Hindborg Herred.

Sogne:
Skive Lands., S. 601. — Resen, S. 602. — Hem, S. 604. — Dølby, S. 604. — Hindborg, S. 605. — Oddense, S. 605. — Otting, S. 607. — Brøndum, S. 607. — Hvidbjærg, S. 608. — Volling, S. 608.

Hindborg Herred, det sydøstligste og mindste i Salling, begrænses mod N. Ø. af Nørre og Harre Hrd., mod V. af Rødding Hrd., mod S. af Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.) og Fjends Hrd. og mod Ø. af Skive Fjord. Største Udstrækning fra N. til S. er omtr. 2, fra Ø. til V. 1 3/4 Mil. Højeste Punkt paa den overvejende bølgeformede Overflade er Bavnhøj, 110 F., 34,5 M. Skovarealet er 183 Td. Ld. Jorderne, se S. 599, høre til Amtets frugtbareste (ved Matr. gnmstl. 15 3/4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Skive Købstad) 20,526 Td. Ld. (2,06 □ Mil, 113,4 □ Km.). Landdistrikternes Ager og Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 1168 Td. Folketallet var 1/2 1890 i Landdistr. 4274 (1801: 2274, 1840: 2658, 1860: 3157, 1880: 4107). I Herredet ligger Købstaden Skive. I gejstl. Hens. udgør det eet Provsti med Sallings andre 3 Herreder, i verdsl. Hens. hører det under Sallinglands Herreders Jurisdiktion og Amtets 2. Forligskreds.

Hindborg Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Hærnburghæreth (1407: Høneborgh.), hørte i Middelalderen til Sallingsyssel, senere til Skivehus Len og fra 1660 til Skivehus Amt; se videre S. 558.

Der er kun talt omtr. 160 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf 2 Dysser), og omtr. Halvdelen er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/10 1900 vare 9 fredlyste. Flest kendes fra Sognene Oddense (omtr. 45). Resen (25), Brøndum (17) og Otting (17); se i øvrigt S. 600.

Skive Landsogn omgives af dennes Købstadsjorder, Resen, Dølby og Hem Sogne, Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.), Fjends Hrd. (Fly og Dommerby S.) og Skive Fjord. De mod N. og N. V. noget højtliggende og bakkede Jorder ere dels sandede, dels lerede og muldede. Skive Aa løber gennem Sognet efter at have dannet Vestgrænsen for den sydl. Del. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Skive til Nykjøbing og Fursund, Holstebro og Viborg samt Skive-Glyngøre Banen og den jydske Tværbane.

Fladeindholdet 1896: 3342 Td. Ld. (2004 Td. Ld., 47 Td. Hrtk. opføres i Matr. under Fjends Hrd.), hvoraf 1045 besaaede (deraf med Rug 255, Byg 174, Havre 405, Boghvede 6, Bælgsæd 9, Blandsæd til Modenhed 57, Grøntf. 22, Kartofler 49, andre Rodfrugter 68), Afgræsning 724, Høslæt, Brak, Eng m. m. 641, Have 31, Skov 6, Moser 22, Kær og Fælleder 66, Heder 731, Veje og Byggegr. 69. Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 152 Heste, 765 Stkr. Hornkv. (deraf 439 Køer), 808 Faar, 330 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 150 Td.; 36 Selvejergaarde med 129, 74 Huse med 21 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 932 (1801: 369, 1840: 388, 1860: 482, 1880: 731), boede i 139 Gaarde og Huse: Erhverv: 78 levede af immat. Virksomh., 397 af Jordbr., 20 af Gartneri, 219 af Industri, 73 af Handel, 7 af Skibsfart, 85 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Egeris med Skole; Bilstrup; Lund, ved Holstebrovejen, med Skole; Vinde med Vinde-Nørremark, Gde. og Huse. Skivehus Skole. Skive Jærnbanehpl. Skive Fattiggaard (se S. 596). Hovedgaarden Ny-Skivehus har 22 1/4 Td. Hrtk., 226 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, Resten Ager. Andre Gaarde: Gammel Skivehus, Villa, Gammelgde., Aarbjærg, Glattrup, Svansøgd., Engeborggde.

