Der kan åbnes beskrivelser af Herreder/sogne fra Trap III (1898) ved klik på et herred i sogneoversigten, beskrivelser vil løbende blive lagt på. Indtil nu: Rougsø, Onsild, Sønderhald
Randers Amt

 

Relevante links:  Slægts - og Lokalhistorisk Forening Djursland


Randers Amt oprettedes i 1793. Amtet bestod af købstæderne Randers, Hobro, Mariager, Grenå og Ebeltoft, og nedennævnte herreder og sogne.

Randers Amt blev nedlagt ved kommunalreformen i 1970, og området var frem til kommunalreformenved årsskiftet 2006/2007 en del af Århus Amt (bortset fra Hobro og nogle omkringliggende sogne, der gik til Nordjyllands Amt). Ved Strukturreformen blev området en del af Region Midtjylland.

I amtet ligger købstæderne Randers, Hobro, Mariager, Grenaa og Ebeltoft.


Beskrivelse af amtet fra Trap Danmark IV (1929): se også Beskrivelse fra Trap III 1898

Grænser, Omraade og Størrelse. Randers Arnt, omtr. midt paa Jyllands Østkyst, begrænses mod N. af Aalborg Amt (Hindsted l-lrd.), fra hvilket det for største Delen skilles ved Mariager Fjord, mod V. at Viborg Amt (Rinds, Norlyng, Sanderlyng, Middelsom og Hovlbjærg Hrdr.), fra hvilket det for en stor Del skilles ved Skals Aa og noget af Gudenaa, mod SV. af Aarhus Amt (Sabro, V.-Lisbjærg og Hasle Hrdr.) og mod Ø. af Kattegat. Amtets Størrelse er 2466,8 km' (246,679 ha); af de jyske Amter er kun Tisted og Vejle mindre. Af det samlede Fladeindhold udgør Købstæderne 50,9 km². Vandarealerne, som er medregnede, udgør 2058 ha. Øen Anholt hører til Amtet.

