Kalundborg
KALUNDBORG.
St. Olai Kirkestræde og Pavestræde, minde ogsaa om Byens Fortid. Dens Storhedstid som Handels- og Skibsfartsby er forbi; ved Udgangen af 18. og Beg. af 19. Aarh. drev den endnu betydelig Handel paa Norge, England og Holland, store Handelshuse i Hovedstaden anlagde Filialer her, og den var i lange Tider Overfartssted til Aarhus („Smakkefarten“). Men Konkurrenterne voksede op i de omliggende Byer, og Forbindelsen mellem Sjælland og Jylland flyttedes til Korsør. Skønt den nu har faaet Jærnbane og daglig Dampskibsforbindelse med Aarhus, har den endnu ikke forvundet Tabet; dog er der i de sidste 20 Aar en stadig Fremgang.
Kalundborg Købstadsgrund udgjorde 1896 1,134,000 □ Al. (81 Tdr. Ld.), og Byen havde samme Aar 22 Gader og Stræder, desuden 1 Torv og Havnepladsen. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 407 (Jan. 1896 var der 492, hvoraf 413 paa Byens egentlige Grund). Hele det ved Matrikuleringen opmaalte Fladeindhold af Byen med tilhørende Jorder var 928 Tdr. Ld. (Byraadet medregner desuden 200 Tdr. Ld. for det inddæmmede Areal af Saltbæk Vig; men dette Areal er ikke optaget i Matriklen); deraf var besaaet 421, Afgræsning, Høslæt, Brak, Eng m. m. 412, Have 9, Skov 5, Flyvesand 2, udyrkede Strækninger 190, Byggegrunde 74, Veje, Vandareal m. m. 15. Det samlede Hrtk. var 1/1 1895: 55,2 Td.
Bygningernes samlede Brandforsikringssum var April 1895 4,321,944 Kr. (Antal af Forsikringer 472.), 1/7 1896: 4,620,815 Kr.
Med Kalundborg Købstads Kommune er forenet et Landdistrikt, beliggende V., N. og S. Ø. for Byen (1888: 777 Tdr. Ld., hvoraf 508 vare besaaede, medens 243 henlaa til Afgræsning, Høslæt, Brak, Eng m. m., 13 vare Haver, 1 Mose og Kær, 8 Byggegrunde og 4 Veje, Vandareal m. m.; det samlede Hartkorn var 1/1 1895 86 Tdr.). I Landdistriktet ligger Hovedgaardene Kalundborg Ladegaard, beliggende N. for Byen umiddelbart op til dens Gader, (485/8 Tdr. Hrtk., 468 Tdr. Ld., hvoraf 26 Eng, 5 Have, Resten Ager; 2 Huse), og Lerchenfeldt (omtrent 75½ Tdr. Hrtk.), de saakaldte Rynkevangshuse og nogle Huse paa St. Jørgensbjærg Ø. for Byen. If. Reskr. af 11/5 1804 er St. Jørgensbjærgs jordløse Huse og Beboere henlagte under Kalundborg Bys Justits- og Politivæsen; men med Hensyn til den ordinære Retspleje, Foged-, Skifte- og Auktionsvæsen henhøre de under Arts- og Skippinge Herreder (se Kancelliskr. af 11/5 1815). Landdistriktet, hvis Beboere søge Købstadens Kirke, har Fattig- og Skolevæsen fælles med denne og bærer 1/20 af de til Kirke-, Skole- og Fattigvæsen medgaaende Udgifter.
*
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner fremhæves følgende:
Vor Frue Kirke. Efter Traditionen lod Esbern Snare omtr. ved Aaret 1170 (Pontoppidan, Danske Atlas, siger 1171) opføre Kirken tæt ved sin Borg i Øvrebyen paa en med Ringmure omgivet Banke. Ved denne arkitektonisk mærkelige Bygning, der er den ejendommeligste i Norden og maaske næppe har sit Sidestykke nogetsteds, kommer man mere til at tænke paa en Borg end en Kirke, og dens Beliggenhed, lige i Nærheden af Kysten af den som Havn vigtige Kalundborg Fjord, tyder ogsaa i den Retning; i alle Tilfælde er den vist ikke alene opført i kirkeligt Øjemed; mærkeligt er det jo, at den, og ikke den nærliggende Borg, ligger paa Bankens højeste Del. Bygningens Grundform er det græske Kors. Fra. et firkantet Midtparti, over hvilket et større firkantet Taarn hæver sig til en Højde af omtr. 70 Al., træde de 4 korte og smalle Korsarme frem, hver begrænset af et ottekantet Taarn. De 4 Taarne havde Navn efter Helgeninderne St. Anna, St. Catharina, St. Maria Magdalena og St. Gertrud, medens Midttaarnet var helliget til Jomfru Maria. I Midtpartiet stod der fire, over 10 Al. høje Granitsøjler, der bare Midttaarnet. Det Indre var hvælvet; Midtpartiet havde Krydshvælvinger, Korsarmene Tøndehvælvinger og Hjørnetaarnenes nederste Del en Slags mangesidige Kuppelhvælvinger. I Tidernes Løb ramtes
Kalundborg Kirke og Ligkapel.
