Gislum Herred
Gislum Herred var et herred i Aalborg Amt. Området er i dag delt mellem Vesthimmerlands og Rebild kommuner, begge i Region Nordjylland. I middelalderen hørte det under Himmersyssel, og fra 1660-1793 var Gislum det eneste herred i Mariager Amt.
Sogne: Rørbæk, Grynderup, Stenild, Tisted, Binderup, Durup, Gislum, Vognsild, Ullits, Fovlum, Lovns, Alstrup, Strandby, Farsø.
Beskrivelse af amtet fra J.P. Trap Kongeriget Danmark III (1898):
Illustrationer kommer senere.
Gislum Herred, det sydvestligste i Amtet, grænser mod N. til Slet og Aars Hrd. fra hvilke det for en Del adskilles ved Trend Aa, mod 0. til Hindsted Hrd., mod S. til Randers Amt (Onsild Hrd.) Viborg Amt (Rinds Herred), hvorfra det for største Delen skilles ved Lerkenfeld (eller ^ Gjedsted) Aa, og mod V. til J) Limfjorden (Lovns Bredning, Hvalpsund og Risgaarde Bredning), i hvilken det mod S. V. udsender en Halvø. Den største Udstrækning fra V. til Ø. er omtrent 4, fra N. til S. 2 Mil. Overfladen er meget vekslende, dog gennemgaaende stærkt bakket (højeste Punkt Bavnehøj, 195 F., 61 M.). Jorderne ere overvejende sandede med Sand og Grus, nogle Steder med Al til Underlag. Paa Skov er det fattigt (i alt 1037 Td. Ld.); en Del Hedestrækninger. Det er Amtets ufrugtbareste Herred (efter Matr. gnmstl. 37 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 51,810 Td. Ld. (5,19, □ Mil, 295,8 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 1400 Td. Folketallet var 1/2 1890: 6799 (1801: 3029, 1840: 3611, 1860: 4593, 1880: 6233). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Aars Hrd., f verdsl. Hens. hører det under Rinds-Gislum og Aars-Slet Herreders Jurisdiktioner samt Amtets 6. Forligskreds (Rørbæk, Grynderup, Stenild, Tisted,. Binderup og Durup S.) og 9. Forligskreds (de øvrige Sogne).
Gislum Hrd. (saaledes ogsaa i Vald. Jrdb.) hørte i Middelalderen til Himmersyssel og fra 1660 til Mariager Amt; se videre S. 341.
Der er i Herredet talt over 1000 jordfaste Oltidsmonumenter (deraf henved 40 Jættestuer, Dysser og andre Stengrave fra Stenalderen), men omtr. 3/4 er nu mere eller mindre forstyrret eller sløjfet; 1/1 1900 vare 112 fredlyste. Monumenterne ere temmelig jævnt fordelte over hele Herredet; flest kendes fra Sognene Farsø (omtr. 130), Vonsild (100), Tisted (95), Gislum (85). Alstrup og Stenild (hver 80).
Litt.: Litt.: K S. Testrup, Uddrag af Rinds Hrd.'s Kronike, i Saml. til j. Hist. I S. 364 flg. — W. Dreyer, Oldtidsminder i den vestl. Del af Rinds og Gislum Hrd., smstds. X S. 184 flg. og 2. R. I S. 408 flg. — Lintrup, Visitatsb., smstds. 3. R. II S. 92 flg..
Rørbæk Sogn
omgives af Annekserne Grynderup og Stenild samt Hindsted Hrd. (Horby, Dostrup og Vebbestrup S.) og Aars Hrd. (Ravnkilde S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1^4 Mil N. V. for Hobro og 4 Mil S. S. Ø. for Nibe. De noget højtliggende, ret jævne Jorder ere overvejende sandmuldede med Ler- og Grusunderlag. Paa Østgrænsen løber Simested Aa. Gennem Sognet gaar Hobro-Løgstør Banen.
Fladeindholdet 1896: 2219 Td. Ld. (heraf 459 Td. Ld., 11 Td. Hrtk., i Matr. opførte under Hindsted Hrd.), hvoraf 681 besaaede (deraf med Rug 166, Byg 10), Havre 324, Blandsæd til Modenh. 21, Grentf. 4, Kartoner 35, andre Rodfr. 30). Af-græsn. 587, Høslæt, Brak, Eng m. m. 439, Have 15, Skov 10, Moser 23, Kær og Fælleder 67, Heder 285, Veje og Byggegr. 107, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 119 Heste, 576 Stkr. Hornkv. (deraf 276 Køer), 559 Faar, 292 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 68 Td.; 22 Selvejergaarde med 66 og 10 Huse med 2 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 282 (1801: 121, 1840: 144, 1860: 197, 1880: 257), boede i 45 Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomh., 229 af Jordbr., 8 af Industri, 8 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Rørbæk med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri og Jærnbanehpl. Hovedgaarden Rørhæk-Hovgaard (9 5/8 Td. Hrtk., omtr. 200 Td. Ld.). Gaarden Volstrup, med Vandmølle, har I3V2 Td. Hrtk., 520 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 100 Hede og Græsfælled, 15 Skov og Have, Resten Ager.
Rørbæk S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 335. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Volstrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor med fladt Bjælkeloft. Den er fra romansk Tid at Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Vistnok ved Middelalderens Slutn. lilføjedes mod V. et Taarn, som senere nedbrødes undtagen det nederste Parti, der ved en delvis Ombygning 1875 indrettedes til Vaabenhus, medens et ældre Vaabenhus mod S. nedreves. Korbuen og et Par oprindl. Vinduer ere bevarede. En af Portalerne anbragtes 1875 mellem Skibet og Taarnpartiet, ligesom der 1892 opførtes et lille Træspir paa Kirkens Vestende. I Korgavlen indsattes 1875 en Kvadersten med 5 halvkugleformede Huller (for i det gamle Vaabenhus' Mur). Altertavle og Prædikestol ere i senere Renæssancestil. Granitdøbefont med Bladornamenter. I Koret Epitafium over Præsterne Eskil Gyntelberg, † 1652, og Jak. Hansen Abel, † 1695, med deres Hustru.
Rørbæk-Hovgaard tilhørte i 16. Aarh, Familien Kruse, fra hvilken (Terkel Krabbe, † 1622, g. m. Dorte Kruse) den 1616 blev solgt til Claus Maltesen Sehesteds Enke Fru Anna Lykke til Noragergd., med hvilken den en Tid lang var forenet; 1703 blev den (9, med Gods 34 Td. Hrtk.) af Fru Elisab. Sehested til Barritskov solgt til Niels Lauridsen i Volstrup, som 1721 solgte den til Jens Andersen, der 1740 afhændede denne sin med adelige Friheder beneficerede Sædegaard (8 Td. Hrtk.) med en Gaard (5 Td. Hrtk.) og 2 Huse for 600 Rd. til Erik Buch, hvis Svoger Clement Møller som Panthaver 1747 lod Gaarden sætte til Auktion og selv købte den for 502 Rd., men solgte den 1748 for 550 Rd. til Thomas Karmark, † 1753, hvorefter den blev solgt til Majorinde Busch paa Korsøgd., der 1763 solgte den til Dines Christensen, † 1794, hvis Enke Kirsten Kjeldsdatter døde 1826 (se Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 274). Nuv. Ejer er J. C. Døcker.
Volstrup var fordum en adelig Sædegaard. Der nævnes 1405 en Væbner Jes Harbo i V. 1692 blev den (11 Td. Hrtk.) af Christen Lauridsen (der havde den fra Faderen Laur. Eskesen) solgt til Hans Pedersen Bødker i Viborg, og 1707 atter ved en af Mag. Th. Bie m. fl. afholdt Auktion solgt for 4509 Rd. (15, Tiender 10, Gods 63 Td. Hrtk.) til Jens Hansen Bergh til Boller (f 1717), der 1716 afhændede den (i alt 115 Td. Hrtk.) for 42 Rd. pr. Td. Hrtk. til Søren Guldager, fra hvem den 1731 ved Tvangsauktion (11, Ml. 4, Tiende 20, Gods i alt 156 Td. Hrtk.) kom til Lene Rasmusdatter, Dines Pedersens Enke, for 5000 Rd. Hun solgte den (11, 4, 34, og 141 Td. Hrtk.) 1741 for 6800 Rd. til Jens Smidt, som 1754 solgte den for 10,300 Rd. til Ove J.Haugaard, der 1761 ved Auktion afhændede den for 13,400 Rd. til Major Peder Benzon, som 1764 solgte den til Oberstlieutn. C. H. Grotum, † s. A., hvis Bo straks solgte den for 13,200 Rd, til Christen Helming, † 1782, hvorefter den arvededes af Maren Nielsdatter Asferg, som 1783 ægtede Peder Quistgaard, der 1795 solgte V. med Gods for 21,400 Rd. til Jens Kjeldsens Enke Mette Lauridsdatter (t 1801), som 1800 overdrog V. for 22,776 Rd. til Svigersønnen Christen Dinesen, † 1828 (se Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 280 flg.). Nu ejes den af Chr. Stenilds Enke.
