Arts Herred.

Sogne:

(Kalundborg Købstads Landdistrikt). — Refsnæs, S. 475. — Raklev, S. 476. — Tømmerup, S. 478. — Aarby, S. 479. — Rørby, S. 481. — Ubby, S. 482. — Svallerup, S. 486. — Store Fuglede, S. 487. — Lille Fuglede, S. 488.

Arts Herred, det vestligste og tredjemindste i Holbæk Amt, omgives mod V. af Store Bælt (Samsø Bælt), mod N. af Kattegat (Sejrø Bugt), mod Ø. af Skippinge Herred og mod S. Ø. og S. af Løve Herred, fra hvilket det adskilles ved Tissø (der er delt mellem de to Herreder) og Halleby Aa, som danner Søens Afløb til Store BæltFor at forhindre et for stort Afløb om Sommeren fra Tissø (der ligger omtr. 6 F. over Havet), hvorved der kan befrygtes at opstaa Sandflugt, særlig ved Søens østl. Side, er det ved Landvæsenskommissionens Kendelse tilladt Lodsejerne at opføre et Stemmeværk i Halleby Aa nær ved Søen, og et saadant er ogsaa bygget 1891. Det maa holdes lukket 1. Juni–15. Okt. . Herredet har en meget uregelmæssig Form; dets største Udstrækning fra N. til S. er noget over 3 Mil; fra N. V., Halvøen Refsnæs’ yderste Spids, til S. Ø. er der over 4 Mil. Mod N. V. løber det ud i to Halvøer Asnæs og Refsnæs, der indeslutte Kalundborgfjord; fra N. afsætter Sejrø Bugt den nu inddæmmede og til Dels tørlagte Saltbæk Vig paa ØstgrænsenSaltbæk Vig er inddæmmet if. kgl. Bevilling af 11/12 1866 til Premierlieutenant H. C. Bagge, der dannede et, mest af kjøbenhavnske Rigmænd bestaaende Interessentskab. Ved 3 Dæmninger — fra Alleshave i Bregninge Sogn til Store Vrøj, fra denne til Lille Vrøj, og atter fra denne til Halvøen Mulen i Raklev Sogn —, der bleve fuldendte i 1868 efter store Genvordigheder, inddæmmedes et Areal paa 4864 Td. Ld., hvorpaa man begyndte paa Anlæg af Landkanaler, Sluser og Maskinhuset (ved Lille Vrøj) med to Maskiner, hver med 25 Hestes Kraft, til at bortføre Vandet. Efter to Aars Forløb var Vandet kun bragt ned til 9 F. under dagligt Vande, hvorfor man 1873 opførte tre Vejrmøller, der skulde hjælpe til, og Efteraaret 1875 var man naaet til 13 F. 9 T., da Udpumpningen maatte standse af Mangel paa Kapital, og Vigen, som da var tørlagt paa 70 Td. Ld. nær, fyldtes atter for en stor Del med Vand. Foretagendet stilledes til Auktion og udlagdes for største Delen til de to Panthavere Etatsraad Heyman og Grosserer D. B. Adler med Undtagelse af et mindre Areal, der udlagdes til en tredje Interessent, og „Arnakkebugten“ (Bregninge S.), hvor man med store Bekostninger anlagde en Fabrik til Fremstilling af Ammoniak af Tørvejord, hvilken nu er opgiven. Tørholdelsen sker siden 1875 kun ved de 3 Møller, og af det inddæmmede Areal er nu kun henved Halvdelen, 2262 Td. Ld., tørlagt; men dette tørlagte Land er af ringe Beskaffenhed; kun henved 300 Td. Ld. er under Plov, alt det øvrige, mest Sand og lerblandet Grus, henligger (undt. nogle smaa Plantager, der se ud til at ville lykkes) til Græsning og giver et meget tarveligt Udbytte. Foretagendet har nominelt kostet 1 Mill. Kr., men i Virkeligheden er der vel gaaet omtr. det dobbelte med. Ved Indenrigsm. Skr. af 20/6 1893 er det tørlagte Areal (af hvilket de to ovennævnte Interessenter ejede 1683 Td. Ld.) fordelt mellem Kalundborg Sogn (Store og Lille Vrøj, se S. 383 og 392), Raklev og Tømmerup Sogne i Arts Herred og Værslev og Bregninge Sogne i Skippinge Herred. Ved den kgl. Bevilling er det paalagt Ejerne at anlægge og vedligeholde en lille Havn (4 F. dyb) paa Nordsiden af Lille Vrøj til Brug for Sejrø Postbaaden. Af Landkanalerne optager den østl. Vandet fra Bregninge Aa og hører under Amtets større offentlige Vandløb, medens Kanalen ud for Tømmerup og Raklev Sogne er optagen bl. de mindre offentlige Vandløb. Tidligere var der et betydeligt Aalefiskeri i den inddæmmede Sø, men det er nu helt ophørt. . De med Ler og Sand blandede, ret gode Jorder ere i den sydlige Del jævne og temmelig lavtliggende, især V. for Tissø og paa Asnæs; nordligere ere de mindre frugtbare og langt mere højtliggende og bakkede, især i Midten og paa Refsnæs (Sjællands nordvestre Hovedvandskel); her hæve sig ved Herredets Østgrænse Saltofte Bakker (omtr. 195 F., 61 M., ved Foden af Generalstabens Triangulationsmærke), paa Refsnæs naa flere Højder over 190 F. (Listrup Bakke), og yderst ude paa Halvøen ligger Helvedes Klint (85 F., 27 M.) og Bavnebjærg (70 F., 25 M.). Mod N., omkring Saltbæk Vig, ere Jorderne atter lavtliggende og jævne. Paa Skov er Herredet fattigt (1023 Td. Ld.), kun paa Asnæs er der nogen af Betydning. Med Hensyn til Frugtbarheden er Herredet det næstfrugtbareste i Amtet, idet der i Gennemsnit gaar omtr. 10½ Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Ved Matrikuleringen var Herredets Fladeindhold ansat til 35,346 Td. Ld. (3,54 □ Mil, 194,9 □ Km.). Ager og Engs Hartkorn samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 3176,5 Td. Folketallet var 1/2 1890 i Landdistrikterne 10,278 (1801: 5418, 1840: 7779, 1860: 9337, 1880: 10,263). I Herredet ligger Købstaden Kalundborg. I gejstl. Henseende danner Herredet eet Provsti sammen med Løve Herred, Nidløse og Tersløse Sogne i Merløse Herred samt Gudum Sogn i Slagelse Herred, Sorø Amt. I verdslig Henseende hører det til Arts Herreds Jurisdiktion og Amtets 3. Forligskreds.

Arts Herred, i Vald. II’s Jordebog kaldet Arfshæreth, hørte 1860 til Kalundborg Amt, som fra 1671 forenedes med Sæbygaards og Dragsholms Amter og fra 1707 styredes under eet med Holbæk Amt (se S. 371). Navnet kommer maaske af „Ørn“ (Are, Ari = Ørn), eller Vaabenet med en flakt Ørn er snarere lavet efter dette Ord. Ved sine mange Oldtidsminder, særlig Stengrave, hører Herredet til de ejendommeligste Egne paa Sjælland. Der kendes henved 200 Stengrave og 375 Gravhøje; mange ere dog nu ødelagte eller sløjfede. Stengravene findes især paa Refsnæs og i den midterste, østre Del af Herredet, hvorfra de fortsættes i et Bælte mod Ø. ind i Skippinge Herred. I alt i Herredet 19 fredlyste Mindesmærker.

Litt: Fr. Algreen-Ussing, Hist.-topogr. Efterretninger om Arts Herred, Kalundborg 1861. — Ny kirkeh. Saml. 5. Bd., S. 152 fl. — Indberetninger til Nationalmuseet om antikvariske Undersøgelser i Arts H., af J. B. Løffler og Henry Petersen, 1881.

*

Kalundborg Købstads Landdistrikt, se S. 383.

