Maribo Amt:Amtskort
-​​​​​​​

Maribo Amt blev samlet i 1803 af Maribo Amt, Halsted Amt, Ålholm Amt og Nykøbing Amt. I 1970 blev Maribo Amt lagt sammen med Præstø Amt til Storstrøms Amt.

Maribo Amt omfattede Lolland-Falster med tilliggende øer (samlet areal 1775,3 km² i 1906), og var inddelt i seks herreder: Falsters Nørre Herred, Falsters Sønder Herred, Fuglse Herred, Lollands Nørre Herred, Lollands Sønder Herred og Musse Herred - de to første på Falster, de fire andre på Lolland. I amtets område lå  købstæderne Maribo, Nakskov, Nykøbing Falster, Nysted, Rødby, Sakskøbing og Stubbekøbing.

Trods amtets navn residerede amtmanden ikke i Maribo, men i Nykøbing.

Beskrivelse af amtet fra Trap Danmark III (1898):

Maribo Amt bestaar af den Laaland-Falsterske Øgruppe, som pjj mod N. omgives af den fra Store Bælt indtrængende Bugt

Søen mellem Smaalandene eller Vordingborg Bugt, der adskiller Øgruppen fra Sjælland, mod 0. af Grønsund, der skiller den fra Møen, og Østersøen, mod S. ligeledes af Østersøen og mod V. af Langelands Bælt, der skiller den fra Langeland. Øgruppen bestaar, foruden af de to større Øer, af Vejrø, Raagø, Raagø-Kalv, Skalø, Fejø, Fæmø, Lilleø og Askø, alle i Vordingborg Bugt, Vejlø, Slotø, Enehøje 0, alle i Nakskov Fjord (Bogø, Langø og Ydø ere nu inddragne i Inddæmningerne), de i en næsten lige Linie fra N. V. til S. 0. langs Laalands Sydkyst liggende smalle Holme, der nu for største Delen ere inddæmmede, nemlig Tjørnebjærg, Bredfjed, Mygfjed, Syltholm, Lille og Store Brundrag og Hyllekrog, og endelig nogle smaa Holme i den nu inddæmmede Rødby Fjord og i Guldborg Sund.

De Laaland-Falsterske Øer, der høre til den østlige Øgruppe, er den lavest liggende og fladeste Del af denne. Af de to Øer er atter Laaland den fladeste, idet kun eet Punkt naar over 90 F., henved 30 M.

Laaland, der skilles fra Falster ved det smalle Guldborg Sund, ligger omtr. mellem 54° 37'30" og 54° 58' n. Br. og mellem 0° 42' og 1° 37' v. L. for Kbh. Øens største Længde fra 0. til V. — fra Broen over Guldborg Sund til Albuen — er omtr. 7 3 / 4 Mil, dens Bredde fra N. til S. veksler mellem 3 x / 2 og 2 1 / 2 Mil. Kysterne ere i det hele meget flade, især mod S., hvor de ere saa lave, at Landet ofte har været udsat for Oversvømmelse, særlig under Stormfloden 13. Nov. 1872, hvorfor Landet maa beskyttes ved Digeanlæg*). Kun enkelte Steder, som ved Ravnsborg Voldsted paa Nordkysten, og nogle Punkter ved Guldborg Sund og i Egnen omkring Nysted, er Kysten noget høj. Af Indskæringerne paa Kysten mærkes mod N. Sakskjobing Fjord og mod V. den med mange Bugter og Vige udstyrede Nakskov Fjord; den paa Sydkysten indtrængende Rødby Fjord er nu inddæmmet. Kysterne ere overalt omgivne af Grunde, dog især mod S., hvor Sandbanken Rødsand, 1 / 8 — 1 / 4 Mil bred, strækker sig fra Hyllekrog mod 0. til Falsters Sydspids, fra hvilken den kun skilles ved Kroghage Dyb (mindste Dybde 16 F.). Ved en Sænkning, der fra Sakskjobing Fjord strækker sig mod S. 0. (højeste Punkt over Havet 13 F.), deles Øen i en mindre, østlig Del, det saakaldte „Guldborgland", og en større vestl. Del. De to Dele ligne i øvrigt hinanden, idet de begge have yderst ensformige, storformede og meget flade Skraaninger, over hvilke Vandskellene kun hæve sig til en ringe Højde. I den østl. Del er det højeste Punkt (0. for Sakskjøbing) 42 F., 13 M. I den vestl. Del strækker sig et, for Øjet næsten umærkeligt Vandskel, der begynder i Egnen ved Nysted og gaar mod N. V., S. for Maribo Sø, derpaa bøjer mere mod N. ved Christianssæde Skov og naar sit højeste Punkt i Bavnehøj ved Birket, 94 F., 29, 5 M., hvorpaa det efterhaanden taber sig i vestl. Retning ud mod Stranden. Øen har kun ubetydelige Vandløb. Det største er Halsted Aa, der løber i sydvestl. Retning ud i en Arm af Nakskov Fjord. Der er en Del mindre Søer; de største ere Maribo Sø og Røgbølle Sø eller Alsø, der ligge midt paa Øen. Overlaget bestaar i Regelen af en fin, tung og fed Lerjord, der mere eller mindre er blandet med Muld; under Overfladen findes næsten overalt Mergel. En Del af Øen minder om Marskegnene, særlig den sydvestl. Del, hvor de yderste Enge, de saakaldte „Saltninger", tidligere ofte overskylledes af Havet. Øen er ikke rig paa Tørvemoser (de største og

