|
Viborg Amt: Gå til Herred/sogneoverstgt, Amtsbeskrivelse Der kan åbnes beskrivelser af Købstæder og Herreder/sogne fra Trap III (1901) ved klik på: |
 |
Viborg Amt var et amt før Kommunalreformen i 1970. Viborg Amt hørte i middelalderen til Sallingsyssel(Sallingland og Fjends Herred), Himmersyssel (Rinds Herred), Ommersyssel (Middelsom, Nørr- og Sønderlyng Herred), Løversyssel (Lysgård og Hids Herred) og Aabosyssel (Hovlbjerg Herred). Fra 1660 bestod det for største delen af Skivehus Amt (Sallingland) og Hald Amt (Fjends, Middelsom, Nørlyng og Rinds Herreder), medens Sønderlyng og Hovlbjerg Herred hørte til Dronningborg Amt og Lysgaard og Hids Herreder til Silkeborg Amt. Ved resolution af 10. marts 1794 oprettedes Viborg Amt ved forening af Skivehus og Hald Amter samt Hovlbjerg og Sønderlyng Herreder af Dronningborg Amt; I 1821 henlagdes Hids Herred til Viborg Amt.
Kilde: J.P. Trap Kongeriget Danmark 3. udgave 1901, bind 4
Viborg Amt, den midterste Del af Nørrejylland, er det eneste jydske Amt, der ikke berøres af Havet. Det begrænses mod N. af Limfjorden (Venø Bugt, Kaas Bredn., Lysen Bredn., Salling Sund, Livø Bredn., Risgaarde Bredn., Hvalpsund, Skive Fjord, Lovns Bredn. og Hjarbæk Fjord), i hvilken det udsender Halvøen Sallingland — N. for denne ligger Øen Fur, der ogsaa hører til Amtet —, og Aalborg Amt (Gislum Hrd.), fra hvilket det til Dels skilles ved Lerkenfeld Aa, mod Ø. af Randers Amt (Onsild, Nørhald, Støvring og Galten Hrd.), mod S. Ø. og S. af Aarhus Amt (Sabro, Gjern og Vrads Hrd.), fra hvilket det paa en Strækning skilles ved Gudenaa og Silkeborg-Langsø, og mod V. af Ringkjøbing Amt (Hammerum og Ginding Hrd.), mod hvilket Skive Aa danner Grænsen. Overfladen er i det hele højtliggende, i den nordlige Del mere jævn, mod Ø. og S. til Dels stærkt bakket (Dejehøj, 345 F., 108 M., Store Hørbyhøj ved Amtets Sydspids, 417 F., 130 M., Rishøj, 336 F., 105,5 M., Lyshøj, 299 F., 96 M.), i hele Amtet med Dalstrøg langs Aaerne, der bugte sig mellem Bakkerne. Sallingland er et i det hele temmelig jævnt Plateau paa henved 100 F. Højde (Byhøj, 160 F., 50 M., Urhøje, 169 F., 53 M.), men ligeledes gennemskaaret af Lavninger. I flere af Herrederne findes store Hedestrækninger, og paa Vestgrænsen danner Alheden en vidtstrakt, ensformig Slette, der skraaner mod V. og S. ned til Skive Aa. M. H. t. Frugtbarheden frembyder Amtet store Forskelligheder, men er i det hele af ringe Beskaffenhed, naar undtages den nordlige Del af Salling, der har gode Agerjorder. Ved Matr. gik der gnmstl. 27 1/2 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (363 Td. Hrtk. paa 1 □ Mil, svarende til Takst 4,5); i gnmstl. Frugtbarhed staa af de jydske Amter kun Aalborg, Hjørring, Ribe og Ringkjøbing Amter lavere. I Midten af Amtet findes en Del mindre Søer. Af de mange Vandløb nævnes, foruden de ved Grænsen omtalte, Jordbro Aa, Skals Aa og Simested Aa, alle til Limfjorden, samt Alling Aa, Tange Aa og Nørreaa, alle til Gudenaa.