Refsnæs Sogn bestaar af Landtungen Refsnæs og er paa de tre Sider omgiven af Sejrø Bugt, Samsø Bælt og Kalundborg Fjord, mod Ø. af Raklev Sogn. Kirken, i Byen Ulstrup, beliggende nær ved Sydkysten, ligger omtr. 1¼ Mil N. V. for Kalundborg. De for en stor Del lerede, i den sydl. Del noget lettere Jorder ere højtliggende og bakkede med stenet Overflade, Flyvesandsstrækninger og bratte Skrænter paa Sydkysten, bl. hvilke Bavnebjærg og Helvedes Klint (se S. 474); især den sidste er mærkelig ved den store Afveksling i i Jordlagene. En Del Tørvemoser.

Fladeindholdet var 16/7 88: 3173 Td. Ld., hvoraf 1560 besaaede (deraf med Hvede 92, Rug 238, Byg 632, Havre 311, Ærter og Vikker 5, Blandsæd til Modenh. 59, til Grøntf. 13, Kartofler 45, andre Rodfr. 153, Raps 10), medens der henlaa til Afgræsn. 464, Høslæt, Brak, Eng m. m. 823, Have 23, Skov 18, Moser og Kær 69, Flyvesand 138, udyrkede Strækn. 33, Byggegr. 27, Veje, Vandareal m. m. 18 Td. Kreaturhold 1893: 268 Heste, 1163 Stkr. Hornkv. (deraf 721 Køer), 598 Faar, 835 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 188,6 Td. Der var 46 Selvejergaarde med 165,6, 91 Huse med 23 Td. Hrtk. og 37 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 905 (1801: 445, 1840: 634, 1860: 789, 1880: 919), boede i 167 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 43 levede af immat. Virksomh., 671 af Jordbrug, 52 af Fiskeri, 74 af Industri, 4 af Handel, 8 af andre Erhv., 46 af deres Midler og 7 vare under Fattigv. Fiskeriet (særlig Aal, men ogsaa Hornfisk og Sild) er af stor Betydning for Sognet.

I Sognet Byerne: Ulstrup med Kirke, Præstegd., Skole (uden for Byen en Friskole), Forsamlingshus (opf. 1883), Sparekasse (opr. 8/2 1877; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 102,655 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 3119 Kr. og Antal af Konti 273), Andelsmejeri; Mølle og Bageri; Kongstrup; Aagerup; Bjørnstrup. Overbjærg Huse. — Af Gaarde mærkes Avlsgaardene Langedamsgd. og den for sit Mønsterlandbrug bekendte Refsnæsgd. (tidligere Hestehavegd.), 63/8 Td. Hrtk., 332 Td. Ld., hvoraf 300 Ager, 12 Fyr- og Granplantager, 2 Eng, Resten Overdrev og Klinter (da Hartkornsansættelsen fandt Sted, var det meste af Jorden uopdyrket); Gaarden, hvortil høre 2 Huse og et Aalefiskeri, ejes af Hr. Lawaetz til Kalundborg Ladegaard. — Yderst ude paa den 30 F. høje Pynt af Refsnæs er Refsnæs Fyr, hvidt firkantet Fyrtaarn; hvidt Blinkfyr af 4. Orden, Lysvidde 3 Mil, Flammens Højde over Havet 77 F. (se Vignetten S. 473).

Refsnæs S., der danner en egen Sognekommune, hører under Arts Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Kalundborg Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 352. Lægd. Kirken er solgt fra Birkendegaard 1896 til C. G. Baron Lerche.

Ulstrup Kirke bestaar af Skib, Kor med tresidet Afslutning, Taarn, Vaabenhus paa Skibets Sydside, Kapel paa Skibets og Sakristi paa Korets Nordside. Den ældste Del (fra omtr. 1300), Skib og Kor, er væsentlig opført af Kamp; i den senere Middelalder blev Koret overhvælvet, ligesom Taarnet, (af Kamp) og de andre Bygninger (af Munkesten blandet med Kamp) tilføjedes; Skibets Krydshvælvinger ere vist ikke ældre end omtr. 1600, Korbuen er udvidet og afsluttet med en noget trykket Halvcirkel; det hvælvede Taarnrum er forbundet med Kirken ved en Spidsbue. Altertavlen er et Maleri (Christus) fra 1844 af Cl. Tilly; Prædikestol i Renæssancestil fra 1600; Granitdøbefont, vist fra Kirkens ældste Tid. I Skibet Ligsten over Elisabeth Jørgensdatter, † 1613, Enke efter Borgmester Poul Christensen i Kalundborg; i Koret Ligsten over Præsten og Digteren Laurids Olufsen Kock (Præst her fra 1673, Provst i Arts Herred fra 1684, † 1691), Forfatter til „Danmark, dejligst Vang og Vænge“.

Aar 1374 pantsatte Petrus Nicholai de Biørnstorp Gods i Torslundemagle til Gyncike Clausen i Roskilde.

Omkring Aagerup og Kongstrup har der været over 20 Stenaldersmindesmærker; men kun faa af dem ere tilbage, saaledes et lille sekssidet Dyssekammer ved Kongstrup (fredlyst). Den vestre Del af Sognet synes blottet for Oldtidsminder. — I gamle Dage var Halvøen bedækket med store Skove. Det var i en af disse, at Valdemar Sejrs Søn, Valdemar den unge, blev skudt paa Jagten 28/11 1231 (Refsnæs eller Bjørnstrup Skov, N. V. for Byen Bjørnstrup; efter andre i Nyrup Skov i Raklev Sogn; i „Sjællandske Antiquiteter“ i Rigsarkivet for 1607 staar, at „des til Amindelse er oprejst i Nyrup Lund, som han blev skudt, 4 store Stene, een Mand høj, paa en slet grøn Plads, noget aflang; en af Stenene er stakket siden bleven Steden forrykt“). Nu er Egnen som sagt ganske skovløs — med Undt. af en lille Plantage paa den yderste Pynt af Landtungen, og Ulstrup Præstegaards Have —, og det var den alt i 17. Aarh., da Præsten L. Olufsen Kock digtede sin Vise „Jagten paa Refsnæs“. — Paa Grund af den afsondrede Beliggenhed have Refsnæs Beboere, der til Dels stamme fra nogle fra Saltholm indvandrede hollandske Nybyggere, lige til de sidste Aar bevaret et Særpræg i Levemaade, Bohave og Klædedragt, men nu er det saa godt som forsvundet.

Raklev Sogn, det største i Herredet, omfattende den østl. Del af Refsnæs, omgives mod V. af Refsnæs og mod Ø. af Tømmerup Sogn og Kalundborg Købstads Landdistrikt, mod S. af Kalundborg Fjord og mod N. af Sejrø Bugt og Saltbæk Vig, ved hvis Tørlægning (se S. 473) det har vundet 462½ Td. Ld. Kirken, mod S. i Sognet, ligger omtr. ¼ Mil N. V. for Kalundborg. De dels sandmuldede, dels lerede Jorder ere i den sydl. Del højtliggende og bakkede, medens de mod N. falde af til Kattegat og Saltbæk Vig med enkelte Mose- og Engstrækninger.

Fladeindholdet var 16/7 88: 6126 Td. Ld., hvoraf 3027 besaaede (deraf med Hvede 171, Rug 574, Byg 1117, Havre 568, Boghvede 7, Ærter og Vikker 26, Blandsæd til Modenh. 112, til Grøntf. 68, Kartofler 162, andre Rodfr. 217, Spergel og Lupiner 4), medens der henlaa til Afgræsn. 1023, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1355, Have 39, Skov 87, Moser og Kær 245, Flyvesand 250, udyrkede Strækn. 17, Byggegr. 52, Veje, Vandareal m. m. 31 Td. Kreaturhold 1893: 443 Heste, 2032 Stkr. Hornkv. (deraf 1273 Køer), 948 Faar, 1200 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 495 Td. Der var 87 Selvejergaarde med 334, 28 Arvefæstegd. med 86,2, 2 Fæstegd. med 3, 231 Huse med 71,2 Td. Hrtk. og 96 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 2123 (1801: 931, 1840: 1426, 1860: 1824, 1880: 2092), boede i 464 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 200 levede af immat. Virksomh. (herunder Kysthospitalet), 1263 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 25 af Fiskeri, 253 af Industri, 29 af Handel, 206 af andre Erhv., 104 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv. Fiskeri drives ved Bundgarn fra Kysten ved Kattegat, men ikke fra Fjorden (mest Hornfisk og Sild) og giver til Tider god Indtægt.

