- |
|
Præstø Amt blev dannet ved en sammenlægning af først Tryggevælde Amt og Vordingborg Amt, i 1750, og i 1803 kom Møn Amt med. Amtet blev i 1970 lagt sammen med Maribo Amt til Storstrøms Amt. |
Beskrivelse fra J.P. Trap Kongeriget Danmark 3. udg. (1898):
Dette Amt bestaar af den sydøstl. Del af Sjælland, Øerne Møen, Nyord og Bogø samt flere mindre Øer og Holme i Ulvsund og Vordingborg Bugt eller Søen mellem Smaalandene. Amtet grænser mod N. til Kjøbenhavns Amt, fra hvilket det adskilles ved Kjøge Aa, mod Ø. til Østersøen, der her afsætter Kjøge Bugt og Fakse Bugt med Præstø Fjord samt Ulvsund, der adskiller Møen fra Sjælland, mod S. og S. V. til Vordingborg Bugt, og mod V. til Sorø Amt, i hvilket Tybjærg Herred danner en dyb Indskæring, hvis Grænser udgøres af Susaa med Tjustrup og Bavelse Sø. Mod 0. udsender Amtet Halvøen Stevns mellem Kjøge og Fakse Bugt, mod S. Halvøen mellem Fakse og Vordingborg Bugt, hvilken Halvø atter udsender de mindre Halvøer Knudshoved Odde, der afgrænser Agnø Fjord, og Svinø Land mellem Agnø Fjord og Dybsø Fjord; endelig skærer Karrebæk Fjord sig ind paa Grænsen mellem Præstø og Sorø Amt. Amtets Overfladeforhold ere meget afvekslende. Den vestlige og sydlige Del er til Dels meget højtliggende og bakket; her gaar Sjællands sydøstlige Ho ved vandskel, der Øst for Næstved hæver sig til Sjællands næsthøjeste Punkt Kobanke, 391 F., (123 M.), medens et andet Punkt i den høje, bakkede Egn, Oredrevsbakken eller Globanke, naar en Højde af 371 F. (116,5 M.). Sydligere aftager Vandskellet i Højde, men hæver sig atter mod Syd, hvor det Øst for Vordingborg i Kulsbjærge naar til 341 F., (107, M.). Langs Kysterne ere Jorderne temmelig lave, baade ved Vordingborg Bugt og ved Østersøen; i Stevns er dog Overfladen igen mere højtliggende, om end jævn; højest er den mod Ø. i Nærheden af Stevns Klint (højeste Punkt 41 M., 130 F.). Heri er dog ikke medtaget Møen, der beskrives særligt under Herredet. Hvad Frugtbarheden angaar, svarer Amtet til Øernes Gennemsnit — snarere lidt bedre —, idet der gaar 91/2 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (1052 Td. Hrtk. paa 1 □ Mil, svarende omtr. til Takst 13); Præstø Amt.
761
kun Maribo, Kjøbenhavns og Odense Amter staa over Præstø Amt i denne Henseende, alle andre Amter under. Af Skov har Amtet en Del, nogenlunde ligelig fordelt over det hele, og det staar i denne Henseende omtrent lige med Sorø Amt. Søer findes ikke. Af Aaerne, der søge ud til Østersøen, er den største Stevns- eller Tryggevælde Aa; Aaerne, der løbe ud til Vordingborg Bugt, ere alle smaa; desuden berøres Grænserne som alt nævnt af Kjøge- og Susaa.
