Harre Herred.
| Sogne: Aasted, S. 623. — Durup, S. 625. — Tøndering, S. 625. — Roslev, S. 626. — Hjerk, S. 627. — Harre, S. 628. — Navtrup, S. 628. — Vile, S. 629. — Sæby, S. 630. — Fur, S. 630. |
Der er talt omtr. 425 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf knap 10 Dysser og Jættestuer), men en Del er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/10 1900 vare 38 fredlyste. Flest kendes fra Sognene Fur (omtr. 70), Navtrup (85), Vile (60) og Harre (60); se iøvrigt S. 600.
Aasted Sogn, Anneks til Selde Sogn i Nørre Hrd., omgives af dette og Torum Sogn samt Tøndering, Durup, Navtrup og Sæby Sogne samt Fursund. Kirken, mod Ø., ligger 3 Mil N. for Skive. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere dels lermuldede, dels sandmuldede; mod V. en Del Hede. Gennem Sognet løber Hinnerup Aa, der danner en Del af Østgrænsen.
Fladeindholdet 1896: 3840 Td. Ld., hvoraf 1314 besaaede (deraf med Rug 238, Byg 267, Havre 554, Blandsæd til Modenh. 75, Grøntf. 27, Kartofler 44, andre Rodfr. 107), Afgræsn. 665, Høslæt, Brak, Eng m. m. 941, Have 20, Skov 6, Moser 117, Kær og Fælleder 412, Heder 266, Stenmarker m. v. 33, Veje og Byggegr. 62, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 190 Heste, 1124 Stkr. Hornkv. (deraf 520 Køer), 901 Faar, 462 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 219 Td.; 42 Selvejergaarde med 197, 53 Huse med 21 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 630 (1801: 334, 1840: 435, 1860: 500, 1880: 591), boede i 131 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomh., 384 af Jordbr., 29 af Fiskeri, 71 af Industri, 5 af Handel, 69 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Aasted med Kirke (noget S. for Byen), Skole, Forskole, og Mølle; Nissum (1406: Næssom) med Fattiggaard (opr. 1889; Pl. for 28 Lemmer); Nøreng; Risum. Hovedgaarden Østergaard har 42 5/8 Td. Hrtk., 513 Td. Ld., hvoraf 90 Eng og Mose, 40 opdyrket Kærjord, 13 Have, Skov og Gaardspl., Resten Ager. Andre Gaarde: Aastedskovgd., Nøreng-Torp, Sæbygd., Søgd.
Aasted S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 289. Lægd. Kirken tilhører 3 Mænd i Pastoratet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Korsarm mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren og eet Vindue ere bevarede (nu tilmurede). Taarnet og Korsarmen ere af Granitkvadre og Mursten, Vaabenhuset af Mursten. Skibet har fladt Bjælkeloft, Taarnrummet, med Spidsbue ind til Skibet, Koret og Korsarmen ere hvælvede. Altertavle i senere gotisk Stil med et moderne Maleri og Sidefløje med udskaarne Figurer. Prædikestol fra 1589. Romansk Granitdøbefont. I Korsarmen Ligsten over Iver Krabbe til Østergd. og Hustru Magdalene Banner, fra 1558, samt over Lucas Krabbe og Hustru Inger Eriksdatter Skram, fra 1543. Over Korbuen Mindetavle over Axel Viffert, Søn af Axel V. til Axel vold, født og † 1580. I Koret findes Kalkmalerier fra 16. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm. S. 37).
