- |
|
Vejle Amt hørte i middelalderen dels under Løversyssel (Bjerre og Hatting Herreder), under Jellingsyssel (Nørvang og Tørrild Herreder) og Almindsyssel(Jerlev, Holmans, Brusk, og Elbo Herreder). Fra 1660 kom området under Koldinghus Amt og Stjernholm Amt. Vejle Amt blev oprettet i 1793 af Koldinghus Amt med de tre købstæder Vejle, Kolding og Fredericia, og i 1799 blev Bjerre og Hatting Herreder fra Stjernholm Amt lagt til. Ved fredsslutningen efter krigen i 1864, hvor Danmark mistede hertugdømmerne, blev der indgået en byttehandel, så de fleste kongerigske enklaver blev indlemmet i Hertugdømmet Slesvig, som til gengæld afstod nogle af de nordligste sogne til Kongeriget Danmark, bl.a. 8 sogne i Tyrstrup Herred, Barvidsyssel. Tyrstrup Herred blev delt, så disse 8 sogne syd for Kolding indgik i et nyt Nørre Tyrstrup Herred, der blev lagt til Vejle Amt. |
Beskrivelse ifølge J.P. Trap Kongeriget Danmark 3 udg. (1898):
NB: Teksten er endnu ikke korreturlæst efter OCR
Vejle Amt, det sydøstligste i Nørrejylland, begrænses mod N. af Aarhus Amt (Vrads og Nim Hrdr.), fra hvilket det til Dels skilles ved Skjern Aa, Gudenaa og Bygholm Aa, og Horsens Fjord, mod 0. af Kattegat og Lille Bælt, hvilket sidste afsætter Vejle Fjord og Kolding Fjord, mod S. af Sønderjylland, paa hvis Grænse Lille Bælt afsætter den lille Bugt Hejlsminde, og mod V. af Ribe Amt* (Andst og Slavs Hrdr.) og Ringkjøbing Amt (Nørre-Horne og Hammerum Hrdr.). Øen Hjarnø i Horsens Fjords Munding hører til Amtet. Overfladen er i det Hele højtliggende og bakket, navnlig den midterste Del, igennem hvilken Jyllands Hovedvandskel bugter sig; her i Vandskellet hæve sig mod N. Tranebjærg til 441 F., 138, 5 M., og Vonge Bavnehøj til 408 F., 128 M.; sydligere ligger nær ved Vandskellet Møllebjærg, 437 F., 137 M. Ogsaa den østl. Del mellem Fjordene er for det meste bakket og ret høj; saa-ledes hæver Bjærgelide S. for Horsens sig til 385 F., 121 M., og i den sydøstligste Del nær ved den tyske Grænse ligger Skamlingsbanke, 360 F., 113M. Mod V. gaar Landet over i de store Flader. Den højst forskellige Jordblanding veksler fra særdeles frugtbart, muldrigt Ler paa Halvøerne mod 0. mellem Fjordene, navnlig den sydligste Del, og til det skarpeste, for Muld blottede Sand i Amtets vestl. og nordvestl. Del; dog ere de gode Jorder i det hele overvejende (Forholdet er som 3 til 2). Ved Matr. gik der gnmstl. 19 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (526 Td. H. paa 1 Q Mil, svarende til Takst 6, 5 ); af de jydske Amter staar Vejle Amt i Frugtbarhed kun tilbage for gi. Aarhus og Randers Amter. Af Søer er der kun faa; af Vandløb nævnes foruden de ved Grænsen nævnte med deres Biaaer, Vejle Aa og dens Biaa Grejs Mølleaa.
