Nørhald Herred
Nørhald Herred var et herred i det tidligere Randers Amt.
I Kong Valdemars Jordebog hed det Hallæhæreth og i middelalderen lå det i Ommersyssel. Senere kom det under Dronningborg Len, og efter 1660 hørte det til Dronningborg Amt.
Sogne:
Glenstrup — Vester Tørslev — Asferg — Faarup - Kovsted — Spentrup — Gassum — Hald - Tvede — Linde
Kilde: J.P. Trap Kongeriget Danmark 3. udgave 1901, bind 4
Nørhald Hrd. grænser mod N. til Onsild og Gjerlev Hrdr., mod Ø. til Randers Fjord, mod S. til Støvring Hrd., hvorfra det for en Del skilles ved Kovsted Aa, og mod V. til Viborg Amt (Sønderlyng og Nørlyng Hrd.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa. Det er fra V. til Ø. over 3 1/2, fra N. til S. højest 1 1/4 Mil. De for største Delen højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt ved Hald By, 331 F., 104 M.) ere mod N. sandede, mod S. og Ø. ret gode, muldlerede. Der er lidt Skov (642 Td. Ld.). Mod V. løber Kaatbæk til Skals Aa. Det hører til Amtets middelgode Herreder (ved Matr. gnmstl. 17 1/4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 30,041 Td. Ld. (3,01 □ Mil, 165,7 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 1718 Td., Folketallet var 1/2 1901: 5421 (1801: 2785, 1840: 3493, 1860: 4175, 1890: 5277). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Onsild og Gjerlev Herreder, i verdsl. Hens. hører det under Onsild og Gjerlev Hrdr.’s og Nørhald m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktioner samt Amtets 1. Forligskreds (Glenstrup), 2. Forligskreds (V.-Tørslev) og 3. Forligskreds (de øvrige Sogne).
Nørhald Hrd., i Vald. Jrdb. Hallæhæreth, hørte i Middelalderen til Ommersyssel, senere til Dronningborg Len og fra 1660 til Dronningborg Amt; se videre S. 786.
Der er i Hrd. talt knap 600 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf tils. omtr. 25 Jættestuer, Lang- og Runddysser, omtr. 5 Stenaldershøje med andre større Stengrave, omtr. 10 kredsrunde Stensætninger, Resten runde Gravhøje); men heraf er nu over 2/3 sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/1 1901 vare 34 fredlyste. Flest kendes fra Sognene Gassum (omtr. 145), Glenstrup (105), Asferg (85), Hald (70) og V.-Tørslev (55).
 |
| Nørhald Herreds våben 1655 |
Glenstrup Sogn omgives af Faarup og V.-Tørslev Sogne, Onsild Hrd. (Skjellerup S., Hobro Købstadsjorder, N.- og S.-Onsild Sogne), fra hvilket det for en Del skilles ved Glenstrup Sø — af hvilken en Del hører til Sognet (se S. 856) — og Kongsvad Mølleaa, samt Viborg Amt (Nørlyng og Sønderlyng Hrdr.), fra hvilket det til Dels skilles ved Skals Aa. Kirken, mod N., ligger 3/4 Mil S. S. Ø. for Hobro og 2 1/2 Mil N. V. for Randers. De til Dels højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandede, enkelte Steder med Lerunderlag. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Randers og Viborg til Hobro og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 4529 Td. Ld., hvoraf 1555 besaaede (deraf med Rug 363, Byg 292, Havre 734, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 23, Grøntf. 28, Kartofler 44, andre Rodfr. 55, andre Handelspl. 9), Afgræsn. 1060, Høslæt, Brak, Eng m. m. 915, Have 27, Skov 18, Moser 30, Kær og Fælleder 196, Heder 389, Veje og Byggegr. 188, Vandareal m. m. 151 Td. Kreaturhold 1898: 257 Heste, 1143 Stkr. Hornkv. (deraf 596 Køer), 1103 Faar, 451 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 233 Td.; 41 Selvejergaarde med 209, 70 Huse med 22 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 680 (1801: 358, 1840: 436, 1860: 500, 1890: 641), boede 1890 i 131 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 41 levede af immat. Virksomhed, 433 af Jordbr., 4 af Gartneri, 70 af Industri, 11 af Handel, 56 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Glenstrup (gml. Form: Glechingstorp, 1403 : Glandstorp, Glønstrup) med Kirke og Præstegd.; Holmgaarde med Skole og Sparekasse (opr. 1880; 31/3 1899 var Spar. Tilgodehav. 7301 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 789 Kr., Antal af Konti 153); Karlby, ved Landevejen; Handest (1312: Halnest, 1452: Hannest, 1524: Hanlest), ved Landevejen, med Skole og Forsamlingshus (opf. 1896); Ilderhuse. Gaarde: Husumgd., Bilidt, Gundestrupgde., Mejlbjærggd. (8 Td. H.), Kirkholm, Mølgd. Kongsvad Vandmølle.
