Løve Herred.
Sogne:
Sæby, S. 452. — Hallenslev, S. 456. — Rerslev, S. 457. — Ruds-Vedby, S. 458. — Skjellebjærg, S. 461. — Ørslev, S. 462. — Solbjærg, S. 463. — Havrebjærg, S. 464. — Gjerslev, S. 463. — Finderup, S. 467. — Gjørlev, S. 467. — Bakkendrup, S. 469. — Helsinge, S. 470. — Drøsselbjærg, S. 471.Løve Herred, det sydligste og tredjestørste i Amtet, omgives mod Vest af Store Bælt, mod Nord af Arts Herred, mod hvilket Grænsen dannes af Tissø (som er delt mellem de to Herreder) og Halleby Aa, mod Ø. af Skippinge og Merløse Herred, ligeledes begge med Aaen til Grænse, og mod S. af Sorø Amt (Slagelse Herred), fra hvilket det for en Del adskilles ved Tude Aa. Herredets Udstrækning fra N. til S. og fra Ø. til V. er omtr. lige lang, noget over 3 Mil, men mod N. er Herredet meget smalt og gaar op i en Spids i Skippinge Herred. Mod V. udsender det Halvøen Rersø i Store Bælt. De til Dels bakkede, men ikke meget højtliggende Jorder ere i det hele lermuldede, mod V. dog mere sandede; mod N. langs Aaerne er der gode Engstrækninger, mod N. og Ø. nogen Skov (1661 Tdr. Ld.). Med Hensyn til Frugtbarheden er Herredet det tredjebedste i Amtet, idet der i Gennemsnit gaar omtr. 11 Tdr. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Ved Matrikuleringen var Herredets Fladeindhold ansat til 43,760 Tdr. Ld. (4,38 □ Mil, 241,2 □ Km.). Ager og Engs Hartkorn samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 3925 Tdr. Folketallet var 1/2 1890 13,567 (1801: 6828, 1840: 9857, 1860: 12,722, 1880: 13,865). I gejstl. Henseende danner Løve Herred eet Provsti med Arts Herred; tillige høre Nidløse og Tersløse Sogne i Merløse Herred til dette Provsti. I verdsl. Henseende hører det til Løve Herreds Jurisdiktion og 5. Forligskreds.
Løve Herred, i Valdemar II’s Jordebog kaldet Løghæ- eller Logahæreth, udgjorde 1660–71 Sæbygaards Amt, blev da forenet med Kalundborg og Dragsholms Amter og styredes fra 1707 under eet med Holbæk Amt (se S. 371).
Af Oldtidsmonumenter indeholder Herredet især Stenaldersgrave. Der haves Oplysninger om omtr. 60 Langdysser, 40 Runddysser, 50 fritstaaende Dyssekamre og 10 Jættestuer foruden henved 100 Gravhøje. Et meget stort Antal er imidlertid forstyrret eller kun kendt gennem ældre Beretninger. Stengravene strække sig som et smalt Bælte fra Rersø mod Ø. midt gennem Herredet, desuden ned i Drosselbjærg S. samt op i den østl. Del af Ruds-Vedby S. og Rerslev og Sæby S. Gravhøjene findes mest i Havrebjærg, Helsinge og Gjørlev S. 29 fredlyste Mindesmærker.
*
Fladeindholdet var 16/7 1888: 7099 Tdr. Ld., hvoraf 3026 besaaede (deraf med Hvede 280, Rug 351, Byg 1050, Havre 689, Ærter og Vikker 65, Blandsæd til Modenh. 216, til Grøntf. 96, Kartofler 55, andre Rodfr. 221), medens der henlaa til Afgræsn. 833, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1899, Have 79, Skov 1066, Moser og Kær 90, udyrkede Strækn. 1, Byggegr. 53, Veje, Vandareal m. m. 52 Tdr. Kreaturhold 1893: 453 Heste, 2115 Stkr. Hornkv. (deraf 1397 Køer), 321 Faar, 1544 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 571,9 Td. Der var 25 Selvejergaarde med 390, 27 Arvefæstegd. med 93, 18 Fæstegd. med 43,3, 135 Huse med 45,5 Td. Hrtk. og 82 jordløse Huse (¾ af Husene i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1764 (1801: 892, 1840: 1462, 1860: 1895, 1880: 1826), boede i 317 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 83 levede af immat. Virksomh., 1194 af Jordbrug, 16 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 293 af Industri, 49 af Handel, 83 af andre Erhverv, 24 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sæby (ɔ: Søby), ved Landevejen, med Præstegd. — Kirken ligger enlig ved Tissø —, Skole, Apotek, Amtssygehus (opf. 1893 efter Tegn. af Arkit. Fr. Levy; 30 Senge, hvoraf 14 i Epidemi- og 1 i Daareafdelingen), Klubbygning og Mølle; Ougtved; Uglerup; Løgtved med Skole; Buerup med Filialkirke og Bolig for en Kapellan pro loco; Frendved; Halleby; Hallebyore med Forsamlingshus (opf. 1893). Saml. af Huse: Askvad med Skole. Ved Aamose Strids Mølle (en af „Kongens Møller“).
I Sognet 6 Hovedgaarde: Sæbygaard har 72 Tdr. Ager og Engs Hrtk. og 8 Tdr. Skovsk., 704 Tdr. Ld., hvoraf 136 Eng, 96 Skov (Marielund), Resten Ager; Hovedgaardens Jorder ligge næsten helt i Sæby Sogn; til Godset, der er spredt i 4 Sogne, høre desuden af Fæstegods 24½ og af Arvefæstegods 133 Tdr. Hrtk. og Hallenslev Sogns Kongetiende. — Falkenhøj har 21 Tdr. Hrtk., 230 Tdr. Ld., hvoraf 10 Mose, Resten Ager; desuden høre til Ejendommen 8 Tdr. Hrtk. Fæstegods (1 Arvefæstegd., 1 Fæstegd., 3 Fæstehuse og 2 Huse). — Frihedslund har 36 Tdr. Hrtk., 400 Tdr. Ld., hvoraf 54 Eng, 32 Skov, Resten Ager; til Godset høre desuden 68 Tdr. Hrtk. Arvefæstegods og Hallenslev og Solbjærg Kirker. — Selchausdal har 72 Tdr. Ager og Engs Hrtk. og 28 Tdr. Skovsk., 1338 Tdr. Ld., hvoraf omtr. 700 Skov, 166 Eng, Resten Ager; til Godset, der er spredt i 6 Sogne, høre desuden af Fæstegods 44 og af Arvefæstegods 266 Tdr. Hrtk. Paa Selchausdals Mark er der en Stiftelse for 12 ældre Kvinder, der her have Fribolig og forskellige Ydelser fra Gaarden (opf. 1896 af Godsejerinden). — Nørager har med det tidligere Aagaards Gods og Parcelgaarden Konradineslyst, den sidste i Ruds-Vedby Sogn, i alt 90 Tdr. Ager og Engs Hrtk. og 24 Tdr. Skovsk., omtr. 876 Tdr. Ld., hvoraf 56 Eng og 47 Skov, Resten Ager (deraf har Nørager Hovedgaard med Aagaards Gods 67 Tdr. Ager og Engs Hrtk., 511 Tdr. Ld. Ager og 50 Tdr. Ld. Eng); desuden høre til Godset, der ligger meget spredt i 11 Sogne, af Fæstegods 160 og af Arvefæstegods 580 Tdr. Hrtk. — Kattrup (Raschenberg) har 66 Tdr. Hrtk., omtr. 1000 Tdr. Ld., hvoraf 200 Skov, 160 Eng, Resten Ager; desuden høre til Godset, der ligger i Sæby og Rerslev Sogne, af Fæstegods 31 og af Arvefæstegods 29 Tdr. Hrtk. samt Holmstrup Sogns Kongetiende. — Andre Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. : Ougtvedgaard, 13 Tdr. Hrtk. 163 Tdr. Ld., alt Ager. Desuden Hallebygd.
Sæby S., der danner een Sognekommune med Annekset Hallenslev, hører under Løve Herreds Jurisdiktion (Høng), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Slagelse Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 3. Folketingskr.’ samt 2. Udskrivningskr.’ 349. Lægd (nordre Del, N. for en Linie fra Fiskerhuset ved Tissø til Sønderød i Rerslev S., samt Nørager Hovedgaard) og 350. Lægd (søndre Del). Sæby Kirketiende ejes af Universitetet, Buerup Kirke ejes af Kommunen.
Sæby Kirke bestaar af Skib, Kor med Korrunding, Taarn, to Kapeller paa Nord- og Sydsiden samt Vaabenhus og Sakristi, begge paa Nordsiden. Det ældste Parti, Skib og Kor, er vist fra 12. Aarh. og er opfort af utilhuggen Kamp og Fraadsten, blandet sammen, og med Fraadsten til Indfatning af Døre og Vinduer; i Korrundingen er der et, nu tilmuret rundbuet Vindue, og et lignende ses paa Skibets Nordside. Senere er Kirken bleven overhvælvet, og Taarn og de andre Dele ere tilføjede til forskellige Tider, alt af Munkesten, dog med Iblanding af Kamp. Ved Kirkens Restauration 1864 fandtes Kalkmalerier (i Korrundingens Hvælving Christus i Højsædet, paa den halvrunde Korbues Underflade Medailloner med Fremstilling af de christelige Dyder, osv.), som ere blevne restaur. 1893 af Prof. Kornerup (se Kornerup, i Aarb. f. n. Oldk. 1868, S. 43, og M. Petersen, Kalkmalerier, S. 107). Ny udskaaren Alterramme med Billede af J. L. Lund (fra 1853): Christus i Gethsemane; udskaaren Prædikestol i Renæssancestil; Granitdøbefont. I Kapellet paa Nordsiden den gamle Altertavle og en Ligsten i Væggen over Laurids Jørgensen (Oxe), fra 1460. I Koret er indmuret en Ligsten over Præsten Jens Pedersen Todberg, † 1667. Den ene Klokke er fra 1368. — Paa Kirkegaarden er Forfatteren Emanuel Henningsen († 1886) begraven; i Ligkapellet findes et gammelt Krucifiks.
Buerup Kirke er opført 1887 efter Tegn. af Arkitekt V. Klein af røde Mursten med Taarn og Spir. Altertavlen (Christus) er en Kopi efter Giovanni Bellini. Kirken er bekostet af Selchausdals dav. Ejer, Ch. Selchau og skænket til Sognet, hvis nordl. Del er henlagt til den, indtil en Deling af Sognet finder Sted. Et Ligkapel er opf. 1895.