Amtets Størrelse var in. Arealopgørelsen 1896: 42,,,, Q Mil (2329
□ Km.); det er Jyllands mindste Amt næst Thisted A. Af det samlede Fladeindhold udgøre Købstæderne 0, 71 □ Mil (39, x □ Km.). Det opmaalte Fladeindhold, hvori Søplanens ubetydelige Vandareal (245 Td. Ld.) ikke er medregnet, opgjordes ,6 / 7 1896 til 421,909 Td. Ld. (omtr. 232,050 Hekt.). Heraf var besaaet Fladeindhold 158,427 (deraf med Hvede 3995, Rug 34,47 7, Byg 28,366 — godt Halvdelen toradet —, Havre 63,290 — de tre Fjerdedele hvid Havre —, Blandsæd til Modenhed 12,840, Boghvede 2222, Bælgsæd 737, Spergel 249, Frøavl 394, Kartofler 4384, Sukkerroer 90, Cikorierødder 153, Gulerødder 424, Foderroer 4301, Grøntfoder 2338, Havesager m. m. 167); der henlaa til Brak 32,344, til Høslæt 25,152, til Afgræsning 99,942; Engarealet var 19,262, Fladeindholdet af Have 3208, af Skov 31,163 bevoksede og 7 58 ubevoksede Arealer, Tørvemoser 7134, Kær og Fælleder 6024, Hegn 2035, Byggegrunde, Veje osv. 10,600. Af væsentlig ubenyttede Arealer var der Heder med 24,413, Flyvesand 277, Stenmarker og Forstrande 497 og af Vandarealer uden for Søplanen 674 Td. Ld. Kornarealet udgør godt 1 j 3 at det saml. Areal, omtr. det samme som i de to andre ostjydske Amter (dog lidt mindre end i Aarhus A.), og betydeligt mere end andet Steds i Jylland; i Forbindelse hermed staar det ogsaa, at Brakarealerne, hvoraf en ikke ubetydelig Del i dette Amt ere besaaede med Lupiner o. 1. til Nedpløjning, ere af forholdsvis langt større Udstrækning end i de andre jydske Amter. Havren indtager det største Areal, men udgør ligesom Rugen en fhv. mindre Del af det saml. Kornareal end i Amterne uden for de østjydske; til Gengæld er Dyrkningen af Hvede — af Jyllands Amter det største Areal — og af Byg langt mere udbredt her. Til Boghvede er udlagt et ret betydeligt Areal og til Bælgsæd mere end i noget andet jydsk Amt. Frøavl spiller ikke saa stor en Rolle som i de andre østjydske Amter; Kartoffelavlen er større end i Aarhus A., men staar ellers langt tilbage for andre jydske Amter. Vejle A. er det eneste jydske Amt, hvor der dyrkes Sukkerroer, men endnu i 1896 var det kun paa et temmelig ringe Areal; det er ogsaa det eneste jydske Amt, hvor der dyrkes Tobak (50 Td. Ld.). Arealet til Foderroer var betydelig mindre end ellers i Østjylland, medens det omvendte var Tilfældet med Agermarkens Græsarealer. Engarealet er ikke betydeligt, kun mindre i Thisted A. Skovarealet er stort; af andre jydske Amter har foruden det skovrige Aarhus A. kun Ringkjøbing Amt et absolut set større Areal; det meste er Bøgeskov (18,237 Td. Ld.), men der er dog ogsaa en Del Naaletræer (7933), hvoraf henimod Halvdelen er nyplantet. Skovene findes især i den østl. Del; i det sydøstl. Hjørne ligger Statsskovene Stenderup Skovdistrikt. I den vestl. Del ligge de store Statsplantager, der danne Randbøl Skovdistrikt. Havearealet er betydeligt, og til levende Hegn medgaar et langt større Areal end i noget andet jydsk Amt. Af Moser, Kær og Fælleder har dette Amt mindst af de jydske Amter næst Aarhus A. Af ubenyttede Arealer er navnlig
Hedearealet betydeligt, 2% □ Mil, og større end i de to andre østjydske Amter; derimod er der langt mindre Flyvesand, Stenmarker o. 1. end i andre jydske Amter. Af de ubenyttede Arealer anses en langt større Del som tjenlig til at tages under Kultur end i de andre østjydske Amter, navnlig til Ager.