Byen Nissum, „Næsum“, ejedes paa Dronn. Margrethes Tid af Familien Krabbe (Niels K. i Slutn. af 14. Aarh.), som her havde en fast Borg, Næsum. Lucas Krabbe nedbrød den gml. Borg og opførte 1516 en ny 1/4 Mil. S. Ø. derfor, som han kaldte Østergaard. Den arvedes af hans Søn Iver, der fik Godset afrundet ved at bortbytte en Del Strøgods i Salling med Asmild Klosters forrige Gods i Aasted Sogn, hvilket Mageskifte fortsattes af Enken Margr. Banner; derfra gik den over til Datteren Anne Krabbe (1. g. m. Axel Viffert til Axelvold, 2. med Erik Kaas), dennes Søsterdatter Fru Anna Brahe, Enke efter C. Lindenov til Bredely, hendes Sønner Holger og Otte Lindenov; sidstnævntes Enke Vibeke Podebusk bragte Ø. til sin anden Mand Knud Ulfeld til Svenstrup, falden 1657. Hans Stifsøn Kmhr. Chr. Lindenov pantsatte 1660 Ø. (48 Td. H.) til Provst Erik Olufsen Torm, efter hvis Død 1667 Arvingerne, der 1673 havde gjort Indførsel hos Chr. Lindenov, 1686 skødede Ø. til deres Søster Mette Torms Ægtefælle Jens Henriksen, hvis Søn var Fr. IV's Kammertjener, senere Politimester i Kbh. Erik Jensen Torm, † 1764. Hans Forældre solgte 1694 Ø. (40 og 199 Td. H.) til Forpagter paa Astrup Anders Hansen Høyer, † 1727. Derefter ejedes Ø. af Borgmester Christen Jensen Basballe, efter hvem den 1747 blev solgt til Hospitalsforstander Niels Nielsen († 1752) for 7864 Rd.; hans Svigersøn Christen Wassard solgte 1753 Ø. til Ritmester Chr. Lautrup, † 1754, hvis Enke Birg. Blichfeld 1758 solgte den for 16,000 Rd. til Niels Andersen Qvistgaard, † 1763, hvorefter hans Enke Joh. Marie Botum 1764 ægtede Chr. Kjærulf, † 1777; Stifsønnerne Anders og Jens Q. købte s. Aar Ø. for 31,330 Rd., men 1786 udkøbte den første sin Broder for 3600 Rd. Andr. Q. døde 1792, og Ø. (45, 35 og 218 Td. H.) blev saa købt af Kapt. Th. Thomsen paa Vindumovergd., der 1804 solgte Ø. (40, 73 og 221 Td. H.) m. m. for 100,000 Rd. til Landvæsenskommissær Møller, M. Vestrup og Henn. Larsen; Thomsen fik den dog igen og ejede den til sin Død 1823, da den overtoges af Nis Nissen til Spøttrup, der ejede den til 1836. Senere har den været ejet af Kammerr. Tørsleff til Kollerup, Kultusminister E. E. Rosenørn fra
1855 til 71, J. C. Brinck-Seidelin og O. v. Hedemann, nu af Vallø Stift. — Hovedbygningen er den 1516 opførte (paa en Bjælke i den store Sal har staaet „A. Dni 1516, den næste Tirsdag før Midfaste, lod Lucas Krabbe den første Sten lægge til denne Grundvold“), bestaaende af 4 sammenbyggede Fløje, af Grundmur i to Stokv. med Kælder og Kamgavle, der omslutte en meget lille Gaardsplads; Borggaarden har før været omgiven af anselige Volde og Grave med Vindebro over; men i Beg. af 19. Aarh. sløjfedes Voldene, og Gravene fyldtes, saa at der nu kun er en Rest af Gravene mod N. og V. (L. Højer, Personalh. Medd. til Berigtigelse af Ø.'s Hist., i Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 418 flg.).
Østergaard Gods havde særlig Birkeret (Aasted Birk) indtil 1688.
Sæbygaard, før Søbygd., ejedes 1453 af Troels Jensen.
I et Kær V. for Aasted ligger Holmshøj, to firkantede Banker (85X54 og 120X72 F.), hvor det gamle Sallingholm Slot skal have staaet; der skal endnu kunne findes Murbrokker. — I Bakkerne mod Ø. ligge Skanserne, nogle anselige Jordhøjninger; i Midten ligger en Høj, som til Dels er omgiven af Vold og Grav; mod Ø. ses en stor, firkantet Indhegning. — I Heden mod N. ved Aastedskovgaards Mark er der nogle lave Diger, som i forskellig Retning strække sig over flere Td. Ld. Traditionen vil, at der her har ligget en Fiskerby.
Ved Aasted er fredlyst Møgelhøj og de to ved et Mellemparti forbundne Galgehøje. Aasted Aa, der gennemløber Sognet, er en Rest af en Vig fra Limfjorden, der før har udskaaret de 4 Sogne Aasted, Selde, Junget og Torum som en Ø fra det øvrige Salling.
