetterslev S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Ringsted Herreds Jurisdiktion (Ringsted), Roskilde Amtstue- (Roskilde) og Ringsted Lægedistrikt (Ringsted), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 64. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sørup.
Vetterslev Kirke bestaar af Skib med lige afsluttet Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og stor Tilbygning mod N. samt Sakristi paa Korets Nordside. Kirken er opført i 1. Halvdel af 14. Aarh. af røde Munkesten i Spidsbuestil. I den senere Middelalder blev Kirken overhvælvet, og Taarnet og de andre Tilbygninger tilføjedes, alt af røde Munkesten. Altertavlen fra 1671, med den korsfæstede i Midtfeltet, er et ualmindeligt rigt Billedskærerarbejde; paa Alterbordet et lille Metalkrucifiks fra omtr. 1600; rigt udskaaren Prædikestol fra 1625; Døbefont af rød- og hvidspraglet Marmor fra omtr. 1700; velbevarede Stolestader fra Chr. IV’s Tid; Malmlysekrone omtr. fra Midten af 16. Aarh. I Korets Gavl en til Dels skjult Gravsten i Renæssancestil med Billedet af en Ridder i fuld Rustning og hans Hustru. I Sakristiet en Mindeplade fra en Kiste over Kjøn Jochum Grabow til Watke, Befalingsmand paa Borreby, f. 1594, g. m. Anne Steensen til Sørup, og † paa Sørup 22/11 1667. I Skibets Gulv 3 Gravstene over Sognepræsterne Søren Olufsen, † 1629, og Jacob Adsersen Arp, † 1702, samt over Foged paa Sørup og Ottestrup, Sejer Christensen, † 1649. I Korbuen er indmuret en Gravsten over Herredsfoged Jens Clausen Tidemand, † 1755.
Sørup er en meget gammel Gaard, som det synes med en højst indviklet Fortidshistorie. I en Række Breve fra 1376–88 nævnes Jacob Nielsen af Syøthorp, Væbner, der førte 3 Blade i sit Vaaben; Peder Jensen (Sparre) skrev sig 1348 af Syerop, 1398–1404 nævnes Torbern Pedersen af Siøthorp, og 1419 skrev Karl Nielsen sig i Syødrup. Derefter kom Gaarden til Jep Jensen af den paa Kjeldstrup i Slagelse Herred bosatte Slægt. Han skrev sig 1421–36 til Gaarden, der 1453 tilhørte hans Sønner Jens og Per Ibsen; Svoger til dem var maaske Aage Paris, der 1452 kaldes af Sørup i et Vidne af Ringsted Herreds Ting. Kort efter kom Sørup til Chrf. Jensen af Vetterslev, der 1456 skrev sig til Sørup, og den blev nu i mange Tider hans Slægts (Basse) Hovedsæde. Ejerne af denne Slægt vare hans Søn Basse Christoffersen, der var Landsdommer i Sjælland, dennes Sønner Chrf. Basse 1527 og Erik Basse, hvis Søn Peder Basse døde 1639 som Slægtens sidste Mand. Sørup tilfaldt derefter deres Søstre og disses Børn. Chr. IV paatænkte 1642 at købe S. til sin uægte Datter Elisab. Gyldenløve, men Købet kom ikke i Stand, og Gaarden samledes først for en stor Del atter af Kjøn Jochum Grabow og hans Hustru Anne Steensen; de boede i alt Fald paa Gaarden, hvor Grabow døde 1667; Enken solgte sin Del (70 Td. Hrtk.) 1672 til Ceremonimester Bolle Luxdorph († 1698), der 1674 ogsaa købte de andre Parter (omtr. 53 Td. Hrtk.), som vare blevne samlede af Søren Mathiesen, Borger i Kbh. Fra Luxdorph gik Sørup over til Svigersønnen Kammerherre Ad. Chrf. Greve Knuth til Knuthenborg († 1736). Knuths anden Hustru, Ida Margrethe Reventlow, fik 2/8 1743 Sørup tillige med Rosengaard og Sandbygaard og 7 Kirker (Vetterslev, Høm, Sigersted, Vigei sted, Kværkeby, Sandby og Bringstrup) og over 800 Td. Hrtk. Bøndergods, i alt 1176 Td. Hrtk., oprettet til et Baroni Conradsborg for sin tredje Søn Conr. Ditl. Friherre Knuth († 1805), senere Ejer af Rudbjærggaard, Gottesgabe og Fredsholm. Ved Bevilling af 26/10 1796 substituerede denne Baroniet med et Fideikommis, hvorpaa Gaarden, der atter fik sit gamle Navn, 1798 solgtes for 69,000 Rd. C. til Jens Dahl, som afhændede den til Justitsraad Callisen; 1828 blev den købt af Thor Muus, hvis Søn, Ritmester W. Muus (fra 1881) er den nuv. Ejer. Hovedbygningen, tidligere i 3 Fløje med 2 Stokværk, er nu i 1 Stokværk med gammel Kælder, opført efter en Brand.
Der har ogsaa i Sognet ligget en anden gammel Hovedgaard, som tilhørte den Slægt Basse, der i sit Vaaben førte to Vædderhorn. Af denne Slægt var Væbneren Jens Andersen og hans Søn Chrf. Jensen, der henholdsvis 1439 og 1443 skrev sig af Vetterslev. Den sidste synes at have lagt Gaarden under Sørup.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1572 Td. Ld., hvoraf 854 besaaede (deraf med Hvede 64, Rug 143, Byg 282, Havre 207, Blandsæd til Modenh. 53, til Grøntf. 63, Kartofler 8, andre Rodfr. 30), medens der henlaa til Afgræsn. 159, Høslæt, Brak, Eng m. m. 493, Have 13, Moser og Kær 9, Byggegr. 13, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 31 Td. Kreaturhold 1893: 127 Heste, 468 Stkr. Hornkv. (deraf 367 Køer), 54 Faar og 439 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 168,5 Td. Der var 18 Selvejergaarde med 129,1, 1 Arvefæstegd. med 20,0, 7 Fæstegd. med 8,2, 39 Huse med 11,2 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse (omtr. ½ i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 382 (1801: 268, 1840: 319, 1860: 402, 1880: 394), boede i 68 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 8 levede af immat. Virksomh., 306 af Jordbrug, 28 af Industri, 17 af andre Erhverv, 14 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Høm (Hømb) med Kirke, Skole, Andelsmejeri (Lervang) og 2 Møller; Saml. af Gaarde og Huse: Lille-Høm og Taagehøj.
Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.: Hømgaard, omtr. 35½ Td. Hrtk., 273 Td. Ld., alt Ager undtagen en Tørvemose (78 Td. Ld. i Vetterslev S.); Ditlevshøj (Arvef. under Sørup), omtr. 20 Td. Hrtk., 218 Td. Ld., alt Ager; 1 Gaard i Høm, omtr. 13 Td. Hrtk., 105 Td. Ld.
Høm S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 65 Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sørup.
Høm Kirke bestaar af Skib og Kor med Korrunding, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, formentlig fra 1. Halvdel af 12. Aarh., er opført hovedsagelig af Kamp; flere af de smaa, rundbuede Vinduer ses endnu; Korbuen er velbevaret. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet og Vaabenhuset, og Kirken overhvælvedes, alt af røde Munkesten. Altertavlen, med et Maleri (Nadveren) i Midtfeltet og med Luxdorphernes og Adelernes Vaaben, er i Renæssancestil; Prædikestol fra den nyeste Tid; Døbefontens Kumme er den oprindelige, af Kamp med Rebsnoning og Rundbuer. Et Krucifiks og andre udskaarne Sager fra den senere Middelalder. Døren mellem Skibet og Vaabenhuset fra omtr. 1550 er et ualmindelig interessant Arbejde. I Korgulvet en Gravsten over en Tingskriver i Ringsted Hrd. (Navnet ulæseligt), † 1655; ved nordre Væg en Gravsten over Christen Tøgersen, Herredsfoged i Ringsted og Tybjærg Herreder, † 1704.