*) De Diger, som fra ældre Tid vare anlagte for at beskytte Laalands Sydkyst ligesom Falsters Sydøstkyst, vare for lave og svage, og Stormfloden 13. Nov. 1872, under hvilken Vandet steg indtil 11 F. over dagl. Vande, godtgjorde tilfulde deres Utilstrækkelighed. Vandet brød ind over Digerne og satte Nakskov og Rødby Fjord, der ligge omtr. l Mil fra hinanden, i Forbindelse, saa at Strækninger paa omtr. i/ 2 Mils Bredde flere Steder bleve oversvømmede; paa Falster overskylledes Bøtø Nor, af hvilket allerede flere Arealer vare inddæmmede, og det alt gjorte Arbejde ødelagdes. Ved Lov af 23| 5 \S73 bemyndigedes derfor Regeringen til at anlægge Diger paa Laalands Sydkyst og Falsters Sydøstkyst af indtil 12 F. Højde over dagl. Vande, saaledes at Staten skulde deltage med henholdsvis i/ 4 og 2 | 5 af Anlægsomkostningerne. Oprindelig var det bestemt, at Digerne paa Laaland kun skulde strække sig fra Nakskov- til Rødby Fjord, men senere besluttedes det at drage Inddæmningsarbejderne i disse Fjorde med ind i Anlægget og føre Digerne et godt Stykke 0. for den sidstnævnte Fjord, saaledes at over 32,000 Td. Ld. ere blevne inddragne under Digebeskyttelsen i Stedet for de fra først paatænkte 13,700 Td. Ld. Digerne begynde tæt ved Nakskov, gaa over øerne Bogø, Langø og Ydø i Nakskov Fjord, derfra ud paa Albuen og videre langs Sydkysten over de S. 103 nævnte Øer indtil Østspidsen af Store Brundrag, hvorfra de gaa mod N. 0. til Kysten ved Sandager; deres samlede Længde er omtr. 9i/ 2 Mil, Anlægsomkostningerne have været omtr. 2, 2 Mill. Kr. De Falsterske Digeanlæg gaa fra Elkenøre til Gjedser Odde (Længde omtr. 2% Mil) og have kostet omtr. 560,000 Kr. at anlægge (se Danm. Statistik, I S, 337 fl., og Geogr. Tidsskr. IIIBd., S. 7fl.). bedste findes mellem og ved Bankerne i Birket Sogn). Karakteristisk for Laaland ere Pilehegnene langs Veje og Markskel.