Sæbygaard skal have tilhørt Esbern Snare, som siges at være død der (1204) ved at falde ned af en Trappe. Gaarden var siden et kglt. Len, hvorefter senere Sæbygaards Amt benævnedes. Fru Elne, Per Broks Datter, mageskiftede 1376 sin Tredjedel i Seby og Sebi Fang til Dronning Margrethe, som 1379 indløste Sæby og Sæby Fang fra Erik Pilemand, der havde haft Godset i Pant for 115 Mark Sølv. 1494 var Hr. Jørgen Lauridsen (Oxe) vistnok Lensmand paa Sæbygaard. Aar 1664 fik Rentemester Henr. Müller den af Kronen for 184,038 Rd., hvorefter den ejedes af dennes Enke og Datter Sophie, der var gift med senere Kommerceraad Johannes Fincke, hvis Arvinger solgte den 1719 ved Auktion for 37,250 Rd. til Gehejmeraad Fr. Chr. Adeler til Dragsholm osv. († 1726), der atter 1720 skødede Gaarden til sin Svigersøn Lars Benzon til Hagestedgaard. osv. († 1742). Derefter ejedes den af Sønnen Niels Benzon, hvorpaa den ved Auktion 1761 købtes af Hedevig Sophie, Grevinde Levetzau, f. Komtesse Rantzau († 1775), Enke efter Gehejmeraad Fr. Chr. Greve Levetzau, og efter hende gik den i Arv til Oberst Fr. Siegfr. Rantzau, der 1779 solgte den for 72,000 Rd. til Major, senere Oberst Arnoldus Falkenskiold († 1819). Denne, der udlagde Halvdelen af Hovedgaardens Jorder til Bøndergaarde og gav Bønderne Hoverifrihed mod en Pengeafgift, udlagde Parcelgaardene Frihedslund og Falkenhøj, der senere bleve solgte fra Sæbygaard (se ndfr.). Falkenskiold solgte Sæbygaard 1797 for 175,000 Rd. til Kancelliraad Paasche, der 1799 afhændede den for 206,000 Rd. til Grev Rantzau-Ascheberg. Denne solgte den 1801 for 240,000 Rd. til Kammeraad Astrup, der 1803 ogsaa købte Løvegaard og 1806 solgte dem begge til Kammerjunker Hoppe for 500,000 Rd. Gaarden købtes derpaa 1829 af Grev Lerche til Lerchenborg for 112,448 Rd., og han afhændede den 1837 for 132,588 Rd. til cand. phil. J. Busch, hvorefter den 1881 for 980,000 Kr. erhvervedes af den nuv. Ejer, Etatsraad A. Nygaard. — Hovedbygningen, der skal være opført 1741, er af Grundmur i to Stokværk og er restaureret 1881. Gaarden ligger meget smukt, har en stor Have og er besunget af Th. Kingo i hans Digt „Carsten Atkes Afsked fra Løve Herred“ (mærk ogsaa „Sæbygaards Koklage“). Efter en Brand 1880 ere næsten alle Udbygninger opførte paa ny eller ombyggede. Frihedslund blev i Falkenskiolds Besiddelse, da denne solgte Sæbygaard 1797, men 1800 blev den atter forenet med Sæbygd.; 1809 solgte Kammerjunker Hoppe den til Bachmann; 1823 solgtes den til Grevinde Rosencrone f. Hjelmstjerne, 1824 til Major Rothe, hvis Søn 1850 afhændede den til Lieutenant Saxtorph, og denne solgte den 1860 til Vald. Hvidt, hvis Søn, cand. phil. D. Hvidt ejer den nu (fra 1895). — Falkenhøj blev solgt fra Sæbygaard i Beg. af 19. Aarh. Nuv. Ejer er Simonsen.
Selchausdal hed tidligere Gundetved og tilhørte 1339 Matheus Jönesson; 1489 ejedes den af Margrethe Ottesdatter Limbek, Jon Billes Enke, hvis Datter Margrethe ægtede Niels Henriksen, Stamfader for Slægten Arenfeldt, der begyndte som Landstingsskriver, senere var Landsdommer i Sjælland og endte som Rigsraad og Rigskansler. Han lod 1528 paa Kongens Retterting i Nyborg tage Vidisser af to gamle „uforfalskede“ Pergamentsbreve, hvoraf det ene var et af 11 Mænd udstedt Ridebrev med 12 (!) hængende Indsegl om Markeskel mellem Gundetved og Orebodhe, udstedt 1354 paa Dansk (!), det andet et af Landsdommer Johannes Gørsting 1368 (!) udstedt Vidne, at vir nobilis Petrus Kope verus possessor boni Gundtwedt gjorde Lovhævd paa Gundetved efter foranstaaende Markeskel, meget vigtige Breve for Gundetveds Hist., hvis de ikke havde været et meget groft Falskneri, forsætligt eller uforsætligt fra Rigskanslerens Side. Efter hans Død (omtr. 1533) ejedes Gaarden af hans Søn Henr. Nielsen, der ligeledes var Landsdommer, og dennes Søn Niels Henriksen Arenfeldt. Ved dennes barnløse Død 1628 solgtes Gundetved til Ernst Normand, der var gift med Ingeborg Arenfeldt Hansdatter. Han solgte 1636 Gaarden til Jochum Normand, som 1645 afhændede den til Axel Juul til Volstrup († 1671). Denne skødede Gundetved (og Kattrup) 1664 til Rentemester Henr. Müller, hvis Søn Frants Müller arvede den. Derefter ejedes den af Assessor i Kommercekollegiet Bertel Jensen, senere af kgl. Tøjhusskriver Jacob Nielsen, der 1696 solgte den til Højesteretsadvokat Brostorp Albertin til Tølløse og Søgaard, som 1710 afhændede den for 24,000 Rd. til Henr. Wigant Michelbecher, hvis Enke solgte den 1723 til Kammerjunker, senere
Stiftamtmand Jacob Benzon for 13,300 Rd., og denne afhændede den atter 1729 for 27,000 Rd. til Stiftamtmand Fr. Adeler († 1766). Han skødede den 1755 for 30,000 Rd. til Lars Bjørn, hvorefter den ejedes af Krigsraad Nicolai Fr. Schumacher, der 1775 solgte den for 40,000 Rd. til Grevinde Levetzau til Sæbygaard, hvorpaa den ved Auktion 1778 for 34,700 Rd. tilsloges Mathias Brønstorph, som 1782 solgte den til Niels Munch Krag, der 1791 solgte den for 43,000 Rd. til Generalkrigskommissær Chr. A. Selchau. Han gav 1799 Gaarden dens nuværende Navn. Efter hans Død 1817 tilfaldt den Sønnen J. C. Selchau og siden atter dennes Søn C. Selchau, † 1894, hvis Søster Frk. M. Selchau nu ejer den. — Brostorp Albertin skal have opført en Hovedbygning af Bindingsværk. Den nuv. Hovedbygning er opført af C. Selchau 1856 efter Tegn. af Herholdt i Renæssancestil i to Stokværk med Taarn. Den er omgiven af Grave og et stort Parkanlæg.
Kattrup erhvervedes 1561 af Laur. Iversen Serlin ved Mageskifte med Kronen. Hans Sønnedatters Søn Christoffer Skade ejede den 1625 og 1655, derefter Axel Juul til Volstrup, der 1664 solgte den til Rentemester Henr. Müller. Denne overlod den til sin Søn Chr. Müller, Amtmand paa Island († 1720), der 1689 solgte den til sin Broder Frants Müller, efter hvis Død den solgtes ved Auktion 1705 til Chr. Paludan i Kalundborg. Derefter ejedes den af Ritmester Bolle Luxdorph Rose, der 1718 solgte den (412 Tdr. Hrtk., 60 Rd. pr. Td.) til Hans Philip Bockenhoffer. Gaarden gik ved Gæld over til Mette Marie Juul til Kragerup († 1742 paa Kattrup), hvis Arvinger solgte den 1743 ved Auktion for 11,000 Rd. til hendes Svigersøn Major Ant. Günther v. Ellbrecht († 1760). Denne solgte den 1751 til Landsdommer Peder Kraft († 1764), hvis Enke afhændede Kattrup 1765 til Jørgen v. Hjelmcrone (se S. 412), der 1775 solgte den til Major H. Focken, hvorpaa den ved Auktion 1781 solgtes for 35,000 Rd. til Kancelliraad P. Gommesen Errebo, der atter 1793 afhændede den for 66,000 Rd. til Landvæsenskommissær P. O. Borch Møller, og denne solgte den 1800 for 94,000 Rd. til Joh. Caspar Mylius, senere Kammerherre, der 1804 overlod den til sin Moder (se Rønningesøgaard), men fik den igen 1831 efter hendes Død (1835 solgte han den vel til Oberstlieutenant J. F. Adeler, men maatte Aaret efter atter overtage den ved Adelers Fallit). Kammerherre Mylius († 1852) fik kgl. Bevilling til efter hans Moders Familienavn at kalde Kattrup Raschenberg (et Navn, som dog aldrig har faaet Hævd) og skødede den samme Aar til sin Svigersøn Fr. E. H. Greve Bernstorff († 1894), hvis Søn U. Greve Bernstorff-Mylius nu ejer den. — Hovedbygningen, i et Stokværk, ligger paa et højt Bakkedrag.
Nørager er en gammel Hovedgaard, men dens ældre Historie er meget lidt kendt. Den synes i 17. Aarh. at have været i Familien Grubbes Besiddelse, thi 22/10 1674 skødede Rentemester Steen Hohendorf († 1687), der var gift med Margrethe Jørgensdatter Grubbe, og Fru Mette Grubbe, Enke efter Ebbe Ulfeldt til Rask, Nørager til Carsten Hansen Atke (den Atke, som var Godsinspektør paa Nørager, og som Th. Kingo omtaler i sit Digt „Carsten Atkes Afsked med Løve Herred“). Atkes Arvinger (Enken Johanne Munchgaard og hendes Børn) solgte Gaarden 1694 til Forpagter paa Søgaard, Chr. Hansen Paludan, der 1699 afhændede den (259 Tdr. Hrtk.) til Kaptejn Caspar Bartholin til Bøstrup, som 1703 solgte den (235 Tdr. Hrtk.; 45 Rd. pr. Td. Hrtk.) til Kancelliraad, Landsdommer O. Bornemann (se Hagestedgd. S. 437). Han pantsatte den 1709 til Helle Helene Trolle, hvorpaa den blev solgt ved Auktion 1711 for 5090 Rd. til Rasm. Melvin i Sorø (senere Ejer af Aagaard). Denne solgte den 1720 til Jacob Hjort (se Kongsdal, S. 426), der atter solgte den 1723 til ovennævnte H. Ph. Bockenhoffer paa Kattrup; han maatte dog for Gæld ogsaa gaa fra denne Gaard, og Panthaveren Joh. Lehn til Hvidkilde solgte den 1743 til P. West til Tybjærggaard, der 1748 afhændede den til Peter Ferslev, efter hvis Død den ved Auktion 1751 solgtes til ovennævnte P. Kraft. Han solgte den 1761 til sin Svoger Generalauditør O. Borthuus, der 1766 skødede den til Krigsraad Cl. Plum; denne solgte den 1785 for 40,000 Rd. til Peder S. Qvistgaard og denne igen 1796 for 56,544 Rd. til Madame A. C. Qvistgaard, f. Plum, efter hvem den 1799 solgtes for 83,000 Rd. til Kancelliraad Paasche. Derpaa købte A. Fr. Greve Trampe den 1804 for 98,500 Rd., men solgte den atter 1806 for 125,500 Rd. til Kammerraad P. J. Gjersing, efter hvem Sønnen Landøkonom N. Gjersing overtog den s. Aar. Ved Auktion 1823 solgtes den for 46,800 Rd. Sølv til Kammerraad C. C. Bang, som 1837 afhændede den for 107,500 Rd. til Gehejmeraad C. Greve Moltke, efter hvem den tilfaldt Sønnen Ernst Greve Moltke († 1896), hvis Enke nu ejer den. Aagaard Hovedgaard (se S. 469), som tidligere var forenet med Nørager, solgtes 1865, men det betydelige Bøndergods, som hørte til Aagaard, er endnu forenet med Nørager, ligesom Konradineslyst (se S. 459). — Den trefløjede Hovedbygning i to Stokværk med Taarn er opført 1868 i nyere italiensk Renæssancestil. Haven har en rig Bregnesamling; i Hestehaven findes „den hule Eg“ (Quercus pedunculata), 19 F. og 6 T. i Stammens Omfang.
Spredt i Sognet findes en Del Stenaldersgrave, hvoraf 5 ere fredtyste: ved Buerup et Dyssekammer og en Langdysse, ved Kattrup en Langdysse, ved Sæbygaard en Runddysse og ved Uglerup et Dyssekammer.
