- |
| Århus Amt var et amt før Kommunalreformen i 1970. Fra 1793 til 1824 og fra 1867 til 1942 var Skanderborg Amt en del af Aarhus Amt. |
Beskrivelse af amtet fra J.P. Trap Kongeriget Danmark 3. udg. (1898):
NB: Teksten er endnu ikke korreturlæst efter OCR
Aarhus Amt, paa Jyllands Østkyst, begrænses mod N. 0. af J fj** Y_ Randers Amt (Ø.-Lisbjærg og Galten Hrdr.), mod X. V. af L-£* i Viborg Amt (Hovlbjærg, Lysgaard og Hids Hrdr.), fra hvilket det for en Del skilles ved Gudenaa, mod V. af Ringkjøbing Amt (Ginding og Hammerum Hrdr.), mod S. af Vejle Amt (Nørvang og Hatting Hrdr.), fra hvilket det til Dels skilles ved Bygholm Aa, samt Horsens Fjord og mod 0. af Kattegat. Til Amtet høre Øerne Endelave og Tunø i Kattegat og Alrø og Vaarsø i Horsens Fjord. Amtets største Udstrækning fra 0. til V. er omtr. 9 Mil, fra N. til S. er der højst 7 Mil. Naar undtages den sydøstl. Del af Hads Herred, der er en Slette, og Lavningerne om Vandløbene, navnlig Aarhus Aas Dal, er Overfladen højtliggende og for en Del stærkt bakket; den midterste og vestlige Del indeslutte. Jyllands højeste Partier, der hæve sig i Ejer Bavnehøj til 547 F., 172 M., i Himmelbjærget til 516 F., 162 M., og i Sorring Loddenhøj til 470 F., 148 M. M. H. t. Jordbundsforholdene hører den østl. Del, gml. Aarhus Amt, til Jyllands bedste Jorder (særlig i Hads Hrd.) med overvejende Ler i Overlaget, og gml. Aarhus Amtraadskreds er ogsaa den frugtbareste i Jyll. og bedre end flere af Øernes Amter; ved Matr. gik der gnmstl. kun 10 3 / 4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (930 Td. H. paa 1 □ Mil, svarende til Takst 11, 5 ). Den vestl. Del, gml. Skanderborg Amt, er mindre frugtbar, idet den hører til Rullestenssandet og karakteriseres ved sin løse sandede Jordbund; jo længere man kommer mod V., jo daarligere ere Jorderne; ved Matr. kom der i gml. Skanderborg Amt gnmstl. 25 3 / 4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (388 Td. H. paa 1 □ Mil, svar. til Takst 4, 7 ). Af Vandløbene, der sno sig mellem Bankerne, mærkes Gudenaa og dens Biaaer; af Vandløbene, der søge mod 0. til Kysten, nævnes Lyngbygaard Aa og Aarhus Aa, der forene sig, hvorpaa de løbe gennem Brabrand Sø; mod S. 0. løber Odder Aa. Paa Søer er Amtet ret rigt: Skanderborg Sø, Mosso og Himmelbjærgsøerne.