I Sognet Byerne: Raklev med Kirke (noget uden for Byen), Præstegd., Skole og Mølle; Ellede med Privatskole, Forsamlingshus (opf. 1884), Andelsmejeri (Karlsbjærg) og Mølle; Nyrup; Nostrup med Skole og Mølle; Kallerup; Vollerup med Skole; Svendstrup med Fattiggaard (opr. 1879; 48 Pladser); Saltbæk; Illerup (gml. Form Ylvedorp, Ælvedorp) med Skole; Gaasetofte. Desuden Tranemose Huse. — Kysthospitalet paa Refsnæs for kirtelsvage Børn, beliggende ved Nyrup Strand, er opf. 1874–75 efter Tegn. af Etatsraad Herholdt og ved Prof., Dr. med. Engelsteds Initiativ (aabnet Okt. 1875). Foretagendet er gennemført dels ved frivillige Bidrag, dels ved Tilskud fra Staten, Kjøbenhavns Kommune og andre Institutioner. Hospitalet bestod oprindelig af en Hovedbygning og 3 andre isoleret beliggende Bygninger, men er senere blevet udvidet (en ny Bygning toges i Brug 1895). Hospitalet, der kan optage omtr. 130 Børn, ejede 31/12 1895 en Formue paa 596,832 Kr., deraf 23 Legater til et Beløb af 278,653 Kr. Ved Hospitalet er der anlagt en 8 Tdr. Ld. stor Plantage og en 4 Td. stor Legeplads, bekostede af Gehejmeraad Liebe. — Gaard paa over 12 Td. Hrtk.: Nostrupgd. (12 Tdr. Hrtk., 96 Tdr. Ld., alt Ager).

Kysthospitalet paa Refsnæs.

Raklev S., der danner en egen Sognekommune, hører under Arts Herreds Jurisdiktion (Kalundborg), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Kalundborg Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 353. Lægd. Sognet er delt i to Sognefogeddistrikter, det vestl. (Raklev, Ellede, Nyrup, Nostrup og Kallerup) og det østl. Kirken, ved hvilken der foruden en Sognepræst er ansat en Kapellan pro loco, er solgt fra Birkendegaard 1896 til Komtesserne R. og E. Lerche.

Raklev Kirke bestaar af Skib med lige afsluttet Kor, Taarn, der er synligt vidt omkring, Sakristi mod S. og Vaabenhus mod N. Bygningens ældste Del, Skibet, er if. Gravstenen over Melchior Jensen (se ndfr.) opført 1547 fra Grunden, af Munkesten med Dobbeltsokkel af Kamp; østre Gavl har Kamtakker og Blindinger; Skibet har fladt gibset Loft (tidligere Bjælkeloft); Sakristiet er opfort af Munkesten med takkede Gavle og Blindinger samt Tøndehvælvinger; i Sakristiet findes en, som det synes, oprindelig Kamin; Vaabenhuset er den yngste Del. Godt udskaaren Altertavle fra 1668; tarvelig udskaaren Prædikestol fra en noget tidligere Tid; Kalkstensdøbefont, vist fra 15. Aarh. Stolestaderne fra 1606. Foruden den ovennævnte Gravsten over Melchior Jensen, der ligger i Korgulvet, findes der flere Gravstene, fra 16. Aarh. og 2 over Præsterne Christen Herløv, † 1654, og Morten Wedel, † 1688. I Sakristiet et Epitafium over Præsten Peder Møller, † 1758. Der er fundet Spor af Kalkmalerier, men de ere ikke undersøgte. Udvendig paa Koret findes et raat udhugget Billede af en Mand (formentlig ovennævnte Melchior Jensen eller Kirkens Bygmester). — Før 1547 hørte Raklev Sogn til St. Olai Kirke i Kalundborg (se S. 396). Melchior Jensen († 1555), der blev Præst i Raklev 1540, fik if. Kongebrev af 1546 Lov til at bede om Hjælp overalt i Kalundborg, Korsør og Holbæk Len til at lade opbygge „Borre“ Sognekirke (et Navn, der undertiden brugtes om Raklev S.), Under hans Søn og Eftermand Jesper Melchiorsen († 1611) er vist Raklev Sogn blevet skilt fra St. Olai Sogn (se Rørdam, Raklev Præstekald i det første Aarh. efter Reformationen, Kirkeh. Saml. 3. R. II. Bd.).

Gaasetofte skødedes 1320 til Ove Hase, hvis formentlige Dattersøn af samme Navn fra 1385 skrev sig hertil. Senere tilhørte Gaarden Hr. Erik Nielsen Gyldenstjerne og blev paa Skiftet efter ham udlagt til hans Datter Beates Ægtefælle Joachim Johansen Bjørn. — Niels Brok solgte 1356 Nyrup til Kong Valdemar; 1376 fik Fru Elne Per Broks Datter af Dronning Margrethe Gods i Nyrup og Kulstrup for en Tredjedel af Sæby i Løve Herred. I Nyrup boede Fru Elne endnu 1400, da hun solgte alt sit Gods i Danmark til Dronning Margrethe undt. Nyrup, som hun testamenterede til Vor Frue Kirke i Kalundborg.

Til Sognet har tidligere hørt en By, Karlsworæ, senere kaldet Urrøe eller Ourø, som i 17. Aarh, blev nedbrudt og lagt ind under Kalundborg Ladegaard.

Kun faa Steder paa Sjælland have været saa rige paa Oldtidsminder som den sydvestl. Del af Raklev Sogn, hvor der kendes henved 45 Stenaldersgrave og 125 Gravhøje. Skønt mange af dem nu ere ødelagte, give de tilbagestaaende dog Egnen et ejendommeligt Præg og vise den som en meget vigtig Beboelsesplads i Oldtiden. 5 Monumenter ere fredlyste: ved Kallerup et femsidet Dyssekammer (Svannæsdyssen), ved Nyrup og Nostrup to andre Gravkamre og ved Raklev en trekamret Langdysse og en Høj med Kammer. Mange Fund fra Sten- og Broncealderen.

Tømmerup Sogn omgives af Raklev Sogn, Kalundborg Købstads. Landdistrikt, Aarby og Rørby Sogne, Skippinge Herred (Værslev S.) og Saltbæk Vig, ved hvis Tørlægning Sognet har vundet 427½ Td. Ld. Kirken,, mod S. i Sognet, ligger omtr. ½ Mil Ø. for Kalundborg. De for det meste lerede Jorder ere højtliggende og bakkede med Affald mod N. til Saltbæk Vig. Gennem den sydl. Del af Sognet gaar Holbæk-Kalundborg Landevej og den nord vestsjællandske Jærnbane.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 3290 Td. Ld., hvoraf 1898 besaaede (deraf med Hvede 150, Rug 265, Byg 710, Havre 342, Ærter og Vikker 23, Blandsæd til Modenh. 43, til Grøntf. 74, Kartofler 61, andre Rodfrugter 228), medens der henlaa til Afgræsn. 481, Høslæt, Brak, Eng m. m. 697, Have 33, Skov 2, Moser og Kær 10, Flyvesand 27, udyrkede Strækn. 11, Byggegr. 37, Veje, Vandareal m. m. 94 Td. Kreaturhold 1893: 303 Heste, 1349 Stkr. Hornkv. (deraf 818 Køer), 389 Faar, 1117 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 284,2 Td. Der var 47 Selvejergaarde med 165,4, 16 Arvefæstegd. med 96,4, 109 Huse med 22,4 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1059 (1801: 601, 1840: 869, 1860: 970, 1880: 1073), boede i 216 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 49 levede af immat. Virksomh., 752 af Jordbrug, 133 af Industri, 7 af Handel, 63 af andre Erhverv, 34 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Tømmerup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Husflidsskole (opr. 1893), Forsamlingshus (opf. 1887), Andelsmejeri (Spangsbro) og Mølle; Kaastrup; Andaks; Istebjærg med Fattiggaard (opf. 1879, 39 Pladser); Ubberup med Bethlehemskirken og Præstebolig for Valgmenigheden i Tømmerup m. fl. Sogne, Friskole og Teglværk. — Af mindre Gaarde mærkes Kaastrupgd., Ubberupgd. (der en Tid, til 1855, ejedes af den bekendte Landøkonom N. J. G. A. Lacoppidan), og Istebjærggd.