Johannes Skytte de Høøm levede 1368.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2428 Td. Ld., hvoraf 1334 besaaede (deraf med Hvede 47, Rug 281, Byg 339, Havre 319, Blandsæd til Modenh. 245, til Grøntf. 39, Kartofler 18, andre Rodfr. 38), medens der henlaa til Afgræsn. 382, Høslæt, Brak, Eng m. m. 618, Have 25, Moser og Kær 3, Flyvesand 3, Byggegr. 27, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 36 Td. Kreaturhold 1893: 231 Heste, 932 Stkr. Hornkv. (deraf 672 Køer), 279 Faar, 987 Svin og 39 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 275,5 Td. Der var 17 Selvejergaarde med 73,3, 35 Arvefæstegd. med 158,6, 1 Fæstegd. med 6,4, 77 Huse med 19,7 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 859 (1801: 443, 1840: 551, 1860: 680, 1880: 901), boede i 181 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 27 levede af immat. Virksomh., 590 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 144 af Industri, 24 af Handel, 45 af andre Erhv., 20 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Førslev med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, Missionshus (opf. 1887), Sparekasse for Førslev-Sneslev (opr. 27/5 1872; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 36,166 Kr., Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 1893 Kr., Antal af Konti 216; ingen Bygning, Kontor afvekslende i de to Sogne) og Andelsmejeri („Haabet“); Simmendrup; Hesselbjærg; Levetofte; Tuerum. — Saml. af Huse: Hestehave Huse.
Førslev S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Bregentved-Gisselfeld Birks Jurisdiktion (Vester-Egede), Roskilde Amtstue (Roskilde) og Ringsted Lægedistrikt (Ringsted), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 119. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Giesegaard.
Førslev Kirke bestaar af Skib og lige afsluttet Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi paa Korets Nordside. Kirken, hvis ældste Del er fra den ældre Middelalder og opført af Faksekalk, er i Tidens Løb helt ombygget. Alt tidligt forlængedes Skibet med Munkesten mod V., hvor det flk Spidsgavl; i den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, Skibet fik Hvælvinger, og dets Mure beklædtes udvendig med Mursten, Koret, væsentlig af Faksekalk, forlængedes mod Ø. og fik to Hvælvinger; ligeledes tilføjedes de andre Tilbygninger. Kirken er undergaaet en omfattende Istandsættelse 1876. Udskaaren Altertavle fra Chr. IV’s Tid med et Maleri (den korsfæstede) fra 1876, af Aug. Thomsen (det gamle Midtparti hænger i Taarnet); udskaaren Prædikestol i yngre Renæssancestil; Granitdøbefonten er den oprindelige. I Skibet et stort Krucifiks fra den senere Middelalder. Den ene Klokke er meget gammel, men uden Indskrift. I Vaabenhuset ere indmurede 4 Ligsten over Sognepræsterne Herman Mikkelsen, † 1555, Mikkel Hermansen, † 1561, Claus Pederen Nelde, † 1718, og Jens Bruun, † 1747, i Koret 2 over Sognepræsterne Niels Hermansen, † 1603 (denne Sten er den oprindelige Alterbordsplade, i hvilken Gravskriften er huggen tværs over den lille, løstliggende Plade, som dækkede over Relikviegemmet), og Peder Sørensen, † 1659.
Peder Pedersen i Førslev i Ringsted Hrd. nævnes 1389.
I Simmendrup har ligget en Hovedgaard, hvor efter Slægtebøgerne de Skavers Stamfader Hr. Hans Skave boede. Aar 1374 ejedes den af Rasmus Botzendal af „Sæmmyddrop“; 1584–86 beboedes den af Fru Maren Fikkesen og hendes Svigersøn Jens Gyntelberg; Fru Maren havde 1579 faaet den i Forlening af Kronen.
Ved Førslev er der fredlyst en 133 F. lang Langdysse, „Maglehøj“, og en Runddysse.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2916 Td. Ld., hvoraf 1428 besaaede (deraf med Hvede 81, Rug 287, Byg 411, Havre 312, Ærter og Vikker 11, Blandsæd til Modenh. 167, til Grøntf. 72, Kartofler 19, andre Rodfr. 57), medens der henlaa til Afgræsn. 418, Høslæt, Brak, Eng m. m. 902, Have 31, Skov 59, Moser og Kær 10, Byggegr. 22, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 46 Td. Kreaturhold 1893: 225 Heste, 997 Stkr. Hornkv. (deraf 686 Køer), 265 Faar, 1051 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 291,9 Td. Der var 24 Selvejergaarde med 186,6, 7 Arvefæstegd. med 45,1, 1 Fæstegd. med 7,6, 67 Huse med 20 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse (1/3 i Fæste). Befolkningen 1/2 1890: 731 (1801: 417, 1840: 509, 1860: 638, 1880: 754), boede i 129 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 14 levede af immat. Virksomh., 489 af Jordbrug, 140 af Industri, 8 af Handel, 36 af andre Erhverv, 16 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv. i oftl. Anst.
I Sognet Sneslev Kirke, enligt beliggende, og Byerne: Hjelmsømagle med Fattiggaard for Førslev-Sneslev Kommune (opf. 1879, Plads for 28 Lemmer) og Teglværk; Almstofte; Horsetofte; Fredsgaarde med Skole og Forskole. — Desuden Barmose Huse og Eskildstrup Mølle.
Hovedgaarden Eskildstrup har 685/8 Td. Ager og Engs Hrtk. og 61/2 Td. Skovskyld, 631 Td. Ld. Ager og 92 Td. Ld. Skov; til Godset, der ligger i Sneslev, Førslev, Farringløse og Ørslev S., høre desuden i Livsfæste eller Leje 281/2 og i Arvefæste 1121/2 Tdr. Hrtk. samt Sneslev Kirke.
Sneslev S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Ringsted Herreds Jurisdiktion (Ringsted), men i øvrigt under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 2. Udskrivningskr.’ 60. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Eskildstrup.
Sneslev Kirke bestaar af Skib og lige afsluttet Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Sakristi ud for Koret. Den ældste Del, vist fra Midten af 12. Aarh., er opført af Faksekalk; paa Skibet ses et nu tilmuret lille, rundbuet Vindue. I den senere Middelalder er Skibet forlænget baade mod V., hvor Taarnet opførtes, og mod Ø., idet det oprindelige Kor nedbrødes, og Kirken blev overhvælvet. I disse saavel som i de andre Tilbygninger anvendtes Mursten iblandet med Faksekalk. Under Ledelse af Arkitekt H. Kampmann er Kirken 1890–91 underkastet baade ind- og udvendig en grundig Restauration, hvorved den saa vidt muligt er bleven ført tilbage til sit oprindelige Udseende. Ved Restaurationen fandtes Kalkmalerier fra 15. Aarh., som dog vare saa medtagne, at de ikke kunde bevares. Altertavlen og Prædikestolen ere rigt udskaarne Arbejder i yngre Renæssancestil, Døbefonten af Faksekalk fra omtr. 1500. I Koret et Krucifiks fra den senere Middelalder. Ved Korvæggen Gravsten over Mourids Skave til Eskildstrup, † 1532, og hans Hustru Eline, † 1559, samt deres Datter Anne, † 1560 (prægtig Sten med de afdødes Billeder i Legemsstørrelse), og over Herluf Skave til Eskildstrup, † 1583, og hans Hustru Anna Brahe, † 1590; 1895 optoges af en Kælder, som var bleven indrettet under Sakristiet af Justitsraad Astrup, og hvori der henstod flere Kister, og restaureredes en Gravsten (af sort Marmor) fra Chr. IV’s Tid over Ditl. Holck † 1633, og hans 2 Hustruer; den ligger i Gulvet ved Taarnet med Rækværk om. En sjælden Kirketavle fra den senere Middelalder er nu i Nationalmuseet. — Paa Kirkegaarden er 1893 opført et Ligkapel. — Kort efter Reformationen blev Kirken bestemt til Nedbrydning, uden at denne Bestemmelse dog kom til Udførelse (1556 tales om Sneslev øde Kirke ved Eskildstrup).