Fladeindholdet 1896: 1301 Td. Ld., hvoraf 602 besaaede (deraf med Rug 104, Byg 118, Havre 260, Blandsæd til Modenh. 46, Grøntf. 9, Kartofler 23, andre Rodfr. 42), Afgræsn. 255, Høslæt, Brak, Eng m. m. 324, Have 14, Moser 5, Kær og Fælleder 59, Heder 6, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreaturhold 1898: 80 Heste, 563 Stkr. Hornkv. (deraf 228 Køer), 387 Faar, 255 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 85 Td.; 24 Selvejergaarde med 69, 46 Huse med 16 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 435 (1801: 161, 1840: 228, 1860: 319, 1880: 381), boede i 84 Gaarde og Huse; Erhverv: 38 levede af immat. Virksomhed, 208 af Jordbrug, 83 af Industri, 23 af Handel, 33 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Durup med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri, Købmandshdl., Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Tovstrup. Durupgde., Gde. og Huse.; Duruplund, Gde. Vilholm, Huse.
Durup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 290. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par oprindel. Vinduer og Norddøren ere bevarede. Taarnet, med hvælvet Underrum, der skilles fra Skibet ved en Mur og er Materialhus, er opf. af Kvadre og Mursten, Vaabenhuset af Mursten. Ny Altertavle med et tarveligt Maleri (den korsfæstede). Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont.
Fru Karen Nielsdatter gav 1444 Damgaard i Tovstrup i Sjælegave til Dueholm Kloster.
Ved Sognets yderste Grænse mod S. ligger Tinghøj, hvorved der skal have været holdt Ting.
Fladeindholdet 1896: 1596 Td. Ld., hvoraf 690 besaaede (deraf med Rug 91, Byg 127, Havre 329, Blandsæd til Modenh. 49, Grøntf. 9, Kartofler 17, andre Rodfr. 68), Afgræsn. 318, Høslæt, Brak, Eng m. m. 459, Have 15, Skov 9, Moser 9, Kær og Fælleder 17, Heder 22, Veje og Byggegr. 56 Td. Kreaturhold 1898: 111 Heste, 756 Stk. Hornkvæg (deraf 256 Køer), 412 Faar og 247 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 110 Td.; 27 Selvejergaarde med 102, 24 Huse med 8 Td. Hrtk. og 12 jordløse Hus. Befolkningen, 1/2 1890: 379 (1801: 176, 1840: 222, 1860: 297, 1880: 342), boede i 71 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomhed, 272 af Jordbr., 56 af Industri, 2 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Tøndering med Kirke, Skole og Mølle. Hovedgaarden Hegnet har 24 3/4 Td. Hrtk., 271 Td. Ld., hvoraf 64 Eng, 3 Skov, Resten Ager. Gerbjærggd. Bjerre Vandmølle.
Tøndering S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 293. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken (indviet til St. Andreas) bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (nordl. tilmuret) og flere Vinduer ere bevarede. Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, har hvælvet Underrum. Vaabenhuset, af Mursten, er opf. 1871. Altertavle og Prædikestol i senere Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. I Koret Ligsten over Anders Skeel til Hegnet og hans to Hustruer Fru Karen Flemming og Fru Bege Rosenkrantz (med Portrætfigurer). I den nordl. Kormur er tæt under Loftet indsat 4 Jydepotter, utvivlsomt Lydpotter (om et Sagn om dem se Saml. til j. Hist. III S. 410).
