Sønder Herred
Djurs Sønder Herred var et herred i det tidligere Randers Amt (1970-2007 Århus Amt).
Herredet hed i Kong Valdemars Jordebog Dyursæ Syndræhæreth og hørte i middelalderen en del af Aabosyssel, senere var det i Kalø Len, og fra 1660 Kalø Amt.
Sogne:
Aalsø — Hoed — Vejlby — Homaa — Lyngby — Albøge — Hyllested — Rosmus — Tirstrup — Fuglslev — Feldballe — Nødager — Kolind — Ebdrup
Kilde: J.P. Trap Kongeriget Danmark 3. udgave 1901, bind 4
Sønder Herred grænser mod N. til Nørre og Sønderhald Hrdr., hvor Grænsen dannes af det udtørrede Kolindsund, mod V. til Ø.-Lisbjærg Hrd., mod S. til Mols Hrd. og mod Ø. til Kattegat. Fra V. til Ø. er der højst 3, fra N. til S. 2 1/4 Mil. Overfladen er ikke videre højtliggende og for en stor Del jævn; højeste Punkt, Gratbjærg, 209 F., 66 M., ligger mod S. Ø. Jorderne ere overvejende sandmuldede, sjældnere lerede. Ved Kysten, ved Glatved Strand, fremtræder Kalkformationen, medens den i Herredet ofte danner Underlaget.
Af Skov findes der en Del (i alt 3536 Td. Ld.), især i Midten og paa Østkysten. Det hører til Amtets mindre frugtbare Herreder (ved Matr. gnmst. 20 1/4 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 55,752 Td. Ld. (5,59 □ Mil, 318,78 □ Km.). Ager og Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 2589 Td., Folketallet 1/2 1901: 10,428 (1801: 4598, 1840: 6939, 1860: 8853, 1890: 10,376). I gejstl. Henseende danner det eet Provsti med Mols og Ø.-Lisbjærg Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Nørre og en Del af Sønder Hrd.’s og under Mols og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktioner samt under Amtets 4. Forligskreds (Aalsø, Hoed, Vejlby, Homaa, Lyngby og Albøge) og 5. Forligskreds (de øvrige S.).
Sønder Hrd., i Vald. Jrdb. Dyursæ Syndræhæreth, hørte i Middelalderen til Aabosyssel, senere til Kalø Len og fra 1660 til Kalø Amt; se videre S. 786.
Der er talt omtr. 675 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf omtr. 3 Jættestuer, 57 Langdysser, 55 Runddysser, 32 Dyssekamre eller ikke nærmere besteml. Dysser, et Par Langhøje, Resten runde Gravhøje); heraf er dog nu over 1/3 sløjfet og over 1/3 mere eller mindre forstyrret; 1/1 1901 vare 30 fredlyste. Baade Stengrave og Høje findes i størst Antal i den nordl. Del; flest kendes fra Sognene Nødager (omtr. 200), Lyngby (90), Aalsø (70), Hoed og Albøge (hvert 60).
Litt.: J. V. Nissen, Bidr. til Skildr. af Forhold i Nørre og S. Hrdr., i Saml. til j. Hist. III S. 97 flg. — H. Storch, Grenaaegnens Kridtstenskirker, 1896. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i S. Hrd., af J. B. Løffler, 1880.
Aalsø Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Hoed, Homaa og Vejlby Sogne, Nørre Hrd. (Enslev S., Grenaa Købstadjorder og Gammels.), fra hvilket det skilles ved Gren Aa, og Kattegat. Kirken, mod V., ligger henved 3/4 Mil S. S. V. for Grenaa. De mod S. Ø. noget højtliggende og bakkede (Pynten Havknude, omtr. 40 F., ved Kysten), i øvrigt lavtliggende og jævne Jorder ere afvekslende sandede, sandmuldede og lerblandede, med en Del Skov (Katholm Sk., Høbjærgkjær, Harebjærg, Dovne Buske, Lichtenbergs Plantager, m. fl.). Krag Sø er 44 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Grenaa til Aarhus og Æbeltoft samt Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 7754 Td. Ld., hvoraf 2559 besaaede (deraf méd Hvede 51, Rug 564, Byg 526, Havre 868, Boghvede 6, Bælgsæd 11, Frøavl 8, Blands. til Modenh. 242, Grøntfoder 22, Kartofler 58, andre Rodfr. 203), Afgræsn. 1129, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1475, Have 46, Skov 1389, Moser 17, Kær og Fælleder 105, Hegn 23, Heder 680, Flyvesand m. v. 92, Veje og Byggegr. 147, Vandareal m. m. 92 Td. Kreaturhold 1898: 374 Heste, 1620 Stkr. Hornkvæg (deraf 983 Køer), 1144 Faar, 755 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 361 Td.; 45 Selvejergde. med 336, 1 Fæstegd. med 1, 83 Huse med 23 Td. Hrtk. og 81 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 1189 (1801: 610, 1840: 831, 1860: 1122, 1890: 1218), boede i 196 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 87 levede af immat. Virksomh., 759 af Jordbr., 5 af Gartneri, 18 af Fiskeri, 217 af Industri, 4 af Handel, 72 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Aalsø (1501: Aalsøy), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (paa Aalsø Mark, opr. 1874, Pl. for 51 Lemmer), Andelsmejeri, Mølle og Jærnbanest.; Aalsrode med Skole, Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 8834 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2103 Kr., Antal af Konti 112), Forsamlingshus (opf. 1889), Andelsmejeri og Telefonst.; Høbjærg; Fuglsang med Skole. Hovedgaarden Katholm har 84 Td. A. og E. Hrtk. og 5 3/4 Td. Skovsk., omtr. 3000 Td. Ld. (deraf 180 i Hoed S.), hvoraf omtr. 1000 Ager, 200 Eng, 1200 Skov, Resten Hede, Klitter og Søer; til Gaarden høre en Vandmølle, et Dampsavværk og største Delen af Glatved Kalkbrud (Hoed S.). Hovedgaarden Hessel har 59 3/4 Td. H., 1738 Td. Ld., hvoraf 371 Eng og Græsgang, 262 Skov, 12 Veje, 100 Hede, 46 Sø, Resten Ager; desuden 1 3/4 Td. H. Fæstegods; til Gaarden hører stort Rørskær. Grenaa Mølle. Brejdablik, Gd. (Aalsrodegd.). Pedersminde, Gd.
Aalsø S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 365. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Katholm.
Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus og Kapel mod S. samt Sakristi (nu Ligkapel) paa Korets Nordside. Af den oprindl., i romansk Tid af raa Kamp opf. Kirke staar kun Skibets Vestgavl og en Del af Sidemurene. Omtr. 1450 tilføjedes Taarnet, af Munkesten, med Rundbue ind til Skibet. Vistnok samtidig nedbrødes det oprindl. Kor, Skibets Mure forlængedes mod Ø. og fik flad Mur, og Vaabenhuset og Sakristiet opførtes, alt af Mursten. Thomas Fasti til Vennergd. lod Kirken hvælve (cirkelrunde Hvælvinger) 1596; hans Enke Christence Bryske lod 1601 Taarnrummet og Vaabenhuset overhvælve samt ombyggede dettes Gavl i Renæssancestil (Indskr. herom i den næstsidste Hvælving mod Ø.). Gravkapellet er opf. 1611. Altertavlen er et anseligt Snitværk i Renæssancestil, skænket 1602 af Christence Bryske, restaur. 1899 med et nyt Maleri (Kopi af Blochs Christus consolator) af Luplau-Jansen. Alterkalk, skænket 1700 af Fru Hille Trolle til Høgholm. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil, skænket 1609 af Fru Christence Bryske. Orgelet, foran Buen ind til Taarnet, er skænket 1743 af Margrethe Benzon. I Skibet tre Malmlysekroner, af hvilke den ene er skænket 1731 af Major Henr. Hoff til Hessel, den anden 1741 af Mette Benzon. Ligsten over Mogens Lykke til Hessel, † 1620, over Niels Krabbe til Hessel, † 1564, og Hustru Fru Anne Ugerup, † 1568, over Strange Fasti til Katholm (med Portrætfigurer), † 1569; i Gravkapellet, skilt fra Kirken ved en Jærngitterport, en pragtfuld Ligsten af sort Marmor over Thomas Fasti til Vennergd., † 1600, og Hustru Fru Christence Bryske, † 1611 (med Portrætfigurer, udf. 1600). Epitafium af Marmor over Gehejmekonferensr. Peder Rosenørn, † 1790, og Hustru Ulr. Hedevig v. Heynen, † 1772, udf. af J. Wiedewelt (deres Marmorkister staa i Hvælvingen under Kapellet). Mindetavle over Præsten Mag. Jens Buch, † 1736, og Hustru; Epitafier over Præsten Søren Kjeldsen, † 1666, og Hustru samt fjorten Børn (Maleri) og over Palle Krag til Katholm, † 1723, og Hustru Hille Trolle, † 1722 (de to sidstes Kister samt Sønnen Niels Trolle Høgs, nu nedsænkede paa Kirkegaarden, stod tidligere i Kapellet paa Fastis Ligsten). Paa Kirkegaarden er den af St. St. Blicher besungne Søren Mikkelsen Kande († 1860) begravet, der 1815 frelste en ved Grenaa skibbruden Skipper (se Hist. Tidsskr. 6. R. I S. 536 flg.). Paa hans Gravsten (se Vignetten S. 973) staar nogle Vers af Blichers Digt.
Katholm er vei det „Collis Catti“ eller „Kattebjærg“, som Huitfeld omtaler (I S. 519). 1419 ejedes K. af Iver Bryske, senere af Rigsr. Strange Nielsen til Nørholm, dennes Søn Claus Strangesen, hvis Datter Anne bragte den til sin Mand Chr. Fasti til Vennergd., † 1557, der gjorde K. til en Hovedgaard, til hvilken hans Søn Thomas F. efter Faderens Død samlede betydeligt Gods († 1600). K. ejedes derpaa af hans Enke Christence Bryske † 1611 (der i Aarhus lod opføre et grundmuret Hus, „Trods-Katholm“), som havde Livsbrev paa K. og 1608 købte Gaarden og sammes Birk (allerede nævnt 1564, først nedlagt 1812) af sin afdøde Mands Slægtninge; derpaa ejedes den af hendes Broder Karl B. til Margd. († 1631), hans Søn Trud B., der 1616 solgte K. til Rigsadmiral Albert Skeel, som 1626 fik Birkeret til K. og 1630 overdrog Gaarden til sin anden Søn Otte († 1646), dernæst dennes Søn Albert S. († 1667), hvis Datter Else S. ved sin Død 1683 efterlod K. til sin Mand Generallieutn. Jens Maltesen Sehested, der 1684 maatte mageskifte sig sin Svoger Chr. Reedtz's Part i K. (26) og i Hessel (18 Td. H.) for Boller i Vendsyssel og fik Skøde paa en anden Part (8 og 5 Td. H.) af Fru Anne Rammel, Peiter Reedtz's Enke. Han og Hustru Margr. Rammel solgte 1691 K. (60 Td. H.) til Fru Hille Trolle (Enke efter Baron Ivar Høg) og hendes anden Mand Gehejmer. Palle Krag, efter hvis Død 1723 K. blev stillet til Aukt. og købt (49, Skov 16, Tiender 113 og Gods 309 Td. H.) for 21,200 Rd. af Generalmaj. Poul Rosenørn til Mejlgd. († 1737); K. ejedes derefter af hans Enke og Søn Gehejmekonferensr. Peder R. († 1790), der 1776 afstod Gaarden (54, 110 og 310 Td. H.) til sin Søn Kmjkr. Mathias Peter Otto R. til Ulriksholm, som 1804 solgte Gaard og Gods for 127,000 Rd. til Jens Jørgensen og Niels Riis, der dog straks afstod sin Halvpart til Jørgensen. Denne solgte K. 1813 til H. L. Reininghus, i hvis Opbudsbo den ved Aukt. 1818 blev købt af Krigsassessor J. B. Secher og N. Jørgensen, hvilke ejede den til 1823, da den ved Aukt. købtes af
 |
Statskassen, som ved Aukt. 1839 solgte den til Kmhr., Major A. W. Dinesen († 1876), der meget forbedrede Driften; nuv. Ejer er hans Søn, Hofjægerm. W. L. Dinesen. — Hovedbygningen, beliggende nær ved Kysten mellem Skov, er omgiven af Grave og bestaar af 3 sammenbyggede Fløje, alle af røde Mursten med Granitsokkel; Nord- og Østfløjen ere opf. 1588-91 i gammel gotisk Stil af Thomas Fasti, i 2 Stokv. med Renæssancegavle, Udbygninger og hvælvede Kældere; mellem Fløjene inde i Borggaarden staar et firkantet Taarn; ved det nordvestl. og sydøstl. Hjørne ud mod Gravene 2 ottekantede Taarne med Halvsøjler paa Hjørnerne helt op til Taget og Pyramidetage; den tredje Fløj, Vestfløjen, i 1 Stokv., er opf. 1622 af Albert Skeel. I Østfløjens Gang og i det firkantede Taarn findes 9 smukt udsk., vistnok oprindelige Døre (en er afbildet i Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S. 2. R. Pl. 11). Desuden er der flere Stuklofter, Vægmalerier i Riddersalen, osv. Over Gravene føre to Broer til Ladegaarden og til Haven, der ligger mod N. og har gamle Lindealleer.
