Holbæk Amt:Amtskort
-​​​​​​​

Holbæk Amt bestod efter 1660 af amterne Kalundborg Amt, Sæbygård Amt, Dragsholm Amt og Holbæk Amt. De tre første styredes sammen allerede i 1671, og i 1793 forenedes de alle fire under navnet Holbæk Amt; Købstæderne Holbæk, Kalundborg og Nykøbing Sjælland kom dog først under amtets styrelse i 1800.

Samsø blev i 1970 overflyttet til Århus Amt, mens den resterende del blev lagt sammen med Sorø Amttil Vestsjællands Amt.

Beskrivelse fra Trap Danmark III 1898:

Holbæk Amt bestaar af den nordvestlige Del af Sjælland, Øen Samsø med Kyholm og flere ubeboede Holme, Øerne Sejerø, Nekselø og Hesselø i Kattegat samt nogle ubeboede Holme i Store Bælt og Isefjord. Amtet grænser mod 0. til Kjøbenhavns Amt, mod hvilket Elverdams Aa danner Grænsen paa omtr. 1 Mil, og mod S. til Sorø Amt, mod hvilket Aamose Aa og Tude Aa paa et Stykke danne Grænsen, og er i øvrigt omgivet af Store Bælt, Kattegat og Isefjord med dens Indskæringer, Lammefjorden, hvis indre Del nu for en stor Del er udtørret, Holbæk Fjord og Bramsnæs Vig. Kysterne ere stærkt indskaarne og danne flere fremspringende Odder, saaledes mod V. Asnæs og Refsnæs^ der indeslutte Kalundborg Fjord, og mod N. Halvøen Ods Herred mellem Sejerø Bugt og Isefjord, hvilken Halvø atter udsender to mindre Halvøer, nemlig Sjællands Odde mod V. og den, der skiller Nyrup Bugt fra Isefjord og mod N. 0. ender i Korshage. Endelig udgaar mod 0. Halvøen Tudsenæs mellem Lammefjorden og Holbæk Fjord. Amtet har en meget ujævn Overflade og er gennemfuret af Bakkestrøg i alle Retninger, nogle skovklædte, men de fleste nøgne, nogle dukkende op som korte Strækninger af Banker, andre dannende længere Højderygge, navnlig i Midten af Amtet mellem Midtsjællands Højdeparti og Kalundborg, hvor Sjællands nordvestlige Vandskelslinie løber med Højder paa 2 å 300 F. og ofte bratte Skraaninger (Rævebakke N. for Tissø er 256 F., VOj^M.; N. for Vandskelslinien hæver Knolden sig til 304 F., 95,^5 M.; S. for den, 0. for Tis Sø, ligger Kløveshøj, 317 F., 99,5 M.). Egnen langs Kattegat er derimod lavere, og S. for Lammefjord er der flere Steder helt lavt med Moser og Engdrag; men paa Halvøerne Tudsenæs og Ods Herred er der atter bakk-et, og ved Indgangen til den sidste hæver Amtets højeste Punkt sig, Vejrhøj, 385 F., 120,9 ^- ^^"^ Helhed betragtet kunne Jorderne i Amtet ikke siges at være meget frugtbare, idet det efter Hartkornsansæt-telsen staar som det lavest ansatte af Øernes Amter næst Bornholms og Frederiksborg Amter (IIV4 Td. Ld. pr. Td. Hrtk., 888 Tdr. Hrtk. pr. Q Mil, svarende omtr. til Takst 11,o)- Amtet er ikke videre godt forsynet med Skove (dog noget i Midten, og ogsaa paa Tudsenæs og i Ods Herred) og staar i denne Henseende langt tilbage for Frederiksborg Amt; det har en Del Søer, hvoraf de største ere Tissø (omtr. 2460 Tdr. Ld.) og Skarrid Sø (omtr. 380 Tdr. Ld.); Klinte Sø (i sin Tid omtr. 460 Tdr Ld.) i Ods Herred ved Kattegat er nu udtørret. En Del Vandløb søge ud dels S. for Vandskellet, hvoraf det største, Aamose eller Halleby Aa (Sjællands næststørste Aa, 8^/3 Mil), løber gennem Tis Sø ud i Store Bælt, og Tude Aa, der søger mod S. 0. ned i Sorø Amt, dels søge de ud N. for Vandskellet, saaledes Tudse Aa, til Holbæk Fjord.

