Københavns Amt:Amtskort
KK​​​​​​​

Københavns Amt bestod oprindeligt af Sokkelund og Smørum Herreder, samt en del af Ølstykke Herred (som i 1800 blev lagt til Frederiksborg Amt).

I 1808 blev det hidtidige Roskilde Amt lagt under Københavns Amt, men de blev skilt ad igen ved Kommunalreformen 1970.

Beskrivelse fra TrapDanamrk III 1998:

Dette Amt bestaar af den midterste, kun ved Staden Kjøbenhavns Territorium afbrudte, Del af Sjællands østlige Side og to større Øer, nemlig Amager, af hvilken dog den nordligste Del hører til Staden Kjøbenhavn, og Saltholm, samt nogle smaa Holme ved disse Øer og i Roskilde Fjord. Amtet begrænses mod 0. af Øresund, Kjøbenhavns Territorium og Kjøge Bugt, mod S. af Præstø Amt, hvorfra det til Dels skilles ved Kjøge Aa; mod V. af Sorø Amt og Holbæk Amt, hvorfra det paa omtr. en Milsvej skilles ved Elverdams Aa, og Bramsnæs Vig, mod N. af Frederiksborg Amts vestlige Halvø Horns Herred, fra hvilket det for en Del skilles ved Vejle Aa, endvidere af Roskilde Fjord og Frederiksborg Amts østlige Halvø, Nordøstsjælland, hvorfra det paa større Strækninger skilles ved Vandløb og Indsøer, som Værebro Aa, Farum- og Fure Sø. Amtets Overflade er bakket og højtliggende mod N. (hvor Lyngby Bavnehøj hæver sig til 167 F., 52,5 M., Tinghøj til 162 F., 51 M., og Kong Svends Høj til 140 F., 44 M.) og mod V., hvor Bakkerne, der høre til Midtsjællands Højdeparti, strække sig fra V. over Roskilde og et Stykke 0. for denne By; de højeste Punkter i Amtet ligge her nær ved Vestgrænsen (Egestallebjærg, 300 F., 94 M., Skovbakke 362 F., 113,7 M.); dog hæver det sig ogsaa 0. for Roskilde til en ret anselig Højde (Stærkinge Maglehøj 221 F., 69,4 ^O- Derimod er Amtets østlige Del langs hele Kysten lige fra Mølleaaens Udløb til Kjøge lavtliggende og temmelig flad (N. for Kjøbenhavn træde dog Bakkerne temmelig nær ud til Kysten), især i den S. 0. for Roskilde paa lidt nær 3 □ M. (150 □ Km.) store frugtbare Slette „Heden". Ogsaa skilles de nordl. og vestl. Bakkepartier fra hinanden ved en til Roskilde Fjord udløbende Lavning, hvori Værebro Aa og Hove Aa flyde. Mod N. 0. danner MøUeaa Afløb for Farum- og Fure Søer, der atter staa i Forbindelse med flere andre smaa Søer, som Bagsværd-, Lyngby- og Gjentofte Sø. Ogsaa mod S. 0. søge flere Aaer ud til Kysten; de største ere Harestrup-, og store og lille Vejle Aa. Fra det vestre Bakkeparti løbe Lejre- og Kornerup Aa ud mod N. i Isefjord, V. for Roskilde. Af Hartkornsansættelsen fremgaar, at der gennemsnitlig gaar 9^/4 Tdr. Ld. paa 1 Td. Hrtk., 1081 Tdr. Hrtk. paa 1 □ Mil, svarende omtr. til Takst 13,4. Benyttes dette som Maalestok for Frugtbarhedsforholdene, staar Kbh. Amt som et af Øernes (og dermed Landets) frugtbareste Amter, idet kun Maribo Amt har færre Tdr. Ld. paa 1 Td. Hrtk. og det næste i Rækken, Odense Amt, staar med samme Antal som Kbh. Amt. — Amtet er vel langt fra saa rigt paa Skove som Frederiksborg Amt; men der findes dog ogsaa her temmelig betydelige Skovstrækninger, især paa de højtliggende Partier mod N. og V., medens den store Slette mod 0. og i Midten af Amtet er skovløs. Det vestlige Højdeparti er i det hele stærkt ujævnt, men Bakkerne ere her for det meste jævnt affaldende, og Jorderne ere muldlerede og muldsandede, medens de i det nordlige Højdeparti, hvor Bakkerne have mere udprægede Former og frembyde de for Øjet smukkeste Partier, gennemgaaende ere sandede. Slettelandet mod 0. og i Midten er stærkt leret og den frugtbareste Del; dog findes ogsaa her Sandstrækninger langs Kysten fra Kjøge til Kjøbenhavn og paa den sydlige Del af Amager. Kyststrækningen N. for Kjøbenhavn og i det hele taget den nordlige Del af Amtet faar et ejendommeligt Præg ved de mange Landsteder og Villabyer, der ere Sommeropholdssteder for Hovedstadens Beboere.