Amtets Størrelse er 30,39 □ Mil (1673,0 □ Km.), og det er det største Amt paa Sjælland efter Holbæk Amt; af det samlede Fladeindhold udgør Købstæderne 0,52 □ Mil (28,4 □ Km). If. Matrikuleringen udgør det hele opmaalte Fladeindhold 302,041 Td. Ld. (omtr. 166,425 Hekt.); Søplanen, som ikke er medregnet i det opmaalte Fladeindhold, er kun 1407 Td. Ld.; af alle Øernes Amter have alene Odense og Bornholms Amter en mindre Søplan. Besaaet Fladeindhold var 16/7 1888: 135,350 Td. Ld. (deraf med Hvede 11,425, Rug 20,617, Byg 40,327, Havre 29,020, Boghvede 76, Ærter og Vikker 5349, Blandsæd til Modenhed 14,327, til Grøntfoder 7252, Kartofler 1361, andre Rodfrugter 5338, andre Handelsplanter 128 og Spergel og Lupiner 114); af Agermarken henlaa til Afgræsning, Høslæt, Brak, Eng, Fælleder m. m. 111,811 Td. Ld., hvoraf Afgræsnings- og Høslætarealet udgjorde 66,300 Td. Ld. Fladeindholdet af Have var 4122, af Skov 35,756, af Moser og Kær 4929, af Heder 460, af Flyvesand 161, af Stenmarker 465, af Byggegrunde og Gaardspladser 2651, af Hegn, Veje, Vandareal m. m. 6336 Td. Ld. I øvrigt skal det fremhæves, at Hvededyrkningen er meget udbredt i dette Amt og er langt større end i Sjællands andre Amter, ligesom det i hele Landet kun staar tilbage for Maribo Amt i denne Henseende ; ogsaa Bygavlen er temmelig udbredt, medens det med Rug besaaede Areal er forholdsvis mindre end i Sjællands andre Amter. Dyrkningen af Ærter og Vikker er meget almindelig; ogsaa paa dette Omraade staar Præstø Amt sammen med Maribo Amt over de andre Amter. Bland-sædsarealet er meget betydeligt, medens det med Kartofler beplantede Areal er meget ringe — mindre end i ethvert andet Amt i Landet. Dyrkningen af „andre Rodfrugter", hvorunder gaar Sukkerroer, var allerede ret almindelig i 1888, men dette særlige Forhold skyldes dog hovedsagelig Møenbo Herred. Afgræsnings- og Engarealet er forholdsvis betydeligt, særlig det sidste, ligesom dette Amt har det største Haveareal paa Øerne næst efter Odense Amt.
Af Husdyr fandtes 15/7 1893: 23,704 Heste, 93,946 Stkr. Hornkvæg (deraf 62,508 Malkekøer), 30,010 Faar, 69,432 Svin og 2454 Geder. Antallet af Kreaturer er forholdsvis stort i Præstø Amt; hvad Kreaturstyrken angaar, staar dette af Øernes Amter, lige med Sorø Amt og kun tilbage for Holbæk Amt, naar Befolkningstætheden bruges som Maalestok, men med Arealet som Maalestok tillige for Fyns to Amter. Det er særlig Antallet af Svin og Hornkvæg, som er stort; derimod er Hesteavlen og navnlig Faare-76 2
Præstø Amt.
avlen kun ringe, medens Gedeholdet er ret udbredt. Af Hingstene høre ligesom i Sjællands fleste Amter forholdsvis mange til Frederiksborg-Racen, men der er ogsaa en Del af jydsk Race; af Tyrene hører den aldeles overvejende Del til den røde danske Malkerace; dog findes der ogsaa en Del af jydsk Race og af Korthornsracen. Blandt Væderne er Dishleyracen forholdsvis stærkt repræsenteret. Fjerkræ avlen er ret udbredt navnlig for Høns og Kalkuners Vedkommende. Der fandtes 217,275 Høns, 168,033 Kyllinger, desuden 7147 Kalkuner, 44,658 Ænder og 5214 Gæs. Antallet af Bistader er ogsaa betydeligt; i alt fandtes 6231.
Det hele Ager og Engs Hartkorn sammenlagt med det halverede Skovskyldshrtk. (630 Td.) udgjorde Vi 1895: 28,597 Td.; deraf var Købstædernes ansat til 557 Td. Hartkornet i Landdistrikterne fordelte sig saaledes, at der fandtes 124 større Landbrug paa 12 Td. Hrtk. og derover med i alt 5192 Td., 4344 Bøndergaarde (1—12 Td- Hrtk.) med 19,935 Td., 9541 Huse (under 1 Td. Hrtk.) med 2287 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 626 Td. Hrtk. Endvidere var der i alt 2102 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare 1947 med 12,527 Td. Hrtk. Selvejergaarde, 1938 med 9859 Td. Hrtk. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte. Desuden fandtes 581 alm. Fæstegaarde paa Livstid med 2728 Td. Hrtk. og 2 Arvefæstegaarde uden Ret til at sælge og pantsætte med 13 Td. Hrtk. Af Husene vare 6684 med 1334 Td. Hrtk. Selvejer- og Arvefæstehuse, hvoraf 733 jordløse. Af Fæste- og Lejehuse fandtes 4959 med 953 Td. Hrtk. (af disse vare 1369 jordløse). Inden for Gaardbruget er Selvejet naturligvis mest "udbredt, men Arvefæste er dog temmelig almindeligt; dette Amt er saaledes blandt alle Landets Amter det, som tæller flest Arvefæstegaarde efter Frederiksborg og Kjøbenhavns Amter. Ligeledes tæller det af alle Sjællands Amter flest alm. Fæstegaarde paa Livstid, medens Hartkornstilliggendet staar tilbage for Sorø Amt; ogsaa inden for Husbruget er Fæste og Leje ret almindeligt, og det gælder baade Huse med og uden Jord.