Glenstrup S., en egen Sognekommune, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 401. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken (hvidtet), den tidligere Klosterkirke (se ndfr.), fordum kaldet „de 3 Mariers Kirke“, bestaar af Skib og Kor ud i eet (indv. Længde 81 F., Bredde 23 F.), lavt Taarn mod V. (19 X 20 F.) med Pyramidetag og Korsarm mod N., nu Vaabenhus. Taarnet er samtidigt med de ældste Partier, eller endog maaske den eneste Del fra tidlig Middelalder, idet Kirken efterhaanden er undergaaet store Forandringer. Den nuv. Kirke er opf. af Mursten, huggen og raa Granit, Limsten og Fraadsten. Tidlig er det oprindl. Kor nedbrudt og Skibet forlænget mod Ø. og afsluttet med lige Gavl. Ved Aar 1500 er den høje, smukke, hvælv. Korsarm af Munkesten, med blindingsprydet Kamgavl, tilføjet; et Vindue i Gavlen omgives af en karakteristisk Hulliste; Korsarmen har, ligesom den samtidig opf. søndre Korsarm, der nu er nedbrudt (paa Kirkegaarden ses endnu Fundamenter af den), været forbunden med Skibet ved en Spidsbue, nu lukket ved et Skillerum. Samtidig med Korsarmene fik Langhuset 4 Krydshvælvinger (den østl. dog mulig yngre), hvoraf den vestl. for længe siden er styrtet ned og erstattet med Bjælkeloft, maaske 1764, hvilket Aarst. staar paa Taarnet, der har været meget højere; dets øverste Stokv. er maaske styrtet ned og har revet Hvælvingen med sig (den nuværende Klokke er fra 1766). I Taarnets Underrum, der før har været Forhal, findes Bjælkeloft og Rundbuer af Limsten, medens Taarnet ellers er af raa Granit. Fra Forhallen har ført en dobbelt Rundbue ind til Skibet; men i Slutn. af Middelalderen undermuredes den med et Skillerum, paa hvis til Skibet vendte Side maledes „St. Christoffers Billede i fuld Corpus“ (senere overhvidtet); en lign. Rundbue synes at have aabnet sig mod V. Ny Altertavle med et Maleri (Kopi af Bloch: Opstandelsen, i Jakobskirken i Kbh.) fra 1895 (den ældre udsk. Altertavle, den korsfæstede, hænger i Kirkens vestl. Ende). Døbefont af Granit. Muret Prædikestol med Søjler og Mandehoveder af Limsten (restaur. 1894). I Koret Ligsten over Provst Peder Wedege, † 1731, og Hustru, i Vaabenhuset en anden over Præsten H. Chr. Adolph, † 1820; i Korgavlen ere indsatte to Ligsten (før paa Kirkegaarden) over Præsterne Jens Hørby, † 1637, og Th. Ursin, † 1782. (Om Kirkens Forfald i Beg. af 17. Aarh. se Dahlerup, Mariager Kl. S. 44 flg.). I Vaabenhuset en 1890 opsat Runesten fra Handest nedbrudte Kirke, med Indskriften: „Toke satte denne Sten efter sin Fader Gole, en saare brav Mand“. En anden Runesten fra Kirken er nu i Nationalmus. (Se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 148 og 241).
Glenstrup Kloster, ogsaa Nørre Kl., indviet til St. Marie, husede Munke af Benediktinerordenen under Styrelse af en Abbed. Det grundlagdes i den tidligere Middelalder (i hvert Fald før 1261), efter Sigende af en Adelsmand Svend Bo og hans Hustru Inger Thot; men dets Hist. er kun lidet kendt. I Testam. betænktes det af og til, saaledes 1268 og 1396; bl. dets Besiddelser nævnes 6 Kirker (Hov, Vester-Tørslev, Svenstrup, Handest, Mov og Als), nogle Hovedgaarde, en Del Bøndergods og Bolsteder, 3 Møller m. m. I Beg. af 15. Aarh. kom Kl. i Forfald, og efter flere Forhandl. kom dets Gods midt i 15. Aarh. til Mariager Kl. (se S. 851), medens det selv ophævedes og Bygningerne vel snart efter nedbrødes, undt. Kirken. Paa en Eng N. for Glenstrup By, omtr. 6—700 Al. fra Kirken, spores en Dam og en Dæmning, og her viser Traditionen, men sikkert med Urette, Klosterets Plads; der er aldrig fundet Kalk eller Murrester der. Klosteret har utvivlsomt været sammenbygget med Kirken.
Baade i Karlby og i Handest har der været Kirker, som skulle være nedbrudte til Opførelsen af Dronningborg Slot. Af Karlby Kirke fandtes endnu 1838 Ruiner, da de opbrødes for at anvendes til en ny Bro ved Glenstrup Søs vestl. Ende; Tomten er nu næsten ukendelig; i Heden Ø. S. Ø. for den ses endnu Diger, Levninger af den nu udflyttede By. Handest Kirke, endnu nævnt 1524, laa Ø. for Handest By.
Ved Præstegaarden er der en 1901 restaureret Kilde, den fordum meget besøgte hellige Mariekilde (Marekilde). — Ved Glenstrup er der fredlyst 3 Gravhøje.
Vester-Tørslev Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Glenstrup, Faarup og Asferg Sogne samt Onsild Hrd. (V.-Tørslevs Anneks Svenstrup, Mariager Lands, og Skjellerup S.). Kirken, mod N., ligger 1 Mil S. Ø. for Hobro, 1 Mil S. V. for Mariager og 2 1/4 Mil N. V. for Randers. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere overvejende grusede og sandede, med nogen Eng, og Hede mod S. Paa en Del af Nordgrænsen løber Østerkjær Aa, der forbinder True Sø i Svenstrup Sogn og Glenstrup Sø, der ligger paa Vestgrænsen, og hvoraf en Del hører til Sognet (se S. 856).
Fladeindholdet 1896: 1369 Td. Ld., hvoraf 419 besaaede (deraf med Rug 91, Byg 79, Havre 219, Blandsæd til Modenh. 3, Kartofler 20, andre Rodfr. 5), Afgræsn. 278, Høslæt, Brak, Eng m. m. 249, Have 6, Skov 11, Moser 39, Kær og Fælleder 80, Heder 233, Veje og Byggegr. 15, Vandareal m. m. 39 Td. Kreaturhold 1898: 67 Heste, 306 Stkr. Hornkvæg (deraf 176 Køer), 272 Faar, 213 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 62 Td.; 15 Selvejergaarde med 56, 23 Huse med 6 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1901: 179 (1801: 135, 1840: 147, 1860: 149, 1890: 182), boede 1890 i 38 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 8 levede af immat. Virksomh., 126 af Jordbrug, 13 af Industri, 7 af Handel, 18 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: V.-Tørslev med Kirke, Præstegd. og Skole; største Delen af Gjettrup (se S. 857). Skalborg- og Bolsbjærg Huse.
