Der kan åbnes beskrivelser af Herreder/sogne fra Trap III (1898) ved klik på et herred i sogneoversigten, beskrivelser vil løbende blive lagt på. Indtil nu: Vends, Skovby, Båg, Skam, Åsum, Lunde
Randers Amt

Odense Amt blev samlet i 1793 af Odensegård Amt, Rugård Amt, Assens Amt og Hindsgavl Amt. (Amtet fik nye grænser i 1809).

I 1970 blev Odense Amt lagt sammen med Svendborg Amt til Fyns Amt.

I amtet ligger købstæderne Odense, Kerteminde, Bogense, Middelfart og Assens.

Beskrivelse af amtet fra Trap Danmark IV (1929): se også Beskrivelse fra Trap III 1898

Grænser, Omraade og Størrelse. Odense Amt bestaar af den nordlige, større Del af Fyn og Øerne Torø, Baagø, Brandsø, Fænø og Æbelø i Lille-Bælt og Romsø i Store-Bælt samt nogle Smaaøer ved Nordkysten og i Odense Fjord. Amtet omgives mod Ø., N. og V. henholdsvis af Store-Bælt, Kattegat og Lille-Bælt, mod S. grænser det til Svenborg Amt. Kysterne er en Del indskaarne. Mod NØ. ligger N. for Kerteminde Bugt Halvøen Hinsholm mellem Store-Bælt og den fra Kattegat indtrængende Odense Fjord; V. for denne sidste afsættes Næraa Strand paa Nordkysten; mod NV. udgaar der en Halvø, hvorved Indsnævringen i Lille-Bælt dannes.
Men navnlig er Kysten langs Lille-Bælt S. for denne Halvø stærkt indskaaret.
Her følger: Halvøen Hinsgavl, Gamborg Fjord, Halvøen Fønsskov, Føns Vig, Tybrind Vig, Iversnæs, Sønder-Aaby Vig, Aakrog Bugt og endelig Helnæs Vig, som skyder sig ind mellem Halvøerne Helnæs i Odense Amt og Horneland i Svenborg Amt. Størrelsen er 1809,15 krn², det er det største af Øernes Amter; af det samlede Fladeindhold udgør Købstæderne 40,6 km². Vandarealet, som er medregnet, udgør 11,5 kmfl.

Med Hensyn til de geologiske Forhold og Overfladen henvises i det hele til Indledningen "Den fynske Øgruppe" p. 262 og 264. (Se længere nede).