Ved Rørbæk er der fredlyst 4 anselige Gravhøje, ved Volstrup 2.
Rørbæk og Grynderup vare oprindl. Annekser til Durup, der ogsaa havde Stenild til Anneks; ved Klemmebrevet af 1555 tillodes det Præsten at holde en Kapellan, og det bestemtes, at der skulde oprettes to Pastorater efter Præstens Død; dette skete 1577, da Rørbæk-Grynderup blev eet Pastorat, Durup-Stenild et andet; ved Reskr. af 20/5 1821 blev Stenild Anneks til Rørbæk (fra 1824) og Durup Anneks til Tisted-Binderup.
Grynderup Sogn
, Anneks til Rørbæk, omgives af dette og det andet Anneks Stenild, Durup og Tisted Sogne samt Aars Hrd. (Brorstrup og Ravnkilde S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 ½ Mil N. V. for Hobro og 4 Mil S. for Nibe. De noget højtliggende, ret jævne Jorder (Store Stenhøj, 263 F., 72 M.) ere sandmuldede med Ler- og Grusunderlag. Mod S. ligger Allestrup Sø. Gennem Sognet gaar Hobro-Løgstør Banen.
Fladeindholdet 1896: 2597 Td. Ld., hvoraf 902 besaaede (deraf med Rug 227, Byg 115, Havre 481, Blandsæd til Modenh. 3, Grøntf. 14, Kartofler 32, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 786, Høslæt, Brak, Eng m. m. 476, Have 13, Skov 3, Moser 59, Kær og Fælleder 26, Heder 247, Veje og Byggegr. 70, Vandareal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1898: 123 Heste, 642 Stk. Hornkvæg (deraf 299 Køer), 528 Faar, 276 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 57 Td.; 14 Selvejergaarde med 44, 1 Fæstegd. med 4, 24 Huse med 9 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/21890: 309 (1801: 126, 1840: 155, 1860: 172, 1880: 238), boede i 47 Gaarde og Huse; Erhverv: 1 levede af immat. Virksomhed, 269 af Jordbr., 3 af Gartneri, 16 af Industri, 5 af forsk. Daglejervirks., 5 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Grynderup med Kirke og Skole; Kjemtrup; Allestrup. Gaarde: Tulstrup og Kjemtrup.
Grynderup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 337. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor. med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Vaabenhuset fra gotisk Tid af Granit og rode Munkesten. Norddøren, der benyttes. Korbuen og Vinduerne paa Nordsiden (tilmurede) ere bevarede. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil (paa Alterbordet staar 1618). Romansk Granitdøbefont; paa Messingdøbefadet er afbildet en Kvinde med et Spejl i Haanden. Alterstagerne ere fra 1642, skænkede af Christen Christensen i Kjemtrup, Alterkalken fra 1685.
Quistgaard i Grynderup nævnes 1496.
Ved Grynderup er der fredlyst 17 runde Gravhøje og 2 Langhøje.
Om Sognets Hist. se S. 519.
Stenild Sogn
, Anneks til Rørbæk, omgives af dette, det andet Anneks Grynderup, Durup Sogn, Viborg Amt (Rinds Hrd.), Randers Amt (Onsild Hrd.), hvorfra det skilles ved Simested Aa, og Hindsted Hrd. (Øls og Hørby S.). Kirken, noget sydl., ligger noget over 1 Mil N. V. for Hobro og 4 ½ Mil S. for Nibe. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede med Ler- og Grusunderlag, noget ringere end i Nabosognene. Mod N. ligger Lille Sø (Hjeds Sø), omtr. 5 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Hobro til Løgstør og Hvalpsund.
Fladeindholdet 1896: 3861 Td. Ld. (heraf den estl. Del, 957 Td. Ld., 17 Td. Hrtk., i Matr. opført under Hindsted Hrd.), hvoraf 1160 besaaede (deraf med Rug 285, Byg 104, Havre 625, Boghvede 8, Blandsæd til Modenhed 17, Grøntf. 16, Kartoner 53, andre Rodfr. 52), Afgræsn. 900, Høslæt, Brak, Eng m. m. 680, Have 16, Skov 81, ubevokset 31, Moser 50, Kær og Fælleder 113, Hegn 16, Heder 681, Veje og Byggegr. 123, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 164 Heste. 783 Stk. Hornkvæg (deraf 360 Køer), 933 Faar, 295 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 94 Td.; 31 Selvejergaarde med 83, 33 Huse med 11 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 392 (1801 : 246, 1840: 250, 1860: 283, 1880: 373), boede i 67 Gaarde og Huse; Erhverv: 3 levede af immat. Virksomhed, 320 af Jordbr., 20 af Industri, 29 af forsk. Daglejervirks. og 20 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Stenild (i Vald. Jordb.: Stenwædlæ wat), ved Landevejen, med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1890); Boldrup; Røjdrup. Boldrup Huse. Hannerup, Gd. og Andelsmejeri.
Stenild S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 336. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Korbuen og flere oprindl. Vinduer ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granitkvadre og Mursten; det er ligesaa bredt som Skibet, men lavt (dets øverste Del er vistnok nedbrudt). Spidsbuen ind til Taarnrummet er nu lukket ved et Skillerum med en Dør. Altertavle og Prædikestol (den sidste fra 1619) ere i Renæssancestil. Stor romansk Granitdøbefont med Løver og Mandehoveder. Paa Korbuen fandtes der 1883 Rester af Kalkmalerier fra omtr. 1250 (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 47).
I Sognet er der fredlyst 21 runde Gravhøje og 1 Langhøj.
Om Sognets Hist. se S. 519.
Tisted Sogn
omgives af Annekserne Hinderup og Durup samt Grynderup Sogn og Aars Hrd. (Brorstrup S.). Kirken, mod S: V., ligger 2 1/4 Mil N.V. for Hobro og 3 1/4 Mil S. for Nibe. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede. En Del Hede mod Ø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hobro til Løgstør.
Fladeindholdet 1896: 3228 Td. Ld., hvoraf 1070 besaaede (deraf med Rug 250, Byg 135, Havre 555, Spergel 6, Blandsæd til Modenh. 30, Grøntf. 36, Kartofler 47, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 846, Høslæt, Brak, Eng m. m. 741, Have 10, Moser 16, Kær og Fælleder 204, Heder 285, Veje og Byggegr. 56 Td. Kreatur hold 1898: 140 Heste, 694 Stk. Hornkv. (deraf 255 Køer), 1012 Faar, 232 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 81 Td.; 23 Selvejergaarde med 75, 30 Huse med 6 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 365 (1801: 175, 1840: 195, 1860:259, 1880: 357), boede i 64 Gaarde og Huse; Erhverv: 8 levede af immat. Virksomhed, 296 af Jordbr., 16 af Industri, 17 af Handel, 4 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tisted (Kongens T.; i Vald. Jrdb.: Tystathe), ved Landevejen, med Kirke og Præstegd.; Bonderup, ved Landevejen, med Skole. Alstruphede, Huse; Stensbjærg, Gd.
Tisted S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 339. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid (dog med Spor af Overgangsstil) af Granitkvadre, Skibet paa enkelt', Koret paa Dobbeltsokkel. Dørene ere bevarede (den sydl. benyttes endnu, Norddøren er tilmuret). Korbuen er spids. Paa Korets Sydside ses en Kvader med en udhugget Dyrefigur. Kirkens Nordside og Vestgavl, den sidste af røde Munkesten, ere ommurede; 1882 ommuredes Sydsidens Kvadre. Vaabenhuset, af Mursten, er fra nyere Tid. Anselig, udskaaren Altertavle i Renæssancestil med Malerier; Prædikestol i s. Stil. Granitdøbefont med Dobbeltløver (det oprindl. Fodstykke mangler).