Skive Lands., een Sognekommune med Resen og fælles Kirke med Skive By, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 314. Lægd.

Skivehus var tidligere et kgl. Slot (som dog vist ikke har haft stor Betydning), beliggende tæt ved Skive Bygrunds Sydgrænse; i et Dokum. af 1407 kaldes det „det Slot og Fæste Skyvæ“, hvilket tyder paa, at det har været befæstet. I øvrigt vides, at det tjente til Bolig for Lensmændene over Skivehus Len. Af disse nævnes 1375 Jac. Nielsen, 1407 Hr. Joh. Skarpenberg. 1439 Niels Eriksen Banner, 1460 Hr. Joh. Bjørnsen, 1461 og 1468 Erik Bjørnsen, 1481 Bisp Niels Glob, 1489 Oluf Pedersen Glob (dog muligvis kun sin Frænde Bispens Foged paa Slottet), 1503 Eiler Bryske, osv. 1661 blev S. (40 Td. Hrtk.) med underliggende Gods af Fr. III overdraget til Rigsadmiral Ove Gjeddes Arvinger i Stedet for tabt Arvegods i Skaane. Sønnen, Kancellir. Chr. G., der 1667 havde afkøbt sin Broder Fr. Eiler G. en Halvpart i S. (20 Td. H.), solgte 1693 S. (28 Td. H.) med Gods til Oberst Verner Parsberg til Eskjær og Astrup; dennes Enke ægtede Gehejmer. Cl. Reventlow, der 1735 købte S. (28 og 266 Td. H.) for 30,000 Rd. af sin Stedsøn Joh. Parsbergs Bo. Reventlow solgte 1750 S. for 12,000 Rd. D. C. til Amtmand, Kmhr. Baron Verner Rosenkrantz til Villestrup og Krabbesholm († 1777), som 1773 solgte S. (28, 14 og 326 Td. H.) for 24,000 Rd. til Overretsprok. Peder Lund, hvis Enke 1791 ved Auktion solgte S. (Bøndergodset forøget til 337 Td. H.) for 40,150 Rd. til Justitsr. Chr. Lange til Eskjær. Senere ejedes den af Etatsr. Axel Lassen, forhen til Astrup, og af Generalkommiss. Schuchardt. Efter at Godset var bortsolgt, henlagdes største Delen af Gaardens Jorder til den nye Hovedgaard Ny-Skivehus, N. V. for Byen, som ejedes en Tid af Lorenz Lund, der havde købt den ved Auktion for 11,000 Rd. Sølv; 1818 købtes den ved Auktion for 16,566 Rd. Sølv af H. Chr. Gjedde († 1836), fra hvis Enke den 1853 gik over til Sønnen And. G., der 1878 solgte den til Forpagter Th. Mejer paa Børglumkl. for 212,000 Kr.; han solgte den 1885 for 215,000 Kr. til H. Glud, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen, opf. 1866, er i 1 Stokv. af Grundmur med Frontespice; desuden er der en Sidefløj Om det ældste Skivehus' Udseende vides intet. De Bygninger, der omtales i en af de ældste Synsforretninger, fra 1606, synes ikke da at have været meget gamle. Hovedfløjen, vistnok mod S., af Bindingsværk i 1 Stokv. med Kælder, angives opført af Lensmanden Jørg. Friis (1595—96); mod Ø. i Borggaarden laa en Bindingsværksbygn. i 1 Stokv. og mod N. en af Lensmanden Jak. Høg (1596-1602) opf. Stald; desuden nævnes bl. a. endnu et Bindingsværkshus, et gmlt. Porthus og en gml. Bro. I 1. Halvdel af 17. Aarh. er der vel foretaget nogle Om- og Tilbygninger, men de gml. Bygninger vare væsentlig bevarede, saa at det i en Synsforretn. af 1656 siges, at de fleste Huse vare saa brøstfældige, at Lensmanden ikke kunde holde Hus der, før der var bygget paa dem. Hovedfløjen, med Fruerstuen, var da den gamle; mod Ø. i Borggaarden laa det gml. Hus; mod N. var et Hus. hvori bl. a. Skriverstue; desuden nævnes bl. a. et Fangetaarn (muret under Jorden, oventil firkantet og tækt med Fjæle). I Gml. Skivehus' Have findes Ruin af et Kælderrum, „Hundehullet“..