denne sjældne Bygning af forskellige Uheld, ligesom den ogsaa undergik Forandringer og fik Tilbygninger, der skadede Helhedsindtrykket. Aar 1314 brændte den, det vil sige Tagværket og Spirene, og efter Murværkets Forskellighed synes ved Genopførelsen Taarnenes Spidsgavle, mellem hvilke de pyramideformede Spir skære ned, at være satte til og Spirene at være gjorte noget højere. I den senere Middelalder blev der tilbygget i det nordøstre Hjørne et hvælvet Sakristi med en Midtsøjle og i det sydvestre et lille Kapel. Senere føjedes der smagløse Portaler i Rococcostil til Indgangene, og flere af Spidsgavlene bleve nedtagne paa Grund af Brøstfældighed. Omtr. 1776 var der atter Ild i Kirken, hvis Taarntrapper kun vare af Træ. Men det største Uheld ramte Kirken 1827, da Midttaarnet styrtede ned. Grunden til denne Katastrofe skal være, at man paa Chr. IV’s Tid havde gravet en Kælder midt i Kirken, og man havde forudset Ulykken Kalundborg Kirkes Indre.
i de nærmeste Dage, før den skete; men det var for sent
Kirkens Indre virker smukt og tiltalende. Navnlig gælder det Midtpartiet, hvor de 4 Søjler med Trapezkapitæler bære de brede Hovedbuer og de rundbuede Hvælvinger, som ere uden Ribber, men med Sømme. Den malede Dekoration er holdt i Murstensfarver og Zigzag, og under det store Taarn ses en Roset af Drageslyngninger, over Tøndehvælvingerne er der Borter med Drager, og paa Hvælvingerne under Taarnene findes Esbern Snares, Valdemar den Stores og Absalons Vaabener, saaledes at det førstnævnte er i det østre Taarn, der tjener til Kor. Her staar en i Renæssancestil rigt udskaaret og forgyldt Altertavle (Christi Fødsel, Nadveren og Himmelfarten, ved Siderne Korsfæstelsen og Opstandelsen, desuden de 4 Evangelister m. m.), skænket 1650 af Hans Lindenov, Lensmand paa Kalundborg Slot, og hans Frue, Elisabeth Augusta, Chr. IV’s og Kirstine Munks Datter, hvis Vaabener ere anbragte paa den; øverst ses Fred. III’s Navneciffer (1870 fandtes i Alteret et Relikviegemme af Bly, der atter indmuredes i det). Den nye Prædikestol af Egetræ har udskaarne Evangelistfigurer af Thelemann og 5 Malerier (Evangelisterne og Paulus) af A. Dorph, de sidste skænkede af Lensgreve Lerche. Den smukke Granitdøbefont fra Kirkens ældste Tid har Palmetprydelser, der meget ligne, hvad der findes paa Fodstykkerne af Søjlerne i Fjenneslevlille og paa Døbefonten i Vordingborg Kirke. I Koret er ophængt en Broncelysekrone, skænket 1713 af Raadmand Chr. Vorndran og Hustru Karen Jensdatter Voller. Af Epitafier, der ere bevarede fra den gamle Kirke, nævnes: i nordre Korsarm et Epitafium fra 1661 over Præsten Laur. Nielsen Gram med Hustru og 3 Børn, staaende inde i den gamle Kirke; i Sakristiet et Epitafium fra 1695 over Niels Nielsen Siersted, Borgmester i Kalundborg, og Hustru. Rigsraad Knud Pedersen Gyldenstjerne til Tim, der var Lensmand paa Kalundborg, medens Chr. II sad fangen der, blev begravet midt for Alteret, men Ligstenen med hans udhuggede Billede er for længe siden forsvunden. Den mindste af Kirkens 4 Klokker („den blaa Klokke“) er fra 1502
I det nordvestlige Hjørne af Vor Frue Kirkegaard og indføjet i Kirkegaardsmuren ligger Ligkapellet. Det er en lille, men temmelig høj Bygning af røde Munkesten i Munkeforbandt, vistnok opført i 15. Aarh. De kamtakkede Gavle ere smykkede med rektangulære Blindinger, af hvilke de tre midterste paa østre Gavl have Mønstermurværk med zigzagstillede Sten; om alle fire Ydermure løbe Tandsnitskifter. Oprindelig var Huset ved et Bjælkeloft delt i 2 Stokværk, der fik Lyset ind gennem en Række smaa, fladbuede Vinduer, omrammede af spidsbuede Blindinger; paa Væggen i øverste Stokværk fandtes Kalkmalerier og en Indskrift med gotiske Bogstaver: „laus in deo in perpetuum“. Indgangen til det nederste Stokværk var fra Kirkegaarden gennem en smukt profileret Dør. I denne Skikkelse tjente Huset, i alt Fald efter Reformationen, til Bolig for Rektoren ved Byens Latinskole, og da denne 1739 blev nedlagt, til Fattigskole og senere Fattighus. Aar 1877 underkastedes det en grundig Restauration for at omdannes til Ligkapel; Bjælkeloftet mellem de to Stokværk fjernedes, og Indgangsdøren gjordes lidt bredere; derimod bibeholdtes de gamle Vinduesaabninger.
Døbefonten i Kalundborg Kirke.
I det modsatte, sydøstl. Hjørne af Kirkegaarden ligger, ligeledes indføjet i Muren, en anden gammel Teglstensbygning, som dog i Tidens Løb har lidt ved Ommuringer. Bygningen, der i sine oprindelige, af røde Munkesten opførte Partier hidrører fra den senere Middelalder, har kun indeholdt eet Stokværk; Gavlene have været prydede med Blindinger, og om Ydermuren har der strakt sig et Tandsnitskifte. Efter hele sin Karakter skulde den snarest antages at have været Kirkelade; men senere vides den (indtil 1739) at have afgivet Lokale for Latinskolen og blev derefter indrettet til Vognhus; nu bruges den af Privatfolk til Materialhus. Den benævnes almindelig „Dronning Margrethes Vognport“.
