Sønderhald herred
Sønderhald Herred er det største herred beliggende midt i det tidligere Randers Amt.
Herredet hed i Kong Valdemars Jordebog Hallahæreth hørte i middelalderen en del af Aabosyssel, senere var det i Kalø Len, og fra 1660 Kalø Amt.
Sogne: Kristrup — Virring — Essenbæk— Fausing — Auning — Vivild — Vejlby — Gjesing — Nørager — Marie Magdalene — Koed — Ø.-Alling — V.-Alling — Aarslev — Hørning — Hvilsager — Lime — Mygind — Skjørring — Krogsbæk — Søby — Skader
DFS Kirkebøger og Folketællinger: Auning, Essenbæk, Fausing, Gjesing, Hvilsager, Hørning, Koed, ;Kristrup, Krogsbæk, Lime, Marie Magdalene, Mygind, Nørager, Skader, Skørring, Søby, Vejlby, Vester Alling, Virring, Vivild, Øster Alling, Årslev
Kilde: J.P. Trap Kongeriget Danmark 3. udgave 1901, bind 4
Sønderhald Herred, det største og midterste i Amtet, begrænses mod N. af Randers Fjord med Grund Fjord og Rougsø Hrd., fra hvilket det til Dels skilles ved Hejbæk og Hevring Aa, samt Kattegat, mod Ø. af Nørre Hrd., mod S. af Sønder og Ø.-Lisbjærg Hrdr. og mod V. af Galten Hrd. Fra V. til Ø. er det højst 4 1/4, fra N. til S. 2 1/4 Mil. Overfladen er meget afvekslende; de højtliggende og bakkede Jorder ligge mest mod V. og S. (Tothøj, 284 F., 89 M.; mod N. nær ved Grund Fjord hæver Helligbjærg sig dog til 252 F., 79 M.), mod N. og Ø. ere de overvejende lavtliggende og jævne med store Kærstrækninger, saaledes mod Rougsø og Nørre Hrd. Ogsaa Jordbeskaffenheden er meget forskellig, bedst mod V., hvor den er muldet, leret og lerblandet, i øvrigt middelmaadig, for en stor Del sandet. Af Aaerne, der bugte sig mellem Bakkerne, mærkes Alling Aa med dens Biaaer Skader Aa og Rosenholm Aa. Herredet er ret rigt paa Skov, særlig mod Ø. (i alt 6639 Td.). M. H. t. Frugtbarheden hører det til Amtets middelgode Hrdr. (ved Matr. gnmstl. 17 1/2 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 74,785 Td. Ld. (7,49 □ Mil, 412,4 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 4150 Td., Folketallet 1/2 1901: 16,303 (1801: 7302, 1840: 9689, 1860: 12,296, 1890: 15,117). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Rougsø og Nørre Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Rougsø m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion og Amtets 7. Forligskreds (Hvilsager), 4. Forligskr. (Koed) og 3. Forligskr. (de øvrige Sogne).
Sønderhald Hrd., i Vald. Jrdb. Hallahæreth, hørte i Middelalderen til Aabosyssel, senere til Kalø Len og fra 1660 til Kalø Amt; se videre S. 786.
Der er talt omtr. 675 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf omtr. 3 Jættestuer, 25 Langdysser, 10 Runddysser, 10 Dyssekamre eller ikke nærmere besteml. Dysser, Resten Gravhøje; henved 3/4 er dog nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1/1 1901 vare 11 fredlyste. Dysserne og Jættestuerne kendes især fra Herredets østl. Del, Højene ere mere jævnt fordelte, sparsomst dog i den sydvestl. Del, tættest mod Ø. Flest Monum. kendes fra Sognene Koed (omtr. 105), Nørager (60), Vivild, Virring, V.-Alling, Lime og Favsing (hvert 40).
Litt.: Præsternes Indberetn. til Worm om Aarhus Stift 1623, udg. af O. Nielsen.
 |
|
Sønderhalh Herred omkring 1900 |
Kristrup Sogn omgives af Randers Købstad, Randers Fjord, Essenbæk Sogn og Galten Hrd. (Ølst, Haslum og Vorup S.). Kirken, mod N. V., ligger 1/4 Mil S. Ø. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder, med lave Engstrækninger langs Fjorden, ere overvejende muldsandede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Grenaa samt Randers-Grenaa Banen og, langs Vestgrænsen, Landevejen til Aarhus.
Fladeindholdet 1896: 3847 Td. Ld., hvoraf 1526 besaaede (deraf med Hvede 2, Rug 316, Byg 287, Havre 707, Blandsæd til Modenhed 25, Grøntf. 37, Kartofler 53, andre Rodfr. 97), Afgræsning 895, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1054, Have 31, Skov 37, ubevokset 6, Moser 86, Kær og Fælleder 84, Heder 22, Veje og Byggegr. 104 Td. Kreaturhold 1898: 331 Heste, 1304 Stkr. Hornkv. (deraf 772 Køer), 732 Faar, 391 Svin og 51 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 312 Td.; 77 Selvejergde. med 273, 196 Huse med 36 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 2835 (1801: 782, 1840: 1148, 1860: 1646, 1890: 2024), boede 1890 i 343 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 84 levede af immat. Virksomh., 610 af Jordbr., 31 af Gartneri, 17 af Fiskeri, 689 af Industri, 121 af Handel, 6 af Skibsf., 353 af forsk. Daglejervirks., 50 af deres Midler, og 63 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kristrup (i Vald. Jrdb.: Christiærnsthorp, 1320: Christorp) med Kirke, Præstegd., Skole og Forsamlingshus (opf. 1897): Romalt (Over- og Neder R.) med Skole, Forsamlingshus (opf. 1898) og Andelsmejeri; Paderup med Andelsmejeri (Moselund); Munkdrup med Skole; Staanum; en Del af Strømmen (se S. 898) med Garveri, Kalkbrænderi, Andelsmejeri og Ølbryggeri. Stribsig Huse. Vilstrupgde., Gde. og Huse. Nedergde., Krogmosegde. Munkholm, Gd., Bækholm, Gd., Holmsgd., m. m.
Kristrup S., en egen Sognekommune, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 324. Lægd. Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse.
Kirken, indviet til St. Anna, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. Skib og Kor vare oprindl. opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel, men af denne Bygning (se Sallinglands Kirker, Rødding Hrd., S. XVI) staar kun et lille Parti mod V., medens Resten i 1847 nedbrødes og paany opførtes af Mursten. Over Vestgavlen opførtes en Tagrytter, hvis Spir opsattes 1855. Kirken har fladt Loft. Altertavle i Renæssancestil med et nyere Maleri (Christus i Templet) af Frk. C. Preetzmann. Prædikestol i s. Stil fra 1640. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. Præstestol fra 1651. Epitafium over Præsten Niels Jensen Winther, † 1695, og Hustru, opsat 1677, med Maleri. — Paa den nye, 1870 anlagte Kirkegaard, ved Vejen til Aarslev, er et Ligkapel (Arkitekt: Fr. Uldall) opf. 1887.
Ved Romalt har ligget en Gaard Ørnehoved, med Gods i Kristrup og Virring Sogne, som ved Gavebrev af 13/5 1276 blev skænket af de brunsvigske Hertuger Albert og Johs. til deres Frænde Grev Albert af Eberstein og hans Arvinger. Ejendommen er vistnok tilfaldet Estrups Ejere som uindløst Pant. Ifl. et Pantebrev af 1377 erkender nemlig Hr. Peder Albertsen at være Hr. Jens Andersen af Essendrup skyldig 500 Mark rent Sølv, hvorfor pantsættes til denne „min Gaard Ørnehoved og alt mit i Kristrup Sogn beliggende Gods“, inkl. Indløsningsretten til hans øvrige Ejendomme, Fiskegaarden indbefattet. En nu forsvunden Laksegaard i Fjorden hed Ørnegaarden, og paa Kristrup Mark nævnes ved Udskiftninger „Ørnehøjsblokken“ og „Greveholmen“.
I Staanum har ligget en Hovedgaard, der skal have været ejet af Hvide Slægten. 1396 skødede Gunde Esbernsen Staffnumgaard m. m. til Jens Jensen (Brock), hvis Enke Fru Ide Lagesd. 1407 fik Skøde paa Gaarden af Anders Jepsen Stygge i Gliberup; 1463 tilhørte S. hendes Sønnesøn Hr. Axel Lagesen (Brock). — I D. Atl. nævnes en anden Hovedgaard, Enhøj.
Kristrup har været et eget Birk. Ved Privilegium af 23/8 1320 (konf. af Vald. Atterdag 14/8 1344 for Peder Albertsen) skænkede og bekræftede Chrf. II Hr. Albert Albertsen, „sin kære Frænde, de Love i Sognet Christrup, som kaldes Birkelove, med alle de Rettigheder og Herligheder, som Hr. Alberts Fader og hans Forgængere i vore Forfædres Tid erkendes hidtil at have haft“. Birket ophørte, da det og Essenbæk Birk 1688 forenedes med Sønderhald, Rougsø og Ø.-Lisbjærg Hrdr. med fælles Tinghus i Skoven S. for Ø.-Alling.
I Kristrup brændte 29/4 1869 5 Gaarde og 41 Huse; Sommeren 1873 var der atter en stor Brand. — I Romalt brændte 6/10 1877 13 Gaarde og 22 Huse.
Kristrup har tidligere haft Hornbæk, Sønderlyng Hrd., til Anneks (se S. 717), indtil det 1876 blev et eget Pastorat.
Virring Sogn, med Enklave i Hørning Sogn, omgives af Annekset Essenbæk, Hørning og Favsing Sogne samt Grund Fjord og Randers Fjord. Kirken, mod S., ligger 1 3/4 Mil Ø. S. Ø. for Randers. De mod S. højtliggende og bakkede Jorder ere muldblandede Ler- og Sandjorder, med Enge langs Fjorden. Floes Skov. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Grenaa og Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 3875 Td. Ld., hvoraf 1534 besaaede (deraf med Rug 370, Byg 250, Havre 607, Boghvede 3, Spergel 6, Frøavl 4, Blands. til Modenh. 41, Grøntf. 37, Kartofler 72, andre Rodfr. 139, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 1063, Høslæt, Brak, m. m. 658, Have 32, Skov 117, ubevokset 25, Moser 123, Kær og Fælleder 182, Heder 17, Veje og Byggegrunde 122 Td. Kreaturhold 1898: 282 Heste, 1089 Stkr. Hornkv. (deraf 629 Køer), 996 Faar, 430 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 237 Td.; 57 Selvejergde. med 203,
146 Huse med 30 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1144 (1801: 476, 1840: 681, 1860: 923, 1890: 1063), boede 1890 i 226 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 57 levede af immat. Virksomh., 493 af Jordbr., 2 af Gartneri, 94 af Fiskeri, 210 af Industri, 32 af Handel, 7 af Skibsf., 115 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Virring med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1881, Pl. til 37 Lemmer), Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 34,050 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3700 Kr., Antal af Konti 238) og Kro; Ammelhede; Floes med Teglværk og Jærnbanehpl.; Langkastrup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1896) og Mølle; Uggelhuse med Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Kro, Ladeplads, Jærnbane- og Telegrafst. Enkelte Gaarde: Overgaard, Virringgd., Kirkegd. (i Enklavet), m. m.
Virring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 320. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Estrup.
Den smalle Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af raa Granit og Limstenskvadre. Korbuen (se Aarb. for n. Oldk. 1895 S. 233 flg.) samt Norddøren og 2 Vinduer (tilmur.) ere bevarede. Skibets vestl. Del er Underdelen af et oprindeligt Taarn (samme Højde og Bredde som Skibet), der brændte 1799 og styrtede ned 1800; en Tagrytter er senere opf. paa Vestenden. Taarnets tilbagestaaende Del, med Rundbue ind til Skibet, er af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Vaabenhuset, af Mursten, er fra den senere Middelalder. Altertavlen er en Kopi af Bloch's „Paaskemorgen“, malet 1897 af Mourier-Petersen. Døbefont af Træ; den oprindl. romanske Granitdøbefont staar i Præsternes Kirke i Kbh. Udsk. Prædikestol fra 1665. Stolestader fra 1618. I Taarnrummet en Ligsten over Præsterne Thomas Christensen, † 1584, og Rasmus Andersen, † c. 1619, og deres Hustru, med Brystbilleder. I Vaabenhuset en over 4 F. høj Runesten med Indskr. „Gudmund, Tokes Søn, gjorde denne Høj efter Sasser. Starkad rejste Stenen efter den døde. Thor vie dette Mindesmærke“ (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 151 flg.), en Ligsten med Korsstav, fra den tidligere Middelalder og et Vievandskar.
I Præsteindberetn. fra 1623 omtales ved Ammelhede en Grav med 2 store Sten, en paa hver Ende, „Kongehøjen, hvori Kong Amlet menes begr.“. Det har vistnok været en Langdysse. Paa Præstegaardsmarken er der fredlyst en Gravhøj. Paa et højt Terræn V. for Virring er der undersøgt en større Gravplads fra den romerske Jærnalder, i hvis Grave er fundet Sæt af Mad- og Drikkekar af Ler.
Essenbæk Sogn, Anneks til Virring, omgives af dette, Hørning og Aarslev Sogne, Galten Hrd. (Ølst S.), Kristrup Sogn og Randers Fjord. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil Ø. S. Ø. for Randers. De højtliggende og bakkede Jorder ere overvejende sandede og sandmuldede, med Enge langs Fjorden. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Grenaa og Æbeltoft og Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 3692 Td. Ld., hvoraf 1345 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 303, Byg 191, Havre 608, Boghvede 6, Frøavl 7, Blandsæd til Modenhed 40, Grøntf. 25, Kartofler 53, andre Rodfr. 105), Afgræsn. 771, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1104, Have 22, Skov 75, ubevoksede 11, Moser 88, Kær og Fælleder 87, Heder m. v. 111, Veje og Byggegr. 73, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 290 Heste, 1043 Stkr. Hornkvæg (deraf 529 Køer), 845 Faar, 415 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 220 Td.; 42 Selvejergde. med 206, 82 Huse med 14 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 726 (1801: 311, 1840: 539, 1860: 647, 1890: 735), boede 1890 i 156 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomh., 530 af Jordbr., 96 af Industri, 9 af Handel, 41 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Essenbæk Kirke (i Assentoft) og Byerne: Assentoft, ved Landevejen, med Skole og Andelsmejeri (Birkehøj); Drastrup med Skole og Telefonst.; Tammestrup. Tammestrupgaard har 12 1/2 Td. H., 250 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 20 Skov, Resten Ager. Drastrupgaard har 13 Td. H., 196 Td. Ld., hvoraf 54 Eng, 15 Skov og Plantage, Resten Ager. Klostergaarde; Ladegaarde; Essenbækgd., Langagergd. Volkmølle, Vejr- og Vandmølle, med Jærnbanehpl.
Essenbæk S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 321. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Estrup.
