 |
| Hjørring Amt eksisterede fra 1793 til kommunalreformen i 1970, da det blev en del af Nordjyllands Amt. |
Beskrivelse af amtet fra J.P. Trap Kongeriget Danmark 3. udg. (1898):
NB: Teksten er endnu ikke korreturlæst efter OCR
Hjørring Amt, det nordligste i Nørrejylland og hele Danmark, omfatter største Delen af Vendsyssel (hvortil ogsaa Kjær Hrd. i Aalborg Amt regnes), den østlige Del af Han-Herrederne samt Øerne Læsø og Hirsholmene i Kattegat og Gjøl i Limfjorden. Amtet begrænses mod S. af Aalborg Amt (Kjær Hrd.) og Limfjorden, mod S. V. af Thisted Amt (Vester Han-Hrd.) og er i øvrigt omgivet mod V. af Vesterhavet (Skagerak) og mod 0. af Kattegat. Kysterne ere uden Indskæringer; paa Vestkysten ligge de svagt indbuede Bugter Jammer Bugt (mellem Bolbjærg og Hirshals) og Tannis Bugt (mellem Hirshals og Skagen), paa Østkysten Aalbæk Bugt (mellem Skagen og Hirsholmene). Mod N. løber Amtet ud i Skagens Odde, der ender i den mod 0. vendende Spids „Grenen". En stor Del af Amtet er opfyldt af det saakaldte Højvendsyssely et stærkt bakket Højdeparti, der ligger inden for en Linie mellem Frederikshavn, Hirshals, Hjørring, Brønderslev, Dronninglund og Sæby. De højeste Dele i dette Parti ligge mod 0. Her er fra S. til N. lejret „Jydske Aas" eller „Allerup Bakker" med Vendsyssels hojeste Punkt Knosen, 432 F., 135 >6 M., samt Storstens Bakke, 347 F., 109 M., begge liggende i Jyllands Hovedvandskelslinie; nordligere ligge Højdepunkter paa 3S9 F., 122 M., S. V. for Flade Kirkebakke, og Tolne Bakker (højeste Punkt Boelhoje, 267 F., 84 M.). Den vestl. Del af Højdepartiet er lavere; dog hæver sig mod N. V. i Nærheden af Hirshals Tornby Bjærg til 275 F., 86, 5 M. Den øvrige Del af Vendsyssel uden om Hojdepartiet er temmelig lavtliggende og jævn, til Dels opfyldt af Kær- og Mosestrækninger; navnlig gælder dette Egnen mod N. helt op til Skagen, medens Egnene mod V. ud til Vesterhavet hist og her afbrydes af isolerede Bakkepartier, saaledes tæt ved Havet Rubjærg Knude, 237 F., 74, 4 M., og Ørnbjærg, 137 F., 43 M. Mod S. V. gaar Amtet Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 1 over i Han-Herrederne, der danne Forbindelsen mellem Vendsyssel og Thyland. Den Del af Han-Herrederne, der hører til Amtet, er for det meste lavtliggende og jævn; dog hæver sig lige ved Vestgrænsen et Højdeparti (højeste Punkt Lerup Bavnehøj, 261 F., 81 M.)« Langs Vestkysten helt op til Skagen er der Flyvesandsstrækninger. Med Hensyn til Frugtbarheden frembyder Amtet — ligesom overhovedet Jyllands nordl. og vestl. Amter — meget store Forskelligheder, idet der ved Siden af Sogne, hvor der kun i Gnmst. gaar omtr. 15 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk., findes andre, hvor Gennemsnittet naar op over 100 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Ved Matrikul. beregnedes der i Gnmst. at gaa 3l7 4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (320 Td. Hrtk. paa 1 □ Mil, svarende til Takst 4), og i gnmstl. Frugtbarhed bliver Amtet det tredjelaveste af Jyllands — og hermed hele Landets — Amter, idet kun Ringkjøbing og Ribe Amter staa lavere. Søerne ere faa og ubetydelige. Af de mange Vandløb, der fra Højvendsyssel søge ud til Kysterne i alle Retninger, nævnes paa Østkysten Knasborg Aa, Elling Aa, Bangsbo Aa, Sæby Aa, Vorsaa, Asaa og Gjer Aa (hvilken sidste for en Del danner Grænsen mod Aalborg Amt), paa Vestkysten Uggerby Aa og Liver Aa (Aastrup Aa); mod S. til Limfjorden løber Rye Aa, der ogsaa danner Grænsen mod Aalborg Amt.