Arealets Udnyttelse. Det besaaede Areal var 15/7 1919 97,883 ha (deraf Hvede 3592, Rug 12,077, Byg 19,029, Havre 15,447, Blands. til Modenhed 17,052, Bælgsæd 615, Boghvede 47, Kartofler 3338, Foderroer 15,528, Sukkerroer 5762, Markfrø 3236, Havesager, dyrkede i Marken, 503), Brakarealerne udgjorde 7291 ha, Grønfoder og Græsningsar. 48,155, Haver, Hegn o. l. 5638, Tørvemoser 2022, Skove og Plantager 11,863, Heder og Lyngbakker 302, Klitarealer, Stenmarker o. l. 387. Kornarealet er sterre end i noget andet Amt paa Øerne. Navnlig er Rug-, Havre- og Blandsædarealerne store. Boghvededyrkningen, der tidligere spillede nogen Rolle, er nu som andetsteds kun ubetydelig, men er dog stadig større end i noget andet. af Øernes Amter. Sukkerroedyrkningen har været i stærk Tiltagen, men er dog langtfra af samme Betydning som paa Laaland-Falster. Haver, Hegn o. l. udgør et større Areal end i noget andet af Landets Amter. Ogsaa Markfrøarealet er forholdsvis stort. Endelig skal nævnes, at dette Amt er det eneste i Landet, hvor der er drevet Tobaksavl af nogen Betydning (mrk. dog Egnen om Fredericia). Ved Arealopgørelsen 1912 udgjorde Amtets Tobaksareal 140 ha. Tobaksdyrkningen kulminerede i 1918 (paa Grund af de daarlige Indførselsforhold). Der fandtes da 5727 Tobaksdyrkere i Amtet. Tobaksarealet var c. 550 ha og det anslaaede Høstudbytte c. 1 Mill. kg Tobak eller 82% af Landets samlede Produktion. Af den samlede Tobaksproduktion i Odense Amt hidrørte over 3/4 fra Vends Herred, hvor Tobakken navnlig dyrkedes i Vejlby-Strib, Asperup-Rorslev, N.-Aaby, Ingslev og Brænderup Kommuner. Efter Verdenskrigens Afslutning er Produktionen gaaet stærkt tilbage og er nu uden Betydning. Amtets samlede Høstndbytte var 1920 kun henved 30,000 kg.
Det hele Ager og Engs Hartkorn sammenlagt med det halverede Skovskyldshartkorn (118 Td.) udgjorde 1/1 1905 31,443 Td., deraf var Købstædernes Jorder ansat til 769, Landdistrikternes til 30,674 Td. Hartkornet i Landdistrikterne fordelte sig saaledes, at der fandtes 184 større Landbrug (12 Td. H. og derover) med i alt 5007 Td. H., 5377 Bøndergaarde (1-12 Td. H.) med 22,523 Td. H.,
13,593 Huse (under 1 Td. H.) med 3007 Td. H., samt forskellige Jordlodder med ialt 137 Td. H. Endvidere fandtes i Landdistrikterne 1013 jordløse Huse. I 1901-21 oprettedes 319 Statshusmandsbrug i Amtet. Statskassens Udlaan til disse udgør 1,96l,459 Kr. Det er et særdeles stort Antal Brug, der findes i dette Amts Landdistrikter, et Forhold, som genfindes saavel ved Betragtningen af de forskellige Størrelsesgrupper indenfor Gaardene som for Husenes Vedkommende. Det er særlig de smaa Gaarde (indtil 4 Td. H.) og Husene (navnlig de smaa med 0-1/4 Td. H.), som findes i et langt større Antal og med et langt større Hartkornstilliggende end ellers paa Øerne.
Ved Vurderingen til Ejendomsskyld 1920 udgjorde den samlede Vurderingssum i Amtet 672,2 Mill. Kr., heraf for Ejendomme i Købstæderne 234,1, i Landdistrikterne 438,1 Mill. Kr. Den saml. Jordværdi udgjorde 286,4 Mill. Kr., heraf i Købstæderne 72,7, i Landdistrikterne 213,7 Mill. Kr.

Husdyrhold. Der fandtes 15/7 1921 32,544 Heste (1914: 34,458), 125,450 Stk. Hornkvæg (135,133),` deraf 69,029 Køer (76,629), 18,430 Faar (20,465), 2893 Geder (1484) og 74,150 Svin (134,323). Antallet af Kreaturer er særdeles betydeligt, navnlig set i Forhold til Arealet. Det er særlig Hornkvæg- og Hesteholdet, der er stort, medens Svineavlen er af forholdsvis mindre Betydning. Af Hingstene hører den største Del til den jyske Race og kun faa til Frederiksborgracen; af Tyrene er den aldeles overvejende Del af den røde, danske Mælkerace; af andre Racer er Jersey-Racen den mest betydende; af Vædderne tilhører det overvejende Antal Oxford-down og lignende kortuldede Racer, medens den languldede Race (Dishley) kun er svagt repræsenteret. Fjerkræavlen er betydelig, navnlig er Hønseholdet stort. Der fandtes 1921 c. 626,000 Høns (1914: 740,000) og c. 837,000 Kyllinger (777,000). Desuden fandtes 1914 c. 3800 Kalknner, 103,000 Ænder og 16,000 Gæs. Af Kaniner fandtes 1200; af Bistader 5400.

Befolkning. Amtet havde 1/2 1921 183,729 lndb. (1769: 54,679, 1801: 66,169, 1850: 101,605, 1901: 151,544), deraf havde Købstæderne 66,933 el. 36,4% (1801: 10,049 el. 15,2%, 1850: 19,048 el. 18,7%:, 1901: 53,992 el. 35,7%) og Landdistrikterne 116,796. Befolkningstætheden i Landdistrikterne er, bortset fra Københavns Amt, større end i noget andet Amt i Landet, idet der findes c. 66 lndb. pr. km². Efter Erhverv fordeltes Befolkningen 1911 i følgende Grupper: 7138 levede af immateriel virksomhed, 59,515 levede af Landbrug, 1709 af Gartneri, 719 af Skovbrug, 1665 af Fiskeri, 50,565 af Haandv. og Industri, 16,669 af Handel og Pengeornsætning, 7420 af Transportvirksomhed, 9222 af Tyendegern. o. l., 6837 af egne Midler, 3440 væsentligst af offentlig Understøttelse, 1673 var uden angivet Erhverv.