Kirken (se Vignetten S. 922) er opf. 1868-69 (indviet 28/11 1869) efter Tegn. af Arkit. F. Uldall, S. for den ældre Kirke, der laa paa en Banke ved Essenbækgd. og nedbrødes paa Grund af Brøstfældighed. (Kirkegaarden med Diget og Porten staar endnu). Kirken, der er af røde Mursten paa Sokkel af Granitkvadre fra den gl. Kirke, er i rom. Stil og bestaar af Skib og Kor i eet med Apsis, med dekoreret Bjælkeloft, samt Taarn, med ottekantet Spir (42 Al.), mod V. Taarnets Underrum er Vaabenhus, med Adgang fra V. Altertavlen er et Maleri (Christus og Farisæerne) af A. Dorph (den gml. kat. Altertavle købtes af en Antikvitetshandler). Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver (længe i Haven ved Gml. Estrup, formentlig fra Essenbæk Kl.).
Essenbæk Kloster, indviet til St. Laurentius, var stiftet af Knud Lavards Svigersøn Stig Hvide († 1151) som Bolig for Munke af Benediktinerordenen. Mulig var det oprindl. opført paa en anden Plads, end det senere indtog, thi 1180 nævnes, at der foretoges en Forandring ved Klosteret. I Testamenter blev det oftere betænkt, saaledes 1268 og 1396, og paa denne og anden Vis samlede det sig efterhaanden betydeligt Jordegods, som det bl. a. fremgaar af Lovhævder og Stadfæstelser fra 1424, 1438, 1479, 1492 og 1500. Foruden Essenbæk Sognekirke (1424: „som man kalder gammel Essenbæk“), Virring og Fløjstrup Kirker og Ejendomme i disse 3 Sogne havde det en Del Gods i Favsing, Aarslev, Hørning, Lime, Gjesing (Gjesingholm), Glæsborg, Tøstrup, Rimsø, Voldby, Homaa, Egens, Mejlby, Mørke, Hornslet, Bregnet, Skjødstrup, Egaa, Ødum, Gimming, Albæk, Harridslev, Mariager, Dalbyover, Udbyneder og Kastbjærg Sogne samt i Hovlbjærg, Middelsom og Hjelmslev Hrdr. Ikke langt fra Klosteret ved dets Hestehave og Enge laa Ladegaarden, og i Fjorden en Fiskegaard. Om det aandelige Liv, der rørte sig i Klosteret, turde en der udarbejdet hist. Aarbog (til 1323) vidne. Den sidste Abbed var Jens Thomsen, som 1516 af Chr. II havde købt Klosteret frit for Borgeleje; da han blev affældig, valgte Munkene selv (fordi „Klosterets Gods daglig vindes fra det, og Brødrene i lang Tid ikke have faaet deres Nødtørft efter deres Regels Udvisning“) Adelsmanden Hans Emiksen til deres Forstander, hvilket Valg Fr. I 1529 bekræftede; Hans Emiksen skulde dog underholde Abbed og Munke, holde Gudstjenesten vedlige osv. Ved Reform. inddroges Klosteret under Kronen; sidst i 1540'erne blev det lagt under Dronningborg Len. — Hvornaar det er kommet i privat Eje, vides ikke. I 17. Aarh. tilhørte E. Eske Brock, dernæst Oberst Hans Friis til Clausholm, som 1697 oprettede Stamhuset Hevringholm for sin Brodersøn Oberst Christen F., der efter sin Broder Gregers F.'s Død arvede E. og Tustrup og indlemmede disse Godser i Stamhuset. Dette gik efter Chr. Friis' barnløse Død 1727 over til hans Farbroders Dattersøn Generallieutn. Chr. Rantzau-Friis og efter hans Død 1731 efter en langvarig Proces til Grev Joachim Beck-Friis i Skaane, som 1782 fik kgl. Bevill. til at sælge Stamhuset og 1785 solgte Tustrup og E. (31 Td. H.) for 71,000 Rd. til Generalauditør Chr. Kallager, der 1787 afhændede E. for 75,000 Rd. til Kmhr. P. S. Fønss til Løvenholm og Borgmester Carøe i Randers, der udstykkede Gaarden, solgte Godset til Fæsterne og Hovedparcellen (30 Td. H.) for 5100 Rd. til Niels Christensen Kutsch, som yderligere udparcellerede, saa at der nu kun er en Bondegaard (ved den 1868 nedbrudte Kirke) med Navnet tilbage. Essenbæk Birk var allerede ophørt 1688. — Naar Klosterbygningerne ere nedbrudte, vides ikke. De have ligget N. for Klostergaarden paa Engen ved Gudenaa. En lav, firsidet Jordhøjning med Bygningsfundamenter betegner endnu Pladsen. Det har været et firfløjet Kompleks, af hvilket Kirken sikkert har været den sydl. Fløj. Ved en af Nationalmuseet 1899 foretagen Undersøgelse er der afdækket noget af Kirkens Underparti, navnlig Sydmuren (Fundament af raa Kamp og derover et Par Skifter af røde Munkesten i Munkeskifte). Midt i Fratergaarden ses Rester af en stensat Brønd. Paa Klosterkirkegaarden er der i ny Tid fundet murede Grave. Om et Par Granitsøjler se S. 804.
Mellem Drastrup og Langkastrup er en Dal, Svendsdal, som efter Sagnet har Navn efter en sønderjydsk Konge Svend Langfod, som skal være falden og begravet der (Suhm, Hist. af Danm., II S. 454). De store Skove mellem Dalen og Romalt (Kristrup Sogn) ere for længe siden forsvundne. — Neden for Assentoft ud mod Engen har der været en hellig Kilde.
Favsing Sogn omgives af Annekset Avning, Ø.- og V.-Alling, Hørning og Virring Sogne, Grund Fjord og Vejlby Sogn. Kirken, mod V., ligger 2 Mil Ø. for Randers. De for en Del højtliggende, bakkede Jorder (Helligbjærg ved Estrup, 252 F., 79 M., med trig. Stat.) ere overvejende sandmuldede og sandede, med Enge langs Fjorden og Øst- og Sydgrænsen, der dannes af Alling Aa (Estrup Aa). En Del Skov (Lunden, Nørkjær, Klibo). En Del af Karholm i Randers Fjord (se S. 916) hører til Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Grenaa og Ørsted og Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 4760 Td. Ld., hvoraf 1427 besaaede (deraf med Rug 373, Byg 232, Havre 595, Boghvede 8, Frøavl 3, Blands. til Modenh. 21, Grøntf. 10, Kartofler 75, andre Rodfr. 107), Afgræsn. 1336, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1105, Have 40, Skov 598, ubevokset 22, Moser 26, Kær og Fælleder 113, Heder 19, Veje og Byggegr. 74 Td. Kreaturhold 1898: 272 Heste, 1139 Stkr. Hornkvæg (deraf 675 Køer), 1344 Faar, 490 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 305 Td.; 50 Selvejergd. med 276, 3 Fæstegd. med 14, 80 Huse med 15 Td. Hrtk- og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 850 (1801: 496, 1840: 632, 1860: 718, 1890: 873), boede 1890 i 152 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomh., 586 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 120 af Industri, 11 af Handel, 83 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Favsing (gml. Form: Faxinge), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1895) og Andelsmejeri; Liltved med Skole og Købmandshdl.; Drammelstrup med Skole; Grund. Hovedgaarden Gammel Estrup, under Stamhuset Estrup
Favsing S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 317. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Estrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren er bevaret, et Par Vinduer ses. I gotisk Tid tilføjedes Vaabenhuset og Taarnet, med Bjælkeloft (oprindl. Hvælv.); i Beg. af 19. Aarh. nedbrødes Taarnet til Skibets Højde, og senere opførtes en Tagrytter over Vestgavlen. Fra den senere Middelalder ere Hvælvingerne i Skib og Kor (den 3. Hvælv, i Skibet synes dog at være fra nyere Tid); paa Hvælvingerne er der fundet (nu overhvidtede) Kalkmalerier fra omtr. 1550 (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 28). Altertavle i Renæssancestil, med et Relief (Nadveren). Malmdøbefont. Udsk. Prædikestol i Renæssancestil. I Taarnrummet (forbundet med Skibet) Ligsten fra 1584 (før i Korgulvet), med 2 Portrætfigurer, over Gregers Trudsen Ulfstand til Estrup og Torup, † 1582, Hustru Karen Banner og Søn Trud. I Vaabenhusets Ydermur en romansk Ligsten med Korsstav.
Gammel Estrup (1397: Esendrop, 1406: Esendorp) har kun været i to Familiers, Brocks og Skeels, Eje. Den nævnes først 1340, da Grev Gerts Sønner i Freden med Vald. Atterdag tilbagegave Anders Jensen denne hans faste Borg, hvorfra deres Fader havde fordrevet ham. Hans Enke, Johanne Brock, efter hvem Familien tog Navn, stillede sig paa Oprørernes Side mod Kongen, som derfor 1359 ødelagde E. Sønnen Jens Andersen B., senere Drost, † 1408, var derimod en Tilhænger af Kongen. Dennes Søn Eske Jensen B. († 1441, se S. 221) arvede E.; hans Søn Lave B., bekendt for sin Voldsomhed (han dræbte 1468 Borger Niels Paaske i Randers), begyndte at samle Bøndergodset og fik 1469 Birkebrev paa alt sit Gods i Favsing og Avning Sogne: Estrup Birk, der 1700 udvidedes til det senere erhvervede Gods og bestod til Midten af 19. Aarh. Efter hans Død 1503 ejedes E. af Enken Kirstine Høg — g. 2. med Peder Lykke — indtil 1529, da Børnene Niels og Ide, g. m. Trud Ulfstand til Torup, tiltraadte deres Fædrearv og delte E. og Vemmetofte (se II S. 871) saaledes, at den første fik 2/3, den sidste 1/3 i Bygningerne, medens Bøndergodset m. m. var fælles. Herved opstod Sameje, hvorved to Familier kom til at bo paa Gaarden,
 |
og da disse atter forgrenede sig i andre Familier (Gyldenstierne, Bille, Bryske), kom der flere Samejere og idelige Stridigheder mellem dem. Niels Brock faldt ved Svenstrup 1534, hans Søn Lave B. ved Svarteraa 1565; dennes Søn, Rigsr. Eske B., † 1625 som den sidste Mand af Slægten, samlede atter Godset ved 1587 at udkøbe Carl Bryske til Margd. († 1613). Hans Datter Ide B. bragte E. til sin Mand Jørgen Skeel til Sostrup (Benzon), Skjærvad m. m., † 1631; dernæst fulgte Sønnen Christen S. „den rige“, † 1688, og dennes Søn Kmjkr. Jørgen S., † 1695, hvis Enke Benedicte Margr. Brockdorff († 1739; 2. g. m. General Grev Chr. D. Reventlow) 28/5 1697 oprettede E. til et Stamhus for Sønnen Kmhr. Christen S., † 1731, der af sine andre Gaarde oprettede Grevsk. Scheel. De flg. Besiddere af Stamhuset vare hans Søn Gehejmer. Grev Jørgen Scheel, † 1786, dennes Sønnesøn Kmhr. Jørgen S., † 1825, hans Søn Christen S., † 1844, og dennes Søn Kmhr. Jørgen S., † 1889, hvis Enke Grevinde Christiane D. C. Scheel er den nuv. Besidderinde.
Gammel Estrup, et af Landets stolteste Herresæder, ligger omgiven af Skove og Enge mellem Alling Aas vestl. Bred og det ovfr. nævnte Helligbjærg. Hovedbygningen, der sikkert ligger paa den samme Plads som den tidligere Borg fra 14.-15. Aarh., stammer i sin nuv. Skikkelse hovedsagelig fra Slutn. af 16. og 1. Halvdel af 17. Aarh. og er opf. i gotisk Renæssancestil, med Trappegavle. Den bestaar af 3 sammenbyggede Fløje, i 3 Stokv., paa Granitsokkel, af røde Munkesten (Kærnen af Mursten og Kamp) i Krydsskifte, Midtfløjens østl. Façade dog i Munkeskifte. Murtykkelsen er ofte over 3 Al. og størst i Ydermurene, men aftager opad (paa to Steder er der murede Trapper i Ydermurene). Den vestl. Fløj, Midtfløjen, har hvælv. Kælder og ved Hjørnerne paa Vestfaçaden to ottekantede, 4 Stokv. høje Taarne med fladt Tag og Murstens Balustrade samt midt paa samme Façade en Udbygning med blindingsprydet Kamgavl og hvælv. Gennemkørselsport. Den sydl. Sidefløj har hvælv. Kælder, midt paa Sydfaçaden en Hængekarnap og paa Façaden ind til Borggaarden et ottekantet Trappetaarn (Egetræsvindeltrapper) med Kuppel, aaben Arkade og Spir. Den nordl. Sidefløj, uden Kælder, er noget lavere end de to andre. I Hjørnet mellem Nord- og Midtfløjen inde i Borggaarden staar et Trappetaarn som det ved Sydfløjen. En 4. østl. Fløj i 1 Stokv., til Dels af Bindingsværk, der lukkede for Borggaarden, er nedrevet i 2. Halvdel af 19. Aarh. og erstattet med en muret Altan. Den ældste Del af Midtfløjen, hvis Façade ind til Gaarden har en Række Spidsbuer i 1. Stokv., er vistnok fra 2. Halvdel af 15. Aarh.; dog kan godt dennes og Nordfløjens Murkærne være endnu ældre. Oprindelig synes Midtflojen (efter Skifter og Tingsvidner fra 1523, 1531, 1551 og 1577) at have været Hovedfløj (Brockernes Bolig i Samejetiden), den nordl. Fløj Mellemfløj (Ulfstanders, Gyldenstierners, Billers og Bryskers Hus) med Gennemkørselsport, medens den lave Østfløj har været Bryggers m. m., og der ikke har været nogen Sydfløj. Da Eske Brock var bleven Eneejer, byggede han meget, da Bygningerne vare brøstfældige (endnu 1577 var der opf. nye Huse paa de andre Lodtageres Grund), navnlig skyldes vistnok Sydfløjen og Taarnene ham og Svigersønnen Jørgen Skeel (den sidstes og Hustrus Vaaben og Forbogstaver samt Aarst. 1650 stod før over Sydfløjens Taarndør, hvor nu det Skeelske Vaaben er indsat). Det Indres Indretning er væsentlig fra Slutn. af 17. og Beg. af 18. Aarh.; i mange Værelser findes Lofter med Malerier og Stuk, dekorerede Paneler og Døre, Gobelins m. m.; Riddersalen, i Sydfløjens 2. Stokv. mod V., har Stukloft og Gobelins, hvori det Skeelske Vaaben og Afbildninger af de Skeelske Gaarde ere indvævede (fra omtr. 1700; Gengivelser, ved R. Mejborg, findes i Nationalmuseets Arkiv); under Riddersalen er et hvælv. Kapel, hvis Altertavle har Chr. Skeels († 1688) Vaaben; i Taarnværelset ved Siden af er denne Skeels Laboratorium (han var ivrig Alkymist). Paa Gaarden findes en stor Portrætsamling. Borggaarden er helt omgiven af en Grav, og uden om denne er der atter mod V. og S. en ydre, noget bredere Grav; paa Dæmningen mellem Gravene er der en klippet Lindeallé. Over Gravene føre murede Broer (opf. af Jørgen S., † 1786) mod V. til Ladegaarden, der bestaar af flere Bygninger af røde Munkesten, fra omkring 1600, en med hvælv. Gennemkørselsport og Renæssancegavle, en anden er Lade og Ridehus (indrettet af Chr. S., † 1786, der var en stor Hestekender og havde et Stutteri paa den til Godset hørende Ø Hjælm). Paa Ladens sydvestl. Façade er der tilmurede Skydeskaar. En 3. Bygning har Renæssancegavl og et rundt Trappetaarn. Nordligere ligger den af 4 Længer bestaaende Avlsgaard (brændt i 2. Halvdel af 19. Aarh., genopf. 1874 med de gamle Mure, af røde Munkesten). N. for Borggaarden ligger den smukke Have, gennemskaaren af Grave og omgiven af høje, midt i 18. Aarh. opf. Mure; i Haven to Orangerier, ligeledes fra 18. Aarh. (Litt.: T. A. Becker, i Folkekal. f. Danm. 1852 S. 79 flg. — I Rigsarkivet: Voss Saml.; Topogr. Saml. paa Pergam. og Papir; Beckers Registr. over Breve paa Gml. E.).