V.-Tørslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 409. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kjellerup.
Den lille, smalle Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, Taarn, med Pyramidetag, mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opf. i romansk Tid af Limstenskvadre; senere er der anvendt Mursten. Flere Vinduer og Norddøren (tilmurede) ere bevarede. Taarnet, af raa Granit, og Vaabenhuset, af Mursten, ere senere tilføjede. Alterbord med Kors. Granitdøbefont med Dyrehoveder. Prædikestol fra 18. Aarh. Epitafium over Præsten N. Lachmanns Hustru Margr. Seiling, † 1726 („Saa længe der er fisch i Glenstrups huule Søe, — schal Hendes Dyd og Navn i Tørslef aldrig døe“). I Vaabenhuset er 1870 opstillet Gjettrupstenen, en Runesten, der fandtes paa Gjettrup Mark; paa Stenen staar: „Halle, Lites Søn, rejste denne Sten efter sin Broder Asulv (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 221).
Ved V.-Tørslev er der fredlyst: en Langdysse, en Runddysse, et Dyssekammer (paa Dækstenen skaalformede Fordybninger), 5 Gravhøje samt et Oldtidsmonument, bestaaende af 6 i Rundkreds stillede Sten.
Asferg Sogn omgives af Annekset Faarup, V.-Tørslev Sogn, Onsild Hrd. (Svenstrup S.), Gassum og Spentrup Sogne, Støvring Hrd. (Borup og Raasted S.), hvorfra det skilles ved Kovsted Aa, og Kovsted Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil S. Ø. for Hobro, 1 1/2 Mil S. S. Ø. for Mariager og 1 1/2 Mil N. V. for Randers. De højtliggende Jorder ere dels skørlerede og muldede, dels sandede; mod N. Kaathede. Gennem den nordl. Del løber Kaatbæk; mod Ø. den næsten udtørrede Bundløs Sø. Ved Sydvestgrænsen gaar Landevejen fra Randers til Hobro.
Fladeindholdet 1896: 4039 Td. Ld., hvoraf 1428 besaaede (deraf med Rug 305, Byg 269, Havre 641, Boghvede 5, Spergel 11, Blandsæd til Modenh. 27, Grøntf. 22, Kartofler 47, andre Rodfr. 98), Afgræsn. 951, Høslæt, Brak, Eng m. m. 612, Have 32, Hegn 5, Skov 62, ubevokset 122, Moser 149, Kær og Fælleder 33, Heder 531, Veje og Byggegr. 106, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 230 Heste, 885 Stkr. Hornkvæg (deraf 467 Køer), 819 Faar, 553 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 218 Td.; 39 Selvejergaarde med 197, 98 Huse med 21 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 737 (1801: 347, 1840: 412, 1860: 563, 1890: 760), boede 1890 i 152 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 24 levede af immat. Virksomhed, 452 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 118 af Industri, 24 af Handel, 80 af forsk. Daglejervirks., 38 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Asferg (1453: Asferi) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1896), Sparekasse (opr. 1883; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 45,296 Kr., Rentef. 4-4 1/3 pCt., Reservef. 3799 Kr., Antal af Konti 281), Børne- og Arbejdersparekasse (opr. 1880), Købmandshdlr. m. m.; Kaatrup; Ejstrup med Mølle. Svallinggaard har 13 1/2 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 20 Skov, Resten Ager; 1 Hus med Smedie. Præstegaarden har 11 5/8 Td. H., omtr. 94 Td. Ld., Østervang, Gd., med Teglværk (10 1/2 Td. Hrtk., 217 Td. Ld.; desuden 145 Td. Ld. af Kaathede). Gl. Pushus, Gd. (før Kro).
Asferg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Herreders Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 395. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med senere Hvælvinger, og nedre Del af Taarnet ere fra romansk Tid, dels af Limstenskvadre, dels af raa Granit; senere er der anvendt Mursten, saaledes til Taarnets øvre Del, i gotisk Stil med Kamgavle, og Vaabenhuset. Taarnet, der er bredere forneden, har en senere indbygget spidsbuet Hvælving og Rundbue ind til Skibet. Syddøren med Søjler og Tærningekapitæler er bevaret; Norddøren spores; den halvcirkelformede Korbue, med Søjle paa hver Side, er oprindl. (D. Atl. kalder Kirken en Korskirke), Gammelt Granitalterbord; Altertavle fra 1901 (med Kopi af C. Bloch: Christus i Getsemane). Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Paa de øverste Stolestader Aarst. 1636 og 1637. Stenepitafium over Præsten Laur. Eskildsen Vivild, † 1734, og Hustru (begr. under Gulvet). En Runesten fra Kirken er nu i Nationalmus. (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 234 flg.). Griis Poulsen af Asferg nævnes 1447, Laur. Munk af A. 1584. — I Kaatrup (Kovtrup) skal der fordum have været en Herregaard, tilhørende Levetzauerne.
Ejstrupstenen, en Runesten, der er funden paa Ejstrup Mølles Mark, er nu i Nationalmuseet.
