Skam Herred
Skam Herred var et herred i Odense Amt. Herredet hørte indtil 1662 til Odensegård Len, og derefter Odensegård Amt indtil det ved reformen af 1793 blev en del af Odense Amt.
Sogne:
Krogsbølle — Nørre-Næraa — Bederslev — Uggerslev — Nørre-Højrup — Skamby — Klinte — Grindløse
Fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III udgave, 1899
Skam Herred, det nordligste og mindste i Amtet, grænser mod S. Ø. til Lunde, mod S. V. til Skovby Hrd. og mod N. til Kattegat, hvis Kyst forløber temmelig lige, kun med den ene Indskæring Næraa Strand (der atter afsætter den mindre Vig Klinte Strand), som trænger ind V. for Fyns nordligste Punkt Agernæs. Tidligere har Kysten været rig paa Øer og Indskæringer, som nu ere inddæmmede. Herredet løber spidst til mod S.; den største Udstrækning fra S. til N. er omtr. 2 Mil, mod N. er den største Bredde 2 1/4 Mil. Til Herredet høre Æbelø samt nogle mindre Øer i Kattegat. De lavtliggende og jævne, i den sydl. Del noget højere Jorder (højeste Punkt Kragehøj 128 F., 40 M.), ere fortrinligt lerede („Sletten“), men skovfattige (i alt 1040 Td. Ld. Skov). Nogle smaa Vandløb søge ud til Næraa Strand. Med Hensyn til Frugtbarheden hører det til Amtets bedre Herreder (gnmstl. 10 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 21,595 Td. Ld. (2,16 □ Mil, 118,9 □ Km.). Ager og Engs Hartk. samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 2147,7 Td. Folketallet var 1/2 1890 5037 (1801: 3485, 1840: 4320, 1860:4497, 1880: 4994). I gejstlig Henseende danner Herredet eet Provsti med Lunde og Skovby Herreder, i verdslig Henseende hører det til Roepstorffs Birks, Lunde-Skam og Skovby Herreders Jurisdiktioner samt til Amtets 2. Forligskr.
Skam Hrd., i Vald. II’s Jordeb. kaldet Schammæhæreth, hørte fra 1660 til Odensegaards Amt; se i øvrigt S. 306.
Af Oldtidsmonumenter er der talt omtr. 30 store Stengrave (væsentligst Jættestuer), 1 Langdysse og henved 35 Gravhøje, men de fleste ere nu sløjfede eller forstyrrede. Næsten alle Monumenterne have været i den sydøstl. Halvdel (især i Uggerslev S.), der sammen med de tre tilgrænsende Sogne af Lunde Hrd. maa have været en ret vigtig Beboelsesplads, navnlig i Stenalderen. 4 Monumenter ere fredlyste.
Litt.: Vedel Simonsen, Haandskr. Beskr. af S. Hrd. (i Nationalmus.).
Fladeindhold 1896: 6492 Td. Ld., hvoraf 2514 besaaede (deraf med Hvede 99, Rug 496, Byg 604, Havre 518, Bælgsæd 9, Blandsæd til Modenh. 433, Grøntf. 80, Frøavl 30, Kartofler 58, andre Rodfr. 182, andre Handelspl. 5), Afgræsn. 868, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1921, Have 78, Skov 377, Moser 53, Kær og Fælleder 304, Hegn 14, ubenyttede Strækn. 165, Veje og Byggegr. 153, Vandareal m. m. 45 Td. Kreaturhold 1893: 460 Heste, 1977 Stk. Hornkv. (deraf 1184 Køer), 1263 Faar og 1101 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 521 Td.; 55 Selvejergaarde med 439, 7 Fæstegd. med 32, 146 Huse med 41 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse (1/3 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 1210 (1801: 836, 1840: 1052, 1860: 1060, 1880: 1243), boede i 204 Gaarde og Huse; Erhverv: 42 levede af immat. Virksomh., 893 af Jordbr., 4 Gartneri, 158 af Industri, 20 af Handel, 19 af andre Erhverv, 24 af deres Midler, og 50 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Krogsbølle, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. (indtil 1894 i Agernæs) og Andelsmejeri; Agernæs med Hospital (indrettet 1787 af Gehejmekonferensr., Grev U. W. de Roepstorff til Einsidelsborg, † 1821, i det i Agernæs 1781 nedlagte Bedehus, ombygget 1824—25, brændt 1855, opf. paa ny i nogen Afstand fra Byen, til 10 Lemmer fra Grevskabets Gods) og Mølle (under Grevsk.); Tørresø med Skole; Baardesø med Forsamlingshus (opf. 1893), Teglværk og Mølle; Jørgensø; Gundstrup; Gyngstrup med Skole. — Hovedgaarden Einsidelsborg, Hovedsædet i Grevskabet Roepstorff, har 78 1/2 Td. Ager og Engs Hrtk. og 6 3/4 Td. Skovsk., 660 Td. Ld. Ager, 150 Mose, 270 inddæmmet Jord og 460 Skov. Under Grevsk. høre ogsaa Hovedgaarden Kjørup, 68 Td. Hrtk., omtr. 500 Td. Ld. Ager og 300 inddæmmet Land, Agernæsgaard, 34 1/2 Td. Hrtk., 260 Td. Ld. Ager, og Fælledgaard, omtr. 11 Td. Hrtk., omtr. 200 Td. Ld. Ager; ligeledes høre under Grevsk. Agernæs Fælled, et Oredrev paa omtr. 200 Td. Ld., og Agernæs Mølle
Krogsbølle S., en egen Sognekommune, delt i to Sognefogeddistrikter, hører under Roepstorffs Birks Jurisdiktion (Odense, Tingsted paa Einsidelsborg), Odense Amtstue- (Odense) og Bogense Lægedistr., 6. Lands- og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 140. (vestl.) og 141. Lægd (østl. Del). Kirken tilhører Grevsk. Roepstorff.