Tømmerup S., der danner en egen Sognekommune, hører under Arts Herreds Jurisdiktion (Kalundborg), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Kalundborg Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 354. Lægd. Tømmerup Kirke tilhører Grevskabet Lerchenborg, Valgmenighedskirken, hvorved der er ansat en Præst, tilhører Valgmenigheden.

Tømmerup Kirke bestaar af Skib, Kor, Taarn, Sakristi og Vaabenhus (nu Materialhus) paa Nord- og Vaabenhus paa Sydsiden. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført af utilhuggen Kamp med tilhugne Kvadre paa Hjørnerne. Korbuen er uforandret fra Kirkens tidligste Tid. Af det oprindelige Taarn, opført af det samme Materiale som Skibet, findes endnu Rester i det senere tilføjede større, af Munkesten opførte Taarn. I den senere Middelalder er der indbygget Hvælvinger (3 i Skib, 2 i Kor), ligesom Murene ere blevne forhøjede. Det hvælvede Taarnrum er forbundet med Skibet ved en Spidsbue. Ved Kirkens Restauration 1864 blev Vaabenhuset opført. Udskaaren Altertavle og Prædikestol fra Chr. IV’s Tid; Granitdøbefont fra Kirkens ældste Tid. Paa Kirkegaarden er 1896 opført et Ligkapel.

Bethlehemskirken er opført 1872–73 (efter Tegn. af Bygmester A. P. Bentsen i Vallekilde) i Rundbuestil af røde Mursten med Spir. — Præstegaarden ligger ved Foden af Bakken „Bøgebjærg“.

Ved Kaastrup er der en højt beliggende, fredlyst, smuk Runddysse paa Rungeløse-bjærget, omsat med 25 Stene og indesluttende et sekssidet Kammer med Gang.

Aarby Sogn, det næststørste i Herredet og omfattende Halvøen Asnæs, omgives af Kalundborg Købstads Grund og Landdistrikt, Tømmerup og Rørby Sogne, Store Bælt (Jammerlands Bugt) og Kalundborg Fjord. Kirken, mod Ø. i Sognet, ligger omtr. ¾ Mil S. Ø. for Kalundborg. De for det meste lermuldede Jorder ere højtliggende og bakkede mod Ø. og sænke sig efterhaanden mod V. til den yderste lave Pynt af Asnæs, hvilken dog falder af til Havet med stejle Skrænter. Paa Sydsiden af Asnæs ligger Bastrup Klint. Omtr. 1/7 af Arealet er bedækket med Skov (de til Lerchenborg hørende Skove paa Asnæs: Forskoven og Vesterskoven). Gennem den nordøstl. Del af Sognet gaar Kalundborg-Sorø-Slagelse Landevej.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 5755 Td. Ld., hvoraf 2601 Td. besaaede (deraf med Hvede 269, Rug 210, Byg 947, Havre 465, Ærter og Vikker 92, Blandsæd til Modenh. 75, til Grøntf. 181, Kartofler 62, andre Rodfrugter 299), medens der henlaa til Afgræsn. 676, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1434, Have 97, Skov 841, Moser og Kær 38, Byggegr. 28, Veje, Vandareal m. m. 40 Td. Kreaturhold 1893: 379 Heste, 1829 Stkr. Hornkv. (deraf 1137 Køer), 1202 Faar, 1060 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 462,2 Td. Der var 9 Selvejergaarde med 272,1, 42 Arvefæstegd. med 159,6, 2 Fæstegd. med 6,4, 124 Huse med 24,1 Td. Hrtk. og 102 jordløse Huse (de fleste Huse i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1380 (1801: 658, 1840: 1085, 1860: 1402, 1880: 1424), boede i 254 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 48 levede af immat. Virksomhed, 895 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 17 af Fiskeri, 95 af Industri, 8 af Handel, 207 af andre Erhv., 75 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv. Noget Aalefiskeri, Skovarbejde og (for Rynkevang) noget Dagarbejde i Kalundborg.

I Sognet Byerne: Aarby med Kirke, Præstegd., Skole og Friskole, Forsamlingshus (opf. 1881), Andelsmejeri og Mølle; Bastrup; Melby (gml. Form Methelby) med Skole og Husflidsskole (opr. 1892). Saml. af Huse: Rynkevangsgaarde, Asnæs Skovhuse, Havnemark og Strøby Huse. Mellem Asnæs Skovridergaard og Mineslund er der en Skole (opr. 1896).

Hovedgaarden Lerchenborg, Hovedsæde i Grevskabet af samme Navn, har en smuk og anselig, i den saakaldte Palais-Stil 1742 opført Hovedbygning, der bestaar af en to Stokværk høj, skifertækt, hvid Hovedfløj med Kælder, høje Frontespicer og bred Stentrappe, desuden to et Stokværk høje Sidefløje og flere, til Dels senere opførte Udbygninger og Boliger for Funktionærer, Betjente osv.; af den omtr. 40 Td. Ld. store Have er den nærmest Slottet liggende Del holdt i fransk Stil og adskilt fra det øvrige, i engelsk Stil anlagte Parti ved høje, stive Hækker. — Grevskabet Lerchenborg har af Hrtk. af alle Slags omtr. 980½ Td., hvoraf fri Jord 330¼, Skovareal 32¼, Skovskyld 20½, Bøndergods 1253/8, matr. Tiendehrtk. 472 (Tømmerup, Aarby, Rørby, Ubby, Svallerup, Bjærgsted og Agnsø Kirketiende, Tømmerup, Aarby, Ubby, Bjærgsted, Agnsø og til Dels Svallerup og Bjærgsted Kongetiende), gammelt Arvefæste 275½ Td.; i Bankaktier 24,800, i Fideikommiskapitaler omtr. 2,864,000 Kr. Til Grevskabet høre Hovedgaardene Lerchenborg, 132 Td. Ager og Engs Hrtk., omtr. 1046 Td. Ld., og Agnsøgaard (Agnsø Sogn, Skippinge Herred, se S. 499) samt Avlsgaardene Hedevigslyst — 42 Td. Hrtk., 490 Td. Ld., — Mineslund — 23 Td. Hrtk., 416 Td. Ld.; under Mineslund er henlagt Asnæs Dyrehave, omtr. 389 Td. Ld., der agtes opdyrket, og hvoraf alt en Del er opdyrket —, Melbygaard — 26 Td. Hrtk., 230 Td. Ld. — og Svebøllegavn (den sidste i Agnsø Sogn, se S. 499), foruden en Del if. Lov af 19/2 1861 frigjort Jord, der er bortlejet. Grevskabets samlede Jordtilliggende er 4002 Td. Ld., foruden 1757 Td. Ld. Skov.

Lerchenborg.

Desuden i Sognet Rynkevanggaard, oprettet af nedlagte Bøndergaarde i 19. Aarh’s Beg., 20 Td. Hrtk., 200 Td. Ld., alt Ager; til Ejendommen, hvis Jordtilliggende ligger fordelt i Aarby og Tømmerup Sogne, høre 3 Huse (Hovedbygningen er opf. 1874 efter Tegn. af Arkitekt, Prof. Fenger).

Aarby S., der danner en egen Sognekommune, hører under Arts Herreds Jurisdiktion (Kalundborg), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Kalundborg Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 355. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Lerchenborg.