Falster, der ved Grønsund skilles fra Møen, ligger omtr. mellem 54° 33' 30" og 54° 58' n. Br. og mellem 0° 24'30" og 0° 52' v. L. for Kbh. Øens største Længde fra N. til S. — fra Orehoved til Gjedser Odde -— er omtr. 6y 4 Mil, fra V. til 0. er den mellem 3 x / 4 og 1 / 2 Mil, idet den har Form som en Trekant, hvis Toppunkt vender mod S., hvor Øen løber ud i en smal Landtunge og ender i Danmarks sydligste Punkt, Gjedser Odde. Kysterne ere ikke saa flade som Laalands; ved Nordkysten ved Grønsund hæve de sig saaledes til 40'F., 12, 5 M.; ligeledes findes der flere Steder høje Skrænter ved Guldborg Sund, navnlig mod S. i Skjelby Sogn, hvor der er Højder indtil 70 F., 22 M. Mod S. 0. ere Kysterne saa flade, at de ligesom paa Laalands Sydkyst maa beskyttes ved Diger, omtr. fra Nordspidsen af Bøtø Nor (ved Elkenøre) til Gjedser Odde (se Anm. S. 104). Kysterne ere til Dels meget uregelmæssige; saaledes er der mod N. to dybe Indskæringer mellem tre Halvøer. Paa den mod S. udløbende Landtunge laa tidligere den meget lavvandede Sø Bøtø Nor (omtr. 1 Mil lang og 3—5000 Al. bred), der kun ved en smal Landstrimmel skiltes fra Østersøen; nu er den til Dels udtørret. Fra Gjedser Odde skyder mod S. 0. det henved 2 Mil lange Gjedser Rev sig ud, en Kalkstensryg, der dækkes med Sand og Sten, og som flere Steder afbrydes af dybe Render. Falster er vel adskilligt mere lavtliggende end Sjælland, men i det hele en Del højere end Laaland. Overfladen kan langt fra karakteriseres som flad; den maa snarere kaldes bakket og afvekslende. Omtrent fra Midten af Øen, ved Horreby Mølle N. 0. for Nykjøbing, udgaar fra et 7 5 F. (23, 5 M.) højt Knudepunkt tre Hovedvandskelslinier mod 0., N. V. og S. — saaledes at Øen fremstiller sig som en tresidet Pyramide —, og Skraaningerne fra disse ud mod de tre Sider, Østersøen, Grønsund og Vordingborg Bugt samt Guldborg Sund, ere flere Steder ganske bratte ned til de helt lave og flade Strækninger langs Vandløbene. Knudepunktet er ikke det højeste Punkt paa Øen. Det østl. Vandskel naar sin største Højde ved Halskov Strand, 118 F., 38 M., det sydlige Vandskel stiger indtil 82 F., 25, 7 M.', noget N. for Bøtø Nor, og i det nordvestl. Vandskel ligger Øens højeste Punkt, Bavnehøj, 139 F., 43, 5 M., i Nærheden af Nordkysten. Leret er fremherskende i Jordblandingen; de højere Egne mod N. og N. 0. have dog en større Bestanddel af Sand, end der findes i de helt lavtliggende Egne; Underlaget, Kridt og Kalk, ligger lavere end Havet, dog træder det nogle Steder ganske nær til Overfladen. Øen har en Del Vandløb, der dog alle ere ubetydelige; der er kun faa og smaa Søer, ligeledes Moser og Kær. Ligesom paa Laaland er der Pileplantning langs Veje og Markskel.

Af Skov har Amtet i Forhold til de andre Landsdele betydelige Arealer (for øvrigt ere de aftagne noget fra 1888 til 1896). En Del Skov paa Falster (1315 Td. Ld.) tilhører Staten og udgør „Falsters Skovdistrikt" under 2. Overførsterinspektion. Hvad Frugtbarheden angaar, stod Amtet ifølge Matr. højest blandt Landets Amter; der beregnedes dengang at gaa 8 3 / 4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (1143 Td. Hrtk. paa 1 □ Mil, svarende til Tallet 14^), paa Falster 8V 2 , paa Laaland godt 9 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.