Folketallet var 1/2 1890: 100,649 (1801: 54,421, 1840: 74,721, 1860: 89,224, 1880: 101,169); deraf havde Købstæderne 13,840 og Landdistrikterne 86,809. Amtet er noget svagere befolket end for Øerne i Gennemsnit, idet der kommer 3312 paa 1 □ Mil (60,16 paa 1 □ Km.). Inddeler man Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at til hver Klassse ikke alene regnes Forsørgere, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at 6350 levede af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Lærere, Sagførere, Videnskabsmænd etc.), 49,901 hørte til Jordbrugernes Klasse, 269 til Gartnernes, 1370 til Fiskernes, 21.414 til de industridrivendes, 5316 til de handlendes, 1299 til de søfarendes; endelig var der 9418, som henhørte til Gruppen „andre Erhverv", 2720 levede af deres Midler, og 2592 vare under Fattig væsenet. Forholdsvis set er dettePræstø Amt.
763
Amt det blandt Landets Amter, som tæller de færreste Personer, der leve af deres Midler. Søfart og Fiskeri spille en noget større Rolle her end i Sjællands andre Amter — bortset fra Frederiksborg Amt.
Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret 1/4 1895—slls 1896. Af Indtægtsposterne: Udskrivningen paa Amtsraadskredsens Hartkorn udgjorde 287,162 Kr. (10,24Kr. pr. Td. Hrtk.), lignet paa Kommunerne 40,000 Kr., Bidrag fra Købstæderne 2298 Kr., ekstraord. Statsbidrag (Lov 10/4 1895) 34,830 Kr.; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsenet 147,804, Medicinalvæsenet 80,044, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 51,857, Amts-skolefonden 28,042, Dyrlægevæsen samt smitsomme Sygdomme hos Husdyrene 8822 Kr., til Jærnbaneanlæg 70,000 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede 31/3 1896 i Kapitaler 369,853, i faste Ejendomme, som ikke give Udbytte, 774,951 og skyldte 452,337 Kr. bort. Amtsfattigkassen udredede samme Aar til døvstummes Oplæring 2790, til sindssyges og Idioters Bevogtning og Underhold 15,523 og fik sine væsentligste Indtægter fra: Renter af Aktiver 1688, Bidrag efter Plakat 9/x 1845: 1263, 1j4L pCt. Afgift 1803 samt Forstrækning fra Amtsfonden 17,000 Kr. Amtsfattigkassen ejede 56,367 Kr. i Panteobligationer, og skal aarlig fra 1868 i 31 Aar forrente og afdrage et Laan paa 37,200 Kr. til Tvangsarbejdsanstalten med 1200 Kr. — Med Hensyn til Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For Sognekommunerne anføres af Indtægterne følgende: de paalignede Skatter udgjorde 1894 paa Hartkornet 538,064 Kr. (gennemsnitlig 19,19 Kr. pr. Td. Hrtk.), paa Formue og Lejlighed 243,341 Kr.; Indtægt af Aktiver var 52,861 Kr., Afgifter efter Næringsloven 28,388 Kr.; desuden udrededes Naturalarbejde uden for Paaligningen til Beløb af 65,647 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 248,974, Skolevæsen 248,940, Alderdomsunderstøttelse 160,804 (deraf 68,402 i Tilskud fra Staten), Vejvæsen 106,059 Kr. Sognekommunerne ejede i Slutn. af 1894: i Kapitaler 97,229, i faste Ejendomme 2,943,445 og skyldte 1,015,865 Kr. bort. Under Sogneraadets Bestyrelse stode Legater til et samlet Beløb af 42,345 Kr. — Med Hensyn til Beskatningen skal anføres, at dette Amts Paaligning pr. Td. Hrtk. er den laveste blandt Sjællands Amter; særlig er Paaligningen til Amtskommunen betydelig lavere end i de andre Amter.