I Sognet findes det omtr. 4060 F. lange Dandige (spændende over en stor Bue, som Kaatbæk danner), en 4-6 F. høj og omtr. 30 F. bred Jordvold (uden Grav), der er opf. i Oldtidens Slutning eller den tidl. Middelalder og har skullet tjene til Værn og Landafspærring. Navnet Dan er ogsaa knyttet til mindst 10 Gravhøje der i Egnen. — Omtr. i Sogneskellet mellem Faarup og Asferg staar Kaatshøj. — Ved Asferg er der fredlyst 2 Gravhøje samt et Monument, best. af en Gravhøj og en Stenkreds, forbundne ved en Række Sten.
I Ejstrup Mølle er Sprogforskeren Ivar Abel († 1788) født 1700.
Litt.: Asferg og Bjerregrav samt omligg. Bønderbyers Vide- og Vedtægtsbog, i Saml. til j. Hist. IX S. 261 flg.
Faarup Sogn, Anneks til Asferg, omgives af dette, V.-Tørslev og Glenstrup Sogne, Viborg Amt (Sønderlyng Hrd.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa, og Kovsted Sogn. Kirken, mod S. V., ligger 1 1/2 Mil S. S. Ø. for Hobro, 1 3/4 Mil S. V. for Mariager og 1 3/4 Mil N. V. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede, for det meste med Kalkunderlag, med store Engstrækninger mod V. og S. Gennem Sognet løber Kaatbæk, ligesom Landevejen fra Randers til Hobro og den østjydske Jærnbane gaa gennem det.
Fladeindholdet 1896: 1914 Td. Ld., hvoraf 578 besaaede (deraf med Rug 126, Byg 109, Havre 249, Blandsæd til Modenh. 32, Grøntf. 6, Kartofler 20, andre Rodfr. 35), Afgræsn. 398, Høslæt, Brak, Eng m. m. 547, Have 13, Skov 61, Moser 71, Kær og Fælleder 10, Heder 199, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreaturhold 1898: 137 Heste, 491 Stkr. Hornkv. (deraf 251 Køer), 501 Faar, 193 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 119 Td.; 23 Selvejergaarde med 115, 28 Huse med 4 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 388 (1801: 177, 1840: 205, 1860: 241, 1890: 393), boede 1890 i 70 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomhed, 203 af Jordbr., 61 af Industri, 35 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Faarup med Kirke, Skole, Læge- og Dyrlægebolig, Mølle, Købmandshdl., Teglv., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Ørrild. Ny Purhus, Kro, Andelsmejeri, Mølle og Købmandshdl. Vestergaard, Østergd., Faarup Hedegd.
Faarup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 394. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Limstenskvadre og huggen Granit. Syddøren, til Dels skjult af Vaabenhusets Loft, er bevaret, Nordd. tilmuret. Korbuen er en dobbelt Rundbue af Limsten. I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og det anselige Vaabenhus, af røde Munkesten og med Kamgavl, opførtes, ligeledes et Taarn mod V., hvoraf endnu 1866 saas Spor; der fandtes da i Vestgavlen, som blev ombygget, en Sten med Aarst. 1742. Oprindl. Alterbord af Limstenskvadre. Ny Altertavle i Renæssancestil (Arkitekt: Jensen Værum), med Maleri (Kopi af Bloch: Opstandelsen). Prædikestol i Renæssancestil fra 1634 med muret Fod. Granitdøbefont med Rundbuefrise og Bladornamenter. Epitafium over Raadm. Skøtte og Hustru Else Klog. Klokken, i Vaabenhusets Gavl, er fra 14. Aarh. uden Indskr. Paa Korbuen er der fundet Kalkmalerier (restaur. 1890, se M. Petersen, Kalkm. S. 19), ligesom ogsaa ellers i Kirken, fra 1. Halvdel af 13. Aarh.; paa Korhvælvingen er opfrisket en Kalkdekoration fra 15. Aarh.
En 1875 opr. Folkehøjskole i Faarup nedlagdes 1878.
Kovsted Sogn omgives af Faarup og Asferg Sogne, Støvring Hrd. — Annekssognet Raasted —, hvorfra det skilles ved Kovsted Aa, og Viborg Amt (Sønderlyng Hrd.), hvorfra det delvis skilles ved Skals Aa. Kirken, mod S., ligger 1 1/4 Mil N. V. for Randers og 2 Mil S. Ø. for Hobro. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere overvejende sandede, med Enge og Kær langs Aaerne. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hobro og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 1709 Td. Ld., hvoraf 714 besaaede (deraf med Rug 118, Byg 147, Havre 358, Blandsæd til Modenh. 18, Grøntf. 8, Kartofler 22, andre Rodfr. 39, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 406, Høslæt, Brak, Eng m. m. 316, Have 11, Skov 27, Moser 103, Kær og Fælleder 65, Heder 37, Veje og Byggegr. 27 Td. Kreaturhold 1898: 105 Heste, 461 Stkr. Hornkvæg (deraf 254 Køer), 462 Faar, 257 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk., og halv. Skovskyldshartk. 1895: 122 Td.; 20 Selvejergaarde med 118, 15 Huse med 4 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 323 (1801: 194, 1840: 223, 1860: 289, 1890: 311), boede 1890 i 54 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 183 af Jordbr., 65 af Industri, 3 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kovsted med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle; Terp, ved Landevejen, med Mølle. En Gaard i Kovsted har 18 Td. H., 150 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 10 Tørveskær, Resten Ager. Gaardene Brobjærg, Stensgaard og Vindingholm.
Kovsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 393. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Fussingø.