Af Husdyr fandtes 15 / 7 1898: 22,902 Heste, 105,365 Stkr. Hornkvæg (deraf 68,097 Malkekøer), 47,329 Faar, 63,876 Svin, 2119 Geder og 3965 -Kaniner. Husdyrbestandens Værdi opgjordes til 26,j Mill. Kr. Sættes Værdien i Forhold til Arealet, staar dette Amt højt, kun lavere end Aarhus og Randers A.; i Forhold til Befolkningen svarer dette Amt netop til Jyllands som Gennemsnit, nogle staa lavere (Aarhus, Thisted og Ribe A.), de fleste med en højere Værdi pr. Indb. Bruges Hartkornet til Maalestok, staar Amtet selvfølgelig langt nede; kun Thisted Amt har en mindre Værdi pr. Td. H. Værdien af Hornkvæget er større end i alle andre jydske Amter undt. Aarhus; det hænger fornemmelig sammen med det store Antal Malkekøer, men for øvrigt spiller Studeholdet endnu nogen, men dog en aftagende Rolle i dette Amt. Antallet af Heste, som dog har været i Fremgang i den nyeste Tid modsat Hornkvæget, er ikke særlig stort — kun Thisted og Ribe Amt have færre, og af Faar har intet jydsk Amt færre; derimod er Svineholdet ret betydeligt, og det er gaaet langt stærkere frem i Tiden mellem de to sidste Kreaturtællinger, end Faareholdet gik ned. Af Handyrene ere de allerfleste Hingste af jydsk Race; af Tyrene ere en Del flere af den røde danske Malkerace (729) end af jydsk Race (512); af Væderne er næsten Halvdelen languldet, Resten delt mellem Landrace og kortuldede. Inden for Fjerkræavlen er Hønseholdet meget udbredt og har været i stærk Opgang; ogsaa Antallet af Kalkuner og Ænder er ret betydeligt; i 1898 fandtes der 560,7 76 Høns, 2067 Kalkuner, 34,468 Ænder og 6251 Gæs. Antallet af Bistader var 6465.
Det hele Ager og Engs Hartkorn og halv. Skovskyldshrtk. var 1 / 1 1901 : 22,330 (halv. Skovsk. 126); deraf var Købstædernes 626 Td. Landdistrikternes Hrtk. fordelte sig 1 / 1 1895 saaledes, at der fandtes 184 større Landbrug paa 12 Td. H. og derover med 3929 Td., 4445 Bøndergaarde (1-12 Td. H.) med 14,859 Td., 9449 Huse (under 1 Td. H.) med 2782 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 138 Td. Endvidere var der 1912 jordløse Huse i Amtet. Af samtl. Gaarde vare 4529 med 18,351 Td. H. Selvejergaarde, 63 med 283 Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte, 37 med 154 alm. Fæstegaarde paa Livstid. Af samtlige Huse vare 10,307 med 2729 Td. Selvejer-og Ar vefæstehuse , hvoraf 1048 jordløse; af Fæste- og Lejehuse fandtes 1054 med 53 Td. H., hvoraf 864 jordløse. Det samlede Antal Gaardbrug er ikke fuldt saa stort som i de to andre østjydske Amter, men i Klasserne 12 Td. H. og derover samt 8-12 Td. H. har dette Amt flest
Ejendomme af alle jydske Amter; derimod er der et forholdsvis mindre Antal Mellemgaarde (2-8 Td. H.), medens der atter af de ganske smaa findes ret mange. Af Huse med Jord har kun Aarhus A. flere; de ere ret ligelig fordelte over og under 1 j i Td. H. Af jordløse Huse har kun Aarhus og Thisted A. færre. M. H. t. Besiddelsesmaaden er Selveje det almindeligste; i alt er der kun 100 Gaarde, som ikke ere Selvejergaarde- Ogsaa, inden for Husbrug med Jord er Selveje det ganske overvejende; af jordløse Huse er hen imod Halvdelen undergivet Fæste- og Lejeforhold.