Hegnet siges at have tilhørt den berømte Hr. Niels Bugges Fader, Bugge Nielsen, men allerede fra Beg. af 15. Aarh. ejedes den af Familien Skeel (Anders S. 1443, der skal have faaet H. med sin Frue Kirsten Nielsdatter Krag, Søn Anders S. 1552, Son Jakob S., † 1566, Broder Albert S., † 1568, Søn Christen S., † 1595, Søn Hr. Albert S., † 1639). Ved Anne Albertsdatter Skeel kom H. 1629 til hendes Mand Manderup Due († 1660). Endnu 1662 ejede Fru Anne Skeel H. (24) med Ml. (22 Td. H.); hendes Svigerdatter Birg. Reedtz overdrog den (300 Td. H.) 1692 til sin Søn Manderup Due, hvis Enke Elisab. Friis ægtede Fr. Chr. Baron Holck, der 1708 solgte H. til Kapt. A. Deichmann, hvis Kreditor Tyge Thomsen 1724 solgte H. for 9000 Rd. til Fr. Kjær til Børglumkloster, som 1737 solgte den (31, 56 og 285 Td. H.) til Frands Rantzau Benzon, der 1754 skødede den til Ritmester Chrf. Müller, hvis Son Lieutn. Selio Georg M. 1790 maatte gøre Opbud — H. (32, 39 og 261 Td. H.) blev da vurderet til 34,000 Rd. — og solgte Gaarden 1791 for 30,000 Rd. til Byfoged Ole Selmer i Skive, som 1792 transporterede Skødet til Forpagter Christen Jacobsen. Senere ejedes den af M. Qvistgaard til Jungetgd., som solgte den 1838 (med 11, senere bortsolgte Fæstehuse) for 26,000 Rd. til J. C. Ingwersen (under en Forpagtning 1856—66 led den meget), efter hvem den overtoges af Sønnen J. C. I., den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, vistnok fra Midten af 18. Aarh., er af Grundmur og bestaar af en Hovedfløj med Kælder og to Sidefløje, alle i 1 Stokv.; den er restaur. 1841 og 1883, da der tilføjedes en Karnap paa Hovedfløjen.
Mod S. Ø. i Hegnets Mark ligger i Kæret en omtr. 3 Td. Ld. stor Bakke, Volden; omtr. midt paa den er der et ophøjet, halvkredsformet Voldsted, omtr. 60 F. i Gnmst., hvorpaa ses Murbrokker og Rester af Kalk.
Roslev Sogn omgives af Annekset Rybjærg og Jebjærg Sogn i Nørre Hrd. og Hjerk, Harre, Durup og Tøndering Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil N. N. V. for Skive. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder (Kviehøj, 121 F., 38 M.) ere overvejende sandmuldede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Hvalpsund til Nykjøbing og Skive-Glyngøre Banen.
Fladeindholdet 1896: 1461 Td. Ld. (heraf er 346 med 19 Td. Hrtk. i Matr. opført under Nørre H.), hvoraf 579 besaaede (deraf med Rug 105, Byg 104, Havre 298, Blands. til Modenh. 12, Grøntf. 3, Kartofler 16, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 333, Høslæt, Brak, Eng m. m. 335, Have 14, Skov 3, Moser 4, Kær og Fælleder 20, Heder 140, Veje og Byggegr. 32 Td. Kreaturhold 1898: 91 Heste, 451 Stkr. Hornkvæg (deraf 190 Køer), 464 Faar, 214 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 89 Td.; 26 Selvejergaarde med 80, 32 Huse med 9 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 376 (1801: 155, 1840: 233, 1860: 265, 1880: 305), boede i 76 Gaarde og Huse; Erhverv: 34 levede af immat. Virksomhed, 227 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 52 af Industri, 30 af Handel, 10 af andre Erhverv, 9 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Roslev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1900), Apotek, Lægebolig, Andelsmejeri, 2 Møller, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Gamstrup, ved Landevejen. Roslev-Snabe, Gd.
Roslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 296. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken (se Vignetten S. 622) bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, samt Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Syddøren tilmuret) og flere Vinduer ere bevarede. Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet; Vaabenhuset er af Bindingsværk. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont.
Roslev Mølle nævnes 1445 og 1531.
Ved Roslev er der fredlyst to Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 2914 Td. Ld., hvoraf 1121 besaaede (deraf med Rug 200, Byg 240, Havre 532, Blandsæd til Modenh. 57, Grøntf. 6, Kartofler 26, andre Rodfr. 60), Afgræsn. 644, Høslæt, Brak, Eng m. m. 677, Have 16, Skov 16, Kær og Fælleder 89, Heder 285, Veje og Byggegr. 64 Td. Kreaturhold 1898: 188 Heste, 1030 Stkr. Hornkv. (deraf 376 Køer), 950 Faar, 277 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 179 Td.; 46 Selvejergaarde med 162, 37 Huse med 16 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 559 (1801: 297, 1840: 390, 1860: 466, 1880: 603), boede i 110 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomhed, 365 af Jordbr., 2 af Fiskeri, 69 af Industri, 14 af Handel, 39 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Neder- og Over-Hjerk med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle; Vium, ved Landevejen, med Mølle (nævnt 1400); Bajlum (1420: Botum, 143S: Badennom), ved Landevejen. Bajlumgaard, Tinggaard.
