Viborg Amt:

Viborg Amt: Gå til Herred/sogneoverstgt, Amtsbeskrivelse

Viborg Amt var et amt før Kommunalreformen i 1970. Viborg Amt hørte i  middelalderen til Sallingsyssel(Sallingland og Fjends Herred), Himmersyssel (Rinds Herred), Ommersyssel (Middelsom, Nørr- og Sønderlyng Herred), Løversyssel (Lysgård og Hids Herred) og Aabosyssel (Hovlbjerg Herred). Fra 1660 bestod det for største delen af Skivehus Amt (Sallingland) og Hald Amt (Fjends, Middelsom, Nørlyng og Rinds Herreder), medens Sønderlyng og Hovlbjerg Herred hørte til Dronningborg Amt og Lysgaard og Hids Herreder til Silkeborg Amt. Ved resolution af 10. marts 1794 oprettedes Viborg Amt ved forening af Skivehus og Hald Amter samt Hovlbjerg og Sønderlyng Herreder af Dronningborg Amt; I 1821 henlagdes Hids Herred til Viborg Amt.

Beskrivelse fra Trap Danmark III (1898):

Viborg Amt, den midterste Del af Nørrejylland, er det eneste jydske Amt, der ikke berøres af Havet. Det begrænses mod N. af Limfjorden (Venø Bugt, Kaas Bredn., Lysen Bredn., Salling Sund, Livø Bredn., Risgaarde Bredn., Hvalpsund, Skive Fjord, Lovns Bredn. og Hjarbæk Fjord), i hvilken det udsender Halvøen Sallingland —• N. for denne ligger Øen Fur, der ogsaa hører til Amtet —, og Aalborg Amt (Gislum Hrd.), fra hvilket det til Dels skilles ved Lerkenfeld Aa, mod 0. af Randers Amt (Onsild, Nørhald, Støvring og Galten Hrd.), mod S. 0. og S. af Aarhus Amt (Sabro, Gjern og Vrads Hrd.), fra hvilket det paa en Strækning skilles ved Gudenaa og Silkeborg-Langso, og mod V. af Ring-kjøbing Amt (Hammerum og Ginding Hrd.), mod hvilket Skive Aa danner Grænsen. Overfladen er i det hele højtliggende, i den nordlige Del mere jævn, mod 0. og S. til Dels stærkt bakket (Dejehoj, 345 F., 108 M., Store Hørbyhøj ved Amtets Sydspids, 417 F., 130 IVL, Rishoj, 336 F., 105,5 M-» Lyshøj, 299 F., 96 M.), i hele Amtet med Dalstrøg langs Aaerne, der bugte sig mellem Bakkerne. Sallingland er et i det hele temmelig jævnt Plateau paa henved 100 F. Højde (Byhoj, 160 F., 50 M., Urhøje, 169 F., 53 M.), men ligeledes gennemskaaret af Lavninger. I flere af Herrederne findes store Hedestrækninger, og paa Vestgrænsen danner Alheden en vidtstrakt, ensformig Slette, der skraaner mod V. og S. ned til Skive Aa. M. H. t. Frugtbarheden frembyder Amtet store Forskelligheder, men er i det hele af ringe Beskaffenhed, naar undtages den nordlige Del af Salling, der har gode Agerjorder. Ved Matr. gik der gnmstl. 27V2 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (363 Td. Hrtk. paa 1 Q ^li^ svarende til Takst 4,5); i gnmstl. Faigtbarhed staa af de jydske Amter kun Aalborg, Hjørring, Ribe og Ringkjobing Amter lavere. I Midten af Amtet findes en Del mindre Søer. Af de mange Vandlob nævnes, foruden de ved Grænsen omtalte, Jordbro Aa, Skals Aa og Simested Aa, alle til Limfjorden, samt Alling Aa, Tange Aa og Norreaa, alle til Gudenaa.