Eskildstrup — if. Navnet opstaaet af en nedlagt Bondeby — er en gammel Hovedgaard, som 1328 tilhørte Oluf Nielsen, 1334 Niels Jensen (Hvidding), † 1381, 1363 Niels Olsen, 1382 Oluf Grubbe og senere i lange Tider Familien Skave, nemlig Hr. Jens Skave 1400, Hr. Niels Jensen Skave, Landsdommer i Sjælland, 1446–51, Herluf Skave 1463–1505, Mourids Skave, † 1532, Herluf Skave, Landsdommer i Sjælland, † 1583 som Slægtens sidste Mand. Dennes Datter Birgitte († 1636) overlod sin Svigersøn Ditlev Holck († 1633) Gaarden, som Enken 1647 solgte til Niels Parsberg, der 1664 skødede den til Otto Rantzau til Bollerup. Denne solgte den 1669 til sin Moder Ide Skeel, Enke efter Fr. Rantzau til Asdal, hvorefter den af Margrethe Rantzau til Skabersø i Skaane skødedes 1688 til Fr. Thott, efter hvis Enkes, Helvig Sophie Sehesteds Død den (Hovedgaardstakst 49 Td. Hrtk.) 1728 gik over til Sønnen Ove Thott. Siden ejedes den af V. Berregaard, senere Kammerherre og Gehejmeraad († 1769), der 1747 solgte den til Grev A. G. Moltke, som atter afhændede den (Hovedgaardstakst og Bøndergods 287 Td. Hrtk.) 1751 til P. Neergaard til Ringsted Kloster. Denne solgte den 1755 til sin Svoger Joh. Saabye, der opbyggede Hovedbygningen af Bindingsværk og i det hele gjorde en Del for Ejendommen, men senere afhændede den til J. Astrup, Justitsraad, der 1790 solgte den for 57,000 Rd. til Fr. Holger Barner, i hvis Families Besiddelse den senere er forbleven. Nuv. Ejer er Kammerherre H. S. V. Barner. — Hovedbygningen er efter en Brand 1847 opført i 1 Stokværk.
Byen Fredsgaarde har tidligere været en samlet Ejendom (under en af Gaardene i Byen er der en af røde Munkesten bygget Kælder, omtr. 30 F. lang og 17 F. bred). Blandt Indskrifterne til Skjoldefrisen i Ringsted Kirke staar „Fru Giise af Fredsgaarde“. Senere var den et Len under Roskilde Bispestol. Af Lensmændene nævnes Lasse Henriksen (Fikkesen) 1430, Saxe Pedersen 1436 og 1457, Peder Falster 1459, Henr. Meinstrup 1464, Anders Nielsen 1475, Palle Daa 1502. Senere var Lenet en Tid lang knyttet til Landsdommerembedet, men blev 1585 mageskiftet fra Kronen til Niels Parsberg; 1630 tilhørte Ejendommen Fru Anne Hansdatter til Sandbygaard, der da pantsatte den til Knud Gyldenstjerne, men 3 Aar efter solgte den til Peder Basse. (Om Fredsgaarde se D. Mag. 3. R. III Bd. S. 233, og Repholtz, Beskr. over Baroniet Stampenborg, Kbh. 1820, S. 40, 87, 91).
Aar 1320 nævnes Hastanus af Almstofte. — I Horsetofte boede 1390 en anset Frue Gertrud Grubbe, Enke efter Hr. Erik Barnumsen af Skarsholm. — Ved Hjelmsømagle skal der have været en Ruin fra Middelalderen; der er fundet Munkesten.
Paa en af Fredsgaardes Lodder ligger en fredlyst Gravhøj „Loddenhøj“, med en dobbelt Jættestue, hvorfra et af Nationalmuseets største og bedste Fund hidrører. De to Kamre have tils. en Længde af 50 F., og Gangene ere henved 27 F. lange; Dækstenene mangle.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 6954 Td. Ld., hvoraf 3275 besaaede (deraf med Hvede 168, Rug 541, Byg 958, Havre 768, Ærter og Vikker 42, Blandsæd til Modenh. 505, til Grøntfoder 129, Kartofler 31, andre Rodfrugter 125), medens der henlaa til Afgræsn. 1063, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1577, Have 63, Skov 783, Moser og Kær 28, Byggegr. 46, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 119 Td. Kreaturhold 1893: 473 Heste, 2030 Stkr. Hornkv. (deraf 1361 Køer), 526 Faar, 1386 Svin og 60 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 561 Td. Der var 2 Selvejergaarde med 65, 63 Arvefæstegd. med 373,5, 8 Fæstegd. med 55,8, 160 Huse med 49,2 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse (2/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1577 (1801: 871, 1840: 1143, 1860: 1360, 1880: 1779), boede i 290 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 57 levede af immat. Virksomh., 1108 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 203 af Industri, 40 af Handel, 61 af andre Erhv. (50 Arbejdsm.), 49 af deres Midler, og 56 vare under Fattigv. (29 i offtl. Anst.).
I Sognet Byerne: Terslev med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1886), Sparekasse (opr. 1/6 1875; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 28,202 Kr., Rentefoden 31/2 pCt., Reservefonden 714 Kr., Antal af Konti 345), Lægebolig, Andelsmejeri (Tøpkilde), Kro, Købmandshandel og Mølle; Aarløse med Skole; Bjerrede med Købmandshandel og Mølle; Ulstrup; Kværede; Tollerød med Skole; Hastrup; Tjæreby med Fattiggaard (opf. 1870, Plads for 30 Lemmer) og Fællesmejeri; en Del af Høstentorp (det øvrige i Frerslev S.). — Saml. af Huse: Terslev Oredrev, Havemark og Malung.
Hovedgaarden Sophiendal, under Grevskabet Bregentved, har 67½ Td. Hrtk. (hvoraf 9½ Td. i Frerslev S.), omtr. 705 Td. Ld. — Andre Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.: Storgaarden (Arvef. under Giesegaard), 17¾ Td. Hrtk., 228¼ Td. Ld., hvoraf 220 Ager, 5 Have og Park, Resten Bygninger og Veje (1 Hus); Trondekildegaard (i Tjæreby), 13¼ Td. Hrtk., 108 Td. Ld., alt Ager (ved Gaarden Fællesmejeri, Mølle og Smedie).
Terslev S., der danner en egen Sognekommune, hører under Bregentved-Gisselfeld Birks Jurisdiktion (Vester-Egede), Roskilde Amtstue- og Ringsted Lægedistrikt, 3. Landstings- og Sorø Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 120. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Giesegaard.
Terslev Kirke er ret anselig og bestaar af Skib og lige afsluttet Kor, stort Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi paa Korets Nordside. Den ældste Del, vist fra Midten af 12. Aarh., er hovedsagelig opført af Faksekalk; paa Skibets Nordside skimtes endnu den oprindelige, rundbuede Dør og et Vindue. I den senere Middelalder er den vestre Gavl ommuret med Munkesten, Taarnet er opført, Kirken har faaet Hvælvinger, andre Dele af Murene ere ligeledes ommurede med Mursten, og Sakristiet er blevet tilføjet, hvorimod Vaabenhuset hidrører fra en nyere Tid. I den nyeste Tid er det Indre blevet oppudset. Alterbilledet (Christus gør de blinde seende) er et Maleri fra 1866 af C. Schleisner (i en samtidig Ramme), Prædikestolen et rigt og godt Billedskærerarbejde i senere Renæssancestil, Granitdøbefonten vistnok den oprindelige. I Sakristiet (der har været Gravkapel for Giesegaards Ejere) er indsat en Mindesten over Fr. Chr. Greve Schack til Giesegaard osv., † 1790, hans to Hustruer og Børn samt over Joh. L. Brockenhuus, Overhofmester, † 1830. — Paa Kirkegaarden 3 gamle Ligsten, hvoraf en over Sognepræst Joh. Allesius (Allesen), † 1694.
Sophiendal, tidligere kaldet Stengelstrup, er opstaaet af de to Byer Stengelstrup og Øld, som Fred. IV lod nedbryde, og hvis Jorder han indrettede til Rytterkobler; senere bleve de oprettede til Hovedgaard, der henlagdes under Bregentved og fik det nuv. Navn. Det var her, at Grev A. G. Moltke i 1763 først indførte den saakaldte „Kobbeldrift“ eller den „holstenske Drift“.