Kirken, fordum indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og det tidligere Vaabenhus mod S. (nu Lig- og Materialhus). Kirken er i sine oprindl. Dele romansk, opført af hugne Granitkvadre paa en profileret Granitsokkel, to Skifter i Højden. Skibets østl. Del og Koret ere nogenlunde bevarede i den oprindl. Skikkelse, hvorimod Skibets vestl. Del synes at være ombygget i den senere Middelalder samtidig med, at Skibet er blevet forlænget mod V. Romanske Vinduer findes paa Skibets og Korets Nordside, paa Skibets Sydside og i Korets Østgavl. Vaabenhuset, med takket Gavl, opført, ligesom Skibets vestl. Forlængelse, af Munkesten, er fra Middelalderen. Taarnet er en senere Tilbygning (dog før 1590). Indgangen er i Taarnet; Taarnrummet har fladt Loft. Skib og Kor ere overhvælvede. Altertavlen er et Maleri (Fremstillingen i Templet), mrk. C. A. 1848. Tarvelig Prædikestol fra 1841. Simpel romansk Granitdøbefont. I det øvre Taarnrum hænger et smukt Krucifiks fra Slutn. af Middelalderen. Den ene Klokke er ifl. Minuskelindskriften støbt 1420 og var tidligere i Jærnved Kirke.
Krogsbølle Sogn udgjorde tidligere 3 Sogne: Hundstrup, Kjørup og Agernæs. Ifl. Kongebrev af 9/1 1555 blev Kjørup Kirke befalet nedbrudt og Sognefolket henvist til Agernæs Kirke (helliget Vor Frue), medens Rorslev By henlagdes til N.-Næraa Sogn. Hundstrup var da Anneks til Agernæs. Men i Slutn. af 16. Aarh. lod Mourits Podebusk tæt op til Kjørup Gaard „en ny Kirke statelig opbygge“, og til den henvistes Menigheden i Agernæs, efter at Claus Podebusk 1601 havde faaet kgl. Tilladelse til at nedbryde Agernæs Kirke (nedlagt ved Reskr. af 1574). Den nye Kjørup Kirke (tagen i Brug 1602) fik 1603 Navnet „Helligtrefoldighedskirken“. Hundstrup blev dens Anneks. I Agernæs indrettedes der dog et Bedehus (til Brug navnlig om Vinteren), der først nedlagdes 1781 og senere omdannedes til Hospital (se S. 473.) Kirkegaarden bruges endnu. Ved Reskr. af 1781 blev Kjørup Kirke nedlagt og omtr. 1784 nedbrudt (Fundamenter af den ses endnu lige N. V. for Kjørup Gaard; Marken kaldes „Kirkemarken“; de i Kirken bisatte Lig af Podebuskerne flyttedes til Familiens Stamsæde, Putbus paa Rügen; en Klokke førtes til Faaborg Nicolai Kirke (s. d.). Hundstrup Kirke kaldes nu Krogsbølle Kirke, efter at den ved Kirken liggende By Hundstrup var brændt og derefter genopbygget, hvor nu Krogsbølle er.