Geologiske Forhold. Istids-Aflejringernes Underlag hører over det meste af Amtet til Kridtformationen, men Skrivekridt findes dog kun over et mindre Omraade ved Kysten mellem Mariager Fjord og Randers Fjord. Det kommer til Syne adskillige Steder mellem Aamølie og Skarodde. Ved Skarodde brydes det i 5 store Kridtbrud til Anvendelse i Cementfabrikationen; det naar op til 20 m o. H. Lidt sydligere, i Assens, naar Kridtet op til 15 m o. H. i en Boring ved Vandværket. Ogsaa fra Grave N. for Trudsholm, N. for Binderup og ved Dalbyneder kendes det. I Cementfabrikkernes Kridtbrud er der fundet en Mængde Forsteninger, deriblandt enkelte meget sjældne og pragtfulde. Det Nyere Kridt danner Underlaget for Istids-Aflejringerne S. for Skrivekridtet til en Grænse, der forløber fra lidt Ø. for Katbjærg Odde ved Mariager Fjord mod SØ. omtrent til Narbeg, saa drejer den om i østlig Retning og bugter sig Ø. om Randers, over Aarslev ud til Kattegat ved Rugaard i Dyrsland. Randers Amts Nyere Kridt er for største Delen Blegekridt, men der forekommer dog ogsaa Bryozokalk og Saltholmskalk. Paa Mariager Fjords Sydkyst findes Bryozokalk lige V. for Kridtbruddene ved Skarodde; her var der, særlig paa Chr. IV's Tid, en betydelig Brydning af Kalk. Paa Gaarden Jomtrubakkens Jorder findes der Blegekridt; det naar op til 22 m o. H. og brydes i et Brud i Skrænten ved Kysten. Mellem Jomfrubakken og Voldstedlund kan Blegekridtet iagttages flere Steder i Brinker og i Smaagrave. l Egnen S. for Mariager findes der Grave i det bl. a. ved Ejstrup, Kovsted, Bjærgegrav St., Raasted og Borup, og i Egnen V. for Randers Fjord ved Dalbyneder og Dalbyover Ø.-Tarslev og Hald, og SØ. for Randers bl. a. ved Hørning, Aarslev, Tustrup, Clausholm, Lime og Skader. Ved Kysten af Dyrsland optræder Saltholmskalk med underordnede Lag af Blegekridt. N. for Grenaa Havn ligger Bredstrup Klint, der næsten er et eneste stort Brud, hvor Kalken fra gammel Tid har været benyttet til Brænding; længere mod N. findes Sangstrup Klint og Karleby Klint. Af Tertiær-formationens Aflejringer indtager det paleocæne Kertemindeler et ret stort Omraade i det sydlige Dyrsland og anvendes flere Steder som Mergel. I Klinten ved Rugaard findes saavel Kertemindeler med Forsteninger som graat, kalkfrit Ler. Paa Helgenæs optræder der Plastisk Ler," som foraarsager Udskridnihger i Klinteme; det er ogsaa fundet i Skovsgaards Lergrav ved Mariager Fjord. l Katbjærgodde Gaards og i Lilleborgs Lergrave ved Mariager Fjord findes mellemoligocænt Septarieler og øvreoligocænt, glaukonitholdigt Glimmerler. Septarieleret findes ogsaa ved Faarup. Oligoeænet optræder endvidere i den sydvestligste Del af Amtet, hvor det kendes fra Alstrupgaard ved Galten og fra Selling. Randers Amts IstidsAflejringer bestaar overvejende af Moræneler; dog findes der ikke ubetydelige Omraader med lagdelt Sand og Grus, navnlig S. for Mariager Fjord og over største Delen af Dyrsland, hvis østligste Del N. og S. for Grenaa dog indtages af Moræneler. Fremhæves bør de mægtige Grusaflejringer i det sydøstlige Dyrsland ved Glatved, der er rige paa Blokke af Saltholmskalk, som samles for at anvendes til Kalkbrænding. lRanders Arnt findes nogle af Jyllands mærkeligste Tunneldale, gennem hvilke Indlandsisens Smeltevand havde Afløb mod V., da under den sidste istid Indlandsisen naaede længst mod V. i Jylland; de er beskrevne V p. 7. I den sydlige Del af Dyrsland findes mægtige Randmorænebakker, der omkranser Kalvø Vig og Æbeltolt Vig og fortsætter sig sydpaa i Mols Bjærge og Helgenæs; de er fra den Tid, da Indlandsisen endnu naaede et Stykke ind i Dyrsland fra Kattegat (se nærmere V p. 10). Saltvandsalluvium indtager en ret betydelig Strækning af Kystlandet mellem Mariager Fjord og Randers Fjord; det gaar ind i Gudenaas Dal til lidt forbi Langaa; det følger Grund Fjord og gaar forbi Alling; aabro mod NØ., S. om det højere Land N. for Ørsted, til Kattegat. Fra Alling-aabro gik der desuden et Sund mod S. og SØ. forbi Pindstrup og gennem Kolindsund til Kattegat S. for Grenaa. Landet her laa i Køkkenmøddingetiden henimod 7 m lavere end nu. Paa Anholt indtager Saltvandsalluvium hele den større østlige Del af Øen; det danner mægtige Systemer af Strandvolde, der støtter sig paa Istids-Aflejringerne, som i Form af stenet Sand over lagdelt Sand indtager den vestligste Del af _Øen, V. for Anholt By. Strandvoldene straaler ud mod N., NØ. og Ø. fra Kisthøj 1300 m S. for Kirken; de naar en Højde af indtil 10 m. Ogsaa i den store Lavning mellem Bakkerne V. for Byen findes der Saltvandsalluvium. Strandvoldene er delvis dækkede af Klitter, der kan bestaa af saa grovt Flyvesand, at det snarest bør kaldes Flyvegrus.

Overfladen kan væsentlig deles i 3 Afsnit: l) Partiet mellem Mariager Fjord, Skals Aa og Randers Fjord; det er i den vestlige Del temmelig højtliggende og stærkt bakket (Hohøj, 110,5 m) og sænker sig mod Ø. til det lave Kystland; af de smaa Vandløb, der løber til alle Sider, er Kastbjærg Aa (til Mariager Fjord) det største. 2) Fortsættelsen af Midtjyllands Højdeparti mellem Randers Fjord og Aarhus Bugt, et til Dels stærkt bakket Terræn, højest mod V. og SV. (Lysnet, 131 m) med stærkt indskaarne Aadale mellem Bakkerne; det største Vandløb er Alling Aa (til Randers Fjord). 3) Dyrsland, den mellem Randers Fjord og Aarhus Bugt udskydende Halvø, i hvis forgrenede Sydkyst Æbeltoft- og Begtrup Vig, skilte ved Helgenæs, og Kalvø Vig skærer sig ind; Dyrsiand har kun ringe Højder, imellem hvilke store Lavninger _- størst er den, hvori den udtørrede Sø Kolindsund ligger, og hvori Grenaaen flyder -, naar undtages ved Nordkysten (Høgebjærg, 74 m) og især mod S. omkring Kalvø Vig (Kalvø Bavnehøj, 102 m) og paa Mols (Agri Bavnehøj, 137 m, og Ellemandsbjærg, 99 m).
Hvad Jordbundsforholdene angaar, er der hyppig Afveksling mellem frugtbare og magre Strøg, ofte med ret bratte Overgange. I det hele har den vestl. Del bedre Jorder end den østl.; af de magre Sandjorder og Heder findes de fleste langs Mariager Fjord og Kattegat; en Del af Jorderne er kalkholdige. Ved Matr. gik der gnmstl. 17 Td. Ld. paa l Td. Hrtk. (588 Td. H. paa 1 E1 Mil, svarende til Takst 11,s); i gnmstl. Frugtbarhed er det det bedste af de jyske Amter. For øvrigt menes, at Amtet (ligesom Maribo Amt) boniteredes vel højt.