Amtets Størrelse er 30,52 Q Mil (1680,^ □ Km.), det største af Sjællands Amter; af det samlede Fladeindhold udgjorde Købstæderne 0,45 □ Mil (24,g □ Km.). If. Matrikuleringen udgør det hele opmaalte Fladeindhold 300,660 Tdr. Ld. (omtr. 165,363 Hekt.); Søplanen, som ikke er medregnet i det opmaalte Fladeindhold, er 4194 Tdr. Ld. Besaaet Fladeindhold var 16/7 1888: 137,173 Tdr. Ld. (deraf Hvede 7172, Rug 24,909, Byg 47,253, Havre 30,632, Boghvede 177, Ærter og Vikker 1782, Blandsæd til Modenhed 77 70, til Grøntfoder 4949, Kartofler 4088, andre Rodfrugter 7909, Raps 129, andre Handelsplanter 93, Spergel og Lupiner 301); af Agermarken henlaa til Afgræsning, Brak, Eng, Fælleder m. m. 123,046 Tdr. Ld., hvoraf Afgræsnings- og Høslætsarealet udgjorde over 67,000 Tdr. Ld. Fladeindholdet af Haver var 2825, af Skov 17,012, af Moser og Kær 6777, af Heder 2547, af Flyvesand 828, af udyrkede Strækninger 3676, af Byggegrunde og Gaardspladser 2568, af Hegn, Veje, Vandareal m. m. 4621 Tdr. Ld. Det ses heraf, at Hvededyrkning er meget udbredt i dette Amt, langt mere end i Frdb. og Kbhvn. Amter; til Bygavl anvendes et større Areal end i noget andet af Øernes Amter, det samme er Tilfældet med Engarealet. For øvrigt har dette Amt endnu store Strækninger af Flyvesand, Stenmarker og andre udyrkede Strækninger, langt mere end noget andet Amt paa Øerne.

Af Husdyr fandtes 1^/7 1892: 23,916 Heste, 96,288 Stkr. Hornkvæg (deraf 62,202 Malkekøer), 39,247 Faar, 80,295 Svin og 2631 Geder. Antallet af Kreaturer er forholdsvis stort i dette Amt, og det staar blandt Landets første m. H. t. Hornkv. og højst m. H. t. Antallet af Svin, naar Amtets Udstrækning bruges som Sammenligningsmaalestok. Gedeholdet er ogsaa temmelig udbredt. Fjerkræ avlen er ligeledes ret betydelig; der

fandtes 1893 : 197,929 Høns og 154,215 Kyllinger, desuden 2038 Kalkuner, 45,313 Ænder og 7141 Gæs. Af Bistader fandtes 5259.

Det hele Ager og Engs Hartkorn sammenlagt med det halverede Skov-skyldshrtk. (320,82) udgjorde V^ 1895 : 24,810 Tdr.; deraf var Købstædernes ansat til 305. Hartkornet i Landdistrikterne fordelte sig saaledes, at der fandtes 138 større Landbrug paa over 12 Tdr. Hrtk. med ialt 4965, 4089 Bøndergaarde (1—12 Tdr. Hrtk.) med 16,914, 8859 Huse (under 1 Td. Hrtk.) med 2402, samt forskellige „ubebyggede" Jordlodder med i alt 224 Tdr. Hrtk. Endvidere var der 297 3 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare 2003 med 11,742 Tdr. Hrtk. Selvejergaarde, 1795 med 8148 Tdr. Hrtk. vare Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte. Desuden fandtes 422 alm. Fæstegaarde paa Livstid med 1971 Tdr. Hrtk. og 7 Arvefæstegaarde uden Ret til at sælge og pantsætte med 18 Tdr. Hrtk. Af Husene vare 7409 med 1717 Tdr. Hrtk. Selvejer-og Arvefæstehuse, hvoraf 942 vare jordløse. Af Fæste- og Lejehuse fandtes der 4423 med 685 Tdr. Hrtk. (af disse vare 2031 jordløse). Inden for Gaardbruget er Selveje noget almindeligere udbredt end i de tidligere behandlede Amter, og paa den anden Side er Arvefæstet noget sjældnere; derimod var der forholdsvis set ikke lidt af Hartkornet, der hørte til alm. Fæste paa Livstid; ogsaa indenfor Husbruget var Fæste, Leje m. m. temmelig almindeligt.

Folketallet var 1/2 1890 i hele Amtet 94,235 (1801: 48,171, 1840: 68,754, 1860: 84,073, 1880: 93,340); deraf havde Købstæderne 9184 og Landdistrikterne 85,051. Amtet er det svagest befolkede af Øernes Amter, idet der kun kommer 3088 pr. □ Mil (56,q7 pr. □ Km.). Inddeler man Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at til hver Klasse regnes ikke alene deres Forsørgere, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at 5095 levede af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Lærere, Sagførere, Videnskabsmænd osv.), 50,710 hørte til Jordbrugernes Klasse, 243 til Gartnernes, 1109 til Fiskernes, 17,423 til de industridrivendes, 4570 til de handlendes, 584 til de søfarendes; endelig var der 8882, som henhørte til Erhvervsgruppen „andre Erhverv", 3117 levede af deres Midler, og 2502 vare under Fattigvæsenet.

Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret V4 1894—^Vs 18^5 : Udskrivningen paa Amtsraadskredsens Hartkorn udgjorde 318,526, Bidrag fra Købstæderne 1048 Kr.; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsenet 111,858, Medicinalvæsenet 80,852, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 60,614, og Amtsskolefonden 25,729 Kr. Udskrivningsbeløbet var 13 Kr. pr. Td. Hrtk. Amtsrepartitionsfonden ejede ^Vs 1^94 563,305 Kr., alt i faste Ejendomme, og skyldte bort 473,329 Kr. Amtsfattigkassen udredede s. Aar til sindssyges og Idioters Bevogtning og Underhold 37 59 og til døvstummes Oplæring 4985 Kr. og fik sine væsentligste Indtægter fra: Renter af Aktiver Trap: Danmark, 3. Udg. II. 24 

912 Kn, Bidr. efter Plakat af ^/^ 1845: 1357 Kr., V4 pCt. Afgift 1142 Kr. samt Forstrækning fra Amtsfonden 6000 Kr. Amtsfattigkassen ejede 27,285 Kr. — Med Hensyn til Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene om hver enkelt By. — For Sognekommunerne anføres følgende: de paalignede Skatter udgjorde i 1894 paa Hartkornet 488,694, paa Formue og Lejlighed 238,257 Kr. Af Sognekommunernes Indtægter nævnes: Indtægt af Aktiver 38,109, Afgifter efter Næringsloven 28,348 Kr. Desuden udrededes Naturalarbejde uden for Paaligningen til et Beløb af 89,164 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 286,678, Skolevæsen 229,110, Alderdomsunderstøttelse 138,455 (deraf Tilskud fra Staten 58,389), Vejvæsen 68,967 Kr. Sognekommunerne ejede i Slutn. af 1894: i Kapitaler 41,813, i faste Ejendomme 2,630,000 Kr. og skyldte 2,401,891 Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stode Legater til et samlet Beløb af 38,572 Kr.

Amtet bestaar af Købstæderne: Holbæk^ Kalundborg og Nykjøbing og af Herrederne: Merløse^ Tudse^ Løve, Arts, Skippinge og Ods samt Øen Samsø. Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraadsdistrikt, der har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 5 7 Sognekommuner.

Amtet udgør en Del af 2. Landstingskred s og har 5 Folketings-kredse.

I gejstlig Henseende hører Amtet — med Undtagelse af Samsø, der sammen med Øen Tunø af Aarhus Stift danner et eget Provsti (Samsø og Tunø Provsti), under Aarhus Stift — under Sjællands Stift og indbefatter 3 Provstier: 1) Merløse og Tudse Herreders Provsti, der indbefatter samtlige Sogne i disse Herreder — undtagen Nidløse og Tersløse, der høre til Arts og Løve Herreders Provsti, og Stenlille, der hører til Ringsted og Alsted Herreders Provsti i Sorø Amt — samt Holmstrup i Skippinge Herred, 2) Arts og Løve Herreders Provsti, der indbefatter samtlige Sogne i disse Herreder samt Nidløse og Tersløse i Merløse Herred og Gudum Sogn i Sorø Amt, og 3) Skippinge og Ods Herreders Provsti, der indbefatter samtlige Sogne i disse Herreder undt. Holmstrup.

I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 3 Købstads-jurisdiktioner, 7 Landjurisdiktioner: ^) Merløse Herreds, ^) Tudse Herreds, ^) Løve Herreds, *) Arts Herreds, ^) Skippinge Herreds, ^) Dragsholms Birks (Ods Herred), ^) Samsø Birks (hvortil ogsaa henhører Tunø af Aarhus Stift); desuden hører en Del af Sorø Birks Jurisdiktion til Amtet.

Amtet hører til 2. Udskrivningskreds (med Undtagelse af Samsø og hosliggende Øer, der høre til 4. Kreds) og til Nordre sjællandske Fysikat; der er 4 Lægedistrikter: ^) Holbæk, ^) Kalundborg, ^) Nykjøbing og ^) Samsø. Med Hensyn til Oppebørselen af Skatter danner Amtet eet Amt-stuedistrikt m.ed to Filialer (i Kalundborg og Nykjøbing). Amtet har for Tiden 8 Branddirektorater, 3 for Købstæderne og 5 for Landsognene

Holbæk. (østre i Holbæk, søndre i Ruds-Vedby, nordre i Egebjærg, vestre i Kalundborg, og Samsø Distrikt i Tranebjærg).

Af Amtets Skove ere en Del Statsskove, som danne eet Skovdistrikt, Ods Herreds (3191 Tdr. Ld.), under 1. Overførsterinspektion.

Holbæk Amt bestod fra 1660 af 4 Amter, nemlig Kalwidhorg Amt, der omfattede Arts og Skippinge Herreder samt Samsø, Sæbygaards Amt, der bestod af Løve Herred, Dragsholms Amt, der omfattede Ods Herred med Oen Sejrø, og Holbæk Amt, som indbefattede Merløse og Tudse Herreder. De 4 Amter styredes fra 1707 under eet, og ^/g 1793 oprettedes det nuv. Holbæk Amt. Ved Resol. af ^/^ 1800 henlagdes Købstæderne Holbæk, Kalundborg og Nykjøbing under Amtmandens Bestyrelse.

Litt.: y. H. Larsen, Holbeks Amt topographisk beskrevet, I Bd. og IIBd'.s 1. Hefte, Kbh. 1832—42. — J. H. Th. Hasle, Holbeks Amt, Kbh. 1844. — C, St. A. Bille, Fra Holbæk Amt, i M. Galschiøt, Danmark i Skildringer og Billeder, II. Bd., Kbh. 1893, S. 547 fl.