Sorø Amt:Amtskort

Der kan åbnes beskrivelser af købsteder og Herreder/sogne fra J.P. Trap 3. udg. (1898)::

Byer og steder: Sorø, Sorø Kloster Kirke og Akademi, Ringsted, Ringsted Kloster og Kirke, Slagelse, Korsør, Skjelskør, Skovkloster og Herlufsholm

Herreder: Alsted, Ringsted, Slagelse, Vester Flakkebjærg, Øster Flakkebjerg,
-​​​​​​​

Sorø Amt blev dannet ved en sammenlægning af først Ringsted Amt og Sorø Amt i 1748 der så blev sammenlagt med Korsør Amt (bestod af Slagelse Herred) og Antvorskov Amt (der bestod af Vester- og Øster Flakkebjerg Herreder) i 1798. For amtet før 1793, se Sorø Amt (1662-1793).

Amtet blev i 1970 lagt sammen med Holbæk Amt til Vestsjællands Amt

Beskrivelse fra J.P. Trap Kongeriget Danmark 3. udg. (1898):

​​​​​​​Dette Amt bestaar af den sydvestlige Del af Sjælland, Øerne Sprogø, Agersø og Omø med Egholm i Store Bælt samt nogle mindre Øer og Holme i Vordingborg Bugt, deribl. Glænø. Amtet grænser mod N. til Holbæk Amt (hvorfra det for en Del adskilles ved Aamose og Tude Aaer), mod V. til Store Bælt, mod S. til Vordingborg Bugt eller Smaalandsbugt, mod S. Ø. og Ø. til Præstø Amt (der mod S. Ø. danner en dyb Indskæring i Sorø Amt og her for det meste har Susaa til Grænse) og til Kjøbenhavns Amt. Mod V. udsender Amtet Halvøen Halskovs Odde, der mod S. begrænses af Korsør Nor; længere mod S. paa Vestkysten er Indskæringen Skjelskør Nor, der afgrænser Sjællands sydvestligste Halvø Stigsnæs. Ogsaa Sydkysten har flere betydeligere Indskæringer, saaledes Basnæs Nor og Holsteinborg Nor, inden for Glænø, og endelig skærer Karrebæk Fjord ind paa Amtets Sydøstgrænse. Den største Del af Amtet har en ujævn og meget bakket Overflade, kun de vestlige og sydlige Dele ere mere jævne og lavtliggende. De højeste Partier ligge i Amtets nordøstlige Hjørne, hvor Sjællands højeste Punkt, Gyldenløves Høj, 402 F., 126,2 M., findes. Fra dette Højdeparti udgaar Sjællands sydvestlige Hovedvandskel, der i store Bugtninger og med meget vekslende Højder (dets højeste Parti ligger mellem Sorø og Slagelse, med Punkter paa indtil 270 F., 85 M.) kan forfølges gennem Amtet, indtil det taber sig ude paa Stigsnæs. Skraaningen fra dette Vandskel ned mod Store Bælt er som nævnt ikke meget bakket, naar undtages et Højdeparti, der udgaar fra Vandskellet mod V. henad til Slagelse, og hvor Æterbjærg hæver sig til 310 F., 97,3 M. Ogsaa den Egn, der skraaner fra Vandskellet mod S. og S. Ø., er lidet bakket. Hvad Frugtbarheden angaar, svarer Amtet til Øernes Gennemsnit, idet der gaar 10 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (1000 Td. Hrtk. paa 1 □ Mil, svarende omtr. til Takst 12,4); Maribo, Kjøbenhavns, Præstø og Odense Amter staa over, Øernes øvrige 4 Amter under Sorø Amt i denne Henseende. Af Skove har Amtet en Del, især i Midten, mod Ø. og mod N. Ø., og staar i denne Henseende langt over Holbæk Amt, ligesom ogsaa over Kjøbenhavns Amt. Af Søerne, hvoraf der er en Del, særlig i Ringsted og Alsted Herreder, nævnes Valsølille, Lange, Gyrstinge, Tuel og Sorø Søer; de største ere Tjustrup og Bavelse Søer, omtr. 2000 Tdr. Ld., der ligge paa Grænsen af Præstø Amt (Tybjærg Herred). Af Aaerne, der paa den vestlige Skraaning søge ud til Store Bælt, nævnes Næsby Aa, som dannes af den fra Holbæk Amt kommende Tude Aa, og Vorby Aa, der kommer fra S. 0. og helt hører til Sorø Amt. Paa den sydlige Skraaning løber Saltø Aa, efter at have optaget Harrested Aa, ud i Karrebæk Fjord, hvortil ogsaa Sjællands største Vandløb, Susaa, som løber paa Amtets Grænse, søger.