Aarby Kirke bestaar af Skib, Kor, Taarn, Vaabenhus paa Sydsiden, der nu bruges som Materialhus, og Kapel paa Nordsiden, nu benyttet som Vaabenhus. Kirken var oprindelig en lille Bygning (fra den tidligere Middelalder), opfort af utilhuggen Kamp med tilhugne Hjørnekvadre; i den senere Middelalder blev Skibet forlænget mod V. og overhvælvet, ligesom Vaabenhuset og Kapellet tilføjedes; ved Slutn. af den katolske Tid nedbrødes Koret, Skibet forlængedes mod Ø., den østligste Del indrettedes til Sakristi, og der tilføjedes et Taarn, hvis nederste overhvælvede Del forbandtes med Kirken ved en Spidsbue; alt af Munkesten. Ved en Restauration 1857–58 ombyggedes Taarngavlene og Vaabenhuset (med Gavle som Oluf Mortensens Vaabenhus i Roskilde), der indsattes nye Vinduer, og paa Nordsiden Ø. for Vaabenhuset tilføjedes en lille Bygning med Pulpitur for den Lercheske Familie. Udskaaren, anselig Altertavle fra den katolske Tid (omtr. 1500) med Fløje; rigt udskaaren Prædikestol i Renæssancestil fra 1634; Granitdøbefonten er den oprindelige. I Vaabenhuset (før bag Alteret) en Ligsten fra 1304 over Præsten Eskilds to Døtre (se Aarb. f. nord. Oldk., 1887, S. 112); foran Kortrinnet Ligsten over Catharina Hedevig Ipssen, Jagt- og Skovinspektør Joh. Voltens Hustru, † 1798. — Paa Kirkegaarden Begravelser for den Lereheske Familie, deribl. et Monument over Chr. Alb. Greve Lerche, † 1885.

Lerchenborg. Alt Krongodset i Kalundborg Amt skødedes 14/5 1664 til Holsteneren Gabriel Marselis, der ved at skaffe Fr. III store Laan selv var bleven en af Kronens betydeligste Kreditorer. Det store Jordegods, over 5000 Td. Hrtk., deltes efter Gabr. Marselis’ Død mellem hans Sønner Frants og Joh. Marselis, af hvilke den første ejede den vestl. Del, nemlig Kalundborg Ladegaard med Gods, og Johan den østl. Del. Begge afhændede dog snart deres Gods i Sjælland. Frants Marselis solgte sin Del 1703 (se S. 396) til Carl Ahlefeldt til Langeland, der nedlagde Byen Østrup og af dens Jorder oprettede Hovedgaarden Østrupgaard, det senere Lerchenborg. Efter Ahlefeldts Død 1723 udlagdes Kalundborg Ladegaard, Østrupgd. og Astrup til Gehejmeraadinde Walter, efter hvis Død Godserne solgtes til den engelske Købmand Chr. Watkinson (se videre S. 396), hvis Arving John Thornton afhændede dem 1742 til General, Gehejmeraad C. Lerche, der som nævnt opførte Lerchenborg Hovedbygning og i de nærmeste Aar købte største Delen af det øvrige Marseliske Gods (saa at sige hele Kalundborg Amt), saa at han ejede 7 Herregaarde — Kalundborg Ladegaard, Østrup, Astrup, Birkendegaard (som han erhvervede 1743), Vesterbygd. (1750), Agnsøgd. (1751) og Dauerupgd. (1752) — 13 Kirker m. m., ialt henved 4400 Td. Hrtk. Han blev 1751 optagen i Grevestanden, men oprettede ikke noget Lensgrevskab, som i saa Fald efter hans Død vilde være faldet til Kronen, da han ikke havde Børn, derimod 18/4 1755 Stamhuset Lerchenborg, til hvilket andre Linier af Slægten fik Successionsret. Han gjorde Østrupgd. til Hovedsædet i Stamhuset og gav den 1751 det nuv. Navn. Han døde 1757, hans Enke, f. Grevinde Leiningen-Westerburg, først 1800. Godset arvedes af Chr. Lerches Næstsøskendebarns Søn, Gehejmeraad Georg Flemming Lerche, hvis Søn Amtmand Chr. Cornelius Lerche († 1850) allerede fra 1793 havde bestyret Stamhuset, og som 1804 ved Faderens Død arvede det, efter at det var tilladt for samme at substituere en Fideikommiskapital paa 934,400 Rd. D. C. Han oprettede 28/5 1818 af Gaardene Lerchenborg og Agnsøgaard det nuv. Grevskab og besad foruden dette ogsaa i længere Tid de andre til det forrige Stamhus hørende Godser, som han dog efterhaanden afhændede (se under disse). Efter hans Død gik Grevskabet over til Sønnesønnen Chr. Albrecht Lerche († 1885), hvis Søn, Hofjægermester C. C. L. Greve Lerche er den nuv. Besidder. — Den særdeles vei vedligeholdte Have er for største Delen, som den nu er, anlagt i det 19. Aarh. og for det meste i engelsk Stil; men oprindelig har den været i fransk Stil, og en Del er endnu bevaret (se S. 480); ved en Undersøgelse 1896 har man søgt at klare sig Planen for dette, i sit Slags storartede Haveanlæg (se Gartnertidende 1896 Nr. 17, hvor der findes en Grundplan af Haven, som den formentlig har set ud, tegnet af Landskabsgartner Edv. Glæsel). Fra den saakaldte „Iskælderbakke“, som ogsaa har været inddraget i det tidligere Anlæg, er der en vid Udsigt. Ved Svanedammen er der 1877 af Godsets Beboere rejst en Æresstøtte af Granit med Portrætmedailloner af den forrige Besidder, C. A. Greve Lerche og Hustru.

Sognet har været meget rigt paa Oldtidsminder (omtr. 150), men nu er en stor Del forsvunden. Gravhøjenes Plads er særlig paa Asnæs, i For- og Vesterskov, medens Stenmonumenterne mest gruppere sig om Aarby og Melby. Ved Aarby er der fredlyst en Høj med to sammenstødende Jættestuer, „Ormshøj“, hvorfra et af Nationalmuseets største og vigtigste Jættestuefund.

Rørby Sogn omgives af Aarby og Tømmerup Sogne, Skippinge Herred (Værslev S.), Ubby og Svallerup Sogne samt Store Bælt. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 1 Mil S. Ø. for Kalundborg. De i Midten noget højtliggende og bakkede (højeste Punkt Mogensbanke, omtr. 130 F., 41 M.), mod N. og S. mere jævne Jorder ere for det meste lerede, dog ved Store Bælt noget sandede og stenede; flere Mosestrækninger (Bavnemose, Tranemose, Rørmose). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Kalundborg, som ved Rørby deler sig i Vejene til Sorø og Slagelse.

Fladeindholdet var 16/7 88: 2842 Td. Ld., hvoraf 1666 besaaede (deraf med Hvede 133, Rug 239, Byg 637, Havre 323, Ærter og Vikker 52, Blandsæd til Modenh. 55, til Grøntf. 64, Kartofler 48, andre Rodfr. 115), medens der henlaa til Afgræsn. 352, Høslæt, Brak, Eng m. m. 643, Have 58, Moser og Kær 50, udyrkede Strækn. 8, Byggegr. 46, Veje, Vandareal m. m. 19 Td. Kreaturhold 1893: 303 Heste, 1183 Stkr. Hornkv. (deraf 770 Køer), 374 Faar, 1052 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 286,2 Td. Der var 3 Selvejergaarde med 20,1, 61 Arvefæstegd. med 201,3, 5 Fæstegd. med 12,2 og 162 Huse med 52,6 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1080 (1801: 623, 1840: 925, 1860: 1075, 1880: 1074), boede i 240 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 28 levede af immat. Virksomh., 787 af Jordbrug, 134 af Industri, 6 af Handel, 79 af andre Erhv., 35 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Rørby, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Husflidsskole, Sparekasse (opr. 3/8 1879; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 173,860 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 2761 Kr., Antal af Konti 369); Kjærby med Friskole og Fortsættelsesskole (opr. 1889); Uggerløse med Skole. Desuden Rabens Huse. — Gaard paa over 12 Td. Hrtk.: Præstegaarden (12 Td. Hrtk., 86 Td. Ld., hvoraf 2 Tørvemose, Resten Ager).

Rørby S., der danner en egen Sognekommune, hører under Arts Herreds Jurisdiktion (Kalundborg), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Kalundborg Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 356. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Lerchenborg.