Hessel ejedes af Niels Swey 1328, Hr. Christen Kaas 1391, Jens Olufsen 1421-33, Christen Mikkelsen Rud 1458-75, hans Søn Jens Rud 1471-83, Niels Krabbe 1553-64, Hartvig Kaas til Møllerup († 1625), som 1623 skal have solgt den til Rigsadmiral Albert Skeel til Katholm m. m., hans Søn Otte S. og Sønnesøn Albert S., sidstnævntes Datter Else S. og hendes Mand Jens Maltesen Sehested. Derefter kom den til Sønnen Malte Skeel († 1712), hvis Enke Anne Kirstine Lange ægtede Major Henr. Hoff, som 1749 skødede H. (64 Td. H.) for 18,000 Rd. til sin Søn Lieutn. Malte Sehested H., hvis Enke Anne Meulengracht Schou 1762 solgte H. (64) med Grenaa Mølle (14) og Gods (281 Td. H.) til Major Jacob Preben Banner v. Heye, der 1764 solgte den paa Aukt. til Raadm. og Fyrforvalter Hans Olufsen, † 1766, for 30,030 Rd. Paa hans Dødsbos Aukt. købte Ritmester Chr. Ehrenreich v. Brockdorff H. og Grenaa Ml. for 28,600 Rd., men solgte den 1769 for 34,200 Rd. til Forpagter Søren Jensen Mønsted († 1786), hvis Enke Bolette Engelbreth 1792 overdrog H. for 31,000 Rd. til sin ældste Søn Otto Chrf. Mønsted, der 1798 solgte begge Gaarde (64 og 13 Td. H.) med Gods (275 Td. H.) for 63,000 Rd. til Kammerr. Christen Lang. Han solgte den 1835 til sin Svigersøn Vedel, der solgte den 1840 for 98,000 Rd. til C. G. de Lichtenberg († 1868), som bortsolgte Godset; derefter ejedes den af hans Enke og fra 1889 af den nuv. Ejer, Sønnen Lieutn. G. de Lichtenberg. — Hovedbygningen, 3 Fløje i 1 Stokv., er opf. af Bindingsværk ved Midten af 18. Aarh.; Midtfløjen og Vestfløjen (med Kælder) ere ombyggede 1802 af Grundmur.
I Aalsrode, som tidligere har været et eget Sogn, har ligget en adelig Sædegaard, der 1468 og 1479 tilhørte Peder Palnesen, 1477 Joh. Daa, i 17. Aarh. Gregers Bryske. Her laa ogsaa Hovedgaarden Kastrup, som tilhørte Aarhus Domkapitel indtil 1580, da den mageskiftedes til Kronen, som 1581 solgte den med Fævejle til Iver Juel. — Til Fuglsang skrev sig 1477 Væbneren Jens Rud fra Hessel. — Strandmøllen havde 1455 ligget til Øm Kloster i 100 Aar; den er maaske den samme som Grenaa Vandmølle, der brændte og nedlagdes 1702, i Stedet for hvilken Vejrmøllen er opført.
Ved Søndermølle, i det nordvestl. Hj. af Hessel Hede (i Middelalder og nyere Tid kaldet Brohede, se S. 841), ligge to større, af Sandflugt dannede Banker. I den nordl. er der i 1870'erne tilfældigt truffet gmlt. Murværk og Fundament af store Granitsten. I den sydl. Banke blottedes i 1860'erne Levninger af 5 F. tykke Kampestensmure, der efterhaanden nedbrødes til Bygningsmateriale; ligeledes fandtes Brokker af Munkesten, Tagsten (Hulsten) m. m. Sidstn. Rum var Levning af en firkantet Bygning (40 F. i Ø. og V., 24 F. bred). S. for den fandtes en Del Mønter fra Tiden 1250-1450, og Ø. for den en Begravelsesplads med en Del Skeletter (et af dem laa i en af flade Sten muret Grav). Mulig er denne Ruin en Levning af det Spedalskhus St. Jørgens Gaard med Kapel, som hørte til Grenaa, og som nævnes 1520, da Chr.' II's Kapellan Niels Torkildsen paa Livstid blev forlenet med det mod at holde Gaard og Kapel ved Magt og give de fattige, syge Mennesker deres rette Underhold; senere havde Mag. Jesper Brochmand Gaarden i Forsvar; sandsynligvis er den bleven nedlagt 1542 samtidig med Landets andre Spedalskhuse; 1562 var den øde, og Godset henlagdes da til Aarhus Hospital. — Aar 1455 nævnes et „Bro Hospital hos Grenaa“, som Chr. I da forlenede til Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz mod, at han skulde bygge og forbedre Hospitalet og give det fattige Folk deri deres Renter og Rettighed. Mulig er det identisk med St. Jørgens Gaard. — Brogaard, hvis Besidder Oluf Boszen havde 2 Fjerding Jord af Grenaa Mark i Leje af Øm Kloster, nævnes 1463.
Paa en af Katholms Marker er der en større, nu delvis forstyrret Boplads fra den ældre Stenalder. — Ved Katholm, S. for Skovridergaarden, findes en fordum hellig Kilde, hvortil valfartedes endnu midt i 19 Aarh.
Hoed Sogn, Anneks til Aalsø, omgives af dette, Homaa, Lyngby og Rosmus Sogne samt Kattegat. Kirken, ved Vestgrænsen, ligger 1 1/2 Mil S. S. V. for Grenaa. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere afvekslende sandede, sandmuldede og lerblandede. Ved Glatved Strand findes en Revle af Saltholmskalk, der strækker sig ud i Havet. Vest- og Sydgrænsen dannes af Hoed Aa.
Fladeindholdet 1896: 1764 Td. Ld., hvoraf 805 besaaede (deraf med Hvede 7, Rug 195, Byg 188, Havre 289, Boghvede 3, Bælgsæd 8, Frøavl 4, Blands. til Modenh. 25, Kartofler 19, andre Rodfr. 65), Afgræsn. 363, Høslæt, Brak, Eng m. m. 329, Have 11, Skov 22, Kær og Fælleder 39, Heder m. v. 104, Veje og Byggegr. 90 Td. Kreaturhold 1898: 115 Heste, 451 Stkr. Hornkv. (deraf 307 Køer), 248 Faar, 210 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 101 Td.; 29 Selvejergde. med 96, 30 Huse med 5 Td. Hrtk. og 47 jordløse Huse, c. 1/2 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 487 (1801: 253, 1840: 362, 1860: 467, 1890: 535), boede i 95 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 8 levede af immat. Virksomh., 204 af Jordbrug, 5 af Fiskeri, 222 af Industri, 27 af Handel, 58 af forsk. Daglejervirks. og 11 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Hoed (1183: Hagethuet, 1257 : Hagæthwet) med Kirke, Kro og Købmandshdl.; Øster-Balle; Glatved (1257: Glappethwæt, 1456-93: Glaptuid) med Skole og Kalkbrud (aabnet 1882; det hører for største Delen under Katholm og Rugd.; det beskæftiger omtr. 50 Arbejdere og producerer aarl. omtr. 1000 Kub. Favne Kalk); Glatved Strand, Huse.
Hoed S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 366. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Af den oprindl. i romansk Tid af raa Granit og tilhugne Hjørnekvadre opf. Bygning staar nu kun Skibets Vestgavl og en Del af dets Sidemure. I Slutn. af Middelalderen nedbrødes Koret, Skibet forlængedes mod Ø., hvor det fik tresidet Afslutn., Murene forhøjedes, og Hvælvinger indbyggedes. Noget senere tilføjedes Taarn og Vaabenhus. Alle Tilbygninger ere af Munkesten. Kirken synes at have haft en Tilbygning mod N. lige over for Vaabenhuset. Altertavlen er sammenstykket fra forskellige Tider, med flere Malerier. Paa Knæfaldet Høgers og Kragers Vaaben. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra 1689. I Vaabenhuset er indmuret en Ligsten (før i Kirkegulvet) over Herredsfoged Niels Sørensen, † 1655 (bekendt fra Dommen over Vejlbypræsten).
Hoed nævnes i Bisp Svend af Aarhus' Testam. af 1183 blandt de Byer, hvori han testamenterede Øm Kloster Ejendomme. — Ved Øster-Balle er der fundet Rester af en gml. Teglovn, hvorved Munkestensbrokker. — Ved Øster-Balle er der fredlyst en Runddysse, ved Hoed en Høj med et anseligt Dyssekammer med Gang (Kamret 5 F. højt).
Hoed var Anneks til Hyllested indtil 1581, da det blev Anneks til Aalsø.
Vejlby Sogn omgives af Annekset Homaa, Aalsø Sogn, Nørre Hrd. (Enslev og Ginnerup S.), fra hvilket det skilles ved Kolindsunds Hovedkanal, og Lyngby Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3/4 Mil S. V. for Grenaa. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende sandmuldede med Kalkunderlag. I det sydøstl. Hjørne gaar Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 2376 Td. Ld., hvoraf 1157 besaaede (deraf med Hvede 44, Rug 220, Byg 237, Havre 410, Frøavl 42, Blands. til Modenh. 51, Grøntf. 25, Kartofler 21, andre Rodfr. 107), Afgræsn. 610, Høslæt, Brak, Eng m. m. 481, Have 15, Skov 17, Kær og Fælleder 30, Stenmarker m. v. 6, Veje og Byggegr. 56 Td. Kreaturhold 1898: 218 Heste, 618 Stkr. Hornkvæg (deraf 399 Køer), 319 Faar og 391 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 169 Td.; 37 Selvejergde. med 162, 30 Huse med 6 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 472 (1801: 220, 1840: 351, 1860: 355, 1890: 483), boede i 93 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomh., 384 af Jordbr., 63 af Industri, 5 af Handel, 2 af forsk. Daglejer virksomh. og 11 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Vejlby med Kirke, Præstegd. og Skole; Tolstrup; Dalsgaarde; Revn. Kolindsund, Huse (en Del i Enslev S.). Hovedgaarden Ingvorstrup har omtr. 20 Td. H., omtr. 280 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 27 Skov, 50 i det udtørrede Kolindsund, Resten Ager. Næsgaard, i Kolindsund (200 Td. Ld.); Dalsgaarde. Lillemølle, Vandmølle.