Amtets Størrelse er 26,74 □ Mil (1472,4 □ Km.), det tredjestørste af Sjællands Amter (efter Holbæk og Præstø Amter); af det samlede Fladeindhold udgør Købstæderne 0,61 □ Mil (33,4 □ Km.). If. Matrikuleringen udgør det hele opmaalte Fladeindhold 261,706 Td. Ld. (omtr. 145,400 Hekt.); Søplanen, som ikke er medregnet i det opmaalte Fladeindhold, er 5356 Td. Ld. Besaaet Fladeindhold var 16/7 1888: 120,333 Td. Ld. (deraf Hvede 7873, Rug 19,505, Byg 38,359, Havre 25,989, Boghvede 91, Ærter og Vikker 1908, Blandsæd til Modenhed 12,156, til Grøntfoder 6783, Kartofler 2621, andre Rodfrugter 4870, andre Handelsplanter 122, Spergel og Lupiner 44); af Agermarken henlaa til Afgræsning, Høslæt, Brak, Eng, Fælleder m. m. 98,418 Td. Ld., hvoraf Afgræsnings- og Høslætarealet udgjorde 60,000 Td. Ld.; Fladeindholdet af Haver var 2974, af Skov 28,067, af Moser og Kær 3513, af Heder 36, af Flyvesand 55, af Stenmarker 255, af Byggegrunde og Gaardspladser 2413, af Hegn, Veje, Vandareal m. m. 5672 Td. Ld. Det ses heraf, at Hvededyrkning er temmelig udbredt i dette Amt i Sammenligning med flere af Øernes andre Amter; det samme kan siges at gælde Bygavlen. Blandsædsarealet er meget betydeligt, hvorimod Dyrkningen af Kartofler og andre Rodfrugter er mindre end i de fleste andre Amter paa Øerne. For øvrigt vise Tallene for Arealets Benyttelse, at Sorø Amt ogsaa med Hensyn hertil svarer til Gennemsnittet af Øernes Amter.

Af Husdyr fandtes 15/7 1893: 20,757 Heste, 83,702 Stkr. Hornkvæg (deraf 55,009 Malkekøer), 22,843 Faar, 66,499 Svin og 2126 Geder. Antal af Kreaturer er forholdsvis stort i Sorø Amt, og med Hensyn til Kreaturstyrken staar det blandt Øernes Amter kun tilbage for Holbæk Amt, baade naar Hensyn tages til Befolkningen og Arealet. Særlig er Antallet af Svin og Hornkvæg stort; derimod staar Amtet tilbage for flere af Øernes Amter hvad Hesteantallet angaar, og Faareavlen er i dette Amt mindre end i alle de andre af Øernes Amter. Gedeholdet er temmelig udbredt. Af Hingstene ere forholdsvis mange af Frederiksborg-Racen, medens der kun findes faa af „jydsk“ Race; af Tyrene findes forholdsvis mange af Korthornsracen, men selvfølgelig hører den allerstørste Del til den røde, danske Malkerace. Fjerkræavlen er ret udbredt; der fandtes 177,918 Høns og 133,699 Kyllinger, desuden 2734 Kalkuner, 31,687 Ænder og 2889 Gæs (m. H. t. Ænder og Gæs staar dog dette Amt langt under Øernes andre Amter). Af Bistader fandtes 4347.