Amtets Størrelse er 21,95 D Mil (1208,7 □ Km.), efter Bornholms Amt Øernes mindste Amt i Udstrækning; af det samlede Fladeindhold udgjorde Købstæderne 0,32 (17,go □ Km.). Ifølge Matrikuleringen udgør det hele op-maalte Fladeindhold 215,674 Tdr. Ld. (omtr. 118,836 Hekt.); Søplanen, som ikke er medregnet i det opmaalte Fladeindhold, udgør 3563 Tdr. Ld. Besaaet Fladeindhold var 1^/7 1888: 104,268 Tdr. Ld. (deraf med Hvede 2347, Rug 21,235, Byg 34,309, Havre 22,792, Boghvede 45, Ærter, Vikker og Bønner 2621, Blandsæd til Modenhed 4061, til Grøntfoder 7258, Kartofler 2924, andre Rodfrugter 6195, andre Handelsplanter 481); af Agermarken henlaa til Afgræsning, Høslæt, Brak, Eng m. m. 78,733 Tdr. Ld., hvoraf alene Afgræsnings- og Høslætsarealet var over 46,000 Tdr. Fladeindholdet af Haver var 3471, af Skov 16,205, af Moser og Kær 4087, af Heder 95, af Flyvesand 19, af Stenmarker 431, af Byggegrunde og Gaardspladser 3264, af Hegn, Veje og Vandareal 5101 Tdr. Ld. Hvededyrkningen er ikke stærkt udbredt i dette Amt; med Hensyn til de andre Hovedkornsorter frembyder det ikke synderlig afvigende Forhold fra Øernes øvrige Amter. Et ret anseligt Fladeindhold anvendes til Dyrkningen af Kartofler.

Af Husdyr fandtes 1^/7 1893: 22,902 Heste, 59,130 Stkr. Hornkvæg (deraf 41,133 Malkekøer), 19,581 Faar, 42,426 Svin og 1476 Geder.

Som Særegenheder kan bemærkes, at Antallet af Heste er ret stort i Forhold til Amtets Fladeindhold, naar det sammenlignes med Øernes øvrige Amter; derimod er Antallet af Faar betydeligt mindre end i disse, og heller ikke hvad Antallet af Hornkvæg angaar, staar dette Amt saa højt som Øernes andre Amter. Fjerkræavlen har en ikke ringe Udbredelse; der fandtes 1893: 169,000 Høns og 145,000 Kyllinger, desuden 2200 Kalkuner, 30,500 Ænder og 4000 Gæs. Af Bistader fandtes 3375.