Amtets Størrelse er if. Arealopgørelse 1896 31, 6J □ Mil (1740, 4 Q Km.), hvoraf Laaland uden de omliggende smaa :Øer Fejø, Fæmø, Askø m. fl. er 21, 90 □ Mil (1206, 8 □ Km.), Falster 9, 12 □ Mil (512 5l \J Km.). Af det saml. Fladeindhold udgøre Købstæderne 0, 76 □ Mil (42 □ Km.). Det hele opmaalte Fladeindhold, hvori Søplanen (6965 Td. Ld.) ikke er medregnet, opgjordes 16 / 7 1896 til 308,524 Td. Ld. (omtr 169,700 Hekt.)*). Heraf var besaaet Fladeindhold 148,755 Td. Ld. (deraf med Hvede 19,338, Rug 15,431, Byg 45,308, Havre 24,140, Blandsæd til Modenhed 14,782, Boghvede 47, Bælgsæd 3760, Frøavl 518, Kartofler 1003, Sukkerroer 12,802, Foderroer 5866, Grøntfoder 5536, Havesager og Handelsplanter 172); der henlaa til Brak 31,696, til Afgræsning 64,191. Engarealet var 13,260. Fladeindholdet af Have var 4512, af Skov 30,072, Moser 1460, Kær og Fælleder 2244, Heder 59, Flyvesand 434, Stenmarker 184, Byggegrunde, Veje, osv. 9133, Hegn og Læplantninger 1478 samt Vandarealer uden for Søplanen 1047. Man lægger særlig Mærke til Hvedeavlens store Udbredelse, i hvilken Henseende Maribo Amt langt over-gaar alle de andre Amter; ogsaa ved Bygavlen staar dette Amt med det absolut set største Areal; derimod er Havre- og navnlig Rugavlen til Gengæld mindre end i de andre Amter. Endelig maa fremhæves Sukkerroedyrkningen, hvortil det anvendte Areal her er 4 Gange saa stort som i Præstø Amt og 2 Gange saa stort som i Odense Amt — de eneste Amter, hvor den ellers er af Betydning. Ogsaa Bælgsæden spiller en forholdsvis stor Rolle, hvorimod Kartoffelavlen er temmelig ubetydelig i Sammenligning med de andre Amter. Havearealet er betydeligt.

Af Husdyr fandtes 15 / 7 1893: 24,823 Heste, 86,423 Stkr. Hornkvæg (deraf 58,682 Malkekøer), 52,126 Faar, 41,454 Svin og 830 Geder. Antallet af Kreaturer er temmelig stort i Maribo Amt; hvad Kreaturstyrken angaar, staar det over Øernes Amter i Gennemsnit, naar Befolkningstætheden bruges som Maalestok, men bruges Arealet til Sammenligning, naar Amtet ikke Øernes gennemsnitlige Antal pr. □ Mil. — Pr. Td. Hartkorn har Maribo Amt den mindste Kreaturstyrke af alle Landets Amter, hvilket dog hænger sammen med, at der ogsaa her kommer færrest Td. Land pr. Td. Hartkorn. Faareavlen er ret udbredt i Sammenligning med den i Øernes

*) Ved Inddæmningsarbejder er Amtets Størrelse tiltaget betydeligt i den senere Tid (se Anm. S. 104); saaledes opgaves den ved Arealopgørelsen 1888 til 30, 68 QMil (1689,4Q Km.), hvoraf Laaland 21,29 □ Mil (H72, 5 QKm.), Falster 8, 98 QMil (494, 7 □ Km.); disse Tal ere anvendte, hvor i det følgende Udregninger pr. Q Mil ere foretagne.

andre Amter, derimod er Antallet af Svin mindre. Af Hingstene hører den største Del til den jydske Race og kun faa til Frederiksborg Racen; af Tyrene er den aldeles overvejende Del af den røde danske Malkerace; blandt Væderne er her som andetsteds Landracen den almindeligste; dog er der ogsaa mange af den languldede Race (Dishley) og en Del af Southdown-Racen. Fjerkræavlen er ret udbredt, navnlig Gæs og Ænder; der fandtes 1893 388,464 Høns, 2323 Kalkuner, 71,563 Ænder og 21,520 Gæs. Der var 6489 Bistader, det største Antal i noget af Øernes Amter.