Fladeindholdet var 16/7 88: 1303 Td.Ld., hvoraf 630 besaaede (deraf med Hvede 59, Rug 83, Byg 245, Havre 118, Ærter og Vikker 9, Blandsæd til Modenh. 10, til Grøntf. 36, Kartofler 37, andre Rodfr. 33), medens der henlaa til Afgræsn. 134, Høslæt, Brak, Eng m. m. 308, Have 11, Moser og Kær 203, Byggegr. 7, Veje, Vandareal m. m. 10 Tdr. Kreaturhold 1893: 118 Heste, 500 Stkr. Hornkv. (deraf 297 Køer), 189 Faar og 343 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 124,3 Td. Der var 13 Selvejergaarde med 33,7, 13 Arvefæstegd. med 71, 57 Huse med 19,4 Td. Hrtk., og 12 jordløse Huse (1/3 af Husene i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 500 (1801: 226, 1840: 358, 1860: 467, 1880: 523), boede i 97 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 17 levede af immat. Virksomh., 298 af Jordbrug, 80 af Industri, 12 af Handel, 43 af andre Erhv., 12 af deres Midler, og 38 vare under Fattigv. Stor Tørvetilvirkning.
I Sognet Byerne: Hallenslev med Kirke, Skole, Fattiggaard for Sæby-Hallenslev Kommune (opf. 1873, 35 Pladser), Mølle og Bageri; Torpe. Samling af Huse: Hallenslevgaarde og Torpegavn.
Hallenslev S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 351. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Frihedslund.
Hallenslev Kirke bestaar af Skib, Kor, Taarn, Vaabenhus paa Syd- og Sakristi og Materialhus paa Nordsiden. Skib og Kor, med Undt. af den østl. Gavl, er opført af utilhuggen Kamp, ligeledes Taarnets nederste Tredjedel, det øvrige af Mursten. Kirken er overhvælvet; Korbuen er halvrund; mellem Taarn og Skib er der Spidsbue. Nyere Altertavle af Egetræ med Alterbillede (den Korsfæstede); rigt udskaaren Prædikestol i Renæssancestil fra 1648; Cementdøbefont. Uden paa Taarnet staar H. C. A. 1802.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3490 Tdr. Ld., hvoraf 1634 besaaede (deraf med Hvede 62, Rug 272, Byg 578, Havre 378, Ærter og Vikker 12, Blandsæd til Modenh. 164, til Grøntf. 60, Kartofler 51, andre Rodfr. 54), medens der henlaa til Afgræsn. 411, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1003, Have 29, Skov 258, Moser og Kær 60, udyrkede Strækn. 1, Byggegr. 30, Veje, Vandareal m. m. 64 Tdr. Kreaturhold 1893: 299 Heste, 1113 Stkr. Hornkv. (deraf 716 Køer), 421 Faar, 900 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 231,8 Td. Der var 14 Selvejergaarde med 84,5, 19 Arvefæstegd. med 47,6, 15 Fæstegd. med 59,3, 119 Huse med 40,4 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse (¾ af Husene i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1059 (1801: 517, 1840: 787, 1860: 1049, 1880: 1142), boede i 218 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 52 levede af immat. Virksomh., 636 af Jordbrug, 152 af Industri, 25 af Handel, 105 af andre Erhv., 37 af deres Midler, og 52 vare under Fattigv. Tørvetilvirkning.
I Sognet Byerne: Rerslev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole (paa Rerslev Mark en Privatskole), Fattiggaard (31 Pladser), Missionshus (opf. 1886), Andelsmejeri, flere Købmandshandeler og Sparekasse (opr. 20/8 1873; Sparernes Tilgodehavende var 31/3 1895 33,255 Kr., Rentefoden 3¾ pCt., Reservefonden 1800 Kr., Antal af Konti 139); Sønderød med Biskole; Taagerup med Skole; Hesselbjærg. Samling af Huse: Risbjærg og Orevad.
Avlsgaarden Hesselbjærggaard har 25½ Td. Ager og Engs Hrtk. og 3¾ Td. Skovsk., omtr. 462½ Td. Ld., hvoraf 61 Skov, Resten Ager og Eng (deraf 7 Tdr. Hrtk., omtr. 100 Tdr. Ld., under 2 Boelssteder og en Snes Fæste- og Lejehuse). — Desuden Løjemølle Gd. (en nu nedlagt Vandmølle).
Rerslev S., der danner een Sognekommune med Annekset Ruds-Vedby, hører under Løve Herreds Jurisdiktion (Høng), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Slagelse Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 347. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vedbygaard.
Rerslev Kirke bestaar af Skib, Kor, Taarn, Vaabenhus mod S. og Sakristi og en Tilbygning mod Nord. Skib og Kor, den oprindelige Del, ere opførte af raat tilhuggen Kamp med tilhugne Kvadre i Hjørnerne; det øverste Parti af Korgavlen er opført af Munkesten, ligesom Taarnet, der dog nederst har enkelte Skifter af Kamp; Vaabenhus, Sakristi og Tilbygning ere af Munkesten. Skib og Kor have hver to Krydshvælvinger, Taarnet (med Spidsbue ind til Skibet) har en; der er overalt indsat spidsbuede Vinduer; 1860 blev Kirken restaureret. Altertavlen er i Renæssancestil med Billede (Christus i Gethsemane) af Kølle; udskaaren Prædikestol i Renæssancestil med Aarstallet 1627 og et senere indskaaret Aarstal 1688; gammel Granitdøbefont med Felter. I Sakristiet et gammelt Billede (Christus paa Korset, maaske det gamle Alterbillede); i Skibet og Vaabenhuset to gamle Ligstene. — Paa Kirkegaarden er 1866 opført et Gravkapel for Familien Moltke paa Nørager (paa Graven en Engel, der støtter sig til Korset). Sognet har to Kirkegaarde. — En gammel Ligsten („Anders Jensen barnefød i Randers og Hustru“ fra 1656) er indsat i Kirkegaardsmuren.
Claus Serlin skrives 1390 til Rethersløf.
Der vides ikke at have været Gravhøje i Sognet, derimod har man Oplysning om omtr. 35 Stengrave, af hvilke flere ere fredlyste; ved Rerslev saaledes 4 Dyssekamre, 1 Runddysse og 2 Langdysser, af hvilke den ene, 312 F. lang, hører til Landets anseligste. Den indeslutter 2 smaa Kamre og er omsat med 140 Randstene. Paa Toppen af „Bøgebjærg“ findes, som meget sjældent paa Sjælland, 5 Bavtastene („Skræderens falske Vidner“). Ved Risbjærg er der fredlyst en Langdysse og ved Sønderød 1 Dyssekammer og 1 Runddysse.
Fladeindholdet var 16/7 88: 3007 Tdr. Ld., hvoraf 1383 besaaede (deraf med Hvede 32, Rug 239, Byg 459, Havre 309, Boghvede 6, Ærter og Vikker 12, Blandsæd til Modenh. 111, til Grøntf. 49, Kartofler 51, andre Rodfr. 114), medens der henlaa til Afgræsn. 365, Høslæt, Brak, Eng m. m. 620, Have 31, Skov 484, Moser og Kær 42, Byggegr. 23, Veje, Vandareal m. m. 59 Tdr. Kreaturhold 1893: 211 Heste, 865 Stkr. Hornkv. (deraf 529 Køer), 148 Faar, 706 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 208,2 Td. Der var 11 Selvejergaarde med 108,5, 17 Arvefæstegd. med 62,1, 4 Fæstegd. med 12,9, 86 Huse med 24,6 Td. Hrtk. og 51 jordløse Huse (over ½ af Husene i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 1020 (1801: 423, 1840: 587, 1860: 900, 1880: 992), boede i 190 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 79 levede af immat. Virksomh., 480 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 222 af Industri, 47 af Handel, 145 af andre Erhv., 32 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Vedby (eller Ruds-Vedby), beliggende omtr. hvor Landevejene skære hinanden, med Kirke, Skole, Forskole, Privatskole, Missionshus (opr. 1891), Hospital (oprettet fra Vedbygaard, sidste Halvdel af 18. Aarh., ombygget og udvidet 1863 af Godsejer Lund; med Fribolig for 4 fattige af Vedbygaards Gods), Sparekasse (opr. 14/8 1868; Sparernes saml. Tilgodehavende var 31/3 1895 12,518 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 1176 Kr., Antal af Konti 70) og Filial af Holb. Amts økon. Selskabs Sparekasse, Valgsted for Holbæk Amts 3. Folketingskr., Sessionssted for 2. Udskrivningskr.’ 43. og 338–51. Lægd, Sæde for Branddirektoratet for Løve Herred, Lægebolig, Markedsplads (Markeder 1. Tirsdag i Apr. og Okt.), Postkontor (nyt Posthus opf. 1896), Telegrafstation og Telefoncentralstation for Løve Herred, 3 Købmandshandeler, Bageri, Kro, Mølle og mange næringsdrivende; Mindestøtte for Fred. VII (rejst 1870), modelleret af Th. Stein.
Hovedgaarden Vedbygaard har 54 Tdr. Ager og Engs Hrtk., 105/8 Td. Skovsk., omtr. 890 Tdr. Ld., hvoraf 50 Eng, 340 Skov, Resten Ager; desuden høre til Godset af Fæstegods 21 og af Arvefæstegods 105 Tdr. Hrtk. samt Kirketienderne for Rerslev og Vedby Kirker og Vedby Sogns Kongetiende. — I Sognet ligger ogsaa Parcelgaarden Konradineslyst, der hører under Nørager (se S. 453), 23 Tdr. Ager og Engs Hrtk., 262 Tdr. Ld. Ager og 6 Eng, med Godsforvalterbolig og Stiftelsen „Moltkes Sygehjem“ med en Haandgerningsskole (opr. 1859 af Komtesserne Thecla og Marie Moltke), og Arvefæstegaarden Buskysminde (15½ Td. Hrtk., 220 Tdr. Ld., alt Ager og Eng; 6 Fæstehuse).
Ruds-Vedby S. hører under de samme Distrikter osv. som Hovedsognet samt under 2. Udskrivningskr.’ 346. Lægd.
Vedby Kirke, nu helt hvid udvendig, er oprindelig opført af Kamp, hvoraf endnu er tilbage den Del af Skibet, der indesluttes af de to vestligste Hvælvinger. Det oprindelige Kor er nedrevet og Kirken forlænget i Skibets Bredde med Mur af Munkesten og med spidsbuede Vinduer; ligeledes er der tilbygget Taarn, Vaabenhus paa Sydsiden og en mindre Udbygning paa Nordsiden. Midt i 18. Aarh. er der paa Nordsiden tilbygget et Begravelseskapel for den Barnerske Familie, hvori Kister med flere af dens Medlemmer (deribl. Stiftamtmand J. H. J. Barner, † 1768, og Hustru Mette Amalie, f. Rosenkrantz, † 1755). Kirken blev restaureret 1859 (over Indgangsdøren staar: Restaureret 1696–1859). Altertavlen er et godt gammelt Billedskærerarbejde, der fremstiller Johannes den Døbers Liv; udskaaren Prædikestol fra 1677; Granitdøbefont, vist fra Kirkens ældste Tid. I Taarnet er der indmuret to Ligstene (der tidligere have ligget foran Alteret), den ene over Knud Rud, † 1554, og Hustru Dorte Bølle, † 1544, den anden over deres Søn Jørgen Rud og Hustru Karen Krafse, fra 1557. I Koret omtaler en Tavle Fru Hille Bülow, † 1718, og hendes to Mænd, Sivert Grubbe, † 1672, og M. Fr. Lützow, † 1696, samt den førstes Søn Jørgen Rud Grubbe, † 1700. I Skibet en Tavle med lat., dansk, hebraisk og syrisk Indskrift til Minde om Præsten Villum Sørensen, † 1652, og en Marmortavle med Portrætmedaillon over H. Gamst til Vedbygd., † 1861, samt en Portrætmedaillon over Th. Kingo, der var Huslærer paa Vedbygaard 1659–61.