Arealets Udnyttelse. Det besaaede Areal var “11 1919 113,243 ha (deraf Hvede 2026, Rug 16,289, Byg 14,413, Havre 35,593, Blands. til Modenhed 8924, Kartofler 8548, Foderroer 24,370); Brakarealeme udgjorde 7746 ha, Grønfoder og Græsningsar. 78,613, Haver, Hegn o. l. 3026, Tørvemoser 2593, Skove og Plantager 20,033, Heder og Lyngbakker 9792, Klitarealer, Stenmarker o. l. 2680. Komarealet udgør her P- som i de to andre østjyske Amter - en større Del af det landbrugsmæssigt udnyttede Areal - om end noget mindre end i disse -- end i de andre nørrejyske Amter. Af de sønderjyske Amter overgaas Randers Amt i saa Henseende kun af Sønderborg Amt. Indenfor Kornarealet indtager Havren det største Areal. Dyrkningen af Hvede og navnlig af Byg er her og i de to andre østjyske Amter mere udbredt end i den øvrige Del af Nørrejylland. Rodfrugtarealet er forholdsvis stort. Af de andre jyske Amter overgaas Randers i saa Henseende kun af Aarhus Amt. Skovarealet er meget betydeligt som i Østjylland overhovedet. Hedearealet er forholdsvis lille. Af Flyvesands- og Klitarealer findes en Del, hovedsagelig paa Anholt. Ved Udgangen af 1922 var der iAmtet i alt 250 Plantager, som stod under Hedeselskabets Tilsyn, med et samlet Areal af 6630 ha, deraf til- plantet 4685 ha.
Det hele Ager og Engs Hartkorn, sammenlagt med det halverede Skovskylds-hartkorn (83 Td.) udgjorde 'li 1905 24,858 Td., deraf var Købstædemes Jorder ansat til 491 og Landdistrikternes til 24,367 Td. Hartkornet i Landdistrikterne fordelte sig saaledes, at der fandtes 134 større Landbrug paa 12 Td. H. og derover med ialt 3562 .Td. H., 4939 Bøndergaarde (1-12 Td. H.) med 18,651 Td. H., 9905 Huse (under 1 Td. H.) med 2040 Td. H., samt forskellige Jordlodder med i alt 114 Td. H. Endvidere fandtes 1465 jordløse Huse i Amtet. I Aarene 1901-23 oprettedes 1629 Statshusmandsbrug i Amtet, hvilket er flere end i noget andet af Landets Amter. Slatskassens Udlaan til disse udgør 9,783,475 Kr.
Ved Vurderingen til Ejendomsskyld 1924 udgjorde den saml. Vurderingssum i Amtet 456,6 Mill. Kr., heraf for Ejendomme i Købstæderne 130,9, i Landdistrikteme 325,8 Mill. Kr. Den samlede Jordværdi (Grundværdi) udgjorde 213,9 Mill. Kr., heraf i Købstæderne 46,9 og i Landdistrikterne 167,0 Mill. Kr.

Husdyrhold. Der fandtes “li 1923 35,763 Heste (1914: 38,304), 144,117 Stk. Hornkvæg (157,910), deraf 73,860 Køer (79,566), 3412 Geder (2995), 25,374 Faar (39,688) og 152,864 Svin (131,902). Antallet at Heste er forholdsvis stort. Ved en Sammenligning med de to andre østjyske Amter findes navnlig Faareholdet at være stort. Det er dog gaaet stærkt tilbage. Ved dette Aarhundredes Begyndelse var Antallet at Faar henved 4 Gange saa stort som nu. Al bedækkende Hingste hører det overvejende Antal til den jyske Race; blandt Tyrene er den jyske og den røde, danske Malkeraee omtrent lige stærkt repræsenteret. At Ornerne tilhører de fleste Landracen. Indenfor Fjerkræavlen er Hønseholdet ret udbredt ogi stærk Stigning; der fandtes i 1923 c. 479,000 Høns og c. 389,000 Kyllingen Des- uden fandtes e. 2300 Kalkuner, c. 24,500 Ænder og c. 16,000 Gæs. .Af Kaniner fandtes e. 1100; af Bistader c. 3900.