Folketallet var 1 j. 2 1901: 125,523 (1801: 44,506, 1840: 70,628, 1860: 91,791, 1890: 111,904), hvoraf Købstæderne 39,822 og Landdistrikterne 85,701. M. H. t. til Befolkningstætheden staar det i Jylland kun tilbage for Aarhus A., men for alle Øamter. Paa 1 □ Mil kom der i 1901 : 2968 (53, 9 paa 1 Q Km.). Inddeler man Befolkningen i Nærin gsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgerne, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at i 1890 levede 7374 af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere, osv.), 54,502 hørte til Jordbrugernes Klasse, 249 til Gartnernes, 1214 til Fiskernes, 25,872 til Haandværk og Industri, 8144 til de handlendes, 582 til de søfarendes; der var 8289, som hørte til Gruppen „andre Erhverv", hovedsagelig „forskellig Daglejervirksomhed", 39 7 5 levede af deres Midler, og 1703 vare under Fattigvæsenet m. v. Landbruget er Hovederhvervet, men Handel og Industri spille dog en fhv. stor Rolle — kun Aarhus A. har en støire Del af Befolkningen beskæftiget herved; det samme gælder immateriel Virksomhed; Fiskeri spiller nogen Rolle som Erhverv, Søfart en meget lille.
Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret 1 / 4 190031 / 3 1901. Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsens Hartkorn 368,982 — 17 Kr. pr. Td. —, Bidrag fra Købstæderne 2748, Indtægt af Aktiver 5439, Tilskud fra andre Kommuner til Fællesanliggender 324; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsen 106,669, Medicinalvæsen 98,460, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 71,619, Amtsskolefond 21.706, Dyrlægevæsen 9082, Regulering af Vandløb 2346, Amtsraadet 7717, til Jærnbaner 67,683 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede S1 j 3 1901: i Panteobl. og Kapitaler 696,965 og faste Ejendomme til en Værdi af 7 70,000 Kr., men skyldte 894,636 Kr. bort. ■— Amtsfattigkassen udredede s. A. til døvstummes Oplæring 2493, til Idioters Underhold 4554, andre Sygeudgifter (Ophold paa Sygehuse, Lysinstitut m. v.) 3459, til Plejehjem 907 Kr., og fik sine væsentligste Indtægter fra 1 j i pCt. Afgiften 914, Bøder 1023, i Henh. til Plakat 1845 683, Indtægt af Aktiver 428, samt i Tilskud fra Amtsrepartitionsfonden 9010 Kr. Kassen ejede 31 / 3 1901: 8972 Kr.; desuden bestyres under Kassen Legatmidler til Beløb af 2500 Kr. — M. H. t. Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For Sognekom munerne anføres for 1899 følgende:
de paalignede Skatter udgjorde paa Hartkornet 443,863 (gnmstl. 20 x j 2 Kr. pr. Td. II.), paa Formue og Lejlighed 286,217; Indtægt af Aktiver 7690, Afgifter efter Næringsloven 29,239; desuden udrededes Naturalarbejde uden for Paaligningen til samlet Værdi af 16,742 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 206,557, Skolevæsen 274,984, Alderdomsunderst. 193,794 -s. Aar modtoges 90,654 i Statstilskud —, Vejvæsen 156,645, Udgift ved Sogneraadene 10,451, Bidr. til Jærnbaneanlæg 32,070 Kr. Sognekommunerne ejede i Slutn. af 1899 i Kapitaler 173,599 Kr., faste Ejendomme til Værdi af 3,028,554 og skyldte 858,392 Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stod Legater til samlet Belob af 178,606 Kr. Hvad Beskatningens Hojde angaar, staar Paaligningen paa Hartkornet (til Amt og Sogne) lidt under Jyllands som Gnmst., ligesom ogsaa Ligningen paa Formue og Lejlighed udregnet pr. Td. H. er noget lavere end Landsdelens Gnmst. Det saml. Skattepaalæg pr. Td. H. i dette Amt bliver derfor ogsaa lavere end i de fleste jydske Amter ■— kun Skanderborg Amtsraadskreds og Randers A. kunne opvise lavere Beløb —, men i Forhold til det produktive Areal er det højt, kun Aarhus Kreds, Randers og Thisted A. have hojere Beløb; set i Forhold til Høstværdien svarer Skattebelobet paa det nærmeste til Landsdelens Gnmst.