Nicholaus Pauli dictus Fynkka de Therszløf nævnes 1363. — Tæt ved Skellet af Storgaard Skov ligger et næsten helt sløjfet Voldsted; Borgpladsen har været rundagtig og omgiven af dybe Grave.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2540 Td. Ld., hvoraf 1269 besaaede (deraf med Hvede 25, Rug 292, Byg 326, Havre 310, Blandsæd til Modenh. 237, til Grøntf. 27, Kartofler 11, andre Rodfr. 31), medens der henlaa til Afgræsn. 361, Høslæt, Brak, Eng m. m. 746, Have 31, Moser og Kær 22, Byggegr. 5, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1893: 191 Heste, 897 Stkr. Hornkv. (deraf 631 Køer), 253 Faar, 802 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 239,7 Td. Der var 4 Selvejergaarde med 69,8, 31 Arvefæstegd. med 141,5, 2 Fæstegd. med 6,6, 71 Huse med 21,8 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse (over ½ i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 656 (1801: 414, 1840: 500, 1860: 658, 1880: 722), boede i 134 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 19 levede af immat. Virksomh., 474 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 92 af Industri, 11 af Handel, 19 af andre Erhv., 13 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ørslev med Kirke, Skole, 2 Købmandshandeler, Andelsmejeri (Espeskov) og Mølle; Kagstrup. — Saml. af Huse: Ørslev Oredrev, Nyhuse og Kassebækhuse.
Hovedgaarden Ottestrup, under Stamhuset Giesegaard, har 42½ Td. Hrtk., 415 Td. Ld. Ager og 66 Td. Ld. Skov; til Ejendommen, som ligger i Ørslev, Førslev og Farringløse S., høre af Fæstegods 24 og af Arvefæstegods 187 Tdr. Hrtk.
Ørslev S., der danner en egen Sognekommune, hører under Ringsted Herreds Jurisdiktion (Ringsted), men i øvrigt under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som Hovedsognet, samt under 2. Udskrivningskr.’ 61. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Giesegaard.
Ørslev Kirke bestaar af Skib og lige afsluttet Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, vist fra Midten af 12. Aarh., er opført af Faksekalk. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, til Dels af Faksekalk, Skibet fik Hvælvinger, Vaabenhuset opførtes, Koret nedbrødes, Murene forlængedes mod Ø., Koret afsluttedes med lige Gavl, og det nye Parti fik Hvælvinger. Altertavlen er et anseligt Billedskærerarbejde fra Midten af 17. Aarh. og bærer Falsters og Badens Vaaben; i Midtpartiet et Maleri (Christus i Gethsemane) fra 1855 af C. Schleisner; den cirkelrunde Prædikestol er fra 18. Aarh., Granitdøbefonten vist den oprindelige.
Ottestrup er if. Navnet opstaaet af en Bondeby. Alt 1421 nævnes dog Jacob Nielsen „de Ottestorp“, og 1439–72 skrev Laurents Saxesen (Basse) sig dertil; i 16. Aarh. tilhørte den Hans Lauridsen (Baden), † 1566, hvis Datter Anne ægtede først Jens Falster, † 1600 paa Ottestrup, siden Eustachius v. Thümen, Fred. II’s Staldmester, † 1612. Efter Fru Annes Død kom Ottestrup til Kjøn Joch. Grabow, som ejede den 1638, men snart efter maa have afhændet den til Verner Parsberg, som 1640 solgte den til Fru Berte Vind, Otte Termoes Enke. Hun skødede den til Børge Rosenkrantz til Ørup, og han solgte den 1657 til Ove Juul til Villestrup, som 1668 afhændede den til Fru Ide Skeel, Enke efter Fr. Rantzau til Asdal. Senere ejedes den af Baron Niels Trolle, hvis Arvinger lod den sælge ved Auktion 1715 til Chr. C. Gabel til Giesegaard for 8780 Rd. D. C. (Hovedgaardstakst 23, Bøndergods 112, Kirkejord og Kirketiende 63 Td. Hrtk., altsaa omtr. 44 Rd. pr. Td. Hrtk., hvad der var meget lidt; men Gaarden var dengang ogsaa meget forfalden). Senere er den bleven under Giesegaard (se S. 654). Hovedbygningen er 1 Stokværk høj og opført omtr. midt i 18. Aarh.
I Ørslev har fordum ligget en Kronen tilhørende Hovedgaard, der med Gods og Mølle var pantsat til Hr. Fikke Moltke, som 1387 oplod Kong Oluf sit Pant mod Vederlag i Solte. Aar 1392 skrev Oluf Friis sig „de Ødersløff“.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4402 Td. Ld., hvoraf 1753 besaaede (deraf med Hvede 66, Rug 337, Byg 423, Havre 441, Ærter og Vikker 11, Blandsæd til Modenh. 329, til Grøntf. 66, Kartofler 12, andre Rodfr. 68), medens der henlaa til Afgræsn. 432, Høslæt, Brak, Eng m. m. 893, Have 88, Skov 883, Moser og Kær 7, Byggegr. 50, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 296 Td. Kreaturhold 1893: 357 Heste, 1137 Stkr. Hornkv. (deraf 819 Køer), 112 Faar, 1264 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 340,4 Td. Der var 2 Selvejergaarde med 91,1, 50 Arvefæstegd. med 192, 4 Fæstegd. med 27, 246 Huse med 30,3 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1911 (1801: 593, 1840: 856, 1860: 1000, 1880: 1397; 1 Sept. 1895: 2453), boede i 246 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 158 levede af immat. Virksomh., 716 af Jordbrug, 51 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 523 af Industri, 170 af Handel, 188 af andre Erhverv (deribl. 165 Arbejdsm.), 72 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv. (20 i offtl. Anst.).
I Sognet Byerne: Haslev (Hasle; gml. Form Haslef, Haslewæ), ved Jærnbanen, en købstadlignende Landsby med mange ret anselige, flere Stokværk høje, teglhængte Huse og makadamiserede Gader, saaledes Gaden, der fører fra Kirken til Stationen, og som helt har Købstadspræg med store Butikker, hvoraf flere med elektrisk Belysning, Vestergade, Østergade, Nørregade og Ulrichsgade. Dens Opkomst skriver sig fra Jærnbanens Aabning Okt. 1870, før hvilken Tid den kun var en almindelig Landsby. Byen har Kirke, Præstegd., stor Kommuneskole (opf. 1896), flere Privatskoler, deribl. en Indre Missionshøjskole, der ejes af et Aktieselskab (opr. 1891), og en Realskole (opr. 1895), et Missionshus (opf. 1894; det tidligere Missionshus er nu Højskolens Gymnastikhus), Fattiggaard for Haslev-Frerslev Kommune (opf. 1869, Plads for 29 Lemmer), Apotek, 2 Lægeboliger, Sparekasse for Grevskabet Bregentved og Omegn (opr. 12/7 1882 ; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 417,011 Kr., Rentefoden 34/5—4 pCt., Reservefonden 6674 Kr., Antal af Konti 1144), Haslev Bank (opr. 1894, Akiekapital 40,000 Kr.), Jærnbanestation (i Driftsaaret 1895–96 ankom 32,984 og afgik 33,201 rejsende; Totalvægten af Gods osv. var s. Aar ankommet 337,077 og afgaaet 112,016 Cntr.), Postkontor og Telegrafstation (1 Postmester og 1 Ekspedient), Telefonforbindelse med Kbh. og Fakse Ladeplads, er Toldkontrolsted (fra 1/1 1897) under Kjøge Toldsted, har Markedsplads med 4 Kreaturmarkeder aarl. og ugentlig Torvedag, Gæstgivergaard, flere industrielle Anlæg og mange Forretninger, deribl. Andelsmejeri, Fællesmejeri, Andelssvineslagteri, Bryggeri, Bagerier, Mølle, Maskinfabrikker, Boghandel, Bogtrykkeri, Købmandshandeler osv. Troelstrup. — Saml. af Huse: Lysholm (Øverste og Nederste Række), Badsted Huse, Haslev Snage, Haslev Johansgade.