Det hele Ager og Engs Hartkorn og det halverede Skovskyldshrtk. (487 Td.) var l /i 1895: 30,858 Td.; deraf var Købstædernes 724 Td. Hrtk. I Landdistrikterne (Laaland 20,837, Falster 9297) fordelte Hrtk. sig saaledes, at der fandtes 182 større Landbrug paa 12 Td. Hrtk. og derover med i alt 6396 Td., 4189 Bøndergaarde (1—12 Td. Hrtk.) med 20,678 Td., 9800 Huse (under 1 Td. Hrtk.) med 2348 Td. samt forskellige andre Jordlodder med i alt 712 Td. Hrtk. Endvidere var der i alt 1127 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare 3845 med 24,568 Td. Hrtk. Selvejergaarde, 301 med 1579 Td. Hrtk. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte. Desuden fandtes 223 alm. Fæstegaarde paa Livstid med 1218 Td. Hrtk. og 2 Arvefæstegaarde uden Ret til at sælge og pantsætte med 9 Td. Hrtk. Af Husene vare 9008 med 1835 Td. Hrtk. Selvejer- og Arvefæstehuse, hvoraf 894 jordløse. Af Fæste- og Lejehuse fandtes 1919 med 513 Td. Hrtk (deraf 233 jordløse). Af Gaar-dene paa over 12 Td. Hrtk. tæller dette Amt af alle Landets Amter de fleste og med det største Hrtk.s-Tilliggende, og af Bøndergaardene har Maribo Amt ogsaa forholdsvis mange med et stort Hrtk.s-Tilliggende (4—12 Td.). Hvad Husene angaar, har dette Amt færrest jordløse Huse, naar bortses fra Fyns Amter, og det har med samme Forbehold flest store Huse (*/ 4 —1 Td.) af Øernes Amter. Med Hensyn til Besiddelsesmaaden er Selveje det almindeligste. Antallet af Arvefæstegaarde er saaledes meget ringe, af Øernes Amter har kun Odense Amt færre, og der er ogsaa kun faa alm. Fæstegaarde paa Livstid. Inden for Husbruget tæller kun Frederiksborg, Kjøbenhavns og Odense Amter færre Leje- og Fæstehuse.

Folketallet var 1 / 2 1890: 100,552 (1801: 52,896, 1840: 71,402, 1860: 86,797, 1880: 97,007), hvoraf Købstæderne 21,647 og Landdistrikterne 78,905. Af de større Øgrupper er Laaland-Falster den svagest befolkede, og af Øernes Amter staar det under alle undtagen Holbæk Amt. Der kom 327 7 paa ID Mil (59, 52 paa 1 □ Km.); Laaland havde 65,5 52 Indbyggere, Falster 32,639, pr. Q Mil henholdsvis 3079 og 3635 (55, 9l °g 6 5, 98 pr. □ Km.). Inddeler man Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgere, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at 5762 levede af immateriel Virksomhed (Embeds-og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere,, Lærere, Videnskabsmænd osv.), 48,638 hørte til Jordbrugernes Klasse, 437 til Gartnernes, 1408 til Fiskernes, 23,393 til de industridrivendes, 5690 til de handlendes, 1136 til de søfarendes; der var 9480, som henhørte til Gruppen „andre Erhverv", 2820 levede af deres Midler, og 1788 vare under Fattig væsenet. Landbruget er Hovederhvervet, men foruden Industri og Handel have ogsaa Fiskeri og Søfart nogen Betydning. Forholdsvis mange ere under Fattigvæsenet.

Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret 1 / 4 1896— 31 / 3 1897. Af Indtægtsposterne: Udskrivningen paa Amtsraadskredsens Hartkorn udgjorde 361,000 Kr. (12 Kr. pr. Td. Hrtk.), Bidrag fra Købstæderne 3961; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsenet 144,242, Medicinalvæsenet 54,384, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 71,462, Amtsskolefonden 27,043, Dyrlægevæsen samt smitsomme Sygdomme hos Husdyrene 18,631 Kr.; Amtsrepartitionsfonden ejede 31 / 3 1897 i Panteobligationer og Kapitaler 165,629 Kr., i faste Ejendomme 727,475 Kr. og skyldte 523,777 Kr. bort. Amts fattigkassen udredede samme Aar til døvstummes Oplærelse 2374 Kr., til sindssyges og Idioters Bevogtning og Underhold 10,503 og fik sine væsentligste Indtægter fra Renter af Aktiver 2612, Bidrag efter Plakat 9 / x 1845: 1422, */ 4 pCt. Afgift 1718 samt Tilskud fra Amtsfonden 8000 Kr. Amtsfattigkassen ejede 31 / 3 1897 78,776 Kr. i Kapitaler og Panteobligationer samt Tvangsarbejdsanstalten ved Sakskjøbing, vurderet til 110,000 Kr. Den havde ingen Gæld. — Med Hensyn til Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For Sognekommunerne anføres af Indtægterne følgende: de paalignede Skatter udgjorde 1895 paa Hartkornet 558,7 76 (gennemsnitlig 18, 50 Kr. pr. Td. Hrtk.), paa Formue og Lejlighed 160,187 Kr.; Indtægt af Aktiver var 17,930 Kr., Afgifter efter Næringsloven 12,625 Kr.; desuden udrededes Naturalarbejde uden for Paa-ligningen til Beløb af 42,690 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 218,365 Kr., Skolevæsen 212,081, Alderdomsunderstøttelse 121,155 (deraf 56,05 5 i Tilskud fra Staten), Vejvæsen 158,405 Kr. Sognekommunerne ejede i Slutn. af 1895: i Kapitaler 212,008 Kr., i faste Ejendomme 2,526,844 og skyldte 2,738,852 Kr. bort. Under Sogneraadets Bestyrelse stode Legater til et Beløb af 102,653 Kr. Med Hensyn til Beskatningen anføres, at Paaligningen pr. Td. Hrtk. svarer til Gennemsnittet for Øerne. Ligningen til Amtskommunen er lavere end i de fleste andre Amter.