Vejlby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd/s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 367. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Katholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Kirken bestod oprindl. af Skib og Kor, opf. i romansk Tid af Kridtstenskvadre paa en tredobbelt Sokkel. Vestgavlen og Koret vare smykkede med Pilastre, og langs med Taget løb en Rundbuefrise. Norddøren er bedst bevaret (se Løffler, Udsigt osv. S. 104). I den seneste gotiske Tid tilføjedes Taarn og Vaabenhus, af Munkesten; samtidig gennembrødes Vestgavlen med en Rundbue, Koret nedreves, Skibets Mure forlængedes mod Ø., og et nyt, hvælv. Kor opførtes. Altertavle i Renæssancestil med Høgernes Vaaben, fra 1588. Paa Knæfaldet Høgers og Kragers Vaaben. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. Prædikestol i Renæssancestil. Paa Stolestaderne Aarst. 1637 og 1695. Epitafium over Anders Jensen Haslund til Ingvorstrup, † 1760, og Hustru. I Skibsgulvet flere Ligsten, bl. a. over Rasmus Pedersen Møller til Ingvorstrup, † 1710, og Hustru. Paa Skibets Vægge er der fundet Kalkdekorationer fra 1. Halvdel af 16. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm., S. 26).
Ingvorstrup skal være anlagt og have Navn efter Ingvor Beske; den tilhørte 1441 og 1446 Ove Henriksen, Væbner, vistnok af Slægten Lunov, 1486 hans Søn Laurids Ovesen. Den bekendte latinske Digter og Professor Erasmus Glad (Lætus) er født paa I. 1526, Søn af Herredsskriver Mikkel Ingvorsen, der boede paa I. Senere ejedes I. af Mogens Lykke († ugift 1620) og hans Fader Chrf. L. 1662 var I. en Bondegaard (19 Td. H.), der tilhørte Fru Ide Lunge, men 1688 solgte Fru Margr. Krabbe, sl. Erik Rosenkrantz's, den til Rasmus Pedersen i Skjærvad Mølle, som 1695 skødede den (13 Td. H.) for 2000 Slettedl. i danske Kroner til Renteskriver Søren Rasmussen. Peder Lauridsen Begtrup, der ejede I. 1713, solgte den 1718 for 2000 Rd. Kr. og 600 Rd. i 8-Skillingsstykker til Hr. Palle Krag og Fru Hille Trolle paa Katholm, der 1720 afhændede den til Lieutn. Jokum Fr. Bille († 1722 „hastig paa sin Seng“). Hans Enke Frederikke Am. ægtede 1723 Sr. Mathias Jessen, der 1724 solgte I. (med Gods i alt 92 Td. H.) for 4419 Rd. til Jochum Lihme, der før 1733 afstod den til sin Moder Fru Anna Fisker, † 1735. Paa Aukt. efter hende blev den 1737 købt af Isak Hansen Gøe, Købmd. i Æbeltoft, og Anders Haslund for 2260 Rd., saaledes at sidstn. købte Godset (79), men Gøe Gaarden (12 Td. H.); men 1738 solgte denne ogsaa Gaarden til Haslund († 1760), der arvedes af Sønnen Jens Severin H. († 1772), af hvis Dødsbo Forpagter Vilh. Fr. Fahrenhorst fra Ølstedgd. 1773 paa Aukt. købte Ingvorstrup (12, med Gods i alt 111 Td. H.) for 4700 Rd.; 1776 solgte han Gaarden for 8400 Rd. til Poul Behr, der 1780 afhændede den (22, Godset 41 Td. H.) for 4100 Rd. til Kmjkr. M. P. O. Rosenørn paa Katholm. Siden ejedes I. af Knud Høyer til Fævejle 1793 98, Otto Mønsted 1799-1804, M. Secher (senere til Trudsholm) 1805-7, Ole Secher (senere til Hjortshøjlund) 1808, Kammerr. O. Esmarch 1808, Kmjkr. Adeler (senere til Høgholm) 1811, Chr. Rosenørn 1812-17, Lorentz Petersen 1818-26, P. Kjær, Niels Jørgensen, Jens Hansen Mosegaard, J. V. R. Møller, Gustav Secher og fra 1897 af de nuv. Ejere, P. N. og F. G. Secher. — Hovedbygningen er opf. 1872 i Villastil.
I Tolstrup har ligget en Hovedgaard, som tilhørte Evert Moltke af Helsinge, der fik den med sin Hustru Ingeborg, men 1406 pantsatte den til Knud Gotskalksen og 1416 til Jep Herlugsen Brymle. Fra sidstn. kom den ved Arv til Hr. Jens Grims Hustru, hvis Ægtefælle 1426 pantsatte den til Jens Olufsen af Hessel; dennes Arvinger Fru Kirsten Hartvigsdatter Bryske og Jens Rud solgte 1479 T. til Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, hvis Svigersøn Hr. Eskild Gøye ejede den 1482, til Dels som Arving efter Hr. Jens Grims Frue Cathrine Rud (se Fam. Hvass. III S. 48, 50, 69, 124 flg.).
I Vejlby nævnes 1441 Væbnerne Henrik Jensen og Peder Sab, og i Reefne 1345 Jens Mikkelsen og 1441 Væbner Jep Nielsen.
Præsten i Vejlby Søren Jensen Qvist blev 1625 dømt fra Livet for at have dræbt sin Karl og henrettet 1626 paa Sønderherreds Ting; han blev begravet ved Vaabenhuset paa Aalsø Kirkegaard. En Del Aar efter blev Sagen genoptaget paa Foranledning af Sønnen Peder (senere Præst i Vejlby), og det viste sig, at der var begaaet et Justitsmord; to af Vidnerne, der havde aflagt falsk Ed, bleve henrettede (1634). Et senere Sagn udpegede Søren Qvists Hustru som den, der havde begaaet Mordet. Begivenheden er benyttet af St. St. Blicher i Novellen „Præsten i V.“ (se S. Kjær, Præsten i V., Kbh. 1894).
Ved Revn har der været en Sundhedskilde, Kallekilden.
Homaa Sogn, Anneks til Vejlby, omgives af dette, Aalsø, Hoed og Lyngby Sogne. Kirken, mod N., ligger 1 Mil S. V. for Grenaa. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder ere dels sandmuldede, dels lerblandede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Grenaa til Æbeltoft og Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 2350 Td. Ld., hvoraf 1167 besaaede (deraf med Hvede 8, Rug 281, Byg 267, Havre 382, Bælgsæd 6, Blands. til Modenh. 93, Grøntf. 12, Kartofler 22, andre Rodfr. 96), Afgræsn. 660, Høslæt, Brak, Eng m. m. 392, Have 19, Skov 48, Moser 7, Hegn 10, Heder m. v. 6, Veje og Byggegr. 38, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 178 Heste, 662 Stkr. Hornkv. (deraf 414 Køer), 304 Faar, 343 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 121 Td.; 29 Selvejergde. med 105, 54 Huse med 16 Td. Hrtk, og 31 jordløse Huse, 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 529 (1801: 198, 1840: 335, 1860: 584, 1890: 566), boede i 102 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 38 levede af immat. Virksomhed, 341 af Jordbr., 72 af Industri, 2 af Handel, 94 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Homaa (1496: Humo, 1517: Hommo), ved Landevejen, med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1896); Lund, ved Landevejen. Homaahede, Gde. og Huse, med Skole. Lyngdalgaard har 15 5/8 Td. H., 375 Td. Ld., hvoraf 15 Skov, Resten Ager; 1 Hus. Lundskovgaard (før Christenslund) har 12 1/8 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 44 Skov, Resten Ager; 2 Arbejderboliger. Lille-Lykkesholm, Gd.
Homaa S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 368. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Fævejle.
Kirken, indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere oprindl. opførte i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I den seneste gotiske Tid er denne Bygning bleven nedbrudt og paany opf. af det gamle Materiale med indblandede Munkesten. Samtidig indbyggedes Hvælvinger, og Taarn (restaur. 1777) og Vaabenhus opførtes, af Munkesten. (Se Dækstenen over Sydportalen hos Løffler, Udsigt osv. S. 106). Altertavle fra Midten af 18. Aarh. med Malerier. Paa Knæfaldet Høgernes og Kragernes Vaabn. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Paa Stolestaderne Aarst. 1635. Mindesten over Præsten Fr. Chr. Worsøe, † 1791, og Hustru.
Lyngdalgaard er dannet af 3 sammenlagte Bøndergaarde i 1. Halvdel af 19. Aarh.; den købtes 1872 for 170,000 Kr. af A. Govertz Jensen og udlagdes 1895 til Prioritetshaverne, Lensgreverne Schaffalitzsky de Muckadell og Reventlow. — Lundskovgaard er en Afbyggergaard fra Hessel, som 1894 gik over til den nuv. Ejer, Fr. Lichtenberg.
Paa Heden mellem Homaa og Lykkesholm skal have ligget to Gaarde, Gylsgaard og Rametsgaard.
Lyngby Sogn omgives af Annekset Albøge, Tirstrup, Rosmus, Hoed, Homaa og Vejlby Sogne samt Nørre Hrd. (Ginnerup S.), fra hvilket det skilles ved Kolindsunds Hovedkanal. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/4 Mil S. V. for Grenaa. De højtliggende, bølgeformede Jorder ere mod N. sandmuldede og sandede, mod S. lerede og lerblandede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Grenaa til Æbeltoft samt Randers-Grenaa Banen og Trustrup-Æbeltoft Banen.
Fladeindholdet 1896: 5889 Td. Ld., hvoraf 2710 besaaede (deraf med Hvede 93, Rug 577, Byg 561, Havre 859, Boghvede 3, Bælgsæd m. m. 11, Frøavl 21, Blands. til Modenh. 249, Grøntf. 15, Kartofler 61, andre Rodfr. 259), Afgræsn. 1459, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1181, Have 45, Skov 153, ubevokset 3, Moser 62, Kær og Fælleder 103, Flyvesand m. v. 29, Veje og Byggegr. 118, Vandareal m. m. 23 Td. Kreaturhold 1898: 460 Heste, 1682 Stkr. Hornkv. (deraf 1113 Køer), 861 Faar, 993 Svin og 47 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:, 384 Td.; 60 Selvejergde. med 369, 103 Huse med 15 Td. Hrtk. og 98 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1625 (1801: 563, 1840: 916, 1860: 1205, 1890: 1531), boede i 260 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 75 levede af immat. Virksomh., 885 af Jordbr., 5 af Gartneri, 300 af Industri, 64 af Handel, 145 af forsk. Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lyngby med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøjskole („Djurslands Folkehøjsk.“), Andelsmejeri (Engvang) og Mølle; Obdrup, ved Landevejen; Trustrup, ved Landevejen, med Skole, Realskole (opr. 1898), Lægebolig, Andelsmejeri, Kalkværk, Ølbryggeri, Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Maj, Aug. og Oktbr.), Jærnbanestation — Station paa Randers-Grenaa Banen og Endepunkt for Trustrup-Æbeltoft Banen, se S. 847 —, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Fladstrup; Allelev; Saldrup. Hovedgaarden Lykkesholm har 27 1/8 Td. A. og E. Hrtk., 1 1/4 Td. Skovsk., 440 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 60 Skov, Resten Ager. Hovedgaarden Fævejle har 26 Td. H., 364 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 34 Skov, 70 af det udtørrede Kolindsund, Resten Ager. Obdrupgaard, hvorunder Parcelgaard drives, har 28 1/2 Td. H., 570 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 50 Skov, Resten Ager; 8 Huse. Frederiksdal (i Saldrup) har 19 1/2 Td. H., 220 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 2 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Petersborg, Gd. Nygaard.