Amtets Størrelse var ifl. Arealopgørelsen 1896: 45, 10 □ Mil ^2484 □ Km.); af de jydske Amter ere Thisted, Vejle og Randers mindre. Af det samlede Fladeindhold udgøre Købstæderne 0, 48 □ Mil (26, 4 □ Km.). Det opmaalte Fladeindhold, hvori Søplanens ret betydelige Vandareal (10,228 Td. Ld.) ikke er medregnet, opgjordes 16 / 7 1896 til 439,987 Td. Ld. (241,993 Hekt.). Heraf var besaaet Fladeindhold 178,464 (deraf med Hvede 3025, Rug 36,949, Byg 33,424 —■ aldeles overvejende 2-radet —, Havre 70,551 — 61,100 hvid Havre —, Blandsæd til Modenhed 10,614, Boghvede 1529, Bælgsæd 651, Spergel 89, Frøavl 548, Kartofler 3833, Gulerødder 728, Foderroer 12,181, Grøntfoder 4060, Havesager m. m. 282); der henlaa til Brak 35,107, til Høslæt 25,470 og Afgræsning 85,257; Engarealet var 19,616, Fladeindholdet af Have var 3850, af Skov 45,570 bevoksede og 1402 ubevoksede Arealer, Tørvemoser 6655, Kær og Fælleder 4056, Hegn 1002, Byggegrunde, Veje osv. 9923 Td. Ld. Af væsentlig ubenyttede Arealer var der Heder med 20,414, Flyvesand og Klit 1179, Stenmarker og Forstrande 571 og af Vandareal uden for Søplanen 1451 Td. Ld. Al det saml. Areal udgør Kornarealet over 1 / 3l en forholdsv. større Del end i noget andet jydsk Amt; Forholdene her ligne i øvrigt de to andre østjydske Amter, saaledes at der absolut set dyrkes mest Havre, men baade heraf og af Rug spiller Dyrkningen dog forholdsv. set en mindre Rolle end i Jyllands andre Amter; til Gengæld er Dyrkningen af Hvede og særlig Byg langt mere udbredt, og dette Amt har det største Bygareal af de jydske Amter. Derimod er Kartoffelarealet mindre end i noget andet jydsk Amt, men paa den anden Side er Arealet til Foderroer større end i noget andet af Landets Amter. Her dyrkes en Del Boghvede og Bælgsæd, og til Grøntfoder er anvendt betydeligt mere Areal end i de andre østjydske Amter; ogsaa til Dyrkning af Havesager og til Frøavl er der anvendt ret store Arealer sammenlignet med andetsteds, ligesom dette Amt har størst Haveareal i Jylland. Agermarkens Græsarealer ere vel betydelige, men udgøre dog en forholdsv. mindre Andel af det dyrkede Areal end i jydske Amter i Alm., og Engarealet er ikke særlig stort (kun mindre i Vejle og Thisted A.). Skovarealet er meget betydeligt (deribl. Statsskovene Silkeborg Skovdistrikt, i alt 5256 Td. Ld.) — mest Bøgeskov, 22,861 Td. Ld., men dog ogsaa en Del Naale-træer, 16,745, hvoraf næsten Halvdelen nyplantet — og langt større end i noget andet Amt, medens Moser og navnlig Kær og Fælleder ere til Stede i langt mindre Omfang end i andre jydske Amter. Af væsentlig ubenyttede Arealer er der forholdsv. set ikke meget, dog lidt mere Hede end i Randers Amt.
Af Husdyr fandtes 15 / 7 1898: 29,773 Heste, 116,371 Stkr. Hornkvæg (deraf 77,447 Malkekøer), 57,389 Faar, 78,086 Svin, 3607 Geder og 2878 Kaniner. Husdyrbestandens Værdi opgjordes til 30, 4 Mill. Kr., den største Værdi i noget jydsk Amt. Sættes Værdien i Forhold til Arealet, staar dette Amt øverst, medens det staar lavest, naar Sammenligning sker med Folketallet, hvilket dog hænger sammen med Amtets store Bybefolkning; ogsaa naar Hartk. bruges som Maalestok, staar Amtet langt nede i Rækken, kun højere end Vejle, Randers og Thisted Amter. Husdyrbestandens store Værdi skyldes navnlig Jet store Antal Hornkvæg, hvorat'Værdien er større end i noget andet Amt, og hvor navnlig Malkekøerne ere til Stede i et stort Antal, medens Studeholdet derimod er mindre end i noget andet jydsk Amt; dog er ogsaa Hestebestanden af stor Værdi og staar kun tilbage for Randers Amts; Antallet af Svin er større end i noget andet jydsk Amt, medens Faareholdet ikke mere spiller nogen særlig Rolle. Svineholdet har været i stærk Opgang i den senere Tid; ogsaa for Heste og Hornkvæg, navnlig Malkekøer, har der været en Del Fremgang, medens Faareholdet har været i rask Tilbagegang. Af bedækkende Handyr høre de fleste til jydsk Race. Inden for Fjerkræavlen er Hønseholdet meget udbredt og har været i stærk Opgang; der findes her flere Høns — og ogsaa Kalkuner — end i noget andet jydsk Amt; i 1898 fandtes der 566,226 Høns, 3184 Kalkuner, 33,610 Ænder og 6625 Gæs. Antallet af Bistader var 5991.