Amtets Størrelse var ifl. Arealopgørelsen 1896: 54,93 □ Mil (3024,^ n Km.), og kun Ribe og Ringkjobing Amter ere større. Af det samlede Fladeindhold udgorc de to Kobstædcr 1,05 D ^^il (57,8 Q Km.). Det op-maalte Fladeindhold, hvori Soplanens Vandareal (37 50 Td. Ld.) ikke er medregnet, opgjordes ^^|^ 1896 til 544,524 Td. Ld. (omtr. 299,488 Hckt.). Heraf var besaaet Fladeindhold 181,861 (deraf med Hvede 180, Rug 42,309, Byg 26,611 — omtr. Halvdelen 6-radet —, Havre 80,084 — omtr. Halvdelen graa H. —, Blandsæd til Modenhed 6293, Boghvede 2839, Bælgsæd 352, Spergel 1087, Froavl 88, Kartofler 7877, Gulerødder 292, Foderroer 9107, Grontfoder 4676, Havesager m. m. 64); der henlaa til Brak 33,441, til Høslæt 24,417 og Afgræsning 126,194; Engarealet var 34,789. Fladeindholdet af Have var 3163, af Skov 24,532 bevoksede og 1722 ubevoksede Arealer, Torvemoser 10,761, Kær og Fælleder 15,968, Hegn og Læplantninger 543, Byggegrunde, Veje osv. 11,551 Td. Ld. Af væsentlig ubenyttede Arealer var der Heder med 72,848, Flyvesand med 330 og Stenmarker med 702 og endelig af Vandareal foruden Soplanen 1706 Td. Ld. I Kornarealet spiller Dyrkningen af Havre, ligesom i Thisted og Aalborg Amter, den overvejende Rolle, idet over Halvdelen af det saml. Kornareal anvendes hertil; men ogsaa Rugarealet er betydeligt og staar kun tilbage for Ringkjobing Amts; derimod er Hvededyrkningen ganske forsvindende, og m. H. t. Bygavlen staar det ogsaa tilbage for de frugtbarere ostjydske Amter. Af de øvrige Hostafgrøder nævnes Boghvede og Spergel, ligesom der er betydelig Avl af Kartofler og Foderroer. Arealerne til Grøntfoder, men dog navnlig til Afgræsning ere meget betydelige, og kun i de to vest-jydske Amter ere de større. Brakarealet er ret stort i Forhold til de be-saaede Strækninger, men staar dog tilbage for de østjydske Amters. Der er store Engarealer, selv om de have større Betydning i de to vestl. og de nordl. Amter. Arealet af Skov er ikke stort (Statsskovene: Viborg Skovdistrikt, i alt 7614 Td. Ld.), derimod findes en Del Moser og Kær. Inden for de ubenyttede Arealer er Hedearealet meget stort, over 7 □ Mil, langt større end i Alm. i de jydske Amter, men dog meget mindre end i Ringkjobing og Ribe Amter.

Af Husdyr fandtes ^'^|^ 1898: 27,506 Heste, 117,237 Stkr. Hornkvæg (deraf 62,938 Malkekoer), 124,656 Faar, 58,063 Svin, 4 Æsler, 2040 Geder og 2735 Kaniner. Kvægavlen er af stor Betydning, men paa Grund af de store uopdyrkede Strækninger maa Kreaturstyrken i Forhold til Arealet blive mindre end i de østl. og nordl. Amter, men langt storre end i de vestl., i Forhold til Folkemængden bliver Ordenen omvendt; her staar .Amtet hojcre end de mere tæ-t befolkede ostl. og nordl. Amter, men lavere end de vestl. Det er især Antallet af Faar (kun Ringkjobing Amt har flere) og Hornkvæg, som er meget stort, og Studefedning spiller endnu en betydelig Rolle; Amtet har ogsaa absolut stt det storste Antal Stude. Antallet af Heste er stort og i stærk Stigning, hvorfor ogsaa de yngste Aldersklasser — Fol og Plage — ere stærkt repræsenterede. Faareavlen er i Nedgang i den nyeste Tid, mednes derimod Antallet af Svin har været stærkt stigende, hvilket til Dels ogsaa gælder Malkekøerne. Hingste og Tyre hore aldeles overvejende til jydsk Race; af Væderne ere de fleste af Landracen, men der findes dog ogsaa en Del af Southdown- og Dishley-racen. Inden for Fjerkræavlen er Hønseholdet ret udbredt; der fandtes 1898: 413,609 Høns, 1466 Kalkuner, 17,284 Ænder og 16,130 Gæs. Antallet af Bistader var ret betydeligt — 9623 — og staar kun tilbage for de to vestjydske Amters.