Amtet bestaar af Købstæderne: Maribo, Nakskov, Sakskjøbing, Rødby, Nysted, Nykjøbing og Stubbekjøbing og Herrederne: Laalands Sønder, Laalands Nørre, Fugls e, Musse, Falsters Nørre og Falsters Sønder. Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraadsdistrikt, der har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 67 Sognekommuner.

Amtet udgør 5. Landstingskreds og har 5 Folketingskredse.

I gejstlig Henseende udgør Amtet Laaland-Falsters Stift, hvortil ogsaa de under Præstø Amt liggende Øer Bogø og Farø høre. Stiftet indbefatter 4 Provstier: 1) Laalands Sønder og Nørre Herreders Provsti, 2) Fuglse Herreds Provsti, 3) Musse Herreds Provsti og 4) Falsters Provsti.

I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 7 Købstads-jurisdiktioner, 10 Landjurisdiktioner: 1) Laalands Sønder Herred, der omfatter dette Herreds samtlige Sogne undt. Stokkemarke, samt Halsted Sogn af Nørre Hrd., 2) Laalands Nørre Herred, der omfatter Herredets samtl. Sogne undt. Halsted, 3) Fuglse Herred, hvortil høre Sognene i dette Hrd., undt. Hillested, Østofte og Bandholm samt Øerne Askø, Fæmø og Fejø, hvilke tre Øer danne 4) Fejø Birk, 5) Maribo Birk, hvortil høre Hunseby Sogn og Maribo Købstads Landdistrikt af Musse Herred, de tre ovennævnte Sogne af Fuglse Hrd. samt Stokkemarke S. af Sønder Hrd., 6) Nysted Birk, der omfatter 9 Sogne af Musse Hrd., 7) Musse Herred, hvortil høre 10 Sogne af dette Hrd., 8) Nykjøbing Hrd., der omfatter 5 Sogne af Falster Sønder Hrd., 9) Stubbekjøbing Herred, hvortil høre Sogne i Sønder og Nørre Hrd. samt Bogø og 10) Falsters Vestre Herred, hvortil høre Sogne af Nørre og Sønder Hrd.

Amtet hører til 2. Udskrivningskreds og til Laaland-Falsters Stiftsfysikat; der er 6 Lægedistrikter: 1) Maribo, 2) Nakskov, 3) Sakskjøbing, 4) Fejø, 5) Nykjøbing og 6) Stubbekjøbing. Med Hensyn til Oppebørselen af Skatter danner Amtet eet Amtstuedistrikt (i Maribo, med Filial i Nykjøbing). Amtet har for Tiden 9 Branddirektorater: 7 for Købstæderne og 2 for Landdistrikterne (det ene for Laaland undt. Musse Hrd., det andet for dette og Falster).