Vedbygaard, tidligere kaldet Withby eller Stigs Withby, er en af Landets ældste Gaarde. Peder Tygesen udi Stigs Withby nævnes 1312 og 1319, i hvilket sidste Aar han skænkede Gods i Sorterup til Sorø Kloster. Derefter nævnes Jacob Begere, „Kongens Famulus“, der 1346 fik tildømt en Del Gods i Withby og andre Byer, som han havde i Pant af Niels Pedersen Grubbe, og han skrev sig endnu 1364 til Vedby. I Valdemar Atterdags eller Dronning Margrethes Dage kom Gaarden ind under Kronen, indtil Erik af Pommern 1429 bortbyttede den for Skjoldnæsholm til Familien Rud, som i henved 250 Aar ejede den, Søn efter Fader, men hvis Medlemmer for det meste levede andetsteds, da de nød stor Anseelse og vare Lensmænd, Hofembedsmænd og lign. Den første var Jørgen Rud, derefter Mikkel Jørgensen Rud, Jørgen Mikkelsen Rud († 1504), Knud Jørgensen Rud († 1554), bekendt af Deltagelsen i Forsvaret af Dragsholm under Grevefejden, medens Slagelse Borgere plyndrede hans egen Gaard, Jørgen Rud († 1571), Knud Rud (sidste Gang omtalt 1617), hvorefter Gaarden gik over til Datteren Lene Rud, g. m. Jørgen Grubbe til Thostrup paa Laaland, † 1643, efter hvem Lene Rud havde Gaarden til sin Død 1673, hvorpaa Enken efter Sønnen Sivert Grubbe, Hille Bülow, blev Ejerinde af den, idet hun købte sin Mands Søskendes Arveparter. Ved hendes andet Ægteskab 1679 med Kammerjunker, Staldmester hos Prins Jørgen, Mathias Frederik Lützow, † 1696, kom Gaarden til denne. Hille Bülow besad den derefter kun faa Aar, skønt hun først døde 1718, idet hendes Datter af 1. Ægteskab, Lene Kirstine Grubbe, ægtede Oberstlieutenant Fr. Aug. Barner, der ejede Gaarden fra 1700 og faldt ved Gadebusch 1712, hvorefter Enken 1715 ægtede Jægermester C. F. Barnewitz († 1736). Hun maatte sælge Vedbygaard ved Auktion 1738 for 14,000 Rd. (Gaard og Gods 361 Td. Hrtk.) til Kaptejn Joach. Hartv. Joh. Barner, Senere Stiftamtmand og Gehejmeraad († 1768), der udvidede Hovedbygningen, opførte Kapellet ved Vedby Kirke og 1767 oprettede Gaarden til et Stamhus under Navn af „Barnersborg“. Ved hans Død gik Vedbygd. over til hans Fætters Søn Generalmajor H. G. Barner († 1775) og derefter til dennes anden Søn, Kammerjunker H. Barner, som if. kgl. Bevilling af 14/3 1794 fik Tilladelse til at sælge Stamhuset mod at substituere for Familien en Fideikommiskapital paa 60,000 Rd. Han solgte da Afbyggergaarden Konradineslyst 1795 til Lieutenant M. C. Leth, og efter Barners Død (1811) solgte Enken 1818 Vedbygd. for 60,000 Specier til Assessor P. S. Neergaard, der af 4 sammenlagte Bøndergaarde oprettede Arvefæstegaarden Buskysminde og 1844 solgte Vedbygd. for 246,000 Rd. til O. O. Meldahl fra Løvegaard, der 1853 solgte den for 299,000 Rd. til Oliemøller F. V. Schytte, som atter solgte den 1854 for 325,000 Rd., til Jærnstøber i Kbh., Agent H. Gamst, ved hvis Død 1861 den gik over til hans Søstersøn H. Chr. Lund († 1871), hvis Enke, Pauline Lund, ejede den til sin Død 1892; da gik den if. Testamente over til nuv. Ejerinde Fru Ch. Madsen, f. Storck, gift med Universitetsprof., Dr. theol. P. Madsen.
Den med Grave omgivne Hovedbygning bestaar af 3 sammenbyggede Fløje i to Stokværk. Den nordre og søndre Fløj stamme fra Middelalderen, den nordre endog vistnok fra 14. Aarh. De have oprindeligt haft 3 Stokværk, men ere blevne betydeligt omdannede i Tidens Løb; dog er meget blevet bevaret. De have smukke Kamgavle og øverst i Muren Skydehuller (ved den nordre Fløjs vestl. Gavl findes en hvælvet Kælder, maaske et gammelt Fængsel, og derover et andet hvælvet Rum; i de derover liggende Rum har der været Riddersal og Drabantværelse). De to Fløje ere omhyggeligt restaurerede i 2. Halvdel af 19. Aarh. Midtfløjen er i sin nuv. Skikkelse (undt. den søndre Del, der blev opf. omtr. 1760) bygget af Gamst 1855. Haven (12 Td. Ld.) er omlagt i de sidste Aar under Ledelse af Landskabsgartner Glæsel. I det hele have Ejerne siden 1854 gjort meget for Gaarden og Godset; saaledes ere Udenomsbygningerne opførte fra nyt af; ligeledes er en stor Del af Bøndergodset bortsolgt, dels til Selvejendom, dels til Arvefæste. (Se om Vedbygd. Vedel Simonsen, Familie-Efterretninger om de danske Ruder, 2 Bd., Odense 1845. — Ogsaa Tegn. af ældre nord. Arkitektur, 2. Sml., 3. Række, Nr. 17).
Der vides at have været i Sognet 12 Langdysser og ligesaa mange Runddysser og fritstaaende Dyssekamre; men de fleste ere sløjfede. Ved Konradineslyst ere dog fredlyste 3 Langdysser, 1 Runddysse og 1 Dyssekammer og ved Ruds-Vedby 1 Langdysse. Ø. for Byen ved Landevejen til Sorø staar et 5 F. højt Egekors, der skal være til Minde om et Drab (se D. Atl. II, 423, og Hofm. Fund. VIII, 265).
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2147 Td. Ld., hvoraf 1024 besaaede (deraf med Hvede 10, Rug 213, Byg 383, Havre 207, Ærter og Vikker 25, Blandsæd til Modenh. 64, til Grøntf. 32, Kartofler 42, andre Rodfrugter 47), medens der henlaa til Afgræsn. 278, Høslæt, Brak, Eng m. m. 371, Have 15, Skov 400, Moser og Kær 20, Byggegr. 15, Veje, Vandareal m. m. 24. Kreaturhold 1893: 176 Heste, 589 Stkr. Hornkv. {deraf 394 Køer), 291 Faar, 612 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 159,5 Td. Der var 10 Selvejer gaar de med 45,7, 9 Arvefæstegd. med 23,6, 21 Fæstegd. med 56,9, 57 Huse med 22,7 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse (over ½ af Husene i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 586 (1801: 289, 1840: 406, 1860: 486, 1880: 611), boede i 116 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 26 levede af immat. Virksomh., 365 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 84 af Industri, 14 af Handel, 68 af andre Erhverv, 18 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet ligger Byerne: Skjellebjærg, ved Landevejen, med Kirke og Skole; Herrestrup med Andelsmejeri; Sobjærg med Mølle og Bageri; Taaderup. Desuden Knapsholm, Hebberge og Præsteskov Huse.
Skjellebjærg S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Løve Herreds Jurisdiktion (Høng), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Slagelse Lægedistrikt, 2. Landstingskr. og Holbæk Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 346. Lægd. Kirken tilhører Sorø Akademi.
Skjellebjærg Kirke er i sin ældste Del, Skib og Kor med Korrunding, opført i Rundbuestil af raat tilhuggen Kamp med tilhugne Kvadre paa Hjørnerne og med Anvendelse af Fraad- og Limsten i Vinduesindfatningerne; flere af de rundbuede Vinduers Konturer ses endnu. I den yngre Middelalder fik Kirken spidsbuede Krydshvælvinger, mod V. tilføjedes et ret anseligt Taarn, der ogsaa fik Krydshvælving og sattes i Forbindelse med Skibet ved en Spidsbue, og Skibets østre Gavl og Korgavlen fik Kamtakker, alt væsentlig af Munkesten, dog ogsaa med Anvendelse af Kamp, især i Taarnets nederste Del. Senere tilføjedes et Vaabenhus paa Skibets Sydside. Ved Kirkens Restauration 1862–63 indsattes overalt spidsbuede Vinduer. I de sidste Aar er der fundet Kalkmalerier i Korrundingen og Korbuens Underflade, som ere restaur. af Kornerup 1894, og som synes at stamme fra Slutn. af 13. Aarh. Alterramme og Alterbillede (Christus), det sidste malet af N. Simonsen, ere fra 1865 (den gamle Altertavle fra 1605 ligesom nogle i Træ udskaarne Figurer fra Kirken findes nu i Samlingen i Klosterporten i Sorø); Prædikestolen er til Dels fra 17. Aarh’s 1. Halvdel; Granitdøbefont med Rebsnoning, vistnok fra Kirkens ældste Tid. I Skibet er et i Træ skaaret Gravminde over Maren Jonsdatter, † 1663 (se J. B. Løffler, Sorø Akad. Landsbykirker, S. 51. — Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 108).
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2987 Td. Ld., hvoraf 1518 besaaede (deraf med Hvede 100, Rug 240, Byg 557, Havre 305, Ærter og Vikker 10, Blandsæd til Modenh. 59, til Grøntf. 70, Kartofler 30, andre Rodfr. 147), medens der henlaa til Afgræsn. 425, Høslæt, Brak, Eng m. m. 710, Have 39, Skov 130, Moser og Kær 115, Byggegr. 23, Veje, Vandareal m. m. 27 Td. Kreaturhold 1893: 231 Heste, 976 Stkr. Hornkv. (deraf 610 Køer), 296 Faar, 636 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 262,5 Td. Der var 4 Selvejergaarde med 123,8, 16 Arvefæstegd. med 66,6, 13 Fæstegd. med 55,7, 53 Huse med 16,3 Td. Hrtk. og 37 jordløse Huse (¾ af Husene i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 670 (1801: 449, 1840: 518, 1860: 588, 1880: 644), boede i 126 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 25 levede af immat. Virksomh., 476 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 98 af Industri, 21 af Handel, 13 af andre Erhv., 19 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ørslev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus („Emaus“, opf. 1887), Sparekasse (opr. 11/9 1871; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 40,374 Kr., Rentefoden 34/5 pCt., Reservefonden 1610 Kr., Antal af Konti 168) og Andelsmejeri; Kragerup med Biskole. Desuden Kragevig Huse.
Hovedgaarden Kragerupgaard med Afbyggergaarden Rugskov har 94¾ Td. Ager og Engs Hrtk. og 37/8 Td. Skovsk., omtr. 1000 Tdr. Ld. Ager, Eng og Mose (hvoraf 50 Tdr. Ager i Skjellebjærg S.) og 160 Tdr. Ld. Skov (hvoraf 40 Tdr. i Skjellebjærg S.); desuden høre til Ejendommen af Fæstegods 163¾, af Arvefæstegods 105½ Td. Hrtk., Ørslev Kirke- og Kongetiende og Finderup Kirke med Kirketiende. Paa Kragerupgd. er der stor Ostefabrikation. — Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk.: Præstegaarden (16½ Tdr. Hrtk., 140 Tdr. Ld., hvoraf 20 Mose, Resten Ager).
Ørslev S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Løve Herreds Jurisdiktion (Høng), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Slagelse Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 343. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kragerupgaard.
Ørslev Kirke bestaar af Skib, Kor, Taarn, Vaabenhus paa Syd- og Tilbygning paa Nordsiden (det sidste nu Materialhus og Ligkapel). Den ældste Del, Skib og en Del af Koret, er opført af Kamp og Munkesten, Koret er vistnok senere forlænget, udelukkende af Munkesten, ligesom Taarnet, der har Kampestenssokkel, samt Vaabenhuset og Tilbygningen ere tilføjede, og Kirken er bleven overhvælvet. Korbuen er halvrund, mellem Taarn og Skib er der Spidsbue. Altertavlen er et Maleri af A. Dorph (Christus hos Martha og Maria) fra 1877 (den gml. restaurerede Altertavle, Korsfæstelsen i Alabast, omsluttet af forgyldte Søjler, er anbragt i Skibet); Prædikestol i Renæssancestil fra 1679; Granitdøbefont. I Korvæggen ere indmurede to Ligstene, over Claus Ulfeld, † 1566, og Eggert Ulfeld, † 1583; for over 50 Aar siden blev Gravkælderen, hvori de hvile, tilmuret. Bag Alteret hænger en Series pastorum fra 1517. — I Ørslev har Joh. Vilh. Beck, bekendt fra den indre Mission, været Præst siden 1874.