I Alstrup Hede, fælles for Tisted og Durup Sogne, ses Spor af en Landsby, der ifl. Sagnet er forsvundet før „Pestens Tid" (Gaardspladser, Indelukker osv.). Alstrup-Hedegaard nævnes 1487.
Kongen havde ifl. Vald. Jrdb. 6 Bol i Tystathe, vurderede til 6 Mark Guld. Deraf Navnet „Kongens Tisted”.
Ved Alstrup er der fredlyst 5, ved Bonderup 3 og ved Tisted 13 Gravhøje.
Om Sognets Hist. se S. 519.
Binderup Sogn
, Anneks til Tisted, omgives af dette og det andet Anneks Durup, Viborg Amt (Rinds Hrd.), Gislum Sogn og Aars Hrd. (Aars, -Giver og Brorstrup S.). Kirken, noget sydl, ligger 2 3/4 Mil N. V. for Hobro og 3 ¼ Mil S for Nibe. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede. Paa Syd- og Østgrænsen løber Lerkenfeld Aa. I Sognet krydses Landevejene fra Aalborg til Viborg og fra Hobro til Løgstør.
Fladeindholdet 1896: 2687 Td. Ld. (heraf den nordøstl. Del, 1222 Td. Ld., 39 Td. Hrtk., i Matr. opf. under Aars Hrd.), hvoraf 858 besaaede (deraf med Rug 203, Byg 111, Havre 412, Boghvede 3, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 10, Grøntf. 50, Kartofler 42, andre Rodfr. 24), Afgræsn. 543, Høslæt, Brak, Eng m. m. 606, Have 7, Moser 171, Kær og Fælleder 244, Heder 201, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold 1898: 163 Heste, 613 Stkr. Hornkv. (deraf 250 Køer), 635 Faar, 248 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 82 Td.; 24 Selvejergaarde med 69, 35 Huse med 13 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 392 (1801: 144, 1840: 156, 1860: 187, 1880: 353), boede i 74 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomhed, 273 af Jordbr., 52 af Industri, 26 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Store-Binderup med Kirke, Skole, Kro, Købmandsforretn. Teglværk, Molle, Farveri og Telefon t.; Lille-Binderup med Missionshus (opf. 1895), begge Byer ved Aalborgvejen. Højslev Vandmølle med Farveri og Stampeværk.
Binderup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 340. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S, Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granit til Dels paa profileret Dobbeltsokkel. Eet oprindl. Vindue spores. Senere Tilbygninger ere Taarnet, væsentlig af Mursten og med Pyramidetag (tidligere har en Spidsbue ført ind til Skibet), og Vaabenhuset. Altertavle i gotisk Stil med et Maleri (den korsfæstede). Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. Klokken, uden Indskrift, er fra den tidligere Middelalder.
Ved Lille-Binderup er der fredlyst 4 Gravhøje, deribl. de to anselige Bjørnhøje.
--
Durup Sogn
, Anneks til Tisted, omgives af dette og det andet Anneks Binderup, Grynderup og Stenild Sogne samt Viborg Amt (Rinds Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil N. V. for Hobro og 4 Mil S. for Nibe. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede. I den sydl. Del løber Tarsdal Bæk. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Hobro til Løgstør og Hobro-Løgstør Banen.
Fladeindholdet 1896: 3278 Td. Ld., hvoraf 1012 besaaede (deraf med Rug 246, Byg 118, Havre 521, Blands. til Modenh. 9, Grøntf. 31, Kartofler 42, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 979, Høslæt, Brak, Eng m. m. 580, Have 20, Skov 102, ubevokset 5, Moser 56, Kær og Fælleder 144, Heder 277, Veje og Byggegr. 80, Vandareal m. m. 23 Td. Kreaturhold 1898: 147 Heste, 727 Stkr. Hornkvæg (deraf 301 Køer), 707 Faar, 336 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 92 Td.; 22 Selvejergaarde med 83, 24 Huse med 8 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 324 (1801: 178, 1840: 207, 1860: 243, 1880: 351), boede i 54 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat. Virksomh., 250 af Jordbr., 28 af Industri, 15 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Durup med Kirke og Skole; Nørager med Forsamlingshus (opf. 1894). Nørager Jærnbanestation med Kro, Andelsmejeri, Købmandshdl., Telegraf- og Telefonst. Hovedgaarden Nøragergaard har 20 Td. Hrtk., 570 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 35 Skov, 20 Tørvemose, Resten Ager. Ømark, Ode.; Lisentorp, Gd.; Torupgd. Tarsdal Mølle, baade Vand- og Vejrmølle (omtr. 3 Td. Hrtk., 120 Td. Ld. tiendefri Jord, tidligere fraskilt Nøragergd., 1895 atter købt af den nuv. Ejer).
Durup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 338. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, oprindl. med Apsis, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Norddøren, vistnok til Dels ombygget, benyttes endnu; eet oprindl. Vindue (tilmuret) ses. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granitkvadre og rode Munkesten (paa Sysiden: M. G. R. — .A. M. H. og 1780), og Vaabenhuset, ligeledes af Munkesten, med Kamgavl og Blindinger. Taarnrummct, med fladt Loft og Spidsbue ind til Skibet, er indrettet til Gravkapel. Vistnok i 2. Halvdel af 16. Aarh. blev Kor med Apsis nedbrudt og Koret genopf. i samme Bredde som Skibet, ligesom Kirken overhvælvedes. Ved en Restaur. 1885 (Arkit: Weber) omsattes Murene til Dels, og Korhvælvingen fornyedes. Altertavle og Orgel, nærmest i Rokokostil, ere sammenbyggede; Altermaleriet (Gravlæggelsen) er fra 1638. Prædikestol i s. Stil. Romansk Granitdøbefont med Ornamenter (den blev i Slutn. af 18. Aarh. fort til Nøragergaard, men gaves tilbage til Kirken 1878); sjældent Messingdøbefad med Maria med Jesusbarnet og Bogst. C. M. — A. L. (o: Cl. Maltesen Sehested og Anne Lykke) samt 1599. I Gravkapellet, skilt fra Skibet ved en Smedejærnsport, hviler i en Marmorkiste Konferensr. H. C. Rosenerone, † 1774. Under Koret er en Gravhvælving. I Skibet Ligsten over Præsten Mikkel Sørensen, † 1602, med 7 Børn.
Nøragergaard var vistnok blandt det gejstl. Gods, der ved Reform, tilfaldt Kronen. 1492 nævnes Vester N. 1551 mageskiftede Kronen denne Gaard til Hans Stygge, hvis Søn Niels S. 1604 solgte den til Cl. Maltesen Sehested, hvis Søn Hannibal S. 1640 solgte den til sin Broder Mogens S. Dennes Søn Axel S. udkøbte 1689-94 sine Medarvinger og solgte saa 1705 N. (49 og 258 Td. Hrtk.) til Adam Ernst V. Pentz, der 1713 afhændede den for 7990 Rd. til Niels Arctander i Viborg, † 1723, hvorefter den 1724 (49, 104 og 312 Td. Hrtk.) blev købt for 11,000 Rd. i Kroner og 8600 Rd. Kur. af Major Iver Nic. Sehested, blandt hvis Kreditorer Prof. Edv. Londemann — adlet under Navn af Rosencrone kort for sin Død 1749 — 1730 overtog N. for 10,000 Rd. Han skødede den 1741 til sin Søn Kapt. Hans Chrf. R., siden Konferensr. og Højesteretsassessor, † 1774. Sønnen M. G. Greve R. solgte 1800 N. (49, 104 og 332 Td. Hrtk.) og Testrupgaard (12, 40 og 142 Td. Hrtk.) for iæ,000 Rd. til Kancellir. Tolstrup og Ritmester, senere Oberst Schuchardt, † 1819, hvilken sidste 1801 overtog N. (49, 72 og 124 Td. Hrtk.) for 47,000 Rd. og efterhaanden frasolgte Gods og Tiender og 4 Parceller af Hovedgaarden og endelig omtr. 1810 Gaarden selv for 72,000 Rd. til en Fæstebonde fra Nørlund, J. Bisgaard, fra hvem den 1839 gik over til Sønnen Fr. B. (f 1879), som 1870 overdrog den til Sønnen, Lieutn.
 |
Nøragergaard.