Befolkning. Amtet havde 'll 1921 142,045 Indb. (1769: 45,721, 1801: 49,858, 1850: 72,360, 1901: 118,586), deraf havde Købstæderne 39,676 el. 27,9 ”lø (1801: 6822 el. 13,7 °/a, 1850: 11,268 el. 15,6 °/a, 1901: 28,856 et. 24,3 °lo) og Land- distrikterne 102,369. F olketæth eden i Landdistrikterne, e. 42 lndb. pr. kmi, er lavere end i Aarhus, Vejle og Sønderborg Amter, men overgaar alle andre jyske Amter. Efter Erhverv fordelte Befolkningen 1911 sigi ilg. Grupper: 4797 le- vede ai immateriel Virksomhed, 59,088 af Landbrug, 798 at Gartneri, 681 af Skovbrug, 1697 af Fiskeri, 30,838 af Haandv. og Industri, 10,896 af Handel og Pengeomsætning, 4884 af Transportvirksomhed, 7574 af Tyendegerning o. l., 4834 at egne Midler, 3288 væsentligst af offtl. Understøttelse, 1539 var uden angivet Erhverv.

Finanser. Amtskommunens finansielle Forhold 19:11:: (i 1000 KL). Udskriv- ning paa Amtsraadskredsens Hartkorn 405, Ejendomsskyld 1612. Af Udgiftsposterne var de væsentligste: Fattigvæs. (herunder Tilskud til Amtsfattigkassen) 82, Bidrag til Amts- skolelonden 85, Rets- og Politivæs. 202, Medicinalvæs. 549, Vejvæs. 629. Amtsreparti- tionstondens Aktiver “la 1922: 3497, deraf faste Ejendomme 1740, dens Gæld 2401. M.H.t. Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene orn hver enkelt _By. For Sognekommunernes Vedkommende anføres flg.: Hartkornsskat 616, Ejen- domsskyld 2404, Opholdskommuneskat 2362, Erhvervskommuneskat 25, Aktieselskabssk. 28, Afgifter efter Næringsloven m. fl. Love 31, Formue- og Erhvervsindtægter 71, Natural- arbejde udenfor Paaligningen var ansat til 22. Sognekommunernes væsentligste Udgif- ter var: Fattigvæs. 849, Hjælpekasser 115, Arbejdsløshedshjælp 334, Alderdomsunderst. 4122, Skolevæs. 1146, Vej- og Kloakvæs. 591. Aktiver "la 1922: 7300, deraf taste Ejendomme 4895, Gæld 4065.