Amtet bestaar af Købstæderne: Præstø, Storehedinge, Næstved, Vordingborg og Stege og Herrederne: Bjeverskov, Stevns, Fakse, Tyhjærg, Hammer, Baarse og Møenbo. Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amts-raadsdistrikt, der har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 70 Sognekommuner.
Amtet udgør en Del af 3. Landstingskreds og har 6 Folketings-kredse.
I gejstlig Henseende hører Amtet under Sjællands Stift — undtagen76 2
Præstø Amt.
Øen Bogø, der hører under Falsters Provsti i Laaland-Falsters Stift — og indbefatter 3 Provstier: *) Fakse, Bjeverskov og Stevns Herreders Provsti (hvortil høre alle disse Herreders Sogne undt. Lellinge, der hører til Tune og Ramsø Herreders Provsti i Kbhvs Amt); 2) Tybjærg og Hammer Herreders Provsti, der indbefatter samtlige Sogne i disse Herreder — undt. Kastrup, der hører til Baarse og Møenbo Herreders Provsti — samt Broby, Testrup og Gunderslev Sogne i Sorø Amt; 3) Baarse og Møenbo Herreders Provsti, der indbefatter alle disse Herreders Sogne — undtagen Bogø, der som ovenfor nævnt hører til Falsters Provsti — og Kastrup Sogn i Hammer Herred.
I juris diktion ei Henseende omfatter Amtet, foruden de 5 Købstads-jurisdiktioner, 8 Landjurisdiktiöner: x) Bjeverskov Herred, der kun omfatter Sognene Gjørslev og Vollerslev; 2) Vallø Birk, til hvilket høre alle de andre Sogne i Bjeverskov Herred (ogsaa Ejby og Højelse S. af Ramsø Hrd., Kbh. Amt); 3) Stevns og Fakse Herreder, der omfatte hele Stevns Hrd. og 5 Sogne i Fakse Hrd.; 4) Bregentved og Gisselfeld Birk, hvortil høre Sogne af Fakse, Tybjærg og Hammer Herreder (ogsaa nogle Sogne af Ringsted Hrd., Sorø Amt); 5) Tybjærg Hrd., hvortil hører største Delen af Tybjærg Hrd. (og Herlufsholm Sogn); 6) Vordingborg nordre Birk, hvortil hører største Delen af Baarse Hrd.; 7) Vordingborg søndre Birk, hvortil høre Dele af Baarse og Hammer Hrd.; 8) Møenbo Herred, hvortil høre alle Sognene i dette Hrd. undtagen Bogø, som hører under Stubbekjøbing Herreds Jurisdiktion.
Amtet hører til 2. Udskrivningskreds og til søndre sjællandske Fysikat; der er 5 Lægedistrikter: x) Tryggevælde eller Storehedinge, 2) Næstved (hvortil hører Øster Flakkebjærg Hrd. i Sorø Amt), 3) Vordingborg, 4) Præstø, og 5) Møens. Med Hensyn til Oppebørselen af Skatter danner Amtet to Amtstuedistrikter: Præstø Amts sjællandske Distrikt (Vordingborg, med Filial i Fakse) og Møens Distrikt (Stege). Amtet har for Tiden 11 Branddirektorater: 6 for Købstæderne og 5 for Landdistrikterne.
Præstø Amt bestod fra 1660 af Tryggevælde Amt, der indbefattede Stevns, Fakse og Bjeverskov Herreder, Vordingborg Amt, hvortil hørte Tybjærg, Hammer og Baarse Herreder (1660—65 dannede dog Sognene Jungshoved, Allerslev og Skibbinge af Baarse Hrd. og Øen Nyord af Møens Hrd. et eget Amt: Jungshoved Amt), og Møens Amt, der omfattede Øen Møen (og fra 1689 ogsaa Bogø); 1750 sammenlagdes Tryggevælde og Vordingborg Amter, og 1803 forenedes ogsaa Moens Herred, tillige med de 5 Købstæder, med dem, saa at det nuv. Præstø Amt var dannet.
Litt.: O. D. Lütken, Præstoe Amt, beskrevet efter Opfordr, af Landhusholdningsselskabet, Kbh. 1839.