Det hele Ager og Engs Hartkorn sammenlagt med det halverede Skov-skyldshartk. (179 Tdr.) udgjorde Vi 1885: 21,500i/2 Tdr.; deraf var Købstædernes Jord ansat til 353, Landdistrikternes til 21,147 Tdr. Hartkornet fordelte sig saaledes, at der fandtes 175 større Landbrug paa over 12 Tdr. Hrtk. med i alt 3825 Tdr. Hrtk., 3106 Bøndergaarde (1 — 12 Tdr. Hrtk.) med 15,255 Tdr. Hrtk., 11,360 Huse (under 1 Tdr. Hrtk.) med 1586 Tdr. Hrtk. samt forskellige „ubebyggede" Jordlodder med i alt 481 Tdr. Hrtk. Endvidere fandtes 1100 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare 1273 med 7979 Tdr. Hrtk. Selvejergaarde, 1691 med 9280 Tdr. vare Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte. Desuden fandtes 298 almindelige Fæstegaarde paa Livstid med 1684 Tdr. Hrtk. og 19 Arvefæstegaarde uden Ret til at sælge og pantsætte med 137 Tdr. Hrtk. Af Husene vare 11,133 med 1296 Tdr. Hrtk. Selvejer-og Arvefæstehuse, hvoraf 971 vare jordløse. Af Fæste- og Lejehuse fandtes der 1327 med 290 Tdr. Hrtk. (129 af disse vare jordløse). Med Hensyn til Besiddelsesmaaden gælder det, ligesom for Frederiksborg Amt, at der findes en stor Del Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte, hvilket ogsaa her har sin Oprindelse fra de tidligere store Domænegodser; derfor er der ogsaa færre almindelige Selvejergaarde end ellers i Øernes Amter. Almindelige Fæstegaarde paa Livstid ere ikke synderlig talrige; derimod er der (om end Tallet kun er ringe) flere Arvefæstegaarde uden Ret til at sælge og pantsætte end i Landets andre Amter. Af Husene have de fleste et lille Jordtilliggende (under Vé Td. Hrtk.); men dette har sin Grund i ganske særlige Forhold, idet en meget stor Del af de Huse, der ligge i Hovedstadens Nærhed, slet ikke høre til Landbruget, men som Landsteder bebos enten hele Aaret eller en Del af dette af Folk, hvis Beskæftigelse nærmest falder i Hovedstaden.

Folketallet var ^/^ 1890 i hele Amtet 152,706 (1801: 47,039, 1840: 65,999, 1860: 86,296, 1880: 121,488); deraf havde Købstæderne 10,256, Frederiksberg 46,954, Sundbyerne 13,310, St. Stephans Sogn 2596, og de egentlige Landdistrikter 79,590. Amtet er derefter det tættest befolkede Amt i Landet, idet det har 6957 paa 1 Q Mil (over 126 paa 1 Q Km.). Men denne usædvanlige Befolkningstæthed har for det første sin Grund i, at Frederiksberg og Sundbyerne i administrativ Henseende henregnes til Amtet, skønt de nærmest maa betragtes som Forstæder til Kjøbenhavn. Men om ogsaa man drager disse

fra, er Amtet Landets tættest befolkede Amt (4285 Indb. paa 1 □ Mil, næsten 7 8 paa 1 □ Km.), og kun Odense og Svendborg Amter naa op i Nærheden deraf. Dette Forhold finder imidlertid ogsaa en Forklaring i den tætte, købstadsmæssige Bebyggelse i Hovedstadens Omegn (Valby, Hellerup, Charlottenlund, Ordrup, Gjentofte, Lyngby osv.). — Inddeler man Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at til hver Klasse regnes ikke alene Forsørgere, men ogsaa deres hele Husstand, viser det sig, at 15,325 levede af immateriel Virksomhed (Embeds-og Bestillingsmænd, Læger, Lærere, Sagførere, Videnskabsmænd osv.), 31,7 79 hørte til Jordbrugernes Klasse, 1635 til Gartnernes, 1614 til Fiskernes, 43,556 til de industridrivendes, 18,927 til de handlendes, 1526 til de søfarendes, endelig var der 24,100, som henhørte til Erhvervsgruppen „Andre Erhverv", 9613 levede af deres Midler, og 4631 vare under Fattigvæsenet. Ogsaa her vil man lægge Mærke til, at Hovedstadens Nærhed har en betydelig Indflydelse, idet de, der leve af Industri, Handel, immateriel Virksomhed og af deres Midler, ligesom ogsaa de, der ere under Fattigvæsenet, ere langt flere end i de øvrige Amter, medens Landbrugsklassen er meget mindre.

Kjøbenhavns Amt er i administrativ Henseende delt i 2 Amtsraadskredse, nemlig Kjøbenhavns og Roskilde Amtsraadskredse. Til Kjøbenhavns Amts-raadskreds („Gamle Kjøbenhavns Amt") høre Herrederne Sokkelund (med Handelspladsen Frederiksberg) og Smørum ; den har et Amtsraad paa 7 valgte Medlemmer, og der hører til den 20 Sognekommuner. Folketallet i Kredsen var 1890: 109,913 (1801: 22,987, 1840: 33,655, 1860: 48,470, 1880: 79,485). Kredsens Hrtk. var 9245 Tdr. Til Roskilde Amisraadskreds („Gamle Roskilde Amx") høre Købstæderne Roskilde og Kjøge samt de 4 Herreder Sømme^ Voldborge Tune og Ramsø \ den har hgeledes et Amtsraad paa 7 valgte Medlemmer, og der hører til den 29 Sognekommuner. Folketallet i Kredsen var 1890: 42,003 (1801: 23,052, 1840: 32,344, 1860: 37,826, 1880: 42,003). Kredsens Hartk. var 11,902 Tdr.