Rørby Kirke bestaar af Kor, Taarn, Sakristi og gammelt Vaabenhus, nu Materialhus, paa Nord- og Vaabenhus paa Sydsiden. Den ældste Del, det midterste Parti af Skibet, har været opført af utilhuggen Kamp; senere ere Murene blevne forhøjede, og Kirken overhvælvedes; endnu noget senere er Taarnet blevet tilføjet, Koret og Korbuen nedrevet og Skibet forlænget mod Ø., ligesom de andre Tilbygninger ere tilkomne, alt af Munkesten. Det hvælvede Taarnrum er forbundet med Skibet ved en Spidsbue. Paa Nordsiden mellem Sakristiet og det gamle Vaabenhus har der, vistnok samtidig med den ældste Del af Kirken, været opført et Kapel, der aabnede sig ind til Kirken med en stor halvrund Bueaabning, som endnu skimtes. Kirken blev restaureret 1860. Altertavlen er et Billedskærerarbeide i sen gotisk Stil (omtr. 1500), hvis Midtfelt fremstiller Korsfæstelsen; Prædikestolen er et tarveligt Billedskærerarbejde i Renæssancestil; Granitdøbefont, vist fra Kirkens ældste Tid. I Sakristiet en Ligsten over Præsten Niels Holgersen Bruun, † 1707; paa Skibets sondre Væg Mindetavle over Sognedegn Rasmus Bæck, † 1759; smstds. et Brystharnisk med Fr. IV’s Navnetræk, et Par Sporer og et Brudstykke af en Kaarde; paa den modsatte Væg, hvor der hænger to gamle Malerier: Korsbyrden og Korsfæstelsen (fra omtr. 1700), har der været en nu udslettet Indskrift til Oplysning om dette Harnisk.

Af de faa endnu bevarede Oltidsminder i Sognet er der fredlyst en Høj ved Kjærby, „Olshøj“ med to anselige Jættestuer. — Tæt S. Ø. for Uggerløse ses Resterne af en paa en naturlig Banke, „Børren“, anlagt firsidet Voldbakke, der oprindelig har været omflydt af Vand paa de tre Sider. I Voldbakken er opbrudt to i Vinkel sammenstødende Rækker af Kampesten. Anlægget gaar sikkert tilbage til en tidlig Middelalder.

Ubby (Uby, Udby) Sogn omgives af Rørby, Svallerup, Store- og Lille Fuglede Sogne samt Skippinge Herred (Jordløse, Agnsø, Viskinge og Værslev S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 1½ Mil S. Ø. for Kalundborg. De gennemgaaende lerede og lermuldede Jorder ere for en stor Del jævne, dog noget højtliggende; mod N. Ø. hæve sig de ret anselige Saltofte Bakker (Generalstabens trigonometriske Station er 256 F., 80 M.), og her er Jorden noget mere sandet; mod Ø. ved Kjelleklinte er der en Del Tørveskær. Gennem Sognet gaar Kalundborg-Sorø Landevej; Slagelse-Værslevbanen kommer ogsaa til at gennemskære det.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 4753 Td. Ld., hvoraf 2667 besaaede (deraf med Hvede 201, Rug 350, Byg 1054, Havre 474, Boghvede 25, Ærter og Vikker 67, Blandsæd til Modenh. 132, til Grøntf. 85, Kartofler 48, andre Rodfr. 231), medens der henlaa til Afgræsn. 761, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1023, Have 39, Skov 70, Moser og Kær 78, udyrkede Strækn. 1, Byggegr. 47, Veje, Vandareal m. m. 67 Td. Kreaturhold 1893: 505 Heste, 1818 Stkr. Hornkv. (deraf 1172 Køer), 394 Faar, 1686 Svin og 40 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 545,8 Td. Der var 12 Selvejergaarde med 96,9, 58 Arvefæstegd. med 346,9, 11 Fæstegd. med 52,8, 184 Huse med 49,1 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse (en Del i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1431 (1801: 797, 1840: 1046, 1860: 1240, 1880: 1445), boede i 280 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 58 levede af immat. Virksomh., 988 af Jordbrug, 232 af Industri, 18 af Handel, 93 af andre Erhverv, 23 af deres Midler og 19 vare under Fattigv.

Ubby Kirke.

I Sognet Byerne: Ubby, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Pogeskole, Forsamlingshus (opf. 1886), Missionshus (opf. 1894), Andelsmejeri (Esbern Snare), Mølle og mange næringsdrivende; Frankerup; Forsinge, hvor der skal være Holdeplads paa Slagelse-Værslevbanen; Klovby med Mølle og Skole; Kjelleklinte. Saml. af Huse: Ippenbjærg Huse.

Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.: Avlsgaarden Saltoftegaard, der hører til Hovedgaarden Vesterbygaard (Jordløse S., Skippinge Herred), omtr. 40 Td. Ld. Ager og Engs Hrtk. (hvoraf omtr. 19 ere arvefæstede med Ret til at sælge og pantsætte fra Grevskabet Lerchenborg, medens omvendt Grevskabet er Arvefæster uden Ret til at sælge og pantsætte for noget over 1 Td. Hrtk.) og 4 Td. Skovskyld, 490 Td. Ld., hvoraf 70 Skov, Resten Ager; Avlsgaarden Kjelleklintegd., arvefæstet under Lerchenborg og Birkendegaard, 32 Td. Hrtk., omtr. 300 Td. Ld. (hvoraf 270 drives under Gaarden), hvoraf 8 Eng, Resten Ager; til Gaarden hører 15 Td. Ld., som er fæstet bort, 12 Td. Ld., som er lejet bort, og 5 jordløse Huse; 1/3 af Arealet ligger i Viskinge Sogn. Desuden Præstegaarden (20½ Td. Hrtk., 149 Td. Ld., hvoraf 2 Have, Resten Ager).

Ubby S., der danner en egen Sognekommune, hører under Arts Herreds Jurisdiktion (Kalundborg), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Kalundborg Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 360. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Lerchenborg.

Ubby Kirke, en anselig, smuk og i flere Henseender mærkelig Bygning, bestaar af Skib, Kor med femsidet Afslutning, Taarn, Vaabenhus paa Syd- og Sakristi og Kapel (der nu bruges til Materialhus og Varmeapparat) paa Nordsiden. Den oprindelige Del af Kirken, der er meget gammel (vistnok fra 1. Halvdel af 12. Aarh.), bestod af et anseligt Skib og meget kort Kor med halvrund Afslutning og var opført af ütilhuggen Kamp med tilhugne Hjørnekvadre. Af de rundbuede Vinduer ses endnu Spor. Vist alt i Slutn. af 12. Aarh. afskildredes Skibets vestl. Del ved en Tværmur, saa at dette Rum kom til at danne en Slags Forhal; Rummet dækkedes af 4 kvadratiske Krydshvælvinger, som hvile paa en i Hallens Midte muret Søjle med trapezformet Kapitæl (maaske har den været opført for at danne Støtte for et Taarn, men dette blev i alt Fald ikke opført dengang), og staar i Forbindelse med Skibet ved to Spidsbuer. Samtidig rejstes i den anden Del af Skibet, hvis Mure forhøjedes, 4 fritstaaende svære murede Søjler (ligeledes med trapezformede Kapitæler), der bære to Rækker Krydshvælvinger, saa at der altsaa fremkommer et Dobbeltskib. Ligeledes blev Koret, der ogsaa er lavere end Skibet, men dog højere end Forhallen, overhvælvet, og den halvrunde Korrunding erstattedes med en femsidet Afslutning, der udvendig var delt i to Afsnit, hvoraf det nederste smykkedes med rundbuede Blindinger, medens det øverste afsluttedes med en Rundbuefrise. Alle disse Forandringer udførtes af Munkesten. I den senere Middelalder (2. Halvdel af 15. Aarh.) tilføjedes over Forhallen et anseligt Taarn med takkede, blindingssmykkede Gavle og vistnok samtidig Vaabenhuset, Sakristiet og Kapellet. Efter at Kirken ved ukyndig Behandling havde lidt meget i Tidens Løb, er den ved en Restauration, der afsluttedes 1871 og lededes af Arkitekt Tvede, saa vidt muligt bragt tilbage til dens gamle Skikkelse; Taarnet og Vaabenhuset bleve istandsatte, og det sidste fik en ny Gavl, der svarede til Taarngavlene; endelig nedbrødes Korafslutningen paa Grund af Brøstfældighed og genopførtes uden de tidligere ydre Udsmykninger, men med tre rundbuede Vinduer; tillige fik Kirken en Dekoration i Kalkfarve i Smag med Dekorationen i Kalundborg Kirke. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil fra 1677 (i Midtfeltet Nadveren); Prædikestolen i Renæssancestil er fra Chr. IV’s Tid; Døbefont udhuggen i Kalksten, vist fra Kirkens ældste Tid. Stolestaderne ere fra samme Tid som Prædikestolen. Paa Pillen ved Korbuen et gammelt Krucifiks. Den ene af Klokkerne er fra 1403. I Sakristiet hænger et Portræt fra 1714 af Edel Sophie Bille, gift med Amtmand Joh. Christoffer Schønbach til Birkendegaard. I Korgulvet Ligsten over Justitsraad Terkild Terkildsen til Birkendegaard, † 1745, og Hustru. Kisterne, hvori Amtmand J. C. Schønbach, † 1746, hans første Hustru Edel Sophie Bille, † 1706, og hans anden Hustru, Anna Elisabeth v. Korff, † 1732, hvile, og som tidligere stode i Sakristiet, ere nu nedgravede under dette. Paa Vaabenhusets ydre Væg er indmuret en Sten med Indskriften: „Aar 1179 er denne Kirke bygt af Esbern Snare“; men Stenen er langt yngre, og efter det ovenanførte er Kirken ogsaa ældre; Aarstallet kan maaske gælde de noget senere Ombygninger (Esbern Snare skal have haft en Gaard her, og i en Gaard, der ligger nær ved Kirken og er højtbeliggende ligesom denne, har man virkelig fundet Fundamenter af en større, sikkert middelalderlig Bygning). Neden for Stenen ved Vaabenhuset ligger en Ligsten med Aaret 1403, hvorpaa der har været udhugget Figurer; foran Vaabenhusdøren ligger Brudstykker af en Ligsten fra 1307 over Jacobus Præst (endnu 1859 var den hel; tegnet af Kornerup, se Aarb. f. n. Oldk. 1887, S. 114). (Om Kirken se N. Høyen, Dansk Maanedsskr, IV. Bd., S. 170, og J. B. Løffler, Udsigt over d. Kirkebygn., S. 212).