Det hele Ager og Engs Hartkorn sammenlagt med det halverede Skovskyldshrtk. (554½ Td.) udgjorde 1/1 1895 24,000 Td.; deraf var Købstædernes ansat til 566. Hartkornet i Landdistrikterne fordelte sig saaledes, at der fandtes 131 større Landbrug paa 12 Td. Hartk. og derover med i alt 4683 Td., 3523 Bøndergaarde (1–12 Td. Hrtk.) med 16,249 Td., 6486 Huse (under 1 Td. Hrtk.) med 2042 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 460 Td. Hrtk. Endvidere var der i alt 2321 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare 2099 med 12,807 Td. Hrtk. Selvejergaarde, 997 med 5273 Td. Hrtk. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte. Desuden fandtes 538 alm. Fæstegaarde paa Livstid med 2795 Td. Hrtk. og 20 Arvefæstegaarde uden Ret til at sælge og pantsætte med 57 Td. Hrtk. Af Husene vare 4988 med 1255 Td. Hrtk. Selvejer- og Arvefæstehuse, hvoraf 725 jordløse. Af Fæste- og Lejehuse fandtes der 3819 med 787 Td. Hrtk. (af disse vare 1596 jordløse). Inden for Gaardbruget er Selveje meget udbredt, medens Arvefæste er langt mindre almindeligt end i Sjællands andre Amter; til Gengæld findes der et forholdsvis større Antal Fæstegaarde paa Livstid, og deres Hartkornstilliggende er endog absolut set det største bl. Amterne. Selv om Antallet af Fæstegaarde uden Ret til at sælge og pantsætte kun er ringe (20), er det dog det Amt i Landet, hvor der findes flest saadanne; ogsaa inden for Husbruget er Fæste og Leje temmelig almindeligt, særlig blandt de større og blandt de jordløse Huse.

Folketallet var 1/2 1890 i hele Amtet 88,990 (1801: 43,584, 1840: 62,357, 1860: 79,945, 1880: 87,509); deraf havde Købstæderne 18,131 og Landdistrikterne 70,859. Amtet er noget svagere befolket end for Øerne i Gennemsnit, idet der kommer 3328 paa 1 □ Mil (60,44 paa 1 □ Km.). Inddeler man Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgere, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at 6543 levede af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Lærere, Sagførere, Videnskabsmænd osv.), 45,330 hørte til Jordbrugernes Klasse, 522 til Gartnernes, 787 til Fiskernes, 18,699 til de industridrivendes, 5522 til de handlendes, 815 til de søfarendes; endelig var der 5910, som henhørte til Erhvervsgruppen „andre Erhverv“, 2443 levede af deres Midler, og 2219 vare under Fattigvæsenet.

Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret 1/4: 1895–31/3 1896: Udskrivningen paa Amtsraadskredsens Hartkorn udgjorde 256,932 (11 Kr. pr. Td. Hrtk.), Bidrag fra Købstæderne 10,526, ekstraord. Statsbidrag (Lov 10/4 1895) 30,063 Kr.; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsenet 142,908, Medicinalvæsenet 54,410, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 69,366, Amtsskolefonden 22,751 og Dyrlægevæsen samt smitsomme Sygdomme hos Husdyrene 14,445 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede 31/3 1896 i Kapitaler 40,323, i faste Ejendomme, som ikke give Udbytte, 244,139, og skyldte 37,000 Kr. bort. Amtsfattigkassen udredede s. Aar til døvstummes Oplæring 3873, til sindssyges og Idioters Bevogtning og Underhold 7615 Kr. og fik sine væsentligste Indtægter fra: Renter af Aktiver 7226, Bidrag efter Plakat af 9/1 1845: 986, 1/4 pCt. Afgift 1717 samt Forstrækning fra Amtsfonden 4000 Kr. Amtsfattigkassen ejede 182,041 Kr. i Panteobligationer, 3334 i andre Kapitaler og 139,850 i faste Ejendomme (Sorø Amts Syge- og Arbejdshus). — Med Hensyn til Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene om hver enkelt By. — For Sognekommunerne anføres af Indtægterne følgende: De paalignede Skatter udgjorde 1894 paa Hartkornet 471,973, paa Formue og Lejlighed 215,696 Kr.; Indtægt af Aktiver var 26,561, Afgifter efter Næringsloven 15,009 Kr. Desuden udrededes Naturalarbejde uden for Paaligningen til et Beløb af 37,530 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 264,010, Skolevæsen 176,621, Alderdomsunderstøttelse 148,212 (deraf Tilskud fra Staten 65,303), Vejvæsen 92,551 Kr. Sognekommunerne ejede i Slutn. af 1894: i Kapitaler 21,923, i faste Ejendomme 2,027,236 Kr. og skyldte 607,415 Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stode Legater til et samlet Beløb af 57,943 Kr.