I Sognet Hovedgaarden Bregentved, Hovedsædet i Grevskabet af samme Navn, med 85V4 Td. Hrtk. (hvoraf 24¼ i Frerslev S.), 630 Td. Ld. foruden Have. Den til Dels helt nye Hovedbygning er opført 1887–91 under Ledelse af Arkitekt Axel Berg i Roccocostil af Mursten, der ere afskurede og hvidtede, med Sandstensdekorationer og med Mansardtag, der er dækket dels med blaa glaserede Tegl, dels med Kobber. Den bestaar af 3 sammenbyggede, 2 Stokværk høje Fløje, hvoraf den nordre, den saakaldte „Kirkefløj“, er bevaret fra den gamle Bygning paa Grund af det prægtige, i rig Barokstil udstyrede Kapel, som findes i 2. Stokværk. Af de to andre Fløje danner Østfløjen Hovedfaçaden ud til Haven; over Sydfløjen, hvori Indkørslen og Vestibulen findes, er der paa Indersiden opført et Porttaarn med kobberdækket Spir (omtr. 70 Al. højt). Til den indre Udstyrelse af Slottet er der anvendt rigeligt af Stukdekorationer (for en Del modellerede af Billedhugger Hammeleff). Til Hovedbygningen slutter sig et andet Bygningskompleks, bestaaende af Stalde, Ladebygninger, Økonomihuse, Funktionærboliger osv. Hovedbygningen ligger paa en Terrasse ud mod den smukke Have, der sammen med Lystskoven udgør over 100 Td. Ld. (Eksporthaven 4, Køkken- og Frugthaven 12 Tdr. Ld.). Se nærmere om Bygningerne og Haven S. 665. — Christiansdal, i Frerslev S., er Godsforvalterbolig for Grevskabet (den tidligere Godsforvalterbolig Statafgaard er nu Forpagtergaard). — Grevskabet Bregentved indbefatter Godserne Bregentved, Sophiendal, Thurebyholm, Juellinge, Tryggevælde og Alslevgaard. beliggende i Sorø (Terslev, Førslev, Haslev og Frerslev S.) og Præstø Amter (Frøslev, Hellested, Lyderslev, Fakse, Alslev, Karise, Thureby, Dalby, Ulsø, Enderslev, Sædder, Vraaby og Haarlev S.) og har, efter at den største Del af Bøndergodset if. kgl. Bev. i Aarene 1861 og følgende Aar er bortsolgt, 1/1 1897 af Hrtk. af alle Slags 15587/8 Td., hvoraf under Hovedgaardene omtr. 610, Bøndergods 6777/8, matrikul. Tiendehrtk. (Kirketienden af Haslev, Frerslev, Dalby, Thureby, Karise, Alslev, Hellested og Frøslev Sogne og Kongetienden af Alslev S.) 175½ og Skovskyldshrtk. 95½ Td; af bortsolgt Arvefæstegods i aarl. Afgift 7064½ Td. Byg; Fideikommiskapitalerne udgøre omtr. 4,324,000 Kr. foruden 38,400 Kr. i Nationalbankaktier. Skovarealet er 4926 Td. Ld.
Haslev S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Bregentved-Gisselfeld Birks Jurisdiktion (Vester-Egede), Roskilde Amtstue- (Roskilde) og Ringsted Lægedistrikt (Ringsted), 3. Landstingskr. og Sorø Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 122. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Bregentved.
Haslev Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus mod S., Korsfløj mod N. (tidligere Gravkapel for Bregentved) og Sakristi ved Korets Nordside. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, er opført af Kridtsten og Faksekalk; den vestre Spidsgavl er muret i Zigzagmønster afvekslende af Kridt- og Mursten og synes at være oprindelig. I den senere Middelalder er Kirken bleven udvidet mod S. med 1/3 af den oprindelige Bredde og har faaet Krydshvælvinger; omtr. samtidig tilføjedes de andre Bygninger, sidst Taarnet. I de sidste Aar er Kirken bleven istandsat baade ind- og udvendig, bl. a. er Vaabenhusets Gavl bleven ombygget, og flere spidsbuede Vinduer ere blevne gennembrudte. Altertavlen (Bjærgprædikenen) er et Maleri fra 1855 (Kopi efter Eckersberg af Schønstrøm); Prædikestolen er et godt Billedskærerarbejde i Renæssancestil med Hardenbergs og Krognos’ Vaaben (Arenfeldts, Urnes, Moltkes og Knuths Vaabener ere senere paamalede). Nogle af Stolestaderne fra 1562 med adelige Vaabener. Den ene Klokke er fra Slutn. af 14. Aarh. — Paa Kirkegaarden ved Trappehuset en Gravsten over Hr. Knud, † 156? og Hustru Urzella, † 1558.
Bregentved (c. 1250 nævnes „Brægnethwedh“) nævnes i 2. Halvdel af 14. Aarh., da Oluf Grubbe „de Brægnetuedh“ var Ejer. Enken ægtede Hr. Erik Bydelsbak, der endnu 1410 skrev sig til Br., og efter hvem den gik over til Sønnen Laurids Eriksen. Derefter ejedes den af Hr. Niels Pedersen (Gyldenstjerne) til Aagaard, † omtr. 1456, og Sønnen Mourits Nielsen, † 1464, hvis Datter Anne Mouritsdatter ved Giftermaal bragte Gaarden til Oluf Stigsen Krognos, † omtr. 1505, og dernæst til sin anden Mand, Rigsraad Predbjørn Podebusk, † 1541. Efter Anne Mouritsdatters Død 1545 ejedes Br. en Tid af hendes Dattersøn Bent Bille († 1555) og Sønnen Mourits Olufsen Krognos († 1550), efter hvilken sidste den arvedes af Sønnen Oluf Mouritsen Krognos († 1573). Efter hans Død ejedes Br. af hans Morbroder Chrf. Gøye († 1584), der 1581 solgte den til Steen Brahe til Knudstrup (i Skaane), † 1620, og fra dennes Søn Erik Brahe gik den omtr. 1630 over til Eriks Svoger Falk Gøye, der 1630 solgte den til Lensmanden paa Frederiksborg og Kronborg, Fr. Urne, † 1658, hvis Enke Karen Arenfeldt solgte den 1668 til Ove Juel til Villestrup. Denne solgte 1682 Br. med Tilliggende „Arenfeldtsborg“ eller „Pederstrup“, som ovennævnte Karen Arenfeldt havde udskilt fra Br., 72 Td. Hrtk., til sin Svigersøn Vicestatholder Fr. Gabel, † 1708, efter hvis Død Sønnen Chr. C. Gabel († 1748) købte Br. (Gaard og Gods 532 Td. Hrtk.) 1709 for 51,728 Rd. af Dødsboet, men 1718 afhændede den til Fr. IV, der gjorde Ejendommen til Ryttergods og flere Gange opholdt sig paa Gaarden, hvor der vist i Hovedbygningen har været indrettet en Lejlighed til ham. Da Ryttergodserne ophævedes efter Fred. IV’s Død, blev Br. af Chr. VI 1731 solgt for 25,000 Rd. til Overkrigssekretær, Gehejmeraad Poul Løvenørn, † 1740, hvis Søn Fr. Løvenørn skødede den 1740 (i alt 751 Td. Hrtk.) for 65,000 Rd. til Chr. VI, der bestemte den til Bolig for den af ham meget yndede Sophie Caroline, Enkefyrstinde af Ostfriesland, Dronning Sophie Magdalenes Søster, som dog vist aldrig kom til Br., men foretrak Sorgenfri (se S. 274). Fr. V skænkede 1746 Br. til sin Yndling Overhofmarskal Ad. Gottlob Moltke († 1792), som tilkøbte en Del omliggende Godser, nemlig Thurebyholm 1747, Juellinge 1750, Alslevgaard og Tryggevælde 1751. Af Godserne Br., Sophiendal, Thurebyholm og Juellinge (hvortil senere føjedes Alslevgd. og Tryggevælde) oprettede Kongen 31/3 1750 Grevskabet Br. Efter en senere foretagen Forandring i Erektionspatentet, hvorefter Besidderen selv kunde vælge sin Efterfølger blandt sine mandlige Descendenter, blev den næste Besidder hans 5. Søn Joach. Godske Moltke til Einsiedelsborg og Kjørup († 1818). Derefter fulgte dennes ældste Søn, den som Minister under Fr. VII bekendte Ad. Vilh. Moltke (f 1864) og hans ældste Søn Fr. J. Moltke († 1875). Nuv. Besidder er den sidstes Søn, Kammerherre, Hofjægermester F. C. Greve Moltke.