R. B.; denne solgte den 1874 for 180,000 Kr. til Th. Hjorth, der 1888 solgte den for 150,000 Kr. til den nuv. Ejer H. Kjeldsen (tidligere til Restrup i Hvam S.). — Hovedbygningen, opf. 1608 af Anna Lykke, bestod oprindl. af 2 Fløje af Grundmur i 2 Stokv. med Kviste; men den ene Fløj nedreves omtr. 1814. Oprindl. har Gaarden ligget omtr. 500 Al. nordligere; den endnu 1875 ret godt bevarede Borgplads, en regelmæssig firkantet Banke, 75 Al. i Kvadrat og omgiven af tilgroede Grave, er nu udjævnet.
Store Durup og Lille D. med Gaardsted nævnes 1485. En Adelsmand Mads Lykke skrev sig 1511 til D. — Andbjærg Gaardsted nævnes 1487.
Ved Nørager er der fredlyst 3 Gravhøje, ved Torupgd. 1 Høj og ved Durup 11 Høje samt en Høj, der omslutter en mindre Jættestue (kun Kamret er tilbage).
Om Sognets Hist, se S. 519.
Gislum Sogn
omgives af Annekset Vonsild, Aars Hrd. (Aars S.), Binderup Sogn og Viborg Amt (Rinds Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lerkenfeld Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3 Mil N. V. for Hobro og 3 Vi Mil S. S. V. for Nibe. De højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende skarpsandede. Gennem den nordvestl. Del gaar Hobro-Logstor Banen.
Fladeindholdet 18%: 2020 Td. Ld., hvoraf 908 besaaede (deraf med Rug 242, Byg 116, Havre 479, Boghvede 7, Blandsæd til Modenhed 15, Grøntf. 57, Kartofler 49, andre Rodfr. 33). Afgræsn. 780. Hoslæt, Brak, Eng m. m. 596, Have 16. Skov 2, Moser 30, Kxr og Fælleder 354. Heder 95. Veje og Byggegr. 42, Vandareal m. m. 6 Td. Krcaturhold 1898: 158 Heste, 729 Stk. Hornkvæg (deraf 2% Køer). 903 Faar, 311 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-hartk. 1895: 84 Td.; 27 Selvejergaarde med 71, 46 Fluse med 13 Td. Hrtk. og 11 jordlosc Huse. Befolkningen, V-i 1890: 465, (1801: 196, ISAO: 207, 1860: 313, 1880: 397), boede i 86 Gaarde og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virksomhed, 358 af Jordbr., 23 af Industri, 3 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 38 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gislum med Kirke, Præstegd., Skole og Købmands-hdl.; Nyrup. Kjellingtangde.
Gislum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Farsø Lægedistr. (Farsø), 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 341. Lægd. Kirken tilhører to Gaardmænd i Aars Sogn.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. De oprindl. Døre og nogle Vinduer ses; Korbuen er bevaret. Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, med Pyramidetag og hvælvet Underrum, der nu er Forhal og har Spidsbue ind til Skibet, er fra gotisk Tid (se Saml. til j. Hist. 3. R. III S. 95); paa Vestmuren: 1747. Ny Altertavle med Thorvaldsens Christus. Prædikestol i senere Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning og Løvværk; over Fonten Himmel fra 1726. Malmlysekrone fra 1735. Mindetavler over Præsterne Chrf. Christensen Kragbæk, † 1704, og Peder Witt, † 1728, samt over Forvalter Thom. Sørensen Bregenholm, † 1744, og Hustru. En Tavle fra Reformationsfesten 1717.
Jens Mogensen i Gislum (synes af have været af Adel) nævnes 1468.
I Gislum Præstegd. er Historikeren Laur. Engelstoft (d. 1851) født 1774.
Herredstinget skal for være holdt V. for Nyrup i Heden, hvor endnu nogle af Tingstenene, omgivne af en Kreds af Sten, ses, senere ved Kirken (se Saml. til j. Hist. I S. 364).
Før Reformationen vare Gislum, Vonsild, Farsø, Testrup og Svingelbjærg (se Vesterbølle Sogn) Sogne forenede under een Præst; fra 1544 ble ve Farsø, Vonsild og Svingelbjærg udskilte; ifl. Resk. af 1/4 1817 blev Vonsild Anneks til Gislum, medens Testrup kom til Simested (se fer øvrigt Testrup Sogn, Rinds Hrd.).
Vonsild Sogn
, Anneks til Gislum, omgives af dette, Aars Hrd. (Aars og Havbro S.), Farsø Sogn og Viborg Amt (Rinds Hrd.), fra hvilket det til Dels skilles ved Lerkenfeld Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3V4 Mil N. V. for Hobro og S^/i Mil S. S. V. for Nibe. De højtliggende, noget ujævne Jorder ere overvejende skarpsandede. Gennem den ostl. Del gaar Hobro-Logstor Banen.
Fladeindholdet 1896: 5905 Td. Ld., hvoraf 1958 besaaede (deraf med Rug 466, Byg 230, Havre 958, Boghvede 9, Blandsæd til Modenhed 10, Grøntf. 131, Kartofler 115, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 1395, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1397. Have 27, Moser 59, Kær og Fælleder 402, Heder 5<J7, Stenmarker 11, Veje og Byggegr. 141, Vandareal m. m. 8 Td. Kreatur hold 1898: 288 Heste, 1168 Stk. Hornkvæg (deraf 426 Køer), 1785 Faar, 519 Svin og 12 Geder, Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 145 Td.; 55 Selvejergaarde med 124, os Huse med 21 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen. ½ 1890: 803 (1801: 371, 1840: 376, 1860: 477, 1880: 679), boede i 141 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomhed, 645 af Jordbr., 56 af Industri, 27 af Handel. 6 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vonsild (Vognsild; 1186: Othenshyllc, 1473: Odenseld, 1433: Otensild) med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1897), Købmandshdlr. og Telefonst.; Svoldrup (1478: Sooldrup, 1483: Suldrup); Morum; Østrup med Skole, Jærnbane- og Telegrafst. samt KobmandshdI. ; Vestrup med Missionshus (opf. 1899) og Mejeri. Aarupgaarde. Mejlstrup, Gde. og Huse; Jørgensminde, Gd.
Vonsild S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 342. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lerkenfeld, Vesterbølle Sogn.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren, foran hvilken Vaabenhuset, af Granitkvadre og Mursten, er bygget, er bevaret (en Tympanon ved Vaabenhuset hidrører vistnok fra denne Dør); derimod synes der aldrig at have været nogen Norddør. Paa det anselige Kor ses Spor af de oprindl. Vinduer. Korbuen er bevaret. Skibet har Bjælkeloft, Koret blev overhvælvet i Slutn. af Middelalderen, ligesom vistnok ogsaa Taarnet, af Granitkvadre og Mursten og med Rundbue ind til Skibet, da opførtes. Granitalterbord. Allertavle i Barokstil med et forgyldt Kors. Prædikestol i Renæssancestil fra 1606. Romansk Granitdøbefont.
Peder Munk i Vonsild nævnes 1631. — I Morum har ligget en adelig Sædegaard, der 1546 tilhørte Søren Munk, 1560 dennes Børn Torlof og Marine M.
Ved Vonsild er der fredlyst en Gravhøj.
Om Sognets Hist. se S. 524.
Ullis Sogn
omgives af Annekset Fovlum, Alstrup Sogn og Viborg Amt (Rinds Hrd.), hvorfra det skilles ved Lerkenfeld Aa. Kirken, midt i Sognet, ligger 3^/^ Mil S. for Løgstør. De ikke videre højtliggende, noget ujævne, mod S. dog mest lave og jævne Jorder ere overvejende sandede og muldsandede. Ved Sydvestgrænsen gaar Landevejen fra Løgstør til Viborg, ved Nordvestgrænsen Landevejen fra Aalb. til Hvalpsund.
Fladeindholdet 1896: 2127 Td. Ld., hvoraf 624 besaaede (deraf med Rug 161, Byg 96, Havre 306, Boghvede 7, Kartofler 46, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 390, Høslæt, Brak, Eng m. m. 558, Have 16, Kær og Fælleder 316, Heder 194, Veje og Byggegr. 29 Td. Kreaturhold 1898: 141 Heste, 488 Stk. Hornkvæg (deraf 173 Køer), 797 Faar, 146 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-hartk. 1895: 79 Td.; 26 Selvejergaarde med 72, 19 Huse med 7 Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus. Befolkningen, V2 ^890: 283 (1801: 173, 1840: 194, 1860: 216, 1880: 278), boede i 48 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomhed, 249 af Jordbr., 6 af Industri, 3 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ullis (147 5: Wllis, 1485: Vuldis) med Kirke, Præstegd. og Skole; Søkbæk (1461 og 85: Syckebeck). Humlegaard.