Finanser. Amtskommunernes finansielle Forhold 19 18/19 (i 1000 Kr.). Odense Amtsraadskreds: Udskrivning paa Amtsraadskredsens Hartkorn 288, Ejendomsskyld 504. Af Udgiftsposterne var de væsentligste: Fattigvæs. (herunder Bidrag til Amtsfattigkassen) 50, Bidrag til Amtsskolefonden 29, Rets- og Politivæs. 99, Medicinalvæs. 342, Vejvæs. 322. Amtsrepartitionsfondens Aktiver 31/3 1919 2097, deraf faste Ejendomme 1232. Gæld 1373. Assens Amtsraadskreds: Udskrivning paa. Amtsraadskredsens Hartkorn 166, Ejendornsskyld 279. Af Udgiftsposterne var de væsentligste: Fattigvæs. (herunder Bidrag til Amtsfattigkassen) 24, Bidrag til Amtsskolefonden 23, Rets- og Politivæs. 52, Medicinalvæs. 135, Vejvæs. 115. Amtsrepartitionsfondens Aktiver 31/3 1919 669, deraf faste Ejendomme 398. Gæld 501. M. H. t. Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene om hver enkelt By. For Sognekommunerne anføres flg.: Sognekommunerne i Odense Amtsraadskr.: Hartkornsskat 341, Ejendomsskyld 513, Opholdskommunesk. 767, Erhvervskornmunesk. 16, Aktieselskabssk. 34, Afgifter efter Næringsloven m. fl. Love 21, Formue- og Erhvervsindtægter 83, Naturalarbejde udenfor Paaligningen var ansat til 1. De væsentligste Udgifter var: Fattigvæs. 254, Hjælpekasser 90, Foranstaltninger efter Dyrtidslovene 374, Alderdomsunderst. 247, Skolevæs. 425, Vej- og Kloakvæs. 173. Aktiver 31/3 1919: 4983. deraf faste Ejendomme 2684. Gæld 3164. Sognekommunerne i Assens Amtsraadskr.: Hartkornssk. 220, Ejendomsskyld 329, Opholdskommunesk. 335, Erhvervskommunesk. 5, Aktieselskabssk. 6, Afgifter efter Næringsloven m. fl. Love 15, Formue- og Erhvervsindtægter 20, Naturalarbejde udenfor Paaligningen var ansat til 17. De væsentligste Udgifter var: Fattigvæs. 147, Hjælpe-kasser 67, Foranstaltninger efter Dvrtidslovene 260, Alderdomsunderst. 146,. Skolevæs. 235, Vej- og Kloakvæs. 142. Aktiver 31/3 1919 1957, deraf faste Ejendomme 1315. Gæld 1359.