Amtets Størrelse var tfl. Arealopgørelsen 1896: 51, 06 □ Mil (2811, 8 □ Km.), større end noget af Øernes Amter, men mindre end Ringkjøbing, Ribe, Viborg og Aalborg Amter. Af det saml. Fladeindhold udgør Købstæderne 1, 02 □ Mil (56, 16 □ Km.). Det hele opmaalte Fladeindhold, hvori Søplanens ubetydelige Vandareal (48 Td. Ld.) ikke er medregnet, opgjordes 16 / 7 1896 til 509,679 Td. Ld. (omtr. 280,322 Hekt.). Heraf var besaaet Fladeindhold 162,806 (deraf med Hvede 355, Rug 41,419, Byg 22,641, Havre 59,333, Blandsæd til Modenhed 17,836, Boghvede 35, Bælgsæd 137, Spergel 992, Kommen og Raps 6, Frøavl 338, Kartofler 6913, Foder-roer 5917, Grøntfoder 6824, Havesager 60); der henlaa til Brak 28,705, til Høslæt 37,519 og Afgræsning 96,153; Engarealet var 38,470. Fladeindholdet af Have var 2214, af Skov 16,454 bevoksede og 1379 ubevoksede Arealer, Tørvemoser 14,709, Kær og Fælleder 22,145, Hegn og Læplantninger 636, Byggegrunde, Veje osv. 9966 Td. Af væsentlig ubenyttede Arealer var der Heder med 50,594, Flyvesand og Klit med 22,87 5, Stenmarker med 4271 og endelig af Vandareal foruden Soplanen 784 Td. Ld. Inden for Kornarealet spiller her, som i alle Jyllands Amter, Dyrkningen af Havre den langt overvejende Rolle; ogsaa Rugarealet er forholdsvis betydeligt, medens Dyrkningen af Hvede er ganske forsvindende. Hvad Bygavien angaar,. staar den langt tilbage for Øernes Amter, og den naar heller ikke den Betydning, som den har i Jyllands østl. Amter; derimod er det til Blandsæd til Modenhed udlagte Areal langt større her end i noget andet Amt i Jylland. Ogsaa Høslæt- og Grontfoderarealerne ere større
i dette Amt end i noget andet jydsk Amt, medens til Gengæld Afgræs-ningsarealerne, som indtage saa betydelige Arealer i de jydske Amter, ere forholdsvis noget mindre her. Inden for Rodfrugterne spiller Kartoffeldyrkningen Hovedrollen i Modsætning til Øerne og det østl. Jylland, hvor Foderroerne ere af større Betydning. Det Areal, der er anvendt til Boghvede, Kommen, Hør og Hamp og lign. Havesager, er ganske ubetydeligt. Engarealet er meget stort, og det samme gælder Moser og Kær, af hvilke kun Aalborg Amt har et større Areal. Amtet er ret skovfattigt ligesom alle Egnene N. for Limfjorden. De væsentlig ubenyttede Arealer, især i den nordl. Del — Heder, Flyvesand m. m. —, udgøre baade absolut og forholdsvis en betydelig Del af Amtets Areal.
Af Husdyr fandtes 15 / 7 1898: 28,339 Heste, 123,042 Stkr. Hornkvæg (deraf 81,217 Malkekøer), 97,779 Faar, 7 5,183 Svin, 8 Æsler, 907 Geder og 2979 Kaniner. Kvægavlen er af stor Betydning i Amtet; sættes Kreaturstyrken i Forhold til Hartkornet, er denne saaledes større her end i noget andet af Landets Amter; dette skyldes i Særdeleshed det store Antal Hornkvæg og Svin. Absolut set er Antallet af Hornkvæg større end i noget andet Amt, alene med Undtagelse af Ringkjøbing Amt, og af Malkekøer og Kvier har dette Amt betydelig flere end noget andet Amt; derimod er Antallet af Stude langt mindre end i Almindelighed i Jylland. Navnlig er dog Antallet af Svin meget betydeligt, og af de jydske Amter har kun Aarhus Amt flere; baade for Hornkvæg og Svin har der ogsaa fundet en meget stærk Tilvækst Sted i Tiden mellem de to sidste Kreaturtællinger, hvorimod Faareavlen her som overalt er gaaet tilbage. Antallet af Heste er nok betydeligt, men her staar Amtet dog tilbage for de østjydske Amter. Baade af Hingste og Tyre hører den aldeles overvejende Del til jydsk Race; af Vædderne ere de fleste af Landrace, men Dishleyracen er dog ogsaa stærkt udbredt. Fjerkræ avlen er nok af Betydning, men staar dog langt tilbage for Landets frugtbarere Amter; der fandtes 1898: 346,605 Høns, 1491 Kalkuner, 32,077 Ænder og 34,906 Gæs. Antallet af Gæs er større end i noget andet Amt; ogsaa af Bistader fandtes der mange, 7875, kun de vestjydske Amter have flere.