Paa Vor Frue Kirkegaard, der nu er nedlagt som Kirkegaard (1886 jordedes det sidste Lig), findes der flere interessante gamle Ligsten (se Algreen-Ussings nedennævnte Bog, S. 119 fl.); ved den sidste Restauration af Kirken blev det lille Kapel, der var tilbygget paa Kirkens sydøstlige Side nedrevet, og 12 Kister derfra bleve nedgravede paa Kirkegaarden. — Byens eneste Kirkegaard er nu St. Olai Kirkegaard, der ligger ved Byens nordlige Udkant og er anlagt 1831; her ligger bl. a. begraven Forfatteren, Læge H. A. Hertz, † 1863.
Ved Kirken er ansat en Sognepræst. — Kirken ejer i Kapitaler omtr. 4,400, Kr., dens Jorder yde en aarl. Afgift af omtr. 91 Tdr. Byg; dens Gæld er omtr. 3125 Kr.
Raad-, Ting- og Arresthuset, beliggende ved den østl. Side af Torvet paa den gamle Slotsplads, er en to Stokværk høj Bygning, opført 1854 (for omtr. 60,000 Kr.). Den er fælles for Byen og for Arts og Skippinge Herreder og indeholder, foruden Kontorer, Retslokaler osv., Arrester for 16 Arrestanter.
Byens offentlige Skoler ere: Kommune-Realskolen, mod Nord i Byen ved Munkestræde, opført 1886 af Murmester J. P. Nielsen; den har 7 Klasser. Elevantallet var 1896: 130. Friskolen, beliggende ved Søgade, er opført 1873 og har 5 Drenge- og 5 Pigeklasser. Elevantallet var 1896: 400. Ved Skolerne er der ansat 2 Lærere og 2 Lærerinder fælles for begge, 5 Lærere alene ved Real-, og 3 Lærere og 1 Lærerinde alene ved Friskolen; desuden 1 Gymnastiklærer. Der skal indføres Fællesundervisning for Drenge og Piger ved Realskolen. — Teknisk Skole, nær ved Raadhuset, er opført 1887 efter Tegn. af Murmester J. P. Nielsen, udvidet 1895. — Desuden er der 4 Privatskoler.
Amtssygehuset i Kalundborg, beliggende nær ved Raadhuset, er opført 1872; det er bestemt for Byen og Amtets Landkommuner og har ialt 37 Senge, hvoraf 14 for epidemiske Sygdomme og 2 for sindssyge. Et Epidemihus, efter Tegn. af Arkit. Fr. Levy, er opført 1891. — Fattiggaarden i Adelgade ved Kirken, er i de senere Aar bleven ombygget og tidssvarende indrettet; den har Plads til 3 6 Lemmer. Til Fattigvæsenets Bygninger høre ogsaa de saakaldte Nyboder, beliggende ved Kirken; de afgive dels Fribolig, dels Boliger mod en moderat Leje for trængende og ubemidlede Familier.
Stationsbygningen, Endepunkt for den nord vestsjællandske Jærnbane, er opført 1875 mod Syd ved Havnen. Med Stationen er forbunden Posthus og Telegrafstation.
Gas- og Vandværket, i Munkestræde mod N. i Byen, er anlagt 1894–95. Det har kostet omtr. 216,500 Kr. Vandforbrug pr. Døgn omtr. 1800 Tdr.
Kalundborg Asyl er stiftet 1840 og har sin egen Bygning ved „Volden“; det ejer omtr. 7062 Kr.
Haandværksmestrenes Fond og Fribolig, ved Torvet, er stiftet 1850 af Haandværkerforeningen; Bygningen er opført 1856 (for 10,900 Kr.) og afgiver Fribolig for 9 trængende Haandværksmestre og deres Enker. Fonden ejer en Kapital af 4649 Kr.
Kalundborg Haandværkssvendes Sygekasse-Forenings Stiftelse, i Slotsgade, er oprettet 1882 paa en Grund, der er skænket af Kommunen; der er i Bygningen 8 Lejligheder, som dels afgive Fribolig, dels udlejes til nedsat Pris til Foreningens Medlemmer og deres Enker. Stiftelsen ejer omtr. 2150 Kr. og bestyres af Foreningen under Magistratens Tilsyn.
W. Coldings og Hustrus Fribolig, i „Bag Slotsgraven“, er oprettet af Grosserer Colding, † 1893, og yder livsvarig Fribolig til 6 Familier. Stiftelsen bestyres af Borgmesteren, 2 af Byraadet valgte Medlemmer og den ældste af Legatstifterens Sønner.
Endvidere bestaar der forskellige Velgørenhedsforeninger, som Brødrenes Hjælpeforening, Arbejdernes Sygekasseforening m. m.
I Pavestrædets Forlængelse nær ved Havnen ligger Metodistkirken Bethesda (indviet 14/6 1891), en lille Bygning med Taarn. — Ved Indgangen til St. Olai Kirkegaard er der 1892 opf. et Missionshus, „Bethania“.
Paa Møllebakken er der i de senere Aar kommet et smukt Anlæg, der oprindelig skyldes en Privatmand (Købmand Thrane), men nu ejes af Kommunen; 1892 er der af et Aktieselskab opført en Pavillon med et maurisk Taarn, 180 F., 56,5 M., over Havet, hvorfra der er en meget vid Udsigt.