Inddeling. Odense Amt er i amtskommunal Hens. delt i 2 Amtsraadskredse, Odense og Assens Amtsraadskreds. Odense Amtsrandskreds udgøres af samtlige Landkornmuner i de 6 Herreder Odense, Aasum, Bjærge, Lunde, Skam. og Skovby. l Kredsen ligger Købstæderne Odense, Kerteminde og Bogense. Kredsen har et Amtsraad paa 11 valgte Medlemmer, og den omfatter 53 Sognekornmuner (incl. Odense Skt. Hans Sogns Landdistr.) Folketallet i Kredsen (incl. købstæder) var 1921 130,765 (1801: 41,917, 1850: 66,006, 1901: 105,061). Assens Amtsraadskreds udgøres af Landkomrnunerne i de 2 Herreder Baag og Vends. I Kredsen ligger Købstæderne Assens og Middelfart. Kredsen har ligeledes et Amtsraad paa 11 valgte Medlemmer og der hører til den 32 Sognekommuner (incl. Middelfart Købstads Landdistrikt). Folketallet i Kredsen (incl. Købstæder) var 1921 52,964 (1801: 24,252, 1850: 35,599, 1901: 46,483). Amtet udgør en Del af 4. Landstingskreds. M. H. t. Valg til Folketinget danner det een Amtskreds med 7 Opstillingskredse.
I gejstlig Henseende hører Amtet til Fyns Stift og indbefatter 6 Provstier: 1) Odense Købstads Provsti, der foruden Købstaden omfatter Odense Frue Landsogn og Odense Skt. Hans Landdistrikt, 2) Odense Herreds Provsti, der omfatter samtlige Sogne i dette Herred undtagen de 2 foran under Odense Købstads Provsti nævnte Sogne og Næsbyhoved-Broby S., 3) Bjærge-Aasum Herreders Provsti, der omfatter samtlige Sogne i disse Herreder, samt Kerteminde Købstad og Heden S. i Svenborg Amt, 4) Lunde m. fl. Herreders Provsti, der omfatter samtlige Sogne i Lunde, Skam og Skovby Herreder, samt Næsbyhoved-Broby S. af Odense Herred og Bogense Kbst., 5) Baag Herreds Provsti, der foruden samtlige Sogne i Herredet omfatter Assens Købstad, samt Øen Brandsø i Husby S. (Vends Herred), der i gejstlig Henseende hører til Baagø S., og 6) Vends Herreds Provsti, der omfatter Middelfart Kbst., samt Herredets samtlige Sogne (undt. Brandsø i Husby S.).
Amtet omfatter flg. Politikredse: 1) (Politikreds Nr. 27) Odense Kbst. og Odense Skt. Hans Sogns Landdistrikt af Odense Herred (Odense), 2) (Nr. 28) Odense Herred (undt. Odense Skt. Hans Sogns Landdistrikt og Nørre-Søby, NørreLyndelse, Sønder-Næraa og Højby Sogne af Aasum Herred) (Odense), 3) (Nr. 29) Kerteminde Kbst. og Hinsholm Hrd., samt Bjærge-Aasum Herreder (undt. de 4 under Nr. 28 nævnte Sogne af Aasum Herred) (Kerteminde), 4) (Nr. 30) Bogense Kbst. og Skovbv Hrd. samt Lunde-Skam Herreder og Grevskabet Roepstorffs Birk (Bogense), 5) (Nr. 31) Assens Kbst. og Baag Hrd. samt Kerte, Barløse, Sandager og Tangerup Sogne af Wedellsborg Birk (Assens) og 6) Middelfart Kbst. og Vends Hrd. samt Resten af Wedellsborg Birk (Middelfart).
I jurisdiktionel Henseende deles Amtet i 6 til ovennævnte Politikredse svarende Retskredse: 1) (Retskreds Nr. 38) Odense kbst. m. m. (Odense), 2) (Nr. 39) Odense Hrd. m. m. (Odense), 3) (Nr. 40) Kerteminde kbst. m. m. (med Hovedtingsted i Kerteminde og Bitingsted i Odense for Bjærge-Aasum Herreder undt. Nørre-Søby, Nørre-Lyndelse, Sønder-Næraa og Højby Sogne), 4) (Nr. 41) Bogense Kbst. m. m. (med Hovedtingsted i Bogense og Bitingsted i Odense for LundeSkam Herreder og Grevskabet Roepstorffs Birk), 5) (Nr. 42) Assens Kbst. m. m. (Assens) og 6) (Nr. 43) Middelfart kbst. m. m. (med Hovedtingsted í Middelfart og Bitingsted i Kællingbjærg for Husby og Ørslev Sogne).
Amtet hører til Fynske Nævningekreds (Odense).
Amtet udgør Odense Amtslægekreds, der deles i 3 Lægekredse: 1) Odense, 2) Midtfyns og 3) Nordfyns. Amtslægen bor i Odense.
Amtet hører til 3. Udskrivningskreds. Det deles i 3 Skattekredse: 1) Odense, 2) Kerteminde og 3) Bogense, samt 9 Skyldkredse: 1) Odense, 2) Kerteminde, 3) Bogense, 4) Lunde-Skam Hrdrs., 5) Aasum Hrds., 6) Odense Hrds., 7) Middelfart, 8) Assens og 9) vends og Baag Hrdrs.
M. H. t. Oppebørselen af Skatter danner Amtet 2 til Amtsraadskredsene svarende Amtstuedistrikteri 1) Odense og 2) Assens. 

Odense Amt var fra 1660 delt i 4 Amter: Odense Amt (til 1664 delt i Odensegaards eller Skt. Hans Klosters, Dalum Klosters og Skt. Knuds Klosters Amter), der indbefattede Odense, Bjærge, Aasum, Lunde og Skam Herreder; Rugaards Amt, hvortil hørte Skovby Herred med Vissenbjærg S. (1702 under Odense Amt); Assens eller Hagenskov Amt, der omfattede Baag Hrd., og Hinsgavls Amt, hvortil hørte Vends Hrd. (1671 forenedes de to sidste Amter); 1809 blev det hele samlet til det nuv. Odense Amt.