Svansøgd. ejedes 1678 af Margr. Brockenhuus, Hans Chr. Medings Enke. — I Engen V. for Svansøgd. findes et firkantet, af Grav og Vold omgivet Voldsted, fra hvis nordvestl. Hjørne der gaar en Ophøjning ind mod Land, vistnok den gamle Dæmning, ad hvilken Vejen gik ud til Gaarden.

Ved Svansøgd. er der fredlyst 5 Gravhøje, ved Vinde 1.

Byen Braarup blev ifl. kgl. Brev af 9/2 1546 afbrudt og lagt ind under Skive By.

Resen Sogn, Anneks til Skive, omgives af Skive Lands. og Dølby Sogn samt Nørre Hrd. (Lyby S.) og Skive Fjord. Kirken, noget østl., ligger over 1/4 Mil N. for Skive. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede. Krabbesholm Skov. Gennen Sognet gaa Landevejene fra Skive til Nykjøbing og Fursund samt Skive-Glyngøre Banen.

Fladeindholdet 1896: 1484 Td. Ld., hvoraf 582 besaaede (deraf med Rug 115, Byg 110, Havre 226, Blandsæd til Modenhed 58, Grøntf. 4, Kartofler 20, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 313, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 374, Have 22, Skov 95, Moser 11, Heder 35, Stenmarker 7, Veje og Byggegr. 38, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 83 Heste, 452 Stk. Hornkvæg (deraf 271 Køer), 289 Faar, 167 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 73 Td.; 17 Selvejergaarde med 65, 32 Huse med 7 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 364 (1801: 168, 1840: 214, 1860: 269, 1880: 380), boede i 66 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomh., 185 af Jordbr., 5 af Gartneri, 15 af Fiskeri, 90 af Industri, 8 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Resen med Kirke og Skole. Hovedgaarden Krabbesholm med Teglv. har 21 1/2 Td. Hrtk., 443 Td. Ld., hvoraf 75 Eng, 105 Skov, Have og Gaardspl., 10 TeglværkspL, Huse osv., Resten Ager. Ved Krabbesholm Skive Havn med Havnebane til Skive Banegaard (se S. 598). Andre Gaarde: Resengd. med Teglv., Røgild, Marielyst, Dølbygd. Hagens Vandmølle. Resen S., een Sognekommune med Skive Lands., hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 278. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor (vistnok noget yngre end Egnens øvrige Kirker), med fladt Loft, ere af Munkesten med iblandet Granit. Taarnrummet, skilt ved en ny Mur med en rundbuet Aabning fra Skibet, er hvælvet. Altertavle fra 1742 i Rokokostil; Prædikestol fra s. Aar. Romansk Granitdøbefont. Epitafium over Justitsr. Jørgen Rosenkrantz, † 1754, og Hustru Maria Elisab. de Roglinge, † 1716, og Børn, bl. hvilke Ritmester Chr. R., † paa Krabbesholm 1749 (se Personalh. Tidsskr. 4. R. II. S. 170). Klokke, fra Beg. af 15. Aarh., støbt af Nicolaus.

Krabbesholm skal oprindl. have bestaaet af to Gaarde Sønder- og Nørre-Skovshoved, som Marsken Niels Høg, Lensmand paa Skivehus, tilskiftede sig af Kong Hans, hvorefter han sammenlagde dem og gjorde dem til en Hovedgaard, der kaldtes

Krabbesholm (se ogsaa Vignetten S. 600).

