- |
| Thisted Amt var et amt før Kommunalreformen i 1970. Hovedbyen var Thisted. |
Beskrivelse af amtet fra J.P. Trap Danmark 3. udg. (1898):
NB: Teksten er endnu ikke korreturlæst efter OCR
Thisted Amt, det nordvestligste i Nørrejylland, omfatter den vestl. Del af Hanherrederne med Halvøen Hannæs, Thy eller Thyland, med Halvøen Thyholm og Øen Jegindø, og Limfjordens største 0 Jl/ors, med den mindre Agerø. Amtet begrænses mod V. og X. af Vesterhavet, mod 0. af Hjørring Amt og Limfjorden og mod S. af Limfjorden og, paa en ganske kort Strækning paa Aggertangen, af Ringkjobing Amt („Pælediget"). Skønt det er det mindste jyd-ske Amt, har det en betydelig Udstrækning, henved 9 Mil fra N. 0. til S. V., og et Kystomraade som intet af de andre. Vesterhavskysten er dog meget lidt indskaaren; kun mellem Bolbjærg og Hanstholm, Jyllands Nordvesthjørne, afsættes den svagt indbuede Vigsø Bugt. I høj Grad indskaarne ere derimod Kysterne ved Limfjorden, af hvis Afdelinger, der omgive Amtet, nævnes Løgstør Bredning, Livø Bredning, Salling Sund, Kaas Bredning, Oddesund og Nissum Bredning, medens Thisted Bredning, Vilsund og Visby Bredning med dens sydl. Forgreninger skille Thyland fra Mors. Overfladeforholdene ere meget vekslende. Den nordostl. Del, Hanherredet, er temmelig lavtliggende med spredte Bakkepartier; kun ved Østgrænsen ligger det S. 2 omtalte Højdeparti, der i Nordbjærg hæver sig til 265 F., 83 M., over hvilket Nordvestjyllands Hovedvandskel gaar mod V. temmelig nær ved Kysten, ved Bolbjærg hæver sig til 187 F., 59 M., og fortsættes ind i Thy til Hanstholm (højeste Punkt lidt V. for Skellet, Hjærtebjærg, 214 F., 67 M.) for derpaa i store Bugtninger at gaa mod S. gennem den vestl. Del af Thy over Højder som Svalhøje, 171 F., 54 M., men i øvrigt sjælden hævende sig over 100 F. Selve Thy er mod X. et Kalkplateau, „Hanstholm", der naar ud til Kysten og afbryder Klitrækken, som ellers ledsager Kysten lige ned til Thyboron; i øvrigt er Thys store østl. Del et bølgeformet Land med mange isolerede Bakkepartier, som Bavnehøj i Midten, Trap: Danmark, 3. L T dg. IV. 13
226 F., 71 M., og mod S. Ashoj, 295 F., 93 M., Thys højeste Punkt, og Kobbershoj, 248 F., 78 M. Halvoen Thyholm, gennem hvilken der fra N. til S. gaar et Vandskel som Fortsættelse af et Vandskel i det østl. Thy, er i det hele lavtliggende paa begge Sider af Skellet; dog hæver Vagtshøj sig til 130 F., 41 M. Ogsaa Jordblandingen er meget forskellig. Mod N. 0. og langs Vestkysten ere store Strækninger dækkede af Flyvesand, Kær og Mosedrag; i øvrigt ere Jorderne mest sandede, dog flere Steder med god Lerblanding i Egnene ind til Limfjorden, især i det sydl. Thy. Mors vil blive behandlet særskilt. M. H. t. Frugtbarheden horer Amtet til den bedre Del af Jyllands Amter (kun GI. Aarhus, Randers og Vejle Amter have et mindre Antal Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Ved Matrikul. beregnedes gnmstl. at gaa 21 3 / 4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (460 Td. Hrtk. paa 1 □ Mil, svarende til Takst 5, 6 ). Men ligesom i Hjørring Amt er der stor Forskel i Jordbundens Beskaffenhed; navnlig i Thy er der næppe noget Sogn, hvor Jorderne ere ensartede; bedst ere de paa Mors. Vandløbene ere, navnlig ud til Vesterhavet, meget faa og ubetydelige; det største er Afløbet for Vester-vandet og Nors Søer i Thy; den største af Søerne her er Ove Sø. Heller ikke til Limfjorden er der Plads til større Vandløb.