Litt.:

  • J. Aall Hofman (Bang), Odense Amt, beskr. efter Opfordr. af Landhusholdningsselsk., Kbh. 1843.
  • Aarbog for hist. Samt. for Odense og Assens Amter, Odense 1903 fig.
  •  V. Madsen, Beskr. til geolog. Kort over Danm., Kortbladet Bogense, Kbh. 1900; Kortbladet Nyborg, Kbh. 1902
  •  Odense Amts Vejviser 1905-07, Odense 1905.
  • Odense og Assens Amters Vejviser, Odense 1906 fig.
  • Christine Reimer, Nordfynsk Bondeliv i Mands Minde, I-V, Odense 1910-19.

Historie Og Fortidsminder. l større Udstrækning har Mennesker næppe fæstet Bo i Odense A. i den ældre Stenalder; i hvert Fald foreligger ikke mange Efterladenskaber fra dette tidlige Tidsrum. Desto fyldigere er Minderne derimod fra den yngre Stenalder; Bopladser og Kulturlag er trufne flere Steder, især nær Vandet. Store Stengrave kendes i ikke helt ringe Antal, dog ingenlunde jævnt fordelte i Amtet, men hist og her samlede i ret betydelig Mængde, formentlig som Vidnesbyrd om, at de paagældende Egne har spillet en større Rolle. Saaledes kendes et anseligt Antal Stengrave, deribl. mange Jættestuer, i Ugerslev og Hjadstrup Sogne med tilgrænsende Sogne Norup og Lunde; andre større Samlinger af Stengrave optræder i Rønninge og Rolsted Sogne og paa Hinsholm med to tilstødende Sogne, Munkebo og Drigstrup. Paa Gravhøje, hvilke vel for en stor Del maa henføres til Broncealderen, er Amtet derimod ikke rigt; i visse Egne mangler de endog næsten helt; andre Steder, saaledes i Norup og Lumby Sogne, kendes flere, ligesom ogsaa i Flemløse Sogn, hvorfra der foreligger et stort Antal Broncealders Gravfund, og hvor der tillige er undersøgt de største, i Danmark hidtil trufne Kulturlag fra den yngre Broncealder. Fund af Guldkar, Lurer og andre mere værdifulde Genstande fra Broncealderen tyder paa, at Datidens Befolkning i Amtet hist og her har været ganske velstaaende. Jærnalderen er repræsenteret ved et betydeligt Antal Fund af forskellig Art og til Dels af stort Værd. Fladmarksgrave, snart med ubrændt, snart med brændt Lig, er trufne mangfoldige Steder, ofte dannende større eller mindre Gravpladser; i flere Moser er der fremdraget rige og betydningsfulde Fund som Vidnesbyrd om stedfundne krigerske Begivenheder, saaledes i Kragehul, Illemose, Krogsbølle Mose og fremfor alt i Viemose ved Odense. Genstande af ædelt Metal er trufne flere Steder, navnlig i Egnen ved Odense, og af Runestene kendes flere, deribl. en hørende til et sjældent Oldtidsmindesmærke ved Glavendrup.