Skønt der i Nærheden vises et Voldsted i en Mose, hvor Gaarden tidligere skal have ligget, har dog Hovedbygningen vistnok altid haft sin Plads, hvor den nu findes. Den ældste Del af den nuv. Bygning er Kirkefløjen, der vistnok er opført af ovennævnte Fr. Urne, og hvori han lod indrette et lille Kapel (over den gamle, nu nedrevne Portfløj stod endnu efter Midten af 18. Aarh. Fr. Urnes og Karen Arenfeldts Navne og Vaabener, hvorfor den ogsaa maa antages at være opført af ham). Af en Beskrivelse fra Fr. IV’s Tid ses, at hele Anlægget har bestaaet af to firfløjede Komplekser; af Hovedbygningens Fløje var den nordre i 2 Stokværk; i nedre Stokværk fandtes det ovenomtalte Kapel, i det øvre „Kirkesalen“. Omkring Midten af 18. Aarh. blev Hovedbygningen ombygget (som Bygmestre nævnes Nic. Eigtved og G. D. Anthon); saaledes lod Poul Løvenørn foretage betydelige Forandringer ved den nordre Fløj, hvorved han flyttede Kapellet op til „Kirkesalen“, hvor det nu er, og lod det prægtigt udstyre med helt nyt Inventarium. Som Slottet stod indtil Ombygningen i de sidste Aar, bestod den af den ud til Haven vendende Hovedfløj i eet Stokværk med Frontespicer, Kældere og Taarnspir, samt to Sidefløje i to Stokværk (se S. 663).
Den anselige, smukke Have er anlagt i stor Stil med betydelige Ananas- og Vindriverier; i et af Drivhusene er der et Bassin med tropiske Vandplanter som Victoria regia og Nelumbium speciosum. Der findes flere skønne Vandpartier, et nistraalet Springvand, tre store Alleer, der minde om Alleerne i Fredensborg, og mange sjældne og gamle Træer, deribl. en 61 F. høj Quercus Cerris, 5 F. og 3 T. i Stammens Omfang. I Haven findes flere Stenprydelser og Statuer, deribl. en Obelisk af Faksekalk, rejst 1770 paa et af de højeste Punkter i Haven til Minde om Fr. V, en af Bissen udført Broncestatue af Ad. Vilh. Moltke, „rejst af Bondestanden paa Grevskabet Br. og Egede Gods 1859“, og et af Faksekalk bestaaende 24 F. højt Mindesmærke for F. J. Greve Moltke († 1875) — et Fodstykke med en Obelisk (efter Tegn. af G. Hetsch), hvorpaa en Portrætmédaillon i Marmor (af Thielemann) —, rejst af Beboere paa Br. Godser 1877. Ved Slottets Ombygning foretoges i dets Nærhed nogle Ændringer og nye Anlæg i engelsk
Stil. Eksporthaven er en Forsøgshave med det Formaal at komme til Klarhed over, hvorvidt rationel Frugtavl er rentabel (se Chr. H. Brasch, Gamle Ejere af Br., Kbh. 1873).
I Haslev har ligget en Hovedgaard, men af dens Ejere kendes kun Magnus Toddæ 1328 og Peder Dene 1398.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1293 Td. Ld., hvoraf 562 besaaede (deraf med Hvede 35, Rug 100, Byg 143, Havre 146, Blandsæd til Modenh. 115, til Grøntf. 3, Kartofler 4, andre Rodfr. 13), medens der henlaa til Afgræsn. 149, Høslæt, Brak, Eng m. m. 308, Have 14, Skov 212, Moser og Kær 4, Byggegr. 11, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 33 Td. Kreaturhold 1893: 85 Heste, 372 Stk. Hornkv. (deraf 266 Køer), 146 Faar, 220 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 131 Td. Der var 53,6 Td. Selvejerjord, 6 Arvefæstegd. med 34,7, 7 Fæstegd. med 26,5, 46 Huse med 11,9 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse (næsten alle i Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 423 (1801: 277, 1840: 316, 1860: 366, 1880: 415, 1 Sept. 1895: 382), boede i 63 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 30 levede af immat. Virksomh., 288 af Jordbrug, 72 af Industri, 12 af Handel, 10 af andre Erhv. og 11 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Frerslev (gml. Form Frethærsleff) med Kirke og Skole; en Del af Høstentorp (det øvrige i Terslev S., se S. 660). — Holtegaard (under Bregentved) har 16 Td. Hrtk., 195 Td. Ld., hvoraf 19 Eng, Resten Ager. Desuden Langemosegaard.
Frerslev S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 121. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Bregentved.
Frerslev Kirke bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutning (nu Sakristi), Korsfløje mod N. og S. og et Vaabenhus mod S. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, er opført af Faksekalk; paa Nordsiden skimtes den oprindelige, rundbuede Dør og to smaa Vinduer; senere er Skibets Vestgavl ommuret med Munkesten. I den senere Middelalder er Taarnet (af Kridt- og Mursten) tilføjet, Kirken overhvælvedes, og Vaabenhuset opførtes. Ved en Restauration 1866—67 bleve Korsfløje, Kor og Korafslutning nyopførte uden Hensyn til ældre Forbilleder, Korhvælvingen nedtoges og erstattedes med fladt, gibset Loft, og Vaabenhuset blev for største Delen ombygget. Altertavlen er udskaaren i yngre Renæssancestil, Prædikestolen fra Chr. IV’s Tid, Granitdøbefonten vist den oprindelige. Som Trin uden for Vaabenhusdøren ligger en lille Gravsten af Kamp fra 1591. Under Korets Væg er der fundet en Stengrav med Skelet (en Dør fra Vaabenhuset og en Del Endestykker af Stolestader findes nu i Nationalmuseet).
I Frerslev (Fredersløf) boede 1389 og 1395 Væbneren Henneke Pedersen (Godov), hvis Broder Mogens ogsaa skrev sig dertil; 1435–68 skrev Væbneren Lydeke Jensen, der førte i sit Skjold en Halvmaane og en Stjerne, sig hertil; 1402 solgte Hartvig Tralow til Bisp Peder i Roskilde sit Gods, kaldet „Heyde wenge“, i Fredersløff Sogn. – Tæt S. V. for Frerslev er der 1873 udgravet Grunden til en aflang firsidet Bygning fra Middelalderen, indvendig omtr. 23 F. lang og 15 F. bred og med en rundbuet Døraabning. De henved 4 F. tykke Mure ere udelukkende af raa og kløvet Kamp; Brudstykker af Munkesten ere derimod fundne omkring paa Pladsen.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4211 Td. Ld., hvoraf 1293 besaaede (deraf med Hvede 137, Rug 168, Byg 267, Havre 338, Blandsæd til Modenh. 244, til Grøntf. 63, Kartofler 17, andre Rodfrugter 58), medens der henlaa til Afgræsning 664, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1124, Have 15, Skov 1020, Moser og Kær 3, Byggegr. 34, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 58 Td. Kreaturhold 1893: 200 Heste, 911 Stkr. Hornkv. (deraf 634 Køer), 262 Faar, 598 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1895: 333,4 Td. Der var 4 Selvejergaarde med 201, 19 Arvefæstegd. med 88,9, 2 Fæstegd. med 8,3, 69 Huse med 19,8 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse (2/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 805 (1801: 475, 1840: 633, 1860: 784, 1880: 774), boede i 145 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 45 levede af immat. Virksomh., 558 af Jordbrug, 27 af Gartneri, 7 af Fiskeri, 78 af Industri, 16 af Handel, 48 af andre Erhverv, 10 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Broby med Kirke og Skole; Søtorup; Duelund.