Det hele Ager og P2ngs Hartkorn og halv. Skovskyldshrtk. var l /j 1900: 24.2 7 1 halv. Skovsk. 93); deraf var Købstædernes 480. Landdistrikternes Hrtk. fordelte sig 1 / 1 1895 saaledes, at der fandtes 115 størreLand-brug paa 12 Td. H. og derover med 2924 Td., 5251 Bøndergaarde (1-12 Td. H.) med 18,029 Td., 11,502 Huse (under 1 Td. H.) med 2808 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 109. Endvidere var der 1534 jordløse Huse i Amtet. Af samtl. Gaarde vare 5211 med 20,265 Td. H. Selvejergaarde, 73 med 309 Td. H. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte, 13 med 6 l Td. H. Arvefæstegde. uden denne Ret og 69 med 318 Td. H. alm. Fæstegaarde paa Livstid. Af samtlige Huse vare 12,31^ med 2761 Td. H. Selvejer og Arvefæstehuse , hvoraf 1027 jordløse; af Fæste og Lejehuse fandtes 717 med 47 Td. H., hvoraf 507 jordløse. Det saml. Antal Gaardbrug er betydeligt, og navnlig ere de smaa Gaarde fra 1-4 Td. H. til Stede i stort Antal, hvorimod der af de større Gaarde ikke findes saa mange som i de to andre østjydske Amter. Antallet af Husbrug er særdeles betydeligt, og der findes her saavel af store som navnlig af de smaa Husbrug med .lord flere end i noget andet jydsk Amt; paa den anden Side er der færre jordløse Huse. M. H. t. Besiddelsesmaaden er Selveje det almindeligste; af Arvefæstegaarde er der kun faa, og det samme gælder alm. Fæstegaarde, selv om det her kun staar tilbage for Aalborg og Randers A. Ogsaa inden for Husbrug med Jord er Selveje det ganske overvejende; af de jordløse Huse er omtr. l /s undergivet Fæste- og Lejeforhold.
Folketallet var l / 2 1901: 186,440 (1801: 53,318, 1840: 80,841. 1860: 109,045. 1890: 157,191), hvoraf Købstæderne 84,006 og Landdistrikterne 102,434. M. H. t. til Befolkningstætheden overgaar det alle de andre jydske Amter. Paa 1 □ Mil kom der i 1901 : 4134 (7 5,! paa 1 Q Km. . Inddeler man Befolkningen i Xærin gsklasser, saaledes at Acv til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgerne, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at i 1890 levede 11,620 af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere, osv.), 5 7,918 hørte til Jordbrugernes Klasse, 768 til Gartnernes, 506 til Fiskernes, 44,174 til Haandværk og Industri, 14,066 til de handlendes, 1027 til de søfarendes; der var 18,495, som hørte til Gruppen „andre Erhverv", hovedsagelig „forskellig Daglejervirksomhed", 5306 levede af deres Midler, og 3311 vare under Fattigvæsenet m. v. Landbruget er Hovederhvervet, men Amtets store Byer bevirker, at Industri og Handel spiller en forholdsv. betydelig større Rolle her end i de øvrige jydske Amter; det samme gælder immateriel Virksomhed; derimod er Fiskeri næsten uden Betydning i Sammenligning med andre Amter, og Søfart som Næringsvej er heller ikke videre udbredt.