Amtets Størrelse var ifl. Arealopgørelsen 1896: 54,93 □ Mil (3024,4 □ Km.), og kun Ribe og Ringkjøbing Amter ere større. Af det samlede Fladeindhold udgøre de to Købstæder 1,05 □ Mil (57,8 □ Km.). Det opmaalte Fladeindhold, hvori Søplanens Vandareal (3750 Td. Ld.) ikke er medregnet, opgjordes 16/7 1896 til 544,524 Td. Ld. (omtr. 299,488 Hekt.). Heraf var besaaet Fladeindhold 181,861 (deraf med Hvede 180, Rug 42,309, Byg 26,611 — omtr. Halvdelen 6-radet —, Havre 80,084 — omtr. Halvdelen graa H. —, Blandsæd til Modenhed 6293, Boghvede 2839, Bælgsæd 352, Spergel 1087, Frøavl 88, Kartofler 7877, Gulerødder 292, Foderroer 9107, Grøntfoder 4676, Havesager m. m. 64); der henlaa til Brak 33,441, til Høslæt 24,417 og Afgræsning 126,194; Engarealet var 34,789. Fladeindholdet af Have var 3163, af Skov 24,532 bevoksede og 1722 ubevoksede Arealer, Tørvemoser 10,761, Kær og Fælleder 15,968, Hegn og Læplantninger 543, Byggegrunde, Veje osv. 11,551 Td. Ld. Af væsentlig ubenyttede Arealer var der Heder med 72,848, Flyvesand med 330 og Stenmarker med 702 og endelig af Vandareal foruden Søplanen 1706 Td. Ld. I Kornarealet spiller Dyrkningen af Havre, ligesom i Thisted og Aalborg Amter, den overvejende Rolle, idet over Halvdelen af det saml. Kornareal anvendes hertil; men ogsaa Rugarealet er betydeligt og staar kun tilbage for Ringkjøbing Amts; derimod er Hvededyrkningen ganske forsvindende, og m. H. t. Bygavlen staar det ogsaa tilbage for de frugtbarere østjydske Amter. Af de øvrige Høstafgrøder nævnes Boghvede og Spergel, ligesom der er betydelig Avl af Kartofler og Foderroer. Arealerne til Grøntfoder, men dog navnlig til Afgræsning ere meget betydelige, og kun i de to vestjydske Amter ere de større. Brakarealet er ret stort i Forhold til de besaaede Strækninger, men staar dog tilbage for de østjydske Amters. Der er store Engarealer, selv om de have større Betydning i de to vestl. og de nordl. Amter. Arealet af Skov er ikke stort (Statsskovene: Viborg Skovdistrikt, i alt 7614 Td. Ld.), derimod findes en Del Moser og Kær. Inden for de ubenyttede Arealer er Hedearealet meget stort, over 7 □ Mil, langt større end i Alm. i de jydske Amter, men dog meget mindre end i Ringkjøbing og Ribe Amter.
Af Husdyr fandtes 15/7 1898: 27,506 Heste, 117,237 Stkr. Hornkvæg (deraf 62,938 Malkekøer), 124,656 Faar, 58,063 Svin, 4 Æsler, 2040 Geder og 2735 Kaniner. Kvægavlen er af stor Betydning, men paa Grund af de store uopdyrkede Strækninger maa Kreaturstyrken i Forhold til Arealet blive mindre end i de østl. og nordl. Amter, men langt større end i de vestl., i Forhold til Folkemængden bliver Ordenen omvendt; her staar Amtet højere end de mere tæt befolkede østl. og nordl. Amter, men lavere end de vestl. Det er især Antallet af Faar (kun Ringkjøbing Amt har flere) og Hornkvæg, som er meget stort, og Studefedning spiller endnu en betydelig Rolle; Amtet har ogsaa absolut set det største Antal Stude. Antallet af Heste er stort og i stærk Stigning, hvorfor ogsaa de yngste Aldersklasser — Føl og Plage — ere stærkt repræsenterede. Faareavlen er i Nedgang i den nyeste Tid, medens derimod Antallet af Svin har været stærkt stigende, hvilket til Dels ogsaa gælder Malkekøerne. Hingste og Tyre høre aldeles overvejende til jydsk Race; af Væderne ere de fleste af Landracen, men der findes dog ogsaa en Del af Southdown- og Dishleyracen. Inden for Fjerkræavlen er Hønseholdet ret udbredt; der fandtes 1898: 413,609 Høns, 1466 Kalkuner, 17,284 Ænder og 16,130 Gæs. Antallet af Bistader var ret betydeligt — 9623 — og staar kun tilbage for de to vestjydske Amters.
