Frederiksborg Amt:Amtskort
KK​​​​​​​

Frederiksborg Amt hørte i middelalderen under Sjællands Østersyssel, dog var Horns Herred under Sjællands Medelsyssel.

I 1660'erne bestod Frederiksborg Amt kun af Strø- og Lynge-Frederiksborg Herreder, og lidt af Ølstykke Herred. Det blev i 1672 lagt sammen med Kronborg Amt og den nordlige del af Horns Herred, der i en periode havde heddet Jægerspris Amt. I 1771 blev Hørsholm Amt lagt til. I 1800 kom resten af Ølstykke Herred (der havde ligget under Københavns Amt), og i 1808 den sydlige del af Horns Herred, med i Frederiksborg Amt.

I amtet ligger købstæderne Helsingør, Hillerød, Frederiksværk, og Frederikssund.

Beskrivelse fra Trap Danmaerk III 1898:

Dette Amt er det nordligste i Sjælland og bestaar af to Halvøer, en større, det egentlige Nordøstsjælland, og en mindre. Horns Herred^ og desuden af de to beboede Øer Ourø og Eskilsø samt omtrent en halv Snes ubeboede smaa Øer og Holme i Isefjord. Amtet grænser mod Syd til Kjøbenhavns Amt og er ellers omgivet af Sundet, Kattegat og Isefjord. Amtets Overflade er bakket, de højeste Partier ligge mod SØ. og i Midten (Maglebjærg ØNØ. for Birkerød, 290' [91 m.]. Skansebakke ved Hillerød 2 55' [80 m.] og Multebjærg V. for Esrom Sø, 286' [90 m]); Jorderne i Midten mod Øst og Nord ere en Del sandede; N. for Arre Sø findes Flyvesandsstrækninger, som dog nu næsten helt ere dæmpede. Som Helhed betragtet maa det siges, at Amtets Jorder ikke ere synderlig frugtbare; dette fremgaar blandt andet af Ansættelsen til Hartkorn, hvor Frederiksborg Amt, næst Bornholm, staar som det lavest ansatte af Øernes Amter (12 Tdr. Land pr. Td. Hartkorn, 833 Tdr. Hrtk. pr. □ Mil, svarende omtrent til Takst 10,3). Amtet er rigt paa Skove, og Søer, hvoraf de største ere Arre- (c. 7350 Tdr. Ld), Esrom- (c. 3150 Tdr. Ld.), Gurre- og Sjæl Sø, samt paa Kær og Moser og smaa Vandløb, hvoraf nævnes Nivaa, Hellebækaa, Esromaa og Søborgaa til Sundet, Havelse- (eller Attemose)aa, Græseaa og Mølleaa til Isefjord og Ramløseaa til Arre Sø. Amtets Størrelse er 24,59 D Mil (1353,^ Q Km.), efter Bornholm og Kjøbenhavns Amt Øernes mindste Amt i Udstrækning; af det samlede Fladeindhold udgjorde Købstæderne 0,37 Q Mil (20,^ Q Km.). Ifølge Matriku-leringen udgør det hele opmaalte Fladeindhold 231,147 Tdr. Ld. (c. 128,400 Hekt.); Søplanen, som ikke er medregnet i det opmaalte Fladeindhold, udgør 14,387 Tdr. Ld. Besaaet Fladeindhold var ^^/^ 1888 100,192