Aarhus Amt er i administrativ Henseende delt i 2 Amtsraadskredse. Til gml. Aarhus Kreds høre Købstaden Aarhus og de 6 Herreder: Hasle, Vester-Lisbjærg, Sabro, Framlev, Ning og Hads ; den har et Amtsraad paa 9 valgte Medlemmer og omfatter 36 Sognekommuner. Folketallet i Kredsen var 1901: 98,016 (1801:25,164, 1840:38,310, 1860:48,489, 1890: 77,949); Kredsens Landd.'s Hrtk. var 12,487 Td. Til gml. Skanderborg Kreds høre Købstæderne Horsens, Skanderborg og Silkeborg og de 6 Herreder: Hjelmslev, Gjern, Tyrsting, Vrads, Vor og Nim; den har ligeledes et Amtsraad paa 9 valgte Medlemmer og omfatter 35 Sognekommuner. Folketallet i Kredsen var 1901: 88,424(1801:28,154, 1840: 42,531, 1860: 60,556, 1890: 79,242); Kredsens Landd.'s Hrtk. var 11,383 Td.
M. H. t. Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret 1 / 4 1899-31 / 3 1900 udgjorde for gml. Aarhus Kreds Udskrivningen paa Kredsens Hartkorn 124,254 Kr. (10 Kr. pr. Td. Hrtk.), Ligning paa Kredsens Kommuner 50,000 Kr., Bidrag fra Købstæder 1684, Indtægt af Aktiver 20,946 Kr.; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsenet 66,804, Medicinalvæsenet 62,597, Justits-, Politi- og Fattig væsenet 36,296, Amtsskole-fonden 14,929, Dyrlægevæsen 4047, Amtsraadet 4178. Amtsrepartitionsfonden ejede 31 / 3 1900 i Panteoblig. og Kapitaler 654,199 og faste Ejendomme til en Værdi af 434,344 Kr; den skyldte 728,347 Kr. bort. Amtsfattig-kassen udredede s. A. til døvstummes Oplærelse 2204, i Anl. af afsindiges og Idioters Underhold 6969 og fik sine væsentligste Indtægter fra 1 / å pCt. Afgiften 7 78, Bøder 545, i Henh. til Plak. 1845 524, Indtægt af Aktiver 1182 samt i Tilskud fra Amtsrepartitionsfonden 7 500 Kr. Amts-fattigkassen ejede 31 / 3 1900: 32,396 Kr.; desuden bestyredes under Kassen 2966 Kr. i Legatmidler. I gml. Skanderborg Kreds var Udskrivningen paa Kredsens Hartkorn 136,598 (12 Kr. pr. Td. Hrtk.), Ligning paa Kommunerne 66,000, Bidrag fra Købstæderne 1132, Tilskud fra Komm. til Fælles-anligg. 2358 og Indtægt af Aktiver 8085; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsenet 79,435, Medicinalvæsenet 51,885, Justits-, Politi-og Fattigvæsen 45,965, Amtsskoletbnden 15,372, Dyrlægevæsen 47 7 7. Amtsraadet 5468 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede 31 / ;5 1900: 370,960 Kr. i Panteobl. og Kapitaler samt faste Ejendomme til en Værdi af 37 5,662 Kr.; den skyldte 569,841 Kr. bort. Am tsfat tigkassen udredede s. A. til døvstummes Oplæreise 449, i Anl. af afsindiges og Idioters Underhold 8092 og fik sine væsentligste Indtægter fra 1 / 4 pCt. Afgiften 1017, Bøder 567, Bidr. efter PL 1845 393, Indtægt af Aktiver 1334, samt i Tilskud fra Amtsrepartitionsfonden 7000 Kr. Amtsfattigkassen ejede 3l / 3 1900: 34,151 Kr.; desuden bestyredes under Kassen 13,572 Kr. i Legatmidler. — M. H. t. Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For Sognekommunerne anføres følgende: I g ml. Aarhus Amtsr aadskreds udgjorde de paalignede Skatter i 1899: paa Hartkornet 245,723 (gnmstl. c. 197 2 Kr - P r - Td - H.), paa Formue og Lejlighed 247,737, Ligning paa Menigheden 211, Indtægt af Aktiver 42,197, Afgifter efter Næringsloven 11,593; desuden udrededes Naturalarbejde uden for Paaligningen til samlet Værdi af 3821 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 139,363, Skolevæsen 130,424, Alderdomsunderst. 101,933 — s. A. modtoges 47,028 i Statstilskud —, Vejvæsen 63,675. Udgift ved Sogneraadene 6318, Bidrag til Jærnbaneanlæg 31,832 Kr. Sognekomm. ejede i Slutn. af 1899 i Kapitaler 508,288 Kr., i faste Ejendomme 1,781,078 og skyldte 950,654 Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stod Legater til et samlet Beløb af 50,025 Kr. — I g ml. Skanderborgkreds udgjorde de paalignede Skatter i 1899 paa Hartkornet 305.733 (gnmstl. c. 27 Kr. pr. Td. H.), paa Formue og Lejlighed 226,408, Ligning paa Menigheden 545, Indtægt af Aktiver 18,481, Afgifter efter Næringsloven . 19,935; desuden udrededes Naturalarbejde uden for Paaligningen til samlet Værdi af 10,175 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 164,861, Skolevæsen 193,031, Alderdomsunderst. 138,650 ■— s. A. modtoges 67,553 Kr. i Statstilskud —, Vejvæsen 73,559, Udgift ved Sogneraadene 5035, Bidrag til Jærnbaneanlæg 4946 Kr. Sognekomm. ejede i Slutn. af 1899 i Kapitaler 151,376, i faste Ejendomme 1,322,017 og skyldte 561,640 Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stod Legater til samlet Beløb af 55,545 Kr. Hvad Beskatningens Højde angaar, staar Skanderborg Kreds med en Del større Paaligning pr. Td. H. end Aarhus Kreds, men i Forhold til Høstværdien var Skattebeløbet lige stort i de to Kredse og omtr. svarende til Jyllands Gennemsnit. Pr. Td. Hrtk. var det samlede Skattebeløb højere i Skanderborg, men lavere i Aarhus Kreds end for Jylland som Gennemsnit; i Forhold til det produktive Areal er Skattebeløbet i Aarhus Kreds en Del større end gnmstl.
GL Aarhus Amtsraadskreds hører til 9. Lands ting s kreds, gi. Skanderborg til 10. Kreds, og i de to Dele er der henholdsvis 4 og 5 Folke-tingskredse.
I gejstlig Henseende hører Amtet under Aarhus Stift og omfatter 7 Provstier: 1) Aarhus Købstads og Hasle Herred, 2) V.-Lisbjærg, vSabro og Framlev, 3) Hads og Ning, 4) Hjelmslev og Gjern, 5) Tyrsting og Vrads, 6) Vor og Nim, 7) Samsø og Tunø.
I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 4 Købstads-jurisdiktioner, 9 Landjurisdiktioner: 1) Hasle, V.-Lisbjærg, Sabro og Framlev Herreders, 2) Hads Herreds, 3) Ning Herreds, 4) Hjelmslev og Gjern Herreders, 5) Tyrsting og Vrads Herreders, 6) Vor og Nim Herreders samt Stensballegaards Birks, 7) Silkeborg Birks, 8) en Del af Frijsenborg-Favrskov Birks og 9) noget af Samsø Birks (Tunø).