Kragerupgaard. Matheus Taa de Krakæthorp nævnes 1327 og levede endnu 1341. Den næste Ejer var Hr. Jens Nielsen af Slægten Neb, der 1356–76 skrev sig til Gaarden. Hans Søn Hr. Henr. Jensen ejede den 1399, men hans Søster Christine, gift 1° med Jens Geenvædder, 2° med Hr. Hartvig Bryske, var Medejer, og siden havde Kragerup i lang Tid fiere Ejere. Blandt disse vare dog næppe Hans Fos og Rigskansleren Sven Fos, der 1421 og 1423 angives at have ejet Kragerup; thi i alt Fald i Originalbrevet af 1421 staar Hanness Foss af Krukorp (se Krøjerup). Derimod ejedes den af Hartvig Bryskes Døtre Birgitte, Abel og Kirstine. Den sidste var gift 1° med Herman von Hafn og 2° med Christiern Rud, der 1453 pantsatte Fru Kirstines Part i Kragerup til Bent Krabbe, men 1470 solgte til Claus Bryske den Part i Gaarden, som denne havde i Pant af ovennævnte Fru Abel, Ulf Limbeks. Cl. Bryske afkøbte desuden s. A. Eskild Gøye og Jens Poulsen Grib deres Part i Gaarden, som de havde arvet efter deres Morbroder og Moder Fru Birgitte. En Del af Gaarden tilhørte desuden Slægten Gyrstinge, nemlig Hr. Morten Jensen 1445, Hr. Folmer Mortensen 1460, Oluf Mortensen 1468–96. Sidstnævntes Datter Anne Olufsdatter bragte Gaarden til sin Ægtefælle Per Skram (Fasti), som 2. Gang ægtede Christence Lunge og 1533 solgte Kragerup til sin Svigerfader Ove Lunge. Hans Datter Dorte bragte Gaarden til sin Ægtefælle Claus Eggertsen Ulfeld og deres Søn Eggert Ulfeld, hvis Enke, Fru Elisabeth Galde, 1596 giftede sig med Jørgen Friis til Krastrup. Denne overdrog 1610 Kragerup til sin Søn af første Ægteskab med Else Bjørn, Chr. Friis, senere kgl. Kansler, der paa Kragerup opførte en grundmuret Bygning med 3 Fløje i to Stokværk. Efter hans Død 1639 kom Gaarden til hans Søn, Oberst Hans Friis til Clausholm, der solgte den til Fr. Urne. Dennes Enke solgte 1660 Gaarden til Svigersønnen Gehejmeraad Ove Juul, † 1686, hvis Søn Chr. Juul til Ryssensten skødede den 1687 til Søsteren Mette Marie Juul, der blev gift med Fogden paa Gaarden, Poul Pedersen Lerskov (for øvrigt ejede ogsaa Fr. Gabel en Part i Gaarden, som han dels havde arvet efter sin Svigermoder Fru Kirstine Urne, dels havde købt af Chr. Juul, og som han tilskødede Mette Marie Juul 1691), og hun solgte som Enke 1705 K. for 22,000 Rd. til Jacob Lerche, Postforvalter i Kbh. Efter ham blev den ved Auktion 1722 solgt for 25,500 Rd. til Regimentskvartermester, senere Justitsraad Fogh, i hvis Families Besiddelse den var indtil 1799, da Jomfru Christine Fogh solgte den for 110,000 Rd. til Kammerraad, senere Etatsraad og Borgmester i Kbh. P. Bech († 1818), der 1802 solgte den for 165,000 Rd. til Landvæsenskommissær, Kammerraad J. Kraft Dinesen († 1840), efter hvem den gik over til Sønnen; den nuv. Ejer er Jægermester J. K. J. S. Dinesen. — Den af Grave omgivne Hovedbygning i to Stokværk er opført 1801-2; Fløjene ere ombyggede 1838–43. Ladebygningerne, der brændte 1894, ere ny opførte noget længere borte fra Hovedbygningen. Halvdelen al Gaardens Jorder ere henlagte til Afbyggergaarden Rugskov.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1321 Td. Ld., hvoraf 753 besaaede (deraf med Hvede 54, Rug 111, Byg 281, Havre 134, Ærter og Vikker 5, Blandsæd til Modenh. 39, til Grøntf. 41, Kartofler 20, andre Rodfr. 68), medens der henlaa til Afgræsn. 215, Høslæt, Brak, Eng m. m. 278, Have 17, Moser og Kær 16, Byggegr. 14, Veje, Vandareal m. m. 28 Td. Kreaturhold 1893: 129 Heste, 580 Stkr. Hornkv. (deraf 373 Køer), 105 Faar, 510 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 143,7 Td. Der var 28 Selvejergaarde med 124,6, 2 Fæstegd. med 9,9, 26 Huse med 9,2 Td. Hrtk. og 43 jordløse Huse (¾ af Husene i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 434 (1801: 200, 1840: 378, 1860: 476, 1880: 451), boede i 99 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 9 levede af immat. Virksomh., 281 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 67 af Industri, 11 af Handel, 28 af andre Erhverv, 24 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Solbjærg med Kirke, Skole (Friskole paa Solbjærg Mark) og Andelsmejeri. Desuden Hedebo Gaarde.
Hovedgaarden Solbjærggaard har 40 Td. Hrtk., 330 Td. Ld., og Ager; desuden høre til Ejendommen 1 Arvefæstegd. paa 60 Td. Ld. alt 15 Fæstehuse (4½ Td. Hrtk., 30 Td. Ld.); 60 Td. Ld. ligger i Blæsinge, Havrebjærg Sogn. — Desuden Hammeldrupgd. (13 Td. Hrtk., 108½ Td. Ld., alt Ager).
Solbjærg S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 344. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Frihedslund.
Solbjærg Kirke bestaar af Skib, Kor, Taarn og to Väabenhuse mod S. og N., det sidste nu Materialhus. Skib og Kor ere opførte af utilhuggen Kamp; Gavlene ere til Dels af Munkesten ligesom Taarn og Vaabenhuse, der have Granitsokkel; Korbuen og Buen mellem Taarn og Skib ere spidsbuede. Alteret er et Billedskærerarbejde med tre Søjler paa Siderne og et Maleri: „Christus i Gethsemane“ som Midtbillede; ny, egemalet Prædikestol; Døbefont af støbt Cement (skænket af Vald. Hvidt og Hustru 1871). I Korrundingen og dens Hvælving (saavel som i det nordre Vaabenhus) fandtes 1864 Kalkmalerier; Maleriet i Korrundingens Hvælving ligner det, der findes i Hagested Kirke og er vistnok fra samme Tid (se Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 107).
Solbjærggaard synes at være en ældgammel Hovedgaard. Aar 1269 gav Trugils Arnketilsen Gods i Solbjærg til Sorø Kloster, i hvilket han da tog Broderskab. Hans Svigersøn Othbern Tolfsøn og Søn Ingemar Trugilsøn generhvervede 1310 ved Mageskifte med Klosteret samme Gods. Paa Skiftet efter Ingemars Søn Johannes Kalf, 1339, erholdt dennes Svoger Johannes Jensen Gods i Solbjærg, medens Broderen Trugils Ingemarsen fik selve Hovedgaarden i Solbjærg. Denne Trugils førte Slægten Drefelds Vaaben. Aar 1356 boede i Solbjærg en Væbner Jens Andersen samt to Brødre af Slægten Bille, Jon og Esbern Nielsen, og i omtr. 100 Aar forblev Gaarden i denne Slægts Eje nemlig Jens eller Niels Jonsen Bille 1398, Bent Jonsen Bille 1401, Hr. Erik Bille 1433–55, Peder Bille 1460, Jørgen og Jens Bille, hvilken sidste 1483 solgte sin Part i Gaarden til sin Svoger Per Lang, hvis Datter Fru Anne Niels Brahes endnu 1537 ejede Gods her. Senere synes Gaarden en Tid at have været underlagt Hovedgaarden Skaftelevgaard i Slagelse Herred, Sorø Amt. Aar 1784 skødede Chr. Fr. Baron Knuth, der 1766–76 havde ejet Skaftelevgd., 16 Gaarde og 15 Huse (i alt 173 Td. Hrtk., hvoraf 30½ Hovedgaardstakst) for 12,900 Rd. D. C. til Landmaaler H. H. Bidstrup, der vist snart efter atter har faaet Solbjærggd. oprettet til Hovedgaard; 1852 blev den, efter at være gaaet gennem flere Hænder, solgt for 42,000 Rd. til L. Janssen, der 1874 solgte den for 105,000 Rd; to Aar efter blev den atter solgt for 228,000 Kr. og 1881 for 249,000 Kr., hvorefter den nuv. Ejer, V. Plenge, købte den 1890 for 192,000 Kr. — Hovedbygningen er opført 1875.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2051 Td. Ld., hvoraf 1131 besaaede (deraf med Hvede 70, Rug 186, Byg 379, Havre 209, Ærter og Vikker 30, Blandsæd til Modenh. 65, til Grøntf. 62, Kartofler 52, andre Rodfr. 77), medens der henlaa til Afgræsn. 281, Høslæt, Brak, Eng m. m. 514, Have 20, Skov 3, Moser og Kær 5, Flyvesand 3, udyrkede Strækn. 12, Byggegr. 22, Veje, Vandareal m. m. 60 Td. Kreaturhold 1893: 195 Heste, 851 Stkr. Hornkv. (deraf 527 Køer), 303 Faar, 860 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 230,7 Td. Der var 19 Selvejergaarde med 103,2, 19 Arvefæstegd. med 110,6, 66 Huse med 16,9 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 579 (1801: 445, 1840: 568, 1860: 634, 1880: 582), boede i 112 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 20 levede af immat. Virksomh., 388 af Jordbrug, 101 af Industri, 22 af Handel, 9 af andre Erhv., 20 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Havrebjærg, tæt ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1893), Sparekasse (opr. 26/4 1874; 31/3 1895 var Sparernes samlede Tilgodehavende 12,972 Kr., Rentefoden 34/5 pCt., Reservefonden 435 Kr., Antal af Konti 85). Andelsmejeri og Mølle ; Blæsinge, der er udflyttet; Krænkerup, hvori en Gaard paa over 12 Td. Hrtk. (Arvefæste under Kommunitetet, 195/8 Td. Hrtk., 155 Td. Ld., hvoraf 2 Skov, Resten Ager).
Havrebjærg S., hvortil Gudum S. i Slagelse Herred, Sorø Amt, er Anneks, men som danner en egen Sognekommune, hører under Løve Herreds Jurisdiktion (Hong), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Slagelse Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 43. Lægd. Kirken tilhører Sorø Akademi.