Einsidelsborg (tidligere Egebjærg) tilhørte tillige med den nærliggende Hovedgaard Kjørup den fra Rügen indvandrede Familie Podebusk og fik sit nuv. Navn efter en Frøken v. Einsidel fra Sachsen, gift med Henrik Podebusk, † 1657. Kjørup nævnes paa Skiftet 1548 efter Hr. Predbjørn Podebusk og blev da udlagt til Sønnesønnen Erik Podebusk, † ugift, hvorefter den gik i Arv til Broderen Mourids, † 1593, dennes Søn Claus, † 1616, og dennes Søn Henrik, † 1657, hvis Sønner Mourids og Rudolf Abraham oprettede 1676 hver sit Baroni, Einsidelsborg og Kjørup. Førstnævntes Søn Malte Baron Putbus († 1750) forenede begge Baronier, der gik i Arv til Sønnen Baron Mourids, hvis Søn Malte Fr. ved Bevill. af 5/1 1781 fik Tilladelse til at afhænde dem til Grev Joachim Godske Moltke til Bregentved, der 1782 købte Æbelø af Kmhr. Heinen. Moltke udførte store Arbejder paa Godset; navnlig søgte han fra 1786 ved Inddæmninger at vinde Land fra Stranden. Ved en Sluse af hugne Sten med dobbelte Porte og en holl. Vejrmølle sikrede han sit Bytte fra Havet. Ved 5 Inddæmninger, der forbandt flere Holme med det faste Land, indvandtes efterhaanden hele den Vig, der gik mellem Kjørup og Einsidelsborg, saa at der 1806 var indvundet over 600 Td. Ld. til Græsning (1873—74 blev der gravet nye Kanaler m. m. samt bygget Sluser og en ny, stor Vejrmølle, hvorved det inddæmmede Areal helt tørlagdes). Da Moltke efter Faderens Død 1792 overtog Grevsk. Bregentved, afhændede han (ved Skøde af 24/6 1795) de nordfynske Godser til fhv. Generalguvernør over de vestindiske Øer Ulr. Wilh. de Roepstorff († 1821), der 1810 ophøjedes til Greve og 4/4 s. Aar af Einsidelsborg og Kjørup (foruden Sukkerhuset i Odense og 200,000 Rd. i consignable Bankfonds) oprettede Grevskabet Roepstorff for sin Søstersøn Chr. Alex. v. Petersdorff († 1813), ophøjet til Greve 1810. Denne efterfulgtes af sin Søn Grev Gregers Chr. F. Petersdorff, † 1839, hvorefter fulgte dennes ældste Søn Grev Ulr. Vilh. P., † 1846. Nuv. Besidder er dennes yngre Broder Greve, Kmhr. Chr. Alex. Petersdorff. — Einsidelsborgs Hovedbygning, beliggende tæt ved Kattegat i Fruerlunden (det gamle Egebjærg skal have ligget i det sydl. Hjørne af Storskov, hvor der endnu findes Murbrokker), er i to Stokv. med Kælder, opført 1831 i italiensk Stil, restaureret 1879; stor smuk Have. Kjørups Hovedbygning, der til Dels er omgiven af Grave, bestaa af 3 Fløje i 2 Stokv., hvoraf Hovedfløjen, med Renæssancegavle, er den ældste og stammer fra Chr. IV's Tid. I Haven findes bl. a. en 47 F. høj Carpinus Betulus (Avnbøg) og en 35 F. høj Sorbus scandica.
 |
I en Mose ved Skellet mellem Gundstrup og Krogsbølle Bymarker er der umiddelbart ved en gammel, i Beg. af 19. Aarh. nedlagt Vej (vistnok hidrørende fra Oldtiden) optaget en Del Jærnsværd, Spydspidser af Jærn og Ben, Spyd- og Pilestager m. m., alt skrivende sig fra omkring Aar 500. Sagerne vidne om en her stedfunden Kamp.
Fladeindholdet 1896: 2306 Td. Ld., hvoraf 1090 besaaede (deraf med Hvede 23, Rug 254, Byg 263, Havre 266, Blandsæd til Modenh. 163, Grøntf. 16, Frøavl 14, Kartofl. 23, andre Rodfr. 66), Afgræsn. 338, Høslæt, Brak, Eng m. m. 621, Have 27. Skov 117, Moser 54, Veje og Byggegr. 59 Td. Kreaturhold 1893: 159 Heste, 619 Stkr. Hornkv. (deraf 388 Køer), 461 Faar og 243 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 245 Td.; 35 Selvejergaarde med 172, 9 Fæstegd. med 46, og 59 Huse med 18 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 543 (1801:450, 1840: 512, 1860: 527, 1880: 527), boede i 107 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomh., 395 af Jordbrug, 85 af Industri, 9 af Handel, 5 af andre Erhv., 17 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørre-Næraa (gml. Form Nerdøø, Nertughæ, Nærthu, Nerdug, Nirow), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Privatskole, Hospital (opr. 1824—25 af Grev G. C. F. Petersdorff til Roepstorff, med et Hus til 10 Lemmer fra Grevskabets Gods), Rorslev med Forsamlingshus (opf. 1898); Bredstrup med Andelsmejeri og Mølle; Ringe (gml. Form Ræthinge) med Damp-, Vand- og Vejrmølle. Holme, Damp-, Vand- og Vejrmølle.
N.-Næraa S., een Sognekommune med Annekset, hører under Roepstorffs Birks Jurisdiktion (Odense, Tingsted paa Einsidelsborg), Odense Amtstue- (Odense) og Bogense Lægedistr., 6. Landstingskr. og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 144. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Roepstorff.
Kirken bestaar af Skib og Kor, svært (overcementeret), 30 Al. højt Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført i 12. Aarh. af hugne Granitkvadre paa en profileret Granitsokkel; i den senere Middelalder er Skibet blevet overhvælvet (Koret har fladt Loft), Gavlene fik Kamtakker (i Korgavlen er der Blindinger), og Taarnet, af Munkesten, er tilføjet; Korbuen er spids; det overhvælvede Taarnrum er ved en Spidsbue forbundet med Skibet. Vaabenhuset er nyere, opf. af Munkesten, med Bjælkeloft. Kirken er restaureret 1883—84. Altertavlen er et Maleri (Kopi?): de 3 østerlandske Vise, i en tarvelig Ramme; Granitdøbefont; ny Prædikestol. I Skibet to store Lysekroner (tidligere i Holmens Kirke i Kbh.). En Runesten, hvis Indskrift skal lyde: Thormudr niout kubls (se Thorsen, De danske Runemindesmærker I S. 20). I Vaabenhuset er opstillet to Ligsten. — Kirkegaardsportalen er meget gammel.