I Lunden er 1889 indrettet en Familiebegravelse, hvori hvile Jørgen Scheel, † 1889, hans Svigerdatter Ingeborg S., f. Brøchner, † 1890), samt Christen Scheel, † 1844, og Hustru (se S. 930).
Avning Sogn, Anneks til Favsing, omgives af dette, Vejlby, Gjesing, Marie Magdalene og Ø.-Alling Sogne. Kirken, mod V., ligger 2 3/4 Mil Ø. for Randers. De overvejende lavtliggende, jævne Jorder ere sandede og skarpsandede. En Del Skov (Taarup Sk., Holmene, Avning Sk.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Grenaa og Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 3372 Td. Ld., hvoraf 980 besaaede (deraf med Rug 267, Byg 116, Havre 330, Boghvede 23, Spergel 6, Blandsæd til Modenh. 94, Grøntf. 10, Kartofler 75, andre Rodfr. 58), Afgræsn. 764, Høslæt, Brak, Eng m. m. 563, Have 20, Skov 610, ubevokset 18, Moser 55, Kær og Fælleder 169, Heder 141, Veje og Byggegr. 52 Td. Kreaturhold 1898: 174 Heste, 552 Stkr. Hornkv. (deraf 357 Køer), 697 Faar, 266 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 104 Td.; 22 Selvejergde. med 75, 116 Huse med 23 Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus. Befolkningen, 1/2 1901: 832 (1801: 271, 1840: 332, 1860: 513, 1890: 787), boede 1890 i 170 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 61 levede af immat. Virksomh., 434 af Jordbr., 141 af Industri, 51 af Handel, 61 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Avning, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Hospital (opr. af Jørg. Skeel, † 1631, og Jørg. Scheel, † 1786, med et Hus for 7 Lemmer og en Forstanderinde), Lægebolig, Sparekasse (opr. 1874; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 26,340 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1891 Kr., Antal af Konti 332), Købmandshdl., Mølle, Bageri, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Taarup. Christensminde, Gd., se S. 927. En Skovridergaard.
Avning S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 318. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Estrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel mod N. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af Granitkv. paa Sokkel med Skraakant, Apsis, med Halvkuppelhv., af raa Kamp. Flere Vinduer (tilmur.) og Syddøren ere bevarede. I Slutn. af Middelalderen eller Beg. af den nyere Tid indbyggedes der Hvælvinger i Skib og Kor, og Murene forhøjedes, af store, røde Mursten; 1616 forlængedes Skibet mod V. og Taarnet (med Rundbue ind til Skibet) tilføjedes, af Mursten. Det hvælv. Gravkapel er opf. af Jørgen Skeels Enke Benedicte Margr. Brockdorff, af vekslende Skifter smaa røde og gule Mursten og paa Granitsokkel. Ved Taarnets Vestside er i nyere Tid opført en Halvtagsbygning af røde Sten (nu Materialhus). Rigt udskaaren Altertavle i Renæssancestil med Skeelernes og Brockdorffernes Vaabener. Døbefont af Træ fra 1736. Prædikestol i Renæssancestil. Paa de øverste Stolestader Skeelernes og Winterfeldternes Vaabn. I Kapellet, skilt fra Kirken ved en Smedejærnsdør, findes et pragtfuldt Marmorepitafium over Jørgen Skeel, † 1695, opsat af Enken, og 14 Kister (11 af Marmor, 3 af Sandsten med Marmorplader til Indskrifterne), med Ligene af ovenn. Jørg. Skeel, hans Søn Christen Scheel, † 1731 (flere af ham erobrede Faner have hængt i Kapellet), dennes Hustru Augusta f. Winterfeld, † 1740, deres Søn Jørg. Scheel, † 1786, dennes to Hustruer Lucia f. v. Thienen, † 1743, og Charl. Louise f. v. Plessen, † 1801, russ. Gesandt Christen Scheel, † 1771, og Hustru Eleonore f. v. Raben, † 1808 paa Ulstrup, og disse sidstes 5 Børn, deribl. Kmhr., Oberstlieutn. Jørg. Scheel, † 1825, og hans Hustru Mette Christiane f. Bille, † 1844. I en Gravhvælv. under Skibet have Grev Christen Scheel, † 1844, og Hustru Christiane f. Pind, † 1855, hvilet (se S. 929). Paa Hvælvingerne er der fundet Kalkmalerier fra 1562 (se M. Petersen, Kalkm. S. 29).
En Taarupgaard nævnes 1530.
Vivild Sogn, skilt fra Annekset Vejlby ved Gjesing Sogn, omgives af dette og Nørager Sogn, Kattegat og Rougsø Hrd. (Ørsted S.), fra hvilket det for en Del skilles ved Hevring Aa. To Enklaver mellem Gjesing og Nørager Sogne høre til Sognet. Kirken, mod S., ligger 3 1/4 Mil Ø. for Randers. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder ere dels ler-, dels sandmuldede og sandede, med store Enge mod V. Rokkenbolt Skov, Bendeskjær Skov, plantede i den nyeste Tid.
Fladeindholdet 1896: 4771 Td. Ld., hvoraf 1865 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 471, Byg 288, Havre 563, Blandsæd til Modenh. 245, Grøntf. 50, Kartofler 59, andre Rodfr. 183), Afgræsn. 1096, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1157, Have 29, Skov 237, Moser 36, Kær og Fælleder 19, Heder m. v. 211, Stenmarker 57, Veje og Byggegr. 58, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 384 Heste, 1474 Stkr. Hornkv. (deraf 947 Køer), 1076 Faar, 843 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 348 Td.; 62 Selvejergde. med 339, 64 Huse med 9 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse, ca. 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 1007 (1801: 564, 1840: 788, 1860: 919, 1890: 980), boede 1890 i 193 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomh., 586 af Jordbr., 2 af Gartneri, 189 af Industri, 27 af Handel, 111 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv. I Sognet Byerne: Vivild med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1887), Sparekasse (opr. 1881; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 140,485 Kr., Rentef. 3 4/5 pCt., Reservef. 8160 Kr., Antal af Konti 634), Købmandshdlr., Fællesmejeri, Kro og Telefonst.; Lystrup (1320: Liufstorp) med Skole, Forsamlingshus (opført 1900), Fattiggaard (paa Lystrup Mark, opr. 1870, Plads for 26 Lemmer), Mølle, Købmandshandel og Telefonstation; Nielstrup med Vand- og Vejrmølle. Vivild Huse. Vindingsminde, Huse. Hovedgaarden Hevringholm har 41 Td. H., 1028 Td. Ld., hvoraf 150 Eng, 160 Skov, 130 opdyrket Sandmark, 118 Lynghede, 20 Plantage og Gaardspl., Resten Ager. Julianeholm, Parcel af Hevringholm, har 35 Td. H., 415 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 130 Skov (i Nørager S.), Resten Ager. Vidtskue, Gd. (9 1/2 Td. H.), Skovkjær, Gde., Store Sorvad, Gd.
Vivild S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 315. Lægd. Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Sydd. tilmur.) ere bevarede, og flere Vinduer spores. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet (med Pyramidetag), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af store Mursten, og der indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor. Altertavle i Rokokostil med et Maleri (Christus i Getsemane). Romansk Granitdøbefont med Figurer og Løvværk. Prædikestol i Barokstil fra 1662. I Skibets Vestende Pulpitur fra 1663. Epitafium, med Maleri med Portræter, over Clemen Jensen i Nielstrupgd., † 1677, og Hustru, samt Degnen Rasmus Sørensen, † 1679, og Hustru. I Koret Ligsten over Jørgen Rosenkrantz til Hevringholm, † 1551, Erik R., † 1561, og Peder R., † 1570. I Skibet Ligsten over Oberst Chr. Friis til Hevringholm, † 1727.
Hevringholm (1401: „Holm“, 1397 „Hefringholm“) er Rosenkrantzernes gamle Stamsæde (se A. Heise, i Personalh. Tidsskr. 2. R. III S. 155 flg.). Af Ejerne kendes Hr. Erik Nielsen 1355, Hr. Iver Nielsen 1356—69, Hr. Jens Nielsen 1361—77 (disse tre vare Brødre), Niels Iversen 1377 († omtr. 1412), Hr. Niels Jensen til Tange 1411 (Sønner af Iver og Jens Nielsen), Otto Nielsen til Bjørnholm 1466 († 1477), Anders Nielsen, kaldet Stygge (Sønner af Niels Jensen) i Sameje til 1466, Eiler Styggesen 1515 († omtr. 1535), dennes Søn Chrf., hvis tre Sønner Jørgen, Erik og Peder ere begr. i Vivild Kirke. Peder R. († 1570) og den fjerde Broder Stygge R. († 1571) vare de sidste Ejere af denne Slægt. Sidstnævntes Datter Karen R. bragte 1582 H. til sin Mand Niels Skram til Urup, † 1601, hvis Datter Elsebe Skram, g. m. Eske Bille til Svanholm, 1608 solgte H. for 50,000 Dl. til Eske Brock til Estrup, † 1625. H. tilfaldt hans yngste Datter Elisab. B., g. m. Frands Lykke til Overgd., † 1655, dernæst deres Søn, den bekendte Kaj L., efter hvis Domfældelse H. tilfaldt Kongen. Godset udstykkedes, dog med Indløsningsret for dem, der bleve Ejere af Gaarden, og denne (72 Td. H.) kom 1664 til Oluf Daa (se II S. 914) og udlagdes 1666 som Mødrenearv til hans tre Sønner, der 1667 solgte den, da den var for vidtløftig for dem, til Oberst Hans Friis (et Salg, som mellem Fader og Sønner fremkaldte en Proces, der ved Højesteretsdom faldt ud til disses Fordel), som indløste Bøndergodset og paany gjorde H. til en komplet Hovedgd.; 11/8 1697 oprettede han af H. (79 og 356 Td. H.) et Stamhus for sin Brodersøn Oberst Christen Friis, der efter Broderen Gregers F.'s Død arvede Tustrup og 1726 for at efterkomme sin Farbroders Vilje oprettede af H., Tustrup og Essenbæk et nyt Stamhus. Efter hans Død 1727 tilfaldt H. hans Farbroders Dattersøn Generallieutn. Chr. Rantzau-Friis, † 1731, efter hvis barnløse Død H. efter en langvarig Proces mellem Familierne Below og Beck kom til Oberstlieutn. Joakim Beck, der derefter kaldte sig Beck-Friis, † 1762; hans Søn Grev Joakim B.-F. fik 1782 Tilladelse til at afhænde Stamhuset, og 1783 solgte han H. (79 og 363 Td. H.) for 34,840 Rd. til Laur. Sørensen af Hevring Mølle, der 1796 solgte den (26 og 134 Td. H.) for 35,260 Rd. til Kmhr., Amtm. P. S. Fönss til Løvenholm († 1824), der udparcellerede Gaarden, afhændede Bøndergodset og nedbrød den gamle, af Frands Lykke ved 1650 opf. Hovedbygning for at genopføre den paa et bekvemmere Sted, nær ved Kysten. Efter hans Død solgte Aalborg Hospital, der havde Gaarden i Pant, den 1828 til Mogens Chr. Kjeldsen, som tillige med Sønnen Christen K. og Svigersønnen Distriktslæge Zimmermann solgte den 1862 for 164,000 Rd. til den nuv. Ejer, M. S. Olsen. — Den nuv. Hovedbygning er som nævnt opf. af Kmhr. Fønss nærmere ved Kysten i Stedet for den ældre, hvis Materiale til Dels er benyttet. Den bestaar af een oprindl. Længe i 1 Stokv. af Egebindingsværk; 1870 tilbyggedes en grundmuret Længe, 1 Stokv, Det firkantede Voldsted af den af Frands Lykke opf. Gaard (3 grundmurede Fløje, i 2 Stokv. med hvælv. Kældere, Taarn og Kapel) saas endnu for nogle Aar siden S. V. for den nuv. Gaard; nu er det udjævnet. Det var en meget stor, 3—5 F. høj Banke, omgivet af en omtr. 20 F. bred, nu tilgroet Grav, og uden om den en lavere Vold. Paa Banken er der fundet Fundamenter af to lange Bygninger mod S. og Ø.; Grundstenene ere dog helt opbrudte. (Om H. se K. Hansen, Danske Ridderborge, 1832 S. 65, og K. Barner, Familien Rosenkrantz' Hist., Kbh. 1874).
Julianeholm er ogsaa opf. af Kmhr. Fønss, som 1817 solgte den til J. Lassen Faurschou; 1827—38 ejedes den af Overkrigskom. Jørg. Mørch Secher, derpaa af Chrf. Neergaard, der solgte den til N. Friis; nuv. Ejer er Chr. Friis.
I Nielstrup har ligget en Adelsgaard, som 1511 tilhørte Niels ell. Jens Christiernsen (Væbner), 1543 Fru Karen, derefter Chrf. Lunov til Rygd. omtr. 1580—1607, saa Eske Bille til Eliinge, der 1608 solgte den for 14,000 Rd. til Eske Brock til Estrup, efter hvis Død den tillige med Hevringholm tilfaldt Svigersønnen Frands Lykke og dennes Søn Kaj L.; efter hans Fald er den maaske udlagt til Kreditorerne, og Hovedgaarden ved Godsets Adsplittelse bleven øde. Dens Plads vises endnu lidt Ø. for Byen (se K. Hansen, D. Ridderborge, 1832, S. 116 flg., og Vedel Simonsen, Bidr. til Eske Brocks Levnedsbeskr. S. 68, 76 flg.).
En By i Sognet, Vodkjær, nævnes endnu 1608. N. for Sorvad Bro og V. for Gaarden Lille Sorvad har efter Sagnet ligget en By, Brokjær (mulig den samme som Vodkjær).