Gamle Huse i Kalundborg (Kirkestræde).
Gamle Huse. Foruden de to paa Vor Frue Kirkegaard staaende gamle Huse (se S. 387) har Byen endnu bevaret andre middelalderlige Stenhuse og enkelte noget yngre Bindingsværksbygninger. I Præstegade paa Hjørnet af Skibslaagestræde ligger saaledes en lille, to Stokværk høj Bygning med flad overhvælvet Kælder, opført, vistnok i 15. Aarh., af røde Munkesten i Munkeforbandt og med tydelige Spor af de spids- og fladbuede Blindinger om de oprindelige Vinduesaabninger. Gavlene ere kamtakkede (paa Vestgavlen ere Kammene i ny Tid ommurede), og Vestgavlen er smykket med smalle, spidsbuede Blindinger. Tagdækket er det oprindelige; under Tagskægget og hen over Gavlene løbe Tandsnitskifter. Hvad dette Hus i Middelalderen og senere er blevet benyttet til, vides ikke (at det, som formodet, har været Fæstningstaarn, er ganske ugrundet); i 19. Aarh. har det tjent som Sygehus; nu bebos det af Privatfolk (se Tegn. af ældre nord. Arkitektur, III Saml., 3. R., Pl. 11–15). Bedre kendes derimod Anvendelsen af en anden middelalderlig Bygning, der ligger i Adelgade skraas over for Fattiggaarden. Den bestaar af to, under en ret Vinkel sammenstødende Fløje, der i de oprindelige Partier ere opførte af nu overkalkede Munkesten. Bygningen er ikke af een Støbning. Den lave søndre Fløj har fra først af sikkert kun været eet Værelse dyb og er i nyere Tid gjort bredere. Saavel under denne, hvis Façade ud mod Adelgade til Dels er blindingsprydet, som under den vestre Fløj strække sig gamle Kældere. Flere Omstændigheder, som Fund af gammel Grundmur i den bagved liggende Have og Tilstedeværelsen af gammel Mur i Munkeforbandt i det bagved liggende Huses nordre Ydermur, kunde tyde paa, at Bygningen fra først af har været et tre- eller firefløjet Kompleks med en smal Gaard i Midten. I Middelalderen tilhørte dette Hus Roskildebisperne; men den Tradition, at Esbern Snare skulde have opført det til Brug for sin Broder Absalon, kan ikke være rigtig, da det først hidrører fra den senere Middelalder. Aar 1538 tilskødedes Dele af Bispegaarden til Privatfolk, og det følgende Aar blev den vestre Fløj overladt Byen til Raadhus, i hvilken Anledn. den udvidedes baade mod N. og S. med Tilbygninger, til Dels af Bindingsværk (nu atter fjernede); i den søndre Udbygning boede Arrestforvareren, i den nordre var Tingstuen; Arresterne vare dels i Kælderen, dels i den med Bjælkeloft dækkede Stueetage, hvor Raadhussalen ogsaa var. Efter at Byen 1854 havde faaet sit nye Raadhus, blev det gamle en Tid udlejet til Beboelse, og nu bruges det til Materialhus for Fattiggaarden. Søndre Fløj er i privat Eje. — Af gamle Bindingsværkshuse med smukke arkitektoniske Enkeltheder maa særlig nævnes et Par to Stokværk høje Huse i Kirkestræde (det ene, Nr. 310, har tidligere været Friskole; se Afbild. S. 389) samt en Gaard paa Hjørnet af Skibbrogade og Lindegade (tidligere Borgerskole) med fremspringende Bjælkehoveder og Indskriften: J. N. B. H. 1681. Ejendommeligt er det at se, hvor hyppigt ikke alene til ældre Bindingsværksbygninger, men ogsaa til nyere Smaahuse der er anvendt Munkesten; de ere tagne dels fra det ødelagte Kalundborg Slot, hvorfra Sten endog udførtes til Aarhus, dels fra det nedstyrtede Midttaarn paa Kirken. — Endelig findes i Købmand Raaes Gaard, „Lindegaarden“ Vest for Kirken en interessant Sal i Roccocostil omtr. fra Fr. III’s Tid (nu benyttet til Pakrum).
* Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. Feb. 1890: 3566; 1801 havde Byen 1322, 1840: 2211, 1860: 2587, 1880: 3167 Indb.
Landdistriktet (se S. 383) havde s. Aar 239 Indb. (1801: 121, 1840: 168, 1860: 208, 1880: 238).
Efter Erhverv fordeltes Folkemængden 1890 i følgende Grupper, omfattende baade Forsørgere og forsørgede: 443 levede af immateriel Virksomhed, 1311 af Industri, 815 af Handel og Omsætning, 69 af Søfart, 212 af Fiskeri, 178 af Jordbrug, medens 440 fordeltes paa andre Erhverv, 73 levede af deres Midler, 17 nød Almisse, 4 hensade i Fængsel, og 4 vare sindssyge. — Fiskeriet har ved Siden af Haandværk og Handel en stor Betydning (Sild, Aal, Torsk og Rødspætter; for Finansaaret 1894–95 angives dog i Fiskeriberetningen Fiskernes Antal for Mullerup, Rersø, Kalundborg og Refsnæs tilsammen kun til 166; Værdien af Fiskeriet var 148,710 Kr., og Fiskerne havde tilsammen 8 opkøbte Kvaser, 34 Dæksbaade, 43 Damjoller og 85 mindre Fartøjer).