Amtet bestaar af Købstæderne: Sorø, Ringsted, Slagelse, Korsør og Skjelskør og Herrederne: Alsted, Ringsted, Slagelse, Vester-Flakkebjærg og Øster-Flakkebjærg. Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraadgistrikt, der har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 59 Sognekommuner.

Amtet udgør en Del af 3. Landstingskreds og har 5 Folketingskredse.

I gejstlig Henseende hører Amtet under Sjællands Stift og indbefatter 3 Provstier: 1) Ringsted og Alsted Herreders Provsti, der indbefatter samtlige Sogne i disse Herreder — undtagen Broby og Testrup, der høre til Hammer og Tybjærg Herreders Provsti i Præstø Amt — samt Kindertofte i Slagelse Herred og Stenlille i Holbæk Amt, 2) Slagelse Herreds Provsti, der indbefatter samtlige Sogne i dette Herred, undtagen Kindertofte (se ovfr.) og Gudum, der hører til Arts og Løve Herreders Provsti i Holbæk Amt, og 3) Vester- og Øster-Flakkebjærg Herreders Provsti, der indbefatter samtlige Sogne i disse Herreder undtagen Gunderslev, der hører til Hammer og Tybjærg Herreders Provsti i Præstø Amt.

I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet foruden de 5 Købstadsjurisdiktioner, 8 Landjurisdiktioner: 1) Sorø og Baroniet Holbergs Birk (Alsted Herred), hvortil ogsaa høre 3 Sogne i Merløse Herred, Holbæk Amt, 2) Antvorskov Birk (det meste af Slagelse Herred og noget af Vester-Flakkebjærg Herred), 3) Korsør Landjurisdiktion (3 Sogne af Slagelse Herred), 4) Vester-Flakkebjærg Herred, 5) Holsteinborg Birk (en Del Sogne af Vester- og Øster-Flakkebjærg Herreder), 6) Øster-Flakkebjærg Herred, 7) Ringsted Herred samt Skjoldnæsholm og lidt af Svenstrup Birker, 8) en mindre Del at Bregentved-Gisselfeld Birk (noget af Ringsted Herred); endvidere hører en ringe Del af Tybjærg Herreds Jurisdiktion under Sorø Amt.

Amtet hører til 2. Udskrivningskreds og til søndre sjællandske Fysikat; der er 5 Lægedistrikter: 1) Sorø (hvortil ogsaa høre 3 Sogne af Merløse Herred, Holbæk Amt), 2) Slagelse (hvortil ogsaa hører Løve Herred i Holbæk Amt), 3) Korsør (forenet med Korsør Stadslægeembede), 4) Skjelskør og 5) Ringsted (hvortil høre nogle Sogne af Tybjærg Herred i Præstø Amt). Med Hensyn til Oppebørselen af Skatter danner Amtet eet Amtstuedistrikt med Undtagelse af Ringsted Herred, der hører under Roskilde Amtstuedistrikt. Amtet har for Tiden 7 Branddirektorater, 5 for Købstæderne og 2 for Landsognene, 1 i Ringsted og 1 i Slagelse.

Soro Amt bestod fra 1660 af Ringsted Amt, indbefattende Ringsted Herred, Sorø Amt, omfattende Alsted Herred, Antvorskov Amt, der bestod af Slagelse Herred, og Korsør Amt, der indbefattede Vester- og Øster-Flakkebjærg Herreder (1664–70 dannede dog Dele af de to sidstnævnte Herreder et eget Amt, Saltø Amt); 1748 bleve Ringsted og Soro Amter sammenlagte, og ved Resol. af 4/9 1798 bleve ogsaa de to andre Amter forenede med det, saa at det nuv. Sorø Amt opstod. Ved Resol. af 18/12 1799 henlagdes Købstæderne Ringsted, Slagelse, Skjelskør og Korsør under Amtet, hvorimod Sorø indtog en Særstilling indtil 1848.

Litt.: P. Duus, Sorøe Amt, beskrevet efter Opfordr, af Landhusholdningsselskabet, Kbh. 1840.