I Sognet laa tidligere Hovedgaarden Holmegaard, der 1409 solgtes af Erik Nielsen Rotfeld til Predbjørn Podebusk. Den blev 1678 lagt under Baroniet Kjørup.
„Rettinge“ Mølle nævnes alt 1410.
I Sognet Byerne: Bederslev (1440: Bethesløff) med Kirke og Skole; Vellinge (1409: Hvellinge), ved Landevejen. Pugholm, 3 Gaarde (indtil 1879 een Gaard) under Grevsk. Roepstorff. Vellinge Huse.
Bederslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 142. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Roepstorff.
Kirken bestaar af Skib, Kor og Taarn mod V., alle med takkede Gavle og rundbuede Vinduer. Den er opført 1886—87 i Stedet for en ældre af raa Kamp opført Kirke, fra hvilken hidrøre den romanske Granitdøbefont og en Del Endestykker fra 1641—42 i Stoleværket. Alterbilledet fra Beg. af 19. Aarh. forestiller Christus i Getsemane; ny Prædikestol. Over Indgangen tilhøjre staar 1647.
Pugholm var en gammel Hovedgaard, der i Beg. af 15. Aarh. ejedes af Cecilie Knuds og hendes Datter Grete Sommers; denne sidstes Søn Jens Sommer i P. nævnes 1440 og 1451. Slægten, som i sit Vaaben førte en Maane og tre Stjerner, sank efterhaanden ned i Bondestanden, thi 1534 mødte paa Skam Herredsting en „beskeden“ Mand Niels Sommer i P. Allerede en 1487—90 forekommende Laurids Sommer i P. nævnes blandt Bønder.
Peder Steen i Hvællinge, Ridder, nævnes 1416.
Bederslev var tidligere Anneks til Uggerslev, indtil det 1795 (Reskr. af 1784) blev Anneks til N.-Næraa.
Fladeindholdet 1896: 1516 Td. Ld., hvoraf 857 besaaede (deraf med Hvede 54, Rug 136, Byg 203, Havre 193, Blandsæd til Modenh. 148, Grøntf. 21, Frøavl 14, Kartofl. 11, Sukkerr. 18, andre Rodfr. 58), Afgræsn. 178, Høslæt, Brak, Eng m. m. 401, Have 24, Kær og Fælleder 14, Veje og Byggegr. 38, Vandareal 3 Td. Kreaturhold 1893: 108 Heste, 528 Stkr. Hornkv. (deraf 363 Køer), 225 Faar, 321 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 172 Td.; 32 Selvejergaarde med 157, 1 Fæstegd. med 1, 59 Huse med 13 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 458 (1801: 286, 1840: 339, 1860: 355, 1880: 415), boede i 88 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomhed, 312 af Jordbr., 99 af Industri, 8 af Handel, 2 af andre Erhverv, 18 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Uggerslev (1394: Ugersløv) med Kirke, Præstegd., Skole, Lægebolig, 2 Købmandsforretn., Mølle og Teglværk samt Jærnbaneholdeplads og Telefonstation; Slevstrup (1481: Slæbestrup); Jydemark. Marbæk, Huse. Hovedgaarden Uggerslevgaard, under Grevsk. Gyldensteen (se S. 489), har 46 1/4 Td. Hrtk., 358 Td. Ld., hvoraf 18 Eng, Resten Ager (1 Hus). Lykkegaarde, Holemark, Gaarde.
Uggerslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lunde-Skam Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Bogense Lægedistr., 6. Lands- og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 139. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Gyldensteen.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere opførte af raa Kamp, mulig i den romanske Periode. Vaabenhuset og Skibets og Korets Hvælvinger skrive sig fra den senere Middelalder. Taarnet, med et lille Spir, er opf. 1754 af Gustav Grüner til Margaard. Altertavlen er et Maleri: Christus i Getsemane. Romansk Døbefont af Kalksten med interessante Dyrefigurer. Alterstager fra 1595. Prædikestolen har Navnet Niels (ɔ: Præsten Niels Muus) og Aarst. 1603. I Gulvet to smaa Ligsten. Den ene Klokke, med Norbyernes og Oldelandernes Vaabener, er ifl. Indskrift skænket 1619 af Maren Norby og støbt af Berent Bodemann i Lübeck; den anden har Hans Oldeland ladet omstøbe 1653 af Lars Jensen i Odense, begge af meget smuk Klang.