I Sognet Hovedgaarden Gisselfeld med Avlsgaarden Louisenlund, tils. 717/8 Td. Hrtk., 521 Td. Ld., Hovedgaarden Hæsede, 465/8 Td. Hrtk., 518 Td. Ld. og Avlsgaarden Edelesminde, 46¼ Td. Hrtk., 350 Td. Ld., alle hørende under Gisselfeld Kloster. — Gisselfeld adelige Jomfrukloster er oprettet af General-Feltmarskallieutenant Chr. Gyldenløve til Grevskabet Samsøe, Baronierne Lindenborg og Høgholm og til Gisselfeld og Assendrup († 1703) ved testam. Bestemmelser af 19/9 1701 og 18/9 1702 , stadfæstede ved Konvention af 20/6 og 16/7 1725 mellem Stifterens 3 Børn, saaledes at Overdirektionen af Klosteret gaar i Arv i de fra dem nedstammende 3 Linier. Klosteret, som først traadte i Virksomhed 1754, er senere blevet udvidet, bl. a. ved Fund. af l4/2 1799, Reglement af 30/9 1851 og sidst ved Tillægsfund. af 28/1 1873 (konf. 29/3 s. Aar.). Til Stiftelsen, hvis Jorder ligge i Sorø og Præstø Amter, høre af større Gaarde, foruden de ovennævnte, Hovedgaarden Assendrup (Aversi S.), Avlsgaarden Christianshøj, Rønnede Kro og Brødebæk (Vester-Egede S.). Stiftelsens saml. Hrtk. er 1752¼ Td. (hvoraf dog omtr. 1200 Td. under omtr. 200 Gaarde og Boelssteder, og omtr. 210 Huse ere solgte til Arvefæste), 74¼ Td. Skovskyld (under Skov er desuden indtaget af Ager og Engs Hrtk. 59¾ Td.), 300½ Td. matr. Tiendehrtk. og 2830½ tiendeydende Hrtk. Skovenes og Engenes saml. Areal udgør omtr. 3220 Td. Ld. I Klosteret, der som nævnt bestyres af en Overdirektør (nu Hofjægermester C. F. Lensgreve Danneskjold-Samsøe), og hvorved der er ansat en Godsforvalter (Bolig: Jettehøj), Læge, Forstinspektør og Gartner, kan kun optages Døtre af danske adelige samt af uadelige i de 3 første Rangklasser. Fra først af var Klosteret bestemt for 1 Abbedisse (nu kaldet Priorinde) og 16 adelige Konventualinder, som hver betalte 2000 Rd. i Indskrivningspenge og fik 200 Rd. aarl.; men senere er Konventualindernes Antal og Hævingen efterhaanden blevne forøgede, medens Indskrivningspengene (fra 1799) ere nedsatte til 1000 Rd. Fra 1873 er der 50 Konventualinder; Priorinden hæver 1600, de 10 ældste Konventualinder 1000. de 10 næste 800, de efterfølgende 10 600 og de 20 yngste 400 Kr.; de have ikke Bolig paa Klosteret, som bebos af Overdirektøren. Af Klosterets Formue udredes der aarl. 1600 Kr. til Brudeudstyr for uformuende Piger af alle Stænder, og desuden paaligger det Klosteret at understøtte fattige paa Godset (aarl. 2000 Kr.) og fremme Skolevæsenet (aarl. 800 Kr.). — Med Klosteret er forbunden Gisselfeld Livrentefond for Piger af alle Stænder, stiftet af C. C. S. Greve Danneskjold-Samsøe ved Fund. af 20/12 1872 (konf. 22/1 1873), i hvilken enhver uberygtet dansk Pige kan indskrives mod et Indskud af 1000 Kr., med Ret til efter Følgeorden at nyde en aarlig Livrente, saa længe hun er ugift. — Klosterets Hovedbygning, der stammer fra Midten af 16. Aarh., bestaar af 3 sammenbyggede Fløje. Til Klosteret hører en omtr. 100 Td. Ld. stor Have og Park med storartede Driverier og Anlæg. Om Bygningen og Haven se nærmere S. 670. — Gaarden Konradsfeldt (Arvef. under Gisselfeld) har 18 Td. Hrtk. (hvoraf 11 i Testrup S.), 215 Td. Ld., hvoraf 38 Eng, Resten Ager (2 Leje- og 2 Fæstehuse, 1 Smedie).
Broby Sogn, der danner en egen Sognekommune, hører under Gisselfeld Birks Jurisdiktion (Vester-Egede), Roskilde Amtstue- (Roskilde) og Ringsted Lægedistrikt (Ringsted), 3. Landstingskr. og 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 116. Lægd. Kirken tilhører Gisselfeld Kloster.
Broby Kirke bestaar af aflang firkantet Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Gravkapel mod N. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, vist fra den tidligere Middelalder, er opført af Kridtsten. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet (af Kridt- og Mursten), og Kirken fik Krydshvælvinger; vist omtr. ved Middelalderens Slutn. forlængedes Skibet mod Ø., og Gravkapellet og Vaabenhuset opførtes. I Slutn. af 1860’erne blev Korbuens øvre Parti ommuret; 1877 ombyggedes til Dels Taarnet og dets Hvælving; 1880 fik Kirken nye Hvælvinger, Vaabenhuset ombyggedes, og dets Bjælkeloft ombyttedes med en Krydshvælving. Alterbilledet (Engelen for Kvinderne ved Graven) er malet 1833 af Const. Hansen; Prædikestolen er fra 1862; Døbefonten, af Faksekalk, omtr. fra Midten af 12. Aarh., er et meget interessant Arbejde med Reliefs i halvrunde Blindinger paa Kummen. Korpartiet adskilles fra Kirken ved et Tralværk med Knuthernes Vaaben og Aarstallet 1695, hvilket ligeledes findes paa Herskabsstolen i Kapellet, tillige med en af Træ udskaaren kvindelig Figur og en Tavle, der angiver, at den og Begravelsen under Kapellet er indrettet af Ad. Levin Knuth 1695. Kvindefigurens Dragt er helt besat med Øjne, og den har til Omskrift: Vir autem prudens tacebit Prov. CII V. 12. I Gravhvælvingen under Kapellet (tillige med Kisterne restaur. 1853) staa 3 Kister, hvoraf den ene er af Metal og rigt prydet med drevet Arbejde og indeslutter Liget af Ad. Lev. Knuth, † 1699, den anden hans mangeaarige Forlovede Comtesse Hilleborg Holck, † 1724
Gisselfeld nævnes alt i 14. Aarh., men laa dengang ¼ Mil N. for sin nuv. Plads paa Louisenlunds Mark, hvor Voldpladsen endnu ses, medens den med Grave omgivne Voldplads, der laa i Gisselfelds Have, men nu er sløjfet, antages at have tilhørt en ældre Gaard, Valgestrup, som nedlagdes i 1. Halvdel af 16. Aarh. og forenedes med G. Som Gisselfelds ældste Besiddere nævnes Brødrene Bo, Peder og Eskild Falk i Kong Olufs Tid. Den sidstnævnte Broders Sønnedatter Ide Eskildsdatter bragte Gaarden til sin Ægtefælle Hr. Mogens Gøye. Deres Søn, Marsken Hr. Eskild Gøye († 1506) efterlod G. til sin Søn Hr. Henr. Gøye, den bekendte Tilhænger af Chr. IL Han solgte G. 1527 til sin Svoger Joh. Oxe til Nielstrup, der døde 1534 som Følge af et ved Belejringen af Nielstrup under Grevens Fejde modtaget Saar, og under hvem (eller omtr. samtidig) G. ogsaa blev plyndret i Grevens Fejde (maaske er den ovennævnte Gaard Valgestrup bleven ødelagt ved samme Lejlighed). Fra Joh. Oxe gik Gaarden over til den bekendte Statsmand, Rigshofmester Peder Oxe, † 1575, der nedbrød det gamle Gisselfeld og opførte den nye Hovedbygning (se ndfr.), lagde en Del af det omliggende Bøndergods ind under Hovedgaarden og bl. a. anlagde de store Karpefiskerier, der endnu ere i Drift. Da Peder Oxe ikke havde Børn, kom