Af fremmede Varer, der fortoldedes i 1895, vare de vigtigste: Bomulds- og Linnedgarn 2533 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturer 5884 Pd., uldne Manufakturvarer 5859 Pd., Vin 3836 Pd., andre Spirituosa à 8° 170 Vrtlr., Humle 5779 Pd., Kaffe 7222 Pd., Olier 1133 Pd., Risengryn og Rismel 4955 Pd., Salt 135,849 Pd., Sukker 48,320 Pd., Stenkul 719 Clstr. og 134,929 Tdr., toldpligtige Metaller og Metalvarer af alle Slags 173,879 Pd., Tømmer og Træ 548 Clstr. (hvoraf 162 finsk Trælast) og 29,623 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer.
Ved Udgangen af 1895 var der ved Toldstedet hjemmehørende 31 Fartøjer og maalte Baade med en samlet Størrelse af 17,146 Tons, deribl. 1 Dampskib paa 130 T. I udenrigsk Fart klareredes for Indgaaende 104 Skibe (af hvilke 38 Dampskibe) med 17,031 T. Gods, for Udgaaende 118 Skibe (hvoraf 40 Dampskibe) med 1161 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 427 og udgik 415 Skibe med henholdsvis 2541 og 895 T. Gods.
De ordinære Told- og Skibsafgifter udgjorde 1895, efter Fradrag af Godtgørelser, 50,571 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 740 Kr., i alt 51,311 Kr. (omtr. 5565 Kr. mindre end 1894). Brændevinsbrænderier drives ikke, hvorimod der til Udlandet udførtes 2306 Potter.
Kalundborg har Markeder den anden Tirsdag i hver Maaned med Kreaturer og 15–17. Juni med Uld. Torvedag hver Tirsdag og Lørdag.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 1 Bayersk- og Hvidtølsbryggeri (Aktieselsk., opr. 27/5 1881, Aktiekapital 200,000 Kr.), 2 Maskinfabrikker, 1 Andelssvineslagteri (under Opførelse), 1 Tøjfabrik og Uldspinderi, 1 Kalkbrænderi, 1 Skibs- og Baadebyggeri, 2 Bogtrykkerier, 2 Tobaksfabrikker, 2 Vindmøller, 1 Dampmølle, 1 Sav- og Høvleværk. — I Kalundborg udgives 2 Aviser, nemlig „Kalundborg Avis“ (samme Blad udgaar paa Samsø som „Samsø Dagblad“) og „Kalundborg Dagblad“.
Kreaturholdet var 15/7 1893: 197 Heste, 318 Stkr. Hornkvæg (deraf 190 Køer), 599 Faar, 165 Svin og 28 Geder.
I Landdistriktet (se S. 383) var der s. Aar 77 Heste, 412 Stkr. Hornkv. (deraf 243 Køer), 24 Faar, 143 Svin og 4 Geder.
*
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged samt By- og Raadstueskriver. Byraadet bestaar, foruden af Formanden, af 11 valgte Medlemmer. Følgende staaende Udvalg ere nedsatte: a) for Havnevæsenet, b) for Kasse- og Regnskabsvæsenet, c) for Fattigvæsenet, d) for Skolevæsenet, e) for Brolægnings- og Vejvæsenet samt for Købstadens Jorder, f) for Gas- og Vandvæsenet.
Med Hensyn til de finansielle Forhold nævnes af Indtægterne i 1895: Skatter 50,707 (deraf Grundskat 1200, Husskat 4634, Formue-og Lejlighedsskat 40,087, Bidr. fra Landdistrikterne 4786 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 4086, Tilskud fra Staten til Alderdomsunderstøttelse 2645, Indtægt af Aktiver 16,996 Kr.; af Udgifterne: Bidrag til Staten 1197, Bidr. til Amtet 198, Bidr. til Amtsskolefonden 1081, Byen Bestyrelse 1594, Fattigvæsen 17,671, Alderdomsunderstøttelse 5922, Skolevæsen 20,710, Rets- og Politivæsen 5352, Medicinalvæsen 3299, Gader og Veje 1893, Gadebelysning 1346, Renlighed 425, Brandvæsen 582, Renter og Afdrag paa Gæld 25,870, Vederlag for Højtidsoffer 2700, til Kirken 2170, til Anlæg af Gas- og Vandværk 29,030 Kr. Kommunen ejede 31/12 1895: i Kapitaler osv. 62,019, i faste Ejendomme, 444,436 Kr. (deraf 124,500 for Ejendomme, som ikke give Udbytte). Kommunens Gæld var 312,644 Kr. For Aaret 1896 er Skatteprocenten for Afgiften paa Formue og Lejlighed 6 pCt. Den anslaaede Indtægt er omtr. 1,157,800 Kr., deraf er skattepligtig Indtægt 689,380 Kr.
Kommunens faste Ejendomme ere: Raad-, Ting- og Arresthuset, Sygehuset og Epidemihuset (disse tre ejes af Kommunen i Forbindelse med Amtskommunen), endvidere de to Kommuneskoler, Gas- og Vandværket, Fattiggaarden, 1 Sprøjtehus, forskellige mindre Ejendomme og Jordlodder, 1 Tørvemose samt de tidligere Øer Store og Lille Vrøj, der ere inddæmmede fra Saltbæk Vig, og som nu ere landfaste.
Byens Politikorps bestaar af 2 Dag- og 3 Natbetjente. Et fast Brandkorps er oprettet i 1896 og bestaar af en Brandinspektør, 2 Assistenter og 10 Brandmænd.