Laaland (i Vald. II's Jordeb. Laland og Lalandia; Navnet er blevet afledet af det isl.-norske la, o: stillestaaende Vand, Indsø) og Falster (i Vald. II's Jordeb. Falstria; maaske af fala, o: Slette), der ligge saa nær ved Femern og Pommern, have i Middelalderen ofte været udsatte for Vendernes Plyndringstog, ja disse Folk have vel endog til Tider haft fast Stade paa Øerne, Saxo beretter, at Laaland en Tid stod under Slavernes Herredømme som en skatskyldig Provins. Da den vendiske Fyrst Niklots Søn Pritslav havde ladet sig døbe og faaet Vald. l's Søster Katharina til Ægte, gav Kongen ham if. Saxo store Forleninger paa de danske Øer, deribl. ogsaa paa Laaland, og Pritslavs Son med Katharina Knud (f 1183) siges hos Saxo at have haft øen i Forlening. Med Hensyn til Falster berømmer samme Forfatter eet Sted den Tapperhed, hvormed Indbyggerne tilbageviste Vendernes Angreb; men andre Steder fortæller han, at de stode i venskabelig Forbindelse med dem, og Kongen paatænkte derfor i 1159 at hjemsøge Øen med Ild og Sværd; men Toget forebyggedes ved en heftig Sygdom, som overfaldt først Kongen og derpaa Absalon, og hvori de begge senere saa en guddommelig Advarsel. Vist er det i alt Fald, at man i flere Henseender kan spore det slaviske Elements Paavirkning. Saaledes vise adskillige Stednavne slavisk Oprindelse, f. Eks. Kramnitse, Billitse, Binnitse, Tillitse, Kuditse, Korselitse (se F Schiern, Om den slav. Oprindelse til nogle Stednavne paa de danske Smaaoer, Hist. Stdd. II S. 440 fl.), og ligeledes har man i Indbyggernes Ydre villet finde slavisk Paavirkning, navnlig i den ringe Højde og den mørkere Haar-farve (se anf. Alhdl. S. 447 og A. Hannover, Undersøgis. om Menstruationens Betydn., Kbh. 1860 S. 25, hvor følgende Udtalelse findes: „I Præstø Amt, paa Møen, Laaland og Falster er Brunetternes Antal meget større, hvor man nok kan antage en Indblanding af vendisk Oprindelse").

Inden Chrf. I blev Konge, nævnes han som Herre af Laaland og Falster („dominus Lalandiæ"), og hans Søn Erik (Glipping) blev omtr. 1249 født paa Laaland; Hertug Knud, Vald. Sejrs uægte Søn med Esbern Snares Enke, ombyttede kort før sin Død (1260) sit Len Bleking med Laaland; efter Chrf. II's Fordrivelse 1326 fik Grev Johan den milde Laaland og Falster i Pant, og efter Kongens Tilbagekomst beholdt han ved et Forlig 1329 Øerne som Pant, medens Kongen levede sine sidste Aar i Saks-kjøbing og døde i Nykjøbing 1332; de nærmeste Aar derefter kaldte hans Søn Otto sig „Hertug af Laaland"; 1359 forlenede Vald. Atterdag sin Søn Chrf. med Laaland; 1632 forlenedes Chr. IV's Søn Christian (f 1647) med Øerne. I Svenskekrigen 1658— 60 holdtes Laaland besat af Fjenden.

Paa Falster havde Kongerne fra ældre Tid Gods, som efterhaanden udvidedes til hele Øen. Af dette Gods dannedes der under Chr. V et af Landets 12 Rytterdistrikter, som, efter at det ved Res. af 15 / 8 1763 var blevet bestemt, at de skulde sælges, 9—12 Sept. 1766 blev stillet til oftl. Auktion i 10 Dele, hvoraf de tre vare Hovedgaarde, nemlig Nørre-Ladegaard, Skjørringe og Korselitsegaard. Det separate Bøndergods, som ikke fulgte med Gaardene, blev bortsolgt til 50—100 Rd. pr. Td. Hrtk. I Slutn. af 18. Aarh. indkøbte dog Staten Godserne Vestensborg og Hvededal samt Vaalse By for at skaffe Fæsterne Ejendomsretten over deres Gaarde og for at bevare Skovene. Bønderne paa disse Ejendomme fik ogsaa i Beg. af 19. Aarh. Skøde paa deres Gaarde, men da de paa Grund af ugunstige Landboforhold ikke kunde udrede Skatterne, bleve de atter Fæstere 1824, og derved opstod et nyt falstersk Gods, omtr. 625 Td. Hrtk., hvilket dog efter Lov af 8 / 4 1851 er overgaaet til Selvejendom.