Det hele Ager og Engs Hartkorn og halverede Skovskyldshrtk. var 1/1 1899: 19,372 Td.; deraf var Købstædernes 302. Landdistrikternes Hrtk. fordelte sig 1/1 1895 saaledes, at der fandtes 68 større Landbrug paa 12 Td. Hrtk. og derover med 1748 Td., 4844 Bøndergaarde (1-12 Td. Hrtk.) med 14,698 Td., 8701 Huse (under 1 Td. Hrtk.) med 2532 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 92 Td. Hrtk. Endvidere var der 2566 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare 4742 med 15,780 Td. Hrtk. Selvejergaarde, 131 med 514 Td. Hrtk. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte og 39 med 152 Td. Hrtk. alm. Fæstegaarde paa Livstid. Af samtlige Huse vare 10,443 med 2500 Td. Hrtk. Selvejer- og Arvefæstehuse, hvoraf 1894 jordløse. Af Fæste- og Lejehuse fandtes 824 med 32 Td. Hrtk., deraf 672 jordløse. Ligesom i de andre jydske Amter med lav Bonitering findes der kun faa Gaarde med et større Hartkornstilliggende; derimod er Antallet af Gaarde med 4-8 og navnlig med 2-4 Td. Hrtk. meget stort; af sidstn. Klasse tæller Amtet saaledes flest af Landets Amter, og ogsaa de mindste Gaardbrug ere stærkt repræsenterede her; Amtets store Udstrækning medfører i øvrigt, at der i det hele maa findes et ret stort Antal Brug, selv om det i saa Henseende staar tilbage for de frugtbarere østjydske Amter og for det endnu større Ringkjøbing Amt. M. H. t. Besiddelsesmaaden er Selveje det aldeles overvejende; af Arvefæstegaarde findes der nogle, men Antallet er ikke stort, selv om intet andet jydsk Amt har saa mange. Ogsaa inden for Husbruget er Selveje det almindeligste. Af de jordløse Huse — kun Hjørring Amt har flere i Jylland — ere selvfølgelig ikke faa i Leje m. v.
Folketallet var 1/2 1890: 100,777 (1801: 41,564, 1840: 55,705, 1860: 71,557, 1880: 93,369), hvoraf Købstæderne 12,099 og Landdistrikterne 88,678. M. H. t. til Befolkningstætheden staar Amtet langt tilbage for de tre østl. Amter og er ogsaa ringere befolket end noget af de tre nordl., men tættere befolket end Ringkjøbing og Ribe Amter. Paa 1 □ Mil kom der i 1890: 1830 Mennesker (33,23 paa 1 □ Km.). Inddeler man Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgerne, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at 5644 levede af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere, Videnskabsmænd osv.), 59,428 hørte til Jordbrugernes Klasse, 343 til Gartnernes, 1558 til Fiskernes, 16,501 til de industridrivendes, 4232 til de handlendes, 91 til de søfarendes; der var 6366, som hørte til Gruppen „andre Erhverv“, hovedsagelig „forskellig Daglejervirksomhed“, 4388 levede af deres Midler, og 2226 vare under Fattigvæsenet. Landbruget er Hovederhvervet og, som det ses, gav det omtr. 3/5 af Befolkningen Underhold, hvilket er forholdsvis mere end i Alm. i Landets Amter; Søfart og Fiskeri ere selvfølgelig ikke betydelige. I Sammenligning med de andre jydske Amter er ogsaa Industri og Handel af underordnet Betydning, hvorimod forholdsvis mange leve af deres Midler.
Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret 1/4 1898-31/3 1899. Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsens Hrtk. 305,078 — 16 Kr. pr. Td. —, Bidrag fra Købstæderne 2108, Indtægt af Aktiver 17,496, Statstilskud til Viborg-Aalestrupbanen 140,000 Kr.; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsen 132,665, Medicinalvæsen 40,391, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 65,090, Amtsskolefond 25,740, Dyrlægevæsen 3736, Regulering af Vandløb 1407, Amtsraadet 4512 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede 31/3 1899 i Panteobligationer og Kapitaler 681,658 Kr., i andre Kapitaler 946,228 Kr., hvoraf største Delen er anvendt til Viborg-Aalestrupbanen, og faste Ejendomme til Værdi af 483,580 Kr., men skyldte 1,414,945 Kr. bort. Amtsfattigkassen udredede s. A. til døvstummes Oplæring 2433, i Anl. af afsindiges og Idioters Underhold m. v. 8287 og som Bidrag til Sognekommunernes Fattig væsen 9509, og fik sine væsentligste Indtægter fra 1/4 pCt. Afgiften 548, Bøder 823, i Henhold til Plak. 1845: 821, Indtægt af Aktiver 2457 samt i Tilskud fra Amtsfonden 18,000 Kr. Amtsfattigkassen ejede 31/3 1899: 38,976 Kr.; desuden bestyres under Kassen Legatmidler til samlet Beløb af 30,136 Kr. — M. H. t. Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For Sognekommunerne anføres af Indtægterne følgende: de paalignede Skatter udgjorde i 1898: paa Hartkornet 428,660 (gnmstl. c. 22 1/2 pr. Td. Hrtk.), paa Formue og Lejlighed 249,357, Indtægt af Aktiver 20,765, Afgifter efter Næringsloven 38,806; desuden udrededes Naturalarbejde. uden for Paaligningen til samlet Værdi af 36,824 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 221,127, Skolevæsen 279,455, Alderdomsunderst. 141,387 — s. A. modtoges 60,187 i Statstilskud —, Vejvæsen 78,758, Udgift ved Sogneraadene 12,478. Sognekommunerne ejede i Slutn. af 1898: i Kapitaler 133,129 Kr., i faste Ejendomme 2,651,126 og skyldte 1,260,684 Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stod Legater til samlet Beløb af 133,607 Kr. Hvad Beskatningens Højde angaar, staar Amtets Paaligning paa Hartkornet (til Amt og Sogne) over Jyllands som Gnmst. — kun Hjørring Amt staar med et højere Beløb —, medens Formue- og Lejlighedsskatten udregnet pr. Td. Hrtk. er en Del lavere end Landsdelenes Gennemsnit, kun Randers og Aalborg Amter staa med lavere Beløb. Lægges de to Skattebeløb sammen, bliver det samlede Beløb ikke meget højere end for Jylland i Gnmst.; lavere Beløb have Randers, Aarhus Amtsraadskreds, Vejle og Aalborg Amter. Skatten pr. Td. produktivt Areal er forh. lav, men Udbyttet er jo heller ikke saa stort som andre Steder; de to vestjydske og Aalborg Amt have lavere Beløb pr. Td. Ld. I Forhold til Høstværdien er det kun i Ringkjøbing og Aalborg Amter, at Skatterne udgøre et mindre Beløb.