K. af næste Ejer, Iver Krabbe til Østergd. († 1561), g. m. Niels Høgs Stifdatter Magdalene Banner. Deres Datter Dorte bragte K. til sin Mand Erik Lykke; den tilhørte derpaa hans Søn Hans L., der forødte sit Gods, hvorefter en af Kreditorerne Henr. v. d. Wisch 1632 solgte K. til Mogens Kaas († 1659), der efterlod den til sin Søn Jens K., hvis Enke Karen Reedtz 1696 testamenterede den til sin Datter Joh. Sophie, Frands Juuls, der 1719 solgte den (31, Tiende 7, Mlsk. 4, Gods 202 Td. H.) for 15,000 Rd. d. C. til Major Fr. Sehested til Rydhave, hvis Enke Birg. Sophie Sehested 1743 for 4000 Rd. gr. C. overdrog K. til sin Svigersøn Kmhr. Amtmand Baron Verner Rosenkrantz, der tilkøbte Skivehus. Han solgte 1773 K. (31, 60 og 305 Td. H.) for 36,000 Rd. til Grev Adam Tramp, der 1785 solgte den for 40,000 Rd. til Hans Rasmussen. En flg. Ejer var Generalmajor J. de Paulsen, † 1786. I Beg. af 19. Aarh. ejedes den af en Rasmussen, fra hvem den i 1820'erne gik over til Svigersønnen Jens Dalsgaard (Maleren C. Dalsgaards Fader). Hans Arvinger solgte den 1872 til Ingeniør R. Fugl, der 1887 for 180,000 Kr. solgte den til Jægerm. T. R. Rosen, † 1898, hvis Søn Chr. Rosen nu ejer den. — Hovedbygningen, der ligger smukt ved Skive Fjord med vid Udsigt over Salling, Fjends Hrd. osv., bestaar af 3 Fløje, der omslutte Borggaarden, med Grave mod S. og til dels Ø. Hovedfløjen mod N., der er opf. af Iver Krabbe i 16. Aarh., er af røde Mursten og Granit i to Stokv. med Kælder, Kamgavle og 3 Taarne, hvoraf de to ind til Gaarden (et firkantet og et rundt) og et paa Nordsiden; den skal have haft et 4. Taarn, som blev nedbrudt i 18. Aarh. af V. Rosenkrantz, der lod Gaarden modernisere; Riddersalens Vægge og Loft ere prydede med Malerier fra 1755 (se J. G. Burman-Becker, Vævede Tapeter og mærkelige Vægdekorationer, Kbh. 1860, S. 44); et gmlt. Maleri paa Gaarden viser, at et af Taarnene har haft et højt Spir, samt at Udkørselen fra Gaarden over Gravene, som endnu til Dels omgive den, gik gennem en sirlig Port. Rosenkrantz flyttede ogsaa Ladegaarden, som før laa paa en høj Bakke bag Skoven, ned til Gaarden, til et Sted, hvor der før var Have, fra hvilken en Vindebro førte over til det nedbrudte Taarn.

Paa Krabbesholms Grund ligger Skive Havn (se S. 598) og Udskibningssted, for hvis Benyttelse Byen udreder en aarl. Afgift til Gaardens Ejer.

Resengaard, nævnt i et Vidisse 1396, ejedes af Hr. Niels Bugge, der havde købt den. — Hagens Mølle solgtes 1489 af Hr. Poul Laxmand til Viborg Bispedømme.

Hem Sogn omgives af Annekserne Dølby og Hindborg samt Brøndum og Hvidbjærg Sogne, Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.) og Skive Landsogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3/4 Mil N. V. for Skive. De ikke videre højtliggende, noget bakkede Jorder ere overvejende gode, lerblandede Muldjorder. Vest- og Sydgrænsen dannes af den til Skive Aa løbende Krarupmølle Bæk. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Skive til Fursund og Holstebro.

Fladeindholdet 1896: 1939 Td. Ld., hvoraf 926 besaaede (deraf med Rug 151, Byg 171, Havre 411, Blands. til Modenh. 56, Grøntf. 13, Kartofler 8, andre Rodfr. 116), Afgræsning 518, Høslæt, Brak, Eng m. m. 418, Have 15, Skov 7, Kær og Fælleder 12, Heder 7, Veje og Byggegr. 33 Td. Kreaturhold 1898: 146 Heste, 868 Stkr. Hornkv. (deraf 316 Køer), 568 Faar, 489 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 141 Td.; 31 Selvejergd. med 130, 30 Huse med 11 Td. Hrtk., 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 467 (1801: 229, 1840: 285, 1860: 343, 1880: 455), boede i 82 Gaarde og Huse; Erhverv: 27 levede af immat. Virksomh., 261 af Jordbrug, 64 af Industri, 82 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hem (1466: Høøm) med Kirke, Præstegd., Skole, Mølle og Andelsmejeri; Krarup. Brøndumbæk, Gde. og Huse. Gaarde: Krarup-Nygd., Kurgd., Haldborg.