Inddellng. Amtet bestaar af Købstæderne: Randers, Hobro, Mariager, Grenaa og rEbeltofl, og Herrederne: Onsild, Gerlev, Nørhald, Støvring, Galten, Roosø, Sønderhald, Nørre-Dyrs, Sender-Dyrs, Mols og Øster-Lisbjærg.
Amtets samtlige Landkommuner danner een Amts raadskreds. Amtsraadet har 13 valgte Medlemmer. Amtet har 76 Sognekommuner (incl. Æbeltoft Købstads Landdistrikt). Amtet udgør en Del at 6. Landstingskr. M. H. t. Valg til Folke- tinget danner det een Amtskreds med 6 Opstillingskredse.
I gejstlig Henseende hører Amtet til Aarhus Stift og omfatter 5 Provstier: l) Nørhald, Gerlev og Onsild Hrdr.s, der omfatter Købstæderne Hobro og Mariager og samtlige Sogne i disse Herreder, samt Raasted S. af Støvring Hrd., 2) Støvring og Galten Hrdr.s, der omfatter Randers Kbst. og samtlige Sogne i disse Hrdr. med Undtagelse at Raasted og Halling Sogne, 3) Rovsø og Sønderhald Hrdr.s, der om- fatter samtlige Sogne i disse Hrdr., samt Halling S. af Galten Hrd., 4) Nørre- og Sønder-Dyrs Hrdr.s, omfattende Grenaa Kbst., samtlige Sogne i disse Hrdr., samt Skarresø S. af Ø.-Lisbjærg Hrd. og 5) Ø.-Lisbjærg og Mols Hrdr.s, der omfatter Æbeltoft Kbst. og samtlige Sogne i disse Hrdr., undt. Skarresø S.
Amtet hører til fig. Politikredse: 1) (Politikr. Nr. 42) Grenaa Kbst., samt Nørre-Dyrs og en Det af Sønder-Dyrs Hrd. og Æbeltott Kbst., samt Mols Hrd. og en Det af Sønder-Dyrs Hrd. (Grenaa), 2) (Nr. 43) Rovsø og en Det af Sønderhald Hrd., samt Øster-Lisbjærg og en Del af Sønderhald Hrd. (Randers), 3) (Nr. 44) Ran- ders Kbst., samt Nørhald, Støvring og Galten Hrdr. (Randers), 4) (Nr. 45) Mariager Kbst. og Gerlev-Onsild Hrdr. (ondt. Glenstrup, Sønder-Onsild, Nørre-Onsild, Hor- num, Snæbum og Skallerup Sogne) samt Hellum-Hindsted Hrdr. (Hadsund) og 5) (Nr. 46) Hobro Kbst., Gislum og Rinds Hrdr., samt de 6 under Nr. 45 nævnte Sogne af Gerlev-Onsild Hrdr. (Hobro). Amtet deles i flg. Retskredse: 1) (Retskr. Nr. 57) Grenaa Kbst. samt Nørre- og en Det al Sønder-Dyrs Hrd. (Grenaa), 2) (Nr. 58) Æbeltoft Kbst. samt Mols Hrd. og en Det at Sønder-Dyrs Hrd. (Æbeltoft), 3) (Nr. 59) Rovsø og en Det ai Sønderhald Hrd. (med Hovedtingsted i Randers og Bitingsted i Ørsted for Ør- sted, Holbæk, Udi, Vore og Estruplund Sogne af Rovsø Hrd.), 4) (Nr. 60) Øster- Lisbjærg med en Del af Sønderhald Hrd. (Hornslet), 5) (Nr. 61 a) Randers Kbst. (Randers), 6) (Nr. 61 b) Nørhald, Støvring og Galten Hrdr. (Randers), 7) (Nr. 62) Mariager Kbst. og Gerlev-Onsild Hrdr., undt. Glenstrup, Sønder-Onsild, Nørre- Onsild, Hornum, Snæbitm og Skellerup Sogne (Mariager), og endvidere hører Hobro Kbst. og disse 6 Sogne til 8) (Nr. 63) Hobro Kbst., Gislum og Rinds Hrdr. med de 6 under Nr. 62 nævnte Sogne af Gerlev-Onsild Hrdr. (Hovedtíngsted i Hobro).
Amtet hører til Østjyske Nævningelrreds. Det udgør Randers Amlslægekreds. der deles i 6 Lægekredse: l) Randers, 2) Rovsø (i Randers), 3) Øster-Lisbjærg (i Hornslet), 4) Nørre-Dyrsland (i Grenaa), 5) Sønder-Dyrsland (i Æbeltoft) og 6) Mariager Lægekreds. Amtslægen bor i Randers. Amtet hører til 4. Udskrivningskr. med Undtagelse af Hobro Kbst., der hører til 5. Udskrivningskr. Det deles i 4 Skattekredse: l) Hobro, 2) Randers, 3) Rovsø m. fl. Hrdrs og 4) Grenaa. Amtet udgør 2 Skyldkredse: 1) Skyldkredsen tor Randers Amts- raadskreds og 2) Randers Skyldkreds. Amtsraadskredsens Skytdkreds deles i 7 Vurderingskredse: 1) Hobro, 2) Gerlev-Rovsø Hrdr.s, 3) Støvring-Galten Hrdr.s, 4) Sønderhald Hrds, 5) Grenaa, 6) Æbeltoft og 7) Øster-Lisbjærg Hrds.
M. H. t. Oppebørselen af Skatter deles Amtet i 2 Amtstuedistrikter: l) Ran- ders og 2) Æbeltolt. En Del af Amtet (Skødstrup, Hjortshøj, Egaa, Mejlby og Størstedelen af Todbjærg S.) hører under Aarhus Amtstue.