Den Sumpfeber, (Koldfeber), der har været epidemisk i de lave, side Egne paa Øerne, er nu i betydelig Aftagen paa Grund al den stærke Dræning af Jorden.

Laaland og Falster med mindre Øer have fra den ældste Tid hørt under Fyns Stiftsøvrighed og fik først 1681 deres egen Stiftsbefalingsmand; dog var allerede Købstædernes Bestyrelse og Amternes (se ndfr.) gejstlige Jurisdiktion 1 / 5 1672 blevet overdraget til den samtidig udnævnte „Amtmand over Laaland og Falster". Ved Bispedømmets Oprettelse 30 / 12 1803 adskiltes Laalands og Falsters Stift helt fra Fyens Stift. — Øerne vare fra 1660 delte i: Nykjøbing Amt (Falster Nørre og Sønder Hrd. med Fejø Birk, og fra 1689 ogsaa Bogø), Aalholm (Fuglse og Musse Hrd.) og Halsted Kloster Amter (Laal. Nørre og Sønder Hrd.) samt Maribo Amt (med spredt Gods i alle Laal.-Falsters Herreder), indtil disse ved Res. af 25 / 3 1803 sloges sammen til nuv. Maribo Amt.

Litt. : J. H. Larsen, Laaland og Falster, topogr. beskrevne, Kbh. 1833. — J. Ph. Hage, Nye Mariboe Amt, Kbh. 1844. — P. Rhode, Saml. til de danske Øers Laalands og Falsters Hist. (I Bd. 1776, II Bd. 1794), paany udg. af J. J. F. Friis, I— II Kbh. 1859. — C. Govertz Jensen, Laal.-Falster, i Galschiøtt, Danm. i Skildr, og Billeder, II Bd. S. 151 fl. — Efterretn. fra Laal., i Kirkeh. Saml. 3. R. VI Bd. S. 401 fl., 4. R. II Bd. S. 273 fl. og III Bd. S. 563 fi. Disse ere Uddrag af Præsten Poul Rogerts Saml. om Laaland (Thottske Saml. Fol. N. 730 i det St. kgl. Bibliot.), til hvilke der smstds. findes en Indholdsfortegnelse.

 

 



Sogneoversigt:

Falsters Nørre

Brarup, Eskilstrup, Gundslev, Kippinge, Lillebrænde, Maglebrænde, Nørre Alslev, Nørre Kirkeby, Nørre Vedby, Stadager, Stubbekøbing, Tingsted, Torkilstrup, Vålse, Ønslev

 

Falsters Sønder

Falkerslev, Gedesby, Hellig Kors, Horbelev, Horreby, Idestrup, Karleby, Nykøbing Falster, Nykøbing Falster landdistrikt, Nørre Ørslev, Skelby, Systofte, Sønder Alslev, Sønder Kirkeby, Væggerløse, Åstrup

 

Fuglse

Askø, Bandholm, Bursø, Errindlev, Fejø, Femø, Fuglse, Hillested, Holeby, Krønge, Nebbelunde, Olstrup, Ringsebølle, Rødby, Skørringe, Sædinge, Tirsted, Torslunde, Tågerup, Vejleby, Østofte

 

Lollands Nørre

Birket, Branderslev, Halsted, Herredskirke, Horslunde, Købelev, Løjtofte, Nakskov købstad, Nakskov landsogn, Nakskov Skt Nikolaj, Nordlunde, Sandby, Sankt Franciscus Kirke, Stormark, Utterslev, Vesterborg, Vindeby

 

Lollands Sønder

Arninge, Avnede, Dannemare, Gloslunde, Græshave, Gurreby, Kappel, Landet, Ryde, Skovlænge, Stokkemarke, Søllested, Tillitse, Vestenskov, Ågeby

 

Musse

Bregninge, Døllefjelde, Engestofte, Fjelde, Godsted, Herritslev, Hunseby, Kettinge, Majbølle, Maribo, Maribo landdistrikt, Musse, Nysted, Nysted landsogn, Radsted, Sakskøbing, Sakskøbing landsogn, Sankt Birgitta Kirke, Slemminge, Toreby, Tårs, Vester Ulslev, Vigsnæs, Våbensted, Øster Ulslev