I Forsinge laa fordum en Hovedgaard. Niels Jacobsen af Forsinge nævnes 1336–40; 1388 var Peder Madsen af Forsinge Medudsteder af et Vidne af Arts Herredsting; 10 Aar efter solgte Jens Simensen (Lunge) sin Hovedgaard i Forsinge til Anders Jensen (Lodehat). Denne, hvis Broder og Søn efter hinanden vare Bisper i Roskilde, boede her endnu 1406. Aar 1547 boede paa Forsinge Peder Gregersen Juel af langelandsk Slægt; han menes at have faaet Gaarden med sin Hustru Dorte Pedersdatter Pøiske. — Markvard Vestenie de Klaby fik 1391 to Gaarde i Tyggestorp i Arts Herred i Pant af Hr. Barnum Eriksen. — Paa Kjelleklintegaard boede 1454 Peder Bille kaldet Lykke.

Ubby Kirkes Indre.

Paa Ubby Mark, V. for Byen, findes en af en Jordhøj omsluttet, fredlyst Jættestue, som hører til Landets smukkeste og anseligste. Det 13 F. lange, 8 F. brede og 7 F. høje Kammer er sat af 9 Stene og dækket med to svære Overliggerstene, der oprindelig have hørt sammen til een Blok. Af Gangen er den yderste Del fjernet, saa at Længden nu kun er 11 F.; to smalle Stene, der springe lidt frem foran de øvrige Gangstene, tæt ved Kamret, danne en Slags Karm. Ved Udgravningen er der baade i Gang og Kammer fundet Menneskeskeletter og forskellige Flinteredskaber og Lerkar. Endnu 5 andre Jættestuer, de to omsluttede af en fælles Jordhøj, ere fredlyste ved Ubby. Ialt haves Oplysning om omtr. 30 Stenaldermonumenter i Sognet.

Svallerup Sogn omgives af Rørby, Ubby og Store Fuglede Sogne, Løve Herred (Gjørlev og Helsinge S.), hvorfra det adskilles ved Halleby Aa, samt Store Bælt. Kirken, mod N. Ø. i Sognet, ligger omtr. 1½ Mil S. Ø. for Kalundborg. De gennemgaaende højtliggende Jorder med udstrakte, jævnt affaldende Bakker, ere for det meste lerede og noget stenede, dog mere sandede paa det Bakkestrøg, der strækker sig fra Bjerre By mod V. til Stranden, og som ender i temmelig høje Bakker; her ligger det højeste Punkt, Urhøj, 168 F., 53 M. Langs Halleby Aa er der store Engstrækninger. Gennem den østl. Del af Sognet gaar Kalundborg-Slagelse Landevej.

Fladeindholdet var 16/7 88: 4051 Td. Ld., hvoraf 1889 besaaede (deraf med Hvede 119, Rug 262, Byg 774, Havre 353, Ærter og Vikker 39, Blandsæd til Modenh. 39, til Grøntf. 86, Kartofler 76, andre Rodfr. 140), medens der henlaa til Afgræsn. 454, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1575, Have 24, Moser og Kær 57, Stenmarker 2, Byggegr. 32, Veje, Vandareal m. m. 18 Td. Kreaturhold 1893: 358 Heste, 1333 Stkr. Hornkv. (deraf 761 Køer), 523 Faar, 948 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 388,9 Td. Der var 5 Selvejergaarde med 45,1, 52 Arvefæstegd. med 255,8, 9 Fæstegd. med 51,4, 110 Huse med 35,9 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 1030 (1801: 610, 1840: 798, 1860: 897, 1880: 1016), boede i 201 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 34 levede af immat. Virksomh., 694 af Jordbrug, 179 af Industri, 27 af Handel, 68 af andre Erhv., 22 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Svallerup (gml. Form Svalethorp, Swalerhop, Svalderup) med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle; Bjerre med Skole, Missionshus (opf. 1890), Købmandshandel og Andelsmejeri (paa Byens Mark); begge disse Byer ved Landevejen; ved Sydgrænsen, ligeledes ved Landevejen, Aagerup Kro og Mølle (tidligere laa der en By Aagerup) og Postekspeditionen Philipsdal.

Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.; Avlsgaarden Philipsdal, 17 Td. Hrtk., 160 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, Resten Ager, og omtr. 50 Td. Ld. Overdrev ved Stranden (benyttes som Fællesgræsning sammen med Gaardene i Bjerre By); til Ejendommen høre 4 Huse.

Svallerup S., der danner en egen Sognekommune, hører under Arts Herreds Jurisdiktion (Kalundborg), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Kalundborg Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 357. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Lerchenborg.

Svallerup Kirke bestaar af Skib med lige afsluttet Kor, Taarn og paa Skibets Nordside Vaabenhus og en større Tilbygning, der nu er inddraget i Kirken. Den oprindelige Bygning, hvoraf Skibet kun er bevaret, og som stammer fra den tidligere Middelalder, var opført af utilhuggen Kamp. Noget senere tilføjedes Tilbygningen (af Munkesten), der er forbunden med Kirken ved to fladtrykte Bueaabninger; endnu senere fik Skibet spidsbuede Krydshvælvinger, Koret nedbrødes, og Skibet forlængedes mod Ø. og afsluttedes med en takket Gavl; i det nye Stykke indrettedes et Sakristi med Krydshvælvinger i Retning fra Ø. til V.; omtr. samtidig opførtes Taarnet, hvis hvælvede Rum er forbundet med Kirken ved en Spidsbue, og det overhvælvede Vaabenhus. Ved en Restauration i 1870’erne ommuredes bl. a. Taarnets og Tilbygningens Gavle, og der indsattes store spidsbuede Vinduer. Udskaaren Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil fra Chr. IV’s Tid; Granitdøbefont med to raat udhugne Hoveder, vist fra Kirken ældste Tid. I Vaabenhuset et Krucifiks fra den seneste katolske Tid. Paa Skibets nordre Væg et Epitafium over Præsten Hans Amundin, † 1802, og en sort Marmortavle over tidligere Kirkeejere Anders Andersen Hjort, † 1698, og Sønnen Hans Andersen Hjort, † 1739. — Paa Kirkegaarden, hvor Præsten H. J. Eger, † 1827, ligger begraven, findes en velbevaret Kirkelade fra Middelalderen.