Vejlby Sogn, Anneks til Vivild, fra hvilket det skilles ved Gjesing Sogn, omgives af dette, Avning og Favsing Sogne og Rougsø Hrd. (Ørsted S.), fra hvilket det skilles ved Hejbæk. Kirken, mod V., ligger 2 1/2 Mil Ø. for Randers. De bølgeformede Jorder ere sandmuldede og sandede. Sydvestgrænsen dannes af Alling Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Ørsted og Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 2654 Td. Ld., hvoraf 1054 besaaede (deraf med Hvede 7, Rug 265, Byg 149, Havre 355, Boghvede 12, Ærter og Vikker 3, Frøavl 12, Blandsæd til Modenhed 99, Grøntf. 24, Kartofler 51, andre Rodfr. 77), Afgræsn.. 692, Høslæt, Brak, Eng m. m. 664, Have 16, Skov 27, ubevokset 20, Moser 20, Kær og Fælleder 98, Flyvesand m. m. 14, Veje og Byggegr. 48 Td. Kreaturhold 1898: 249 Heste, 742 Stkr, Hornkv. (deraf 442 Køer), 785 Faar, 310 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 177 Td.; 39 Selvejergde. med 161, 79 Huse med 15 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 861 (1801: 266, 1840: 363, 1860: 475, 1890: 784), boede 1890 i 143 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 33 levede af immat. Virksomh., 366 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 229 af Industri, 51 af Handel, 78 af forsk. Daglejervirks. og 23 af deres Midler. I Sognet Byerne: Vejlby med Kirke; Allingaabro, ved Landevejen, med Skole og privat Skole, teknisk Skole, Garveri, Farveri, Karteri, Bageri, Damp- Sav- og Høvleværk, Kalkværk, Maltgøreri, Maskinfabrik, Trælastforretn., Gæstgiveri, Markedsplads (6 Markeder), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Vejlby Skole ligger paa Marken, 1/4 Mil fra Byen; Aliestrup; Tøjstrup med Mølle. Udbygaarde, Klitbo, Hedemark, Gde. og Huse. Korsholt, Huse. Gaardene Julielund (10 1/2 Td. H., 170 Td. Ld.) og Allestrupgd. (10 1/2 Td. H.).
Vejlby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 316. Lægd. Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse. Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, enkelte Vinduer og begge de interessante, med udhugne Figurer prydede Døre ere bevarede (Sydd. tilmur.; se Løffler, Udsigt S. 104, og Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 277 flg.). I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og Taarnet, med hvælv. Underrum og Pyramidetag, af Granitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af røde Mursten, opførtes. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont. Kirken er rest. 1899—1900 (Arkit.: Clausen, Aarhus). Paa Korbuen er der fundet Kalkmalerier fra omtr. 1300 og fra Midten af 16. Aarh. (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 20).
Julielund, tidligere Kjærgaarden, ejedes af Monsr, Just Holst, † 1754, som Aaret før solgte den til sin Svoger Forpagter Eggert Chrf. Tryde, der 1754 skødede den (13, i alt 81 Td. H.) til Krigsr. Jac. Adler. — Mikkel Assersen i Tygstrup 1471 førte adeligt Vaaben.
I Vejlby har været en nu forsvunden Runesten. — Ved Udbygaarde har der været en hellig Kilde.
Vejlby har tidligere været et eget Pastorat. Den sidste Præst i Vejlby var Anders Rud.<
Gjesing Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Nørager, Vivild Sogn, Rougsø Hrd. (Ørsted S.), Vejlby, Avning, Marie Magdalene og Koed Sogne samt Nørre Hrd. (Nimtofte og Ørum S.). Kirken, mod V., ligger 3 1/4 Mil Ø. for Randers. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede, sandede og skarpsandede, med store Mosestrækninger og nogen Hede. Store Dele ere dækkede af Skov (Løvenholm Sk., Eldrup Sk., Højholt Sk. m. m.). Paa Nordvestgrænsen løber Hevring Aa. Midt i Sognet ligge Langsø og Gjesing Mose. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Grenaa.
Fladeindholdet 1896: 7440 Td. Ld., hvoraf 1916 besaaede (deraf med Rug 522, Byg 253, Havre 703, Boghvede 7, Spergel 10, Blandsæd til Modenhed 183, Grøntf. 25, Kartofler 70, andre Rodfr. 140), Afgræsn. 1083, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1207, Have 30, Skov 1668, ubevokset 111, Moser 646, Kær og Fælleder 123, Hegn 6, Heder 515, Veje og Byggegr. 95, Vandareal m. m. 40 Td. Kreaturhold 1898: 248 Heste, 1094 Stkr. Hornkv. (deraf 639 Køer), 1046 Faar, 558 Svin og 35 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 226 Td.; 33 Selvejergd. med 207, 1 Fæstegd. med 2, 57 Huse med 16 Td. Hrtk, og 30 jordløse Huse, c. 1/2 1 Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901; 774 (1801: 407, 1840: 478, 1860: 644, 1890: 806), boede 1890 i 157 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 30 levede af immat. Virksomhed, 452 af Jordbr., 5 Gartneri, 112 af Industri, 16 af Handel, 158 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørre-Gjesing med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1880, Pl. for 28 Lemmer) og Købmandshdl.; Sønder-Gjesing med Andelsmejeri og Telefonst. Krusborg, Gde. Stenbergholt, Huse med Skole og Skovridergaarden Dyrbæk. Hovedgaarden Løvenholm, med Afbyggergaarden Georgsminde, har 58 Td. A. og E. H. og 17 5/8 Td. Skovsk., 3554 Td. Ld. (i Gjesing, Vivild og Ørsted S.), hvoraf 1523 Ager, 84 Eng, 1557 1/2 Skov, Resten Sø, Hede og Mose; til Gaarden høre et Teglværk, en Tørvemose, Nielstrup Vand- og Vejrmølle (Vivild S.) og omtr. 4 1/2 Td. H. Fæstegods. Hovedgaarden Sorvad har 41 Td. H., 462 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 29 Skov, 40 Mose og Kær, Resten Ager; til Gaarden en Mølle og et Teglværk. Kjærhavegd. har 13 Td. H., 161 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 4 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Eldrupgd. (gml. Form: Ælmæthorp), Søholt. Højholt, Skovfogedhus. Dyrballe, Skovridergd.
Gjesing S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 313. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Løvenholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer og begge Døre ere bevarede (Vinduer og Sydd. tilmur.). I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet, og det store Vaabenhus, af Mursten og raa Granit, tilføjedes. Altertavle og udsk. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont. Maleri af Provst Søren Hansen Ølgod, † 1694, med to Hustruer. Den lille Klokke, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
Løvenholm hed tidligere Gjesingholm og blev tillige med 5 Bol fra St. Hans Kloster i Viborg 1445 tilskødet Essenbæk Kloster, der ejede N.- og S.-Gjesing til Reformationen. Ved denne Tid kom G. til Familien Banner, nemlig Erik Eriksen Banner, † 1554, Anders Eriksen B., † 1583, hans Sønner Erik B., † 1597 ugift, og Otto B. († 1625), der 1608 solgte G. (om Underhandlinger om G. med Eske Brock
 |
til Estrup se Vedel Simonsen, Bidr. til E. B.'s Levnedsbeskr. S. 74 flg.) til Gert Rantzau til Breitenburg, † 1627; hans Søn Overstatholder Chr. R., † 1663, fik G. 1637 oprettet til et Birk (senere Løvenholms Birk, ophævet 1800); dennes Søn Gehejmer., Statholder Ditl. R. († 1697) fik 1/5 1674 Grevskabet Løvenholm oprettet af sine Hovedgaarde G., Demstrup, Sødringholm, Eskjær i Salling (udgik 1681, se S. 615) og Skovgaard i Koldinghus Amt. Af hans Sønner blev Chr. Ditl. R. 1721 skudt paa Jagten paa Foranstaltning af sin Broder Vilh. Adolf R., der 1726 blev dømt til livsvarigt Fængsel († 1734), hvorefter Grevskabet tilfaldt Kronen. Chr. VI genoprettede 12/4 1732 Grevskabet L. for Grev Fr. Chr. Danneskjold-Samsøe, som 1733 med kgl. Bevill. frasolgte Skovgaard og 1742 Demstrup og Sødringholm og 17/8 1742 fik Tilladelse til at nedlægge Grevskabet. 1738 bestod det af L. (Jordsk. 85, Skovsk. 18, Tiender 33, Gods Jordsk. 620, Skovsk. og Mlsk. 11), Demstrup (77, 3/8, 416 og 4) og Sødringholm (28, 1, 42, 487 og 4 Td. H.). Han solgte det som Allodium til sin Broder Grev Ulr. Ad. D.-S., hvis Enke solgte det (102, 33 og 636 Td. H.) ifl. kgl. Bevill. af 30/4 1751 for 40,000 Rd.; Gaarden beholdt grevelige Rettigheder, indtil den 1827 overtoges af Staten. L. tilhørte derefter Regimentskvartermester Søren Seidelin (1751—53), Kammerr. Niels Basse til Hindsgavl, Kancellir. Hans Fønss (1756—83), † 1791, der 1783 overdrog L. (67, Skovsk. 18, Afbyggere 18, Tiender 33, Bøndergods. 614, hvoraf 20 Td. H. under Sorvad) for 74,000 Rd. til sin Søn Kmhr., Amtm. P. S. F., som solgte Bøndergodset og 1813 Gaarden til et Interessentskab (Etatsr. Saaby, Overkrigskommissær Kemp, Baron Eggers og Kammerr. O. Esmarch); dette solgte L. 1817 for 180,000 Rd. til Etatsr. Hansen fra Fyn; 1827 overtog Statskassen den for resterende Skatter, og 1831 solgte Staten den til Etatsr. Saabys Arvinger og Skibskapt. Krøyer, hvilke 1833 athændede den til H. Frelsen fra Flensborg, som 1836 solgte den til Forpagter paa Estrup Christen Pind, efter hvis Enke den 1874 købtes af Konsul la Cour; 1887 købtes den for 520,000 Kr. af Hofjægerm. C. A. F. Neergaard (Landstingsmand, † 1901), hvis Dødsbo nu ejer den. — Den af Grave omgivne Hovedbygning bestaar af to sammenbyggede Fløje: en østl. (120 F. lang) og en sydl. (96 F.), begge af røde Munkesten i to Stokv. med til Dels hvælv. Kældere under Østfløjen (en 3., vestl. Fløj, i 1 Stokv., nedreves i 19. Aarh.). I Sydfløjen ind til Gaarden er Hovedindgangen med en frontespicelign. Kvist over; paa Østfløjens Hjørner ud til Graven staa to runde Taarne (under det nordl. et Fangehul) med spidse Tage; ved samme Fløj ind til Gaarden har før været et 3. rundt Taarn, hvori en Egetræsvindeltrappe (vistnok den, hvor den videnskabelige Glarmester Alb. Holst fra Hornslet 1616 fandt en Runeindskr. om en Herremand Eggert Ugerup !), og som vist har haft et højt Spir, hvori en Klokke, der 1705 førtes til Gjesing Kirke. Bygningerne siges opf. af Anders Banner i 2. Halvdel af 16. Aarh., fra hvilken Tid i alt Fald Østfløjen vistnok er, medens Sydfløjen synes noget yngre. De 1732 meget brøstfældige Bygninger (de havde da været ubeboede i omtr. 70 Aar; se ogsaa Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 30) bleve restaur. af H. Fønss, hvis Søn udstyrede det Indre. Over Graven fører en Bro mod N. til Ladegaarden (Bygningerne, af Grundmur, ere opf. i Stedet for de tidligere, af Bindingsværk, der brændte under Pind, og ere senere udvidede), mellem hvilken og Graven der er Rester af en ydre Grav; mellem Gravene har vistnok den Portbygning staaet, der nævnes endnu 1732. V. for Gaarden har ligget et 1729 opf. Tinghus, af Bindingsværk. I den 12 Td. Ld. store Have, S. for Gaarden, er der bl. a. Kanaler og et Lysthus, indv. udstyret i Louis XVI's Stil. Paa det gml. Gjesingholm har der været et Kapel, foran hvis Dør der fra Beg. af 17. Aarh. laa en romansk Ligsten med Bispefigur og Runeindskrift, der senere blev flyttet og forsvandt, indtil den atter fandtes og 1821 flyttedes til Kbh. (nu i Nationalmus.); se G. Stephens, Runehallen, S. 14 flg. — I Løvenholms Skove findes Kronvildt.
Sorvad var før en By med 5 Gaarde, hvoraf 1744 oprettedes en Ladegaard (18 og 19 Td. H.) til Løvenholm, som af P. S. Fønss 1804 blev solgt for 24,600 Rd. og 200 Dukater til Anders Hviid, hvis Søn P. Hviid 1872 solgte den for 150,000 Rd. til C. H. Greve Moltke til Lystrup, som nu ejer den. — Hovedbygningen, opf. 1804 og 1854—55 af Grundmur, er een Fløj, i 1 Stokv. med Kvist ud til Haven.
Munkegaard og Vestergaard i Gjesing nævnes 1509.
Ved Løvenholm er der fredlyst: paa en svag Højning i Dyremose en Langdysse og paa en Højning i Fuglsømose en smuk, lille Runddysse.
Nørager Sogn, Anneks til Gjesing, omgives af dette, Vivild Sogn, Kattegat og Nørre Hrd. (Fjellerup og Glæsborg S.). Kirken, mod V., ligger 3 3/4 Mil Ø. for Randers og 3 1/4 Mil V. N. V. for Grenaa. De mod N. højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, med en Del Mose og Hede. I Sognet udspringer Hevring Aa; mod S. ligger Dyr Sø.
Fladeindholdet 1896: 5898 Td. Ld., hvoraf 2111 besaaede (deraf med Rug 639, Byg 271, Havre 686, Boghvede 6, Ærter og Vikker 35, Frøavl 6, Blandsæd til Modenhed 170, Grøntf. 50, Kartofler 85, andre Rodfr. 161), Afgræsn. 1564, Høslæt, Brak, Eng m. m. 943, Have 21, Skov 182, ubevokset 72, Moser 499, Kær og Fælleder 31, Heder 288, Flyvesand m. v. 40, Veje og Byggegrunde 104, Vandareal m. m. 42 Td. Kreaturhold 1898: 303 Heste, 1065 Stkr. Hornkv. (deraf 651 Køer), 1163 Faar, 505 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 207 Td.; 55 Selvejergd. med 184, 84 Huse med 23 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 763 (1801: 357, 1840: 435, 1860: 624, 1890: 775), boede 1890 i 145 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 5 levede af immat. Virksomh., 600 af Jordbr., 11 af Fiskeri, 66 af Industri, 27 af Handel, 31 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørager med Kirke, Skole og Missionshus (opf. 1892) og Købmandshdl.; Tustrup med Købmandshdl. og Pogeskole; Rygaardsstrand med Skole. Saml. af Gaarde og Huse: Rygaarde, Mogenstrup, Skovgaarde, Fjerupgaardemed Skole. Enkelte Gaarde: Nørager Hedegd. (127 Td. Ld.), Petersholm, Marienborg, Hanstedgd., Sultenborg (før Kro), Fredenslund (omtr. 9 Td. H.), Johannelund m. fl. Nymølle, Vandmølle.
Nørager S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 314. Lægd. Kirken tilhører Løvenholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer og begge Døre ere bevarede (Nordd. og Vinduerne tilmur.). Skibet har Bjælkeloft, Koret Tønde-, og Apsis Halvkuppelhvælving. Senere tilføjedes Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af raa Granit og Munkesten. Paa Taarnets Sydside staar HF—ET, 1761, Minde om en Restaur. Altertavle med et Maleri (Christus velsigner de smaa Børn). Romansk Granitdøbefont med Løvværk. Prædikestol i Renæssancestil fra 1575. Under Koret lukket Begravelse for Ejerne af Løvenholm.