Hjerk S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 297. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og et Par Vinduer ere bevarede (Norddøren og Vinduerne tilmurede). Taarnet, af Kvadre og Mursten, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset er af Kvadre og Mursten. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri fra Midten af 19. Aarh. Alterbord af Granitkvadre. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Taarnhvælvingen er fundet Kalkmalerier (se M. Petersen, Kalkm., S. 38). Klokke fra 1507.
Bajlumgaard er en gammel Hovedgaard. 1594 mageskiftede Steen Brahe Halvparten af „Bajlumgaartt“ til Ludv. Munk og Erik Lykke. Sidstnævntes Datter Jfr. Joh. Lykke ejede den 1623 og 1635, men 1637 solgte Gunde Rostrup denne sin Hovedgaard til Jørgen Høg af Todbøl, † 1656. 1663 ejedes den (17 Td. H.) at Erik Blik, 1667 af en Niels Pedersen, siden af Andr. Rhode, efter hvem Landsdommer Chrf. Bartholin († 1714) arvede en Søsterlod i den (i alt 93 Td. H.). Hans Arvinger solgte 1727 B. (12 Td. H.) m. m. for 3800 Rd. til deres Svoger Kapt. Peter Først, † 1732, hvorefter den (12) s. A. med Hostrup (16) og Godstilliggende (221 Td. H.) blev solgt for 5550 Rd. til Etatsr. Selio Müller, der 1740 solgte begge Gaarde til Peder Panderup for 5800 Rd. gr. C. Han solgte den 1744 til Niels Bang, der 1755 afhændede den for 630 Rd. til Niels Stefansen Tang, † 1789, hvis Søn Stefan T. ejede den 1804. Nuv. Ejer er Christen Jensen Tang.
I Sognet er der fredlyst 2 Gravhøje.
Fladeindholdet 1896: 1947 Td. Ld., hvoraf 693 besaaede (deraf med Rug 130, Byg 116, Havre 330, Blandsæd til Modenh. 12, Grøntf. 15, Kartofler 40, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 334, Høslæt, Brak, Eng m. m. 393, Have 10, Skov 6, Moser 34, Kær og Fælleder 131, Heder 268, Stenmarker 38, Veje og Byggegr. 40 Td. Kreaturhold 1898: 105 Heste, 565 Stk. Hornkv. (deraf 228 Køer), 610 Faar og 228 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 94 Td.; 28 Selvejergaarde med 84, 43 Huse med 10 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 443 (1801: 193, 1840: 226, 1860: 328, 1880: 416), boede i 89 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat. Virksomhed, 303 af Jordbr., 2 af Gartneri, 15 af Fiskeri, 54 af Industri, 4 af Handel, 11 af andre Erhverv, 22 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Harre, ved Landevejen, med Kirke, Skole og Handelsetablissem. samt Udskibningssted ved det inderste af Harre Vig; Sønderup, ved Landevejen; Dalstrup med Vandmølle. Harrebjærg, Gde. og Huse. Sønderupgd., m. m.
Harre S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 295. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og eet Vindue, nu tilmuret, ere bevarede. Taarnet, af Mursten med 4 Spidsgavle og Spir i Midten, er opf. 1869 i Rundbuestil (Arkitekt: Tholle). Vaabenhuset (nu Materialhus) er af Mursten. Kirkens Sydmur er omsat 1886 og det Indre fornyet 1888. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (den korsfæstede). Prædikestol fra 1621. Romansk Granitdøbefont. Ved Indgangen til Vaabenhuset ligger en middelalderlig Ligsten med et Kors.
Per Nielsen i Sønderup, „Sintorp“, nævnes ved 1340; 1420 lagde Hr. Niels Krabbe sine Gaarde Over- og Neder-Syndrop til det af ham indstiftede Alter i Dueholm Kloster. — Dalle Mølle nævnes 1386.
S. V. for Harre Kirke ligger nær ved Harre Vig mellem Lyngbakker Ruinen af „Frue Kirke“; den har væsentlig været af Granit, dog findes ogsaa Rester af Mursten; en Del af Kormuren i 1 Al. Højde staar endnu, Skibets Mure ere helt borte. En Hulvej ved Ruinen kaldes „Kapeldalen“ og Bakkerne der omkring „Kapelbakkerne“ (se Saml. til j. Hist. II S. 108 flg. og III S. 409 flg.).