Kirken bestaar af Skib og Kop, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Granitkorbuen, flere Vinduer mod N. og Syddøren, med Halvsøjler, Tærningekapitæler og Overligger med Baandsløjfe, ere bevarede; Norddøren er tilmuret. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, af Granitkvadre og store Mursten i Munkeskifte, og Vaabenhuset, af Mursten, opførtes. Taarnrummet er ikke forbundet med Skibet. I Vaabenhusets Østmur et Vievandskar i en Niche (oprindl. Kornknusesten fra Oldtiden). Altertavle og Prædikestol ere i Renæssancestil (begge restaur.). Granitdøbefont med Løvefigurer. I Vaabenhuset en 1898 opstillet Ligsten over Præsterne Jens Brasch, † 1654, og P. Brasch, † 1683, en mindre Sten over førstn. og en Ligsten fra tidligere Middelalder med Kors og Løvværk.
I Sognet skal der have været en Herregaard, Stensgaard, hvis Plads endnu skal kunne spores i Kæret S. for Kovsted By, ligesom Navnet endnu er bevaret for en Gaard i Byen.
 |
Spentrup Sogn omgives af Asferg Sogn, Annekssognet Gassum, Hald og Linde Sogne samt Støvring Hrd. (Lem og Borup S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/4 Mil N. for Randers og 1 3/4 Mil S. S. Ø. for Mariager. De højtliggende Jorder ere sandmuldede og til Dels lerblandede; nogen Hede mod N. I Sognet udspringer Kovsted Aa, som danner noget af Sydgrænsen. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Mariager og Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 3273 Td. Ld., hvoraf 1263 besaaede (deraf med Rug 247, Byg 259, Havre 645, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenh. 15, Grøntf. 14, Kartofler 21, andre Rodfr. 52), Afgræsn. 790, Høslæt, Brak. Eng m. m. 715, Have 33, Skov 15, ubevokset 4, Moser 18, Kær og Fælleder 23, Heder 331, Veje og Byggegr. 76, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 207 Heste, 822 Stkr. Hornkv. (deraf 447 Køer), 919 Faar, 378 Svin og 36 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 199 Td.; 38 Selvejergaarde med 181, 65 Huse med 18 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 663 (1801: 334, 1840: 494, 1860: 548, 1890: 607), boede 1890 i 124 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 26 levede af immat. Virksomhed, 377 af Jordbr., 9 af Gartneri, 109 af Industri, 9 af Handel, 43 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Spentrup med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 30,189 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5531 Kr., Antal af Konti 217), Kro, Jærnbane- og Telegrafst.; Hastrup, ved Landevejen; Jennum (gml. Form: Enum). Risagergaard har 16 Td. H., 243 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 10 Have, Plantning og Mølledam, Resten Ager; 1 Hus og Vandmølle (Hastrup M.). Præstegaarden har 12 Td. H., 191 Td. Ld., hvoraf 3 Eng, 86 Hede, Resten Ager. Andre Gaarde: Spentrupgd., Nøragergd., Birkemosegd., m. m.
Spentrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 396. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Syddøren, Korbuen og flere Vinduer ere bevarede. Murene ere delvis omsatte ved en Restauration 1884. Vistnok allerede tidlig blev Kirken udvidet mod V. ved Tilbygning af et stort Taarn, af Granitkvadre; i den senere Middelalder blev dette nedtaget, og en Pille opf. midt i Taarnrummet med Buer mod N. og V., paa hvilke der opførtes et nyt Taarn, af Munkesten, som kun indtager af det gamles Plads. Samtidig fik Skib og Kor Hvælvinger; Vaabenhuset, af Mursten, er vistnok fra 19. Aarh. Kirken blev restaur. 1884. Paa Korbuen fandtes 1882 interessante Kalkmalerier fra omtr. 1200 (restaur. af J. Kornerup, se Aarb. f. n. Oldk. 1884, S. 110 flg., og M. Petersen Kalkm. S. 19). Den udsk. Altertavle, i Barokstil, er skænket 1706 af Præsten Hans Bröchner († 1710) og Hustru. Granitdøbefont. Prædikestol i Barokstil. Mindetavler over Provst Soren Pedersen Asferg, † 1698,. og Hustru, over Provst Hans Pedersen Bröchner, † 1780, og over hans Søn Arild Friis Bröchner, † 1778. Ligsten og Epitafium over Præsten Christen Nielsen Randers, † 1616, og Hustru. Series pastorum. I Kirkens Vestgavl er indmuret en romansk Ligsten.
Paa Kirkegaarden ligger Brudstykket af en Runesten, der udtoges af Kirkemuren 1884 (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 130 flg.), og over St. St. Blichers Grav, Præst her 1825—47, † 26/3 1848, er der 1864 rejst en Mindesten (Kampesten med Lyre, Laurbærkrans og Mindevers). Gravstedet er restaur. 1901.
I Hastrup laa fordum en Hovedgaard, som 1396 ejedes af Hans Kruse og 1452 arvedes af Iver Blich. — Peder Ascersen af Enurn nævnes 1401.
Gassum Sogn, det største i Herredet og Anneks til Spentrup, omgives af dette, Hald Sogn, Gjerlev Hrd. (Kjærby S.), Onsild Hrd. (Hem og Svenstrup S.), hvorfra det for største Delen skilles ved Kastbjærg Aa, og Asferg Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil S. for Mariager og 1 1/2 Mil N. for Randers. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere lerblandede, sandmuldede og sandede, med nogen Eng, stort Tørveskær mod V. og betydelig Hede mod Ø. Nogen Skov (Dyrby Krat). I den nordl. Del udspringer Kaatbæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Mariager.