Rygaard eller Rudgaard har været en Hovedgaard, der ifl. Sagnet skal have tilhørt Hvide-Slægten, som siges at have ejet hele Nørager Sogn (Sagnet fortæller ogsaa, at der endnu før Knud den Stores Tid levede paa Rudgd. en hedensk Høvding, Rani, Stig Hvides Morbroder, som blev begravet paa Stedet; Enken, Karen, lod sig med sine Børn døbe efter hans Død, men lod sig dog begrave hos sin Mand, og Børnene opførte et Kapel over Graven). Johs. Papes Arvinger tildømtes 1338 deres Gods i Nørager Sogn, han har vel ejet R. Senere ejedes Rygaard af Jens Lagesen (Udsøn) 1388, hvis Hustru kaldes Anne Rani til Rygaard, deres Datter Karen, g. m. Mads Jensen Munk (ogsaa en Jes Palnesen nævnes 1441), Sønnen Hr. Jens Madsen 1457—95, af hvis Døtre Ellen fik Hans Lykke, der 1486 skrev sig til R., og Julien ægtede Laurids Lunov, hvis Søn Jesper L. til R. druknede 1498 i Sverige, Brødrene Niels og Lars Lunov 1543—58; i Niels Lunovs Enke Fru Anne Bliks Tid brændte R., og hun kom nøgen derfra uden Klæder og Sko; Jesper Nielsen L. 1570, hans Broder Chrf. L., der 1585 solgte R. til Erik Lykke d. y. til Skovgd. og Stensmark († 1592); dennes Børn Jørgen og Falk L. solgte 1612 R. til Eske Brock til Estrup, efter hvis Død 1625 R. med Hevringholm og Nielstrup arvedes af hans Svigersøn Frands Lykke til Overgd. († 1655) og hans Søn den bekendte Kaj L. 1673 boede en Niels Thomesen paa R., der da næppe mere var en Hovedgd. Nu er den 4 Bøndergaarde.
En anden Hovedgaard i Sognet, Skovgaard („Skoff“), ejedes 1511 af Fru Ellen, dernæst af Erik Lykke d. æ. og hans Enke Anna Kaas, i hvis Ejetid Gaarden og Adkomsterne brændte 1541, derefter af Sønnen Erik Lykke d. y., † 1592, hans Søn Falk L., 1619, Fru Dorete Juul, Jørgen Kaas' Efterlev., 1638, Hans Juul, som 1648 solgte S. til Hr. Just Høg, Axel Sehested til Tim, hans Søn Kjeld Krag S., Adam Ernst Pentz til Mejlgd., Otto Kruse til Østergd., hans Enke Eva Margr. Pentz, deres Svigersøn Kapt. Simon Sivers, † 1727, H. Weghorst, † 1746, Grev Jørgen Scheel, som 1754 solgte S. til Krigsr. Jac. Adler; Kancellir. Niels Hansen, g. m. sidstes Enke, solgte S. 1760 til Hans Moldrup, hvorefter den har været 3 Bøndergaarde. — Voldstedet af S., fredlyst 1885, er en firkantet Borgbanke, 180-215 F. bred og 5-8 F. høj over de nu udtørrede Graves Bund. Der ses svage Rester af Bygningerne, navnlig af den sydl. Fløj (omtr. 127 × 22 F.), hvoraf der staar Murstenspartier til 4-6 F.; den nordl. Fløj (omtr. 150×30 F.) er næsten helt forsvunden, ligesom ogsaa den vestl. Fløj, Hovedfløjen (138 × 26 F.); mod Ø., hvor en Bro har ført over Graven, har der staaet et Porttaarn; i øvrigt synes Borggaarden at have været aaben her. Den oprindl. Brolægning i Gaarden er bevaret under Grønsværen. (Om Rudg. og Skovgd. se K. Hansen, D. Ridderborge, 1832, S. 109 flg., og 121 flg. og Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 298 flg.).
Mogenstrup var ogsaa fordum en Hovedgd., der 1355 af Ebbe Galt blev solgt til Nicolaus Holck, som samtidig fik en Anpart i Gaarden i Pant af Thure Jonson. Dog ejedes M. 1392 atter af et Medlem af Slægten Galt, Hr. Jens Lagesen.
En Gaard „Fjelerupgd.“, der ejedes af Eske Brock til Estrup († 1625), maa antages at være Fjerupgaard (se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 325 flg.)
Ved Skovgaard er der fredlyst 2 Gravhøje, ved Tustrup en Høj, omsluttende en ikke udgravet Jættestue (Kamret omtr. 32 F. langt), samt en Runddysse og et Dyssekammer med Gang.
Marie Magdalene Sogn (Marie Malene S.) omgives af Annekset Koed, Gjesing, Avning, Ø.-Alling, Lime og Hvilsager Sogne samt Ø.-Lisbjerg Hrd. (Thorsager og Skarresø S.), fra hvilket det skilles ved Ryom Aa. Kirken, mod S. Ø., ligger 3 3/4 Mil Ø. S. Ø. for Randers og 3 1/4 Mil V. S. V. for Grenaa. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede, sandede og lerblandede, med en Del Eng og Mose samt store Skove (Fjeld Sk., en Del af Gl.-Estrup Sk., m. m.). En Del af den omtr. 25 Td. Ld. store Vallum Sø, paa Østgrænsen, hører til Sognet; gennem Sognet gaar Randers-Grenaa Banen med Forgrening fra Ryomgaard til Aarhus.
Fladeindholdet 1896: 6686 Td. Ld., hvoraf 1527 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 423, Byg 245, Havre 509, Boghvede 34, Bælgsæd 9, Spergel 13, Blandsæd til Modenh. 134, Grøntf. 15, Kartofler 60, andre Rodfr. 77), Afgræsn. 1128, Høslæt, Brak, Eng m. m. 776, Have 31, Skov 1826, ubevokset 200, Moser 557, Kær og Fælleder 146, Hegn 13, Heder m. v. 193, Veje og Byggegr. 254, Vandareal m. m. 35 Td. Kreaturhold 1898: 195 Heste, 807 Stkr. Hornkv. (deraf 501 Køer), 1001 Faar, 334 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 164 Td.; 24 Selvejergde. med 125, 1 Arvefæstegd. med 4, 1 Fæstegd. med 3, 68 Huse med 14 Td. Hrtk. og 59 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 954 (1801: 295, 1840: 409, 1860: 554, 1890: 911), boede 1890 i 156 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 57 levede af immat. Virksomhed, 562 af Jordbr., 3 af Gartneri, 126 af Industri, 24 af Handel, 127 af forsk. Daglejervirks, 9 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Marie Magdalene (udt. Marm'lin) med Kirke, Præstegd., 2 Skoler, Forsamlingshus (opf. 1893) og Sparekasse (opr. 1874; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 59,148 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 7210 Kr., Antal af Konti 470); Pindstrup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Jærnbane- og Telegrafst.; Bøjstrup; Ryom Stationsby med Andelsmejeri, Teglværk, Købmandshdl., Mølle, Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafst. samt Postekspedition. Brunmose, Bjærghuse og Stadsvasehusmark, Huse. Hovedgaarden Gammel- og Ny-Ryomgaard med Gaarden Marienhof har 57 5/8 Td. H., omtr. 1160 Td. Ld. (i Marie Magd. og Koed S.), hvoraf 100 Eng, 160 Skov, 100 Mose m. m., Resten Ager; til Gaarden høre en Vand- og en Vejrmølle, et Teglværk og omtr. 6 Td. H. Fæstegods. Andre Gaarde: Margrethelund, Frederikslund (før Kragelund) med Teglv. (Parceller af Ryomgd.); Grønholt, Klemstrupgd., Stadsvasehus. Skovridergaarden Rosenborg.
Marie Magdalene S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrd.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 311. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, stort Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Gravkapel ved Korets Sydside. De ældre Dele, Kor og Apsis, ere opf. 1458 af Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz og Hustru, af Munkesten med Sokkel af Granitkvadre fra en ældre Kirke, paa et Sted, „hvor Træer og Skov tilforn stod“ (D. Atl.). Lidt yngre er Skibet, hvis Hvælvinger ere indbyggede omtr. 1500 af Niels Eriksen Rosenkrantz og Hustru Birgitte Olufsdatter; deres Vaabn. og Navne ere malede paa en af Hvælvingerne; paa Korhvælv. er der en Bladdekoration. Et Par Vinduer i Apsis og Norddøren ses. Skibet faar kun Lys fra Syd. Taarnet, der før har haft Spir (nedbrudt 1739), er opf. 1593 af Mogens Juel, det hvælv. Gravkapel vistnok 1639 (paa Gavlen: H. G. og 1780). Vaabenhuset, af Mursten som de andre Tilbygninger, er ogsaa fra en senere Tid. Altertavle med et Maleri (den korsfæstede; den gml. Tavle i Kapellet) og Mogens Juels og Hustrus Vaabn. Granitdøbefont med Vaabener og et Bomærke. Udsk. Prædikestol i Renæssancestil. I Kapellet Epitafium over Etatsr. P. Fogh, † 1753, med 3 Hustruer, samt en Del Kister; under Kapellet en Gravhvælv. I Taarnrummet Ligsten over Christen Mikkelsen Bering, † 1701, og Hustru. Over Vaabenhusets Dør vokser der i Muren et Rønnetræ.
Ryomgaard ejedes af Landsdom. Mogens Pallesen Juel, † 1605, g. m. Birgitte Eriksdatter Rosenkrantz (hvis Fader og Farfader synes at have ejet Gaarden), Børge R., Axel Galt, der fik den tildømt ved Rettertingsdom 1608 (efter at have ført Proces med Birgitte Rosenkrantz og Broderen Børge R.), Enevold Kruse til Kjellerup og Stenalt, † 1621, hans Søn Jørgen K., † 1666, hvis Arvinger fragik Gæld og Arv efter ham, Mag. Laur. Bording, † 1677, der 1671 lod sig den udlægge for Gæld (se Personalh. Tidsskr. 2. R. II S. 91), Dr. Rasmus Bording, † 1703, hvis Søster Magdalene († 1720) var g. m. Etatsr. Peder Fogh, der 1713 købte R. (i alt 339 Td. H.) for 20,000 Rd. af sine Svogre Justitsraaderne Povl Glud og Hans Nansen; efter Foghs barnløse Død 1753 kom hans Søstersøn Jørgen Fogh Wilster, † barnløs 1756, hvis Enke ægtede Oberstlieutn. Palle Kragh Hoff til Høgholm, † 1798, hans Søn Landsdom. Henr. Mule H., der købte R. (63, 75 og 329 Td. H.) 1799 paa Aukt. for 92,100 Rd.; 1804 fik Peter Marcussen Wodschou Skøde paa Gaardens Hovedparcel (26 Td. H.) for 55,000 Rd. († 1824). Derefter ejedes den bl. a. af V. P. Brockenhuus 1825—34 og Th. Carstensen, der 1854 solgte den til den nuv. Ejer, E. Mourier-Petersen, som tillige har købt Parcellerne Ny-Ryomgd. og Marienhof. — Hovedbygningen ligger paa en Holm, mod N. begrænset af et Engdrag, hvorigennem Afløbet fra Vallum Sø løber, mod Ø., S. og V. omgivet af Eng- og Kærstrækningerne ved Ryom Aa. Den er opf. omtr. 100 Al. N. for en ældre Gaard 1642-43 af Jørg. Kruse (hans og Hustrus Navne, fædr. og mødr. Vaabn. samt det sidste Aarst. staa paa Sandstensportalen ved Hovedindgangen) og forandret af P. K. Hoff og bestaar af en Midtfløj mod N. og to korte Sidefløje mod Ø. og V. med afvalmede Gavle, alle af røde Munkesten paa Granitsokkel i 2 Stokv., med hvælv. Kældere under Midtfløjen. Dennes vestl. Del samt Vestfløjen ere opf. 1768 af Hoff (hans og Hustrus Navne og Vaabn. staa paa Vestfløjens Sydgavl), som vistnok ogsaa har nedbrudt østfløjen — undt. det Stykke, der endnu staar —, Midtfløjens høje Gavle, det ottekantede Taarn, der stod paa Midtfløjens Nordøsthjørne og et rundt Trappetaarn paa samme Fløjs Sydfaçade. Ladegaarden, mod Ø., er opf. af røde Munkesten (vistnok fra den ældre Gaard), Laden 1633 og Staldbygningen 1635.
I Sognet har der været en By Ryum.
Ved Marie Magdalene har der været en meget søgt hellig Kilde, Marie og Magdalenes Kilde; efter Sagnet bleve to Jomfruer Marie og Magdalene helbredede ved den, hvorfor de byggede et Kapel her, som senere blev nedbrudt og afløst af den nuv. Sognekirke. Ogsaa ved Bøjstrup har der været en hellig Kilde.
Koed Sogn, Anneks til Marie Magdalene, omgives af dette og Gjesing Sogn, Nørre Hrd. (Nimtofte og Tøstrup S.), Sønder Hrd. (Kolind S.) og Ø.-Lisbjærg Hrd. (Skarresø S.). Kirken, mod S., ligger 4 1/2 Mil Ø. S. Ø. for Randers og 2 1/2 Mil V. S. V. for Grenaa. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede og sandede, med Engstrækninger (i det udtørrede Kolindsund). Nogen Skov (Vedø Sk., Stadsborg Sk., det meste af Skoven ved Frederikslund). Paa Sydgrænsen løber Ryom Aa, paa Østgrænsen Nimtofte Aa; paa Vestgrænsen ligger en Del af Vallum Sø (se S. 937). I den sydl. Del gaar Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 4094 Td. Ld. — heraf 348 Td. Ld. indvundne ved Søudtørring [Kolindsund] —, hvoraf 1560 besaaede (deraf med Hvede 61, Rug 363, Byg 345, Havre 502, Boghvede 9, Bælgsæd 4, Blands. til Modenh. 86, Grøntf. 25, Kartofl. 58, andre Rodfr. 106), Afgræsn. 911, Høslæt, Brak, Eng m. m. 810, Have 32, Skov 285, Moser 67, Kær og Fælleder 84, Heder 210, Veje og Byggegr. 131, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 234 Heste, 815 Stkr. Hornkvæg (deraf 518 Køer), 677 Faar, 320 Svin og 28. Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 211 Td.; 39 Selvejergde. med 196, 61 Huse med 13 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 749 (1801: 267, 1840: 452, 1860: 557, 1890: 722), boede 1890 i 131 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 38 levede af immat. Virksomh., 424 af Jordbr., 112 af Industri, 21 af Handel, 87 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Koed (1333: Couit) med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1888); Attrup med Skole; Kjærende. Korupskov, Gd. og Huse. Hovedgaarden Vedø har 38 Td. A. og E. Hrtk. og 1 1/4 Td. Skovsk., 644 1/2 Td. Ld. (deraf 128 Td. Ld., der tillagdes Gaarden ved Kolindsunds Tørlægning, uden at Hrtk. forøgedes), hvoraf 80 Eng og Kær, 120 Skov, Resten Ager; til Gaarden en Vandmølle. Hedevigslyst, Gd.; Stadsborg, Gd.
