Svendborg Amt:Amtskort
KK​​​​​​​
Svendborg Amt blev samlet i 1793 af Nyborg Amt og Tranekær Amt. I 1970 blev Svendborg Amt lagt sammen med Odense Amt til Fyns Amt

Beskrivelse af amtet fra Trap Danmark III (1898):

Svendborg Amt bestaar af den sydlige, mindre Del af Fyn, de større Øer Taasinge, Langeland og Ærø samt de mindre Øer , ,., Turø, Siø, Skovø, Strynø, Strynø Kalv, Halmø, Birkholm, Store Egholm, Hjortø, Drejø, Skaarø, Avernakø, Bjørnø, Lyø og Ilumø foruden flere smaa og ubeboede Øer og Holme. Amtet omgives mod 0., S. og V. af Store Bælt og Lille Bælt, mod N. V. begrænses det af Odense Amt. Mod S. V. er Kysten en Del indskaaren; her udsendes Halvøen Horneland mellem Helnæs Bugt, Lyø Krog og Faaborg Fjord. Ellers forløber Sydkysten langs Svendborg Sund, der adskiller Fyn fra Taasinge, og Østkysten langs Store Bælt temmelig regelmæssig; her findes kun den ene Halvø Knudshoved, der lukker for Nyborg Fjord. Overfladen er gennemgaaende bakket og bølgeformet samt højtliggende; navnlig gælder det den sydvestl. Del. Mod S. ligger det Højdeparti — med Lerbjærg, 400 F., 126 M. og Højbjærg 357 F., 112 M. —, hvorfra Øens fire Hoved-vandskelslinier udgaa; mod S. V. ligge i den nordvestl. Vandskelslinie Højdepunkterne Trebjærg, 407 F., 128 M., og Sandbjærg, 352 F., 111 M., et stærkt kuperet Terræn, de saakaldte „fynske Alper". Ogsaa mod 0. gaar den nordøstl. Vandskelslinie over ret anselige, dog jævnere Banker (Grønbanke, 381 F., 120 M.). Kun mod N. 0. i Egnen omkring Nyborg er der lavere. Amtet er næsten overalt dækket af Rullestensleret. Jorderne ere mod V. en Del sandede; ellers ere de gennemgaaende lerede, nogle Steder tillige stærkt muldede, saaledes i Egnen omkring Nyborg. De mindre Øer ville blive beskrevne særskilt. Med Hensyn til Frugtbarheden svarer Amtet omtr. til Gennemsnittet af Øernes Amter; der beregnedes ved Matr. at gaa 10V 4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (975 Td. Hrtk. paa 1 □ Mil, svarende til lakst 12 ?1 ). Søerne ere faa og ubetydelige; den største er Arreskov Sø, 671 Td. Ld. Af Vandløbene nævnes Odense Aa, der løber mod N. ind i Odense Amt, Højerup Aa (senere Hundstrup Aa), og Ollerup Aa (senere Sultemade Aa), der søge ud til Sydkysten, og Vejstrup Aa, Tangaa, Stokkebæk, Kongshøj Aa, Ørbæk og Vindinge Aa, der alle falde ud paa Østkysten. Skovarealet er en Del større end i Odense Amt.