Historie. Randers Amt udgjorde i Middelalderen Dele af Ommersyssel (Onsild, Ger- lev, Støvring og Nørhald Hrdr.) og Aabosyssel (Galten, Sønderhald _ med Rovsø, som tørst opstod senere -, Nørre-Dyre, Sønder-Dyre, Mols og Ø.-Lisbjærg Hrdr.). I det 16. Aarh.'s Beg. hørte Støvring, Nørhald og Onsild Hrdr. indtil 1517 under SkanderborgLen, var derefter særligt bortforlenede indtil 1536, lagdes saa under Aarhusgaard Len indtil 1547 og 1552, da de indlemmedes i det 'nyoprettede Dronningborg Len. Dette omfattede ogsaa fra 1548 og 1552 Gerlev og Galten Hrdr., som tidligere havde udgjort Tordrup Len, og fra 1580 Rovsø Hrd., der indtil da havde dannet et særligt Len. Det andet Hovedlen inden for Amtet var Knive som hele Tiden igennem omfattede Nørre- og Sønder-Dyrs. Mols, Sønderhald og IEL-Lisbjærg Hrdr. Efter 1660 bevaredes Kalvø Len som Kalvø Arnt indtil 1793 (undtagen 1671-83, da det var forenet med Havrehalle- gaard og Stjernholm Amter). Dronningborg Arnt omfattede Onsild, Gerlev, Nørhald Rovsø, Galten rn. fl. Hrdr. og forenedes li'lfi med Silkeborg og Mariager Amter. Ende: lig oprettedes ved Res. at its 1793 det nuværende Randers Amt (se i øvrigt under de enkelte Herrederl.
Litt.: A. C. Johansen, Randers Fjords Naturhistorie. Kbh. 1918. _ V. Milthers Mergelen i Djursland. Kbh. 1919. -- J. C. Hald, R. Amt, beskr. efter Opfordr. af Land: husholdningsselsk. Kbh. 1827. -- J. B. Krarup, Beskr. af Landbrugets Udvikl. i Danm. l. Det sydøstl. Jyll. Kbh. 1895. - Fra Randers Amt. Historisk Aarbog udg. af Randers Amts hist. Samfund. Randers 1907f1g.- A. Sørensen, Paa Udflugt i Randers Amt l-2. Randers 1904-05. H S. Fort., Mosgroede Minder i Randers Amts sydl. Del. Randers 1905.- Turistforeningens Aarbog 1924 (omhandler udelukkende Randers-Egnen). -- H. Fr. Rørdam, Herrnhuterne i Randersegnen i Christian lV's Tid, i Kirkeh. Saml. 5. R.l p. 493 fig. _ Begtrup, Calløe Amts Beskrivelse, Haandskr. i kgl. Bibliotek (Ny kgl. Saml. 750 lito og Thottske Saml. 1457' i-lto).