Koed S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Grenaa Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.' 312. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Kamp og Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og et Vindue ere bevarede. I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger i Koret (Skibet har Bjælkeloft), der samtidig forlængedes mod Ø., idet en oprindl. Apsis nedbrødes. Samtidig opførtes Taarnet, af store, røde Mursten, med hvælv. Underrum og Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af raa og kløvet Granit og Munkesten, delvis ombygget 1776 af P. K. Hoff, der har opsat et Solur over Vaabenhusdøren. Altertavle fra 1705 i Barokstil med et Maleri (Nadveren). Døbefont i Barokstil, af Træ. Udsk. Prædikestol i Renæssancestil fra 1638. I Koret Ligsten med Portrætfigurer over Anders Sandberg, † 1567, med Hustru og Datter. Kisterne, der før stode i Taarnrummet, ere nedgravede paa Kirkegaarden.
Vedø, der har Navn af Byen Vede, som laa tæt N. for Gaarden og endnu var til paa D. Atl.'s Tid, ejedes af Anders Christensen Sandberg til Kvelstrup, hans Enke Gjertrud Krabbe, deres Søn Tyge S., hans Enke Ellen Rostrup, en kort Tid Gert Bryske († 1651), g. m. Kirsten Tygesdatter Sandberg († 1647 paa Vedø), derefter Rigsr. Fr. Reedtz († 1659), dennes Søn, Amtmd. Jørgen R. 1662-81 († 1682), Anders Christensen 1688, Erik Henriksen 1687-1704, hans Enke Anne Svendsdatter († 1714, g. 1. m. Niels Thomesen paa Rudgd.), der delte V. (22, 47 og 214 Td. H.) mellem sin Datter Nille Marie Behr og sin Søn Anders Nicolai Behr. Førstn. († 1759) ægtede Konsistorialr. Mag. Fr. Thomesen Lyngby († 1734) og testamenterede 1758 V. (22, 74 og 262 Td. H.) til sine afdøde Sønners Halvbroders Sønnedatter Nille Olerica Reinfranck og hendes Forlovede Henrik Jacobi Boesen, Fuldmægtig paa Gaarden, senere Krigsr. 1775 solgte Enken V. (22, med Sørupgd. 8, Tiender 55 og Gods 265 Td. H.) for 33,440 Rd. til Oberstlieutn. Palle Kragh Hoff, der 1795 solgte den (30, 59, 270 og Tøstrup Præstegd. 8 Td. H.) for 48,745 Rd. til Rasmus Christensen til Østergd., † 1803. Derefter ejedes den af hans Enke, Baron Jørgen Rosenkrantz til Sophiendal (1811-25), Kapt. J. N. Kastrup († 1825), hvis Enke solgte den til Krigsassessor J. B. Secher, som ejede den 1835-47, derpaa Sønnen A. J. Secher, der 1873 solgte den for 264,000 Kr. til Aktieselsk. Kolindsund, som 1884 afhændede den for 315,000 Kr. til den nuv. Ejer, Henning Møller. — Den gamle Hovedbygning, omgiven af Kærstrækninger, mod S. af det udtørrede Kolindsund, bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv. af Bindingsværk.
Attrup var før en Hovedgaard, der 1429 ejedes af Palne Lille og 1445 af Fru Else i Atrop; 1629 skødede Chrf. Lunov sin Gaard A. Hovgaard i Sønderhald Hrd. til Chrf. Gersdorff.
Ved Attrup har ligget „Koed Slot“, hvis Voldsted, en lav, firkantet Banke (120×150 F.), omgiven af Grave, ses endnu; Stedet er nu dog helt overpløjet.
Ved Koed er der fredlyst en Langdysse og to ret anselige Gravhøje.
Koed var Anneks til Nimtofte indtil 14/6 1775, da det blev Anneks til Marie Magdalene Sogn.
Øster-Alling Sogn omgives af Annekset V.-Alling, Favsing Sogn, fra hvilket det skilles ved Alling Aa, Avning, Marie Magdalene, Hvilsager og Lime Sogne. Kirken, mod N. V., ligger 2 1/4 Mil Ø. S Ø. for Randers. De mod S. noget højtliggende, bakkede Jorder ere letmuldede med Lerunderlag, med Enge langs Aaen.
Fladeindholdet 1896: 2201 Td. Ld., hvoraf 795 besaaede (deraf med Rug 204, Byg 123, Havre 345, Blandsæd til Modenh. 62, Grøntf. 9, Kartofler 23, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 544, Høslæt, Brak, Eng m. m. 623, Have 15, Skov 10, Moser 58, Kær og Fælleder 117, Veje og Byggegr. 38 Td. Kreaturhold 1898: 199 Heste, 649 Stkr. Hornkvæg (deraf 378 Køer), 478 Faar, 314 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 137 Td.; 30 Selvejergde. med 126, 45 Huse med 11 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 483 (1801: 236, 1840: 243, 1860: 291, 1890: 448), boede 1890 i 83 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 320 af Jordbr., 64 af Industri, 38 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ø.-Alling med Kirke, Præstegd., Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1896 og 1888), Sparekasse (opr. 1895; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 24,907 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 241 Kr., Antal af Konti 105), Andelsmejeri og Telefonst.; Ring (1203: Rind) med Skole og Ølbryggeri. Ringsø, Huse. Ovstrupgaarde, med Mølle, deraf den ene paa 13 Td. H., 164 Td. Ld., hvoraf 24 Eng, Resten Ager. Præstegaarden har 12 Td. H., 136 Td. Ld., hvoraf 54 Eng, Resten Ager. Ringgaard (8 Td. H.).
Ø.-Alling S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 319. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Estrup.
Kirken, indviet til St. Karen, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med tilhugne Hjørnekvadre. Taarnet, af samme Materiale, er mulig fra samme Tid og har Rundbue af Granit ind til Skibet. Korbuen og Norddøren (i Vaabenhuset) ere bevarede, Sydd. er tilmur., enkelte Vinduer spores. Vaabenhuset er opf. i den senere Middelalder af raa Granit og Munkesten. Skibet har nyt kaseteret Bjælkeloft, Koret (en senere indbygget) Hvælving, Taarnrummet Bjælkeloft. Altertavle (ændret 1900) og Prædikestol, fra 1610, i Renæssancestil. Granitdøbefont med Løvefigurer og Mandehoveder. Stolestader fra 1617. Series pastorum. I Vaabenhuset en Runesten (før foran Kirkedøren) med Indskr.: „Tore rejste denne Sten efter Fastulv myge“ (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 167). I Skibet og paa Korets Hvælving er der Kalkmalerier fra Beg. af 16. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm. S. 25).
Ovstrupgaard samt 1 Gaard og 2 Bol i Ø.-Alling blev 1344 paa Hald Herreds Ting af Johs. Laurensen Mule skødet til Iver Nielsen. Den siges at have været ejet af Ove Stigsen, som skal have bygget Kirken og dræbte Esbern Udsen (se V.-Alling Sogn), og have sit Navn efter ham. Ved Ovstrup Dam vises endnu Gaardens Plads.
Vester-Alling Sogn, Anneks til Ø.-Alling, omgives af dette, Lime, Skjørring og Hørning Sogne, fra hvilket sidste det skilles ved Alling Aa. Kirken, mod N. V., ligger 2 Mil Ø. S. Ø. for Randers. De mod S. noget højtliggende, bakkede Jorder ere fortrinligt muldede med Lerunderlag.
Fladeindholdet 1896: 1341 Td. Ld., hvoraf 578 besaaede (deraf med Rug 139, Byg 81, Havre 233, Blandsæd til Modenhed 43, Grøntf. 16, Kartofler 15, andre Rodfr. 51), Afgræsn. 367, Høslæt, Brak, Eng m. m. 301, Have 8, Moser 32, Kær og Fælleder 33, Veje og Byggegr. 20 Td. Kreaturhold 1898: 130 Heste, 435 Stkr. Hornkv. (deraf 243 Køer), 394 Faar, 171 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 99 Td.; 23 Selvejergaarde med 94, 11 Huse med 5 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 232 (1801: 170, 1840: 175, 1860: 209, 1890: 240), boede 1890 i 44 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 3 levede af immat. Virksomh., 203 af Jordbr., 15 af Industri, 9 af forsk. Daglejervirks. og 10 af deres Midler.
I Sognet Byen V.-Alling med Kirke, Skole og Købmandshdl. Hedegaarde. V.-Alling S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette. Kirken tilhører Stamh. Estrup.
Den lille Kirke, indviet til St. Jørgen, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med tilhugne Hjørnekvadre og have Bjælkeloft. Korbuen og Syddøren ere bevarede, enkelte Vinduer spores. I Korgavlen er der indv. tæt under Loftet indmuret tre Lydpotter. Vaabenhuset er en sen-middelalderlig Tilbygning, af raa Kamp og Mursten; i dets Mure ere to romanske Ligsten med Korsstave indsatte, medens en tredje ligger som Tærskelsten. Altertavlen er et gotisk Alterskab; i Midten Gudfader m. m., paa Fløjene Apostlene, foroven St. Jørgen og St. Katharina. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Om Befalingen til Kirkens Nedbrydelse 1553 se S. 817.
I Sognet skal have ligget en Gaard Bolhave, som tilhørte Esbern Udsen, der byggede V.-Alling Kirke og blev dræbt af Ove Stigsen i Ovstrup. Rudera af Gaarden saas endnu i 18. Aarh. — I V.-Alling boede 1371 Jortred, Niels Jensen Mackeprangs Enke.
Aarslev Sogn omgives af Annekset Hørning og Essenbæk Sogn samt Galten Hrd. (Ølst og Voldum S.), fra hvilket det paa Sydgrænsen skilles ved Alling Aa. Kirken, mod S. Ø., ligger 1 1/4 Mil S. Ø. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede eller lerblandede.
Fladeindholdet 1896: 1284 Td. Ld., hvoraf 587 besaaede (deraf med Rug 119, Byg 107, Havre 254, Blands. til Modenh. 26, Grøntf. 28, Kartofler 13, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 396, Høslæt, Brak, Eng m. m. 217, Have 8, Skov 16, Moser 13, Heder 13, Veje og Byggegr. 31 Td. Kreaturhold 1898: 120 Heste, 490 Stkr. Hornkvæg (deraf 238 Køer), 320 Faar, 157 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 109 Td.; 22 Selvejergde. med 102, 32 Huse med 7 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse, c. 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 311 (1801: 222, 1840: 314, 1860: 339, 1890: 273), boede 1890 i 64 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomhed, 147 af Jordbr., 61 af Industri, 8 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Aarslev med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Mølle og Telefonstation. Ejstrupgaard har 14 Td. H., 183 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 3 Mose, Resten Ager. Aarslev Mølle har 13 Td. H., 138 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 7 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Elisaholt, Vandborg, Charlottehøj, Birkehus.
Aarslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 323. Lægd. Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse.
Kirken (i kat. Tid Præbende til Aarhus Kapitel), indviet til St. Karen, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af huggen Granit paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, Norddøren (tilmuret), paa hvis Tympanon Christus paa Korset (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 281), og et Vindue ere bevarede. I 1868 blev Kirken delvis ombygget (Arkitekt: V. Puck i Aarhus), Skibet forlængedes betydeligt mod V., hvor en høj Klokkekam opførtes, og Vaabenhuset tilføjedes, alt væsentlig af Mursten og cementpudset. Altertavlen, i Renæssancestil, er rest. 1900; i Midtfeltet et Maleri (Mariæ Bebudelse) af Frk. C. J. Preetzmann, fra 1844. Alterstager, skænkede 1656 af Jmfr. Anne Lange. Døbefont af Træ i Renæssancestil. (Den oprindl. Granitfont, med Dobbeltløver, staar i Præstegaardens Have). Prædikestol i Renæssancestil. Malmlysekrone, skænket 1698 af Præsten Ole Pedersen Øye og Hustru.
Efter Sagnet har der i Nærheden af Birkehus staaet et lille Kapel, indviet til St. Nicolaus. Stedet vises endnu, men der er ingen Bygningsrester.
Hørning Sogn, Anneks til Aarslev, omgives af dette, Essenbæk, Virring, Favsing, V.-Alling, Lime og Mygind Sogne samt Galten Hrd. (Voldum S.). Kirken, noget vestl., ligger 1 1/2 Mil S. Ø. for Randers. De til Dels højtliggende Jorder (Sorthøj, 203 F., 64 M.) ere mod V. jævne og lermuldede, mod Ø. sandmuldede, med Engstrækninger mod N. og S. Paa Sydgrænsen løber Alling Aa; Hald Sø, paa, Nordgrænsen, er udtørret. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Æbeltoft.
Fladeindholdet 1896: 4266 Td. Ld. (deraf ca. 80 indvundne ved Søudtørring, Hald Se) hvoraf 1812 besaaede (deraf med Hvede 39, Rug 385, Byg 278, Havre 740, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 69, Grøntf. 19, Kartofler 50, andre Rodfrugter 227), Afgræsn. 982, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1058, Have 26, Skov 95, Moser 150, Kær og Fælleder 19, Heder 61, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreaturhold 1898: 134 Heste, 1217 Stkr. Hornkv. (deraf 619 Køer), 767 Faar, 438 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 333 Td.; 49 Selvejergde. med 314, 60 Huse med 16 Td. Hrtk. og 38 jordløse Huse, c. 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 794 (1801: 499, 1840: 659, 1860: 697, 1890: 769), boede 1890 i 141 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh., 517 af Jordbr., 96 af Industri, 4 af Handel, 1 af Skibsf., 83 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hørning med Kirke, Skole, Hospitalet „Den Hørningske Stiftelse“ (se ndfr.), Forsamlingshus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 1875; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 16,090 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 2243 Kr., Antal af Konti 162), Vandværk og Telefonst.; Gundestrup; Lund; Krogsager; Moeskjær med Mølle; Fløjstrup med Skole. Hovedgaarden Tustrup har 46 Td. H., 580 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, 80 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 8 Arbejdshuse, et Hus i Hørning By, et Teglværk og et Kalkbrud samt 1 Td. H. Fæstegods. Raaballegaard, med Teglværk, har 21 Td. H., 280 Td. Ld. Gaarden Pindsminde har 19 1/2 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 17 Eng (5 i Essenbæk S.), 5 Gaardspl., Have og Skov, Resten Ager; til Gaarden et Kalkbrud. Gaarden Ravnholt (i Gundestrup) har 12 Td. H., 126 Td. Ld., hvoraf 6 Eng (i Essenbæk S.), 5 Skov, Resten Ager. Gundestrupgaard (9 Td. H.).
Hørning S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 322. Lægd. Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse.