Ullis S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum Hrd. 's Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Farsø Lægedistr. (Farsø), 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 343. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lerkenfeld.
Kirken, paa en Sandbakke med stejlt Affald mod S., bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra Overgangstiden, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, de øverste Dele dog af røde Munkesten. Den runde Korbue, af Munkesten, er vistnok oprindl. Norddøren er bevaret; paa Syddørens Plads sidder en Gruttesten, formodentlig i sin Tid benyttet som Vievandskar. Det lave Taarn (D. Atl. fortæller, at Lüttichau iil Lerkenfeld gjorde det lavere 1745, da han lod Kirken reparere), af Granit og Munkesten, med Pyramidetag og Rundbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder. Vaabenhuset, af gule Mursten, er opf. 1872. Altertavle i senere Renæssancestil med et Kors i Midtfeltet. Prædikestol fra 1599. Granitdøbefonten, med Løvefigurer i stærkt Relief, synes ældre end den nuv. Kirke. Stolestader fra 1618 og 1632. I Taarnrummet en l5ør i barok Renæssancestil fra en Prædikestol. Klokken, uden Indskr., er vistnok fra 14. Aarh. (Ifl. D. Atl. har „en Enkefrue, som har boet V. for Kirken, ladet den bygge, fordi hun en Julenat, da hun vilde køre til Fovlum Kirke, væltede paa en stor Sten, som endnu kaldes Julestenen"; Stenen er nu fjernet.).
I Sognet er der fredlyst to Gravhøje.
Ullis-Fovlum Sogne vare til omtr. 1560 forenede med Lovns-Alstrup Pastorat.
Fovlum Sogn
, Anneks til Ullis, omgives af dette, Alstrup Sogn, Limfjorden (Risgaardc Bredn.), Strandby og Farsø Sogne og Viborg Amt (Rinds Hrd.). Kirken, mod S., ligger S^j Mil S. for Logstor og 4^^ Mil S. V. for Nibe. De ikke videre højtliggende, mod X. bakkede, i øvrigt ret jævne Jorder ere sandede og sandmuldede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Logstor til Viborg, ved Sydøstgrænsen Landevejen fra Aalb. til Hvalpsund.
Fladeindholdet 1896: 2207 Td. Ld., hvoraf 799 besaaede (deraf med Rug 200, Byg 109, Havre 394, Boghvede 3, Kartofler 59, andre Hodfr. 32), Afgræsning 506, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 511, Have 18, Kær og Fælleder 170, Heder 160, Veje og Byggegr. 43 Td. Kreaturhold 1898: 108 Heste, 397 Stkr. Hornkvæg (deraf 214 Køer), 624 Faar, 237 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 66 Td.; 26 Selvejergaarde med 58, 18 Huse med 8 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, Vj 1890: 287 (1801: 123, 1840: 160, 1860: 200, 1880: 289), boede i 52 Gaarde og Huse; Erhv.: 6 levede af immat. Virksomhed, 234 af Jordbr., 12 af Fiskeri, 11 af Industri, 2 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 7 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fovlum med kirke (noget S. V. for Byen ved Landevejen), skole og Forsamlingshus (opført 1897); Dollerup; Stistrup, ved Landevejen, med Vandmølle og Købmandshandel. Stistrupaarde.
Fovlum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 344. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Den høje Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, mod Halvkuppelhvælving, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Den tilmurede Syddør har Halvsøjler paa Siderne, og i de 3 øverste Sten i Rundbuen findes to mandl. Figurer og For-parten af et Dyr. Norddøren, uden [Relieffer, benyttes endnu. Det oprindl. Vindue i Apsis mod O. bruges endnu. Granitkorbuen er bevaret; en lign. Rundbue findes mellem Kor og Apsis. Vaabcnhuset er opf. 1879 i romansk Stil af rode. Mursten paa Granitsokkel (Arkitekt: Paludan). Sydmuren er restaur. i nyeste Tid. Udskaaren. Altertavle som i Ullis. Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont Stolestader (fornyede 19(V)) fra K>82 og 16'X). Der er fundet Rester af Kalkmalerier (se M. Peter-
picture6
Fovlum Kirkes Sydportal.
sen, Kalkm. S. 48). Et Epitalium over Præsten Mag. Christen Stistrup, † 1712, med Familie, er forsvundet. Ifl. D. Atl. har der bag Alteret staaet Kister, hvori formentlig vare Ligene af to af Pastoratets Præster, da Præstegaarden laa i Dollerup, nemlig Hr. Morten, der druknede i Limfjorden, og hans Efterfølger Hr. Mads, der ved 1570 blev halshugget i Sognet paa et Sted midt mellem d e to Kirker (de to Kister. der sidst stode her og nedgravedes paa Kirkegaarden, indeholdt dog Ligene af en Mand og en Kvinde, formentlig ovenn. Stistrup og Hustru). Naar Sagnet fortæller, at Rigsr. Jørgen Lykke til Bonderup (Lerkenfeld) havde faaet Herredstingsdom over Præsten, fordi denne fra Prædikestolen havde lastet Hr. Jorgen for at have taget Dollerup Mølle fra Præstegaarden og for at have nedbrudt Svingelbjærg Kirke og brugt Stenene til Opf. af Bonderup, er det dog urigtigt (se under Vesterbølle Sogn, Rinds Hrd.).
Præsten blev vel henrettet, men det var for falske Lærdomme og Fornærmelser mod Regeringen, efter at han var dømt ved gejstlig Ret (se Kolderup- Rosenvinge, Gamle Domme III S. Xl flg.).
En Fru Berete boede 1568 i Fovlum.
Lovns Sogn
, det mindste i Herredet, bestaar af en i Limfjorden (Lovns Bredn. og Hvalpsund) udgaaende Landtunge, der ender i Knudshoved, og er mod Land begrænset af Annekset Alstrup Sogn. Kirken, mod N. 0., ligger 2V2 Mil N. 0. for Skive og 4 Mil S. for Løgstør. De især mod S. højtliggende og meget bakkede Jorder (Skovbakke, 146 F., 45 M.) med høje Skrænter ud til Fjorden (Melbjærg Hoved, 83 F., 26 M.) ere sandede og muldsandede. Mod N. 0. ligger den til Dels udtørrede Lovns Sø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hvalpsund til Nibe.
Fladeindholdet 1896: 2076 Td. Ld., hvoraf 668 besaaede (deraf med Rug 175, Byg 106, Havre 306, Boghvede 20, Grøntf. 3, Kartofler 47, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 500, Høslæt, Brak, Eng m. m. 407, Have 9, Moser 4, Kær og Fælleder 49, Heder 290, Stenmarker 105, Veje og Byggegr. 44 Td. Kreaturhold 1898: 97 Heste, 381 Stkr. Hornkvæg (deraf 168 Køer), 936 Faar, 264 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 81 Td.; 23 Selvejergaarde med 72, 28 Huse med 9 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, »'^ 1890: 569 (1801: 201, 1840: 316, 1860: 402, 1880: 504), boede i 105 Gaarde og Huse; Erhverv: 30 levede af immat. Virksomh., 135 af Jordbr., 260 af Fiskeri, 55 af Industri, 41 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lovns (1480: Louens, 1494: Lwens) med Kirke, Præstegd. og Skole; Hole, ved Landevejen, med Forsamlingshus (opf. 1897), Mølle, Teglværk og Købmandshdl. Hvalpsund Færgested med. Overfart til Sundsøre, Anløbssted for Dampskibe og Kro. Fiskerlejet Illerisøre med Kro og Markedsplads (Marked i Maj og Okt.). Ovenskov, Gde. og Huse; Skovgaarde; Torpgaarde, Gde. og Huse; Overgaard, Gd. og Huse, Hessel-Skovhuse. Hovedgaarden Hessel har 12 5/8 Td. Hrtk., omtr. 350 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, Resten Ager. Liengd.
I Sognet er der ret betydeligt Fiskeri, navnlig af Sild og Aal; 1897-98 fiskedes der ifl. Fiskeriberetn. fra 40 Baade for en Værdi af omtr. 40,000 Kr. Aal og 5000 Kr. Sild; desuden for over 5000 Kr. Torsk.
Lovns S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Farsø Lægedistr. (Farsø), 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 346. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hessel.