Hem S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 303. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; senere er Koret forlænget mod Ø., af Munkesten, Skibets Mure delvis omsatte, samt Taarn og Vaabenhus opførte, alt af Munkesten. Det hvælvede Taarnrum, ved en Gitterdør skilt fra Skibet, er Gravkapel for Generalmajor Jens de Paulsen, † 1786, og Hustru. Altertavle og Prædikestol i senere Renæssancestil, sidste med Aarst. 1711. Romansk Granitdøbefont.

Dølby Sogn, Anneks til Hem, omgives af dette og det andet Anneks Hindborg, Oddense Sogn, Nørre Hrd. (Lyby S.), Resen Sogn og Skive Landsogn. Kirken, noget vestl., ligger 3/4 Mil N. V. for Skive. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder ere dels lerede, dels muldsandede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skive til Nykjøbing; Østgrænsen berøres af Skive-Glyngøre Banen.

Fladeindholdet 1896: 2241 Td. Ld., hvoraf 1061 besaaede (deraf med Rug 179, Byg 211, Havre 476, Blandsæd til Modenh. 70, Grøntf. 4, Kartofler 19, andre Rodfr. 101), Afgræsn. 652, Høslæt, Brak, Eng m. m. 415, Have 20, Skov 11, Moser 16, Heder 16, Veje og Byggegr. 48 Td. Kreaturhold 1898: 181 Heste, 818 Stk. Hornkv. (deraf 312 Køer), 635 Faar, 447 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 131 Td.; 35 Selvejergaarde med 123, 26 Huse med 8 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 422 (1801: 273, 1840: 332, 1860: 372, 1880: 415), boede i 82 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virksomh., 333 af Jordbr., 4 af Gartneri, 6 af Fiskeri, 36 af Industri, 6 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirksomn., 18 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vester-Dølby (gml. Form: Dalby) med Kirke og Skole; Øster-Dølby; Oksenvad; Trustrup; Ejskjær (de 3 sidste ved Landevejen). 1 Tolstrupgd., Vestergd. Rud Vand- og Vejrmølle.

Dølby S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 305. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken (1505: St. Martini Kirke) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Norddøren og flere oprindl. Vinduer ere bevarede. Taarnet, hvis hvælvede Underrum har Rundbue ind til Skibet, er senere tilføjet af Munkesten (delvis ombygget 1871); Vaabenhuset er fra 1869. Altertavle med et Maleri fra 1857. Prædikestol i Renæssancestil fra 1643. Romansk Granitdøbefont.

Oksenvadgaard (Ouxenvandt) var 1390 øde og tilhørte Grinderslev Kloster. — Tolstrupgaarde, to Gaarde, bleve 1514 af Kjeld Iversen pantsatte og 1526 solgte til Bisp Erik Kaas. — Rud Mølle nævnes 1505.

Hindborg Sogn, Anneks til Hem, omgives af dette og det andet Anneks Dølby, Oddense, Otting og Brøndum Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil N. V. for Skive. De noget højtliggende, ret jævne Jorder ere dels lerede, dels sandmuldede.

Fladeindholdet 1896: 1267 Td. Ld., hvoraf 621 besaaede (deraf med Rug 103, Byg 116, Havre 294, Blandsæd til Modenhed 44, Grøntf. 4, Kartofler 6, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 289, Høslæt, Brak, Eng m. m. 235, Have 9, Skov 5, Kær og Fælleder 21, Heder 51, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold 1898: 88 Heste, 485 Stkr. Hornkv. (deraf 174 Køer), 350 Faar, 142 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 85 Td.; 20 Selvejergaarde med 78, 22 Huse med 7 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 303 (1801: 162, 1840: 183, 1860: 226, 1880: 289), boede i 57 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomh., 242 af Jordbr., 23 af Industri, 2 af Handel, 11 at deres Midler, og 12 vare under Fattigv.

I Sognet Byen: Hindborg (gml. Form: Hærnburg) med Kirke, Skole og Fattiggaard, opr. 1887, Plads for 28 Lemmer). Gravgd., Hoskjærgd., m. m.