Philipsdal er i Slutn. af 18. Aarh. dannet af 2 Bøndergaarde fra Bjerre og hørte indtil 1860 til Aagaards Gods, da den solgtes til Selvejendom.

Aar 1404 nævnes Esbern Nielsen af Svallerup og 1406 Niels Esbernsen.

Store Fuglede Sogn omgives af Svallerup, Ubby og Annekset Lille Fuglede Sogne, Tissø og Løve Herred (Bakkendrup og Gjørlev S.), fra hvilket det adskilles ved Halleby Aa. Kirken, mod Ø. i Sognet, ligger omtr. 2 Mil S. Ø. for Kalundborg. De lerede Jorder falde jævnt af til de helt lavtliggende Engstrækninger langs Aaen. Slagelse-Værslevbanen vil komme til at gennemskære Sognet fra N. til S.

Fladeindholdet var 16/7 88: 2212 Td. Ld., hvoraf 1266 besaaede (deraf med Hvede 122, Rug 138, Byg 505, Havre 245, Ærter og Vikker 36, Blandsæd til Modenh. 7, til Grøntf. 55, Kartofler 29, andre Rodfr. 129), medens der henlaa til Afgræsn. 286, Høslæt, Brak, Eng m. m. 608, Have 16, Moser og Kær 2, Byggegr. 17, Veje, Vandareal m. m. 17 Td. Kreaturhold 1893: 221 Heste, 793 Stkr. Hornkv. (deraf 439 Køer), 236 Faar, 574 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 265,8 Td. Der var 2 Selvejergaarde med 42,2, 30 Arvefæstegd. med 172,2, 6 Fæstegd. med 37,6 og 35 Huse (hvoraf ¾ i Fæste) med 13,7 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 90: 631 (1801: 362, 1840: 496, 1860: 534, 1880: 560), boede i 108 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 27 levede af immat. Virksomh., 419 af Jordbrug, 95 af Industri, 9 af Handel, 47 af andre Erhv., 14 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Store Fuglede med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole, Forsamlingshus (opf. 1884), Andelsmejeri, Mølle og Købmand (paa St. Fuglede Mark skal der være Station paa Slagelse-Værslevbanen); Tystrup ved Aaen; Flinterup med Fattiggaard for St.-Lille Fuglede Kommune (opr. 1884; 45 Pladser). — Avlsgaarden Flinterupgaard har 36½ Td. Hrtk., 294 Td. Ld., alt Ager, desuden af Fæstegods en Gaard og 33 Huse, i alt 19 Td. Hrtk., 161 Td. Ld.; 16 Huse, 3½ Td. Ld., ligge i Jordløse Sogn, alt det øvrige i St. Fuglede.

Store Fuglede S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Arts Herreds Jurisdiktion (Kalundborg), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Kalundborg Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 358. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Astrup.

Store Fuglede Kirke bestaar af Skib med flad Altervæg, indenfor hvilken der er Sakristi med Tøndehvælving, Taarn, Vaabenhus paa Syd- og Kapel paa Nordsiden. Af den oprindelige, af utilhuggen Kamp opførte anselige Kirke fra den tidligere Middelalder (kaldet St. Peders Kirke) er kun en Del af Skibet bevaret. Senere indsattes spidsbuede Krydshvælvinger, og omtr. samtidig nedbrødes Koret, og Skibet forlængedes mod Ø., ligesom det ovennævnte Sakristi indrettedes, og Taarnet og Vaabenhuset tilføjedes. Endnu i den katolske Tid tilføjedes Kapellet (Vor Frue Kapel), der var aabent ind til Kirken med to, nu tilmurede Spidsbuer. Alle Tilbygninger ere opførte af Munkesten. Ved en Restauration 1889 er der overalt indsat store Vinduer. Udskaaren Altertavle i sen Renæssancestil; paa Alterbordet et beskadiget Antemensale, malet paa Træ omtr. 1500, forestillende Marias Kroning; udskaaren Prædikestol fra Midten af 17. Aarh.; Døbefontens Kumme af Granit er vist fra Kirkens ældste Tid. Døren ind til Sakristiet og et lille Alterskab hidrøre fra den senere Middelalder. I Kapellet et gammelt Træskærerarbejde (Christus paa Korset). I Koret Ligsten over Præsten Niels Nielsen Halleby, † 1676, og i Sakristiet to Series pastorum over Præster før og efter Reformationen fra 1290 (naar det angives, at Kirken er bygget 1290 af Olaus, Prior i Antvorskov Kloster, er det vel grundet paa denne Series, og Aarstallet gælder maaske den senere Ombygning).

Flinterupgaard er dannet af 4, i 1790 fra Lerchenborg bortsolgte Bøndergaarde.

Et Vidne af Arts Herredsting 1430 er bl. a. udstedt af to Væbnere Jes Nielsen i Tygesorp og Jes Rus i Flinthorp; 1454 skrev Hans Moltke sig af Tystrup.

Ved Tystrup ligger en fredlyst Langdysse; om end noget forstyrret, hører den dog med sin omtr. 300 F. lange Jordhøjning og sine 70 meget høje Randstene til de anseligste i Landet.

Lille Fuglede Sogn, det mindste Sogn i Herredet og Anneks til St. Fuglede, omgives af dette og Ubby Sogn samt Skippinge Herred (Jordløse S.) og Tissø. Kirken, mod S. Ø. i Sognet ved Tissø, ligger omtr. 2 Mil S. Ø. for Kalundborg. De lerede og stenede, ved Søen noget sandede Jorder ere for en Del højtliggende og bakkede. Slagelse-Værslevbanen kommer til at gennemskære Sognet.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 1439 Td. Ld., hvoraf 801 besaaede (deraf med Hvede 27, Rug 122, Byg 330, Havre 156, Ærter og Vikker 34, Blandsæd til Modenh. 38, til Grøntfoder 18, Kartofler 21, andre Rodfrugter 55), medens der henlaa til Afgræsn. 234, Høslæt, Brak, Eng m. m. 331, Have 3, Moser og Kær 49, Byggegr. 8, Veje, Vandareal m. m. 13 Td. Kreaturhold 1893: 153 Heste, 481 Stkr. Hornkv. (deraf 307 Køer), 170 Faar, 485 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 173,8 Td. Der var 29 Arvefæstegd. med 139,8, 3 Fæstegd. med 17,8, 37 Huse (næsten alle i Fæste) med 16,3 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 400 (1801: 270, 1840: 332, 1860: 398, 1880: 422), boede i 76 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 7 levede af immat. Virksomh., 287 af Jordbrug, 63 af Industri, 12 af Handel, 19 af andre Erhv., 12 af deres Midler.

I Sognet Byerne: Lille Fuglede med Kirke; Jerslev med Skole og Købmand (lige N. for Byen skal der være Station paa Slagelse-Værslevbanen). Nordkrogs Huse.

Lille Fuglede S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 359. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vesterbygaard.

Lille Fuglede Kirke bestaar af Skib med Kor, Taarn, Vaabenhus paa Syd- og Kapel paa Nordsiden. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført af utilhuggen Kamp. I den senere Middelalder overhvælvedes Kirken, og Taarnet, Vaabenhuset og Kapellet tilføjedes, alt af Munkesten. Korbuen er halvrund. Ved en Restauration 1855–56 nedbrødes Koret, og Skibet forlængedes mod Ø. og afsluttedes med lige Gavl. Altertavlen: Christus i Gethsemane, er fra 1855 (den gamle Tavle fra Fr. II’s Tid hænger paa nordre Væg); Prædikestol i Renæssancestil fra Midten af 17. Aarh.; Granitdøbefont fra Kirkens ældste Tid. — Kirkegaardsmuren er mod S. og V. til Dels fra Middelalderen.

I Sognet har fordum ligget en Hovedgaard Jerslevgaard, som Fr. II skænkede sammen med 15 andre mindre Gaarde i Jerslev By 1570 til sin tyske Sekretær Caspar Paslick (se under Rønnebæksholm).

*