Kirken (i kat. Tid et Præbende til Aarhus Kapitel), fordum kaldet St. Trinitatis Kirke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Korsarme mod N. og S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Fire Vinduer og Norddøren (tilmurede) ere bevarede. I den senere Middelalder fik Kirken Hvælvinger, og de hvælv. Korsarme og Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, tilføjedes. Taarnet, hvis hvælv. Underrum er Forhal, har et ottekantet, gennembrudt Spir (102 F.), der vistnok stammer fra en Restaur. i Beg. af 18. Aarh. (paa Sandstensportalen i Vestmuren staar: 1726), da Hvælvingerne prydedes med legemsstore Relieffigurer i Stuk. Ved en Restaur. 1886-88 (Bygningsinspektør Walther) fandtes i Murfylden en udsk. og bemalet Planke (nu i Nationalmus.), der viser, at her oprindl. har staaet en Trækirke, vistnok fra omtr. 1000 (se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 383 flg.). Altertavle i Barokstil, skænk. af Oberst Hans Friis († 1697), med et nyt Maleri (den korsfæstede) af A. Fritz. I Alterskranken udsk. Figurer af Christus og Apostlene. Af Kirkens Kar, der opbevares i et Jærnskab i Muren, nævnes et Sølvdøbefad med Friis-Vaabenet. Døbefont af Smedejærn fra 1649, skænket af Bisp Peter Vinstrup (i Hørning Hospitalforstanders Have staar en rom. Granitdøbefont, i en Gaard i Gundestrup en lign., maaaske fra Hørning og Fløjstrup Kirker). Udsk. Prædikestol i Renæssancestil fra 1641. I den sydl. Korsfløj et af H. Friis skænk. Orgel og en lille Altertavle, der siges at være anvendt af ham i Felten og paa Rejser. Den nordl. Korsarm er af Friis indrettet til Gravkapel, skilt fra Skibet ved et Smedejærnsgitter; i Kapellet et af Th. Quilinus udf. Epitafium over Friis, med hans knælende Billede af hvidt Marmor, hans to Hustruer og Datter (med Basrelieffer), hvilke tillige med andre hvile i Hvælvingen under Kapellet. Stor Malmlysekrone. Series pastorum. Mindetavle over Mikkel Rasmussen, † 1630, og Hustru. Tustrup var en Bondeby paa 4 Gaarde, der af Fr. III tilskødedes Oberst Hans Friis († 1697), som 1657 kompletterede den til Hovedgaard med Gods fra Clausholm og 1695 oprettede T. Gaard og Gods (73 og 393 Td. H.) til et Stamhus for sin Brodersøn, Oberstlieutn. Gregers F., efter hvis Død 1711 det tilfaldt dennes Broder Oberst Chr. F., der 1726 oprettede et nyt Stamhus af T. og Essenbæk i Forening med Stamhuset Hevringholm († 1727 som Slægtens sidste Mand); se videre S. 931. Grev Joakim Beck-Friis fik 1782 Tilladelse til at nedlægge Stamhuset og solgte 1784 T. (74) og Essenbæk (31) med tilligg. Gods (740 Td. H.) for 71,000 Rd. til Chr. Kallager til Mejlgd., der 1787 solgte begge Gaarde (74, 31 og 733 Td. H.) for 75,000 Rd. til Amtm., Kmhr. P. S. Fønss til Løvenholm og Borgmester Joh. Fr. Carøe i Randers. Disse solgte s. Aar T. (73 og 270 Td. H.) for 35,000 Rd. til Anders Dyhr, der 1789 fik Tilladelse til at udparcellere, uden at Hovedparcellen mistede sin Frihed, hvorefter han 1795 solgte denne (T. Østergd., 24 Td. H.) for 6525 Rd. til Anders Sørensen Møller, † 1805, hvorefter Enken Anne Levinsen ægtede Skipper Laur. Peter Dienstmann. En anden Parcel (12 Td. H.) solgte Anders
 |
Dyhr 1795 for 3263 Rd. til Anders Christensen Møller af Gundestrup og en tredje af s. Størrelse til s. Pris til Christen Pedersen Refsbech, der 1804 solgte denne (11 Td. H.) for 6000 Rd. til Lieutn. Erik Paulsen, som 1800 paa Aukt. havde købt den anden Parcel til for 4450 Rd. af Niels Christensen Tøger. Derefter ejedes den 1808-9 af Gehejmekonferensr. Schilden-Huitfeldt til Clausholm, som overdrog den til Baron Holger Rosenkrantz, hvorefter den 1832 købtes af And. Pind, der 1860 overdrog den til Sønnen, Lieutn., Jægerm. J. Pind; han solgte den 1898 for 311,000 Kr. til den nuv. Ejer, Herm. Løvenskjold. — Hovedbygningen, opf. 1809, bestaar af en Midtfløj i 2 Stokv. og 2 Sidefløje (opf. 1862), i 1 Stokv., af Grundmur.
Pindsminde er samlet af 3 Bøndergaarde 1860 af den nuv. Ejer, Justitsr. O. Høy, der ogsaa ejer Ejstrupgd. i Aarslev Sogn. — Ravnholt ejes af N. Levinsen, hvis Familie har haft den siden 1760.
Krogsager var endnu 1530 en Gaard Krogsagergaard; 1368 nævnes Oluf Jensen af Krogsager. — Mod Ø. i Sognet findes tæt ved Alling Aa, der i gamle Dage skal have været sejlbar, en aflang rund Bakke Brattingsborg, hvor Sagnet vil vide, at der har været en Borg. Den Hørningske Stiftelse, med en trefløjet Bygning i 1 Stokv. med Kamgavle, ved Kirken, er opr. 1697 af ovenn. Hans Friis; den afgiver Fribolig foruden Lægehjælp, Brændsel osv. samt aarl. 88 Kr. foruden Naturalier til en Værdi af 60 Kr. til hvert af de 12 Lemmer; desuden gives der aarlig Understøttelse til 16 trængende uden for Stiftelsen, til 5 forældreløse Skolebørn og 8 fattige Adelspersoner, samt til Læreren i Hørning og Organisten i Østbirk. Stiftelsen, der ejer omtr. 230,000 Kr., Aarslev, Hørning, Vivild, Vejlby, Kristrup og Østbirk Kirketiender samt omtr. 4 Td. H. Bøndergods, bestyres under Justitsmin. Overtilsyn, Biskoppens Direktion og Sognepræstens Inspektion af en Forstander.
Fløjstrup har fordum været et eget Sogn, hvis Kirke (indviet til Jmfr. Marie; efter Sagnet er den opf. af en adelig Jomfru, der strandede ikke langt derfra) tilhørte Essenbæk Kloster, der ogsaa ejede 7 Gaarde og 2 Bol i Hørning samt Gaarde i Byerne Balle, Gundestrup, Krogsager, Lund, Moeskjær og Tustrup 1479 og 1482. Sognet var Anneks til Virring, men paa Grund af dets Ringhed og den besværlige Vej fra Virring blev Kirken afbrudt, formentl. i 16. Aarh., og Byen henlagt til Herning Sogn undtagen det under Virring Sogn omtalte Enklave. Af Kirken (nævnt 1406, 1424, 1456 og 1492), der laa østl. i Byen, fandtes endnu i Slutn. af 19. Aarh. Kalk og Murstensbrokker; paa Kirkegaarden er der opgravet Menneskeben og Ligkistestumper.
I Fløjstrup Bakker har der været en hellig Kilde.
Hvilsager Sogn omgives af Annekset Lime og Marie Magdalene Sogn, Ø.-Lisbjærg Hrd. (Thorsager, Mørke og Hornslet S.) samt Krogsbæk og Skjørring Sogne, med et Enklave mellem Lime og Ø.-Alling Sogne. Kirken, mod N., ligger 2 3/4 Mil S. Ø. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere dels sandede og sandmuldede, dels lerede og lermuldede, med store Enge mod N. Ø., hvor Ryom Aa danner Grænsen, og mod S. V., hvor Rosenholm Aa er Grænsen. En Del Skov (Hvilsager Sk., Termestrup Sk., Holmene, m. m.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Æbeltoft.
Fladeindholdet 1896: 3935 Td. Ld., hvoraf 1362 besaaede (deraf med Rug 283, Byg 260, Havre 541, Blands. til Modenh. 123, Grøntf. 11, Kartofler 26, andre Rodfr. 116), Afgræsn. 722, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1040, Have 32, Skov 386, ubevokset 30, Moser 149, Kær og Fælleder 89, Veje og Byggegr. 103, Vandareal m. m. 21 Td. Kreaturhold 1898: 245 Heste, 1087 Stkr. Hornkvæg (deraf 656 Køer), 659 Faar, 464 Svin og 49 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 230 Td.; 36 Selvejergde. med 213, 72 Huse med 17 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 611 (1801: 359, 1840: 393, 1860: 578, 1890: 666), boede 1890 i 125 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 443 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 107 af Industri, 14 af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvilsager, højt beliggende, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1891) og Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 29,597 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt, Reservef. 2162 Kr., Antal af Konti 273); Bendstrup, ved Landevejen, med Forsamlingshus (opf. 1891); Termestrup, ved Landevejen, med Skole og Mølle. Hovedgaarden Skaføgaard, med Afbyggergaarden Højholt og Ejendommen Fjeld, den sidste i Marie Magdalene Sogn, har 54 3/4 Td. Ager og Engs Hrtk., 3425 Td. Ld. (i Hvilsager, Marie Magdalene og Thorsager S.), hvoraf 1739 Skov, 330 Eng, Kær, Mose og Søplan, 670 Ager; ufri Jord (dels indtaget til Skov, dels Moseareal, dels henlagt under Huse og mindre Steder) 35 3/4 Td. H. og 3 5/8 Td Skovsk. Dalsgaard, i Enklavet, har 20 Td. H., 342 Td. Ld. (i Hvilsager, Lime og Ø.-Alling S.), hvoraf 80 Eng, 42 Skov, Resten Ager; til Gaarden en Mølle og et Teglværk. Bovlandsgaard. To Gaarde af Bøjen (se Lime S). Lillemølle, Vandmølle.
Hvilsager S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 310. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den højtbeliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med tresidet Afslutning, ere fra romansk Tid af Granitkvadre. Et Vindue i Koret er bevaret. Senere tilføjedes Taarn (med højt Spir; paa Vestsiden en muret Portal med Bogst. N. B. og A. H.) og Vaabenhus, af Mursten. Aar 1772 (Indskrift over Vaabenhusets Dør) blev Kirken, der har Bjælkeloft, næsten helt ombygget af Niels Behr til Skaføgd. Rigt udsk. Altertavle fra den senere Middelalder. Romansk Granitdøbefont. Kalk og Disk, fra 1663, ere skænkede af Erik Bille og Fru Anne Trolle. I Taarnrummet lukket Herskabsstol. Over Vaabenhusdøren et Orgel. Stolestader i Renæssancestil fra 1651. I Kirken et stort Skib med Indskr.: Erindring af den Bæhrske Familie 1809 (den har haft Begravelse under Vaabenhuset, men 1894 nedsænkedes Kisterne paa Kirkegaarden). I Koret Ligsten (med Portrætfigurer) over Jens Lunov til Bendstrup, † 16.., og Hustru Fru Elline Brockenhuus, † 1587, samt over Foged paa Skaføgd. Oluf Pedersøn, † 1691.
 |
Skaføgaard var oprindl. en Bondeby (Skaby eller Skabø) paa to Gaarde, hvis Beboere 1551 opsagdes af Jørgen Ottesen Rosenkrantz († 1596). Gaarden tilfaldt derefter Enken Dorte Lange, † 1613, derpaa Sønnen, den bekendte Holger R., † 1642, dennes Søn, Rigsr. Gunde R., † 1675, som 1647 solgte S. til Steen Bille, der 1666 overdrog den til sin Svigersøn Henr. Ditl. Grev Holck, hvis Enke Grevinde Mette Bille 1708 overdrog S. (65 Td. H.) med Tiender og Gods til sin Svigersøn Ritmester Pros Mund († 1710) for 18,000 Rd., han havde udlagt for hende, og en aarl. Livrente af 300 Rd., men han gav hende atter 1709 Fuldmagt til at sælge Gaarden, hvorefter hun 1710 solgte den for 17,500 Rd. til Thomas Nik. Behr, † 1749; derpaa ejedes den af Niels Behr, † 1778, og dennes Søn Poul B. († 1786), der overtog den (65, 33 og 340 Td. H.) paa Aukt. i Faderens Dødsbo for 53,000 Rd. Enken Anne Mørch solgte 1797 S. (65, 14 og 243 T. H.) for 60,000 Rd. til sin Søstersøn Kammerr. Jørgen Mørch Secher, † 1852, bekendt som en dygtig Landmand. Enken solgte s. Aar Hovedgaarden med 16 Td. H. Bøndergods for 72,000 Rd. til den nuv. Ejer, fhv. Konseilspræsident J. B. S. Estrup, der efterhaanden afhændede Resten af Bøndergodset til Fæsterne, opbyggede Gaarden Højholt 1855 paa Hedejord og sammenkøbte Fjeld, ligesom han tilplantede store Arealer (i alt omtr. 1100 Td. Ld.), opdyrkede Moser og anlagde Veje. — Hovedbygningen, der helt er omgiven af Grave, er opf. paa en Holm Ø. for en lille Sø („Skaby Sø“) 1580-82 af Jørg. Rosenkrantz og bestaar af en Midtfløj (123 F.) i Retning N. V.-S. Ø. med afvalmede Gavle (de høje Gavle ere nedtagne før 1786), og to Sidefløje (36 F.), der udgaa mod N. Ø. fra Midtfløjens Hjørner, og som have Renæssancegavle, alle Fløje af røde Munkesten paa Sokkel af Kamp (kun tilhuggen mod N. Ø. ind til Borggaarden) i 1 Stokv. med høje, næsten overalt hvælv. Kældere og med meget højt, teglhængt Tag (Kældervinduerne ere senere gjorte firkantede, kun paa Nordvestfaçaden have de den oprindl., cirkelrunde Form). Paa Midtfløjens Yderfaçade er der to Karnapper med Renæssancegavle og 3 (1856 opsatte) Kviste; Nordvestfløjens Yderfacade har en lign. Karnap (en tilsvarende paa Sydøstfløjen er nedtaget). I Borggaarden, i Hjørnerne mellem Midt- og Sidefløje, har der staaet to firkantede, med Renæssancegavle prydede Karnaptaarne, og mellem dem langs Midtfløjen har der været en Buegang, over hvilken Taget var ført ud, støttet paa en paa Gangens Brystværn opført Bindingsværksmur. Men dette Parti nedbrødes 1811, og i Stedet kom en Stentrappe, der førte op til Indgangen, indtil der 1857-58 opførtes et svært Trappetaarn med svejfet Gavl. Mod N. Ø. afsluttes Borggaarden delvis af en høj Mur, der tidligere har lukket hele Gaarden, men senere mod N. Ø. er bleven erstattet med en Bygning (delvis i 1, delvis i 2 Stokv.), der bruges til Forpagterbolig m. m.; til denne slutter sig atter mod S. Ø. en i 19. Aarh. opf. Bygning (Mejeri). Mellem Forpagterboligen og Nordvestfløjen staar en med disse ved høje Mure forbunden 2 Stokv. høj Portbygning af Munkesten med hvælv. Gennemkørselsport, hvori de gamle Egetræsportfløje, og Kviste med svejfede Gavle mod N. Ø. og S. Ø. samt paa hver Side af Porten et kuppelprydet, firkantet Taarn og paa Sydsiden et rundt Taarn med Kuppel. Inden for Muren mellem Portbygningen og Nordvestfløjen er der en 1870 opf. Buegang. Værelserne i Portbygningen ere udstyrede fra Midten af 18. Aarh. med Stukarbejde, Dørmalerier osv.; i øvrigt er den indre Udstyrelse fra Beg. og Midten af 19. Aarh. I en Stue, med Bjælkeloft, i Midtfløjen staar et Egetræsskab (7 Al. højt, 6 Al. br.) i Renæssancestil med pragtfuldt Billedskærerarbejde og J. Rosenkrantz' og Dorte Langes Bogst. og Vaabn. (se Tegn. af æ. n. Arkit. 2. S. 1. R. Pl. 13). I Sydøstfløjen har der været et af Dorte Lange indrettet Kapel med nu forsvundne Loftsmalerier og flere udsk. Renæssancedøre, nu anbragte andetsteds. Over Graven (mellem den og Søen findes der en smal Dæmning, „Volden“) fører fra Portbygningen en Dæmning med murede Vanger (tidligere var der Vindebro) over til den mod N. V. liggende Ladegaard, der paa de 3 Sider er omgiven af Grave, og som bestaar af to Gaarde med Portbygning, delvis ogsaa opf. af J. Rosenkrantz. I Haven, mod S. Ø., med meget gamle Elletræer, er der et 1852 fundet Granitvievandskar med udhuggede Figurer.