Med Hensyn til de finansielle Forhold i Aaret Vi 1894—^Vs 1^95 udgjorde for Kjøbenhavns Amisraadskreds Udskrivningen paa Kredsens Hartkorn 219,324, Bidrag lignet paa Kommunerne 109,000, Indtægt af Aktiver 11,328 Kr.; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsenet 143,376, Medicinalvæsenet 232,651, Justits-, Politi- og Fattigvæsenet 148,464 og Amtsskolefonden 16,051 Kr. Udskrivningsbeløbet (24 Kr. pr. Tdr. Hrtk) er det højeste af alle Øernes Amter. Kredsen ejede ^^^ 1895 i Kapitaler 220,500, i faste Ejendomme 898,120 Kr.; den skyldte 727,004 Kr. bort. Fattigkassen udredede s. Aar til sindssyges og Idioters Bevogtning 4054, til døvstummes Oplæring 4222 Kr. og fik sine væsentligste Indtægter fra Renter af Aktiver 1507 V^ pCt. Afgift 394, Bidr. efter Plakat ^/i 1845 388 Kr. samt i Tilskud fra Amtsrepartitionsfonden 4000 Kr.; Fattigkassen ejede 39,400 Kr. — For Roskilde Amtsraadskreds udgjorde Udskrivningen paa Kredsens Hartk. 148,821, Bidrag fra Købstæderne 16 7 3, Indtægt af Aktiver 194 Kr.; af Udgiftsposterne: Vejvæsenet 41,040, Medicinalvæsenet 18,435, Justits-, Politi- og Fattigvæsenet 45,861 og Amtsskolefonden 14,882 Kr. Udskrivningsbeløbet var 12,50 Kr. pr. Td. Hrtk. Kredsen ejede ^^/g 1895 i Kapitaler 5,559, i faste Ejendomme 447,137 Kr.; den skyldte 93,799 Kr. bort. Fattigkassen udredede s. Aar til døvstummes Oplæring 1,721 Kr. og fik sine væsentligste Indtægter fra Renter af Aktiver 381, '^\^ pCt. Afgift 561, Bidr. efter Plak. ^j 1845: 526 Kr.; Fattigkassen ejede 10,900 Kr. — Om Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene om hver enkelt By. — For Sognekommunerne anføres følgende. I Kjøbenhavns Amtsraadskreds Kommuner udgjorde de paalignede Skatter i 1893 paa Hartkornet 592,403, paa Formue og Lejlighed 938,328 Kr. Paaligningen paa Hartkornet er her højere end i noget andet af Øernes Amter; at Paaligningen paa Formue og Lejlighed er saa stor, skyldes dels Frederiksberg og har dels ligesom ved Frederiksborg Amt sin Grund i den Skat, „Landliggerne" maa yde til Sognekommunerne. Af Indtægterne anføres for øvrigt: Indtægt af Aktiver 15,814, Afgifter efter Næringsloven 100,420 Kr. Desuden udrededes Naturalarbejde uden for PaaHgningen, ansat til et Beløb at 12,648 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 396,109, Skolevæsen 392,373, Alderdomsunderstøttelse 101,791 (deraf Tilskud fra Staten 38,673), Vejvæsen 317,815 Kr. Sognekommunerne ejede i Slutn. af 1893 i Kapitaler 140,037, i faste Ejendomme 4,071,214 og skyldte 2,553,081 Kr. bort Under Sogneraadenes Bestyrelse stode Legater til Fattig- og Skolevæsen til et samlet Beløb af 244,442 Kr. I Roskilde Amiraadskreds' Kommuner udgjorde de paalignede Skatter i 1893 paa Hartkornet 17 7,460, paa Formue og Lejlighed 119,470 Kr. Af Indtægterne kunne desuden anføres: Indtægt af Aktiver 36,525, Afgifter efter Næringsloven 10,824 Kr., Naturalarbejde uden for Paaligningen var ansat til et Beløb af 12,142 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 127,225, Skolevæsen 99,346, Alderdomsunderstøttelse 54,187 (deraf Tilskud fra Staten 18,275), Vejvæsen 55,553 Kr. Sognekommunerne ejede i Slutn. af 1893 i Kapitaler 42,423, i faste Ejendomme 691,491 og skyldte 197,971 Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stode Legater til Fattig- og Skolevæsen til et Beløb af 19,335 Kr.

