Karen Mathilde Stahl

Kvinde ca. 1809 - 1883  (74 år)


Tavlebredde:      Opdater

Tidslinje



 
 
 




   Dato  Begivenhed(er)
1660 
  • 1660—1848: Enevælden
    Enevælde (også absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt. Enevælden i Danmark-Norge blev indført efter en række politiske uroligheder i 1660 under Frederik 3. og afskaffet i 1848 ved en fredelig revolution efter Christian 8.s død.
1801 
  • 1801—1814: Englandskrigene
    Englandskrigene er den almindelige betegnelse for Danmark-Norges deltagelse i Napoleonskrigene.
1808 
  • 1808—1839: Kong Frederik 6.
    http://www.danmarkskonger.dk/konge47.htm
1839 
  • 1839—1848: Kong Christian 8.
    http://www.danmarkskonger.dk/konge48.htm
1848 
  • 1848—1863: Kong Frederik 7.
    http://www.danmarkskonger.dk/konge49.htm
  • 24 mar. 1848—2 jun. 1850: Treårs krigen (1. Slesviske krig)
    Treårskrigen eller 1. Slesvigske krig fra 1848 til 1850 var en borgerkrig. Den er i Tyskland også kendt som den Slesvig-Holstenske krig. Det var en dansk borgerkrig, der havde sin årsag i den spændte situation i den danske helstat i 1848. De tysksindede, nationalliberale slesvig-holstenere krævede Slesvigs og Holstens løsrivelse fra Danmark og sammenslutning til en tyskpræget slesvig-holstensk stat. Den danske, nationalliberale ejderpolitik sigtede mod en adskillelse af hertugdømmerne, det vil sige at Slesvig som dansk skulle integreres mere eller mindre i Kongeriget Danmark, mens Danmark ville give afkald på det rent tyske Holsten (og Lauenburg). Den slesvig-holstenske oprørshær kæmpede mod den danske regering. Samtidig var den en af 1800-tallets første nationalitetskrige. De storpolitiske interesser og Preussens indblanding gjorde krigen til et internationalt spørgsmål. http://da.wikipedia.org/wiki/Tre%C3%A5rskrigen
1849 
  • 5 jun. 1849: Danmarks Riges Grundlov
    Danmarks Riges Grundlov er en dansk lov oprindelig fra 1849, den er siden ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953, samt forsøgt ændret i 1939. Den betragtes traditionelt som den højeste lovgivning i det danske rige.[1] Grundloven udgør sammen med Kongeloven, Tronfølgeloven og til en vis grad selvstyreordningerne på Færøerne[2] og i Grønland[2] de centrale dele af den danske forfatning. Den første Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet 5. juni 1849 af Frederik 7., hvormed styreformen i Danmark ændredes fra enevælde til konstitutionelt monarki.
1863 
  • 1863—1906: Kong Christian 9.
    Christian 9. kaldet Europas svigerfar, født på Gottorp Slot d.8. april 1818, søn af hertug Vilhelm af Slesvig- Holsten- Sønderborg- Glücksborg og Louise Caroline. Blev i 1842 gift med Louise af Hessen-Kassel (1817-98). Hun var datter af landgreve Vilhelm af Hessen-Kassel. Dronning Louise blev kaldt Europas svigermoder, hun sørgede for at deres børn fik en god uddannelse, og det lykkedes at få børnene gift ind i europæiske kongehuse. Frederik 8. senere konge Alexandra, (1844-1925) i 1863 gift med Edward 7. af England Vilhelm, (1845-1913) konge af Grækenland i 1863, under navnet Georg 1. Gift med Olga af Rusland i 1867. Dagmar, (1847-1928) Russisk kejserinde under navnet Maria Feodorovna, da hun blev gift med kejser Alexander af Rusland. Thyra, (1853-1933) Valdemar, (1858-1939) http://www.danmarkskonger.dk/konge50.htm
1864 
  • 1 feb. 1864—20 jul. 1864: 2. Slesviske krig (1864)
    http://da.wikipedia.org/wiki/2._Slesvigske_Krig