De vigtigste Fortidsmlnder. I arkæologisk Henseende frembyder Randers Arnt ikke ringe Interesse. Allerede først i den ældre Stenalder eller mulig endnu lidt tidligere blev Egnen taget i Brug, og under hele Køkkenmødding-Perioden var den et yndet Op- lroldssted. Efter sin Form h som dog dengang, under Landsænkningen, var en noget anden end nu _, med den lange Kystlinie. med Bugter, Vige og Fjorde, hvor Skaldyr ynglede i Mængde, og med store Skovstrækninger, der øjensynlig har rummet meget jaugtbart Vildt, maatte Amtet frembyde de bedst mulige Livsbetingelser for Datidens Flsker- og Jægerbefolkning. Køkkenmøddinger, tilmed af betydelig Størrelse, er trufne mangfoldige Steder, saaledes bl. a. ved Mejlgaard (en af de allerstørste og mægtigste, som kendes i Landet), flere Steder ved Kolindsund, ved Mariager Fjord (bl. a. Aa Mølle), Randers Fjord og Grund Fjord. Ogsaa ældre Stenalders Bopladser af noget anden Art kendes i ikke ringe Antal, nogle endog meget store, saaled s østligst paa Dvrsland (bl. a. ved Stokkebro), ved Randers Fjord og Ovsenbækken ved V.-Aliing. Øjensyniig har Flint, velegnet til Redskabsbrug, været tilstede i Mængde, og dette Forhold har ligeledes spillet en Rolle i hele den yngre Stenalder. Bebyggelsen bredte sig nu fra Kysterne indover. Langt mere end 500 Megalitgrave og stensatte Gravkister fra den yngre Stenalder er paaviste i Amtet, dog ret ulige fordelte. l Galten, Støvring og Rovsø Hrdr. optræder kun enkelte; derimod er de talrige dels i Onsild Hrd., dels paa Dyrs- land samt paa Mols og HEL-Lisbjærg Hrd., i hvilket sidste de saerlig er knyttede til en bestemt Strækning í Torsager-Kalvø-Egnen. Nogle af Amtets store Stengrave hører til de ypperste i deres Art, saaledes især en Runddysse ved Knebel paa Mols og to af en fælles Høj dækkede mandshøje Jættestuer ved Snæbum nær Hobro. Af de mindst 5000 Gravhøje, som er paaviste rundt om i Amtet, tilhører sikkert adskillige tor den op- rindelige, nedre Dels Vedkommende, den yngre Stenalder. l Forbindelse med Bopladsfund og talrige andre Oldsagfund paa hvilke navnlig Dyrsland er rigt - vidner de om den yngre Stenalderskulturs store Udbredelse. Dog naaede den yngre Stenalders Enkelt- gravskultur ikke eller næsten ikke saa østlig i Nørrejylland som til Randers Amt. _ Resten at Gravhøjene tilhører væsentligst Broncealderen, ligesom mangfoldige af den yngre Stenalders Gravhøje ogsaa er bleven benyttede i Broneealderen. Mest hører Højene hjemme paa Dyrsland, hvor enkelte Sogne rummer henv. 200. Ogsaa de øvrige Strækninger, tildels fraregnet Rovsø, Støvring og Galten Hrdr., indeh. adskillige Gravhøje, hist og her samlede i større Antal. Ogsaa gennem Oldsagfund har Broneealderen efterladt sig talrige Minder; et enkelt Fund fra en Broncestøbers Arbejdsplads (iremdraget 1895 ved Haag i 'forsaget Sogn) staar den Dag i Dag som det eneste i sin Slags fra hele Danmark. -- Paa samme Maade har ligeledes Jæmalderen ydet et og andet at særlig interesse. l Ørum Sogn er fundet den største, hidtil kendte krondannede Broncehalsring fra før- romersk Jærnalder; i Skødstrup Sogn er gjort et lille Mosefund fra Folkevandringstid, i l-lvilehøj ved Randers et interessant Gravfund fra Vikingetiden. Fra alle Afsnit af Jærn- alderen foreligger Gravfund og andre Oldsagfund; fyldigst er dog Minderne fra den romerske Periode, hovedsagelig repræsenterede ved Lerkargrave under flad Mark, med Sæt af Mad- og Drikkekar af Ler. Stundom er slige Lerkargrave trufne dannende større eller mindre Gravpladser, saaledes ved Ryumgaard, Torsager, Rostved, Ring, Rigtrup, Schildenseje, Langkastrup og Virring; de to sidstnævnte Pladser hører til de allerstørste i deres Art fra Jylland. Ikke sjælden er paa disse Pladser tillige fundet Urnegrave eller Brandpletter fra iørromersk `iærnalder; derimod fortsætter her som andetsteds i Jylland Gravpladserne sig ikke eller næsten ikke ind i de efterfølgende Afsnit af Jærnalderen. Enten maa der være foregaaet Forskydninger i Bebyggelsen, eller ogsaa har Befolkningen senere valgt andre Steder til deres Gravpladser.
Efter Stednavnenes Vidnesbyrd fandtes der tre ældgamle Kulturbygder (Stednavne paa -inge) i Randers Amt; den største ved Bredderne af Fjorden og Alling Aa, og de to andre i Grenaaegnen samt i den sydlige Del af Amtet (Ø.-Lisbjærg Hrd.), hvor den sidste gik jævnt over i Aarhus Amt. Den nordlige Del af Randers Arnt, som støder til Mariager Fjord, var derimod kun i ringe Grad bebygget og det samme gjaldt om det brede Skovbælte, der næsten i en Rundkreds omgav Dyrsland og isolerede dette Land- skab. Den senere Oldtidsbebyggelse har udfyldt Mellemrummene mellem disse Bygder, men Grænseskoven er først bleven brudt ved de middelalderlige Herregaardsanlæg. Paa Fortidsminder fra historisk Tid er Amtet rigt. Fra den nordlige Del er adskillige Rune- stene bevarede (i. Eks. Hobro, Glenstrup, V.-Tørslev, Asferg og Spentrup); i Hørning Kirke er gjort det enestaaende Fund af en Rest af den gamle Trækirke, og af Kirker fra romansk Tid maa navnlig fremhæves Grenaaegnens Kridtstenskirker, visse Fraadstensklrker og Torsager mærkelige Rundkirke i Mursten fra c. 1200. Mange af denne Tids Kirker udmærker sig ved smukke Stenskulpturer, saaledes Vindblæs, Ørsted, Ølst, Vejlby og Rimsø. l Spentrup Kirke er bevaret Kalkmalerier fra e. 1200, og i Nødager en middel- alderlig Messepult. Et karakteristisk Træk for Amtet er de forholdsvis talrige Murstens- kirker, der vidner om visse Egnes sene Opdyrkning. Af Landklostrene er Essenbæk helt forsvundet, Glenstrup Klosterkirke er delvis ombygget. og kun Mariager Kirke staar uforandret med en Rest af Klosteret fra det 15. Aarh. Fra samme Tid stammer Skt. Mortens Kirke i Randers, mens Grenaa Kirke er noget ældre, og Æbeltoft lidt yngre; ingen af disse gotiske Kirker kan dog siges at staa i Række med Landets bedste. Der- imod har Randers i ,,i-ielligaandshuset' en interessant Bygning bevaret fra det 15. Aarh. Ai verdslige Levninger fra den ældste Tid kan nævnes Voldene ,,Dandiget" i Asferg S.. ,Trevolden' i Gassum S. og ,Dragsrnuren' paa Helgenæs samt det ældste Voldsted paa Hjelm; af Voldsteder fra Middelalderen Ulvholm l Gassum S., Østrup Bispegaard (Albæk 8.), drupgaard (Lyngby 8.), Raneladegaard (Æbeltoft Lands.) og Høgholm, det tidligere Bjørnholm (Tirstrup 8.). Den mægtige Kalvø Ruin (Bregnet S.) gaar ogsaa tilbage til Middelalderen, og den Slotsbanke, hvorpaa den ligger, er maaske tildannet i endnu ældre Tid. Randers Amts skønneste Fortidslevninger er dog dets Herregaarde fra Renæssancens Tid; de vigtigste af disse ligger i det ovennævnte Skovbælte. Til den ældste Gruppe hører Jørgen Lykkes Overgaard (Udbyneder 5.), Eske Broks GL-Estrup (Favsing 5.), Jørgen Rosenkrantz' Skafføgaard (Hvilsager S.) og Rosenholm (Hornslet 5.), Axel Juuls Mejlgaard (Glæsborg S.) og Anders Banners Løvenholm (Gesing 8.). alle fra det 16. Aarh. Ikke meget senere er dog ved Aarhundredskiltet Benzon af Jacob Seield (Gerrild 5.), Kat- holm at Thomas Fasti (Aalsø S.) og Rugaard af Hans Arenfeld (Rosmos 8.), mens en tredje Gruppe dannes af Støvringgaard (Støvring S.) fra 1622, Ryumgaard (Marie Magdalene S.) fra 1642 og Trndsholm (Kastbjærg S.) fra 1650'erne. Ogsaa Rokokoen og de følgende Stilarter er smukt repræsenterede l Konrad Reventlows Clausholrn (Voldum 5.), Gesing- gaard (Gesíng S.) fra 1747 og Møllernps Bindingsværksbygníng (ombygget e. 1750) (Feldballe SJ. Paa den borgerlige Arkitekters Omraade har Randers en enkelt Levning fra det 15. Aarb. og en hel Række smukke Bindingsværksbygninger fra c. 1600, mens Grenaa og Æbeltoit frembyder hyggelige Købmandsgaardslnteriører tra det 18. Aarh. Endnu skal peges paa det værdifulde Kirkeinventar fra Baroktiden t Skt. Mortens Kirke i Randers, og at Hornslet Kirke som Rosenkrantz'ernes Gravkapel har et Særpræg som næppe nogen anden Kirke.