Ved Harre ere de to Storhøje fredlyste.
I Harre-Vig (Brevig) opdagedes den første Østersbanke 1851.
Fladeindholdet 1896: 2689 Td. Ld., hvoraf 782 besaaede (deraf med Rug 178, Byg 124, Havre 355, Blandsæd til Modenh. 25, Grøntf. 9, Kartofler 46, andre Rodfr. 44), Afgræsn. 441, Høslæt, Brak, Eng m. m. 401, Have 14, Skov 12, Moser 147, Kær og Fælleder 72, Heder 747, Stenmarker m. v. 6, Veje og Byggegr. 61, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 88 Heste, 492 Stkr. Hornkv. (deraf 269 Køer), 726 Faar, 163 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 83 Td.; 30 Selvejergaarde med 66, 61 Huse med 16 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 667 (1801: 223, 1840: 311, 1860: 436, 1880: 559), boede i 134 Gaarde og Huse; Erhverv: 42 levede af immat. Virksomh., 313 af Jordbrug, 93 af Fiskeri, 49 af Industri, 43 af Handel, 66 af forsk. Daglejervirks., 46 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv. I Sognet drives ret betydeligt Fiskeri, især af Sild og Aal (1897-98: 14 Baade).
I Sognet Byerne: Navtrup med Mølle; Glynge med Kirke, Præstegd., Fattiggaard (opr. 1888, Pl. for 28 Lemmer) og Skole; Bysted med Vand- og Vejrmølle. Glyngøre, S. for Glyngøre Odde, med Dampfærgehavn (anlagt 1872, 1889 overtagen af Staten; Dybden 12 F.), Havn (8 F.), Endepunkt for Skive-Glyngøre Banen (se S. 215), Telegrafst., Skole og Gæstgiveri. Dalgaarde, Kjærgde. Høgedal og Glynge Hede, Huse. Pinen Kro, før Overfart til Salling Sund (se S. 303).
Navtrup S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 292. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og flere Vinduer ere bevarede (Norddøren og Vinduerne tilmurede). Vaabenhuset, af Mursten, er nyt. Kirken skal tidligere have haft Taarn. Alterbord af Granit (ved en tidligere Restauration fandtes en Bly æske med Relikvier). Altertavle i Renæssancestil med Thorvaldsens Christus i Gibs. Malmalterstager fra 1649. Romansk Granitdøbefont. Epitafium over Præsten Alex. Basballe, † 1738.
I Sognet er der fredlyst 9 Gravhøje.
Litt.: R. H. Kruse, Beskr. over N. Pastorat, i Saml. til j. Hist. III S. 388.
Fladeindholdet 1896: 1580 Td. Ld., hvoraf 458 besaaede (deraf med Rug 108, Byg 72, Havre 213, Boghvede 5, Kartofler 40, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 514, Høslæt, Brak, Eng m. m. 191, Have 6, Skov 3, Kær og Fælleder 106, Heder m. v. 275, Veje og Byggegr. 23 Td. Kreaturhold 1898: 44 Heste, 246 Stkr. Hornkv. (deraf 129 Køer), 562 Faar og 83 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 34 Td.; 11 Selvejergaarde med 25, 35 Huse med 9 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 252 (1801: 159, 1840: 180, 1860: 222, 1880: 259), boede i 51 Gaarde og Huse; Erhverv: 3 levede af immat. Virksomh., 97 af Jordbrug, 112 af Fiskeri, 20 af Industri, 3 af forsk. Daglejervirks. og 17 af deres Midler. — Betydeligt Fiskeri, som i Hovedsognet (10 Baade).
I Sognet Byen Vile (gml. Form: Vejel, Viil) med Kirke, Skole og Mølle. Kybe Huse; Sønderhuse. Norupgde., Vestergd., Tangelev, Gd., Strandgaard, Skyldal, Gd.
Vile S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks Sæby, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 294. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor , Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Begge Døre og flere Vinduer ere bevarede (Norddøren og Vinduerne tilmurede). Taarnet, af Granit, har Underrum med Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset, af Mursten, har Aarst. 1795 og Bogst. TTMT—ØG. Malet Altertavle og Prædikestol. Romansk Granitdøbefont med Korsfigurer.
Vestergaard var 1469 en Herregaard, der ejedes af Jes Persen. — Skyldalgaard nævnes 1412. — Ved Vile er der fredlyst 13 Gravhøje.