Medens Stednavnene synes at vise, at Vestfyn - med Undtagelse af Kysten at Vends- og Baag Herreder er en sent opdyrket Bakke- og Skovegn, har den letdyrkelige Jord langs Vandløbene, navnlig ved Odense Aa, aabenbart tidligt ført Agerdyrkerne helt ind til Øens Hjerte. Ogsaa Nordfyn er en gammel Kulturbygd. For Middelalderens Vedkommende er der bevaret en Række Granitkvaderkirker i Amtets nordvestlige Del, Lunde, Skam og Skovby Herreder, men iøvrigt er navnlig Kirkerne i Overgangsstil eller Gotik karakteristiske for Amtet, ligesom talrige romanske Kirker senere er ombyggede i gotisk Stil. I første Række staar Odense Købstadkirker (Vor Frue, Skt. Knud og Skt. Hans), Assens Kirke og Dalum Klosterkirke. Af Kalkmalerier fremhæves Bellinge Kirkes fra Middelalderens Slutningstid. En anden ejendommelig Levning fra Middelalderen er de mange Voldsteder, særlig af Kongeborge, som Næsbyhoved (Odense Skt. Hans), Hinsgavl (Middelf. Ldistr.), Gamborg (G. S.) og Hagenskov (Sønderby S.); flere af disse gaar tilbage til de ældste Tider. Endelig er de middelalderlige Klostre i Odense (Skt. Knud og Graabrødre) delvis bevarede til vore Dage. For den nyere Tid fæster Blikket sig navnlig ved Herregaardene, selv om Amtet paa dette Omraade overgaas af Svenborg Amt. Fra 1570erne stammer de enlængede Stenhuse paa Skovsbo (Rynkeby S.) og Hollufgaard (Fravde S.); fra tiden om 1600 Rønningesøgaard (Rønninge S.) og Harreslevgaard (Skovby S.); medens Kørup (Krogsbølle S.), Gyldensten (N.-Sandager S.), Søbysøgaard (N.-Søby S.) og Ulriksholm (Kølstrup S.) tilhører Christian IV's senere Regeringsaar. Som Eksempel paa Bindingsværksarkitektur fra Slutn. af 16. Aarh. kan anføres Fravdegaard (Fravde S.). For det 18. Aarh.s Vedkommende repræsenterer Margaard (Vigslev S.) smukt den senere Barok, og fra Aarhundredets Slutning er Frederikslund (Ørsted S.), Langesø (Vigslev S.), Frederiksgave (Sønderby S.) og Hinsgavl (Middelf. Ldistr.) i Louis-Seize-Stil. Gamle Købstadhuse findes navnlig i Odense fra 16.-17'. Aarh. (Ejler Rønnovs Gaard). Endelig kan anføres som særligt karakteristiske de mange Landsbystævner, især i Amtets østl. Del, som i Davinge, Fravde-Kærby, Aasum, Hjalløse (Dalum S.), Stenløse, Allerup, N. Lyndelse, Højby, Dømmestrup (N.-Lyndelse S.), Kertinge (Kølstrup S.) og Marslev.

 

DEN FYNSKE ØGRUPPE

Øgruppens Omfang. Foruden Hovedøen Fyen omfatter Øgruppen Langeland, Taasing. Ærø og en hel Del mindre Øer: Thurø, Strynø, Birkholm, Hjortø, Skaarø. Avarnakø, Bjørnø, Lyø, Torø. Baagø, Brandsø, Fænø. Æbelø, Viggelsø, Romsø m. fl. Smaaøer. Med disse Øer er Øgruppen tilsammen c. 3476 km².

Beliggenhed. Fyn. den neststørste at alle danske Øer. ligger mellem 55º 1' 30" og 55º 37' “20" n. Bredde og mellem 1º 43' og 2º54' v. I. for Kbhv'n. -9” 41' og 10” 52' ø. L. for Grw'. - mellem Kattegat og Østersnøn, og adskilles mod Ø. fra Sjælland ved Store-Bælt og mod V fra Jylland ved Lillebæt. Fra det nordligste Punkt (Agernæs) til det sydligste (Lindskovs odde ved det vestl. Lindløb til Svenhorg Sund) er der c. 67 km; fra Knudshoved til Hindsgavls odde er der c. 80 km. Arealet er 2990 km2² - (299.238 ha), heri indbefattet de Smaaøer. der henregnes under Sognene paa Fyn; disse Øer udgør c. 13 km²

Form.

Fyn er langt mindre indskaaret end Sjælland. Kun een fjord, Odense Fjord. naar et større Stykke ind i Landet og giver derved fra Kattegat Adgang til Øens Indre ad Søvejen.