Hindborg S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 304. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den lave og uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, fra romansk Tid, ere af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Koret er senere blevet udvidet og ombygget. Taarnet, af Kvadre og Mursten, var tidligere overhvælvet og har Rundbue ind til Skibet (1872 slog Lynet ned i det). Hele Kirken har fladt Loft. Den er restaur. 1883. Paa Korets Blytag Aarst. 1743, maaske Tidspunktet for Ombygningen af Koret. Ny Altertavle med et Maleri (Christus velsigner Børnene) af Anker Lund. Ny Prædikestol. Romansk Granitdøbefont.

Holmgaard nævnes 1526 i Sognet.

Oddense Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Otting, Hindborg og Dølby Sogne, Nørre Hrd. (Lyby S.), Harre Hrd. (Hjerk S.) og Rødding Hrd. (Krejbjærg S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil N. V. for Skive. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder ere ler- og sandmuldede. Nordgrænsen dannes af Viummølle Aa.

Fladeindholdet 1896: 3417 Td. Ld., hvoraf 1428 besaaede (deraf med Rug 273, Byg 259, Havre 670, Blandsæd til Modenhed 100, Grøntf. 11, Kartofler 21, andre Rodfr. 91), Afgræsning 757, Høslæt, Brak, Eng m. m. 765, Have 19, Skov 15, Moser 5, Kær og Fælleder 74, Heder 268, Veje og Byggegr. 84 Td. Kreaturhold 1898: 190 Heste, 1138 Stk. Hornkvæg (deraf 350 Køer), 979 Faar, 427 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 213 Td.; 43 Selvejergaarde med 203, 31 Huse med 9 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 532 (1801: 350, 1840: 360, 1860: 412, 1880: 570), boede i 98 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomh., 345 af Jordbr., 2 af Gartneri, 80 af Industri, 15 af Handel, 29 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Oddense (1464: Odens, 1499: Vodens, det samme Navn som Odense; Udtalen er Wojens) med Kirke, Præstegd., Skole (fælles for Oddense og Otting S.) og Folkehøjskole (opr. 1851 i Krejbjærg, flyttet til O. 1855); Frammerslev; Nestild med Fattiggaard (opr. 1888, Plads for 28 Lemmer); Kaastrup; Lille-Ramsing. Gaarde og Huse:

Oddense Kirkes Indre.

Vestergaarde, Savstrupgde. med Andelsmejeri, Holmhuse. Ramsinggaard har 15 Td. Hrtk., 218 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 10 Hede og Mose (i Rønbjærg S.), 5 Have og Plantage, Resten Ager. Thorshøj, Gd. i L.-Ramsing, har omtr. 12 Td. Hrtk., 240 Td. Ld., hvoraf 2 Eng, Resten Ager. Bligaard.

Oddense S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr'. 298. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den høje Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib, med senere indb. Hvælvinger, og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Begge Døre og flere Vinduer (nu tilmurede) ere bevarede. Senere Tilføjelser ere Taarnet, med hvælvet Underrum og af Granit og Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten. Paa Taarnet og Korbuen flere smukt tilhugne Granitsten (se Aarb. f. n. Oldk. 1881 S. 276—77). Ejendommelige, ved en Restaur. 1878 til Dels ødelagte Kalkmalerier fra Midten af 16. Aarh. (M. Petersen, Kalkm. S. 36). Altertavle fra 1602 (den korsfæstede) og Prædikestol, omtr. fra s. Tid, ere restaur. 1855. Granitdøbefont.

Savstrup blev 1455 af Peder Nielsen pantsat til Biskop Knud i Viborg. 1519 var den beboet af en Bonde. 1663 var den to Bøndergaarde, tils. 18 Td. H., tilhørende Hr. Ove Gieddes Arvinger. 1716 boede her Kapt. Niels Høg og 1728 hans Enke Dorte Giedde. 1780 var den delt i Over- og Neder-S., der af Johs. Hansen paa Astrup blev solgt for 3000 Rd. til Axel Rosenkrantz Lasson.

Bligaard blev 1514 af Henrik Steen solgt til Bisp Erik Kaas.

Ved Frammerslev er fredlyst en Gravhøj.