Litt.: se under Hovedsognet.
Fladeindholdet 1896: 1592 Td. Ld., hvoraf 439 besaaede (deraf med Rug 90, Byg 67, Havre 209, Blandsæd til Modenhed 14, Grøntf. 7, Kartofler 27, andre Rodfr. 21), Afgræsn. 282, Høslæt, Brak, Eng m. m. 389, Have 7, Moser 36, Kær og Fælleder 168, Heder 194, Stenmarker m. v. 43, Veje og Byggegr. 28, Vandareal m/m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 63 Heste, 345 Stk. Hornkvæg (deraf 154 Køer), 429 Faar og 123 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 46 Td.; 14 Selvejergaarde med 36, 22 Huse med 10 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 288 (1801: 87, 1840: 153, 1860: 195, 1880: 235), boede i 59 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat. Virksomhed, 201 af Jordbr., 8 af Fiskeri, 15 af Industri, 12 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sæby med Kirke; Grynnerup med Skole. Hellegde., Holmgde., Kjærgd.
Sæby S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks Vile, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 291. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og flere Vinduer ere bevarede (Norddøren og Vinduerne tilmurede). Smuk oprindl. Korbue af Granit. Udskaaren Altertavle med et Maleri (Christus), Romansk Granitdøbefont med Korsfigurer. Prædikestol i Renæssancestil.
Sognet har, ligesom den nordl. Del af Navtrup Sogn, lidt af Sandflugt, som ifl. D. Atl. (IV S. 738) begyndte omtr. 1747; men den er nu forlængst standset. I Heden findes Diger og Spor af anden ældgammel Opdyrkning.
Litt.: se under Hovedsognet.
Fladeindholdet 1896: 3999 Td. Ld., hvoraf 1328 besaaede (deraf med Rug 248, Byg 219, Havre 533, Bælgs. 23, Blands. til Modenh. 20, Grøntf. 167, Kartofler 85, andre Rodfr. 30), Afgræsn. 560, Høslæt, Brak, Eng m. m. 328, Have 24, Skov 34, Moser 24, Kær og Fælleder 117, Hegn 10, Heder 1478, Stenmarker m. v. 29, Veje og Byggegr. 67 Td. Kreaturhold 1898: 142 Heste, 1083 Stk. Hornkv. (deraf 522 Køer), 1546 Faar, 441 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 197 Td.; 64 Selvejergaarde med 140, 152 Huse med 56 Td. Hrtk. og 46 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1592 (1801: 398, 1840: 882, 1860: 1061, 1880: 1373), boede i 290 Gaarde og Huse; Erhverv: 33 levede af immat. Virksomhed, 630 af Jordbr., 7 af Gartneri, 502 af Fiskeri, 168 af Industri, 48 af Handel, 25 af Skibsfart, 26 af forsk. Daglejervirks., 112 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvirp, Nederby, Madsbad og Debel, omtr. liggende i een Række, med Kirke, Præstegd., 2 Skoler (Hvirps og Debels), Missionshus (opf. 1893), Lægebolig, Sparekasse (opr. 9/3 1873; 31/3 1899 var Sparernes Tilgodehav. 187,949 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 13,868 Kr., Antal af Konti 506), Mejeri, Gæstgiveri, Købmandshdlr., Handelsetablissementer, m. m. Gaarde og Huse: Vojel; Engelst; Dalager; Anshede; Præstegde.; Sundgde.; Lundgde.; Griselgde.; Pikhede; Stisager; Søndergde.; Blegager; Kjønsborg. Ved Sydøstkysten, ved Stenør Odde, Fur Mølle og Færgested, med Overfart til Branden i Selde S. (se S. 620).
Foruden Agerbrug er Fiskeri Hovederhverv. Der fiskedes ifl. Fiskeriberetn. 1897-98 fra 60 Baade især Aal (til Værdi af 63,000 Kr.), Sild (4000 Kr.), Flynder (7500 Kr.) og Torsk (3500 Kr.).