Uggerslevgaard tilhørte 1425 Jes Basse, 1432 Claus Siker, 1459—66 sidstnævntes Brodersøn Hr. Johan Frille, hvis Datter Anne ægtede Bent Persen Bille, som 1489 og 1492 skrev sig til U., men blev dræbt af Ejler Bryske til Dallund, hvorefter U. kom til Datteren Anne Bille, g. m. Jakob Norby, og derefter til disses Søn Hans N., hvis Enke Anne Oldeland († 1602) er bekendt for sin voldsomme Optræden lige over for Gejstligheden (se G. Bang, Fru Anne O., i Aarb. for d. Kulturhist. 1895 S. 115 fl.). Hendes Søn Jakob Norby til U. var alt død 1599, og efter at denne Slægt Norby var uddød paa Mandssiden 1613 med sidstnævntes Søn Henrik Norby, tilfaldt U. dennes Fastre Margrethe N., † 1617, og Maren N., † 1628, og derefter disses Søskendebarn Hans Oldeland, hvis Søn Melchior O. 1643 solgte sin Part i Gaarden til sin Stifmoder Ingeborg Gyldenstjerne. Den tilhørte derefter hendes Søn Hans Oldeland, † 1692, Landsdommer i Fyn, der blev ruineret ved Kvægpest og Misvækst, men fik et herligt Skudsmaal af sine Bønder, da han ved 1680 paa Grund af Skatterestancer maatte gaa fra Gaarden. Den tilhørte saa en kort Tid Chr. og Anne Lisbet Lindenov, der 1689 mageskiftede den til Kronen, som først udlagde den til Ryttergods, men siden solgte den til Chr. Carl Gabel, der 1719 afhændede Gaarden til Grev Gyldensteen, som lagde den under Grevskabet af samme Navn. — Den gamle Hovedbygning er af Bindingsværk i eet Stokv., omgiven af Grave.
I Præstegaarden, der efter en Indskr. paa Porten er opbygget 1667 af Præsten Anders Rasmussen Schytte, er dennes Sønnesøn, Statsøkonomen Andr. Schytte, Prof. juris & polit, ved Sorø Akademi, født 1726 († 1774).
I Sognet har der været mindst 10 anselige Jættestuer, men kun to staa endnu; fra tre af Stuerne opbevares i Nationalmus. og Museet i Odense vigtige Fund; eet udmærker sig ved et usædvanligt rigt Indhold af Bensager (Mejsler, Knive, Prene, Smykker osv.).
Fladeindholdet 1896: 745 Td. Ld., hvoraf 432 besaaede (deraf med Hvede 23, Rug 65, Byg 78, Havre 82, Blandsæd til Modenh. 85, Grøntf. 16, Kartofler 9, Sukkerroer 7, andre Rodfrugter 63), Afgræsn. 110, Høslæt, Brak, Eng m. m. 164, Have 12, Kær og Fælleder 9, Veje og Byggegr. 17 Kreaturhold 1893: 82 Heste, 364 Stkr. Hornkv. (deraf 215 Køer). 178 Faar, 202 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 96 Td.; 18 Selvejergaarde med 91, 29 Huse med 4 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 236 (1801: 147, 1840: 191, 1860: 193, 1880: 222), boede i 46 Gaarde og Huse; Erhverv: 155 levede af Jordbrug, 53 af Industri, 4 af Liandel, 6 af andre Erhv., 11 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Nørre-Højrup med Kirke, Skole og Kro. Engeldrupværk med Vandkraft, der driver et Filesliberi og Savskæreri.
Nørre-Højrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 143. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Gyldensteen. Kirken bestaar af Skib og meget stort Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den er opf. af Munkesten uden Sokkel til forskellige Tider af den senere Middelalder. Koret er yngre end Skibet; Taarnet og Vaabenhuset ere endnu senere Tilbygninger; de oprindl. Vinduer ere fladbuede. Taarn og Kor have kamtakkede Gavle. Kirken er overhvælvet. Altertavle med et Maleri, Christus i Getsemane, fra 1846; tarvelig Prædikestol; Granitdøbefont.
I Højrup laa formodentlig det Højrup, der 1449 ejedes af Hr. Johan Frille.
Sognets eneste bevarede Gravhøj, den anselige „Finshøj“, er delvis fredlyst.
N.-Højrup var tidligere Anneks til N.-Næraa, indtil det 1795 blev Anneks til Uggerslev.
Fladeindholdet 1896: 3719 Td. Ld., hvoraf 2089 besaaede (deraf med Hvede 129, Rug 345, Byg 497, Havre 518, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenhed 406, Grøntf, 70, Rodfrugter 116), Afgræsn. 466, Høslæt, Brak, Eng m. m. 980, Have 71, Skov 1, Moser 9, Kær og Fælleder 11, Veje og Byggegr. 87, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1893: 394 Heste, 1600 Stkr. Hornkv. (deraf 969 Køer), 621 Faar, 723 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 444 Td.; 74 Selvejergaarde med 415, 112 Huse med 28 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1010 (1801: 667, 1840: 845, 1860: 876, 1880: 987), boede i 190 Gaarde og Huse; Erhverv: 40 levede af immat. Virksomh., 683 af Jordbrug, 214 af Industri, 25 at Handel, 2 af andre Erhv., 35 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne; Skamby med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1884), Markedsplads og Andelsmejeri samt, lidt N. for Byen, Jærnbane- og Telegrafstation; Torup (1417: Thodroppe, 1447: Thoroppe) med Teglværk; Glavendrup (1420: Glamdrup) med Teglværk; Stensby; Ullerup; Rodstrup med Mølle; Bolmerod med Andelsmejeri; Bare Brøndstrup; Bastrup. Gaarden Mariendal (Arealet købt fra Dallund 1852): omtr. 18 Td. Hrtk. (12 i Lunde S.), omtr. 200 Td. Ld., hvoraf 4 Skov og Have, Resten Ager (3 Lejehuse). En Gaard i Bare Brøndstrup: 12 1/4 Td. Hrtk., 98 Td. Ld., alt Ager. Præstegaarden har 11 Td. Hrtk.