Om den lutherske Præst Peder Jensen, se Kirkeh. Saml. 2. R. V. S. 556 fl.

Otting Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Oddense, omgives af dette, Hindborg og Brøndum Sogne samt Rødding Hrd. (Krejbjærg og Balling S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1 1/4 Mil N. V. for Skive. De noget højtliggende og bakkede Jorder (Jeghøj, 191 F., 60 M., med trig. Stat.) ere ler- og sandmuldede.

Fladeindholdet 1896: 953 Td. Ld., hvoraf 410 besaaede (deraf med Rug 75, Byg 77, Havre 215, Blandsæd til Modenh. 11, Grøntf. 3, Kartofler 12, andre Rodfr. 17), Afgræsning 271, Høslæt, Brak, Eng m. m. 205, Have 7, Heder 37, Veje og Byggegr. 19 Td. Kreaturhold 1898: 60 Heste, 369 Stk. Hornkvæg (deraf 130 Køer), 370 Faar, 111 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 59 Td.; 14 Selvejergaarde med 56, 15 Huse med 3 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 191 (1801: 126, 1840: 159, 1860: 195, 1880: 212), boede i 36 Gaarde og Huse; Erhverv: 3 levede af immat. Virksomhed, 128 af Jordbr., 20 af Industri, 36 af forsk. Daglejervirks., 3 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.

I Sognet Byen: Otting med Kirke. Otting-Udmark, Gde. og Huse.

Otting S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 299. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, fra romansk Tid, ere af raa og hugget Granit. Norddøren og flere Vinduer (nu tilmurede) ere bevarede; meget lille Korbue. Taarn og Vaabenhus ere senere opf. af Mursten. Altertavle med et Maleri (Christus i Emaus). Prædikestol fra 1712. Romansk Granitdøbefont. Brøndum Sogn omgives af Annekset Hvidbjærg, Hem, Hindborg og Otting Sogne, Rødding Hrd. (Balling S.), Volling Sogn, Rødding Hrd. (Haasum S.) og Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil V. N. V. for Skive. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder ere ler- og sandmuldede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skive til Fursund og Holstebro.

Fladeindholdet 1896: 1983 Td. Ld., hvoraf 831 besaaede (deraf med Rug 153, Byg 154, Havre 357, Blands. til Modenh. 67, Grøntf. 6, Kartofler 19, andre Rodfr. 73), Afgræsn. 481, Høslæt, Brak, Eng m. m. 471, Have 13, Moser 62, Kær og Fælleder 35, Heder 48, Veje og Byggegr. 37, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 119 Heste, 687 Stkr. Hornkvæg (deraf 240 Køer), 614 Faar og 272 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 140 Td.; 28 Selvejergaarde med 133, 38 Huse med 6 Td. Hrtk- og 19 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 403 (1801: 296, 1840: 276, 1860: 314, 1880: 396), boede i 71 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomh., 265 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 50 af Industri, 4 af Handel, 33 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.

I Sognet Byerne: Brøndum (i Vald. Jrdb.: Brunnum) med Kirke, Præstegd. og Skole; Grove med Biskole; Rettrup, ved Landevejen. Nørregaard; Mølgaard. Fattiggaard (opr. 1883, Plads for 16 Lemmer).

Brøndum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 312. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, fra romansk Tid, ere af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og et Vindue ere bevarede. Taarnet, af Mursten ligesom Vaabenhuset, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet. Paa Taarnet staar 1747 (se D. Atl. IV S. 731). Alterbord af Granit. Altertavle fra 1616 i Renæssancestil med et nyere Maleri. Romansk Granitdøbefont. I Koret Epitafium med Maleri over Præsten Morten Brøndum, † 1674, med Hustru og Børn.

I Brøndum ejede Vald. Sejr 13 Mark Guld. — I Grove laa en Gaard Grovholm, som Jes Grøn 1468 og Jep Pusil 1469 solgte til Bisp Knud.

Hvidbjærg Sogn, Anneks til Brøndum, omgives af dette og Hem Sogn samt Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger henved 1 Mil V. for Skive. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder (Bavnhøj, 110 F., 34,5 M.) ere ler- og sandblandede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skive til Fursund og Holstebro.