Gaarden efter Enken Mette Rosenkrantz’ Død 1588 til hans Søster Ane Oxe, gift med Frants Banner, og dernæst til deres Datter Karen, gift med Henr. Lykke til Overgaard († 1611), efter hvem Sønnerne Chr. og Frants († 1652) arvede den; den sidstnævntes Son var den bekendte Kaj Lykke, efter hvis Fald Gaarden kom ind under Kronen 1661. Ved Mageskifte af 7/1 1671 overdrog Chr. V den til Oberstlieutn. Ditl. Rumohr, der s. Aar solgte den til den fra Svenskekrigen bekendte General Hans Schack († 1676), og Enken efter dennes Søn Otto Didr. Schack († 1683) solgte den 1689 (dengang omtr. 900 Td. Hrtk.) til Overkammerjunker, senere Gehejmeraad Ad. Levin Knuth, der forenede Hovedgaarden Assendrup med Gisselfeld, oprettede Hæsede Gaard af den 1671 nedlagte By Hæsede (gml. Form Hyrsæt, Hirsædæ
Den nuv. Hovedbygning er, som nævnt, opført 1547 eller rettere da paabegyndt (først ved P. Oxes Død 1575 skal den være bleven fuldendt). Den bestaar af 3 sammenbyggede Fløje i 3 Stokværk, opførte af røde Mursten med meget tykke, til Dels med Skydeskaar forsynede Ydermure, hvælvede Kældere i den vestre Fløj (i en Del af Kælderen, der staar i Forbindelse med de øvre Stokværk ved en hemmelig Trappe, skal Peder Oxe en Tid have holdt sig skjult, inden hans Afrejse til Udlandet, da han var falden i Unaade), store takkede Gavle og paa venstre Fløj et fremspringende Porttaarn
Gisselfeld Have (gamle, øverste og nederste Have), der omslutter flere smaa Indsøer, er meget smuk og indeholder de største Driverier i Landet, flere sjældne Træer — saaledes en omtr. 70 Aar gammel Juniperus Sabina (Sevenbom), 17 F. høj og 1 F. 5 T. i Stammens Omfang, en 16 F. høj hvid Pil, en 75 F. høj Vedbend, der klatrer op ad en Ask, en Sorbus domestica, der er 5 F. 8 T. i Stammens Omfang og 1½ F. over Jorden deler sig i 3 Grene, hvoraf den tykkeste er 3 F. 6 T. i Omf., og en Robinia Pseudacacia, der er 50 F. høj og 9 F. 5 T. i St. Omf. —, Springvand og Mindestøtter over Kammerherre Chr. Fr. Kleist, over en Kancelliraad Jens Bing, † 1798, og over Admiralinde Edele Sophie Kaas, † 1800. Herskabshaven er ny anlagt i engl. Stil, Køkken- og Frugthaven er ogsaa ny anlagt paa Grundlag af et gammelt fransk Anlæg med Terrasser og Alleer; S. for Hovedbygningen er der en prægtig Park med Bakker, Smaasoer og Fiskedamme, forbunden med den øvre Have ved en Tunnel under den offentlige Sognevej. I Nærheden den saakaldte „Gravlund“ eller „Sophiehave“, hvori Medlemmerne af den Danneskjold-Samsøeske Familie i 19. Aarh. ere begravne. — Under den nuv. Overdirektør er der i det hele gjort meget for Godset; bl. a. har han ladet opføre en ny Hovedbygning til Hæsede (Arkitekt Borring), Skovriderboligen Sophiehøj (Arkit. M. Nyrop) og flere nye Avlsbygninger, ladet Skovene indhegne, paabegyndt de betydelige Engstrækningers rationelle Kultivering og erhvervet Bevilling til Bortsalg af en stor Del af Husmandsgodset.
I Hæsede Skov (under Gisselfeld) ligger Lystpavillonen Villa Gallina og en Planteskole, der blev anlagt 1837 af Hans Jacobsen og bestyret af ham († 1891), og hvori der findes mange store og sjældne Træer, deribl. flere Ædelgraner, hvoraf en over 75 Aar gammel, 90 F. høj, 9 F. i Stammens og 50 F. i Kronens Omfang, en 43 F. høj Betula papyracea, en 50 F. høj Alnus cordifolia, en 31 F. høj Carpinus Betulus (Avnbøg med forskellige Blade), en 46 F. høj Quercus palustris, en 43 F. høj Acer Lobelii og en 35 F. høj Pterocarya fraxinifolia, der er delt i to Stammer.
I den fiskerige Søtorup Sø, ligesom i den nærliggende Ulsø Sø, fanges der en lille Fisk, som ogsaa er funden i Silkeborg Søerne og Fousing Sø, den saakaldte „Maræne“ (i Sjæll. kaldet „Marine“).
Litt.: O. F. C. Rasmussen, Optegn. om Gisselfeld, Nestved 1868.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4004 Td. Ld., hvoraf 1730 besaaede (deraf med Hvede 147, Rug 271, Byg 470, Havre 409, Ærter og Vikker 25, Blandsæd til Modenh. 284, til Grøntf. 53, Kartofler 18, andre Rodfrugter 53), medens der henlaa til Afgræsn. 577, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1454, Have 40, Moser og Kær 89, Stenmarker 15, Bvggegr. 39, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 60 Td. Kreaturhold 1893: 314 Heste, 1360 Stkr. Hornkv. (deraf 928 Køer), 242 Faar, 1142 Svin og 64 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 377,4 Td. Der var 3 Selvejergaarde med 43,5, 56 Arvefæstegd. med 296,2, 149 Huse med 37,7 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 1138 (1801: 548, 1840: 673, 1860: 849, 1880: 1125), boede i 224 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 16 levede af immat. Virksomh., 802 af Jordbrug, 208 af Industri, 36 af Handel, 30 af andre Erhv., 24 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv. (13 i offtl. Anst.).
I Sognet Byerne: Testrup med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1883) og Sparekasse (opr. 7/5 1878; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 24,519 Kr., Rentefoden 34/5 pCt., Reservefonden 1291 Kr., Antal af Konti 214); Skuderløse (gml. Form Skuderlosæ, Skuderløsæ) med Skole, Asyl (opr. 1872 af Hofjægermester P. F. Post til Broksø), Missionshus (opf. 1891) og Andelsmejeri (Svalebæk). — Saml. af Gaarde og Huse: Oredrevet, Indelukket og Enghave Huse. — Avlsgaarden Henriettelund (Arvef. under Gisselfeld) har 223/8 Td. Hrtk., 275 Td. Ld., hvoraf 62 Eng, 8 Skov, Resten Ager; 15 Lejehuse (en Del af Jorden i Aversi Sogn). En Del af Hovedgaarden Broksøs Jorder (se Herlufmagle S., Præstø Amt) ligger i Sognet.
Testrup S., der danner en egen Sognekommune, hører under Bregentved-Gisselfeld Birks Jurisdiktion (Vester-Egede), Roskilde Amtstue- (Roskilde) og Ringsted Lægedistrikt (Ringsted), 3. Landstingskreds og Sorø Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 117. Lægd. Kirken tilhører Gisselfeld Kloster.
Testrup Kirke er overkalket og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og lille Sakristi paa Korets Nordside. Kirken er opført i 1. Halvdel af 13. Aarh. af røde Mursten og har sikkert været overhvælvet fra Begyndelsen. I den senere Middelalder ere Taarnet (med Hvælving og stor Spidsbue ind til Skibet) og Vaabenhuset opførte, ligesom Koret er blevet helt ombygget og Sakristiet tilføjet. Kirken restaureredes 1863, og 1882 ommuredes største Delen af Taarnet. I Midtpartiet af den udskaarne Altertavle fra Chr. IV’s Tid staar en Gibsafstøbning af Thorvaldsens Christus; udskaaren Prædikestol, vist ogsaa fra Chr. IV’s Tid; Granitdøbefont.
Aar 1337 nævnes Johannes Nicholai de Teestorp og 1399 Jacobus Hemmingi de Tetztorp.
*