Skamby S., en egen Sognekommune, hører under Lunde-Skam Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Bogense Lægedistr., 6. Lands- og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 138. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Dallund.
Kirken, helliget St. Nicolaus, beliggende paa den nordl. Ende af en Højde, der behersker hele Omegnen, er en stor Korskirke og bestaar af Skib og Kor, to Korsfløje mod N. og S., Taarn mod V. og langagtigt Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført i den romanske Tid af Kamp; Koret, som har en profileret Granitsokkel, har Spor af et rundbuet Vindue; ogsaa i Skibet findes Spor af Rundbuer. I den senere Middelalder ere Murene blevne forhøjede, Skib og Kor overhvælvedes, og Taarnet opførtes paa Granitsokkel af afvekslende Skifter af tilhugne Granitsten og Mursten indtil Skibets Højde, derefter af Mursten. Taarnet har takkede og blindingssmykkede, Skib og Kor glatte Gavle. De to Korsfløje (opf. før 1590) ere ogsaa af Kamp og Mursten og have Hvælvinger samt takkede, blindingssmykkede Gavle; den nordl. har en gammel Skriftestol, den sydl., hvorunder der er et Gravkapel for Günther Diedrich, † 1688, og Hustru samt Familien Finecke, er nu skilt fra Kirken; i Kapellet et Granitepitafium. I den sydl. Fløjs Gavl ere indmurede to Granitsten med Løvefigurer; en lignende findes i den sydl. Stræbepille ved Skibet. Vaabenhuset, under hvilket en lille Hvælving, er opført af raa Kamp. Altertavlen er et godt Maleri: den korsfæstede med Johs., Marie og Magdalene, i en tarvelig Ramme; sølvforgyldt Kalk med Svavernes Vaaben og Aarst. 1618. Granitdøbefont med Rundbuefrise. Prædikestol i Renæssancestil. I nordl. Korsfløj en sort Marmorsten over Præsten Niels Andersen, † 1648, og Hustru (begravede i Hvælvingen under Vaabenhuset) og Ligsten over Ritmester, Major Cl. Langhaar, † 1698, og Hustru, og over Præsten Hans Nielsen, † 1588, og Hustru; ligeoverfor, paa Østmuren, et fortrinlig hugget Sandstensepitafium over to Søstre Svave, Elisabeth, † 1618, og Eleonora, † 1624, Døtre af Jørgen Svave til Harridslevgd. (Portrætfigurer), begravede under Kapellet. Gravhvælvingerne under Kirken siges at være forbundne indbyrdes. I Skibets Væg, hvor før Indgangen til Vaabenhuset var, hænger et af Baron Blixen-Finecke 1847 skænket Maleri, Kopi efter Paul Veronese. — Paa Kirkegaarden staar en mægtig Hvidtjørn, som er plantet paa det Sted, hvor de i et Pestaar døde bleve begravede. Paa Kirkegaarden er begravet fhv. Udenrigsminister A. B. Baron Blixen-Finecke, † 1873, og Prinsesse Augusta af Hessen-Kassel, † 1889. (S. for Stensby ved Vejen, paa Grænsen af Stensby og Søndersø Sogne staar en Mindestøtte for Bl.-Finecke).
Rodstrup hed fordum Rosendorp og var en Hovedgaard, der 1396 tilhørte Peder Docke og 1409 Anders Nielsen. Den næste Ejer, den rige Johan Olsen (Bjørn), efterlod den til sin Datter Helle, g. m. Hr. Axel Andersen (Mule), som ejede den 1416, men 1421 pantsatte den til Hr. Bjørn Olsen og 1423 solgte den til Hr. Steen Basse. Sidstnævnte skænkede den 1427 til det af ham funderede Vikarie i Nyborg.
 |
I Sognet findes desuden enkelte Oldtidsmonumenter, deribl. 3 fredlyste: en mindre Jættestue og Gravhøjen „Thorshoj“ ved Skamby og et fritstaaende, stensat Gravkammer ved Stensby (om Gravhøjene i Sognet se Iversen, Almen nytt. Saml. XXXIV, S. 1 flg.).
En Bylov for Bolmerod fra 1731 opbevares i Dansk Folkemuseum. Litt.: K. Hansen, Beretn. om Skamby S., i Saml. til Fyens Hist. IV S. 249 flg.; se ogsaa s. Bd., S. 315.