Fladeindholdet 1896: 1983 Td. Ld., hvoraf 641 besaaede (deraf med Rug 116, Byg 123, Havre 272, Blands. til Modenh. 27, Grøntf. 19, Kartofler 34, andre Rodfr. 46), Afgræsn. 386, Høslæt, Brak, m. m. 366, Have 9, Moser 49, Kær og Fælleder 127, Heder 353, Veje og Byggegrunde 46, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 98 Heste, 575 Stkr. Hornkv. (deraf 236 Køer), 617 Faar og 238 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 94 Td.; 25 Selvejergaarde med 81, 41 Huse med 13 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 409 (1801: 208, 1840: 274, 1860: 329, 1880: 406), boede i 84 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomh., 270 af Jordbrug, 48 af Industri, 48 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.

I Sognet Byen Hvidbjærg, ved Landevejen, med Kirke og Skole. Bønding, Gde. Holmegd. Krarupmølle, Gd.

Hvidbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 313. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og et Par Vinduer ere bevarede (Norddøren og Vinduerne tilmurede). Taarnet, med Pyramidetag, af Granit og Mursten, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset er af Mursten. Ny Altertavle med et Billede (Christus i Getsemane) af A. Dorph fra 1898 (den gamle, fra 1750, er i Taarnhvælvingen). Prædikestol fra Midten af 18. Aarh. Romansk Granitdøbefont. Paa Korvæggene er der fundet Spor af Kalkmalerier, paa Korbuen to Helgenbilleder (hvoraf det ene af Knud Hertug), de to sidste bevarede (se Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 98 flg., og M. Petersen, Kalkm. S. 32 og T. XXXIV). — I Kirkegaardsdiget en Sten med Runeindskrift (se Thorsen, D. Runemindesmærker II S. 167).

Et Lovhævd paa Hvidbjærg Kirkegods toges 1511 (se Ældste d. Arkivregr. II S. 352).

Erik Krabbe skrev sig 1621 til Bønding.

Ved Hvidbjærg er der fredlyst 2 Gravhøje.

Volling Sogn, Anneks til Balling Sogn i Rødding Hrd., omgives af dette og Brøndum Sogn samt Rødding Hrd. (Haasum og Ramsing S.). Kirken, mod N., ligger 1 1/4 Mil V. N. V. for Skive. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder ere ler- og sandmuldede.

Fladeindholdet 1896: 1137 Td. Ld., hvoraf 490 besaaede (deraf med Rug 75, Byg 83, Havre 159, Blandsæd til Modenh. 97, Grøntf. 7, Kartofler 7, andre Rodfr. 61), Afgræsn. 260, Høslæt, Brak, Eng m. m. 270, Have 9, Kær og Fælleder 37, Heder 25, Veje og Byggegrunde 42 Td. Kreaturhold 1898: 70 Heste, 416 Stkr. Hornkv. (deraf 180 Køer), 338 Faar og 295 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 84 Td.; 23 Selvejergaarde med 78, 15 Huse med 6 Td. Hrtk., 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 251 (1801: 153, 1840: 187, 1860: 215, 1880: 253), boede i 53 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomh., 168 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 38 af Industri, 13 af forsk. Daglejervirks.. 9 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Volling-Østerby med Kirke og Skole. Refsgaarde. I øvrigt spredte Bebyggelser.

Volling S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Sallinglands Hrd.’s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 310. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Den mærkelige Norddør og eet Vindue (nu tilmuret) ere bevarede. Taarnet, af Granit og Mursten og Vaabenhuset, af Mursten, ere senere tilbyggede. Kirken har fladt Bjælkeloft. I Apsis (Halvkuppelhvælv.) et ejendommeligt Alterbord: en svær Granitplade med Relikviegemme, hvilende paa fire Søjler. Altertavle i Renæssancestil med Malerier af Jæger i Viborg. Prædikestol i s. Stil. Romansk Granitdøbefont.

Refsgaard hed egentlig Rævshoved. Den var 1663 en Bondegaard (20 Td. H.), der tilhørte Mogens Krag, med hvis Datter Christence Marie den kom til Oberst Wentzel Fr. v. Rheder, der 1693 solgte den (med Gods 30 Td. H.) til Chr. Linde til Stenumgd.