Havrebjærg Kirke bestaar af et anseligt Skib og lige afsluttet Kor, Taarn i Vest, stort Vaabenhus paa Skibets Syd- og Sakristi paa Korets Nordside. Skibet, der stammer fra den ældre Middelalder, er opført af utilhuggen Kamp med tilhugne Hjørnekvadre; Spor af Vindue og Dør i Rundbuestil. I den yngre Middelalder har Kirken faaet spidsbuede Krydshvælvinger, ligesom Taarnet og Vaabenhuset med Kamgavle ere opførte af Munkesten med Granitsokkel. Hen imod Reformationen (vistnok 1529) er Koret blevet nedbrudt og Skibet forlænget mod Ø.; det nye Korparti fik Gavl med rig Blindingsdekoration, alt af Munkesten, dog med Anvendelse af Kamp. Kirken er bleven restaureret 1863–64. Alterrammen er udskaaren i Renæssancestil med Friisernes Vaaben og Aaret 1594 og Hardenbergernes Vaaben; i Midtfelterne findes Billedgrupper (med Fremstillinger af Lidelseshistorien), der skrive sig fra den tidligere Altertavle; Prædikestolen fra 1630 er rigt udskaaren og malet; Granitdøbefont med Rebsnoning, vistnok fra Kirkens ældste Tid. Karakteristisk Degnestol fra 1. Halvdel af 16. Aarh. I Koret et anseligt Krucifiks og nogle udskaarne Figurer fra den senere Middelalder. De i D. Atl. (VI, S. 248) omtalte Ligstene, hvoraf den ene var prydet med en Nonne og Indskriften „Virgo diva“, og den anden laa over Præsten J. Günther, † 1770, ere forsvundne (se J. B. Løffler, Sorø Akad. Landsbykirker, S. 49).
Johannes Niclisson dictus Blæsinge pantsatte 1328 Gods i Haleby til Esbern Ingversen. Aar 1486 mageskiftede Markvard Tinhuus til Antvorskov Kloster sin Hovedgaard i Blæsinge.
Trods sin Lidenhed er det dog det Sogn i Herredet, der vides at have indeholdt de fleste Gravhøje (omtr. 30); største Delen er dog nu forstyrret. Ved Blæsinge ligger en fredlyst Runddysse.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3769 Td. Ld., hvoraf 2034 besaaede (deraf med Hvede 142, Rug 274, Byg 746, Havre 396, Ærter og Vikker 29, Blandsæd til Modenh. 72, til Grøntf. 146, Kartofler 81, andre Rodfr. 117), medens der henlaa til Afgræsn. 481, Høslæt, Brak, Eng m. m. 860, Have 43, Moser og Kær 276, Byggegr. 30, Veje, Vandareal m. m. 75 Td. Kreaturhold 1893: 337 Heste, 1345 Stkr. Hornkv. (deraf 878 Køer), 589 Faar, 1078 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 374,9 Td. Der var 67 Selvejergaarde med 298,3 7 Arvefæstegd. med 19,4, 2 Fæstegd. med 8,3, 124 Huse med 48,9 Td. Hrtk. og 70 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1474 (1801: 647, 1840: 1145, 1860: 1514, 1880: 1553), boede i 302 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 53 levede af immat. Virksomh., 845 af Jordbrug, 307 af Industri (46 Teglbr.), 45 af Handel, 119 af andre Erhverv, 36 af deres Midler, og 69 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gjerslev med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 8/4 1866; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 29,362 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 1191 Kr., Antal af Konti 188), Kommunens Fattiggaard (30 Pladser), Teglværk og Andelsmejeri (Stensbjærg); Løve, ved Landevejen, med Kro og Andelsmejeri; Knudstrup med Skole (opf. 1886 i Stedet for den nedlagte Skole i Løve) og Teglværk. Desuden Bredelænge, Toelstanghuse og Kjeldsomgaarde Huse. Paa Løve Mark Roneshøj Skole.
Hovedgaarden Løvegaard har omtr. 46 Td. Hrtk., 465 Td. Ld., alt Ager; desuden hører til Ejendommen en Del Bøndergods med omtr 5 Td. Hrtk. og Gjerslev Kirke.
Gjerslev S., der danner en egen Sognekommune, hører under Løve Herreds Jurisdiktion (Høng), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Slagelse Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 342. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Løvegaard.
Gjerslev Kirke bestaar af Skib, lige afsluttet Kor, Taarn og et tidligere Begravelseskapel (inddraget i Kirken) paa Nordsiden, samt et Sakristi og et gammelt Vaabenhus paa Sydsiden, der nu er inddraget i Kirken, og til hvilket der er tilbygget et nyere Vaabenhus. Skib og Kor, ligesom Vaabenhusene, ere væsentlig opførte af utilhuggen Kamp, det øvrige mest af Munkesten. Kirken er overhvælvet; paa Skibets nordre Side findes Spor af de gamle Vinduer; mellem Taarn og Skib er der Spidsbue. Altertavle med to drejede Søjler og med et malet Kors i Midten og ovenover et gammelt Krucifiks; Granitdøbefont. I Kapellets Hvælving findes der Kalkmalerier (Lidelseshistorien). I Skibet Tavle over de i de slesvigske Krige faldne fra Sognet.
Aar 1164 og 1181 omtales (S. R. D. IV 470, 567) Gesleue Sogn med et dertil hørende Kapel.
I Knudstrup har fordum ligget en Hovedgaard. Sølve eller Sylvester Nielsen af Knudstrup nævnes 1395; han førte i sit Vaaben en Spore. Kort efter kom Gaarden til Slægten Flemming, nemlig Hr. Herman Flemming, hans Søn Hr. Joachim Flemming, den yngre Herman Flemming, dennes Enke Fru Anne Eriksdatter (Thott), hvis Søn Jacob Flemming døde 1544 som sidste Mand af Slægten i Danmark. Aar 1607 mageskiftede Jørgen Skovgaard sin Part i Gaarden til Kronen; men Hovedlodden synes at have tilhørt Fru Karen Pax, Erik Vasspyds, der 1616 solgte den til Chr. Friis til Kragerup, som atter mageskiftede den til Kronen. Endnu 1620 erhvervede Kronen en Part i Gaarden af Fr. Reedtz. Snart efter er den vel bleven nedlagt. Ved Opførelsen af den nye Skole i Knudstrup 1886 fandtes Murrester og Fundamenter af en Bygning, der syntes at stamme fra 16.–17. Aarh., og som mentes at hidrøre fra Knudstrup.
I Løve har der ogsaa ligget en Hovedgaard. Fra 1413 skrev den ovennævnte Sølve Nielsen sig til Løve; men en enkelt Gang, 1421, kaldes han Foged i Løve, saa at han muligvis ikke har ejet Hovedgaarden. — Den nuv. Løvegaard er først oprettet 1722 af Wigant til Gundetved (S. 455), efter hvem den ejedes af Major Caspar Bartholin til Bostrup, Major Ventin og derefter (fra 1733) af Søstrene Frøknerne Sophie, Margareta og Catharine Fincke, som 1742 solgte den (dengang Hovedgaardstakst 50 Td. og Bøndergods 237 Td. Hrtk.) til Jens Rasmussen Fischer eller Fisker, der atter 1745 solgte den til Jens Bremer og Hans Lauridsen. Bremer skødede den 1763 til Prokurator Niels Hansen, der 1766 solgte den til Gehejmeraad Fr. Raben, som Aaret efter afhændede den til Lieutenant Niels Oschatz, hvorefter den ved Auktion 1773 købtes for 4120 Rd. af den dygtige Landmand, Bonden Hans Jensen Bjerregaard († 1781), som 1778 skødede den for 9000 Rd. til Kammerherre, Oberst Chr. Fr. Holstein. Denne solgte den 1788 for 16,500 Rd. til Regimentskvartermester Fr. Chr. Plum, som 1793 afhændede den for 29,000 Rd. til Forvalter H. Tolderlund, hvorefter den 1803 for 60,000 Rd. købtes af Kaptejn Astrup til Sæbygaard, der 1806 solgte begge Gaardene til Kammerjunker Hoppe (Lovegd. for 120,000 Rd.). Senere er den gaaet gennem mange Hænder; senest har den været ejet af Borchorst og Etatsraad Appeldorn. Nuv. Ejer er fra 1895 Hr. Trock.
I Gjerslev synes 1349 at have boet Jakob Pedersen Spink; 1407 skrev Poul Jakobsen sig af Gjerslev.
Finderup Sogn omgives af Gjørlev, Hallenslev, Sæby, Ruds-Vedby, Ørslev, Solbjærg og Gjerslev Sogne. Kirken, mod S. i Sognet, ligger omtr. 1½ Mil N. for Slagelse. De gode, for det meste lerede Jorder ere i den østl. Del noget højtliggende og bakkede, mod V. mere jævne og lavtliggende med Mosestrækninger mod N. V. (Ravnsmose). Ruds-Vedby-banen skal have Endestation ved Høng.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4279 Td. Ld., hvoraf 2428 besaaede (deraf med Hvede 106, Rug 392, Byg 874, Havre 455, Ærter og Vikker 62, Blandsæd til Modenh. 104, til Grøntf. 141, Kartofler 108, andre Rodfr. 186), medens der henlaa til Afgræsn. 512, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1077, Have 39, Moser og Kær 155, Byggegr. 43, Veje, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1893: 438 Heste, 1664 Stk. Hornkv. (deraf 1020 Køer), 558 Faar, 1434 Svin og 77 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 457,6 Td. Der var 22 Selvejergaarde med 133,5, 60 Arvefæstegd. med 279,7, 125 Huse med 44,5 Td. Hrtk. og 45 jordløse Huse (over 1/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1708 (1801: 753, 1840: 1197, 1860: 1532, 1880: 1693), boede i 317 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 168 levede af immat. Virksomh., 931 af Jordbr., 372 af Industri, 55 af Handel, 46 af andre Erhverv, 53 af deres Midler, 81 vare under Fattigv., og 2 vare i Fængsel.
I Sognet Byerne: Finderup med Kirke (beliggende paa en Banke) og Præstegd.; Høng med Skole, Folkehøjskole (opr. 1864 i Sæby, flyttet 1866 til Høng), Børnehjem (opr. 1891), Ting- og Arresthus for Løve Herred (opf. 1838; Plads for 8 Arrestanter), Kro, Mølle, Andelsmejeri („Kildebrønd“, lidt uden for Byen) og mange næringsdrivende; den vil blive et Knudepunkt for Slagelse-Værslevbanen og Ruds-Vedbybanen, hvis ene Endepunkt den er; Herredsfogden bor paa Odinsgaard; Herslev med Skole; Kulby; Tjørnelunde med Skole, Sparekasse (opr. 12/6 1879; 31/1 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 33,937 Kr., Rentefoden 34/5 pCt., Reservefonden 3111 Kr., Antal af Konti 157) og Mølle.
To Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.: en i Tjørnelunde (Vejbjærggd. Arve-, fæstegaard under Kommunitetet, 13 Td. Hrtk., 121 Td. Ld., hvoraf 6 Mose og 1½ Gaardsplads og Have, Resten Ager; 1 Hus) og en i Herslev (12¼ Td. Hrtk., 107 Td. Ld., alt Ager).
Finderup S., der danner en egen Sognekommune, hører under Løve Herreds Jurisdiktion (Høng), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Slagelse Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 345. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kragerupgaard.
Finderup Kirke, der ligger højt (128 F., 40 M.), bestaar af Skib, Kor med Korrunding (afskildret fra Koret ved Mur med Dør og nu benyttet som Sakristi), Taarn, stor Tilbygning mod N. i hele Skibets Længde, hvilken staar i Forbindelse med Skibet ved to store Buer, og paa hvis Nordside der er tilføjet et Vaabenhus, samt paa Sydsiden af Kirken en mindre Tilbygning (vistnok tidligere Vaabenhus, nu Materialhus). Skib, Kor og Korrunding ere opførte af utilhuggen Kamp (dog er der Munkesten i Gavlene, ligesom ogsaa Koret er forhøjet med Munkesten); Taarnet og den store Tilbygning ere opf. af Munkesten, den mindre af Kamp. Skibet, Koret og Tilbygningen mod S. have Krydshvælvinger, den store Tilbygning fladt Loft. Den store Korbue er halvrund; Taarnet og Skibet staa i Forbindelse ved en lav og smal Rundbue. Alteret med 4 Søjler har et nyt Billede fra 1889: Christus og de to Disciple paa Vejen til Emaus; ovenover de 4 Evangelister, fra den gamle Altertavle; Granitdøbefont. Interessant Klokke med Minuskelskrift fra den senere Middelalder. — I Præstegaardens Have staa to mægtige, gamle Lindetræer og et Granatæbletræ, der skal være henved 150 Aar gammelt.