Amtets Størrelse var ifl. Arealopgørelsen 1896: 31, 8 □ Mil (1750, 9 □ Km.), det mindste Amt i Jylland, og mindre end flere af Øernes Amter. Af det saml. Fladeindhold udgøre Købstæderne 0, 22 □ Mil (12 □ Km.), mindre end i noget andet Amt. Det hele opmaalte Fladeindhold, hvori Søplanens Vandareal (16,281 Td. Ld.), som er langt større end i noget andet Amt, ikke er medregnet, opgjordes 16 / 7 1896 til 301,120 Td. Ld. (omtr. 165,836 Hekt.). Heraf var besaaet Fladeindhold 89,172 (deraf med Hvede 82, Rug 15,175, Byg 13,832, Havre 41,819, Blandsæd til Modenhed 6530, Boghvede 40, Bælgsæd 644, Spergel 203, Kommen og Raps 22, Frøavl 358, Kartofler 5240, Foderroer 3682, Gulerødder 338, Grøntfoder 1176, Havesager 31); der henlaa til Brak 11,655, til Høslæt 16,771 og Afgræsning 58,799; Engarealet var 16,666. Fladeindholdet af Haver var 1210, af Skov 7043 bevoksede og 5825 ubevoksede Arealer, Tørvemoser 4297, Kær og Fælleder 15,599, Hegn og Læplant-ninger 255, Byggegrunde, Veje osv. 5582 Td. Ld. Af væsentlig ubenyttede Arealer var der Heder med 41,332, Flyvesand og Klit med 22,409, Stenmarker og Forstrande med 3427 og endelig af Vandareal uden for Søplanen 1079 Td. Ld. Arealets Anvendelse i dette Amt er omtr. som i de to andre nordjydske Amter; inden for Kornarealet, der ligesom det hele besaaede Areal forholdsvis set udgør en mindre Del af det samlede Areal end i Hjørring og Aalborg Amter, er Havredyrkningen den vigtigste; ogsaa Bygavlen er ret fremtrædende og omfatter i Modsætning til de andre nordjydske Amter et næsten ligesaa stort Areal som Rugen, medens Hvedeavlen er forsvindende. Det til Bælgsæd og Frøavl udlagte Areal er ret anseligt, og Kartoffelavlen indtager et forholdvis set betydeligt Areal, medens det til Foderroer og navnlig til Grøntfoder anvendte Areal er betydeligt mindre end i Hjørring og Aalborg Amter. Brakarealet er langt mindre end i noget andet jydsk Amt, hvorimod Græsarealet — navnlig det til Afgræsning anvendte — er betydeligt. Amtet er endnu skovfattigere end Hjørring Amt, men der findes dog betydelige Strækninger indtagne under Nykultur ( 1 / l 1900: 12,680 Td. # Ld. Statsplantage). En betydelig Del af Arealet er væsentlig ubenyttet; saaledes er der forholdsvis langt mere Flyvesand og Klit end i noget andet Amt, og Heder, Kær og Fælleder udgøre ogsaa en meget stor Del af Arealet.
Af Husdyr fandtes 15 / 7 1898: 16,199 Heste, 76,411 Stkr. Hornkvæg (deraf 32,585 Malkekøer), 77,924 Faar, 26,537 Svin, 341 Geder og 1263 Kaniner. Ligesom i Hjørring Amt er Kvægavlen af stor Betydning; i Forhold til Arealet staar Kreaturstyrken saaledes kun tilbage for de frugtbare østl. Amter; dette skyldes især det store Antal Faar og Hornkvæg, medens Svineavlen staar langt tilbage for de andre Amter, absolut set har kun Bornholms Amt færre Svin; dog er Antallet vokset en Del i 1893-98, medens paa den anden Side Faarene gik betydeligt ned i Tal. Inden for Hornkvæget spiller Studeholdet endnu en betydelig Rolle — kun Viborg Amt har flere —; dette, saavel som det store Antal Kalve og Ungkvæg, peger hen paa, at Fedning af Kreaturer til Slagtning endnu er meget fremtrædende i denne Del af Landet, selv om Antallet aftog betydeligt mellem de to sidste Tællinger; men paa den anden Side udgør Malkekvæget saa kun et meget ringe Antal, selv om det er i Opgang; ogsaa med Hensyn hertil er der kun eet Amt i Landet, som absolut set har et mindre, nemlig Bornholm. Antallet af Handyr, der bedække, er meget mindre i dette Amt end i andre, ikke alene naar henses til Øernes Amter, men ogsaa til Jyllands, hvor man i det hele holder færre Handyr. Hingstene høre næsten udelukkende til jydsk Race; af Tyrene ere ogsaa de fleste af jydsk Race, derefter kommer Korthornsracen; af Vædderne opføres de fleste som Landrace, dog findes der ogsaa en Del af Dishley- og Southdownracen. Fjerkræavlen er af ret stor Betydning, navnlig er der mange Gæs og Ænder, men forholdsvis set er Hønseholdet ogsaa meget udbredt; der fandtes 1898: 322,581 Høns, 895 Kalkuner, 35,998 Ænder og 28,981 Gæs. Antallet af Bistader var 6542.