Fladeindholdet 1896: 2779 Td. Ld., hvoraf 1196 besaaede (deraf med Hvede 105, Rug 223, Byg 323, Havre 321, Blandsæd til Modenh. 89, Grøntf. 14, Frøavl 31, Kartofler 25, andre Rodfr. 63), Afgræsn. 345, Høslæt, Brak, Eng m. m. 828, Have 24, Skov 280, Moser 16, Kær og Fælleder 39, Veje og Byggegr. 49, Vandareal m. m. 2 Td. Kreaturhold 1893: 272 Heste, 923 Stkr. Hornkv. (deraf 584 Køer), 776 Faar, 511 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 258 Td.; 47 Selvejergaarde med 231, 1 Arvefæstegd. med 6, 85 Huse med 21 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 680 (1801: 418, 1840: 551, 1860: 585, 1880: 655), boede i 137 Gaarde og Huse; Erhverv: 16 levede af immat. Virksomh., 510 af Jordbr., 18 af Fiskeri, 82 af Industri, 3 af Handel, 13 af Skibsfart, 24 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Klinte med Kirke, Præstegd. og Mølle; Nørreby med Skole, Forsamlingshus (opf. 1893), Andelsmejeri og Telefonstation; Jersore (1399: Jertsur, 1436: Jersore) med Skole. Skjæregaarde. Paa Æbelø (i Vald. Jrdb. Æblæø, senere Abløe), til hvilken man over Æbelholm kan køre ved Lavvande (med Højvande er det farligt, da det Rev, „Braadet“, som fører derover, har bratte Sider), er der en Gaard, som hører under Grevsk. Roepstorff (omtr. 7 1/4 Td. A. og E. Hrtk. og 2 1/4 Td. Skovsk., omtr. 70 Td. Ld. Ager, 260 Skov, 25 Oredrev til Græsning, 4 Huse) og et 1893 opf. Fyr (58 F. højt, rundt Granittaarn, hvidt Blinkfyr, Fl. Højde o. H. 65 F., Lysvidden 3 1/4 Mil). Øens Nordvestpynt hedder Nordrebraad, Nordøstpynten Østerhoved Spids. Øen har et rigt Dyreliv, bl. a. talrige Eghjorte.
Klinte S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skovby Hrd.’s Jurisdiktion (Bogense), Odense Amtstue- (Odense) og Bogense Lægedistr., 6. Lands- og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 165. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Gyldensteen.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., to Kapeller, et paa hver Side af Skibet, og et Vaabenhus. Kirken var oprindelig en romansk Kvaderstensbygning paa en Sokkel af to Skifter profilerede Sten. Kun Korets Undermure ere tilbage; Resten er bygget i den senere Middelalder, samtidig med at de forskellige Tilbygninger ere tilføjede. Kirken er overhvælvet. Altertavle og Prædikestol ere tarvelige Arbejder fra 1781. Alterbordets Forside har Udskæringer fra 16. Aarh.’s Slutn. Romansk Granitdøbefont med Buefrise. I Kapellet mod N. henstaa 3 Kister med Lig af Medlemmer af Familien Lindegaard til Jerstrup.
Jersore var fordum en Hovedgaard. Hr. Hans Poulsen tog 1353 Laasebrev paa J., som han kort efter pantsatte til Hr. Eggert Bitzere, der 1362 overdrog Pantet til Dalum Kloster. Ejendomsretten blev siden af en Poul Nielsen, vel en Ætling af Hr. Hans Poulsen, tilskødet Hr. Berneke Skinkel, hvis Fader Otte Skinkel, kaldet Skele, 1398 havde udløst Dalum Kloster af Gaarden. Skinkelerne ejede dog kun Halvparten af J.; Resten tilhørte Brødrene Hr. Hartvig Limbek og Iven Ratmansdorff, der 1399 erhvervede Dom paa Gaarden, men 1409 afhændede deres Part i den til Hr. Johan Olsen Bjørn, hvis Datter Helle bragte Gaarden til sin Ægtefælle Hr. Axel Andersen (Mule), der 1421 pantsatte den til sin Hustrus Farbroder Hr. Bjørn Olsen, fra hvem den alt 1423 blev indløst af Hr. Axels Svoger Steen Basse, der udkøbte Hr. Hartvig Limbeks Søn Claus af J. og derefter 1427 gav den til det Vikarie, han havde oprettet i Nyborg Kirke. Limbekerne synes dog at have holdt fast ved Gaarden og faaet udkøbt Kirken, thi 1444 kunde Henneke Limbek sælge den til sin Fætter Borkvard Ivensen, hvad der dog ikke hindrede ham i tillige at give Antvorskov Kloster Skøde paa den. Aar 1461 nævnes saa pludselig en vis Poul Pedersen som Ejer, men 1488 skiftede Jørgen Borkvardsen, Bendix Hogenskild og Erik Christensen, vistnok Arvinger efter Borkvard Ivensen, J. imellem sig. Erik Christensens Døtre Anne og Dorte solgte 1514 deres Part til Bendix Hogenskilds Søn Erik, men da Jørgen Borkvardsen samtidig solgte sin Ejendom til Antvorskov Kloster, der jo havde et ældre Fodfæste i Gaarden, fulgte Erik Hogenskild 1516 Eksemplet, og Klosteret blev saaledes Eneejer. Klosteret har formodentlig saa nedlagt den gamle Hovedgaard. — Ved Jersore er der udgravet Rester af en gammel Kælder, sat af Munkesten; der findes endnu Murbrokker paa Stedet; 20 Al. derfra har der ligget en rund, foroven flad Jordhøjning, omgiven af en vandfyldt Grav.
Ved Foden af den Banke, hvorpaa Kirken ligger, har der været en hellig Kilde, „St. Olufs Kilden“ (se Vedel Simonsen, Odense Bys Hist. II, l.H. S. 4).
Om Æbelø se Kirkeh. Saml. 4. R. V. Bd. S. 761 flg.