Lyngby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 369. Lægd. Kirken tilhører for største Delen Ejeren af Fævejle.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Sakristi paa Korets Nordside. Skib og det oprindl. Kor ere fra romansk Tid af Kridtstenskvadre paa Sokkel med Skraakant, med et Arkadegalleri langs Taget (se Løffler, Udsigt osv. S. 103). Begge Døre ere bevarede (Sydd. tilmur.), eet Vindue spores. I den seneste gotiske Tid opførtes Taarnet, 78 F. (rest. 1796), af Munkesten, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet. Samtidig forhøjedes dette, og der indbyggedes Hvælvinger. Kort Tid efter nedbrødes Koret, Skibets Mure forlængedes mod Ø. og fik en tresidet Afslutn., væsentlig af de gamle Materialier. Samtidig opførtes Vaabenhuset og Sakristiet (hvælv., nu Ligkapel). Anselig, udsk. Altertavle fra 1666 (den korsfæstede m. m.). Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestol i Renæssancestil fra Chr. IV's Tid. Det lille Orgel har tilhørt Lyngby Seminarium. Ligsten (med Portrætfigurer) over Tyge Sandberg til Isgd., † 1587, og Hustru Ellen Rostrup. I Taarnet Mindetavle over Præsten Niels Sørensen Nyekirk, † 1651, hans Eftermand Svend Sørensen Leth, † 1685, og deres Hustruer. Stolestader fra 1616. Paa Kirkegaarden ligge en romansk Ligsten med Figurer (se Løffler, Gravst. Pl. XIV) og en anden fra 1. Halvdel af 15. Aarh. over Andreas Eysen, med hans Vaaben. Kirkegaardsmuren, af raa Kamp, var for 1853-54, da den nedbrødes til sin halve Højde, 5-6 F. tyk og indtil 12 F. høj (Sagnet fortæller, at en adelig Jomfru byggede Kirken, hvorefter hendes Søster lovede at bygge en Mur, der var dyrere end Kirken; Muren kostede 1 Sk. mere end Kirken).
Lykkesholm ejedes af Erik Juel 1552, Børge Trolle, Erik Høg 1643; derefter hørte L. (1662: 21 Td. H.) ligesom Fævejle under Baroniet Høgholm, til den 1802 ifl. kgl. Bevill. blev frasolgt. Den (21, 74 og 213 Td. H.) blev købt 1803 paa Auktion af Otto Chrf. Mønsted for 55,000 Rd. og 50 Dukater; han ejede den indtil 1826, da den blev købt af Achton og P. M. Mønsted (se under Fævejle); efter Achtons Dod ægtede Enken Justitsr. Westergaard, der 1874 overdrog den til Stifsønnen O. M. Achton; han solgte den 1897 for 258,000 Kr. til den nuv. Ejer, Jørgen Blach. Hovedbygningen, i 1 Stokv. med høj Kælder, af Grundmur, med 2 Fløje af Egebindingsværk, er opf. 1804. Ladebygningerne ere opf. 1854-55 af Grundmur.
Fævejle tilhørte før Reformationen Aarhus Bispestol. 1580 blev den tillige med Kastrup i Aalsrode (Aalsø Sogn) mageskiftet til Kronen (om dens Anvendelse til Præstegaard se S. 986), der 1581 mageskiftede den til Iver Juel; 1621 ejedes den af Fru Kirsten Sandberg, senere af hendes Ægtefælle Gert Bryske († 1651), kom saa til Hr. Fr. Reedtz, hvis Søn Jørgen R. ejede den (21 Td. H.) 1662 og 1664 skødede den til Matheus Rudolphus Reinfranck († 1680); derpaa tilhørte den Lisbet Margr. Reinfranck, senere Palle Rosenkrantz, og 1681-1802 hørte F. under Baroniet Høgholm (1766 havde den 40 Td. H.); 1802 solgtes den af Generallieutn.inde Sehested for 55,000 Rd. og 50 Dukater (40, Tiender 59, Bøndergods 202 Td. H.) til Forpagter Knud Høyer († 1821). Ved Dødsboaukt. 1829 solgtes den med Gods og Tiender for 8100 Rigsdalersedler til P. J. Møller, hvorefter den 1833 for 11,300 Rd. Sølv solgtes til Ejerne af Lykkesholm, Achton og P. M. Mønsted, der s. Aar delte de to Ejendomme, saa at Mønsted beholdt F.; efter ham fik 1868 Sønnen N. J. A. Mønsted, den nuv. Ejer, Gaarden for 46,000 Rd. — Hovedbygningen er opf. 1875 i Villastil. (Om Fævejle se „Fra Griffenfeldts Dage“, i „Museum“ 1890 S. 114 flg.
Obdrupgaard (i 13. Aarh.: Abæthorp) var 1441 Ladegaard under Bjørnholm og hørte senere sammen med denne. I dens nuv. Skikkelse er den sammenlagt af Bøndergaarde i 1840'erne af la Cour; nuv. Ejer er L. Thiel. I Haven ligger en kredsrund Borgbanke, 20 F. høj, 60 F. i Tværm. foroven, omgiven af en Grav og udenfor en meget udjævnet, 5 F. høj, omtr. 25 F. bred Vold. Paa Banken har staaet et rundt Taarn (Donjon); der er endnu Spor af Kalk og Munkesten (se S. 987).
Væbneren Ove Sab i Allelev (Alwæløffue) nævnes 1429.
Præst i Lyngby Hans Peter Barfoed — Fader til Historikeren Fr. Barfod, der er født i Lyngby 1811 — oprettede 1812 her et Skolelærerseminarium, for hvilket Sognepræsterne vare Forstandere, indtil det blev nedlagt 1874. Bygningen benyttes nu som Kommuneskole. — Om Lyngby og Albøge Sogn se under Rosmus (S. 986).
Albøge Sogn, Anneks til Lyngby, omgives af dette, Tirstrup og Nødager Sogne samt Nørre Hrd. (Tøstrup og Ginnnerup S.), fra hvilket det skilles ved Kolindsunds Hovedkanal. Kirken, mod Ø., ligger 1 1/2 Mil S. V. for Grenaa. De højtliggende, bølgeformede Jorder ere sandede og skarpsandede. I den sydl. Del løber Nygaard Aa. Gennem Sognet gaar Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 3512 Td. Ld., hvoraf 1568 besaaede (deraf med Hvede 16, Rug 332, Byg 302, Havre 573, Boghvede 32, Frøavl 70, Blands. til Modenh. 17, Grøntf. 71, Kartofler 54, andre Rodfr. 98), Afgræsn. 917, Høslæt, Brak, Eng m. m. 687, Have 21, Skov 37, ubevokset 4, Moser 47, Kær og Fælleder 86, Heder 21, Flyvesand 63, Veje og Byggegr. 59 Td. Kreaturhold 1898: 238 Heste, 666 Stkr. Hornkv. (deraf 427 Køer), 804 Faar, 353 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 145 Td.; 28 Selvejergde. med 131, 50 Huse med 14 Td. H. og 54 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 676 (1801: 312, 1840: 361, 1860: 454, 1890: 633), boede i 121 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomh., 360 af Jordbr., 60 af Industri, 19 af Handel, 156 af forsk. Daglejervirks. og 16 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Albøge med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1892); Hallendrup (gml. F'orm: Haldenthorp) med Jærnbanehpl.; Søby. Albøgemark, Huse, med privat Skole. En Gaard i Albøge og Søby har 13 Td. H. Søbygaard.
Albøge S., een Sognekommune med Hovedsognet, høfer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 370. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere oprindl. opførte i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Ved Midten af 16. Aarh. blev denne Bygning nedreven og den nuv. opført, delvis af det gamle Materiale. Samtidig indbyggedes der Hvælvinger, og Taarnet, med aaben Vestside, opførtes. Vaabenhuset er noget yngre (Aarst. 1793 angiver Tiden for en Restaur.). Altertavlen er sammenstykket fra forskellige Tider, med Aarst. 1698; i Midten et Maleri (Hyrdernes Tilbedelse) af C. Tilly, fra 1855. Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh., med Kragernes og Høgernes Vaabn. og Aarst. 1740. Mindetavle over Præsten Lauritz Jensen, † 1620. Klokken, uden Indskr., fra den tidligere Middelalder, er omstøbt 1900. Ved „Nederst“ er der en betydelig Køkkenmødding fra den ældre Stenalder, henved 350 F. lang.
Hyllested Sogn omgives af Annekset Rosmus, Tirstrup og Fuglslev Sogne, Mols Hrd. (Draaby S.), fra hvilket det skilles ved Havmølle Aa, og Kattegat. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. S. V. for Grenaa og 1 1/2 Mil N. Ø. for Æbeltoft. De noget højtliggende Jorder ere mod N. og V. grusmuldede, mod S. og Ø. lerede, derimellem det ufrugtbare Bakkeparti „Hyllested Bjærge“ (Gratbjærg). Et Bakkeparti, Arnakke, mod S. V., løber ud til Kattegat i Jærnhatten ved Havmølle Aas Udløb, 156 F., 48 M. Gennem Sognet gaar Trustrup-Æbeltoft Banen.
Fladeindholdet 1896: 2552 Td. Ld., hvoraf 1151 besaaede (deraf med Hvede 39, Rug 256, Byg 238, Havre 367, Boghvede 12, Bælgsæd 3, Frøavl 3, Blands. til Modenh. 89, Grøntf. 6, Kartofler 41, andre Rodfr. 93, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 580, Høslæt, Brak, Eng m. m. 327, Have 11, Skov 58, Moser 106, Kær og Fælleder 244, Stenmarker 13, Veje og Byggegr. 62 Td. Kreaturhold 1898: 168 Heste, 546 Stkr. Hornkvæg (deraf 359 Køer), 482 Faar, 260 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 121 Td.; 32 Selvejergde. med 106, 57 Huse med 14 Td. Hrtk. og 36 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 506 (1801: 278, 1840: 616, 1860: 635, 1890: 532), boede i 108 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomhed, 236 af Jordbr., 3 af Gartneri, 138 af Industri, 3 af Handel, 91 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hyllested (1180: Hildestat), med Kirke, Præstegd., Skole og Jærnbanest. (fra 1902 Marked); Skovgaarde med Skole. Hyllested-Bjærge, Gd.; Kjærsholm ell. Fiskergaarde, Gd. Hulgade, Huse. Holmegaard, Gd. Hyllestedholm, Andelsmejeri.
Hyllested S., een Sognekommune med Annekset, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 342. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Rugd., Rosmus Sogn.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Kamp med tilhugne Hjørnekvadre. I Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarn og Vaabenhus af raa Kamp og Mursten. Det hvælv. Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet, der samtidig fik Hvælvinger. Altertavle i Renæssancestil, med et Maleri (Nadveren) af Trane fra 1751. Ved Alteret en Kridtstenskvader, der har siddet i Alterbordet som Relikviegemme. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Orgel fra 1858. I Vaabenhuset Ligsten over Præsten Jens Pedersen Welling, † 1655, og hans to Hustruer. Bag Alteret Rester af en Stol fra Aarhusbispen Niels Clausens Tid (1491-1520).
Paa det sydvestl. Hjørne af Jærnhatten er der fundet Spor af en gml. Teglovn med Munkestensbrokker. — Ved Foden af Jærnhatten er der truffet en stor Stenalders Boplads. I Hyllested Bjærge er der et velbevaret Gravkammer.