Amtets Størrelse er ifl. Arealopgørelsen 1896: 29, 94 □ Mil (1648, 6 □ Km.). Af det saml. Fladeindhold udgør Købstæderne og Handelspl. Marstal 0 J5 o □ Mil (28, 5 □ Km.). Det hele opmaalte Fladeindhold, hvori Søplanens Vandarealer (1438 Td. Ld.) ikke ere medregnede, opgjordes 16 / 7 1896 til 297,422 Td. Ld. (omtr. 163,582 Hekt.). Heraf var besaaet Fladeindhold 137,456 Td. Ld. (deraf med Hvede 6828, Rug 23,370, Byg 35,622, Havre 30,409, Blandsæd til Modenhed 19,546, Boghvede 195, Bælgsæd 1325, Spergel 21, Kommen og Raps 188, Frøavl 317, Kartofler 2701, Sukkerroer 935, Foderroer 8069, Grøntfoder 7 7 56, Hør, Hamp samt Havesager 173); der henlaa til Brak 23,876, til Høslæt 26,737 og Afgræsning 42,718; Engarealet var 11,293. Fladeindholdet af Have var 4753, af Skov 27,203, Tørvemoser 4586, Kær og Fælleder 3194, Heder, Klit m. m. 711, Stenmarker 1015, Byggegrunde, Veje osv. 8681, Hegn og Læplantninger 3539 samt Vandarealer uden for Søplanen 1660. I øvrigt frembyder dette Amt mange Lighedspunkter med Odense Amt m. H. t. Arealets Benyttelse; inden for Kornavlen spiller Vaarsæden en meget stor Rolle, og særlig er det til Byg udlagte Areal betydeligt; men ogsaa Hvededyrkningen er ret udbredt. Dyrkningen af Sukkerroer er kun lidet almindelig, medens Foderroer spille en stor Rolle; til Planter som Boghvede, Kommen og Raps, Bælgsæd, Hør og Hamp er der baade absolut set og i Forhold til Øernes andre Amter anvendt en ikke ringe Del af Arealet. Til Grøntfoder er der i dette Amt udlagt det største Areal i noget af Landets Amter, hvilket hænger sammen med det store Husdyrhold, hvorpaa ogsaa den Omstændighed tyder, at Græsarealet er meget stort; det viser sig saaledes, at naar dette sidste sættes i Forhold til det til Høstafgrøderne anvendte Areal, udgør det en forholdsvis større Del end i noget andet Amt. Havearealet er her, som paa Fyn i det hele, meget stort; endelig kan det nævnes, at dette Amt har et langt større Areal Hegn og Læplantninger end noget andet af Landets Amter.

Af Husdyr fandtes 15 / 7 1893: 25,072 Heste, 95,872 Stkr. Hornkvæg (deraf 64,285 Malkekøer), 54,459 Faar, 43,031 Svin, 63 Æsler og 589 Geder. Antallet af Kreaturer er, som alt omtalt, meget betydeligt i dette Amt, og blandt Øernes Amter staar det i denne Hens. kun tilbage for Odense Amt; i Forhold til Befolkningsantallet og Hartkornet svarer Kreaturstyrken til Øernes Gennemsnit, men m. H. t. Arealets Udstrækning staar den betydelig over. Særlig er Antallet af Faar forholdsvis større end i noget andet af Øernes Amter, ligesom ogsaa Antallet af Hornkvæg er over Øernes Gennemsnit; derimod er Svineholdet af forholdsvis mindre Betydning. Omtrent Halvdelen af Landets Æsler findes i dette Amt. Af Hingstene høre de fleste til jydsk og blandet Race, kun faa til Frederiksborg Racen; af Tyrene er den aldeles overvejende Del af den røde danske Mælkerace; af Væderne ere de allerfleste af Landracen. Fjerkræavlen er af stor Betydning; saaledes er der et meget stort Hønsehold, men ogsaa Antallet af Gæs og Ænder er meget stort i dette Amt, sammenlignet med andre. Der fandtes 1893: 396,184 Høns, 3019 Kalkuner, 73,049 Ænder og 15,052 Gæs. Antallet af Bistader var 5614.