Det hele Ager og Engs Hartkorn og halverede Skovskyldshrtk. var 7i .1899: 19,372 Td.; deraf var Købstædernes 302. Landdistrikternes Hrtk. fordelte sig ^/i 1895 saaledes, at der fandtes 68 større Landbrug paa 12 Td. Hrtk. og derover med 1748 Td., 4844 Bønder gaarde (1-12 Td. Hrtk.) med 14,698 Td., 8701 Huse (under 1 Td. Hrtk.) med 2532 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 92 Td. Hrtk. Endvidere var der 2566 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare 4742 med 15,780 Td. Hrtk. Selvejergaarde, 131 med 514 Td. Hrtk. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte og 39 med 152 Td. Hrtk. alm. Fæstegaarde paa Livstid. Af samtlige Huse vare 10,443 med 2500 Td. Hrtk. Selvejer og Arvefæstehuse, hvoraf 1894 jordløse. Af Fæste og Lejehuse fandtes 824 med 32 Td. Hrtk., deraf 672 jordløse. Ligesom i de andre jydske Amter med lav Bonitering findes der kun faa Gaarde med et større Hartkornstilliggende; derimod er Antallet af Gaarde med 4-8 og navnlig med 2-4 Td. Hrtk. meget stort; af sidstn. Klasse tæller Amtet saaledes flest af Landets Amter, og ogsaa de mindste Gaard-brug ere stærkt repræsenterede her; Amtets store Udstrækning medfører i øvrigt, at der i det hele maa findes et ret stort Antal Brug, selv om det i saa Henseende staar tilbage for de frugtbarere østjydske Amter og for det endnu større Ringkjøbing Amt. M. H. t. Besiddelsesmaaden er Selveje det aldeles overvejende; af Arvefæstegaarde findes der nogle, men Antallet er ikke stort, selv om intet andet jydsk Amt har saa mange. Ogsaa inden for Husbruget er Selveje det almindeligste. Af de jordløse Huse — kun Hjørring Amt har flere i Jylland — ere selvfølgelig ikke faa i Leje m. V.

Folketallet var Vg 1S90: 100,777 (1801: 41,564, 1840: 55,705, 1860: 71,557, 1880: 93,369), hvoraf Købstæderne 12,099 og Landdistrikterne 88,678. M. H. t. til Befolkningstætheden staar Amtet langt tilbage for de tre østl. Amter og er ogsaa ringere befolket end noget af de tre nordl., men tættere befolket end Ringkjøbing og Ribe Amter. Paa 1 Q Mil kom der i 1890: 1830 Mennesker (33,23 P^^ ^ □ Km.). Inddeler man Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgerne, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at 5644 levede af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd,

Læger, Sagforcrc, Lærere, Videnskabsmænd osv.), 59,428 horte til Jordbrugernes Kl.isse, 343 til Gartnernes, 1558 til Piskernes, 16,501 til de industridrivendes, 4232 til de handlendes, 91 til de sofarendes; der var 6366, som horte til Gruppen „andre Erhverv", hovedsagelig „forskellig Daglejervirksomhed", 4388 levede af deres Midler, og 2226 vare under Fattigvæsenet. Landbruget er Hovederhvervet og, som det ses, gav det omtr. '/j af Befolkningen Underhold, hvilket er forholdsvis mere end i Alm. i Landets Amter; So fart og Fiskeri ere selvfolgelig ikke bet^'delige. I Sammenligning med de andre jydske Amter er ogsaa Industri og Handel af underordnet Betydning, hvorimod forholdsvis mange leve af deres Midler.

Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret V^1898-^73^^^^* Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsens Hrtk. 305,078 — 16 Kr. pr. Td. —, Bidrag fra Kobstæ-derne 2108, Indtæ^gt af Aktiver 17,496, Statstilskud til Viborg-Aalestrupbanen 140,000 Kr.; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsen 132,665, Medicinalvæsen 40,391, Justits-, Politi-og Fattigvæsen 65,090, Amtsskolefond 25,740, Dyrlægevæsen 3736, Regulering af Vandlob 1407, Amtsraadet 4512 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede ^^3 1899 i Panteobligationer og Kapitaler 681,658 Kr., i andre Kapitaler 946,228 Kr., hvoraf største Delen er anvendt til Viborg-Aalestrupbanen, og faste Ejendomme til Værdi af 483,580 Kr., men skyldte 1,414,945 Kr. bort. Amts fattigkassen udredede s. A. til dovstummes Oplæring 2433, i Anl. af afsindiges og Idioters Underhold m. v. 8287 og som Bidrag til Sognekommunernes Fattig væsen 9509, og fik sine væsentligste Indtægter fra V4 pCt. Afgiften 548, Bøder 823, i Henhold til Plak. 1845: 821, Indtægt af Aktiver 245 7 samt i Tilskud fra Amtsfonden 18,000 Kr. Amts-fattigkassen ejede ^Ya 1899: 38,976 Kr.; desuden bestyres under Kassen Legatmidler til samlet Beløb af 30,136 Kr. — M. H. t. Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For Sognekommunerne anføres af Indtægterne følgende: de paalignede Skatter udgjorde i 1898: paa Hartkornet 428,660 (gnmstl. c. 22V2 pr-Td. Hrtk.), paa Formue og Lejlighed 249,357, Indtægt af Aktiver 20,765, Afgifter efter Næringsloven 38,806; desuden udrededes Xaturalarbejde. uden for Paaligningen til samlet Værdi af 36,824 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 221,127, Skolevæsen 279,455, Alderdomsunderst. 141,387 — s. A. modtoges 60,187 i Statstilskud —, Vejvæsen 78,758, Udgift ved Sogneraadene 12,478. Sognekommunerne ejede i Slutn. af 1898: i Kapitaler 133,129 Kr., i faste Ejendomme 2,65 1,126 og skyldte 1,260,684 Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stod Legater til éamlet Beløb af 133,607 Kr. Hvad Beskatningens Hojde angaar, staar Amtets Paaligning paa Hartkornet (til Amt og Sogne) over Jyllands som Gnmst. — kun Hjørring Amt staar med et højere Beløb —, medens Formue- Og Lejlighedsskatten udregnet pr. Td. Hrtk. er en Del lavere end Landsdelenes Gennemsnit, kun

Randers og Aalborg Amter staa med lavere Beløb. Lægges de to Skattebeløb sammen, bliver det samlede Beløb ikke meget højere end for Jylland i Gnmst.; lavere Belob have Randers, Aarhus Amtsraadskreds, Vejle og Aalborg Amter. Skatten pr. Td. produktivt Areal er forh. lav, men Udbyttet er jo heller ikke saa stort som andre Steder; de to vestjydske og Aalborg Amt have lavere Belob pr. Td. Ld. I Forhold til Høstværdien er det kun i Ringkjø-bing og Aalborg Amter, at Skatterne udgøre et mindre Beløb.

Amtet bestaar af Købstæderne: Viborg og Skive og Herrederne: Hind-horgy Harrey Nørre^ Røddings tilsammen Sallingland, FJends, Rinds, Nørlyng, Sønderlyng^ Middelsom, Lysgaard, Hids og Hovlbjærg.

Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraadsdistrikt, der har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 76 Sognekommuner.

En Del af Amtet (Købstaden Skive, Sallingland og Fjends Herreder) udgør sammen med Thisted og en Del af Ringkjøbing Amt 8. Landstingskreds, medens Resten hører til 9. Landstingskreds. Amtet har 5 Folketingskredse.

I gejstlig Henseende hører Amtet dels under Viborg, dels under Aarhus Stift. Det omfatter 6 Provstier (hvoraf det sidste under Aarhus Stift): 1) Viborg Købstads, 2) Sallinglands 4 Herreders, 3) Fjends, 4) Rinds og Nørlyng, 5) Middelsom og Sønderlyng og 6) Lysgaard, Hids og Hovlbjærg.

I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 2 Købstads-jurisdiktioner, 4 Land jurisdiktioner: 1) Sallinglands 4 Herreders, 2) Fjends og Nørlyng Herreders, 3) Middelsom og Sønderlyng Herreders samt en Del af Hovlbjærg Herreds, 4) Lysgaard og Hids Herreder samt en Del af Hovlbjærg Herred. Rinds Herred er forenet til een Jurisdiktion med Gislum Herred i Aalborg Amt, og største Delen af Hovlbjærg Herred udgor en Del af Frijsenborg-Favrskov Birk (hvis øvrige Dele hører under Aarhus Amt).

Amtet hører til 5. Udskrivningskreds og til Viborg-Thisted Amters Stiftsfysikat; der er 3 Lægedistrikter: 1) Viborg, 2) Skive og 3) Sjørup Distrikt, medens Hids Hrd. horer til Silkeborg Distr., største Delen af Hovlbjærg Herred horer til Frijsenborg Lægedistr. samt en Del af Middelsom, Sønderlyng, Norlyng og Rinds hore til Randers, Hobro og Farsø Distrikter. M. H. t. Oppeborselen af Skatter danner Amtet eet Amtstuedistrikt. Amtet har for Tiden 5 Branddirektorater: 2 for Købstæderne og 3 for Landdistrikterne (et for Norlyng, Lysgaard og en Del af Middelsom og Sønderlyng Hrd,, et for Sallingland og Fjends Hrd., et for Hids Hrd.); Rinds Hrd. hører til Hobro, Dele af Middelsom og Sønderlyng til Randers og Hovlbjærg til Hammel Branddirektorat.