Det hele Ager og Engs Hartkorn (Skovskyldshrtk. findes ikke) var l / i 1899: 13,589 Td.; deraf var Købstædernes 195. Landdistrikternes Hartkorn — 13,394 — fordelte sig Vi 189 5 saaledes, at der fandtes 65 større Landbrug paa 12 Td. Hrtk. og derover med 1219 Td., 3196 Bøndergaarde (1-12 Td. Hrtk.) med 10,091 Td., 6763 Huse (under 1 Td. Hrtk.) med 2003 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 81 Td. Hrtk. Endvidere var der 1816 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare 3232 med 11,182 Td. Hrtk. Selvejergaarde, 2 med 5 Td. Hrtk. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte samt 21 med 123 Td. Hrtk. alm. Fæstegaarde paa Livstid. Af Husene vare 8169 med 1988 Td. Hrtk. Selvejer og Arvefæstehuse, hvoraf 1447 jordløse. Af Fæste- og Lejehuse fandtes 410 med 15 Td. Hrtk. (deraf 369 jordløse). De mellemstore Brug (8-12 Td.) spille en ret betydelig Rolle i dette Amt; inden for de jydske Amter have kun de østjydske flere og med storre Hartkornstilliggende, medens de mindre Brug (under 4 Td.) ikke ere saa hyppige her som i de andre nordjydske Amter. De jordløse Huse ere faa, kun Aarhus Amt har af de jydske Amter færre. M. H. t. Besiddelsesmaaden er Selveje det aldeles overvejende, baade hvad angaar Gaarde og Huse; kun Ribe Amt har et mindre Antal Td. Gaardhrtk. uden for Selveje; af Hushrtk. har foruden Ribe ogsaa Ringkjøbing Amt lidt mindre i Fæste.
Folketallet var 1/2 1890: 69,407 (1801: 30,032, 1840: 44,510, 1860: 54,744, 1880: 64,007), hvoraf Købstæderne 9028 og Landdistrikterne 60,379. M. H. t. til Befolkningstætheden staar Amtet trods de faa Byer over Gennemsnittet for Jylland som Helhed; det er det bedst befolkede af de 3 nordjydske Amter og staar betydeligt over de 3 vestjydske, men en Del under de østjydske. Paa 1 □ Mil kom der i 1890: 2257 Mennesker (40, 99 paa 1 Q Km.). Inddeler man Befolkningen i Nærings-klasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgere, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at 3363 levede af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere, Videnskabsmænd osv.), 36,395 hørte til Jordbrugernes Klasse, 352 til Gartnernes, 3842 til Fiskernes, 12,310 til de industridrivendes, 3417 til de handlendes, 541 til de søfarendes; der var 4804, som hørte til Gruppen „andre Erhverv u , hovedsagelig forskellig Daglejervirksomhed, 2260 levede af deres Midler, og 2123 vare under Fattigvæsenet. Landbruget er selvfølgelig Hovederhvervet, men tæller dog en forh. mindre Del af Befolkningen end i de tilgrænsende Amter, medens Industri og Handel tæller forholdsvis flere. Ved Gartneri og fremfor alt Fiskeri er der beskæftiget flere end i noget andet jydsk Amt, hvorimod Søfarten ikke spiller nogen større Rolle. Ligesom i Hjørring Amt leve forholdsvis faa af deres Midler, medens mange ere under Fattigvæsenets Forsorg.
Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret 2 / 4 189731 /3 IS9S. Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredscns Hartk. 200,922 ■— 15 Kr. pr. Td. —, Bidrag fra Købstæderne 1085, Tilskud fra Kommuner til Fællesanliggender 3491, Indtægt af Aktiver 2860; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsen 6S,332, Medicinalvæsen 56,705, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 28,513, Amtsskolefond 13,395, Dyrlæge væsen 47 5 7, Sandflugtsvæsen 2265, almennyttige offtl. Indretninger 14,319, Jærnbaneanlæg 41,836 og Amtsraadct 4194 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede 81 / a 1898 i Panteobligationer og Kapitaler 146,035, i faste Ejendomme, som ikke give Udbytte, 470,500 og skyldte 241,958 Kr. bort. Amtsfattig-kassen udredede samme Aar til døvstummes Oplæring 4217, til Idioters Underhold m. m. 4826 og fik sine væsentlige Indtægter fra */ 4 pCt. Afgiften 343, Bøder 475 og i Henhold til PI. 1845 498 samt i Tilskud fra Amtsfonden 4000 Kr. Amtsfattigkassen ejede 3l / 3 1898: 60,473 og bestyrede Legatmidler til et Beløb af 20,739 Kr. — M. H. t. Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For Sogne-kommunerne anføres af Indtægterne følgende: de paalignede Skatter udgjorde 1897: paa Hartkornet 295,499 (gnsmtl. 22, 0G Kr. pr. Td. Hrtk.), paa Formue og Lejlighed 227,618, Indtægt af Aktiver var 24,554, Afgifter efter Næringsloven 19,783; desuden udrededes Naturalarbejde uden for Paa-ligningen til en samlet Værdi af 40,584 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 230,769, Skolevæsen 161,303, Alderdomsunderst. 131,161 (deraf 59,806 i Tilskud af Staten), Vejvæsen 28,894, Sandflugtsvæsen 10,321, Udgift ved Sogneraadene 5204, Bidrag til Jærnbaneanlæg 48,036 Kr. Sognekommunerne ejede i Slutn. af 1897: i Kapitaler 98,966, i faste Ejendomme 1,831,796 og skyldte 690,591 Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stod Legater til et samlet Beløb af 7 5,568 Kr. M. H. t. Beskatningéns Højde staar Amtet lidt over Jyllands Gennemsnit baade hvad an-gaar Hartkornsskat og Formue- og Lejlighedsskat; for Hartkornsskatternes Vedk. staa kun Hjørring og Viborg Amter med et højere Beløb, hvorimod Amtet staar omtr. midt i Rækken for Formue- og Lejlighedsskattens Vedk., naar Skatten udregnes med Hartkornet som Sammenligningsgrundlag. Lægges de to Skattebeløb sammen, udskrives et større Beløb kun i Hjørring, Ring-kjøbing og Ribe Amter, og i Forhold til Høstværdien naar intet Amt højere.
Amtet bestaar af Købstæderne: Thisted og Nykjøbing og Herrederne: Vester Han, Hillerslev, Hundborg, Hassing og Re/s samt Morsø Sønder-og Nørre Herred.
Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraadsdistrikt, der har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 52 Sognekommuner.
Amtet udgør en Del af 8. Landstingskreds og har 4 Folketings-kredse.
I gejstlig Henseende hører Amtet under Aalborg Stift og omfatter 3 Provstier: 1) Hundborg og Hillerslevs, 2) Refs og Hassings og 3) Morsø Norre- og Sønder Herreders. Vester Han-Hrd. horer til Øster og Vester Han-Herredernes Provsti under Hjørring Amt.
I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 2 Købstads-jurisdiktioner, 3 Landjurisdiktioner: 1) Hillerslev og Hundborg Herreder, 2) Hassing og Refs Herreder og 3) Morsø Herreder. Vester Han-Hrd. hører til Han-Herredernes Jurisdiktion i Hjørring Amt.
Amtet horer til 5. Udskrivningskreds og til Viborg-Thisted Amters Stiftsfysikat; der er 5 Lægedistrikter:. 1) Han-Herredernes, 2) Thisteds, 3) Vestervigs, 4) Thyholms og 5) Nykjøbings. Med Hensyn til Oppeborselen af Skatter danner Amtet eet Amstued istrikt. Amtet har for Tiden 4 Branddirektorater: 2 for Købstæderne og 2 for Landdistrikterne (et for Vester Han, Hillerslev, Hundborg, Hassing og Refs Hrd. og et for Morsø Herreder med Jegindø).