Den danske Landmandsbank i Kjøbenhavn har Filial i Kalundborg. — I Laane- og Sparekassen i Kalundborg (oprettet 31/5 1869) var 31/3 1894 Sparernes samlede Tilgodehavende 145,363 Kr., Rentefoden var 33/5 pCt., Reservefonden udgjorde 15,930 Kr., Antal af Konti 721.
Havnen (Sommerhavn af 4. Klasse) har gode Betingelser, beliggende ved den dybe og let tilgængelige Kalundborg Fjord og beskyttet af Halvøen Gisseløre, og den har ogsaa i ældre Tid været regnet som Sjællands bedste Havn næst Kjøbenhavns. Dog er det først i 19. Aarh., at der er gjort noget alvorligt for den. Den gamle Skibsbro, der deltes i en vestlig Arm, som benyttedes af Færgesmakkerne, og en østlig, til Handelsskibenes Brug, er bleven betydelig udvidet, saaledes Færgebroen 1836, for at der kunde blive Plads til Dampskibsfarten, og den østlige Arm 1846; 1853–54 opførtes der en Stenmole m. m., og senere er der foretaget nye Udvidelser. Havnens Størrelse er nu omtr. 98,000 □ Al., Dybden 13–16 F. (den vestlige Del dog kun 8 F.), Havnepladsens Størrelse omtr. 25,000 □ Al., Bolværkernes Længde omtr. 1204 Al. Havnevæsenet bestyres af et af Byraadet nedsat Udvalg (4 valgte Medlemmer og Borgmesteren som Formand), under hvilket sorterer en Havnefoged. Havnens finansielle Status var 31/12 1895: Overskud, faste Ejendomme osv. omtr. 75,000 Kr., dens Gæld omtr. 136,000 Kr. Havnens Indtægter have 1892–94 gennemsnitlig været 21,000 Kr. aarlig. — Foruden Havnefyret er der et Fyr paa den yderste Sydspids af Gisseløre, af 6. Orden (29 F. over Havet). — Ved Havnen er der Lodser, som lodse mod S. til Korsør og Nyborg, mod V. til Fredericia og mod N. til Frederikshavn.
*
Kalundborg hører til 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 4. Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Holbæk Amtstuedistrikt (Filial i Kalundborg), Kalundborg Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 2. Udskrivningskr.’ 370. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 352–62, 364, 369 og 370.
Ved Kalundborg Toldsted er ansat en Told forvalter og en Assistent.
Ved Postvæsenet er ansat en Postmester (og en Ekspedient); Telegrafstationen har en egen Bestyrer. Kalundborg er i direkte Telefonforbindelse med Kjøbenhavn, Roskilde, Holbæk og Nykjøbing.
Anlægget af den nordvestsjællandske Jærnbane blev (efter lange Forhandlinger og efter Fremkomsten af forskellige Projekter, bl. a. det at føre Banen over Frederikssund og paa en fast Bro over Roskilde Fjord) if. Lov af 26/2 1869 overdraget til det sjællandske Jærnbaneselskab ved Koncession af 2/10 1871. Den 10½ Mil (79 Km.) lange Bane fra Roskilde over Holbæk til Kalundborg, der byggedes af Privatbanken, antages i det hele at have kostet omtr. 9,6 Mill. Kr., men stod kun Selsk. i 71/3 Mill; den aabnedes for Driften 30/12 1874, foreløbig dog kun for en indskrænket Drift indtil 1/5 1875 (se S. 199). Ved de sjællandske Jærnbaners Køb if. Lov af 2/7 1880 overgik den sammen med Selskabets øvrige Baner til Staten. Paa Banen befordredes der i Driftsaaret 1894–95 (Finansaaret) til Kalundborg 32,896 og fra Kalundborg 33,113 Personer. Totalvægten af Gods, Kreaturer osv., ankommet til Kalundborg var 248,375, afgaaet fra Kalundborg 340,355 Cntr. Samme Aar var Transit til og fra Aarhus, Vejle og Koldby, ankomne 6959, afgaaede 7763 Personer. Der er nu Forbindelse mellem Kjøbenhavn og Kalundborg 5 Gange dagl. begge Veje, hvoraf 2 ere Person- og 1 Eksprestog ad hver Vej.
Kalundborg staar i daglig Dampskibsforbindelse med Aarhus over Samsø. Desuden har den 2 Gange ugentlig direkte Damskibsforbindelse med Kjøbenhavn over Sejrø og een Gang ugentlig med Vejle.
*
„Kalundborg Slot i sin Velmacht“. Efter Resen.
a) Farshat brugiis til fengsel. b) Kaltis foelen fordi at Dronning Margrete lofvit Kong Albret at ride den høyeste foele i Danmark og meenis hand i den at hafve sidet fangen. c) Malttaarnet fordi der giordis Malt. d) Hvorudi har været Bagerofven. e) Kirchen. f) et fangetaarn hvorudi Kong Christian 2. sad fangen.
Historie. Navnet Kalundborg (i Valdemar II’s Jordebog Kalundæburgh og Kalændæburgh, i 16. Aarh. Kallingborg; man har ment, at Navnet skal komme af Kaa, ɔ: Allike) opstaar først, da Esbern Snare omtr. 1170 havde anlagt den faste Borg og Kirken her. Man ved dog, at der tidligere har ligget Beboelsespladser ved den rolige og dybe Kalundborg Fjord eller, som den i gamle Dage kaldtes, Hærvig. Et Fiskerleje af dette Navn skal have ligget paa den nuv. Bys Plads, og inderst inde i Fjorden skal der have været en By, Rynkjøb, om hvis Navn endnu Rynkevangshuse minde.