Amtet udgør en Del af 2. Landstingskreds og har 7 Folketings-kredse.

I gejstlig Henseende hører Amtet til Sjællands Stift og omfatter 3 Provstier: ^) Sokkelund og Smørum Herreders Provsti, ^) Sømme og Voldborg Herreders Provsti og ^) Tune og Ramsø Herreders Provsti; dog maa bemærkes, at Kirke-Værløse i Smørum Herred som Anneks til Farum hører til Horns, Ølstykke og Lynge-Frederiksborg Herreders Provsti, og at Lellinge Sogn i Præstø Amt hører til Tune og Ramsø Herreders Provsti.

I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de to Købstads-jurisdiktioner, 5 Landjurisdiktioner: ^) Amager Birk, ^) Kjøbenhavns Amts nordre Birk, ^) Kjøbenhavns Amts søndre Birk, *) Lejre Herred og ^) Ramsø og Tune Herreder. Amtet hører til 1. Udskrivningskreds og til Nordre sjællandske Fysikat (undtagen Kjøge, der hører til Søndre sjæll. Fysik.); der er 5 Lægedistrikter: ^) Amager, ^) Kjøbenhavns søndre, ^) Kjøbenhavns nordre, *) Roskilde og ^) en Del af Kjøgedistriktet. Med Hensyn lil Oppebørselen af Skatter danner Amtet 2 Amtstuedi-strikter, nemlig Kjøbenhavns (i Kjøbenhavn) for Sokkelund og Smørum Herreder og Roskilde Amtstuedistrikt (i Roskilde) for Sømme, Voldborg, Tune og Ramsø Herreder samt Horns Herred af Frederiksborg Amt og Ringsted Herred af Sorø Amt. Amtet har for Tiden 7 Branddirektorater, nemlig 2 for Købstæderne Roskilde og Kjøge, 1 for Kjøbenhavns Forstæder og 4 for Landsognene (Christianshavn, Frederiksberg, Roskilde og Kjøge).

De store Skove i den nordlige Del af Amtet tilhøre for største Delen Staten og danne omtr. en Tredjedel af 1ste Overførsterinspektion, nemlig 1. og 2. Kjøbenhavns Skovdistrikt og Lystskovdistriktet (tilsammen omtr. 7350 Tdr. Ld.).

Kjøbenhavns Amt omfattede oprindelig Sokkelund og Smørum Herred (tillige med en Del af Ølstykke Herred, hvilket dog lagdes til Frederiksborg Amt ^/^ 1800, se S. 154, medens de 4 andre Herreder, Sømme, Voldborg, Tune og Ramsø, med Købstæderne Roskilde og Kjøge, udgjorde Gamle Roskilde Amt (hvortil tillige fra 1675 hørte den sydlige Del af Horns Herred, „Abrahamstrup Amt"); men ved Res. af ^/^ 1808 henlagdes ogsaa disse 4 Herreder til Kjøbenhavns Amt (medens den sydlige Del af Horns Herred samtidig lagdes til Frederiksborg Amt). 1685—1700 hørte dog Hørsholms Birk ogsaa til Amtet; se S. 182.

Litt.: Th. Gliemann, Geographisk-statistisk Beskrivelse over Kjøbenhavns Amt, Kbh. 1821. — 5. Sterm, Stat.-topogr. Beskr. over Kjøbenhavns Amt, Kbh. 1834—38. — Joh. Phil. Hage, Kjøbenhavns Amt, Kbh. 1839. — F. Hansen, Nogle hist. Optegnelser, især om Kjøbenhavns Amts Rytterdistrikt, Kbh. 1866.