Det hele Ager og Engs Hartkorn og halverede Skovskyldshartkorn (21) var Vi 1895 16,0S2 Td.; deraf var Købstædernes 198. Landdistrikternes Hartkorn — 15,S84 Td. — fordelte sig saaledes, at der fandtes 82 større Landbrug paa 12 Td. Hrtk. og derover med 1947 Td., 4126 Bøndergaarde (1—12 Td. Hrtk.) med 11,087, 9102 Huse (under l Td. Hrtk.) med 2671 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 179 Td. Hrtk. Endvidere var der 2796 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare 4084 med 12,526 Td. Hrtk. Selvejergaarde, 64 med 202 Td. Hrtk. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte. Desuden fandtes 4 Arvefæstegaarde uden Ret til at sælge og pant-
sætte med 68 Td. Hrtk. og 56 alm. Fæstegaarde paa Livstid med 238 Td. Hrtk. Af Husene vare 10,551 med 2562 Td. Hrtk. Selvejer og Arvefæstehuse, hvoraf 1830 jordlose. Af Fæste- og Lejehuse fandtes 1347 med 109 Td. Hrtk. (deraf 966 jordlose). Som i de andre Amter i Jylland med lav Bonitering træffes ogsaa i dette Amt kun faa Gaarde i Klasserne med storre Hartkornstilliggende — paa over 4 Tdr. Hrtk. er der i alt endog kun 755 Brug —, og det er det Amt, som efter Ribe Amt har færrest Brug paa 4 Td. Hrtk. og derover. Til Gengæld er Antallet af Gaarde paa 1—2 Td. Hrtk. ret betydeligt, ligesom der ogsaa findes forholdsvis mange Huse med Jord, og af jordløse Huse endog det største Antal i noget jydsk Amt. Hvad Besiddelsesmaaden angaar, er Selveje langt det almindeligste, Arvefæste spiller her som i alle jydske Amter kun en ringe Rolle, og af almindelige Fæstegaarde findes ogsaa kun faa, færre end i de østl. Amter (men flere end i de vestl.) og langt færre end paa Øerne. For Husenes Vedk. er Fæste og Leje noget mere almindeligt, og da navnlig for de jordløse Huse, og findes da ogsaa her hyppigere end i de vestl. Amter, medens Randers og Aalborg Amter have et langt større Antal.
Folketallet var */ 2 1890: 1 10,361 (1801: 45,327, 1840: 65,265, 1860: 84,464, 1880: 101,414), hvoraf Købstæderne 15,030 og Landdistrikterne 95,331. Med Hensyn til Befolkningstætheden staar Amtet lidt over Gennemsnittet for Jylland som Helhed; det hører sammen med Aalborg og Thisted Amter til det nordl. Jylland, hvor Tætheden paa den ene Side er langt lavere end i de 3 østl. Amter, men paa den anden Side betydelig højere end i de 3 vestl. Amter i Jylland. Inden for det nordl. Jylland indtager det atter en Mellemstilling, idet Tætheden er større end i Aalborg, men lavere end i Thisted Amt. Paa 1 □ Mil kom der i 1890: 2158 Mennesker (39, 19 pr. □ Km.). Inddeler man Befolkningen i Nærings-klasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgere, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at 5079 levede af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere, Videnskabsmænd osv.), 64,602 hørte til Jordbrugernes Klasse, 268 til Gartnernes, 4848 til Fiskernes, 16,512 til de industridrivendes, 4707 til de handlendes, 1433 til de søfarendes; der var 5909, som hørte til Gruppen „andre Erhverv", hovedsagelig forskellig Daglejervirksomhed, 3466 levede af deres Midler, og 3537 vare under Fattigvæsenet. Landbruget er Hovederhvervet, og Handel og Industri spille forholdsvis set kun en ringe Rolle; derimod er det en betydelig Del af Befolkningen, der har sit Erhverv ved Soen, idet saa vel Fiskeri som Søfart giver en stor Del af Befolkningen (5, 7 pCt.) dens Underhold. I Sammenligning med de andre jydske Amter leve forholdsvis faa her af deres Midler, og i intet Amt er det forholdsvise Antal af de under Fattigvæscnets Forsorg værende Personer saa stort som her.
Amtskommunens finansielle Forhold i Aarct ! /* 1897— sl / 3 189S.
Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsen 317,648 (deraf paa Hartkornet 280,864 — 17^2 Kr- pr. Td. — og lignet paa Kommunerne 36,784), Bidrag fra Købstæderne 2083, Indtægt af Aktiver 6253; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsen 137,637, Medicinalvæsen 61,093, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 53,165, Amtsskolefonden 15,882, Dyrlægevæsen 7941, Sandflugtsvæsen 2816 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede 81 /s 1898 i Panteobligationer og Kapitaler 304,138, i faste Ejendomme, som ikke give Udbytte, 642,030 og skyldte 1,198,632 Kr. bort. Amts-fattigkassen udredede s. Aar til døvstummes Oplæring 293, til Idioters Underhold m. m. 5257, og fik sine væsentligste Indtægter fra l j å pCt. Afgiften 937, Bøder 554 og i Henhold til PI. 1845 661 samt et Tilskud fra Amtsfonden paa 4000 Kr. Amtsfattigkassen ejede 31 / 3 1898: 26,816 Kr. i Panteobligationer og Kapitaler. Desuden bestyres under Kassen Legatmidler til et samlet Beløb af 10,857 Kr. — Med Hensyn til Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For Sognekommunerne anføres af Indtægterne følgende: de paalignede Skatter udgjorde 1897: paa Hartkornet 470,489 (genstl. 26, 02 pr. Td. Hrtk.), paa Formue og Lejlighed 285,637, Indtægt af Aktiver var 22,079, Afgifter efter Næringsloven 35,193 Kr; desuden udrededes Naturalarbejde uden for Paaligningen til samlet Værdi af 77,47 7 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 274,265, Skolevæsen 245,697, Alderdomsunderstottelse 120,447 (deraf 55,110 i Tilskud af Staten), Vejvæsen 108,661, Sandflugtsvæsen 12,711, Udgift ved Sogneraadene 17,139, Bidrag til Jærnbaneanlæg 13,196 Kr. Sognekommunerne ejede i Slutningen af 1897: i Kapitaler 168,925, i faste Ejendomme 2,266,314 og skyldte 981,089 Kr. bort. Under Sognc-raadenes Bestyrelse stod Legater til et samlet Beløb af 90,191 Kr. Med Hensyn til Beskatningens Højde staar Amtet betydelig over Jyllands Gennemsnit baade med Hensyn til Hartkornsskat og Formue- og Lejlighedsskat; for Hartkornsskatternes Vedk. staar det som det Amt, der paaligner langt det højeste Beløb pr. Td. Hrtk., med Hensyn til Formue- og Lejlighedsskat naa de vestl. Amter vel noget højere, naar Skatten udregnes med Hartkornet som Sammenligningsgrundlag; men lægges de to Skattebeløb sammen, er den samlede Skat dog højest her. Sættes denne i Forhold til Hostvær-dien, er der dog flere Amter, der staa lige saa hojt.
Amtet bestaar af Købstæderne : Hjørring, Sæby, Frederikshavn og Skagen og Herrederne: Horns, Vennebjærg, Dronninglund, Børglum, Hvetbo, Øster Han samt Øen Læsø.
Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraadsdistrikt. der har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 54 Sognekommuner.
Amtet udgør en Del af 7. Landstingskreds og har 5 Folketings-kredse.
I gejstlig Henseende horer Amtet under Aalborg Stift (tidligere
kaldt Vendelbo Stift) og omfatter 5 Provstier: 1) Horns, 2) Vennebjærgs,
3) Børglum og Hvetbos, 4) Dronninglunds og 5) Øster og Vester Han-Herreders (det sidste Hrd. i Thisted Amt).
I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 4 Købstads-jurisdiktioner, 7 Landjurisdiktioner: 1) Horns Herred, 2) Venne-bjærg Herred, 3) Børglum Herred, 4) Hvetbo Herred, 5) Dronninglund Herred, 6) Han-Herrederne og 7) Læsø Birk.
Amtet hører til 5. Udskrivningskreds og til Aalborg Stiftsfysikat; der er 7 Lægedistrikter: 1) Skagens, 2) Frederikshavns, 3) Hjørrings, 4) Sæbys, 5) Hallunds, 6) Hvetbos og 7) Læsøs. Med Hensyn til Oppe-børselen af Skatter danner Amtet eet Amtstuedistrikt.
Amtet har for Tiden 8 Branddirektorater: 4 for Købstæderne og 4 for Landdistrikterne (et for Horns og Dronninglund Hrd., et for Vennebjærg og Børglum Hrd., et for Hvetbo og Øster Han-Hrd. og et for Læsø).