Kalundborg var dog i den förste Tid af underordnet Betydning ved Siden af Borgen, som efter Esbern Snares Død gik over til hans Datter „Fru Ingeborg af Kalundborg“, der var gift med den ansete Drost Peder Strangesøn († 1241), og som senere beskyldtes for at have sluttet sig til Kong Valdemars Fjender, hvorfor Kalundborg blev inddraget under Kronen 1262. I de næste Aar forfaldt Borgen saaledes, at den norske Fribytter, Jarlen Mindre Alf, 1285 let fik den i sin Magt og plyndrede hele Egnen. Erik Menved lod den paa ny befæste og gav sin Broder Christoffer den i Forlening. Senere fik den hallandske Herremand Knud Porse den i Forlening af Christoffer, da han var bleven Konge, som „Grevskabet Kalundborg“ sammen med Samsø m. m. Efter dennes Død 1330 beholdt hans Enke Ingeborg Lenet. Men da Valdemar Atterdag var kommen til Regeringen, gjorde han hende Besiddelsen af Slottet stridig og begyndte at belejre det 1341; men hun blev understøttet af Grev Gerts Sønner, Henrik og Claus, saa at Kongen maatte hæve Belejringen med et Tab af 2000 Mand. Ved et Forlig af 1/9 1341 afstod dog Fru Ingeborg Slottet med det gode mod at beholde Halland paa Livstid. Pinsedag 24/5 1360 holdt Kong Valdemar det bekendte Danehof i Kalundborg, hvor det kom til Forlig med Hertug Valdemar af Sønderjylland og den jydske Adel
Kalundborg Slot. Efter en gammel Tegning i Nationalmuseet.
sine udvalgte vilde forsvare det vigtige Taarn „Folen“; 50 af Kong Frederiks Folk bleve da om Natten hejsede op i Taarnet, overfaldt Besætningen og toge Borgen. Claus Eriksen siges ikke længe efter at være bleven slagen til Ridder, men overalt i Landet fik han Tilnavnet „Slippeslot“. I Grevens Fejde blev Slottet erobret og givet af Grev Christoffer 1/1 1535 i Forlening til den oldenburgske Adelsmand „lange“ Hermann; men allerede i Jan. 1536 maatte han overgive det til Mogens Gøye. Samme Aar fik Knud Pedersen Gyldenstjerne det i Forlening, og han blev saaledes Bevogter af sin gamle Fjende, Chr. II, da denne 1549 førtes til Kalundborg, hvor han for øvrigt havde temmelig stor Frihed under sit Ophold her til sin Død 1559
Der er nu ikke Spor af Ruiner tilbage; men Stedet, hvor Borgen har ligget Ø. for Kirken, kan tydelig ses; Gaderne „Volden“ og „Bag Slotsgraven“ angive Nord- og Sydgrænsen for den. Af ældre bevarede Afbildninger kan man nogenlunde gøre sig et Begreb om, hvorledes den har set ud. Fæstningsværkerne have udgjort omtrent en Cirkel og bestode af Volde, Mure og Taarne med Grave om; de stode tillige i Forbindelse med Byens egne Mure (se nedenfor), og indenfor den indre Ringmur laa Slottet selv eller Hovedbygningen, der var i flere Stokværk, udgjorde 5 Længer og indesluttede en Slotsgaard med en Brønd i Midten; den ene Længe skal paa hver Ende have haft et Taarn, hvoraf det ene brugtes til Kapel, det andet til Fangetaarn. I den ydre Ringmur var der 4, vistnok fritstaaende Taarne, nemlig Farshat, Folen, der var det højeste, og hvori Rigets Dressel, ɔ: Arkiv, gemtes, Malttaarnet og Bagertaarnet.
Grundtegning af Kalundborg Slot. Efter en gammel Tegning i Nationalmuseet.
1. Ridder Salen. 2. Fruer Stuen. 3. Fade-bur. 4. Cancelied. 5. Kierken. 6. Rust Kamred. 7. Borgerstuen. 8. Kiøckenet. 9. Spis-kamred. 10. Spieskielderen. 11. Porten. 12. Junkers gemach. 13. Brønden. 14. Ring Muren. 15. Korn-hused. 16. Faders Hat. 17. Foelen. 18. Slots Porten. 19. Malt-Torned. 20. Bryger-Torned. 21. Smede-Torned. 22. Graven om slotted og Byen. 23. Logen til Skib. br.
Kalundborg havde i Middelalderen kun eet Kloster, et Graabrødrekloster, stiftet 1239 af den for Munkevæsenet saa ivrige Grevinde Ingerd af Regenstein; dets Kirke blev dog først indviet 1279. Klosteret laa paa den nuv. Kalundborg Ladegaards Plads, umiddelbart N. for Slotspladsen. Den Tilladelse, Valdemar Atterdag 1361 indhentede hos Paven til at maatte flytte det, fordi det laa for nær ved Slottet, kan saaledes ikke være bleven benyttet. I Klosteret fandt flere Gange Ordenskapitler Sled, og dels her, dels under et Lindetræ paa Klosterets Kirkegaard holdt Kongerne af og til Retterting. Aar 1517 indførtes den strengere Ordensregel, Observantsen. Den sidste Guardian, Melchior Jensen, fremskyndede selv Klosterets Ophævelse; paavirket af Luthers Lære tillod han Lensmanden paa Kalundborg Slot efter Mogens Gøyes Ordre at udjage Munkene, 1532, og blev til Tak herfor den förste evangeliske Præst ved Kalundborg Vor Frue Kirke (fra 1540 ved Raklev Sogn, se dette). Kort efter omdannedes Klosteret til Ladegaard for Slottet, og efter at dette var nedbrudt, blev Gaarden 1664 tilskødet den rige Hollænder Gabriel Marselis (se nedenfor).