Viborg Amt hørte i Middelalderen til Sallingsyssel (Sallingland og Fjends Hrd.), Himinersyssel (Rinds Hrd.), Ommersyssel (Middelsom, Nor- og Sonderlyng Hrd.), Lørersysscl (Lysgaard opj Hids Urd.) og Aabosyssel (Hovlbjærg Hrd.). Fra U>(iO bestod det for storstc Delen af Sknrhus Amt (SallingUiiid) og IlaUi Amt (Fjends, Middclsom. Norlyng og Rinds Hrd.), medens Sonderlyng og Hovlbjærg Hrd. horte til Dronnin£;horg og Lysgaard og Hids Hrd. til Silkeborg Amt. Ved Res. af *•'/, 1794 oprettedes Viborg Amt ved Forening af Skivehus og Hald Amter samt Hovlbjærg og Sonderlyng Herreder af Dronningborg Amt; 1821 henlagdes endelig Hids Hrd. til det.

Litt. : St. St. Blicher, V. Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhusholdningsselsk., Kbh. 1839. — Festskr. ved V. Amts landokon. Forenings Jubilæum, Viborg 1896.



Herred/Sogne oversigt:

Fjends

Borris, Daugbjerg, Dommerby, Feldingbjerg, Fly, Frederiks Nordlige, Gammelstrup, Højslev, Kobberup, Kvols, Lundø,  Mønsted, Resen, Smollerup, Tårup, Vridsted, Vroue, Ørslevkloster, Ørum

 

Harre

Durup, Fur, Glyngøre, Harre, Hjerk, Nautrup, Roslev, Rybjerg, Sæby, Tøndering, Vile, Åsted

 

Hids

Balle, Engesvang, Funder, Gødvad, Kragelund, Lemming, Sejling, Serup, Sinding, Svostrup

 

Hindborg

Brøndum, Den Biskoppelig - Methodistiske Menighed I Skive, Dølby, Hem, Hindborg, Hvidbjerg, Oddense, Otting, Resen, Skive, Skive landsogn, Volling

 

Houlbjerg

Aidt, Gerning, Granslev, Gullev, Haurum, Houlbjerg, Hvorslev, Sahl, Sall, Skjød, Søby, Thorsø, Vejerslev, Vellev

 

Lysgård

Almind, Elsborg, Frederiks, Grønbæk, Hinge, Højbjerg, Hørup, Karup, Levring, Lysgård, Sjørslev, Thorning, Vinderslev, Vium

 

Middelsom

Bjerring, Bjerringbro, Grensten, Helstrup, Hjermind, Hjorthede, Langå, Lee, Mammen, Skjern, Sønder Rind, Sønder Vinge, Torup, Vester Velling, Vindum, Vinkel, Øster Velling

 

Nørlyng

Asmild, Bigum, Dollerup, Finderup, Fiskbæk, Lindum, Løvel, Pederstrup, Ravnstrup, Romlund, Rødding, Tapdrup, Vammen, Viborg Domsogn, Viborg Gråbrødre, Viborg Købstad, Viborg Sortebrødre, Viborg Tugthus, Vorde

 

Nørre

Grinderslev, Grønning, Jebjerg, Junget, Lyby, Rybjerg, Rødding-Krejbjerg Valgmenighed, Selde, Tise, Torum, Åsted

 

Rinds

Bjerregrav, Fjeldsø, Gedsted, Hersom, Hvam, Hvilsom, Klejtrup, Lynderup, Låstrup, Roum, Simested, Skals, Testrup, Tostrup, Ulbjerg, Vesterbølle, Østerbølle, Ålestrup

 

Rødding

Balling, Håsum, Krejbjerg, Lem, Lihme, Ramsing, Rødding, Vejby

 

Sønderlyng

Hammershøj, Hornbæk, Kvorning, Læsten, Nørbæk, Nørre Vinge, Sønderbæk, Tjele, Tånum, Vejrum, Viskum, Vorning, Ørum, Øster Bjerregrav, Ålum