Den højtliggende, uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, fra den senere Middelalder, med Bjælkeloft (Koret har dog Spor af tidligere Hvælving), ere udv. af Mursten; Korbuen, af Mursten, er spids. Mod V. staar den nederste Del af et Taarn, væsentlig af raa Granit. Vaabenhuset, af Mursten, er fra nyere Tid. Altertavle med Maleri, en Kopi af C. Bloch: Opstandelsen. Prædikestol fra 1576. Granitdøbefont. Series pastorum. Epitafium over Præsten Chr. Stisser, † 1759.
Hessel (Hesæl) blev af Vide Videsen 1391 pantsat for „Hungertrang* til Peder Andersen Munk, der 1396 fiU kgl. Dom derpaa. Hr. Jens Terkelsen i H. nævnes 1411 (1419 nævnes Hr. Eiler Rønnow af ”Hesle", men uvist, hvor dette H. ligger). Per Raa i Hesil nævnes 1470. Hr. Jørgen Lykke fik 1567 Hessel i Mageskifte med Kronen; derpaa ejedes den i Beg. af 17. Aarh. af Rigsr. Jørgen Lunge til Odden, 1647 af Vald. Daa, 1686 af Borgmester Chr. Spormann, der 1688 solgte den til Karen Foss, sl. Peder Rosenstands, hvis Arvinger 1708 solgte Hessel (12, med Gods i alt 49 Td. Hrtk.) for 48 Rd. pr. Td. Hrtk. til Anders Moldrup paa Vestervig, som 1732 overdrog den (i alt 51 Td. Hrtk.) for 25 ½ Rd. Pr. Td. Hrtk. til sin Broder Peder Moldrup til Vestervig. Denne solgte den 1734 for 2150 Rd. til Gehejmekonferensr. Vine. Lerche, og den var saa forenet med Lerkenfeld, indtil den 1775 blev solgt (15, Tiender 34, Bondergods 211 Td. Hrtk.) for 21,050 Rd. til Lieutn. Chr. Fr. Kaalund (g. m. en Datter af General Lüttichau til Lerkenfeld), der 1797 solgte den for 32,500 Rd. til Niels Sev. Würnfeldt, som atter 1800 afhændede den for 39,500 Rd. til Købmand Niels Fr. Hillerup, der alt 1799 (!) havde erhvervet Bevill. til at frasælge Godset uden Tab af Hovedgaardsfriheden, men dog 1800 solgte H. for 40,100 Rd. til et Interessentskab (Jørg. Peter Rommedahl, Rasmussen paa Sejlstrup og Forvalter Chrf. Nislev paa Hessel). Den ejedes derpaa en Tid af en Købmand Aagaard og solgtes 1809 for 9170 Rd. til Niels Rostrup (f 1821), fra hvem den overtoges 1819 af Statskassen, hvorefter den 1823 solgtes for 3205 Rd. til P. O. Kastrup og A. Christensen, som 1829 solgte den for 5600 Rd. til J. L. Elle, d. 1863, hvis Søn H. C. Elle er den nuv. Ejer. — Den ved Fjorden højt og smukt beliggende Hovedbygning, oprindl. af Bindingsværk, er efterhaanden til Dels bleven ombygget af Grundmur af J. L. Elle og er i 1 Stokv. Den ældre Bygning har vistnok ligget N. for den nuv. paa en Banke, der til Dels er omgiven af Lavninger, og hvor der er oppløjet Murbrokker.
Alstrup Sogn
, Anneks til Lovns, omgives af dette, Limfjorden (Hvalpsund), Fovlum og Ullis Sogne, Viborg Amt (Rinds Hrd.) og Limfjorden (Lovns Bredn.). Kirken, mod S., ligger 2 3/4 Mil N. 0. for Skive og 4 Mil S. for Løgstør. De for det meste højtliggende, bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede. En Del Hede, især mod N. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Nibe til Hvalpsund; Nordøstgrænsen berøres af Landevejen fra Løgstør til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 2540 Td. Ld., hvoraf 667 besaaede (deraf med Rug 204, Byg 73, Havre 311, Boghvede 16, Grøntf. 4, Kartofler 53, andre Rodfr. 5), Afgræsn. 452, Høslæt, Brak, Eng m. m. 452, Have 9, Skov 23, Kær og Fælleder 68, Heder 731, Flyvesand 6, Stenmarker 72, Veje og Byggegr. 58 Td. Kreaturhold 1898: 107 Heste, 384 Stkr. Hornkv. (deraf 159 Køer), 988 Faar, 187 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 70 Td.; 22 Selvejergaarde med 59, 25 Huse med 10 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 326 (1801: 140, 1840: 238, 1860: 269, 1880: 324), boede i 58 Gaarde og Huse; Erhverv: 11 levede af immat. Virksomh., 229 af Jordbrug, 44 af Fiskeri, 15 af Industri, 14 af Handel, 10 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Alstrup (1307: Allesthorp) med Kirke, Skole og Sparekasse for Lovns-A. og Ullis-Fovlum Past. (opr. 8/5 1874; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 197,955 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 7419 Kr., Antal af Konti 596). Hestbækgd. med Mølle, Maltgøreri og Købmandshdl. (Godthaab). Illerisgd.; Elkjærgde.; Gjedstedbro, Mølle og Huse; Tinggd.; Strætgd.; Østergd.; Søndergd.; Kaldal, Gd.; Lundgd.
Alstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 345. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hessel.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Den rundbuede Syddør benyttes endnu; Skibet har aldrig haft Norddør, derimod ses paa Korets Nordside en oprindl., lille (tilmuret) Dør. Eet oprindl. Vindue paa Korets Nordside og Granitkorbuen ere bevarede. Det ved Middelalderens Slutn. tilbyggede Taarn, af Granit og Mursten og med hvælvet Underrum, der har Rundbue ind til Skibet, er i Beg. af 18. Aarh. gjort lavere, saa at dets Mure kun staa i Skibets Højde. Vaabenhuset, af gule Mursten, er fra Nutiden. Ny Altertavle, i hvis Midtparti den korsfæstede med Maria og Johs. fra en ældre Tavle. Prædikestol i senere Renæssancestil. Bægerformet Granitdøbefont. Klokke, med Minuskelindskr., fra 1481.
Ved Alstrup er der fredlyst 3 Gravhøje, ved Hestbæk 2, deribl. den anselige Bavnehøj.
Strandby Sogn
omgives af Annekset Farsø, Fovlum Sogn og Limfjorden (Risgaarde Bredn.) samt Slet Herred (Bjørnsholm S.) og Aars Hrd. (Hyllebjærg S.), fra hvilke det skilles ved Trend Aa. Kirken, noget vestl., ligger 3½ Mil N.Ø. for Skive og 2 3/4 Mil S. for Løgstør. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede. En Del Krat og Plantage samt Hede. Mod Ø, ligger Sjørup Sø, omtr. 5 Td. Ld. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Løgstør til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 7861 Td. Ld., hvoraf 1993 besaaede (deraf med Rug 618, Byg 161, Havre 796, Boghvede 41, Spergel 63, Frøavl 5, Blandsæd til Modenh. 55, Grøntf. 26, Kartofler 175, andre Rodfr. 53), Afgræsn. 1336, Høslæt, Brak, Eng m. m. 940, Have 23, Skov 792, ubevokset 270, Moser 32, Kær og Fælleder 553, Heder 1690, Flyvesand m. m. 115, Veje og Byggegr. 111, Vandareal 6 Td. Kreaturhold 1898: 240 Heste, 1154 Stkr. Hornkv. (deraf 553 Køer), 1630 Faar, 539 Svin og 36 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 159 Td.; 49 Selvejergaarde 'med 129, 91 Huse med 30 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 945 (1801: 356, 1840: 474, 1860: 657, 1880: 894), boede i 181 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 644 af Jordbr., 72 af Fiskeri, 72 af Industri, 27 af Handel, 53 af forsk. Daglejervirks., 53 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Stranby Kirke, ved Landevejen, med Skole, Forskole, Mølle og Købmandshdl. og Byerne: Tandrup \ Strandbygaarde, ved Landevejen med Forsamlingshus (opf. 1897); Grønnerup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1897) og Købmandshdl.; Myrhøj, ved Landevejen; Ertbølle med Missionshus (opf. 1887); Risgde. Trendgaard med Mølle og Købmandshdl. Vestergde.; Sjørupgde.; Hovedgaarden Gunderupgd. har 28 Td. Hrtk., omtr. 1500 Td. Ld., hvoraf 250 Eng, 980 Plantage, Resten Ager. Andre Gaarde: Stødesholm (Afbyggergd. fra Gunderupgd.), Kjærsgd., Vadgd. (tidligere Præstegd.). Lillemølle.