Det hele Ager og Engs Hartkorn og halverede Skovskyldshrtk. (384) var 1 / 1 1895 27,486 Td.; deraf var Købstædernes 430. Landdistrikternes Hartkorn — 27,056 Td. — fordelte sig saaledes, at der fandtes 132 større Landbrug paa 12 Td. Hrtk. og derover med 4849 Td., 4773 Bøndergaarde (1 — 12 Td. Hrtk.) med 18,826, 12,826 Huse (under 1 Td. Hrtk.) med 3170 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 211 Td. Hrtk. Endvidere var der 817 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare 3174 med 16,002 Td. Hrtk. Selvejergaarde, 696 med 2899 Td. Hrtk. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte. Desuden fandtes der 1035 alm. Fæstegaarde paa Livstid med 47 74 Td. Hrtk. Af Husene vare 10,579 med 2315 Td. Hrtk. Selvejer- og Arvefæste huse, hvoraf 417 jordløse. Af Fæste- og Lejehuse fandtes 3064 med 855 Td. Hrtk. (deraf 400 jordløse). Antallet af „Brug" er her, ligesom i Odense Amt, særdeles stort; trods et langt mindre samlet Hartkornstilligg. har det næsten et lige saa stort Antal Brug som Odense Amt, og det overgaar alle Landets andre Amter i saa Henseende, skønt flere har mere Hrtk. Det er de smaa Gaarde paa 1—2 og især paa 2—4 Td. Hrtk., hvoraf der findes mange, men navnlig ere dog Husene til Stede i et stort Antal; der er saaledes flere Huse med Jord i dette Amt end i noget andet Amt i Landet, alene med Undtagelse af Kjøbenhavns Amt, hvor særlige Forhold gøre sig gældende. Derimod er der færre jordløse Huse end i noget andet Amt. Hvad Besiddelsesmaaden angaar, er Selveje det almindeligste. Antallet af Arvefæstegaarde er ikke stort, men paa den anden Side er Antallet af alm. Fæstegaarde paa Livstid større end i noget andet Amt; over 1 / 4 af disse Gaarde og deres Tilliggende findes i Svendborg Amt. Inden for Husbruget er Selveje ogsaa mest udbredt, men der findes dog forholdsvis mange Fæste- og Lejehuse; kun Præstø Amt har flere.

Folketallet var l / 2 18 90: 120,707 (1801: 62,776, 1840: S9,423, 1860: 105,630, 1880: 117,577), hvoraf Købstæderne og Marstal 26,493, Landdistrikterne 94,214. Amtet er særdeles godt befolket, idet der kommer 4040 Indb. paa 1 □ Mil (73, 37 pr. □ Km.), men naar dog ikke helt Odense Amt — hvilket skyldes, at Øens Hovedcentrum findes i dette Amt — og staar ligesom dette tilbage for Kjøbenhavns Amt. Inddeler man Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgere, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at 7196 levede af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere, Videnskabsmænd osv.), 54,562 hørte til Jordbrugernes Klasse, 409 til Gartnernes, 2346 til Fiskernes, 29,203 til de industridrivendes, 7850 til de handlendes, 6108 til de søfarendes; der var 7633, som hørte til Gruppen „andre Erhverv", hovedsagelig forskellig Daglejervirksomhed, 3947 levede af deres Midler, og 1453 vare under Fattigvæsenet. Landbruget er Hovederhvervet, men Handel og Industri spille en ret betydelig Rolle; det er det Amt, hvor forholdsvis flest leve af Søfart (over 5 pCt.), ligesom ogsaa Fiskeriet er af Betydning. Langt færre end i andre Amter ere under det offentliges Forsorg.

Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret 1 / 4 1897— 31 / 3 1898. Af Indtægtsposterne: Udskrivningen paa Amtsraadskredsens Hrtk. 351,909 (13 Kr. pr. Td. Hrtk.), Bidrag fra Købstæderne 2878, Indtægt af Aktiver 16,213; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsenet 159,499, Medicinalvæsenet 89,291, Justits-, Politi- og Fattigvæsenet 75,447, Amts-skolefonden 33,838, Dyrlægevæsen 6777 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede sl / 3 1898 i Panteobligationer og Kapitaler 695,666, i faste Ejendomme, som ikke give Udbytte, 543,300 og skyldte 751,957 Kr. bort. Amts-fattigkassen udredede s. Aar til døvstummes Oplæring 5138, til Idioters Underhold 4436 og fik sine væsentligste Indtægter fra x / 4 pCt. Afgiften 1437, Indtægt af Aktiver 679, samt Tilskud fra Amtsfonden 8000 Kr. Amts-fattigkassen ejede 31 / 3 1898: 19,528 i Panteobligationer og Kapitaler og skyldte 2400 Kr. bort. Desuden bestyres under Kassen Legatmidler til et samlet Beløb af 48,533 Kr. — Med Hensyn til Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For Sognekommunerne anføres af Indtægterne følgende: de paalignede Skatter udgjorde 1897 paa Hartkornet 416,736 Kr. (gnstl. 14, 61 pr. Td. Hrtk.), paa Formue og Lejlighed 176,616 Kr., Indtægt af Aktiver var 41,683 Kr., Afgifter efter Næringsloven 23,310 Kr.; desuden udrededes Naturalarbejde uden for Paaligningen til Beløb af 30,896 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 209,909, Skolevæsen 218,444, Alderdomsunderstøttelse 139,067 (deraf 65,917 i Tilskud fra Staten), Vejvæsen 90,919, Jærnbaneanlæg 37,000 Kr. Sognekommunerne ejede i Slutn. af 1897: i Kapitaler 306,921, i faste Ejendomme 2,533,950 og skyldte 1,008,443 Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stod Legater til et samlet Beløb af 124,615 Kr. — Med Hensyn til Beskatningen pr. Td. Hrtk. staar dette Amt noget under Gennemsnittet for Øerne, men højere end Odense Amt. Sættes Skattebeløbet i Forhold til Høstværdien, faa vi et større Procentbeløb ud end for noget andet Øamt (bortset fra Kjøbenhavns), hvorpaa dog Indtægten fra det større Kreaturhold raader nogen Bod.

Amtet bestaar af Købstæderne: Svendborg, Faaborg, Nyborg, Rud-kjøbing og Ærøskjøbing samt Handelspladsen Marstal, og Herrederne: Sunds, Salling, Gudme, Vindinge, Langelands Nørre- og Sønder-Herred samt Ærø Herred. Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraads-di strikt, der har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 71 Sognekommuner.

Amtet udgør en Del af 6. Landstingskreds og har 7 Folketings-kredse.

I gejstlig Henseende hører Amtet under Fyns Stift og indbefatter 5 Provstier: 1) Sunds Herreds Provsti, 2) Salling Herreds Provsti, 3) Vindinge og Gudme Herreders Provsti, 4) Langelands Provsti og 5) Ærø Provsti.

I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 5 Købstads-jurisdiktioner, 7 Landjurisdiktioner: 1) Sunds og Gudme Herreder samt Lehns Birk, 2) Salling Herred, 3) Vindinge Herred, 4) Taasinge Birk, 5) Grevskabet Muckadells samt Baronierne Holstenhus' og Brahetrolleborgs Birker, 6) Langelands Herreder og 7) Ærø Herred.

Amtet hører til 3. Udskrivningskreds og til Fyns Stiftsfysikat; der er 5 Lægedistrikter: 1) Svendborg, 2) Faaborg, 3) Nyborg, 4) Langeland og 5) Ærø. Med Hensyn til Oppebørselen af Skatter danner Amtet eet Amtstuedistrikt. Amtet har for Tiden 10 Branddirektorater: 5 for Købstæderne og 5 for Landdistrikterne (et for Salling Hrd., et for Gudme og Sunds Herreder, et for Vindinge Hrd., et for Langeland og et for Ærø).

Svendborg Amt var fra 1660 delt i to Amter: Nyborg Amt, der indbefattede Salling, Sunds, Gudme og Vindinge Herreder (tilligemed Hindsholms Birk, der regnedes til Salling Hrd.), og Tranekjær Amt, der omfattede Langelands to Herreder; 1799 sloges de sammen til Svendborg Amt. Ærø Herred forenedes først efter Wienerfreden 1864 med Amtet.

Litt.: C. Dalgas, Svendborg Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhusholdningsselskabet, Kbh. 1837.