Tdr. Ld. (deraf Hvede 880, Rug 22,354, Byg 24,575, Havre 27,244, Boghvede 120, Ærter og Vikker 885, Blandsæd, til Modenhed 6881, til Grøntfoder 3836, Kartofler 7801, andre Rodfrugter 4609, andre Handels-planter 1007, hvoraf Spergel og Lupiner 857); af Agermarken henlaa til Afgræsning, Brak, Eng, Fælleder m.m. 80,450 Tdr.Ld., hvoraf alene Afgræsnings-og Høslætarealet udgjorde c. 50,000 Tdr. Ld. Fladeindholdet af Haver var 2524, af Skov 35,490, af Moser og Kær 4523, af Heder 1411, af Flyvesand 511, af Stenmarker 401, af Byggegrunde og Gaardspladser 2153, af Hegn, Veje og Vandareal 3564 Tdr. Ld. En Betragtning af Fladeindholdets Benyttelse i Frdb. Amt, sammenlignet med Øernes øvrige Amter, viser, at Hvede dyrkes i en meget ringe Udstrækning (absolut set endog langt mindre end i de øvrige Amter paa Øerne), derimod stod Amtet øverst m. H. t. Kartoffelavl. Skovarealet er ogsaa forholdsvis meget betydehgt og har været i Tiltagen, medens Heder og Flyvesandsstrækninger have været i Nedgang.

Af Husdyr fandtes ^^/^ 1893: 17,931 Heste, 66,737 Stkr. Hornkvæg (heraf 39,915 Malkekøer), 26,278 Faar, 47,415 Svin og 968 Geder. Kreaturholdet og dets Fordeling er i det hele omtrent svarende til Forholdene i de andre Amter paa Øerne. Som Særegenheder kan bemærkes, at Svineavlen er forholdsvis større end i de fleste andre Egne paa Øerne, og at Studeholdet endnu drives i visse Dele af Amtet i ret betydelig Udstrækning (der fandtes i 1893 i alt 1556 Stude). Af Hingstene er naturligvis den saakaldte „Frederiksborg"-Race mest udbredt (7 1 Stkr.), medens der af „jydske" Hingste, der ellers ere saa talrige i andre Dele af Landet, kun fandtes 8; af Fuldblodshingste fandtes 4 (i hele det øvrige Land kun 14), af Halvblods 3, af andre Racer 8. Af Tyrene vare i Frdb. Amt forholdsvis mange af hollandsk Race (62). Fjerkræavlen er stærkt udbredt i Amtet, især Hønseholdet; der fandtes i 1893: 185,000 Stkr. og 140,000 Kyllinger; desuden var der 1200 Kalkuner, 38,000 Ænder, 7500 Gæs. Af Bistader fandtes 4300.

Det hele Ager og Engs Hartkorn sammenlagt med det halverede Skov-skyldshrtk. (341 Tdr.) udgjorde V^ 1885: 16,529 Tdr.; deraf var Købstædernes Jord ansat til 243, Landdistrikternes til 16,286 Tdr. Hartkornet fordelte sig saaledes, at der fandtes 105 større Landbrug paa over 12 Tdr. Hrtk. med i alt 2495 Tdr. Hrtk., 2847 Bøndergaarde (1—12 Tdr. Hrtk.) med 11,824 Tdr. Hrtk., 7205 Huse (under 1 Td. Hrtk.) med 1610 Tdr. Hrtk., samt forskellige „ubebyggede" Jordlodder med i alt 357 Tdr. Hrtk. Endvidere fandtes 1535 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare 591 med 3585 Tdr. Hrtk. Selvejergaarde, 2310 med 10,474 Tdr. vare Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte. Af Husene vare 8349 med 1540 Tdr. Hrtk. Selvejer og Arvefæstehuse, hvoraf 1448 vare jordløse. Af Fæste- og Lejehuse fandtes der 391 med 70 Tdr. Hrtk. (87 af disse vare jordløse). Med Hensyn til Besiddelsesmaaden maa bemærkes, at i dette Amt var af Ejendomsgaardene det langt overvejende Antal Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte, et Forhold, hvis Oprindelse stammer fra de talrige forhenværende Domænegodser i dette Amt; derfor er der baade forholdsvis og absolut set flere af disse Gaarde i Frdb. Amt end i Øernes andre Amter, og derfor ere ogsaa egentlige Selvejergaarde færre i Antal. Derimod er der kun meget faa almindelige Fæstegaarde paa Livstid (51 med 260 Tdr. Hrtk.) og slet ingen Arvefæstegaarde uden Ret til at sælge og pantsætte. Af Husene ere de fleste smaa (under ^1^ Td. Hrtk.), og ogsaa heri adskiller Amtet sig fra Øernes andre Amter, undtagen Kjøbenhavns, hvor ganske særlige Forhold gøre sig gældende. Antallet af „jordløse Huse" er særligt stort i dette Amt paa Grund af de mange Villaer, Fiskerboliger m. m.