Strandby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Aars-Slet Hrd.'s Jurisdiktion (Løgstør), Aalborg Amtstue- og Farsø Lægedistr. (Farsø), 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 372. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gunderupgd.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, det første med Bjælkeloft, det andet med en senere indbygget Hvælving, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (dog ogsaa nogen Al) paa smukt profileret Dobbeltsokkel. Syd- og Norddøren (sidste tilmuret) ere bevarede (i Sydportalen en Dør med Aarst. 1743) ligesom den halvrunde Granitkorbue. Alt i tidlig Tid er Skibet forlænget betydeligt mod V. Taarnet er fra den senere Middelalder, forneden af Granitkvadre, foroven af røde Mursten i Munkeskifte, med Spidsbue ind til det kælderagtige Underrum (paa Taarnet staar: J. P. — G. H. 1741). Vaabenhuset, af Mursten, er senere tilføjet. Kirken er restaur. 1894-96. Altertavle, med Malerier, og Prædikestol ere i Renæssancestil, sidste bekostet 1639 af Axel Juul til Bjørnsholm. Høj Granitdøbefont. Over Korbuen Mindetavler over Tøger Hofman til Gunderupgaard, † 1692, og Hustru Karen Hemmer, † 1704, begr. i Hvælvingen under Koret. I Kirken 3 Tavler over Viborgbisperne, Provsterne i Gislum Hrd. og Præsterne siden Reformationen. Tre Malmlysekroner fra 1724 og 1725, skænkede af nedenn. Niels Poulsen og Gabr. Hofmann, hvis Ligkister staa i Taarnrummet.
Gunderupgaard ejedes 1443 af Ture Ranke, hvis Enke Fru Anne 1470 gav Gods i Fredbjærg til Farsø Kirke. Siden korn den til Kronen, der 1573 mageskiftede den.
Strandbygd. og Kjærsgd. til Kigsr. Bjørn Andersen, der efterlod dem til Døtrene Sidsel og Margrethe. Sidsel B. ægtede 1588 Godslev Budde til Rødslet, der gjorde G. til Herregaard, men senere solgte G., Kjærsgd. og halve Strandbygd. til Gude Galde, hvis Enke Helvig Marsvin 1632 solgte dem til Jmfr. Rigborg Arenfeldt, der 1633 købte den anden Halvdel af Strandbygd. af Joh. Brockenhuus. Kjærsgd. blev da beboet af en fattig Adelsmand Svend Fredberg. Jmfr. Rigborg, der kort efter ægtede Axel Juul, efterlod sine Gaarde til sin Søn Niels J., der 1668 mistede G. (43 og 171 Td. Hrtk.) ved Indførsel, som hans Frænde Axel Iversen Juul gjorde hos ham for en Gæld paa 11,135½ Rd.; men Axel Juul solgte straks G. (21, med Gods i alt 166 Td. Hrtk.) for 6524 Rd. til Assessor Peder Sørensen Hofman i Randers. 1687 ejedes den af Kancelliassessor Peder Hiort, derpaa af Tøger Hofman, † 1692, og Hustru (se under Kirken), 1709 af Niels Poulsen (g. m. Gertrud Hofman), † 1745, hvis Arvinger 1746 overdroge den for 19,000 Rd. til Kapt., senere Oberst Jens de Poulsen (se S. 139), der 1756 solgte G. (31, med Tiender og Gods i alt 381 Td. Hrtk.) til Thorn. Lund. Denne skødede den (31, i alt 345 Td. Hrtk.) til Etatsr. H. Chrf. Rosencrone, hvis Søn Marcus Gerh. Greve R. 1794 solgte G. med Tiender og Bøndergods (31, 24 og 260 Td. Hrtk.) m. m. for 34,000 Rd. til Iver Kjærulf. Senere har den bl. a. i mange Aar været ejet af Familien Weinschenck, fra 1866 af Ivar K. W., indtil den 1885 ved Tvangsaukt. solgtes til Landmandsbanken i Kbh., der har ladet store Hedestrækninger beplante. — Hovedbygningen, der brændte 1715, blev genopbygget 1716 i 3 Fløje af Bindingsværk i 1 Stokv.; af den midterste, Hovedfløjen. staar nu kun den vestl. Del, medens Resten ombyggedes af Grundmur i 1899. Sidefløene ere ombyggede i 1894 og 1896. Paa Gaardens Mark tæt ved Aaen ligger den gamle nu fredlyste Borgplads, Voldene, en firkantet Plads (280x440 F.), omgivet paa 3 Sider af dobbelte, lave Volde, hvorimellem en Grav, der strækker sig om alle 4 Sider. Der siges, at Godslev Budde først vilde have bygget Gaarden der, men opgav Planen og opførte den paa det nuv. Sted.
picture7
picture8
Snit af en Køkkenmødding ved Ertbolle (fra Overfladen omtr. til Bunden).
Strandbygaard ejedes 1435 af Laur. Nielsen, 1443 og 1499 af Mikkel Lauridsen (Salienssee); senere er den bleven udskiftet i 4 Bondergaarde.
Om Vadgaard, der blev Præstegaard 1564 og var det indtil 1870, se Saml. til j. Hist. 3 R. Il S. 40l flg.
Paa Gunderupgaards Mark N. V. for Vadgaard skal der have staaet et Kapel; ved Gravning er der fundet Menneskeben (se ovenanferte Sted S. 404). I Nærheden har der været en hellig Kilde, Kapelkilde.
Ertbølle har tidligere ligget omtr. ¼ Mil østligere og hed da Ildrup; Bygningstomter, Brønde osv. vise dens Plads. — Ved Ertbølle hæver ud mod Limfjorden den isolerede, af Moler bestaaende Knude Ertbølle Hoved sig.
I Sognet er der fredlyst 8 Gravhøje, deriblandt ved Risgaarde den anselige Grønhøj og Skjelhøj og ved Tandrup de to Tvillinghøje. Ved Ertbølle findes en Køkkenmødding, en af Landets anseligste, fra den ældre Stenalder, oprindelig henved 225 Al. lang, men efterhaanden er mere end 1/3 bortført. Den bevarede Del er indtil 30 Al. bred og Skallagets Tykkelse indtil 3 Al. Ved Undersøgelser af Nationalmus. 1893-97 er der fremdraget over 8500 Oldsager og omtr. 20,000 Dyreknogler (af vilde Dyr og Hunde). Et 75 Al. langt Stykke af Dyngen blev fredlyst 1894.
I katolsk Tid tilhørte Strandby Kirke Vitskøl Kloster, hvis Munke havde Ret til med Bispens Samtykke at udnævne en Vikar til Kirken (se D. Mag. I S. 139), der tillige var Rektor ved Klosterets Latinskole. Efter Reformationen var Sognet et Pastorat for sig, men fik fra 1664 Bjørnsholm og Malle til Annekser; ved Reskr. af 25/10 1805 bleve disse eet Pastorat for sig, og Strandby fik Farsø til Anneks.
Farsø Sogn
, det største i Herredet og Anneks til Strandby, omgives af dette, Fovlum Sogn, Viborg Amt (Rinds Hrd.), Vonsild Sogn og Aars Hrd. (Havbro, V. -Hornum og Hyllebjærg S.), hvorfra det skilles ved Trend Aa. Kirken, mod S. Ø., ligger 3 Mil S. S. Ø. for Løgstør og 4 Mil N. Ø. for Skive. De noget højtliggende, bakkede Jorder (Vejrsæter, 169 F., 52 M.) ere sandede og sandmuldede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Nibe til Hvalpsund.