Dens snævre løb begrænses mod V. af den lange. smalle Halvø Hals og mod Ø. af Halvøen Skoven Den ydre Del af Odense Fjord danner en Bredding; fra denne kommer man gennem to Løb V, og Ø, for Viggelsø ind i den indre Fjord, hvis inderste Dele kaldes Lumby Kvissel og Seden Kvissel, og endelig gennem Odense Kanal ind til Odense. Omkring Odense Fjord findes der en Del inddæmmede Arealer. Ø, for Odense Fjord findes Fyns maækeligste Halvø Hinsholm, som mod NV. ved en smal Tange er forbundet med Fyns Hoved. Paa Hinsholms Vestkyst findes flere lndskæringer, medens Østkysten er lige. S. for Hinsholm findes Kerteminde Bugt, som forbi Kerteminde fortsætter sig gennem Kerteminde Fjord ind i Kertinge Nor, Fyns regelmæssige Østkyst brydes desuden kun af den for Sejladsen vigtige Nyborg fjord, som mod Ø. begrænses af Knudshoved Halvø. Fra Vestsiden af Nyborg Fjord gaar Holckenhavn Fjord ind i Landet. Ved Sydkysten af Fyn findes der mellem denne Ø. Langeland. Taasing og Ærø en vrimmel af mindre Øer og Holme, et grønt Ørige. vel Danmarks mest yndefulde Egn. Langelands og Ærøs ydre Kyster er ret lige; derimod er de Kyster, som vender ind mod Ølandene. ikke saa lidt indskaarne. Paa Langelands Vestkyst findes Lindelse Nor med en Del Holme og de nu inddæmmede Ristinge Nor, fra hvis vestside Ristinge Halvø skyder sig ud mod V. henimod Ærø. og Magleby Nor. Ærøs Nordøstkyst er indskaaret af Revkrog. det nu inddæmmede Craastensnor og Kløvenven. Nærmest ved Fyn, adskilt fra denne Ø ved Svenborg Sund, ligger Taasing og Turø. Turø er hesteskoformet; Fjorden, der gaar ind mellem de to Grene, hedder Turø Bund. Taasings Form er ret uregelmæssig; paa Østkysten findes Lungebugt, begrænset mod Ø. af Halvøen Vemmenæs, over hvilken der i strænge Vintre føres Istransport til Langeland; -- Herfra mangler korrekturlæsning ---paa Vestkysten af Taasing findes lndskæringen Vejlen. De mindre Øers Form er ikke sjælden trekantet, idet der har dannet sig Odder af Strandgrus i Forlængelse af de diluviate Økærner. Undertiden er to oprindelig adskilte Øer blevet forbundne ved en Tange af Strandgrus, _ et Drag, efter paa fynsk et Drej: Dreje, Avernake. Fyns Kyst mod Lille-Bælt er meget indskaaret. Her findes ikke mindre end 7 Halveer: Homeland, Helnæs, lversnæs, Aaleiroved Halve, Fensskov, Hinsgavl Halve og Regle Halve. Ø. for Homeland skærer Faaborg Fjord sig ind; mellem Homeland og Helnæs findes den brede Helnæs Bugt og N. for Helnæs Aakrog Bugt, mellem Iversnæs og Aalehoved Halve Tybrind Vig, mellem Aalehoved Halve og Fensskov Fens Vig, NØ. for Fensskov Gamborg Fjord og Ø. for Regle Halve Baaring Vig. Ved Bogense fandtes tidligere flere Fjorde: Lillestrand, Fjorden N. for Gyldensten og Orestrand, men de er nu inddæmmede og terlagte. Kattegats Kyst er nu ikke videre indskaaret; kun een Fjord, Næraa Strand, strækker sig ind i Landet; til denne slutter der sig mod Ø. betydelige inddæmmede Arealer.

Overfladeforhold. Kun den nordestlige Del af Fyn, NØ. for Nyborg-Odense-Bogense, kan siges at være flad og lav, Egnen V. for Odense Fjord kaldes Sletten“, men Ensformigheden brydes dog hist og her af mindre Bakker, navnlig N. for Nyborg og V. for Kerteminde; her naar .-t~'1unkebo Bakke 58 m. Hinsholm er ret kuperet. Den sydøstlige Del af Fyn indtages af et belget Højland, der hæver sig til 120 m i Grenbnnke, omtrent midtvejs mellem Nyborg og Faaborg. Langs med Fyns Sydvestkyst fra Holstenhus Ø. for Faaborg til Jorlese strækker der sig et imponerende Hejdedrag, .n'e _lfynske Alper', der afspærrer Lavningen omkring Odense Aa fra Lille-Bælt; i dette findes efter fynske Forhold anselige Hejder: Kongens Hej 116 m, Lerbjrerg 126 m, Hejbjrerg 112 m, Trebjærg 111-38 rn og Sandbjærg 112 m. Endelig findes der i Vestfyn et sine Steder meget kuperet Hejiand, som strækker sig fra Øksnebjterg 65": km Ø. for Assens mod NØ. til 10 km V. for Odense og derfra mod NV. til 15 km S. for Bogense. Det naar i Mellebjrerg 102 m, i Brennebjrerg 110 nt, i Frebjærg Bavnehøj, Fyns højeste Punkt, 131 rn, i Vissenbjærg 129 m og i Ørnebjrerg 104 m. a'tedens den sydlige Del af Taasing er lav og flad, hæver Bregninge Banke i det nordlige Taasing sig til 1'4 m; fra Bregninge Kirketaarn er der en vidunderlig Udsigt over Taasing, Ølandene deromkring, Svenborg Sund og Sydfyn. Paa Langeland findes der en Vrimmel af runde og aflange Smaabakker, der giver Landskabet paa denne Ø en ejendommelig sken Karakter; de er dog ikke videre heje. Den sterste Hejde, 46 rn, naas af Skeelebjærg S. for Humle. Ære er gennemsat i hele sin Længde af anselige Bakkedrag, der naar deres sterste Hejde, 67 m, i Syrrrzeshej.