Folketallet var V2 1890 i hele Amtet 84,684 (1801:48,339, 1840: 70,827, 1860: 80,130, 1880; 83,347), deraf havde Købstæderne 16,635, Frederiksværk 1098 og Landdistrikterne 66,951. Forholdsvis hører Amtet til et af de bedst befolkede, idet det har 3444 Indb. paa 1 □ Mil (over 62 paa 1 □ Km.) og kun overgaas af Kjøbenhavns, Odense, Svendborg og Aarhus Amter. Inddeler man Befolkningen iErhvervsgrupper, saaledes at til hver Klasse regnes ikke alene Forsørgerne, men ogsaa deres hele Husstand, viser det sig, at 6275 levede af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Lærere, Sagførere, Videnskabsmænd osv.), 33,344 hørte til Jordbrugernes Husstand, 285 til Gartnernes, 2836 til Fiskernes, 20,156 til de industridrivendes, 5391 til de handlendes, 656 til de søfarendes; endelig var der 10,015, som henhørte til Erhvervsgruppen „Andre Erhverv", 3754 levede af deres Midler, og 1972 vare under Fattigvæsenet. I Sammenligning med Øernes andre Amter tæller Frdb. Amt noget færre Jordbrugere, men flere Fiskere og industridrivende; desuden findes der et stort Antal Folk, som leve af deres Midler.

Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret ^/^ 1893-^73 1894. Udskrivningen paa Amtsraadskredsens Hartkorn udgjorde 244,000 Kr., Bidrag lignet paa Kommunerne 72,000, Bidrag fra Købstæderne 2500, Indtægt af Aktiver 6000; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsenet 162,000 Kr., Medicinalvæsenet 84,000, Justits-, Politi- og Fattigvæsenet 42,700 og Amtsskolefonden 21,000 Kr. Udskrivningsbeløbet (15 Kr. pr. Td. Hrtk.) er højt i Frdb. Amt og overgaas kun af Kjøbenhavns Amt for Øernes Vedkommende. Amtsrepartitionsfonden ejede ^Vs 1^94 i Kapitaler 289,000, Kr., i faste Ejendomme 300,000 Kr.; den skyldte 110,000 Kr. bort. Amts-fattigkassen udredede i samme Aar til sindssyges og Idioters Bevogtning og Underhold 7600 Kr. til døvstummes Oplæring 1700 Kr. og fik sine væsenthgste Indtægter fra Renter af Aktiver 3000 Kr., V4 pCt. Afgift 660 Kr., Bidrag efter Plakat ^/^ 1845: 600 Kr. Amtsfattigkassen ejede i Kapitaler 71,000 Kr. -— Hvad Købstædernes finansielle Forhold angaar, henvises til Afsnittene om hver enkelt By. — For Sognekommunerne i