Fladeindholdet 1896: 5255 Td. Ld., hvoraf 1544 besaaede (deraf med Rug 343, Byg 269, Havre 707, Spergel 8, Blandsæd til Modenhed 83, Grøntf. 33, Kartofler 45, andre Rodfr. 53), Afgræsn. 1080, Høslæt, Brak, Eng m. m. 778, Have 21, Skov 151, ubevokset 61, Moser 161, Kær og Fælleder 89, Heder 1230, Veje og Byggegr. 139 Td. Kreaturhold 1898: 267 Heste, 1079 Stkr. Hornkv. (deraf 533 Køer), 1168 Faar, 440 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 232 Td.; 50 Selvejergaarde med 209, 102 Huse med 22 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 743 (1801: 407, 1840: 507, 1860: 578, 1890: 766), boede 1890 i 153 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomhed, 573 af Jordbrug, 84 af Industri, 19 af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gassum, ved Landevejen, med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1886); Hvidsten, ved Landevejen; Dyrby. Randrupgaarde med Fattiggaard (opr. 1881; Pl. for 18 Lemmer). Gde. og Huse: Ballegaarde, Sparrehuse. Dyrby-Hovgaard har 14 Td. H., 266 Td. Ld., hvoraf 22 Eng, 35 Skov, Resten Ager. Allestrupgd., Søgd.
Gassum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Mariager Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.' 397. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Murene ere senere omsatte; Norddøren kan spores; eet Vindue (tilm.) er bevaret. I den senere Middelalder opførtes Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten (delvis ommuret 1846). Det hvælv. Underrum, med Indgang fra S., er Vaabenhus. Samtidig med Taarnet ere Hvælvingerne i Skib og Kor. Et Vaabenhus, mod S., er nedrevet. Alterbord af Limstenskvadre. Altertavle i Barokstil, skænket af Kancellir. Peder Rosenørn til Tvilumgd. Romansk Granitdøbefont. Døbefad fra 1615. Prædikestol i senere Renæssancestil. Paa de øverste Stolestader Aarst. 1564 samt Fru Maren Ibsdatters Navn og flere Vaabner.
I Dyrby (Dyærby, Deyerby, Deggerby) laa fordum en Hovedgaard, der ejedes 1401 af Jep Nielsen, 1430 af dennes Søn Niels Jepsen, hvis Døtre Maren og Else ægtede Jep Poulsen (Benderup) og Anders Christensen, der begge 1469 skrev sig til D. Endnu 1543 ejedes den af en Niels Poulsen, men synes saa at være kommen til Henrik Gyldenstierne til Aagd., der 1579 mageskiftede den til Kongen.
I Hvidsten laa en Hovedgaard, som 1343 tilhørte Nicolaus Jonsun, 1428—78 Anders Benderup, 1499 og 1525 hans Søn Jep B., hvis Datter Maren ægtede Erik Juul, fra hvem den kom til Las Munk, der 1584 skrev sig til H. Den blev 1623 af Laurids Ebbesen til Tulstrup bortmageskiftet til Kronen.
I Kæret N. for Dyrby ligger det 1892 fredlyste Voldsted Ulvholm Slot, en firsidet Borgbanke (100 F. l. og br., 15 F. høj), der har været omgiven af Grave samt mod Ø., S. og V. af en lavere Vold; mod S. V. er der en vistnok oprindl. Aabning i Volden; paa Bankens sydøstl. Hjørne er der en lille, rund og stejl Jordhøjning. Ulvholm nævnes som Hovedgd. under Chr. I, og Sagnet lader Dyrby Hovgd. have været dens Ladegaard.
Ved den nordvestl. Gaard i Randrup har der staaet en Kirke (eller et Kapel), hvoraf der endnu ses tydelige Rester. Gamle Diger og et Gadekær ved Kirketomten vise, at der har været en By. — Ogsaa ved Dyrby og Hvidsten (nævnt 1419 som et Sogn) skal der have staaet Kirker, men af dem findes ingen Rester.
Fra Halekjær mod S. til Glovdal mod N. gaar over en omtr. 3100 F. lang Strækning Trevolden, en vistnok tidlig middelald. Vejspærring, der bestaar af 3 jævnsides løbende lave Jordvolde, adskilte ved to smalle, ikke dybe Grave; foran den østl. Vold løber atter en Grav. Monumentets hele Bredde er 70—75 F., Voldenes Højde 1—6 F. Kun en lille Rest mod S. og en omtr. 590 F. lang Rest mod N. (fredlyst 1890) ere nu bevarede; det mellemliggende Parti sløjfedes 1869. — Ved Dyrby er der fredlyst en Stenkreds samt 7 Gravhøje, deribl. de to anselige Kulshøje og Hestbjærghøj.
Hald Sogn, hvortil Kjærby, Gjerlev Hrd., er Anneks, omgives af Tvede, Linde, Spentrup og Gassum Sogne samt Gjerlev Hrd. (Kjærby, Gjerlev og Ø.-Tørslev S.), hvorfra det for en Del skilles ved Ø.-Tørslev Aa. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil N. N. Ø. for Randers og 1 3/4 Mil S. Ø. for Mariager. De højtliggende, noget bakkede Jorder (Kirkebakken, 282 F., 88,5 M.) ere overvejende lerede og lermuldede; nogen Hede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hadsund og Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 3996 Td. Ld., hvoraf 1572 besaaede (deraf med Hvede 12, Rug 334, Byg 349, Havre 756, Boghvede 8, Frøavl 4, Blands. til Modenh. 19, Grøntf. 11, Kartofler 31, andre Rodfr. 48), Afgræsn. 1009, Høslæt, Brak, Engm. m. 707, Have 25, Hegn 7, Skov 82, Moser 16, Kær og Fælleder 16, Heder 460, Veje og Byggegr. 100 Td. Kreaturhold 1898: 289 Heste, 1130 Stkr. Hornkv. (deraf 666 Køer), 991 Faar, 552 Svin og 34 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 256 Td.; 54 Selvejergaarde med 231, 110 Huse med 25 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 889 (1801: 360, 1840: 498, 1860: 663, 1890: 842), boede i 1890 i 184 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 37 levede af immat. Virksomh., 592 af Jordbrug, 114 af Industri, 20 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 41 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hald, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1899 var Spar. Tilgodehav. 28,673 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 2313 Kr., Antal af Konti 442), Vandværk, Jærnbane- og Telefonst.; Stovby med Skole; Mostrupgaarde.