I Bendstrup har ligget en Hovedgaard, der tilhørte Øm Kloster, som 1492 mageskiftede den til Laurids Lunov; 1595 ejedes den af Jens Lunov, senere af Holger Rosenkrantz, der 1642 udlagde den til Bondejord. Dens Plads vises endnu, mod N. V., V. og S. V. omgiven af Kær; ved Udflytningen af en Gaard i Bendstrup i 2. Halvdel af 19. Aarh. fandtes Kældrene af en gml. Gaard.
Hvilsager var Anneks til Mørke i Ø.-Lisbjærg Hrd., indtil det ved Reskr. af 1/7 1851 med Lime til Anneks oprettedes til et eget Pastorat, ved hvilken Lejlighed Dagstrup By og Trellegaard lagdes fra Hvilsager til Mørke Sogn. Præstegaarden i Hvilsager er opf. 1852.
Lime Sogn, Anneks til Hvilsager, bestaar af to ved en smal Strimmel forbundne Dele og omgives af Hovedsognet, Marie Magdalene, Ø.- og V.-Alling, Hørning og Mygind Sogne, Galten Hrd. (Voldum S.), Krogsbæk og Skjørring Sogne. Kirken, mod V., ligger 2 Mil S. Ø. for Randers. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere ler- og sandmuldede. Paa Nordvestgrænsen løber Alling Aa, paa Sydvestgrænsen Rosenholm Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Æbeltoft.
Fladeindholdet 1896: 3243 Td. Ld., hvoraf 1460 besaaede (deraf med Rug 340, Byg 266, Havre 657, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 45, Grøntf. 11, Kartofler 37, andre Rodfr. 99), Afgræsning 860, Høslæt, Brak, Eng m. m. 573, Have 18, Skov 20, Moser 111, Kær og Fælleder 105, Heder 28, Veje og Byggegrunde 66 Td. Kreaturhold 1898: 275 Heste, 933 Stkr. Hornkvæg (deraf 458 Køer), 617 Faar, 384 Svin og 34 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 213 Td.; 51 Selvejergde. med 199, 68 Huse med 14 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 737 (1801: 383, 1840: 459, 1860: 548, 1890: 702), boede 1890 i 145 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomh., 499 af Jordbrug, 80 af Industri, 21 af Handel, 55 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lime med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1894) og Lægebolig; Lemmer med Forsamlingshus (opf. 1895); Hejlskov; Bøjen med Skole; Kastrup. Limegaard. Gl.-Ovstrup, Gd. Skjelbro Kro.
Lime S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 307. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Clemens, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer og Norddøren (tilmuret) ere bevarede. Vaabenhuset er opf. i den senere Middelalder, af Munkesten; senere har det faaet et lille Træspir, hvori Klokken hænger. Altertavle i Barokstil fra 1727. Alterbord af Granitkvadre. Paa Alterskranken staa 12 Apostelfigurer, der have hørt til en kat. Altertavle. Granitdøbefont. Paa et af Stolestaderne Aarst. 1641. Prædikestol i Renæssancestil.
Claus Knudsen i Kastorp nævnes 1408.
Sognet, hvori der er store Kalkgruber („Limgrave“), var i Middelalderen tillige med Skjorring Sogn et Præbende til Aarhus Kapitel; ved Brev af 24/1 1309 blev det henlagt til Omunger Syssels Provsti. Aarhus Katedralskole ejer Tienden af nogle Gaarde i Lime By, ligesom der til Skolen betales 24 Td. Rug aarl. af Præsteembedet. Lime var vistnok et Pastorat for sig, indtil det i 17. Aarh. blev Anneks til Aarslev og Hørning Sogne; ved Reskr. af 1/7 1851 blev det Anneks til Hvilsager.
Mygind Sogn, det mindste i Herredet, skilt fra Annekserne Skjørring og Krogsbæk ved Lime Sogn, omgives af dette og Hørning Sogn samt Galten Hrd. (Voldum S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil S. Ø. for Randers. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere lermuldede og kalkblandede. Paa Vestgrænsen løber Rosenholm Aa, der falder i Alling Aa, som danner Nordgrænsen.
Fladeindholdet 1896: 602 Td. Ld., hvoraf 272 besaaede (deraf med.Rug 61, Byg 56, Havre 121, Grøntf. 7, Kartofler 5, andre Rodfr. 20), Afgræsn. 110, Høslæt, Brak, Eng m. m. 179, Have 7, Moser 22, Veje og Byggegr. 12 Td. Kreaturhold 1898: 55 Heste, 235 Stkr. Hornkvæg (deraf 132 Køer), 136 Faar, 78 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 63 Td.; 14 Selvejergde med 56, 23 Huse med 6 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 190 (1801: 142, 1840: 161, 1860: 181, 1890: 218), boede 1890 i 43 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 116 af Jordbr., 40 af Industri, 3 af Handel, 41 af forsk. Daglejervirks. og 2 af deres Midler.
I Sognet Byen Mygind med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1898) og Mølle.
Mygind S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 306. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Rosenholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dore (Sydd. tilmur.), eet Vindue og Korbuen ere bevarede. Senere forlængedes Skibet mod V. omtr. 8 Alen, af Kvadrene fra den nedrevne Vestgavl og raa Granit. I nyere Tid tilføjedes Taarn med Pyramidetag (efter 1768) og Vaabenhus, begge af Mursten. Paa Alterbordet et Kors. Granitdøbefont.
Ved Mygind er der to Kilder, Vor Frue Kilde og Helligkilden.
Skjørring Sogn, Anneks til Mygind, hvorfra det er skilt ved Lime Sogn, omgives af dette, Hvilsager og det andet Anneks Krogsbæk. Kirken, mod S. V., ligger 2 1/4 Mil S. Ø. for Randers. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandmuldede, ler- og kalkblandede. Rosenholm Aa danner Syd- og Sydvestgrænsen. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Æbeltoft.
Fladeindholdet 1896: 1024 Td. Ld., hvoraf 430 besaaede (deraf med Rug 101, Byg 68, Havre 195, Blandsæd til Modenhed 21, Kartofler 8, andre Rodfr. 35), Afgræsning 228, Høslæt, Brak, Eng m. m. 297, Have 13, Skov 6, Moser 25, Kær og Fælleder 3, Veje og Byggegr. 22 Td. Kreaturhold 1898: 96 Heste, 346 Stkr. Hornkvæg (deraf 206 Køer), 170 Faar, 171 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 76 Td.; 11 Selvejergde. med 68, 37 Huse med 8 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 238 (1801: 136, 1840: 153, 1860: 210, 1890: 211), boede 1890 i 48 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 2 levede af immat. Virksomh., 130 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 72 af Industri og 5 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Skjørring (1348: Skøringh) med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1890), Andelsmejeri og Mølle; Andi. Andigaard har 14 1/2 Td. H., 183 Td. Ld. (i Skjørring og Krogsbæk S.), hvoraf 35 Eng, Resten Ager; 4 Huse.
Skjørring S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 4. Udskrivningskr.' 308. Lægd. Kirken tilhører Aarhus Katedralskole.
I Stedet for den gamle, brøstfældige Kirke, der var af Granit og Mursten uden Taarn, er 1886-87 opført en ny (Arkitekt: Walther) i romansk Stil af Granitkvadre. Den bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. med Spir og flad Rejsning (Skifertag). Kirken har Bjælkeloft. Altertavle af A. Dorph (Jesus og Synderinden). Granitdøbefont fra den gml. Kirke. Ny Prædikestol.
Som nævnt under Lime Sogn var Kirken i sin Tid et Præbende til Aarhus Kapitel, og Kirken tilhører derfor Aarhus Katedralskole. Om Befaling til Kirkens Nedbrydelse 1553 se S. 817.
Krogsbæk Sogn, Anneks til Mygind, hvorfra det er skilt ved Lime Sogn, omgives af dette og det andet Anneks Skjørring, Hvilsager Sogn, Ø.-Lisbjærg Hrd. (Hornslet S.), Søby Sogn og Galten Hrd. (Voldum S.). Kirken, mod N. V., ligger 2 1/4 Mil S. Ø. for Randers. De noget højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere dels sandede og sandmuldede, dels lerede, lermuldede og kalkblandede. Største Delen af Rosenholm Skov. Øst- og Nordgrænsen dannes af Rosenholm Aa.
Fladeindholdet 1896: 2670 Td. Ld., hvoraf 951 besaaede (deraf med Hvede 7, Rug 195, Byg 178, Havre 442, Blandsæd til Modenh. 12, Grøntf. 18, Kartofler 24, andre Rodfr. 73), Afgræsn. 512, Høslæt, Brak, Eng m. m. 619, Have 18, Skov 321, Moser 181, Kær og Fælleder 8, Hegn 6, Heder 7, Veje og Byggegr. 47 Td. Kreaturhold 1898: 187 Heste, 728 Stkr. Hornkv. (deraf 405 Køer), 380 Faar, 326 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 161 Td.; 29 Selvejergde. med 149, 74 Huse med 11 Td. H. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1901: 566 (1801: 307, 1840: 355, 1860: 451, 1890: 548), boede 1890 i 113 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomh., 366 af Jordbr., 73 af Industri, 5 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Karlby med Kirke, Skole og Forskole, Forsamlingshus (opf. 1900) og Telefonst.; Faarup. Borupgaard (10 1/2 Td. H., 152 Td. Ld.). Glavindsminde, Gd.
Krogsbæk S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 4. Udskrivningskr.' 309. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Rosenholm.
I Stedet for den gamle, brøstfældige Kirke, der nedbrødes 1901 og var af Granit og Mursten uden Taarn, opførtes s. Aar i den sydvestl. Ende af Karlby en ny Kirke (Arkitekt: V. Haugsted) i romansk Stil, af Granit og røde Mursten. Den har Tøndehvælving. Paa Alterbordet et Kors. Ny Prædikestol. Gml. Granitdøbefont.
Faarup er maaske det Fardrup, hvortil Væbneren Christen Hegedal skrev sig 1491.
Søby Sogn omgives af Annekset Skader og Krogsbæk Sogn samt Ø.-Lisbjærg Hrd. (Hornslet, Todbjærg og Mejlby S.). Kirken, mod N., ligger 2 1/4 Mil S. Ø. for Randers. De højtliggende, noget bakkede Jorder (Søby Høje, 224 F., 70 M.) ere muldede med Lerunderlag. Nogen Skov (en Del af Estrupbirke). Mod N. ligger Østersø.
Fladeindholdet 1896: 1735 Td. Ld., hvoraf 735 besaaede (deraf med Rug 135, Byg 135, Havre 366, Blandsæd til Modenh. 14, Grøntf. 8, Kartofler 12, andre Rodfr. 65), Afgræsn. 490, Høslæt, Brak, Eng m. m. 340, Have 11, Skov 95, Moser 12, Heder 3, Veje og Byggegr. 41, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 140 Heste, 452 Stkr. Hornkv. (deraf 248 Køer), 206 Faar, 175 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 102 Td.; 19 Selvejergde. med 73, 1 Arvefæstegd. med 1, 4 Fæstegd. med 17, 36 Huse med 10 Td. H. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 324 (1801: 181, 1840: 262, 1860: 261, 1890: 312), boede 1890 i 63 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh., 186 af Jordbr., 48 af Industri, 20 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv. I Sognet Byen Søby med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1890) og Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 31,036 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1784 Kr., Antal af Konti 288); Estrupgaarde, 2 Gde., med Sophie-Amaliegaards Teglværk.
Søby S., een Sognekommune med Annekserne Skader og Halling i Galten Hrd., hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 305. Lægd. Kirken tilhører Fideikommisg. Clausholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer, Korbuen og begge Døre ere bevarede (Nordd. og Vinduer tilmur.; mod V. paa Granitportalen et udhugget Dyr). Skibet har fladt Loft, Koret senere indbygget Hvælving. Senere tilføjedes Taarnet, af Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten og Granit. Altertavle fra 1895 med et Maleri (en af de fem kloge Jomfruer, Kopi efter Dalsgaard, malet af Fru M. D. Krabbe); gml. Prædikestol. Granitdøbefont med en Figur paa Foden. Mindetavle over Provst Jørgen Madsen, † 1696, og Hustru. I Blindingen af Norddøren en Bispefigur af Egetræ fra den ældre Altertavle.
I Sognet ligge 4 Gravhøje paa et Plateau, der er 211-14 F.
Skader Sogn, Anneks til Søby, omgives af dette, Galten Hrd. (Voldum S. og det andet Anneks Halling) og Ø.-Lisbjærg Hrd. (Mejlby S.). Kirken, mod N., ligger 2 Mil S. Ø. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere muldede med Lerunderlag. En Del af Skoven Estrupbirke.
Fladeindholdet 1896: 1395 Td. Ld., hvoraf 665 besaaede (deraf med Rug 134, Byg 140, Havre 329, Blands. til Modenh. 9, Grøntf. 6, Kartofler 11, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 355, Høslæt, Brak, Eng m. m. 298, Have 9, Skov 27, Moser 6, Kær og Fælleder 10, Veje og Byggegr. 25 Td. Kreaturhold 1898: 148 Heste, 523 Stkr. Hornkvæg (deraf 277 Køer), 340 Faar, 204 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 116 Td.; 30 Selvejergde. med 105, 26 Huse med 10 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 272 (1801: 175, 1840: 258, 1860: 311, 1890: 270), boede 1890 i 56 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomh., 206 af Jordbr., 18 af Industri, 8 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skader (1319: Skathrith, 1524: Skadert) med Kirke, Skole, Mølle og Telefonst.; Østrup; Knagstrup. Vide, Huse. Grimskjærgaard. Skader S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr. 304. Lægd. Kirken tilhører Fideikommisg. Clausholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vinduer, Korbuen og begge Døre ere bevarede (Nordd. og Vinduerne tilmur.). Skibet har fladt Loft, Koret senere indbygget Hvælving. Vaabenhuset, af Mursten, er opf. 1870 i Stedet for et ældre af Bindingsværk. Altertavle fra den senere Middelalder med udsk. Figurer. Granitdøbefont med Rundbuer. Gml. Prædikestol. Uden for Syddøren en romansk Ligsten.
Skader ejedes 1319 af Johannes Basse.