1*

Frdb. Amt skal følgende anføres. De paalignede Skatter udgjorde i 1892 paa Hartkornet 317,000 Kr., paa Formue og Lejlighed 244,000; ogsaa her staar Frdb. Amt næst Kjøbenhavns Amt som det af Øernes Amter, hvor Paaligningen pr. Td. Hartk. er højest; en Særegenhed for dette Amt er det ogsaa, at Paaligningen paa Formue og Lejlighed sker med saa stort et Beløb i Sammenligning med Paaligningen paa Hartkornet; men ligesom for Kjøbenhavns Amt har dette delvis sin Grund i den Skat, „Landliggerne" maa yde til de respektive Sognekommuner. Af Sognekommunernes Indtægter skal forøvrigt nævnes: Indtægt af Aktiver 19,000, Kr., Afgifter efter Næringsloven 22,000 Kr. Desuden udrededes Natural-arbejde uden for Paaligningen, ansat til et Beløb af 17,000 Kr. Sognekommunernes væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 255,000 Kr., Skolevæsen 172,000 Kr., Alderdomsunderstøttelse 73,000 Kr., Vejvæsen 51,000 Kr. Sognekommunerne ejede i Slutningen af 1892 i Kapitaler 74,000 Kr., i faste Ejendomme 1,719,000Kr., og skyldte 386,000Kr. UnderSogneraadenesBestyrelse stode Legater til Fattig- og Skolevæsen til et samlet Beløb af 124,000 Kr.

Amtet bestaar af' Købstæderne: Helsingør, Hillerød og Frederikssund og Herrederne: Lynge-Kronborg, Holbo, Strø (med Handelspladsen Frederiksværk)^ Lynge-Frederiksborg, Ølstykke og Horns. Amtets samtlige Landkommuner danne et Amtsraadsdistrikt, der har 11 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 44 Sognekommuner og Frederiksværk Kommune.

Amtet udgør en Del af 2den Landstingskreds og har 5 Folketingsvalgkredse.

I gejstlig Henseende hører Amtet til Sjællands Stift og omfatter 3 Provstier: ^) Lynge-Kronborg Herreds Provsti, ^) Holbo og Strø Herreders Provsti, og ^) Horns, Ølstykke og Lynge-Frederiksborg Herreders Provsti (til det sidste hører ogsaa Kirke-Værløse Sogn i Kjøbenhavns Amt, Smørum Herred).

I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 3 Købstads-jurisdiktioner, 6 Landjurisdiktioner: ^) Kronborg østre Birk og Hellebæk Birk, ^) Kronborg vestre Birk, ^) Hørsholm Birk, ^) Frederiksborg Birk, ^) Halsnæs og Frederiksværk Birk og ^) Horns Herred (med hvilket sidste er forbundet 3 Sogne i Kjøbenhavns Amt, Voldborg Herred). Amtet hører til 1ste Udskrivningskreds og til Nordre sjællandske Fysikat; der er 1 Stadsfysikat i.Helsingør og 5 Lægedistrikter: ^) Kronborg, ^) Hørsholm, ^) Frederiksborg, ^) Frederiksværk, ^) Jægerspris Gods og Horns Herreds Distrikt. Med Hensyn til Oppebørselen af Skatter danner den østlige Halvø eet Amtsstuedistrikt (i Nyhuse ved Hillerød) med Filial i Esrom, medens Horns Herred hører ind under Roskilde Amtstuedistrikt. Amtet har for Tiden 7 Branddirektorater, 4 for Købstæderne Helsingør, Hillerød og Frederikssund samt for Hørsholm By, og 3 for Landsognene (i Hillerød, Fredensborg og Frederikssund).

De store Skove i den østlige Del af Amtet tilhøre for den langt overvejende Del Staten og danne største Delen af 1ste Overførsterinspek-tion, nemlig de til dette hørende 7 Skovdistrikter 1ste, 2det, 3dje, 4de, 5te og 6te Kronborgske Skovdistrikt og Tidsvilde-Frederiksværk Skovdistrikt (tilsammen 23,653 Tdr. Ld.); af 2den Overførsterinspektion høre endvidere hertil 1ste og 2det Frederiksborgske og Hørsholms Skovdistrikt (tilsammen 8408 Tdr. Ld.).

Litt. G. Sarauw: Frederiksborg Amt. Beskr. efter Opfordring"af det kgl. Landhusholdningsselskab. Kbhvn. 1831. — S. Storm: Topographie over Frb. Amt. Kbhvn. 1831. — K. Rørdam: De geologiske Forhold i det nordøstlige Sjælland. Kbhvn. 1893.