Rosmus Sogn, Anneks til Hyllested, omgives af dette, Tirstrup, Lyngby og Hoed Sogne samt Kattegat. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1 3/4 Mil N. N. Ø. for Æbeltoft og ligesaa langt S. S. V. for Grenaa. De for en Del højtliggende Jorder ere grusmuldede, rige paa Kalksten, undt. i den højtliggende Del mod N. V., hvor de ere lerede, med en Del Skov (Søndersk., Dyrehave, Lunden m. m.). Nord- og Nordøstgrænsen dannes af Hoed Aa. Mod Ø. ligger Nørresø, 80 Td. Ld. (Søndersø er udtørr.). Gennem Sognet gaar Trustrup-Æbeltoft Banen.
Fladeindholdet 1896: 5089 Td. Ld., hvoraf 1873 besaaede (derai med Hvede 63, Rug 385, Byg 432, Havre 570, Boghvede 3, Bælgsæd 6, Blands. til Modenh. 233, Grøntf. 15, Kartofler 37, andre Rodfr. 129), Afgræsning 1001, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1076, Have 27, Skov 720, Moser 187, Kær og Fælleder 64, Stenmarker m. v. 16, Veje og Byggegr. 60, Vandareal m. m. 65 Td. Kreaturhold 1898: 312 Heste, 1163 Stkr. Hornkv. (deraf 722 Køer), 566 Faar, 652 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 247 Td.; 46 Selvejergde. med 231, 80 Huse med 15 Td. Hrtk. og 70 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1051 (1801: 360, 1840: 498, 1860: 656, 1890: 1048), boede i 192 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomhed, 564 af Jordbr., 3 af Gartneri, 5 af Fiskeri, 265 af Industri, 13 af Handel, 119 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Rosmus (1180: Rezmoze, 1495: Rosmosze) med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Sparekasse (opr. 1866; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 230,532 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 27,733 Kr., Antal af Konti 706) og Jærnbanest.; Ørup med Andelsmejeri; Attrup med Skole; Balle (Vester-B.; 1492: Ballord) med Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Andelsmejeri, Vand- og Vejrmølle samt Jærnbanest. Hovedgaarden Rugaard med Gaarden Frydensbjærg har 44 1/8 Td. A. og E. Hrtk. og 17 3/4 Td. Skovsk., 1788 Td. Ld., hvoraf under Rugd. 440 Ager, 108 Eng, 670 Skov og Plantage, under Frydensbjærg 225 Ager og 70 Eng, Resten under Huse og mindre bortforpagtede Ejendomme; til Godset høre et Kalkbrud ved Glatved Strand, Hyllested og Rosmus Kirke- og Kongetiende samt omtr. 34 Td. H. Bøndergods, 682 Td. Ld., (i Hyllested og Hoed Sogne). Attrupgaard har 16 1/2 Td. H., 285 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 12 Skov, 16 Tørvemose, Resten Ager; 3 Huse. Ørupgaard har 12 1/2 Td. H., 224 Td. Ld. (19 i Tirstrup S.), hvoraf 12 Eng og Tørvemose, 14 Skov, 4 Gaardspl. og Have, Resten Ager; 3 Huse. Holmen, Huse. Nygaarde; Ennegaarde. Udskibningssted og Strandkontrollørbolig S. Ø. for Rugaard.
Rosmus S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 344. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Rugd.
Kirken (1517: „Vor Frue Kirke“) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid af Kridtstenskvadre, med maskeret Arkadegalleri langs Taget. Ved Slutn. af gotisk Tid tilføjedes Taarnet, af raa Granit og Mursten, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet. Samtidig indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor. Senere bleve Skibets Ydermure Tid efter anden ommurede, saa at Kridtstenskvadrene borttoges, og Vaabenhuset opførtes. Koret, med Apsis, blev nedbrudt 1864 og et nyt med lige Gavl opført, af røde Mursten. Altertavle fra Slutn. af 18. Aarh., med et Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont med Dyreskikkelser. Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh. Orgel fra 1858. Under Koret har der været Begravelse for Ejere af Rugd.
Rugaard. I sit Testam. af 1183 skænkede Bisp Svend i Aarhus Øm Kloster forskellige Ejendomme i denne Egn, navnlig i Rosmus Sogn (der nævnes saaledes Gaarde i Attethorp [Attrup], Øgethorp [Ørup], Røzmose og Eninge [Ennegaarde]), som væsentlig kom til at tilhøre Klosteret; Rosmus Kirke har sikkert ogsaa tilhørt det og været bestyret af Munke, der udsendtes derfra. Derfor har der sikkert boet Munke i Rosmus. Som deres Opholdssted udpeger Traditionen en Gaard lige V. for Kirken; ved en Ombygning af Gaarden i 1880'erne fandt man et svært Fundament af raa Kamp som Rest af en ældre Bygning. Sagnet tilføjer, at der fra Gaarden har gaaet en Løngang hen til Kirken. N. for Koret, henimod den nordl. Kirkegaardsmur skal der endnu i Jordens Overflade spores en langagtig Hobning af raa Kamp, lagt i Kalk, der udpeges som Løngangen. Den sidste Abbed i Øm Kl., Hr. Jens Simensen, blev ved Klosterets Nedlæggelse 1560 aflagt med det under samme hørende Rosmus Sognekald og fik Præstegaarden og Rugaard (der skal have Navn af en ved Skovens Rydning opstaaet By Rowe eller Rude) samt en anden Gaard i Sognet (se videre ndfr.); 1545 havde alt Chr. III oprettet Rosmus Sogn til et eget Birk (senere Rugaards Birk, ophævet 1803). Fr. II mageskiftede 1578 dette Birk med Rugd. for Viufgd. i Koldinghus Len til Hans Axelsen Arenfeldt til Palsgd. († 1611), der afbrød Rude By og opførte Rugaards Hovedbygning. Gaarden gik over til Sønnen Mogens A., † 1671 som Stiftamtmd., hvis Søn Kmjkr. Hans A. 1682 solgte Rugd. (72 Td. H. med to Tiender og meget Gods) til sin Fætter Jørgen A., † 1717, der er bekendt for sine Hekseforfølgelser med Vandprøver (i Smededammen, uden for Gaarden), Pinebænk og Baal, ved hvilke han benyttede sig af Skarpretter Mester Herman Høkers Hjælp; han solgte 1707 ved Aukt. R. (39, Skov 18, Tiender 64 og Gods 45 Td. H.) til sin Søn Axel A., hvis Kreditorer 1737 solgte den (39, 18, 49, Gods Jordskyld 421, Møllesk. 31 Td. H.) ved Aukt. for 28,000 Rd. til Generalmajor Chr. Lerche til Lerkenfeld; han solgte den 1743 til Gehejmer. Jak. Benzon († 1775), som i sit Testam. af 1766 bestemte, at der af R. og Cathrinebjærg (se II S. 296) skulde oprettes et Stamhus (1263 Td. H.), som han ved sin Død overlod til Brodersønnen Kmhr. Chr. Benzon tillige med 80,000 Rd., for hvilke denne 1779 tilkøbte Tirsbæk, hvorhen han flyttede; 1787 ombyttede han med kgl. Bevill. sit første Stamhus med Christiansdal (se III S. 410). R. solgte han 1788 for 71,050 Rd. til Kapt. Jak. Hanson til Lyngsbækgd., der 1798 solgte den for 124,000 Rd. til Kammerr. P. Bech til Kragerupgd., og han solgte den 1799 for 200,000 Rd. til
 |
Overkrigskommissær H. P. Ingerslev og Told- og Konsumtionsskriver H. A. Stochman. Sidstn. blev udakkorderet 1800 mod, at Ingerslev overtog alle paa Godset hvilende Hæftelser og leverede Stochman 4400 Fv. Bøgebrænde à 4 Rd. Ingerslev fik s. Aar Bevill. til at frasælge Godset uden Tab af Hovedgaardens Frihed. Efter hans Død 1830 gik R. over til Sønnen C. P. R. Ingerslev (til Marselisborg), der 1835 for 50,000 Rd. solgte den til Svogeren M. J. Schjøtt, som 1857 afhændede den til Hofjægerm., Landstingsmd. P. C. F. Mourier-Petersen, † 1898, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen, som ligger meget smukt mellem Skov ved Nørresø ikke langt fra Kysten, er som nævnt opf. i Slutn. 16 Aarh. af Hans Arenfeld og bestaar af en Hovedfløj i Retning N.-S. af røde Munkesten paa Granitsokkel i 2 Stokv. med hvælv. Kældere og Spidsgavle med Forsiringer; ved hver Ende af Bygningen staar der et ottekantet Taarn, langs begge Façaderne er der lige under Tagskægget en Række Skydehuller og forneden en Række smaa Vinduer, vistnok ogsaa Skydehuller. Før har der paa Midten staaet et Porttaarn; da det nedbrødes, opførtes over Indgangen en Frontespice, der nedtoges af Mourier-Petersen. Til Bygningen støder i Retning V.-Ø. en Sidefløj i 1 Stokv. En tidligere Bindingsværksbygning, ligeledes i V.-Ø., blev nedbrudt 1857. Det Indre er til Dels moderniseret. I søndre Taarn findes et Værelse, „Hamborg“, som Jørgen Arenfeldt havde indrettet til sig, og hvor han skjulte sig, naar Kreditorerne kom til Gaarden. De tidligere Grave og Volde ere udjævnede og til Dels benyttede til den store, smukke Have. Ladegaarden ligger V. for Hovedbygningen. — Mellem Søen og Kysten ligge 3 Ulvegruber (4-5 Al. i Firkant, nu overgroede), anlagte til Udryddelse af Ulvene. Om R. se K. Hansen, D. Ridderborge, 1832, S. 147 flg.
Da Rugd. bortmageskiftedes 1578, lod man for at holde Hr. Jens Simensen skadesløs Præsten i Lyngby-Albøge bytte Kald med ham, dog saaledes at denne Præst foruden at faa Rosmus Sogn beholdt Albøge Sogn og Lyngby Præstegaard, medens Fævejle (se S. 981) overlodes Hr. Jens († 1579) som Præstegd. Ved Kongebrev af 1581 bleve Lyngby og Albøge atter forenede („som de altid tilforn have været“), Rosmus blev Anneks til Hyllested og Hoed til Aalsø. (Se Kirkehist. Saml. 3. R. III S. 102 flg.).
Ved Ørup er der fredlyst en lille Langdysse, ved Balle en Runddysse og et Dyssekammer af sjældnere Form.
Tirstrup Sogn omgives af Annekset Fuglslev, Hyllested, Rosmus, Lyngby, Albøge, Nødager og Feldballe Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil N. for Æbeltoft og 2 1/4 Mil S. V. for Grenaa. De især mod N. noget højtliggende og bakkede Jorder ere sandede og skarpsandede, med en Del Skov (Hestehave, Nørresk., Søndersk., Søholt Sk. m. m.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Grenaa til Aarhus og Æbeltoft.