Hald S., en Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 398. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi ved Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Syddøren, med Søjler og Terningkapitæler, benyttes endnu; Nordd. er tilmuret. I den senere Middelalder fik Kor og Skib Hvælvinger, og Taarnet, Vaabenhuset og Sakristiet, af Granitkvadre og navnlig Munkesten, tilføjedes. Det hvælv. Taarnrum og Sakristiet anvendes nu som Materialhuse. Kirkens Nordside omsattes 1872, Sydsiden 1876. Altertavlen (et gotisk Alterskab fra omtr. 1500, der 1765 flyttedes fra St. Mortens Kirke i Randers, se S. 793) har i Midtfeltet en Fremstilling af Treenigheden, paa Siderne Jmfr. Marie og St. Morten, paa Fløjene de 12 Apostle og de 4 store Kirkefædre m. m., alt i Snitværk
 |
(se Fr. Beckett, Altert., S. 68 flg.). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil (restaur. 1876). Orgel, skænket 1900 af Particulier Chr. Winther. For faa Aar siden fandtes Kalkmalerier paa Korbuen (restaur. af J. Rohde) og nogle paa Skibets Hvælvinger, deribl. to Vaabenskjolde, hvoraf man ser, at Hvælvingerne indbyggedes omtr. 1490.
I Stovby har fordum ligget en Hovedgaard; 1469 nævnes Christen og Oluf Persen, Væbnere af S. Ved Hald siges Vidrik Verlandsen at have boet (se Peder Syvs Viser S. 41 flg. og Suhm. Hist. af Danm. II S. 162 flg.).
I Hald har der været en hellig Kilde. Ved Hald er der fredlyst 11 Gravhøje.
Hald var Anneks til Borup, Støvring Hrd., indtil det ved Reskr. af 14/7 1786 blev et eget Pastorat, hvortil Kjærby annekteredes 10/10 1816.
Tvede Sogn omgives af Annekset Linde, Hald Sogn, Gjerlev Hrd. (Ø.-Tørslev S.), Randers Fjord og Støvring Hrd. (Mellerup, Støvring og Harridslev S.). Kirken, midt i Sognet, ligger over 1 1/2 Mil N. Ø. for Randers. De mod V. noget højtliggende, lidt bakkede Jorder ere lermuldede, mod Ø. sandblandede, med Enge. Nogen Skov (Hungstrup Sk., Lunden). Gennem Sognet løber Tvede Aa, der ved Nordgrænsen falder ud i Fjorden. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Udbyhøj.
Fladeindholdet 1896: 2093 Td. Ld., hvoraf 750 besaaede (deraf med Hvede 20, Rug 114, Byg 153, Havre 354, Blandsæd til Modenh. 41, Grøntf. 6, Kartofler 21, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 460, Høslæt, Brak, Eng m. m. 460, Have 11, Skov 192, ubevokset 4, Moser 16, Kær og Fælleder 153, Heder 16, Veje og Byggegr. 26, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 174 Heste, 629 Stkr. Hornkvæg (deraf 363 Køer), 523 Faar, 398 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 155 Td.; 17 Selvejergaarde med 113, 5 Arvefæstegd. med 34, 42 Huse med 8 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse, 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 436 (1801: 245, 1840: 299, 1860: 336, 1890: 394), boede 1890 i 75 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 270 af Jordbr., 4 af Gartneri, 67 af Industri, 4 af Handel, 2 af Skibsf., 10 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tvede, liggende paa Banker paa begge Sider af Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Mølle og Telefonst.; Skalmstrup. Hovedgaarden Gjessinggaard har 54 Td. A. og E. Hrtk. og 3 3/4 Td. Skovsk., 873 Td. Ld. (i Tvede, Hald, Ø.-Tørslev S. og Mariager Lands.), hvoraf 117 Eng, 208 Skov, Resten Ager; omtr. 66 Td. Ld. af Arealet drives under to Vandmøller; desuden hører til Gaarden af Fæstegods 36 7/8 og af Arvefæstegods 188 3/4 Td. H. Tvedegaarde, Bjerregaarde. Gade- og Hjørnekjær Vandmøller.
Tvede S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 400. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gjessinggd.