Amtet bestaar af Købstæderne: Vejle, Fredericia og Ko/ding og Herrederne: Bjærge, Hatting, Nørvang, J'ørrild, Jerlev, E/bo, Holmans, Brusk Og Nørre I i r s trup.
Amtets samtlige Landkommuner danne een Amtsraadskreds, der har et Amtsraad paa 11 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 64 Sognekommuner.
Amtet udgør sammen med gamle Skanderborg Amt 10. Landstingskreds og har 6 Folketingskreds e.
I gejstlig Henseende hører Amtet dels under Aarhus, dels under Ribe Stift. Det omfatter 4 Provstier, hvoraf det første under Aarhus Stift: 1) Bjærge og Hatting, 2) Nørvang og Tørrild, 3) Elbo, Holmans og Jerlev, og 4) Brusk og Nørre-Tyrstrup.
I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 3 Købstads-jurisdiktioner, 6 Landjurisdiktioner: 1) Bjærge Herreds, 2) Hatting Herreds, 3) Nørvang og Tørrild Herreders, 4) Jerlev Herreds (sammen med Andst og Slavs Hrdr. i Ribe Amt), 5) Elbo og Holmans Herreders samt en Del af Brusk Herreds og 6) Kolding Herreds, det sidste dannet ifl. Lov af 17 / 3 1876 af 7 Sogne af Brusk Hrd. og hele N.-Tyrstrup Hrd.
Amtet hører dels til 3., dels til 4. Udskrivningskreds og til Vejle-Skanderborg Fysikat; der er 5 Lægedistrikter: 1) Fredericia Distr., 2) Kolding Distr., 3) Vejle Distr., 4) vestre Distr. og 5) Hornsyld Distr.; noget horer dog til Horsens Distr. (Aarhus Amt) og et enkelt Sogn til Grindsted Distr. (Ribe Amt). M. H. t. Oppebørslen af Skatter danner Amtet eet Amtstuedistrikt. Amtet har for Tiden 7 Brand-
Vejle Amt.
direktorater: 3 for Købstæderne og 4 for Landdistrikterne (et for Bjærge og Hatting Hrdr., et for Nørvang, Tørrild og en Del af Jerlev Hrdr., et for Elbo, Holmans og en Del af Brusk Hrdr. og et for Kolding og en Del af Brusk og Jerlev Hrdr.).
Vejle Amt udgjorde i Middelalderen Dele af Løversyssel (Bjærge og Hatting Hrdr.), Almindsyssel (Jerlev med Holmans og Brusk med Elbo Hrdr.), og Jellingsyssel (Norvang og Tørrild Hrdr.). Fra 1660 hørte det til Koldinghus Amt (Nørvang, Tørrild, Jerlev, Elbo, Holmans og Brusk Hrdr.) og Stjernholm Amt (Bjærge og Hatting samt Nim Hrd. i Aarhus Amt). Om Kolding Hrd. se S. 271. Ved Res. af 4 / 9 1793 og 27 / 5 1796 dannedes Vejle Amt af Koldinghus Amt med de tre Købstæder, og ved Res. af u / 6 1799 lagdes Bjærge og Hatting Hrdr. af Stjernholm Amt til det. Se i øvrigt under de enkelte Hrdr.
Litt.: C. F. 1. Dalgas, V. Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhusholdningsselskabet. Kbh. 1826. — J. B. Krarup, Beskr. af Landbrugets Udvikl, i Danm. I. Det sydøstL Jyll., Kbh. 1895-96.