Fladeindholdet 1896: 2641 Td. Ld., hvoraf 1289 besaaede (deraf med Hvede 100, Rug 216, Byg 302, Havre 351, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 150, Grøntf. 41, Frøavl 9, Kartofler 17, andre Rodfr. 99), Afgræsn. 350, Høslæt, Brak, Eng m. m. 735, Have 28, Skov 68, Moser 66, Kær og Fælleder 50, Veje og Byggegr. 54. Kreaturhold 1893: 269 Heste, 994 Stkr. Hornkv. (deraf 609 Køer), 718 Faar, 448 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 294 Td.; 44 Selvejergaarde med 263, 1 Fæstegd. med 12, 82 Huse med 18 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 603 (1801: 459, 1840: 568, 1860: 600, 1880: 642), boede i 127 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomh., 434 af Jordbr., 7 af Gartneri, 5 af Fiskeri, 116 af Industri, 7 af Handel, 2 af andre Erhv., 11 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Grindløse med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1896) og Andelsmejeri; Engeldrup; Vesterby og Vester-Egense, begge ved Landevejen. Hovedgaarden Jerstrup, under Grevsk. Gyldensteen (se S. 489), har 62 1/8 Td. Ager og Engs Hrtk. og 5/8 Td. Skovskyld, 529 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 80 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre en Skovfogedbolig og 2 Huse. Kragelunds Mølle.
Grindløse S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 3. Udskrivningskr.’ 166. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Gyldensteen.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere romanske, opf. af tilhuggen Kamp paa en Sokkel af to Skifter profilerede Sten. Skibet er i den senere Middelalder delvis blevet ombygget og har paa Sydsiden faaet store, fladbuede Vinduer. Kirkens Hvælvinger, Taarnet og et nu nedrevet Kapel paa Skibets Nordside ere fra samme Tid. I Koret, den bedst bevarede Del af Kirken, findes et Par oprindl. romanske Vinduer. Af de oprindl. Døre findes kun en glat, halvcirkelformet Døroverligger indmuret forneden paa Skibets Sydside. Altertavlen er et Maleri (Opstandelsen) af Chrf. Faber fra 19. Aarh. Prædikestolen er et ret godt Snitværk fra Beg. af 17. Aarh. Romansk Granitdøbefont med Buefrise. I Taarnet en Dør med Jærnbeslag fra 17. Aarh. I Koret Ligsten over Anders Emmiksen til Jerstrup, † 1576, og Hustru Margrethe v. Ahlefeldt, og over Margrethe Emmiksdatter, † 1600. — I Kirkegaardshegnet en muret middelalderlig Port.
Jerstrup formodes at være den samme som den i Ældste danske Arkivreg. nævnte Jerpelstorp, der ejedes af Niels Eriksen Rød 1351. I 16. Aarh. ejedes Gaarden af Jørgen Henningsen Quitzow, hvis Datter Hilleborg ægtede Mourids Emmiksen. Den ejedes derefter af disses Søn Anders Emmiksen, † 1576 barnløs, hvorefter den gik i Arv til hans Søster Tale, g. m. den berygtede Eiler Brockenhuus til Søndergaarde, og selv ikke nogen velrenommeret Dame. Deres Datter Maren Brockenhuus bragte Gaarden til sin Ægtefælle Jørgen Aschersleben; den gik over til disses Søn Mourids A., † 1641, hvis Enke Ellen Gøye 1647 solgte den til Jomfru Ide Skinkel, der 1650 vistnok lod den drive af sin Brodersøn Knud Skinkel og 1655 solgte den med to Møller osv. til Jomfru Mette Gregersdatter Krabbe. Hun arvedes af sine Brødre Niels og Claus Krabbe. Enken efter denne sidste, Marie Sophie Bielke, udkøbte 1678 sin Svoger, men solgte vistnok siden J. til Helmuth Otto v. Winterfeld, der ejede den 1693; 1719 forøgede Hedvig Sofie v. Winterfeld, Enke efter Oberstlieutn. Warnstedt, Gaarden med 127 Td. Hrtk., som hun købte af Kronen. Men alt Aaret efter havde den faaet en ny Ejer i Fr. Lassen, der yderligere tilkøbte betydeligt Gods. En følgende Ejer Admiral Seneca v. Hagedorn solgte 1739 J. med Klinte, Grindløse, Ejlby og Melby Kirker (361 Td. Hrtk.) til Knud Fogh, hvis Broder Kancellir. Markus F. 1757 solgte den til Laurids Switzer, som 1758 afhændede den til Konferensraadinde Eva Margrethe Rosenørn, f. Grüner. Efter hendes Død blev den ved Auktion for 46,000 Rd. C. tilslaaet Kammerr. Hans Lindholm i St. Petersborg († 1803), som 1779 solgte J. for 58,500 Rd. til Justitsr. Laurids Lindegaard, som atter 1788 afhændede den til Jakob Østrup, † 1803. Aaret efter blev den købt og indlemmet i Grevskabet Gyldensteen. — Hovedbygningen, med to Sidefløje, er i 1 Stokværk af Bindingsværk.
Grindløse synes i Reformationstiden at have været et eget Pastorat; alt i Slutn. af 16. Aarh., var det Anneks til Klinte.