Vendsyssel — i den ældste Tid kaldet Vendle, i Vald. Jrdb. Wændlesyssel, i Knytlingesaga Vendelskage, omtr. 1300: Wændælsysæl, 1406: Wendelsysle, i øvrigt ogsaa Wendesysel og Wennæsyslæ — indbefattede vistnok i Oldtiden og den tidlige Middelalder alt Landet N. for Limfjorden; paa Vald. II's Tid omfattede det de nuv. Herreder i Hjørring Amt undtagen Øster Han-Hrd., der hørte til Thysyssel. Fra 1660 bestod Vendsyssel af Aastrup og Sejlstrup Amter, der indbefattede største Delen af Vennebjærg Hrd. og Dele af Børglum, Jerslev (Dronninglund), Hvetbo, Øster Han og Kjær Herreder, og Børglum Amt, til hvilket største Delen af Børglum og Hvetbo Herreder og mindre Dele af Jerslev og Vennebjærg Herreder hørte, medens Læsø og Dele af Øster Han-Hrd. hørte til Aalborghus Amt. Det nuv. Hjørring Amt oprettedes ifl. Reskript af 4 / 9 1793.
Litt.: L. C. Brinck-Seidelin, H. Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhusholdningsselskabet, Kbh. 1828. — A. P. Gaardboe, Fortidsminder fra Vendsyssel, hist.-topr. og kulturhist. Brudstykker, Aarhus 1893 (for en stor Del samlede af Artikler i Saml. til jydsk Hist. og Topogr.). — F. Nielsen, Vendsyssel og Vendelboerne for et halvt Aarh. siden, Kbh. 1880. — Tillige anføres her: H. D. A. Wulff, Statist. Bidr. til Vendelbo Stifts Hist. i 16. og 17. Aarh., Aalborg 1872, og H. F. Rørdam, Bidr. til Vendelbo Stifts Kirkehist. siden Reformationen, i Kirkehist. Saml. 3. R. III Bd. S. 380 og 721 flg. (jvfr. ogsaa 3. R. I Bd. S. 165 flg.). C. Klitgaard, Stude- og Strandhandelen . paa Vestkysten af Vendsyssel, i Saml. til j. Hist. 3. R. I. Bd. S. 209 flg. Danm. geol. Undersøgelse IR. N. 2 (Kortbladene Skagen, Hirshals, Frederikshavn, Hjørring og Løkken), Kbh. 1899. — I St. kgl. Bibliotek findes et Manuskr. af. Af. Hancke, Saml. til Vendsyssels Hist. og Topogr.
Sogneoversigt:
Børglum
Brønderslev Købstad, Børglum, Den Biskoppelig - Methodistiske Menighed I Løkken, Em, Furreby, Hæstrup, Jerslev, Lyngby, Rakkeby, Sejlstrup, Serridslev, Stenum, Tise, Tolstrup, Tårs, Vejby, Vester Brønderslev, Vrejlev, Vrensted, Vrå, Øster Brønderslev, Østervrå Baptistmenighed Sogn
Dronninglund
Albæk, Asaa-Melholt, Dronninglund, Hallund, Hellevad, Hellum, Hjallerup, Hørby, Karup, Skæve, Sæby, Sæby landsogn, Torslev, Understed, Voer, Volstrup, Ørum
Horns
Abildgaard (Frederikshavn), Bangsbostrand, Bindslev, Den Biskoppelig - Methodistiske Menighed I Elling - Mosbjerg, Den Biskoppelig - Methodistiske Menighed I Frederikshavn, Elling, Flade, Fladstrand (Frederikshavn), Frederikshavn, Frederikshavn Landistrikt, Gærum, Hirsholmene, Hørmested, Lendum, Mosbjerg, Råbjerg, Skagen, Skagen Landsogn, Skærum, Sørig (Tversted), Tolne, Tversted, Åsted
Hvetbo
Alstrup, Baptistkirken Pandrup-Birkelse, Gjøl, Hune, Ingstrup, Jetsmark, Saltum, Vedsted, Vester Hjermitslev, Åby
Læsø
Byrum, Hals, Vesterø
Vennebjerg
Asdal, Astrup, Bjergby, Harritslev, Hjørring, Horne, Jelstrup, Mygdal, Mårup, Rubjerg, Sct. Hans, Sct. Olai, Sindal, Skallerup, Tornby,,Uggerby, Ugilt, VennebjergVidstrup
Øster Han
Aggersborg, Bejstrup, Brovst, Brovst Sogn Baptistmenighed, Haverslev, Lerup, Skræm, Torslev, Tranum, Øland, Øster Svenstrup