Thysyssel, i Vald. Jrdb. kaldet Thythæsysæl og Thiud (senere Thyth, Thywdh, Thydh osv.), omfattede i Middelalderen Hanherrederne, Hillerslev, Hundborg, Hassing og Refs Herreder, men ikke Mors, som herte til Sallingsyssel. Adam af Bremen kalder Thy, saavel som Vendsyssel, en 0. Hermed kan ogsaa sammenholdes Saxo, der beretter om Sejladsen fra Vesterhavet til Limfjorden (om Limfjorden som aabent Sund i 11. Aarh. se C. F Bricka, i Aarb. f. n. Oldk. 1868 S. 313 flg. og smstds. 1871 S. 402 flg., R. H. Kruse, smstds. 1869 S. 277 flg., A. D. Jørgensen, smstds. 1870 S. 111 flg., Kr. Erslev, smstds. 1873 S. 57 flg., G. Storm, i Norsk hist. Tidsskr. IV S. 113 flg., J. Jap. S. Steenstrup, Harald Haarderaades Tog til Limfjorden, Kbh. 1875, og A. D. Jørgensen, i „Det 19. Aarh. ft , III S. 461 flg.). Det maa antages, at Thy i endnu ældre Tid har udgjort flere Øer, saaledes Østkolmen (Sognene Hundstrup, Østerild og Hjardemaal), Hanstholmen (Sognene Vigsø, Rær og Hansted), Bodum og Thyholm, ligesom i det hele denne Egn af Landet har været undergivet forholdsvis store Forandringer og endnu bære Vidnesbyrd om det (jvfr. J. G. Forchhammer, Den vestl. Del af Limfjordens Omgivelser, i Danm. illustr. Alm. 1853 S. 84 flg., og s. Forf., Jordskælvet 3 / 4 1841, i Saml. til j. Hist. II S. 210 flg.; ogsaa i Dec. 1895 mærkedes en let Jordrystelse i Egnen). Særlig ejendommelige ere de saakaldte „Jord-faldshuller", tragtformige Fordybninger af 2-3 Al. Gennemsnit og flere Al. Dybde, der findes, hvor Kridtet kommer nær til Overfladen, og som staa i Forbindelse med et underjordisk System af Huler. Flere af Seerne maa antages at være Levninger af Havbugterne. Ogsaa Havet har fremkaldt Forandringer og skaaret bort af Kysterne navnlig mod S. V. og ved Nordvestpynten.
I den senere Middelalder opstod af Thysyssel (uden Hanherrederne) Ørum Len. Fra 1660 dannedes Ørum Amt, der indbefattede det meste af Hillerslev og Hundborg Hrd. og Dele af Hassing og Refs Hrd., og Vestervig Klosters Amt, hvortil Resten af de nævnte Herreder hørte; fra 1664 forenedes de to Amter med det 1660 oprettede Dueholm Amt, der omfattede Mors; 1793 forenedes de tre Amter med Vester Han-Hrd. til det nuv. Thisted Amt.
Litt.: Kiil Aagaard, Phys., ekon. og topogr. Beskr. over Thye, Viborg 1802. — P. W. Becker, Bidr. til en geogr.-antiqv. Beskr. over Vendsyssel og Thy, i Hist. Afhandl. I. Kbh. 1874. — C. Djørup, Th. Amt beskr. efter Opfordr, af Landhushold-ningsselsk., Kbh. 1842. — J. Briiel, Klitterne i Th. Amt, Thisted 1898.
Hassing
Bedsted, Grurup, Harring, Hassing, Hvidbjerg Vesten Å, Hørdum, Hørsted, Lodbjerg, Skyum, Snedsted, Stagstrup, Sønderhå, Villerslev, Visby, Ørum
Hillerslev
Hansted, Hillerslev, Hjardemål, Hunstrup, Kåstrup, Nors, Ræhr, Sennels, Thy Valgmenighed, Tved, Vester Vandet, Vigsø, Øster Vandet, Østerild
Hundborg
Hundborg, Jannerup, Kallerup, Nørhå, Sjørring, Skinnerup, Skjoldborg, Thisted, Thisted Landsogn, Tilsted, Torsted, Torup, Vang, Vorupør
Morsø Nørre
Alsted, Bjergby, Dragstrup, Ejerslev, Erslev, Flade, Galtrup, Jørsby, Sejerslev, Skallerup, Solbjerg, Sundby, Sønder Dråby, Tødsø, Øster Jølby
Morsø Sønder
Blidstrup, Elsø, Frøslev, Hvidbjerg Mors, Karby, Ljørslev, Lødderup, Mollerup, Nykøbing, Nykøbing landsogn, Ovtrup, Rakkeby, Redsted, Tæbring, Vejerslev, Vester Assels, Ørding, Øster Assels
Refs
Agger, Boddum, Gettrup, Helligsø, Heltborg, Hurup, Hvidbjerg Thy, Jegindø, Lyngs, Odby, Søndbjerg, Vestervig, Ydby
Vester Han
Arup, Gøttrup, Hjortdal, Kettrup, Klim, Kollerup, Lild, Tømmerby, Vesløs, Vester Torup, Vust, Øsløs