Foruden Vor Frue Kirke havde Byen i Middelalderen endnu en Kirke, St. Olai Kirke, der laa i Byens nordvestlige Udkant, hvor nu Kirkegaarden af samme Navn ligger. Den har vistnok været Byens egentlige Sognekirke, medens Vor Frue var Slotskirke. Det nuv. Raklev Sogn hørte til den; men da dette fik sin egen Kirke, tabte St. Olai sin Betydning, og efterhaanden som Øvre- og Nedrebyen smeltede sammen, hørte man op at bruge den. Den blev dog staaende til ind i Beg. af 19. Aarh., men benyttedes kun som Sømærke og som Gravkapel. Kirkens rigt forgyldte Altertavle skal tidligere have staaet i Slotskapellet.
Mod Ø., lige uden for Kalundborg, paa det nuv. St. Jørgensbjærg, laa et St. Jørgens Hospital for spedalske, som allerede nævnes i den tidlige Middelalder, og hvortil sikkert det Helligkors Kapel var knyttet, som i et Brev af 1495 (det Aar da det blev annekteret til Vor Frue Kirke) omtales som staaende mellem St. Jørgensgaard og Slottets Tegllade. Aar 1631 bleve Hospitalets Godser og Indtægter henlagte til Vartov i Kjøbenhavn, imod at Kalundborg By stedse skulde have 6 Senge deri.
Alt dette sammen med, at der nævnes to Gilder, St. Knuds og St. Gertruds, vidner om, at Kalundborg har været en ret betydelig By i Middelalderen. Af en Fortegnelse af Købstædernes Afgifter fra 1270 nævnes Kalundborg som den fjerde i Rækken (næst Roskilde, Kjøbenhavn og Næstved) efter Afgiftens Størrelse. De første Privilegier, vi kende, bleve givne Byen af Kong Hans 1485 (da den fik samme Privilegier som Roskilde og Kjøbenhavn), og disse Privilegier stadfæstedes senere flere Gange, saaledes af Chr. III, Chr. IV og Fred. III. øvrebyen var i Middelalderen den egentlige By og som saadan befæstet, idet den var omgiven med en Vold eller snarere Mur, der hist og her var forstærket med Taarne
*
Om Hovedgaardene i Landdistriktet (se S. 383) nævnes følgende:
Kalundborg Ladegaard blev, efter at den var bleven købt af Marselis (se ovfr.), under dennes Søn Frants Marselis ophøjet til fri Sædegaard 1687. Han solgte den 1703 til Grev Carl Ahlefeldt til Langeland, der desuden havde købt det senere Lerchenborg, og efter hvis Død (1723) den udlagdes til Gehejmeraadinde Walter, og efter at hun var død, solgtes den 1724 for 122,000 Rd. til Chr. Watkinson, engelsk Købmand i Hamburg, † 1729, hvis Arving John Thornton afhændede den 1742 til General og Gehejmeraad Chr. Grev Lerche, der 1755 oprettede Stamhuset Lerchenborg, hvortil ogsaa Kalundborg Ladegaard kom til at høre (se Lerchenborg). Hans Enke solgte dog efter kgl. Bevilling Kalundborg Ladegaard 1792 til Kammerraad P. Bech for 70,000 Rd.; han afhændede den 1796 for 100,000 Rd. til Kommandør Otto Fr. Stub, som 1807 solgte den til sin Svigersøn, Nordmanden Jak. Schnell for 196,000 Rd. Efter hans Fallit og Død solgtes den 1826 for 61,000 Rd. til Chr. Barner, († 1866), hvis Søn Leopold Barner solgte den 1887 for 330,000 Kr. til den nuv. Besidder, O. Fr. Chr. A. Lawaetz. Den to Stokværk høje, 132 Al. lange Hovedbygning er opført 1752 af Chr. Lerche (hans Vaaben staar over Porten), da de gamle Klosterbygninger vare nedbrudte.
Lerchenfeldt blev ogsaa bortsolgt fra Stamhuset Lerchenborg 1792, i hvilket Aar den købtes for 30,000 Rd. af Kammerraad Ad. Chr. Windersleff, som 1802 solgte den for 68,000 Rd. til Agerup og Rasmussen, hvilke atter 1806 afhændede den for 89,000 Rd. til H. H. Freiesleben. 1809 solgtes den for 126,000 Rd. til Gjersing og Maribo, 1811 til Konferensraad Rothe for 150,000 Rd., i hvis Familie den var til 1846, da den for 115,000 Rd. solgtes til Godsejer Barner, derefter 1847 til Forpagter S, Lassen, som 1854 solgte den for 187,000 Rd. til den nuv. Ejer, Etatsraad E. Holm,
Litt.: P. Paludan, Beskrivelse over Staden Kalundborg, Kbh. 1788. — M. M. Lund, Optegnelser om K. Købstad, Kbh. 1854. — Fr. Algreen-Ussing, Efterretninger om K., Kbh. 1869.