Kirken bestaar af Skib, med fladt Loft, og Kor, med Hvælv., Taarn mod V. samt Vaabenhus og Tilbygning mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer, Norddøren, en lille Dør paa Korets Sydside (alle tilmur.) og Syddøren, med Halvsøjler, der fortsættes paa Overliggeren som en Baandsløjfe, ere bevarede. Taarnet, af Munkesten, senere delvis ombygget af smaa Mursten, er ifl. en Indskrift opf. 1584 af Christen Munk til Gjessinggd. til Begravelse. Det hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset, med hvælv. Træloft, og Tilbygningen ere opf. af Mursten i Slutn. af 18. Aarh.; den sidste er Gravkapel og har Opgang til et Pulpitur. Altertavle, Prædikestol (begge fra 1594) samt Døren mellem Vaabenhus og Skib (fra 1586) ere skænkede af ovenn. Christen Munk og Hustru (begge † 1612). Deres Ligsten, fra 1585, med Billeder, findes i Taarnet. Granitdøbefont. Mindetavle, malet paa Glas, over. Præsten Jens Lykke, † 1647, med Hustru og Børn, og en over Præsten Rasmus Poulsen, † 1602, med 3 Hustr. Epitafium over Etatsr. H. Folsach, † 1758, med 2 Hustruer. I Vaabenhuset en Sten med Fordybninger, i Middelalderen anvendt som Lampe
Gjessinggaard, som Sagnet har villet sætte i Forb. med Høvdingen Thorkil Geysa under Svend Estridsen, tilhørte Oluf Friis, Lensmand paa Kalø († omtr. 1501), hans Søstersøn Otte Munk 1521, Niels M. 1549, hans Søn Christen M. († 1612); hans Søster Kirstine M., g. m. Henrik Krag til Trinderup, solgte 1618 G. til Iver Juul til Villestrup, der 1621 fik Skøde paa Hungstrup af Anders Friis til Krabbesholm, som havde ejet den siden 1609; dernæst hans Søn Malte J. († 1648), hans Datter Margr. J., g. m. Mourids Putbus til Einsidelsborg († 1689), deres Datter Anna Sidonia v. P., der 1713 solgte G. (87 og 313 Td. H.) til Kancellir. Gothard Braem (adl. 1713), efter hvis barnløse Død 1733 G. kom til Etatsr. H. Folsach († 1758), hans Søn Krigs- og Landkommissær Etatsr. Chr. Michael de F. (adlet 1760), der 1793 skødede G. (87, 158 og 410 Td. H.) for 70,000 Rd. til sin Søn Generalkrigskommissær Hans de F. († 1830); derefter gik den over til Sønnen Hofjægerm. Johs. F. († 1878), dennes Brodersøn Hofjægerm. J. v. F. til Ristrup, der overdrog den 1894 til Sønnen, Lieut. C. v. F., den nuv. Ejer. — Hovedbygningen er opf. 1747 i 1 Stokv. med Kældere og Kviste, af Grundmur paa Fundament af raa Kamp, der vistnok stammer fra den ældre Bygning; desuden er der to Sidefløje af Bindingsværk.
Tvedegaard var fordum en Adelsgaard, der 1468 ejedes af en Pors, 1480 af Philip Ottesen (Bøjstrup), en Halvbroder til Oluf Friis paa Gjessinggd., og omtr. 1500 af Otto Philipsen (se S. 790). — Bjerregaard var en adelig Gaard, der 1600 af Kronen blev mageskiftet til Christen Munk til Gjessinggaard. — I Nærheden af Gjessinggd. laa Hovedgaarden Hungstrup; den tilhørte 1466 Niels Munk, 1511-49 hans Søn Lars M., 1556 dennes Sønner Niels og Jesper M., 1570 Lars Jespersen M. († 1601), 1601—9 Eske Brock, der solgte den til Anders Friis, som 1621
 |
afhændede den til Iver Juul. Hvis Chr. Munk til Gjessinggd., som der siges, har ejet H., maa det være en ganske kort Tid umiddelbart før eller efter Eske Brock.
Linde Sogn, Anneks til Tvede, omgives af dette, Hald og Spentrup Sogne samt Støvring Hrd. (Harridslev og Lem S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/4 Mil N. Ø. for Randers. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere skørlerede og lermuldede, med en Del Eng. I Vesthjørnet gaar Landevejen fra Randers til Hadsund.
Fladeindholdet 1896: 1864 Td. Ld., hvoraf 749 besaaede (deraf med Rug 162, Byg 165, Havre 362, Blandsæd til Modenh. 3, Grøntf. 13, Kartofler 18, andre Rodfr. 26), Afgræsn. 502, Høslæt, Brak, Eng m. m. 386, Have 12, Skov 23, Moser 23, Kær og Fælleder 28, Heder 113, Veje og Byggegr. 28 Td. Kreaturhold 1898: 160 Heste, 554 Stkr. Hornkv. (deraf 303 Køer), 539 Faar, 265 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 123 Td.; 31 Selvejergaarde med 110, 40 Huse med 13 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 383 (1801: 228, 1840: 272, 1860: 308, 1890: 381), boede 1890 i 75 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomh., 302 af Jordbr., 43 af Industri, 4 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 1 var under Fattigv. I Sognet Byerne: Linde med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1897); en Del af Mejlby (Resten i Harridslev S.). Lindegaarde. Lindegaard Vandmølle.
Linde S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 399. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Vindue (tilm.) og Syddøren ere bevarede. Taarnet, af Granitkvadre fra en nedbrudt Kirke og af Mursten, med Underrum med fladt Bjælkeloft og Rundbue ind til Skibet, er opf. i den senere Middelalder samtidig med, at Koret overhvælvedes. Skibet har fladt Loft. Vaabenhuset er opf. 1837 af Granitkvadre og smaa Mursten. I dets Vestside er indsat en romansk Ligsten med et Kors. Ved en Restaur. 1900 blev Indgangen forlagt til Taarnets Vestside, og Sydportalen flyttedes til den ny indv. Indgangsdør. Altertavle med Korsfæstelsen og Prædikestol med de 4 Evangelister, malede. Romansk Granitdøbefont med Rundbuefrise, Løvefigurer og Rebsnoning.
Lindegaard ejedes 1355 af Erik Nielsen (Saltensee), som pantsatte den til Johs. Svendsen, hvis Søn Svend Skobe 1401 overdrog den til Dronn. Margrethe, der 1407 gav L. og Tjæreby til Aarhus Domkirke (Udv. af d. Diplomer, S. 315). Efter Reformat. tilhørte den, med Mølle, Hr. Jorgen Lykke til Overgd., som 1549 mageskiftede den til Kongen. 1614 fik Mogens Kaas til Støvringgd. L., et øde Møllested i „Lindbjerg Sogn“ med Skov i Mageskifte af Kongen.