 



Sogneoversigt:

Djurs Nørre

Anholt, Enslev, Fjellerup, Gammelsogn, Ginnerup, Gjerrild, Glæsborg, Grenå, Hammelev, Hemmed, Karlby, Kastbjerg, Nimtofte, Rimsø, Tøstrup, Veggerslev, Villersø, Voldby, Ørum

 

Djurs Sønder

Albøge, Ebdrup, Feldballe, Fuglslev, Hoed, Homå, Hyllested, Kolind, Lyngby, Nødager, Rosmus, Tirstrup, Vejlby, Ålsø

 

Galten

Galten, Hadbjerg, Halling, Haslund, Laurbjerg, Lerbjerg, Rud, Vissing, Voldum, Vorup, Værum, Ødum, Ølst, Ørum

 

Gjerlev

Dalbyneder, Dalbyover, Enslev, Gjerlev, Kastbjerg, Kærby, Råby, Sødring, Udbyneder, Vindblæs, Øster Tørslev

 

Mols

Agri, Dråby, Ebeltoft, Ebeltoft Landsogn, Egens, Helgenæs, Knebel, Rolsø, Tved, Vistoft

 

Nørhald

Asferg, Fårup, Gassum, Glenstrup, Hald, Kousted, Linde, Spentrup, Tvede, Vester Tørslev

 

Onsild

Falslev, Hem, Hobro, Hvornum, Mariager Købstad, Mariager landsogn, Mosaisk Trossamfund I Hobro, Nørre Onsild, Sem, Skellerup, Snæbum, Svenstrup, Sønder Onsild

 

Rougsø

Estruplund,  Holbæk,  Udby,  Voer,  Ørsted

 

Støvring

Albæk, Borup, Den Biskoppelig - Methodistiske Menighed I Randers, Dronningborg, Gimming, Hald, Harridslev, Lem, Mellerup, Randers Hospital, Randers Købstad, Randers Mosaiske Trossamfund, Randers Romersk-Katolske Menighed, Randers, Sankt Clemens, Randers, Sankt Morten, Randers, Sankt Peder, Råsted, Støvring

 

Sønderhald

Auning, Essenbæk, Fausing, Gjesing, Hvilsager, Hørning, Koed, Kristrup, Krogsbæk, Lime, Marie Magdalene, Mygind, Nørager, Skader, Skørring, Søby, Vejlby, Vester Alling, Virring, Vivild, Øster Alling, Årslev

 

Øster Lisbjerg

Bregnet, Egå, Hjortshøj, Hornslet, Mejlby, Mørke, Skarresø, Skødstrup, Thorsager, Todbjerg