Fur S., en egen Sognekommune, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 288. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Den lange, smalle Kirke (vistnok fra Beg. af 12. Aarh.), indviet til St. Morten, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Kor, Apsis og den østl. Del af Skibets Nordmur ere opf. af Rødsten paa Dobbeltsokkel af samme Materiale og af Granit; Resten af Skibet er af Granit. Syddøren og flere Vinduer ere bevarede. Skibet har fladt Bjælkeloft, Kor og Apsis Hvælvinger. Taarnet, af Granit og Mursten, har hvælvet Underrum (før Gravkapel, hvori Præsten Peder Schiwe, † 1695, har hvilet) med Rundbue ind til Skibet. Sydmuren er omsat 1892 og det Indre fornyet 1899. Ny Altertavle. Romansk Granitdøbefont med Figurer af en Løve, en Drage, en Ørn og et Menneske samt Løvværksslyngninger. Prædikestol i Renæssancestil fra Beg. af 17. Aarh. (restaur. 1900). Orgel fra 1899. Lysekrone, skænket 1703 af Hofmurmester Hans Olufsen og Hustru. I Loftet et Sldb; Series pastorum.
Øens Navn — i Vald. Jrdb. Fuur, hvor der nævnes Hus og Harer (1169: Phur, senere Former: Fwer osv.; Udt. er „Faarland“) — udledes af Fyr, da Øen tidligere skal have været dækket af store Fyrreskove, hvad Moserne udvise, og hvis sidste Rester skulle være ødelagte af de kejserlige Tropper 1627. Øen har alt i Oldtiden været beboet. Der er talt omtr. 60 Gravhøje og 6 Dysser, deraf 5 Langdysser, men af de sidste er kun den 206 F. lange „Emmelsten“ ved Debel tilbage; den var omsat med omtr. 60 Randsten (nu for det meste borte) og har indesluttet 2 Kamre. Af de forsvundne Langdysser hed en paa Lundgaards Mark „Prammen“, en anden paa Madsbad Mark „Stenerbakken“. Af Gravhøjene er der ved Madsbad fredlyst 3 (deribl. Lille Odinshøj), ved Pikhedegde. 2 og ved Søndergde. 2. I Middelalderen tilhørte Øen Viborg Domkapitel (se Kirkeh. Saml. 2. R. V S. 527 flg. og 565 flg., og Heise, Dipl. Vib.); Bisp Niels skænkede Kirken til Domkapitlet. Dog nævnes ogsaa adelige paa Øen, saaledes Mikkel Aagesen af Fur 1319 og Jens Mikkelsen af Fur 1365-93, begge af Krabbernes Slægt; Fru Marine, Hr. Jens Mikkelsens Datter, gav 1410 sin Hovedgaard Lundegaard paa Fur til Dueholm Kloster for Sjælemesser. Efterhaanden er vei Domkapitlet kommet i fuld Besiddelse af Øen, om end det laa i Strid om den, saaledes med Iver Krabbe til Østergaard, der søgte at faa Lundegaard tilbage. At der har ligget flere Hovedgaarde, er utvivlsomt, saaledes „Østedholm“, hvortil ovenn. Jens Mikkelsen skrev sig, og som vistnok har ligget paa en Holm „Slottet“ i Vigen paa Sydøstkysten. Ogsaa paa Nordvestkysten ligger et Voldsted, Gammelgaard. I 1. Halvdel af 18. Aarh. nævnes som Ejer af Øen And. Kjærulf til Kokkedal og Sødal, derpaa Enevold Braës til Kokkedal, senere Byfoged Bassesen i Nibe og Thygesen til Randrup, hvilke sidste solgte Øen til Beboerne i Beg. af 19. Aarh.
Rødstenen kan som nævnt ved Kirken benyttes som Bygningsmateriale. I „Rødstenen“ inde i Dalen, til hvilken Sagnet om Bjærgmanden, der spaaede Vald. Atterdag, er knyttet, er der en lille Hule (en langt større findes i Rødstenen ude i Havstokken, efter Sagnet gravet af engelske Krigsfanger i Beg. af 19. Aarh.). — Paa Sydsiden af Øens nordl. Bakkeparti ligger Helligkildedalen, hvori 3 Kilder, hvis Vand vistnok tidligere har været anset for helbredende. — Tæt Ø. for Lundegaards Mark ligger „Røverstuen“ en Fordybning i Bakkerne, der tidligere skal have været Tilhold for Røvere (se D. Atl. IV, S. 767).
Litt.: R. H. Kruse, Beskr. over øen F., i Saml. til j. Hist. V, S. 375 flg.