Fladeindholdet 1896: 4926 Td. Ld., hvoraf 1626 besaaede (deraf med Hvede 61, Rug 436, Byg 254, Havre 408, Boghvede 21, Bælgsæd 16, Spergel 40, Frøavl 60, Blands. til Modenhed 125, Grøntf. 18, Kartofler 70, andre Rodfrugter 117), Afgræsn. 1301, Høslæt, Brak, Eng m. m. 930, Have 54, Skov 459, ubevokset 30, Moser 81, Kær og Fælleder 56, Heder m. v. 324, Veje og Byggegr. 58, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 225 Heste, 898 Stkr. Hornkv. (deraf 561 Køer), 822 Faar, 479 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 199 Td.; 37 Selvejergde. med 183, 74 Huse med 16 Td. Hrtk. og 50 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 770 (1801: 308, 1840: 554, 1860: 693, 1890: 902), boede i 147 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksomhed, 501 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 163 af Industri, 30 af Handel, 62 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 67 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tirstrup (1235: Tistorp, 1404: Tyffstorp), ved Landevejens Deling, med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (oprettet 1869; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 30,158 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 3695 Kr., Antal af Konti 274), Mølle, Kalk- og Teglværk, Kro, Markedsplads (Marked i Marts og Sept.) og Telefonst.; Drammelstrup (1203: Dragmosthorp) med Fattiggaard (Raamosegd.) for Tirstrup-Fuglslev, Hyllested-Rosmus og Lyngby-Albøge Komm. (opr. 1880, Pl. for 67 Lemmer); Øksenmølle med Vandmølle; Graaskgaarde. Nøruphuse. Hovedgaarden Høgholm har 32 Td. A. og Engs Hrtk. og 7 1/2 Td. Skovsk., 560 Td. Ld., hvoraf 150 Eng, 150 Skov, Resten Ager; 5 Huse. Hovedgaarden Bjørnholm har 22 Td. A. og E. Hrtk. og 4 Td. Skovsk., 352 Td. Ld., hvoraf 64 Eng, 46 Skov, Resten Ager; desuden 2 1/2 Td. H. Fæstegods. Drammelstrupgaard har 12 1/2 Td. H., 186 1/2 Td. Ld., hvoraf 12 1/2 Eng, 5 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Nøruplund, Gd. Skramsømølle, Vandmølle.
Tirstrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 343. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Høgholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Vaabenhus ved Taarnets Vestside, Sakristi mod N. og Gravkapel mocl S. Skib og Kor vare oprindl. opf. i romansk Tid af Granitkvadre, men bleve nedbrudte i 2. Halvdel af 15. Aarh., hvorefter den nuv. Bygning opførtes 1465 („Hellig tre Kongers Kirke“, ifl. Præsteindberetn. fra 1623 dog indviet til St. Botulf) af Otte Nielsen Rosenkrantz, væsentlig af Munkesten, med 5 Hvælvingsfag og tresidet Afslutn. mod Ø. Fra omtr. 1535 hidrøre Gravkapellet og Sakristiet (hvælvet), begge med Kamgavle. Senere tilføjedes det mod V. aabne Taarn. Paa Kirkens Nordside laa et Vaabenhus, der for omtr. 20 Aar siden nedbrødes, hvorefter det nuv. opførtes. Altertavlen er et gotisk Snitværk fra omtr. 1500, med Gudfader med den korsfæstede m. m. Døbefont af Kalksten, vistnok fra omtr. 1500. Paa Døbefadet Juulers og Parsbergers Vaabn. Ejendommelig Prædikestol af Kalksten med Løvværk, fra 15. Aarh., vistnok Landets ældste (se Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S. 1. R. Pl. 2). Ligsten 1) (med Portrætfigurer) over Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, † 1516, Hustru Fru Birgitte Thott og Datter Jmfr. Katerina, 2) (med Portrætfigurer) over Just Høg, † 1649, og Hustru Anne Rantzau, † 1656. Epitafium over Præsten Ole Christensen Nørup, † 1671, med Hustru og 5 Børn. Lille Krucifiks fra c. 1200, et større fra 15. Aarh. I Gravkapellet hænge 5 Egetræs Mindetavler fra 1535 over Medlemmer af Slægten Rosenkrantz; smstds. en Kiste med Liget af Lovise Dorothea Sehested, f. Lengnick, † 1795. Under Kapellet en muret Begravelse med flere Kister, deribl. Fru Elisabeth Høgs, † 1676, og Hr. Iver Høgs, † 1683.
Høgholm tilhørte i 14. Aarh. Familien Hvide og kaldtes da Bjørnholm. 1361 ejedes den af Marsk Stig Andersen, der havde arvet Godset efter sine Forfædre og selv opførte Gaarden († 1369), hvorfra han ledede den jydske Adels Oprør og trodsede Kongen. B. arvedes af hans Sønnesøn Hr. Anders Ovesen, † omtr. 1420, hans Søn Ove Andersen († ügift), dennes Moder Fru Else Krognos, der bragte den til sin 2. Ægtefælle Hofmester Otte Nielsen Rosenkrantz († 1477), der udløste sine Medejere Ove Tagesen Reventlow og Henrik Tagesen R. († 1441; hans Andel i B. skænkede Kongen efter hans Henrettelse til Otte Nielsen R.), skaffede Bjørnholm Birkeret 1459 (senere Høgholms Birk, ophævet 1812) og efterhaanden sammenkøbte betydeligt Gods. Derefter fulgte Sønnen Hofmester Erik Ottesen R., † 1503, der ogsaa udkøbte flere Parthavere, Sønnen Niels Eriksen R., † 1516, Søn Henrik Nielsen R., † 1537, dennes Broder Chrf. R., † ugift 1561, hvorefter H. deltes i flere Dele, der ejedes af Krabber, Thotter, Skramer o. fl., af hvilke Chrf. Rosenkrantz's Søster Annas Børn med Rigsmarsk Tyge Krabbe, nemlig Rigsr. Erik Krabbe († 1564), Niels Krabbe til Hessel og Morten K. til Bøgsted, fik den største Del. Erik Krabbes Søn Chr. Kr. arvede Faderens Del og sammenkøbte en stor Del af det øvrige. Senere kom B., rimeligvis ved Salg efter Chr. Krabbes Død, til Just Høg til Østrup, der ejede Gaarden 1626, samlede en Del af Godset (1627 solgte Fru Ellen Rostrup til Jfr. Abel Bryske en Andel i B., som hun selv havde købt af Hans og Iver Dyre, samt Jørgen Kruse) og døde 1649; dernæst hans Søn Erik H. († 1673), dennes Søn Iver Juul H., der af B., Fævejle og Lykkesholm under 30/3 1681 fik oprettet Baroniet Høgholm († 1683), hans Enke Fru Hille Trolle, g. 2. m. Generallieutn. Palle Krag, hendes Søn af 1. Ægteskab Baron Niels Trolle H. († ugift 1700), efter hvem Moderen beholdt Stamhuset til sin Død 1722, hvorefter det tilfaldt Grev Chr. Danneskjold-Samsøe, † 1728; Sønnen Grev Fr. Chr. D.-S. solgte, ifl. kgl. Tilladelse af 1748, Baroniet H. 1753 til Grev Adam G. Moltke til Bregentved, der 1754 solgte det (H. 64, 108 og 324, Fævejle 40, og Lykkesholm 20, 63 og 275 Td. H.) til Gehejmer. Volrath Aug. v. d. Lühe, der 1761 solgte H. til Oberstlieutn. Palle Krag v. Hoff til Ryomgd., som atter 1766 solgte [Baroniet (125, 171 og 642 Td. H.) til Generallieutn. Joh. Fr. Sehested († 1784), hvis Enke Pauline Fabricius Tengnagel solgte (ifl. kgl. Bevill. af 1801) 1802-3 Fævejle og Lykkesholm, og 1804 H. (64, 38 og 297 Td. H.) ved Aukt. til Overkrigskommissær H. P. Ingerslev til Rugd. for 285,200 Rd. Han solgte den 1805 til Generalkrigskommissær Marcussen, som bortsolgte Godset og to Parceller af Hovedgaarden, Bjørnholm og Nygaard (sidste i Lyngby S.). Som Kreditor i Marcussens Opbudsbo solgte Regeringen H. 1822 ved Aukt. til Oberstlieutn. J. E. Adler, som faa Aar efter blev Baron, hvorimod Privilegiet med Frihedshartkornet efter 10 Aar skulde inddrages; han solgte H. 1835 for 46,000 Rd. til Laur. Ingerslev, der 1836 solgte den for 41,000 Rd. til M. Kirketerp, hvis Enke overdrog den 1874 til den nuv. Ejer, Sønnen C. S. Kirketerp, for 125,000 Kr. — Den nuv. Hovedbygning, ved Landevejen, er opf. 1788 i moderne Stil og bestaar af en Fløj i to Stokv. Den gamle middelalderlige Borg, der laa paa s. Sted paa en firkantet Banke, omgiven af Grave, er for længe siden nedbrudt; kun Murstensbrokker minde om den. Mod Ø. og V. var den utilgængelig ved Vand og Mosedrag; mod S. V. og N. Ø. laa der to befæstede Gaarde Drammelstrup og Obdrup, af hvilke især den sidste var et vigtigt Udenværk, bestaaende af eet Taarn, hvoraf der endnu ses Levninger (se S. 982).
Det nuv. Bjørnholm — saavel som Nøruplund — er som nævnt Parcel af Høgholm; den har fra 1842 været i Familien Sechers Eje; nuv. Ejer er P. N. Secher, der overtog den 1898 for 160,000 Kr. Hovedbygningen, opf. i Beg. af 19. Aarh., bestaar af en Hovedfløj af røde Mursten i 1 Stokv. med høj Kælder og to Sidebøje (før af Bindingsværk, 1874-75 ombyggede af røde Sten). Udbygningerne ere opf. efter en Brand 1889.
I Drammelstrup havde Aarhus Kapitel en Hovedgaard, hvortil 17 Fæstere gjorde Hoveri (dertil 2 Møller 1203); et Stutteri smstds. blev 1203 skænket til St. Clemens Kirke i Aarhus af Bisp Peder Vognsen.
Fuglslev Sogn, Anneks til Tirstrup, omgives af dette og Hyllested Sogn, Mols Hrd. (Draaby S.), fra hvilket det skilles ved den 814 Td. Ld. store Stubbe Sø — af hvilken en Del hører til Sognet — og dens Afløb Havmølle Aa, samt Feldballe Sogn. Kirken, mod N., ligger 1 1/4 Mil N. N. Ø. for Æbeltoft og 2 Mil S. S. V. for Grenaa. De især mod N. og S. Ø. noget højtliggende, i øvrigt temmelig jævne Jorder ere sandede og sandmuldede. Jevshoved Skov (Jev Sø er udtørr.). Gennem den sydøstl. Del gaar Trustrup-Æbeltoft Banen.
Fladeindholdet 1896: 2804 Td. Ld., hvoraf 1064 besaaede (deraf med Rug 301, Byg 144, Havre 318, Boghvede 74, Spergel 6, Frøavl 69, Blandsæd til Modenh. 66, Kartofler 50, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1078, Høslæt, Brak, Eng m. m. 327, Have 11, Skov 111, ubevokset 3, Moser 18, Kær og Fælleder 89, Heder m. v. 70, Veje og Byggegr. 28, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 159 Heste, 486 Stkr. Hornkvæg (deraf 278 Køer), 748 Faar, 244 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 87 Td.; 27 Selvejergde. med 79, 33 Huse med 8 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 327 (1801: 259, 1840: 391, 1860: 399, 1890: 331), boede i 64 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomh., 232 af Jordbr., 45 af Industri, 6 af Handel, 2 af Skibsf., 7 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fuglslev med Kirke og Skole; Gravlev med Vandmølle (meget smukt beliggende), Teglværk og Jærnbanest. Søholt, Gd., 475 Td. Ld., hvoraf 80 Skov.
Fuglslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. søm dette samt 4. Udskrivningskr.' 345. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, i kat. Tid: Vor Frue Kirke, bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere oprindl. opf. i romansk Tid af raa og kløvet Granit med tilhugne Hjørnekvadre. I gotisk Tid opførtes et Taarn, der senere atter nedbrødes, samtidig med at Skibets Sydmur nedtoges og flyttedes omtr. 4 Al. længere mod S.; Koret nedreves, og Skibets Mure fortsattes mod Ø., hvor de fik en tresidet Afslutn. Kort efter indbyggedes Hvælvinger, og et Kapel og et Vaabenhus, begge mod N., nedbrødes. Efter 1768 opførtes det nuv., mod V. aabne Taarn og Vaabenhuset. Tarvelig Altertavle fra 1833 (før stod paa Alteret Jørg. Arenfeldts Vaaben, hans og Hustrus Brystbilleder!, ligesom i Rosmus Kirke). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 18. Aarh. Præstestolen er et smukt sent-gotisk Arbejde, fra 1491-1520, med Aarhusbispen Niels Clausens Vaaben. I Skibet et lille Krucifiks. Partiet bag Alteret er 1704 indrettet til Begravelse for Etatsr. Jørg. Arenfeldt til Rugd. (nogle Paneler herfra ere 1901 førte til Koldinghus), Kisterne staa under Gulvet.
