Ligesom det alm. verdslige år går kirkeåret i ring, men hvor det almindelige år begynder 1. januar - nytårsdag så begynder kirkeåret med d. 1. søndag i advent og tilmed falder de fleste af kirkeårets dag ikke på samme dato, hvert år. Det er fordi påskedag fra gammel tid er fastlagt ud fra månens bevægelser. Påskegrænsen er den forårsfuldmåne, der indtræffer 21. marts(forårsjævndøgn) eller nærmest derefter (påskefuldmånen), den efterfølgende søndag er så påskedag.

Kirkeåret

Kirkeåret er ligesom opdelt i 2 halvdele, hvor der indledes med festhalvåret, der begynder med adventstiden og går gennem jul, hellig-3-konger, fasten, påsken og pinsen. Den anden halvdel er stort set uden festdage og kaldes for trinitatistiden.

Advent er perioden op til jul, det betyder vente/forvente og i kirkelig henseende er det ikke kun at tage forskud på julen men også at forberede sig til Jesu Kristi genkomst.

Jul og Hellig-3-konger er den festperiode hvor jesus fødsel fejres.

Førfastetiden indeholder tre søndage: septuagesima, sexagesima og fastelavn.

Fasten eller fastetiden er tiden før påske, hvor det før reformationen i 1536 var påbudt at faste i 40 dage til minde om jesu lidelse og død.

Passionsugen indeholder 3 helligdage: Palmesøndag(indtoget i Jerusalem), skærtorsdag(nadverens indstiftelse) og langfredag(Jesu korstfæstelse og begravelse).

Påsken som strækker sig frem til pinse, hvor jesu opstandelse fejres. Påskedag er den centrale dag i hele kirkeåret.

Pinsen er tiden hvor Helligåndens komme fejres og dermed den kriste kirkes fødsel. Pinsen afsluttes med trinitatis(søndag) - festdagen for den treenige gud.

Trinitatistiden varer frem til advent, hvor det ny kirkeår begynder.

 

Kirkedage med fast dato

Nytårsdag - 1. januar
Hellig-3-kongers-dag - 6. januar
Alle helgensdag - 1. november
Alle sjælesdag - 2. november
Juleaften - 24 december
2. juledag - 26 december