Amtet bestaar af Købstæderne: Viborg og Skive og Herrederne: Hindborg, Harre, Nørre, Rødding, tilsammen Sallingland, Fjends, Rinds, Nørlyng, Sønderlyng, Middelsom, Lysgaard, Hids og Hovlbjærg.
Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraadsdistrikt, der har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 76 Sognekommuner.
En Del af Amtet (Købstaden Skive, Sallingland og Fjends Herreder) udgør sammen med Thisted og en Del af Ringkjøbing Amt 8. Landstingskreds, medens Resten hører til 9. Landstingskreds. Amtet har 5 Folketingskredse.
I gejstlig Henseende hører Amtet dels under Viborg, dels under Aarhus Stift. Det omfatter 6 Provstier (hvoraf det sidste under Aarhus Stift): 1) Viborg Købstads, 2) Sallinglands 4 Herreders, 3) Fjends, 4) Rinds og Nørlyng, 5) Middelsom og Sønderlyng og 6) Lysgaard, Hids og Hovlbjærg.
I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 2 Købstadsjurisdiktioner, 4 Landjurisdiktioner: 1) Sallinglands 4 Herreders, 2) Fjends og Nørlyng Herreders, 3) Middelsom og Sønderlyng Herreders samt en Del af Hovlbjærg Herreds, 4) Lysgaard og Hids Herreder samt en Del af Hovlbjærg Herred. Rinds Herred er forenet til een Jurisdiktion med Gislum Herred i Aalborg Amt, og største Delen af Hovlbjærg Herred udgør en Del af Frijsenborg-Favrskov Birk (hvis øvrige Dele hører under Aarhus Amt).
Amtet hører til 5. Udskrivningskreds og til Viborg-Thisted Amters Stiftsfysikat; der er 3 Lægedistrikter: 1) Viborg, 2) Skive og 3) Sjørup Distrikt, medens Hids Hrd. hører til Silkeborg Distr., største Delen af Hovlbjærg Herred hører til Frijsenborg Lægedistr. samt en Del af Middelsom, Sønderlyng, Nørlyng og Rinds høre til Randers, Hobro og Farsø Distrikter. M. H. t. Oppebørselen af Skatter danner Amtet eet Amtstuedistrikt. Amtet har for Tiden 5 Branddirektorater: 2 for Købstæderne og 3 for Landdistrikterne (et for Nørlyng, Lysgaard og en Del af Middelsom og Sønderlyng Hrd., et for Sallingland og Fjends Hrd., et for Hids Hrd.); Rinds Hrd. hører til Hobro, Dele af Middelsom og Sønderlyng til Randers og Hovlbjærg til Hammel Branddirektorat.
Viborg Amt hørte i Middelalderen til Sallingsyssel (Sallingland og Fjends Hrd.), Himmersyssel (Rinds Hrd.), Ommersyssel (Middelsom, Nør- og Sønderlyng Hrd.), Løversyssel (Lysgaard og Hids Hrd.) og Aabosyssel (Hovlbjærg Hrd.). Fra 1660 bestod det for største Delen af Skivehus Amt (Sallingland) og Hald Amt (Fjends, Middelsom, Nørlyng og Rinds Hrd.), medens Sønderlyng og Hovlbjærg Hrd. hørte til Dronningborg og Lysgaard og Hids Hrd. til Silkeborg Amt. Ved Res. af 10/3 1794 oprettedes Viborg Amt ved Forening af Skivehus og Hald Amter samt Hovlbjærg og Sønderlyng Herreder af Dronningborg Amt; 1821 henlagdes endelig Hids Hrd. til det.
Litt.: St. St. Blicher, V. Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhusholdningsselsk., Kbh. 1839. — Festskr. ved V. Amts landøkon. Forenings Jubilæum, Viborg 1896.