Sømølle med Søholt (30 Td. H.) blev 1680 af Handelsmand i Aarhus Dines Pedersen Winds solgt til Frands Rode. Siden ejedes den af Byfoged i Æbeltoft Jørg. Rasmussen, † 1699, hvis Enke Øllegaard Povlsdatter saa solgte „Søe Møllegaard, nu Søe Mølleholt kaldet“ for 940 Rd. Kroner til Herredsfoged Styge Thomsen, † 1707 (begr. i Fuglslev Kirke), hvis Enke Cathr. Vesterholtz ægtede Ridefogden paa Skjærsø Adrian Becher, † 1738, hvorefter hun 1739 solgte S. (9) med Skov- og Møllesk. (7) og Gods (55 Td. H.) for 6000 Rd. til Borger i Æbeltoft Jens Jensen Rohde, † 1769; dennes Enke Elisab. Poulsd. Helles døde 1775 efter 1772 ved Aukt. at have solgt S. (i alt 77 Td. H.) for 12,000 Rd. til Sønnen Poul Helles Rohde, der 1786 solgte S. (80) med Skov- og Møllesk. (7) og 4 Gaarde i Skovsgde. (19 Td. H.) for 14,630 Rd. til Kapt. Georg Chrf. Styrup. 1795 blev den solgt til Birkedommer Søren Asch. I Fuglslev By holdtes for et Marked 3 Gange aarl.; 1552 henlagdes det til Æbeltoft.
Ved Gravlev, N. for Havmølle Aa, findes en større Køkkenmødding.
Feldballe Sogn omgives, af Annekset Nødager, Tirstrup og Fuglslev Sogne, Mols Hrd. (Draaby, Agri og Egens S.) — fra hvilket det til Dels skilles ved Ulstrup Aa og Kolaa —, Ø.-Lisbjærg Hrd. (Bregnet og Thorsager S.) samt Ebdrup Sogn. Kirken, noget østl., ligger 1 1/2 Mil N. V. for Æbeltoft og 3 Mil S. V. for Grenaa. De for en Del højtliggende og bakkede Jorder (Møgelbjærg, 264 F., 83 M.) ere mod S. V. lerblandede og muldede, i øvrigt overvejende sandede og skarpsandede. Nogen Skov (Vestersk., Stærkjær, Abildhoved). Mod Ø. ligger Øje Sø og Langsø (Korup Sø paa Nordvestgrænsen er udtørret). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus til Æbeltoft og Grenaa.
Fladeindholdet 1896: 6161 Td. Ld., hvoraf 2128 besaaede (deraf med Hvede 100, Rug 635, Byg 312, Havre 642, Boghvede 72, Spergel 11, Frøavl 132, Blandsæd til Modenhed 38, Kartofler 84, andre Rodfr. 99), Afgræsn. 1847, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1185, Have 35, Skov 273, Moser 85, Kær og Fælleder 4, Heder 452, Flyvesand 103, Veje og Byggegr. 40, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 364 Heste, 1021 Stkr. Hornkv. (deraf 607 Køer), 1599 Faar, 506 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 250 Td.; 57 Selvejergde. med 227, 101 Huse med 22 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 888 (1801: 435, 1840: 644, 1860: 818, 1890: 854), boede i 190-Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 38 levede af immat. Virksomhed, 531 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 142 af Industri, 24 af Handel, 57 af forsk. Daglejervirks., 54 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Feldballe, ved Æbeltoftvejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole og Telefonst.; Taastrup, ved s. Vej, med Forsamlingshus (opf. 1898); Essig, ved Landevejen; Skaarup; Kejlstrup med Skole, Missionshus (opf. 1890) og Telefonst.; Ulstrup, ved Æbeltoftvejen, med Kro og Vandmølle. Hovedgaarden Møllerup, med Nymølle (Vejr- og Vandmølle) og Gaarden Eriksminde (5 1/2 Td. H., 75 Td. Ld.), har 44 Td. H., omtr. 700 Td. Ld., hvoraf omtr. 60 Eng, 180 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 5 Huse og, foruden ovenn. Møller, en Vandmølle.
Feldballe S., een Sognekommune med Annekset, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr'. 346. Lægd. Kirken tilhører en Del af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra Beg. af 13. Aarh. af Munkesten paa profileret Sokkel. Flere Vinduer og begge Døre (Nordd. tilmur.) ere bevarede. I Slutn. af Middelalderen opførtes Taarnet og Vaabenhuset, begge af Munkesten. Senere blev Taarnets Underrum forbundet med Skibet ved en Rundbue. Kirken har fladt Loft. Altertavle fra 1607 med et Maleri (Kopi af C. Blochs Jesus velsigner de smaa Børn). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Midten af 17. Aarh. Mellem Skib og Kor et Tralværk fra Renæssancetiden. I Koret Ligsten over Hartvig Kaas, † 1625, og Hustru (med Portrætfigurer). Rummet bag Alteret er lukket med Døre, hvorpaa Rosenkrantzernes, Gyldenstiernernes og Schackernes Vaabn.; det indeholder Epitafier over Knud Gyldenstierne, † 1682, Amtmd. Joach. Schack, † 1700, og deres Hustru Elisabeth Rosenkrantz, † 1721, med en lang, af hende selv forf. Gravskr. Under Gulvet er der Hvælvinger med Begravelser.
Møllerup kaldtes 1289 Mylnthorp og ejedes da af Marsken Stig Andersen, der skal have bygget den. Den tilhørte dernæst hans Søn Anders Stigsen, dennes Søn Stig Andersen den yngre († 1369), dennes Sønnesøn Anders Ovesen († c. 1420), hvis Datter Inger bragte den til sin Mand Jacob ell. Joachim Hermansen Flemming til Knudstrup, † 1457 (en Slægtning af hende Henrik Stigsen [Hvide] skrev sig dog endnu 1438 til M.). Dernæst fulgte deres Søn Anders Flemming til Gjelskov, dennes Datter Inger Flemming 1513, g. m. Wulf Skovgaard, hendes Søsterdatter Magdalene Emmiksen, g. m. Albert Maltesen Viffert til Gjelskov 1541, disses Søn Christen „Maltesen“ Viffert til Albæk († 1592), hvorefter M. arvedes af Herman Kaas og Hartvig Kaas til Hessel, Sønner af Erik Kaas, en Svoger til ovenn. Albert Maltesen Viffert; da Hartvig K. døde barnløs 1625, arvedes hans Part af hans Broderbørn Iver Kaas til Ulstrup og Anna Nielsdatter Kaas († 1650), g. m. Hartvig Bille til Damsgd. († 1649); han blev 1626 Eneejer af M., dernæst hans Datter Hilleborg B., g. m. Predbjørn Gyldenstierne til Bogensholm, i hvis Tid (1662) M. havde 30 Td. H., deres Søn Knud G. († 1682), hans Enke Elisab. Rosenkrantz (2. g. m. Amtmd. Joach. Schack), deres Datter Hilleborg Gyldenstierne († 1734), g. m. Oberstlieutn. Chr. Trolle († 1710), deres Søn Kmhr. Knud T. († 1760), hvis Enke Birgitte Restorff døde 1790; efter deres Testam. skulde M. og Bogensholm være inddragne under Stamhuset Rosenholm, men Gehejmer. Fr. Chr. Rosenkrantz afslog Tilbudet og tilkøbte sig af de andre Arvinger (1790 af Birg. Restorffs Broderdatter Margr. Elisab. Restorff, g. m. Major Peder Lassen v. Post) M., som han igen 1796 solgte til Landvæsenskommissær Rasmus Müller, nemlig M. (40), Tiender (85) og Gods (243 Td. H.) for 70,500 Rd., for hvilken Sum Müller 1799 overdrog den (efter Fradrag af 11 Td. H. Bøndergods) til Kapt. Erik Chr. Müller til Mariagerkl. m. m. († 1827), der 1799 fik Bevill. til at frasælge Godset uden Tab af Hovedgaardsfriheden for M. Rasmus Schmidt købte 1827 M. (med 34 Td. H. Kirke- og Bøndergods) for 31,000 Rd., frasolgte Resten af Godset og solgte M. 1863 for 160,000 Rd. til Grev Fr. Ahlefeldt-Laurvigen, † 1888, efter hvis Enkes Død 1900 den overtoges af Sønnen, Grev W. Ahlefeldt-Laurvigen, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, der er omgiven af Grave (dels udgravede, dels dannede af naturlig Aa), bestaar af 3 sammenbyggede Fløje, nemlig en Hovedfløj i Retning V.-Ø., opf. 1681 af Bindingsværk, senere beklædt med een Stens Mur, i 2 Stokv. med Kælder under den vestl. Ende, og to mod N. udgaaende Sidefløje i 1 Stokv., hvoraf den østl. er opf. 1722, medens den vestl., fra 1743, er nyopf. 1868 af Grundmur. Over Midtfløjens Port ind til Borggaarden staar Knud Trolles og Hustrus Navne, Vaabn. og en Indskrift, der siger, at Huset blev opf. 1751 (ɔ: restaur.; den har vei da faaet den ydre Beklædning af Sten). Porten, som før var i den østl. Ende af Bygningen, flyttedes til sin nuv. Plads af Kapt. Müller. Fra Porten fører en muret „Bro over til Ladegaarden, der blev afbrændt 1709 af en Mordbrænder, men straks genopf. af Elisab. Rosenkrantz; store Dele af Ladegaarden ere opf. i 1860'erne. (Om M. se K. Hansen, D. Ridderborge, 1876, S. 203 flg.).
En stor Del af Feldballe Sogn laa i Middelalderen til Aarhus Bispestol, som der havde Birk. Dette er formodentlig blevet grundlagt ved, at Bisp Ebbe gav til Bispestolen bl. a. i „Fællæbalg“ og „Tostorp“ 6 Mark Guld med et Bol i sidstn. By; Birket blev 1564 forøget med Ebdrup By. Birket og Havreballegaards Len afstod Kronen 1661 til Gabriel Marselis som Vederlag for Leverancer. — Marsk Stig Andersen udstedte 1287 en Forsikring til Aarhus Kapitel om, at hans Folk eller Tilhængere ikke skulde tilføje dets Besiddelser paa Skramsholm (formodentlig den høje Del af Sognet ved Øje- og Langsø) eller andetsteds nogen Overlast eller Ulempe. — I Ulstrup holdtes Sønder og Mols Hrdr.'s Ting indtil 1756, da det henlagdes til Æbeltoft. — I Ulstrup var et Marked, som 1757 henlagdes til Æbeltoft. — En i Feldballe 1867 oprettet Folkehøjskole nedlagdes 1870.
I Taastrup Plantage er der fredlyst en smuk Runddysse; til det sekssidede, 5 F. høje Kammer, der dækkes af en kolossal Overligger, fører en længere Gang.