Vandskel og Vandløb. Over Fyns ret indviklede geografiske Bygning faar man lettest en Oversigt ved at betragte det hosstaaende Hejdekort og de paa dette indlagte Vandskel og Aaer. Helt mod S. finder man Fyns centrale Vandskel A, der strækker sig fra Lerbjærg i de fynske Alper mod V. til Vanmose Huse. Fra Vestenden af det udgaar der to Hovedvandskel: B over Homeland og (I over Hejdedragene i det vestlige Fyn til Halveen V. for Strib. Fra Østenden udgaar der to andre Hovedvandskel: D gennem det estlige Fyn til Hinsholm og E mod SØ. til Skaarupere. Vandskellene D, A, C og et Bivandskel g, som fra Nordenden.



Sogneoversigt:

Bjerge

Agedrup, Birkende, Dalby, Drigstrup, Kerteminde, Kerteminde Mosaiske Menighedt, Kølstrup, Marslev, Mesinge, Munkebo, Revninge, Rynkeby, Stubberup, Viby

 

Båg

Assens, Assens Katolske Menighed, Assens landsogn, Assens Mosaiske Menighed, Barløse, Bågø, Dreslette, Flemløse, Gamtofte, Helnæs, Holevad, Hårby, Kerte, Kærum, Køng, Orte, Sandager, Skydebjerg/Årup, Søby, Søllested, Sønderby, Tanderup, Turup, Vedtofte, Ørsted

 

Lunde

Allesø, Hjadstrup, Lumby, Lunde, Norup, Otterup, Skeby, Østrup

 

Odense

Bellinge, Bolbro, Broholm, Brylle, Brændekilde, Bøstrup, Dalum, Fangel, Korup, Munkebjerg, Næsbyhoved Broby, Odense Ansgar, Odense Baptist Menighed, Odense Fredens, Odense Hans Tausens, Odense Hospital, Odense Katolske Menighed, Odense Købstad, Odense Metodist Menighed, Odense Mosaiske Menighed, Odense Thomas Kingos, Odense, Garnisonskirken, Odense, Gråbrødre Hospital, Odense, Korsløkke, Odense, Sct Hans, Odense, Sct Knud, Odense, Vor Frue, Pårup, Sanderum, Sankt Hans Landsogn, Sankt Knuds Landsogn, Stenløse, Tommerup, Ubberud, Verninge, Vissenbjerg, Vor Frue Landsogn

 

Skam

Bederslev, Grindløse, Klinte, Krogsbølle, Nørre Højrup, Nørre Nærå, Skamby, Uggerslev

 

Skovby

Bogense, Bogense Mosaiske Menighed, Ejlby, Guldbjerg, Hårslev, Melby, Nørre Sandager, Ore, Skovby, Særslev, Søndersø, Veflinge, Vigerslev

 

Vends

Asperup, Balslev, Brenderup, Ejby, Fjelsted, Føns, Gamborg, Gelsted, Harndrup, Husby, Ingslev, Kavslunde, Middelfart, Middelfart Landdistrikt, Middelfart Mosaiske Menighed, Nørre Åby, Roerslev, Rørup, Strib-Røjleskov, Udby, Vejlby, Ørslev

 

Åsum

Allerup, Davinde, Fraugde, Højby, Nørre Lyndelse, Nørre Søby, Rolfsted, Rønninge, Seden, Sønder Nærå, Årslev, Åsum