Amtet hører til 4. Udskrivningskreds og til Aarhus Stifts-fysikat (gml. Aarhus A.) og Vejle-Skanderborg Fysikat (gml. Skanderborg A.); der er 8 Lægedistrikter: 1) Aarhus Stadslægedistr., 2) Aarhus Landdistr., 3) Hads Herreds Distr., 4) Horsens Distr., 5) Brædstrup Distr., 6) Silkeborg Distr., 7) Skanderborg Distr., 8) Frijsenborg Distr.; Tunø hører til Samsø Distr. M. H. t. Oppebørslen af Skatter danner Amtet to Amtstuedistrikter: Aarhus og Skanderborg Distrikter. Amtet har for Tiden 10 Branddirektorater: 4 for Købstæderne og 6 for Landdistrikterne (et for V.-Lisbjærg, Framlev, Hasle og Ning Hrdr., et for Hads Hrd., et for Sabro og en Del af Gjern Hrd., et for Vor, Nim, Tyrsting og en Del af Vrads Hrd., et for Hjelmslev Hrd., et for en Del af Gjern og Vrads Hrd.).
Aarhus Amt udgjorde i Middelalderen Dele af Aabosyssel (Hasle, V.-Lisbjærg, Sabro, Framlev, Ning, Hjelmslev og Gjern Hrdr.) og Løversyssel (Hads, Vrads, Tyrsting, Vor og Nim Hrdr.). Fra 1660 hørte det til Havreballegaard (ell. Aarhus-gaard) Amt (Hasle, V.-Lisbjærg og Ning Hrdr.), Skanderborg Amt (Sabro, Framlev, Vor, Tyrsting, Hjelmslev og noget af Gjern Hrdr.), Stjernholm Amt (Nim Hrd.; til Amtet hørte ogsaa Bjærge og Hatting Hrdr.) og Silkeborg Amt (Vrads og det meste af Gjern Hrd.; det sidste lagdes 1793 helt til Skanderborg A.). Ved Res. af 4 / 9 1793 og 14 / 6 1799 oprettedes Aarhus Amt af disse Amter, men ved Res. af 4 / 3 1824 udskiltes atter af dette Skanderborg Amt, med de under gml. Skanderborg Amt nævnte 6 Herreder; ved Res. af 27 / 7 1867 forenedes de atter til eet; se i øvrigt under de enkelte Herreder.
Litt. : J. H. Bredsdorff, A. Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhusholdningsselskabet, Kbh. 1827. — J. C. Sckytte, Skanderborg Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhus-holdningss., Kbh. 1843. — J. B. Krarup, Beskr. af Landbrugets Udvikl, i Danm. I. Det sydostl. Jyll., Kbh. 1895-96.
Framlev
Borum, Framlev, Galten, Harlev, Sjelle, Skivholme, Skovby, Skørring, Stjær, Storring
Hads
Alrø, Bjerager, Falling, Gosmer, Gylling, Halling, Hundslund, Hvilsted, Nølev, Odder, Randlev, Saksild, Torrild, Ørting
Hasle
Brabrand, Den Biskoppelig - Methodistiske Menighed I Århus, Hasle, Kasted, Langenæs, Lyngby, Mosaisk Trossamfund I Århus, Møllevang, Risskov, Tilst, Vejlby, Åby, Århus Christians sogn, Århus Domsogn, Århus Hospital, Århus Købstad, Århus romersk-katolske menighed, Vor Frue, Århus Sankt Johannes, Århus Sankt Johannes - Fødselsstiftelsen, Århus Sankt Lukas, Århus Sankt Markus, Århus Sankt Pauls, Århus Sindssygehospital, Århus Valgmenighed, Århus Vor Frue, Årslev
Ning
Astrup, Beder, Holme, Kolt, Malling, Mårslet, Ormslev, Skåde, Tiset, Tranbjerg, Tulstrup, Tunø, Viby
Sabro
Foldby, Fårup, Hadsten, Haldum, Lading, Lyngå, Sabro, Vitten
Vester Lisbjerg
, Elev, Elsted, Grundfør, Lisbjerg, Skejby, Spørring, Søften, Trige, Ølsted