Fladeindholdet 1896: 8304 Td. Ld., hvoraf 2496 besaaede (deraf med Rug 616, Byg 283, Havre 1069, Boghvede 20, Spergel 68, Blandsæd til Modenh. 69. Grøntf. 98, Kartofler 167, andre Rodfr. 104), Afgræsn. 1501, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1541, Have 34, Skov 23, Moser 87, Kær og Fælleder 808, Hegn 5, Heder 1663, Veje og Byggegr. 134, Vandareal 12 Td. Kreaturhold 1898: 386 Heste, 1718 Stk. Hornkv. (deraf 784 Køer), 1757 Faar, 830 Svin og 52 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 239 Td.; 63 Selvejergaarde med 207, 104 Huse med 32 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1057 (1801: 479, 1840: 539, 1860: 718, 1880: 939), boede i 187 Gaarde og Huse; Erhverv: 37 levede af immat. Virksomhed, 771 af Jordbr., 118 af Industri, 46 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Farsø, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole, Missionshus (opf. 1898), Forsamlingshus (opf. 1897), Amtssyge- og Epidemihus (opf. 1894; to Bygninger, hvoraf den ene for smitsomme Sygdomme; Plads for 8 + 10 Patienter), Apotek, Distriktslægebolig, Sparekasse for Strandby-F. Sogne (opr. 1/6 1877; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 303,314 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 11,298 Kr., Antal af Konti 842), flere Købmandshdlr., Mølle, Andelsmejeri (Fælleslykke) og Kro; Fandrup; Fragtrup; Fredbjærg; Gjøttrup; Støttrup; Vannerup med Skole; Ebdrup; Holme. Dammergde. Hovedgåarden Hvranstrup har 19 1/4 Td. Hrtk., 555 Td. Ld., hvoraf omtr. 100 Eng, 17 Plantage, 3 Have, 210 opdyrket, Resten gml. Ager; til Gaarden hore Ulstrup- og V.-Hornum Kirketiender. Andre Gaarde : Holmgd. , Taarup. Nørre-Taarup med Teglværk.
Farsø S., een Sognekommune med Hovedsognet, men delt i nordre og søndre Sognefogeddistr., hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' Lægd 373 (nordre) og 374 (søndre Distr.). Kirken tilhører Ejeren af Lerkenfeld.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor — Skibet med senere indbyggede Hvælvinger, Koret med gibset Bjælkeloft — ere fra romansk Tid, dog med Spor af Overgangsstil, af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Den nordl. Portal, med Rundstave og en Dobbeltløve paa Overliggeren, benyttes endnu, idet det i den senere Middelalder tilbyggede Vaabenhus, af Mursten, er opf. foran den; Syddøren er tilmuret. Flere oprindl. Vinduer (til Dels tilmurede), med rige Profiler, og Granitkorbuen ere bevarede. Ved Middelalderens Slutn. tilbyggedes Taarnet, forneden af Granitkvadre, foroven af store Mursten, med Pyramidetag og hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet; det har før været højere. Altertavle (den korsfæstede) i en gotisk Ramme. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont med Dobbeltløver og Mandehoveder paa Kummen. I Skibet Ligsten over Præsten Søren Hansen Viborg og ovenover Rester af et Epitafium over ham, † 1666, og Hustru og Børn. Klokke, med Minuskelindskr., fra 1500.
Hvanstrup tilhørte 1494 Erik Pallesen, 1543 Niels Elbek, senere Iver Lykke, med hvis Datter Helvig H. kom til Christen Munk, der 1683 skødede den til Christen Mikkelsen, † 1703, hvis Son Jens Christensen (f 1716) arvede den (16, med Gods i alt 73 Td. Hrtk.). Enken Helle Dor. Mortensdatter Sneld solgte den 1717 for 3950 Rd. til Andr. Thembsen, der 1719 solgte den for 3990 Rd. til Mogens Brøndum, † 1731. 1735 blev H. solgt af Broderen Mads Brøndum for 2000 Rd. Kr. og 500 Rd. Kur. til Christen Meisling, der 1742 skødede den til Mathias Lasson til Bjørnsholm, der 1756 solgte den (16, 35 og 91 Td. Hrtk.) til Jakob Colding, som 1758 solgte den for 9800 Rd. gr. Kur. og 10 Speciesdukater til Majorinde Stattlænder, † 1760, hvorefter den 1762 blev købt af Forpagteren, Christen Bierum, der 1768 solgte den til Major Hans Vilh. Kaalund, † 1777, hvis Enke Anne Elisab. Lüttichau 1781 solgte H. for 11,000 Rd. til Kancelliassessor Nic. Math. Høst, der straks transporterede den til sin Svigermoder Maren Andersdatter Qvistgaard, Peder Damgaards Enke, der 1783 skødede den for 8650 Rd. til sin Brodersøn Jens Qvistgaard. Senere ejedes den af hans Svigersøn Kapt. Jelstrup; hans Enke skødede den 1827 til Aalborg Fattigvæsen, der ved Auktion 1829 solgte den for 11,961 Rd. til And. Stenild fra Rugtved og Christen Andersen Nørgaard, der s. Aar solgte den med Hornum og Ulstrup Kirker for 7961 Rd. til Godsforv. Spliid. Han afhændede den 1847 for 46,000 Rd. til Jak. Scavenius Ejlersen, der 1861 solgte den for 60,000 Rd. og en aarl. Livrente paa 700 Rd. til A. G. P. Wetche, som 1891 solgte den for 150,000 Kr. til Sønnen, den nuv. Ejer P. A. W. — Hovedbygningen, til Dels opf. omtr. 1840, bestaar af 3 grundmurede Fløje i 1 Stokv.; den ene Fløj, Økonomibygningen, er opf. 1885.
I Fandrup boede 1677 (og endnu 1693) Fru Anne Munk, Enke efter Niels Munk til Havbro; hun solgte den af hende paaboede Halvgaard i Fandrup til Mag. Søren Sevel i Viborg.
Fredbjærg var oprindl. en Selvejerbondegaard, hvis Ejer Jens Jensen Fredberg 1450 adledes af Chr. I med en Stormstige i Vaabenet. Den tilhørte derefter hans Efterkommere (Christen F., Jens F. 1520, Jens F., † 1566 under Gotland, Poul F. 1580, Jens F. 1608, Poul og Niels F. 1633). Niels F. pantsatte F. til sin Svoger Jørgen Pors (Borialsen), der arvede Part i den efter sin Hustru Else Fredberg, og sin Søn Jens Pors. Den arvedes af hans Børn Poul P., Anne P., g. m. Claus Harbou, der 1676 skrev sig til F., og Else P., g. m. Anders Schioning. Sidstn. udkøbte 1688 sin Svoger Poul Pors; 1667 havde han alt afkøbt sin Svigerfader en Halvpart i Gaarden (8 Td. Hrtk.), hvis Hovedgaardsfrihed han 1688 frasagde sig. — Paa en anden Gaard i Fredbjærg boede 1660 Laurids Munk. Den blev siden af And. Schioning mageskiftet til Poul Pors, der 1681 solgte den til sin Søster Else Pors. Vistnok den samme Gaard solgte Poul Pors 1694 til Chr. Mikkelsen i Hvanstrup.
Støttrup var tidligere en Hovedgaard, der 1543 og 1577 ejedes af Poul Vognsen, 1577 af Sønnen Vogn Poulsen, begge af Slægten Benderup, 1579 og 1581 af en Fru Inger. 1677 og 1683 tilhørte den Christen Munk, men 1795 var den to Bondergaarde (8 Td. Hrtk.) under Molgd. — Holmgaard blev 16S0 af Niels Poulsen solgt til Albert Schade og var da et Bol. — Ebdrupgaard ejedes 1471 af Erik Bugge og 1618 af Ernst Diede. — Dammergaard blev 1509 af Tyge Jensen Seefeld solgt til Viborg Stift. — Marbjærggaard i Farsø Sogn nævnes 1509.
I Fredbjærg, der navnlig i 17. og 18. Aarh. har lidt stærkt af Sandflugt, som siges at være begyndt fra Myrhøj By og Hede i Strandby Sogn, har før været en Kirke, hvor efter Sagnet to adelige Jomfruer en Søndag efter Messen stak deres Elskere ihjel. Til Bod gav de deres Gaard til Præstebolig, og den blev kaldet Taarup. Kirken blev nedbrudt og Byen lagt til Farsø' Kirke (se D. Atl. VI S. 548). Paa en Ejendom i Fredbjærg vises endnu Stedet, hvor den har staaet.
Farsø og Vonsild hørte indtil 1544 til Gislum Pastoral. Da bleve de et eget Pastorat med Svingelbjærg (Vesterbølle S., Rinds Hrd.); Præsten boede før i Vonsild, men fra omtr, 1480 blev Taarup Præstegaard; ved Resk. af 25/10 1805 blev Farsø Anneks til Strandby (se S. 531).
Ved Fredbjærg er der fredlyst 4 Gravhøje, ved Farsø de 3 Kirkebækshøje.