Matheus Ta de Thyrnelunde, armiger nævnes 1382 og Niels Portmand i Thyørnlundh 1460.
Gjerlev Sogn omgives af Helsinge, Gjerslev, Finderup og Hallenslev Sogne, Annekset Bakkendrup og Arts Herred (St. Fuglede og Svallerup S.), hvorfra det adskilles ved Halleby Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2¼ Mil N. N. V. for Slagelse og 2½ Mil S. Ø. for Kalundborg. De middelgode Jorder ere lavtliggende og temmelig jævne med betydelig Eng og Tørveskær, mod Ø. Ravnsmose, mod V. den tidligere Gjørlev Sø (ligesom den mindre Helsinge Sø, der have staaet i Forbindelse), ved Helsinge Aas Regulering forvandlet til Mose og Eng. Gennem Sognet gaar Slagelse-Kalundborg Landevej; ogsaa Slagelse-Værslevbanen kommer til at gaa gennem Sognet.
Fladeindholdet var 16/7 88: 3871 Td. Ld., hvoraf 1914 besaaede (deraf med Hvede 204, Rug 255, Bvg 707, Havre 395, Ærter og Vikker 36, Blandsæd til Modenh. 26, til Grøntf. 94, Kartofler 85, andre Rodfr. 110), medens der henlaa til Afgræsn. 544, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1035, Have 42, Skov 18, Moser og Kær 238, Byggegr. 28, Veje, Vandareal m. m. 52 Td. Kreaturhold 1893: 358 Heste, 1369 Stkr. Hornkv. (deraf 879 Køer), 405 Faar, 979 Svin og 35 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 388,1 Td. Der var 12 Selvejergaarde med 154,3, 40 Arvefæstegd. med 185,4, 3 Fæstegd. med 12,1, 105 Huse med 36,4 Td. Hrtk. og 57 jordløse Huse (omtr. ½ af Husene i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 1117 (l801: 630, 1840: 749, 1860: 997, 1880: 1127), boede i 226 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 44 levede af immat. Virksomh., 645 af Jordbrug, 168 af Industri, 67 af Handel, 141 af andre Erhv., 39 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gjørlev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole og Pogeskole, Mølle, Farveri, Bageri, Købmandshandel, Maskinfabrik og Andelsmejeri (ved Byen skal være Station paa Slagelse-Værslevbanen); Rye, ligeledes ved Landevejen, med Skole, Missionshus (opf. 1889) og Forsamlingshus (opf. 1893); Del af Ulstrup, som næsten helt er udflyttet. Af Saml. af Huse mærkes Ornum og Jødeland Huse.
Hovedgaarden Aagaard har 815/8 Td. Hrtk., 720 Td. Ld., hvoraf 570 Ager, 130 Eng og 20 Lystskov; desuden høre til Ejendommen 9 Fæstehuse med 4 Td. Hrtk. og Gjørlev og Helsinge Kirker. Jorderne ligge baade i Gjørlev og Bakkendrup Sogne. — Andre Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.: Avlsgaarden Søgaard, 16¼ Td. Hrtk., 152½ Td. Ld., alt Ager og Eng, 1 Gaard i Gjørlev (Solbjærggd., 15½ Td. Hrtk. 135 Td. Ld., hvoraf 21 Eng, Resten Ager; 2 Huse; Gjørlev Station bliver bygget paa Gaardens Jorder), 1 Gaard i Rye (Stjodshøjgd.) og 1 Gaard i Ulstrup (Aalekærgd.), de to sidste tilsammen omtr. 17 Td. Hrtk., 156 Td. Ld., hvoraf 27 Eng, Resten Ager.
Gjørlev S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Løve Herreds Jurisdiktion (Høng), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Slagelse Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 339. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Aagaard.
Gjørlev Kirke bestaar af Skib, Kor med lige Afslutning, Taarn, Vaabenhus i Syd samt et tidligere Vaabenhus (nu Materialhus), Sakristi og en Tilbygning mod Nord. Skib, Kor og Taarn ere opførte af utilhuggen Kamp, det sidste dog med Munkesten imellem, de senere Tilbygninger af Mursten. Skib, Kor, Taarn og Vaabenhus have Krydshvælvinger; Korbuen er spidsbuet. Altertavle og Prædikestol ere udskaarne i Renæssancestil, det første med Alterbillede: Christus paa Korset; Granitdøbefont. — Paa Kirkegaarden et 1890 opf. Ligkapel.
Aagaard, ved Halleby Aa, blev i 1660’erne udlagt til Rentemester Henr. Müller, der vistnok har oprettet den til Hovedgaard, og som efterlod Gaarden til sin Datter Drude, gift med Th. Fincke, senere Amtmand († 1677). Senere ejedes den af deres Søn Kaptejn Henr. Fincke og fra 1719 af Kancelliraad R. Melvin og Jacobine Cathrine Fincke, hvilke 1721 skødede den (Hovedgaardstakst 60, Bøndergods 471½ Td. Hrtk.) til Konferensraad Lars Benzon, der 1725 solgte den til Broderen, Statholder P. Benzon til Sæbygaard, som atter 1731 afhændede den til Konferensraad P. Benzon. Efter dennes Død solgtes den ved Auktion 1737 til Generalmajor P. Scavenius for 18,000 Rd., men da han døde kort efter, blev Skødet udstedt til hans Enke Helene Benzon, der 1753 solgte den for 40,000 Rd. til Kommerceraad William Hammond. Denne solgte den 1763 for 52,000 Rd. til Kommerceraad H. Lindholm, som 1781 solgte den for 59,750 Rd. til Chr. Lindam, der atter 1787 afhændede den for 70,000 Rd. til Kaptejn P. P. F. Mourier. Denne solgte den 1796 for 112,500 Rd. til Kancellisekretær Iver Qvistgaard, der 1803 afhændede den for 165,000 Rd. til Kammerherre Bielke og Joach. Greve Moltke, hvorefter den 1804 købtes for 195,000 Rd. af C. Greve Moltke († 1868). Efter hans Død blev Bøndergodset ved Nørager (se S. 456), medens Aagaard Hovedgaard med de to Kirker og Avlsgaarden Søgaard allerede 1865 var solgt for 275,000 Rd. til den nuv. Ejer, J. Hellemann, der 1881 solgte Søgaard for 90,000 Kr. — Hovedbygningen, opf. 1675, er 1 Stokværk høj med Kælder. Stor og smuk Have i engelsk Stil.
Peder Jakobsen af Slægten Sparre skrev sig 1318 til Gerlæuæ; 1366 nævnes Mogens Pedersen af Gerløffuæ.
Sydligst i Sognet har der tidligere været en Del Gravhøje og Stenaldersmonumenter, saaledes et Par Jættestuer. Den nordl. Del er saa godt som blottet for Oldtidsminder; ved Aagaard er der dog en meget anselig, fredlyst Høj.
Litt: M. J. Mathiesen, Fra Gjørlev og Bakkendrup, Kirkeh. Saml. 3. R., IV. Bd. S. 147–53.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 872 Td. Ld., hvoraf 360 besaaede (deraf med Hvede 26, Rug 50, Byg 135, Havre 64, Ærter og Vikker 11, Blandsæd til Modenh, 17, til Grøntf. 15, Kartofler 18, andre Rodfr. 24), medens der henlaa til Afgræsn. 82, Høslæt, Brak, Eng m. m. 321, Have 5, Moser og Kær 83, Byggegr. 10, Veje, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1893: 61 Heste, 349 Stkr. Hornkv. (deraf 165 Køer), 96 Faar, 124 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 92,9 Td. Der var 5 Selvejergaarde med 37,1, 7 Arvefæstegd. med 50,2, 23 Huse med 5,6 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse (Halvdelen i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 223 (1801: 93, 1840: 210, 1860: 235, 1880: 261), boede i 45 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 149 levede af Jordbrug, 2 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 51 af Industri, 8 af andre Erhverv, 9 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Bakkendrup med Kirke; en Del af Ulstrup (se Gjørlev S.). — 1 Gaard paa over 12 Td. Hrtk. i Ulstrup (Ulstrupgd., 14 Td. Hrtk., 135 Td. Ld., hvoraf 25. Eng, Resten Ager).
Bakkendrup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 338. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Bøstrup.
Bakkendrup Kirke er meget lille og bestaar af Skib, Kor med Korrunding, Taarn, som mod Sædvane staar mod Ø. ovenpaa Koret, og Vaabenhus paa Sydsiden. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført af utilhuggen Kamp i Rundbuestil, hvorom de smaa tilmurede Vinduer paa Nordsiden vidne. Senere er Skibet blevet forlænget mod Vest (det har været bestemt til at bære et Taarn, idet en bred Spidsbue fører ind til denne Afdeling), ligesom ogsaa Taarnet, af Munkesten, er tilføjet, og der er indbygget Hvælvinger; Vaabenhuset er fra den nyere Tid. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil uden Alterbillede, bygget som et Tempel; bag paa den ses en paa et Brædt malet Skikkelse, forestillende St. Laurentius paa Risten. — Paa Kirkegaarden ligger begr. Præsten J. P. Østrup, († 1833). — Et Sagn fortæller, at to Jomfruer, som boede i Bakkendrup, fik deres Hund dræbt, da de gik til Kirke i Gjerlev, hvorfor de lovede ikke mere at komme der, men byggede en egen Kirke i Bakkendrup. Man viser endnu Stedet, hvor de have boet, og der er fundet Murrester i Grunden.
Jens Pedersen af Bakkendrup nævnes 1404 og 1408. — 1355 solgte Hr. Jep Begere af Vedby sin Hovedgaard i Ulstrup i Løve Herred til Kong Valdemar.
(Litt., se under Gjørlev S.).
Fladeindholdet var 16/7 88: 5144 Td. Ld., hvoraf 2519 vare besaaede (deraf med Hvede 224, Rug 381, Byg 897, Havre 461, Ærter og Vikker 31, Blandsæd til Modenh. 20, til Grøntf. 115, Kartofler 214, andre Rodfr. 172), medens der henlaa til Afgræsn. 810, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1616, Have 12, Moser og Kær 138, Byggegr. 29, Veje, Vandareal m. m. 20 Td. Kreaturhold 1893: 480 Heste, 1923 Stkr. Hornkv. (deraf 989 Køer), 981 Faar, 1291 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 435,4 Td. Der var 24 Selvejergaarde med 99,9, 62 Arvefæstegd. med 271,3, 6 Fæstegd. med 24,7, 156 Huse med 39,5 Td. Hrtk. og 43 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 1550 (1801: 808, 1840: 1076, 1860: 1277, 1880: 1581), boede i 313 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 47 levede af immat. Virksomh., 898 af Jordbrug, 149 af Fiskeri, 232 af Industri, 52 af Handel, 16 af Skibsfart, 51 af andre Erhverv, 54 af deres Midler, og 51 vare under Fattigv. Beboerne paa Rersø drive nogen Skibsfart og ret betydeligt Fiskeri (Sild, Torsk, Flynder, Hornfisk; se under Kalundborg, S. 390).
I Sognet Byerne: Kirke-Helsinge med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 2/1 1873; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 215,549 Kr., Rentefoden 34/5 pCt., Reservefonden 12,899 Kr., Antal af Konti 685), Kro, Andelsmejeri, Købmandshandeler osv.; Dalby med Biskole og Mølle; Vinde-Helsinge med Skole, Fattiggaard for Helsinge-Drøsselbjærg Kommune (opr. 1875; 39 Pladser), Forsamlingshus, Friskole, Mølle, Bagerier, Købmæd osv.; Rersø, paa Halvøen af samme Navn, med Skole, Missionshus (opf. 1893), Kro, Fiskerleje. Engvang Huse. — Den af en Familie beboede Ø Musholm, der hører til Mullerupgaard i Drøsselbjærg S., har paa Østsiden en for Smaaskibe god, naturlig Havn.
Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.: Avlsgaarden Helsingegd., 171/8 Td. Hrtk. 160 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, Resten Ager, og Birkemosegd., 14 Td. Hrtk., 122 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, Resten Ager; af Arealet høre 61 Td. Ld. til to Arvefæstehuse; Hartkornet er omtr. lige fordelt mellem Helsinge og Gjørlev Sogne; til Gaarden hører et Teglværk.
Helsinge S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Løve Herreds Jurisdiktion (Høng), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Slagelse Lægedistrikt, 2. Landstingskr. og Holbæk Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 340. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Aagaard.
Helsinge Kirke er en usædvanlig stor Landsbykirke med en smuk Kamgavl mod Ø., et i Forhold til Kirken temmelig lavt Taarn mod V. og et højt smukt Vaabenhus med Kamgavl mod S. Kirken er opført af Munkesten, Skib og Vaabenhus paa Granitsokkel. Skibet er ved to Rækker Murpiller, 3 i hver Række, delt i et Midtskib og 2 Sideskibe, hver med 4 Fag Krydshvælvinger; ligeledes have Taarnrummet, der ved en Mur er skilt fra Skibet og bruges til Sakristi, og Vaabenhuset Krydshvælvinger. Kirken, der er stærkt dekoreret, blev 1868 restaureret under Ledelse af Arkitekt Hans J. Holm. Ved samme Lejlighed restaureredes ogsaa Altertavlen, der er et Billedskærerarbejde, som forestiller Nadveren. Prædikestolen er ligeledes et Billedskærerarbejde i Renæssancestil fra 1588. Til venstre for Alteret staar Kirkens gamle mærkelige Granitdøbefont med udhugne Billeder af St. Paulus, St. Peter, St. Knud og St. Olaf. Lukkede Stole fra 1868 i gammel Stil. I søndre Skib hænger et gammelt Krucifiks, i Vaabenhuset et Maleri med Portrætter af Sognepræsten Frands Pedersen Kønig, † 1694, og Hustru. Den ene Klokke er fra 1370. — Paa Kirkegaarden, hvor der (1889) er opført et Ligkapel, ligger begravet Provst P. Herschend Bøgh, † 1872. Fra en Gravkælder i Kirken, hvor der endnu staar nogle Kister uden Navn, nedgravedes 1884 paa Kirkegaarden 6 Kister, hvoraf der paa de tre stode Navnene Ulr. Fr. Brüggemann til Elvedgaard († 1735), Oberstlieutenant Vald. Brüggemann († 1793) og Oberst Chr. Wilcken († 1759). — I Helsinge var Th. Kingo personel Kapellan 1661–68. — Aar 1596 udgik Kongebrev til bedste for Præst og Kapellan i Helsinge, da Præstegaarden var brændt.
I Helsinge har der fra gammel Tid boet adelige Slægter. Johannes Pedersen de Helsinge, som 1356 oplod Kong Valdemar Gods i Mynge og Helsinge, maa rigtignok antages at have boet i Helsinge i Holbo Herred, men han havde samme Gods i Pant af Torbern Tuesen, som mærkelig nok synes at høre hjemme i Kirke-Helsinge; thi blandt Sorø Klosters Velgørere nævnes Two Thorbernssøn de Kirkehelsinge, provinde Løwehæret. Aar 1335 nævnes Hans Ingvarsen i Helsinge. Snart efter kom Gaarden til Slægten Moltke. Den tilhørte 1383 Fru Eline, Arnold Moltkes Efterleverske, Evert Moltke 1392-1424, Valdemar Evertsen Moltke 1438–47. Aar 1463 nævnes en Væbner Grubbe af Helsinge, som kunde være den med Moltkerne beslægtede senere Rigskansler Evert Grubbe, hvorefter Gaarden skal være kommen til Hr. Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak). — Den nuv. Helsingegaard er oprettet 1720 af sammenlagte Bønderjorder, bl. a. Rersø, og ejedes af en vis Niels Wulf, hvorefter den solgtes til Raadmand Høberg i Kalundborg, der afhændede den til Fru Brüggemann (Enke efter Ulr. Fr. Brüggemann til Elvedgd., † 1735), hvis Arvinger solgte den 1754 for 11,000 Rd. (i Skødet kaldes den Hovedgaard, Takst 14½ Td. Hrtk.) til Mag. David Schmidt og Chr. Bonsach. Ved Auktion 1780 solgtes den for 13,200 Pd. til Justitsraad, senere Etatsraad Knud Holtermann, der 1791 skødede den for 22,000 Rd. til Mich. Rasmussen, Forpagter paa Egemarke, som 1803 frasolgte Rersø til Beboerne og 1806 solgte Helsingegd. (med Helsinge Kirke) for 34,000 Rd. til C. Greve Moltke til Aagaard, med hvilken den derefter var forenet, indtil den frasolgtes til Selveje 1868.
Rersø, der allerede nævnes i Vald. II’s Jordebog (Rethærsø, Rethæsø), har tidligere været en Ø, men er nu ved en Dæmning over det flakke Sund forbunden med Landet. Øens Beboere fik af Dronning Margrethe Frihed for Kornlandgilde og Pengetiende, „fordi Landet var da for Skovs og Krats Skyld ikke tjenligt til andet end Fægang og Fiskefang“. Senere bleve disse Privilegier fornyede, først af Chr. I 1454, sidst af Fr. V 1747, og det gælder endnu, at Beboerne ere fri for at betale Kongetiende og Kornafgifter. Nu er Halvøen aldeles skovløs. Endnu minder en Del i Beboernes Levemaade, Dialekt, Bohave osv. om, at den har været en Ø.
Paa Rersø findes som Vidnesbyrd om dens Bebyggelse alt i Stenalderen et Par fritstaaende Dyssekamre. Af de mange Oldtidsminder i den øvrige Del af Sognet er der ved Dalby fredlyst en anselig Høj med en uudgravet Jættestue, ved Kirke-Helsinge et Dyssekammer og ved Vinde-Helsinge en Gravhøj, „Lindehøj“.
Fladeindholdet var 16/7 88: 2420 Td. Ld., hvoraf 1200 vare besaaede (deraf med Hvede 127, Rug 130, Byg 476, Havre 234, Ærter og Vikker 11, Blandsæd til Modenh. 31, til Grøntf. 50, Kartofler 46, andre Rodfr. 94), medens der henlaa til Afgræsn. 393, Høslæt, Brak, Eng m. m. 540, Have 18, Skov 22, Moser og Kær 220, Byggegr. 21, Veje, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1893: 190 Heste, 881 Stkr. Hornkv. (deraf 566 Køer), 305 Faar, 623 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 243,5 Td. Der var 21 Selvejergaarde med 181,7, 13 Arvefæstegd. med 42,8, 64 Huse med 19,1 Td. Hrtk., og 45 jordløse Huse (Halvdelen i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 883 (1801: 456, 1840: 416, 1860: 672, 1880: 879), boede i 175 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 23 levede af immat. Virksomh., 509 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 15 af Fiskeri, 171 af Industri (25 af Teglbr.), 31 af Handel, 14 af Skibsfart, 54 af andre Erhv., 25 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Drøsselbjærg med Kirke, og Skole; Mullerup med Biskole, Kro, Mølle, Bageri, 2 Købmænd, Teglværk og Bryggeri; V. for Byen Mullerup Havn (omtr. 10 F. dyb) med Toldkontrolsted, Lods (der lodser i Farvandet mellem Rersø og Halskov, „Musholmbugt“), Telegrafstation og Statstelefon til Helsinge og Rersø, Kalkovne, Kornmagasiner og Købmandshandel.
Hovedgaarden Bøstrup har 86¾ Td. Hrtk., 877½ Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 100 Mose og Kær, 27½ Gaardsplads og Have, Resten Ager; desuden høre til Godset af Fæstegods 4 og af Arvefæstegods 63¾ Td. Hrtk., Drøsselbjærg og Bakkendrup Kirker; Ejendommens Jorder ligge i Drøsselbjærg, Gjerslev, Gjørlev og Bakkendrup Sogne samt (8¼ Td. Hrtk.) i Kirkestillinge S., Sorø Amt. — Desuden Avlsgaarden Mullerupgd., 35 Td. Hrtk., omtr. 368 Td. Ld., hvoraf 50 Mose og Eng, Resten Ager; til Gaarden høre et Bryggeri og Øen Musholm (81 Td. Ld.) i Helsinge Sogn (se S. 470).
Drøsselbjærg S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 341. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Bøstrup.
Drøsselbjærg Kirke bestaar af Skib, der ved 2 firkantede murede Piller er delt i 2 Afdelinger, hver med 3 Fag Krydshvælvinger, Taarn, der er bygget i Flugt med den søndre Afdeling, og paa Nordsiden et gammelt Vaabenhus, der nu er inddraget i Kirken, samt Gravkapel. Det hvælvede Taarnrum er i den nyere Tid gjort til Vaabenhus. Kirken skal oprindelig have været et Bedekapel for Munkene i Antvorskov Kloster og var da etskibet og opført af utilhuggen Kamp i Rundbuestil; senere er den bleven udvidet med Munkesten, ligesom Taarnet er blevet tilføjet; Taarn og Vaabenhus have Kamgavle. Altertavlen er i Renæssancestil fra 1625, Prædikestolen ligeledes, fra 1588; Sandstensdøbefont. Paa Altervæggen i det sydl. Skib et gammelt Krucifiks; i en Niche ved Alteret et Skab med en udskaaren Figur af den hellige Andreas paa Korset. I Kapellet hvile Medlemmer af Familierne Paasche og Svitzer til Bøstrup; i Væggen et Marmorepitafium med allegoriske Figurer over Justitsraad H. G. Faith († 1795) og Hustru. — Paa Kirkegaarden et 1894 opf. Ligkapel.
Bøstrup Hovedgaard er oprettet omtr. 1660 af Rentemester Henr. Müller og fik 1689 Privilegier som adelig Sædegaard. Müller efterlod Gaarden til sin Datter Anna Catharine (gift med Caspar Bartholin til Kornerupgd., † 1663), der sad i trykkende Omstændigheder (Godset var endog en Tid sekvestreret paa Grund af resterende Skatter og pantsat til N. Chr. Paludan) og 1702 skødede den til Sønnen Major Casp. Bartholin, efter hvis Død 1730 Søkvæsthuset maatte overtage Gaarden, som det 1741 solgte for 14,500 Rd. C. (Godset var 437 Td. Hrtk.) til Generalauditør Joachim Barner Paasche, som byggede en ny Hovedbygning, og hvis Enke 1778 solgte den til Kammerraad Laur. Svitzer, der atter 1791 solgte den for 55,500 Rd. til Justitsraad H. G. Faith. Dennes Arvinger solgte den 1796 for 89,000 Rd. til Kaptejn Jan Christoffer v. Deurs, i hvis Familie den forblev, indtil den 1880 købtes for 750,000 Kr. af den nuv. Ejer, Apotheker, Etatsraad Chr. D. A. Hansen, der har gjort meget for at forbedre Ejendommen. — Den nuv. Hovedbygning er opf. 1800 i italiensk Stil, men ombygget 1881–82 med Taarn og Frontespice.
I Drøsselbjærg boede længe en Gren af Slægten Basse med to Vædderhorn i Vaabenet, nemlig Anders Nielsen 1377, Oluf Pedersen 1406, Anders Pedersen 1435–71, Niels eller Jens Andersen 1480–1515, hvis Datter Christine ægtede Christen Nielsen (Dyre) af Hjelmsø, som endnu 1508 skrev sig til Drøsselbjærg, men 1517 mageskiftede Gaarden til sin Svoger Oluf Skinkel. — Ogsaa i Mullerup laa i 14. Aarh. en større Gaard. Johannes Nicolai de Muldorp nævnes 1376 i en Dom, afsagt paa Sjællands Landsting; 5 Aar senere boede der en Væbner Esbern Gjordsen.
Ved Mullerup er der fredlyst en smuk Langdysse med 49 Randstene.