Nødager Sogn, Anneks til Feldballe, omgives af dette, Ebdrup og Kolind Sogne, Nørre Hrd. (Tøstrup S.), Albøge og Tirstrup Sogne. Kirken, mod N., ligger 2 1/4 Mil N. N. V. for Æbeltoft og ligesaa langt S. V. for Grenaa. De i den nordl. Del noget højtliggende og ujævne Jorder ere overvejende sandede og skarpsandede. Nogen Skov (Horstved Sk., Plantager). I den sydl. Del gaar Landevejen fra Aarhus til Grenaa, i den nordl. Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 7290 Td. Ld., hvoraf 2750 besaaede (deraf med Hvede 17, Rug 852, Byg 473, Havre 878, Boghvede 137, Bælgsæd 7, Spergel 44, Frøavl 71, Blands. til Modenh. 25, Kartofler 130, andre Rodfr. 116), Afgræsn. 2236, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1334, Have 39, Skov 223, ubevokset 92, Moser 126, Kær og Fælleder 14, Heder 344, Veje og Byggegr. 129, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 397 Heste, 1283 Stkr. Hornkv. (deraf 843 Køer), 1319 Faar, 700 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 256 Td.; 67 Selvejergde. med 217, 127 Huse med 39 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1048 (1801: 549, 1840: 695, 1860: 942, 1890: 1109), boede i 244 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomhed, 714 af Jordbr., 206 af Industri, 25 af Handel, 85 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nødager med Kirke, Skole, Pogeskole, Missionshus (opf. 1891) og Sparekasse (opr. 1881; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 59,754 Kr., Rentef. 3 1/2 pCt., Reservef. 8171 Kr., Antal af Konti 219); Kjeldstrup med Fattiggaard (opr. 1873; Pl. for 30 Lemmer); Pederstrup
 |
med Pogeskole; Horstved; Stabrand (1387: Stabrun, 1416: Staffbrund) med Forsamlingshus (opf. 1896); Krarup med Skole og Forskole; Maarup med Mølle; Maarupvad, Gd. Ilbjærggd.; Skaarupgd.
Nødager S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 340. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
K
irken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Kridtstenskvadre, med et fint udarbejdet Arkadegalleri langs Taget (se Løffler, Udsigt osv. S. 103). Eet Vindue og Norddøren, med Halvsøjler, ere bevarede (tilmur.). Vistnok allerede i Slutn. af 12. Aarh. opførtes det 3 (oprindl. 4) Stokv. høje Taarn (restaur. 1789), af Granitkvadre, med Portal, med en Kampscene i Tympanon, mod V. (se Løffler, Udsigt, S. 139). Ved Slutn. af gotisk Tid blev Koret nedbrudt, Skibets Mure forlængedes mod Ø. og afsluttedes med en flad, blindingsprvdet Mur med Kamgavl. Samtidig indbyggedes Hvælvinger i Langhuset og i Taarnets Underrum, der aabnedes ind til Skibet med en Spidsbue. I Skibets Sydmur er indrettet i Murtykkelsen en Trappe, der fører op til et lille Rum med en muret Pult, hvorfra Messen er bleven læst for Menigheden. Vistnok samtidig opførtes Vaabenhuset. 1869 blev Portalen i Taarnet, der da var tilmuret, atter aabnet, Syddøren lukkedes, og Vaabenhuset blev Materialhus. Altertavle i Renæssancestil med Chr. IV's Navnetræk og Aarst. 1647; i Midtfeltet et Maleri (Nadveren, efter Rubens). Kalk fra 1651. Romansk Granitdøbefont, med Rebsn. Paa Døbefadet Urnernes og Arenfeldternes Vaabn. og Aarst. 1579. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Paa Nordvæggen er der fundet Rester af Kalkmalerier fra 14. Aarh.
I en Plantage er der af Kolind Landboforening 1900 rejst en Mindesten for Lærer C. C. Yde. — Ved Pederstrup har der været en hellig Kilde. Der findes mange fredlyste Oldtidsmonumenter: ved Ilbjærg 3 Gravhøje og en tokamret Langdysse, ved Maarup 5 Gravhøje (deribl. den anselige Store Sortehøj), en trekamret Langdysse, 4 Runddysser og 1 Dyssekammer, ved Pederstrup en Langdysse, ved Skaarupgaard en Rundd.,ved Kjeldstrup 3 Langdysser og 2 Runddysser, ved Stabrand 1 Langdysse og 1 Runddysse.
Stabrand var endnu 1586 et eget Sogn.
Kolind Sogn omgives af Annekset Ebdrup, Ø.-Lisbjærg Hrd. (det andet Anneks, Skarresø), Sønderhald Hrd. (Koed Sogn) og Nødager Sogn. Kirken, mod N., ligger 2 1/2 Mil V. S. V. for Grenaa og ligesaa langt N. N. V. for Æbeltoft. De især mod S. noget højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende lette, for en Del sandede, med gode Enge og Kærjorder langs Aaerne. Ved Nord- og Nordvestgrænsen løbe Ryom Aa og dens Biaa Korup Aa. I den nordl. Del gaar Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 1705 Td. Ld., hvoraf 777 besaaede (deraf med Hvede 9, Rug 208, Byg 142, Havre 264, Boghvede 24, Bælgsæd 7, Frøavl 4, Blands. til Modenhed 26, Grøntf. 18, Kartofler 34, andre Rodfr. 41), Afgræsn. 410, Høslæt, Brak, Eng m. m. 391, Have 13, Skov 8, Moser 45, Kær og Fælleder 11, Heder m. v. 7, Veje og Byggegr. 43 Td. Kreaturhold 1898: 159 Heste, 402 Stkr. Hornkvæg (deraf 275 Køer), 431 Faar, 175 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 91 Td.; 23 Selvejergde. med 82, 46 Huse med 9 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901 : 632 (1801: 155, 1840: 219, 1860: 261, 1890: 423), boede i 98 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 43 levede af immat. Virksomhed, 251 af Jordbr., 73 af Industri, 38 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kolind (med Ny-Kolind, omkring Jærnbanestationen) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1888), Andelsmejeri (Kolindsund), Gæstgiveri, Kro, Markedsplads (8 Markeder aarl.), Købmandshdlr., Haandværkere osv. samt Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Buktrup (gml. Form: Bukkethorp, 1416: Buckedrop) med Mølle.
Kolind S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 347. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Omtr. midt i 16. Aarh. ommuredes Ydermurene med raa Kamp og Mursten, og det mod V. aabne Taarn (rest. 1776) og Vaabenhuset (rest. 1775) tilføjedes. Altertavle i Renæssancestil. Alterstager fra 1670. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Mindetavle, opsat 1617 over Provst Johs. Gregersen, † 1593, og over Præsten Christen Lucassen Mariager, † 1681, og Hustru (Portrætter). Ligsten over Præsten Søren M. Munk, † 1770, og Hustru. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder. I Vaabenhuset staar en Runesten (opdaget 1868 som Tærskel mellem Vaabenhus og Kirke) med Indskr: „Toste, Asveds Smed, rejste denne Sten efter Tove sin Broder, som døde østpaa (se Wimmer, D. Runemindesm. I S. 134 flg.). I Buktrup var 1416 en Adelsgaard, der tilhørte Fru Marine Pallesdatter.
Kolindsund, der nu er en frugtbar med Agre og Enge opfyldt Strækning paa Grænsen af Nørre- og Sønder Hrd., ligger i den største af de Lavninger, der gennemskære Djursland. Kolindsund har utvivlsomt i ældre Tid været et Sund, som trængte ind fra Kattegat mod V. og gennem Lavningen, hvori Ryom og Pindstrup Mose ligge, har staaet i Forbindelse med Grund Fjord og saaledes afskaaret den nordlige Del af Djursland som en Ø. Senere har den nordvestl. Del lukket sig, og Kolindsund blev en Sø (Dyrsø, Djursø), der var omtr. 4000 Td. Ld., 2 1/4 Mil lang, kun 1/8 à 1/4 Mil bred, og som havde Afløb til Kattegat gennem den lille Gren Aa. Aar 1872 dannedes Aktieselskabet K. (Aktiekapital: 1,350,000 Kr.), der af de omtr. 150 Lodsejere fik Tilladelse til Søens Tørlægning mod at afstaa til dem gratis et Stykke Søbund, i Forhold til de forskellige Ejendommes Søgrænse, hvad der har givet disse Landbrug et mægtigt Opsving. Selskabet købte Fannerupgaard (se S. 968), hvor der er Pumpestation, og 1873 Vedø, hvilken sidste den dog atter 1884 solgte (se S. 939). Det egentlige Udpumpningsarbejde begyndte Foraaret 1874, men Tørlægningen var først fuldendt i Beg. af 1880'erne, efter at Selskabet havde haft flere Uheld, saaledes 1875, da en vestl. Dæmning gennembrødes. Søbunden ligger flere Steder indtil 6 F. under dagl. Vande i Kattegat. Jorden er gennemgaaende af fortrinlig Beskaffenhed, idet Søbunden var dækket af et Dyndlag, der ved Boring fl. St. fandtes at være over 50 F. tykt, dels blaalerlignende Dynd fra Saltvandstiden, dels mudret Dynd fra Forstrandsperioden, det sidste til Dels som Overlag, dog er det første paa store Strækninger paa Overfladen. Af Arealet ejer Selskabet omtr. 2600 Td. Ld., medens Lodsejerne fik omtr. 1000 Td. (Om Tørlægningen se H. Lunøe, Tekn. Forenings Tidsskr. 1880-81, S. 149 flg.).
S. for Kolind Jærnbanestation har der været en større Køkkenmødding, nu udgravet og forsvunden.
Ebdrup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Kolind, omgives af dette, Nødager og Feldballe Sogne samt Ø.-Lisbjærg Hrd. (Thorsager S. og det andet Anneks Skarresø), fra hvilket det skilles ved Korup Aa. Kirken, mod N. V., ligger 2 1/2 Mil N. V. for Æbeltoft og 3 Mil V. S. V. for Grenaa. De for en Del noget højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende sandede og skarpsandede. Gode Eng- og Kærjorder langs Korup Aa.
Fladeindholdet 1896: 1580 Td. Ld., hvoraf 507 besaaede (deraf med Rug 198, Byg 63, Havre 134, Boghvede 36, Spergel 10, Frøavl 7, Blands. til Modenh. 7, Kartofler 38, andre Rodfr. 13), Afgræsn. 401, Høslæt, Brak, Eng m. m. 140, Have 5, Skov 18, Moser 56, Kær og Fælleder 339, Heder 75, Veje og Byggegr. 39 Td. Kreaturhold 1898: 111 Heste, 307 Stkr. Hornkvæg (deraf 202 Køer), 430 Faar og 141 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 56 Td.; 18 Selvejergde. med 48, 35 Huse med 8 Td. Hrtk., og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 228 (1801: 106, 1840: 166, 1860: 198, 1890: 211), boede i 44 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomh., 162 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 16 af Industri, 6 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Ebdrup med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1899) og Sparekasse (opr. 1882; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 120,877 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 6861 Kr., Antal af Konti 480). Sølille, Gde. og Huse. Frellinggd.; Oldmosegd.
Ebdrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 4. Udskrivningskr.’ 341. Lægd. Kirken tilhører en Del af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren er tilm.; Syddøren anvendes endnu. Ved Slutn. af 16. Aarh. tilføjedes Taarnet, af raa Granit og Mursten, med aaben Bue mod V. (rest. 1786). Vistnok ved Slutn. af 18. Aarh. tilføjedes Vaabenhuset. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Christus paa Korset). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. En romansk Ligsten er indsat i Vaabenhusets Østvæg.
I Ebdrup ejede Glenstrup Kloster 1366-1427 en Del Gaarde. I Byen var en Adelsgaard, som 1366 ejedes af Bent i E., 1444 af Jens Ubbesen og 1457-58 af Jep Bugge. — Sognet blev 1564 henlagt til Feldballe Birk.
