Merløse Herred.
Sogne:
Merløse, S. 404. — Butterup, S. 407. — Nørre-Jærnløse, S. 409. — Kvandløse, S. 410. — Sønder-Jærnløse, S. 411. — Søstrup, S. 413. — Asminderup, S. 414. — Grandløse, S. 415. — Tølløse, S. 416. — Aagerup, S. 419. — Soderup, S. 420. — Eskilstrup, S. 421. — Tostrup, S. 421. — Uggerløse, S. 423. — Ondløse, S. 424. — Søndersted, S. 426. — Nidløse, S. 427. — Tersløse, S. 428. — Stenlille, S. 430.
*
Merløse Herred, i Valdemar II’s Jordebog kaldet Myærløs- og Miarlosæhæret, hørte lige fra 1660 til det gamle Holbæk Amt (se S. 371).
*
Merløse Sogn, Anneks til Holbæk, omgives af Holbæk og dens Jorder, Grandløse, Asminderup og Søstrup Sogne samt Tudse Herred (Tudse S.). Kirken, mod S. i Sognet, ligger omtr. 3/8 Mil S. for Holbæk. De for største Delen lermuldede Jorder ere gennemgaaende ujævne og bakkede; men mod S. falde de af til Kalvemose Aa, hvor der findes Engstrækninger (Kalvemose). Se for øvrigt S. 372.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2170 Tdr. Ld., hvoraf 1224 besaaede (deraf med Hvede 83, Rug 156, Byg 504, Havre 267, Blandsæd til Modenh, 52, til Grøntf. 82, Kartofler 12, andre Rodfr. 65), medens der henlaa til Afgræsn. 235, Høslæt, Brak, Eng m. m. 592, Have 39, Skov 3, Moser og Kær 14, Byggegr. 26, Veje, Vandareal m. m. 37 Tdr. Kreaturhold 1893: 174 Heste, 650 Stkr. Hornkv. (deraf 499 Køer), 123 Faar, 660 Svin og 42 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 224 Td. Der var 21 Selvejergaarde med 127, 9 Arvefæstegd. med 25,4, 105 Huse med 21,7 Tdr. Hrtk. og 44 jordløse Huse. Til 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. hørte 59,6 Tdr. Befolkningen, 1/2 1890: 1304 (1801: 297, 1840: 511, 1860: 899, 1880: 1010), boede i 162 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 103 levede af immat. Virksomh., 406 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 17 af Fiskeri, 441 af Industri, 41 af Handel, 5 af Skibsfart, 183 af andre Erhverv, 32 af deres Midler, 22 vare sindssyge, 30 vare under Fattigv., og 16 hensade i Fængsel. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Roskilde og Ringsted til Holbæk samt den nordvest-sjællandske Jærnbane.
I Sognet Byerne: (Tveje-)Merløse, ved Landevejen mellem Holbæk og Ringsted, med Kirke, Skole og Hospital (opr. af Etatsraadinde M. Kofoed; 8 Pladser); Taastrup, ved Jærnbanen, med Mølle og Teglværk; Langerød med Andelsmejeri; og en lille Del af Hellestrup (i Asminderup Sogn). Saml. af Huse: Ladegaardshuse med Kalkbrænderi.
Tæt uden for Holbæk By ved Landevejene til Roskilde og Ringsted ligge Holbæk Amts Tvangs-, Arbejds- og Daareanstalt, opf. 1888–89 efter Tegn. af Arkitekt Fr. Levy for omtr. 250,000 Kr. (den har Plads for 100 Arbejdslemmer, 20 mandlige Tvangsarrestanter og 80 uhelbredelige sindssyge), og Amtssygehuset, opf. 1844 (med 80 Senge, hvoraf 30 for epidemiske Sygdomme). De høre begge til Taastrup By. — Ligeledes tæt ved Holbæk ligger et 1881 opf. Missionshus.
Hovedgaarden Holbæk Ladegaard har omtr. 112 Tdr. Hrtk., hvoraf 52 under Fæste, Arvefæste og Lejehuse. Under Hovedgaarden er omtr. 633 Tdr. Ld., hvoraf 48 Skov, 18 Mose, Resten Ager.
Merløse Sogn, der danner en egen Sognekommune, hører under Merløse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 14. Lægd. Kirken blev Stifts-Landsbykirke (se under Roskilde Domkirke S. 221) ved kgl. Resol. af 15/2 1892, da den solgtes af Holbæk Slots Ladegaards Ejer for 20,000 Kr.
Tveje Merløse Kirke (i 18. Aarh. Kløfte-Merløse, se D. Atl. VI S. 170) er en af Sjællands mærkeligste Bygninger og en af de faa Kirker med Tvillingtaarne. Den er opf. i 1. Halvdel af 12. Aarh. Koret med Korrunding og den nederste Del af Skibet synes at tilhøre en oprindelig Granitkirke, der ifølge fundne Spor maa formodes at være brændt kort efter Opførelsen, hvorpaa Kirken atter er bleven rejst og prydet med Tvillingtaarnet, alt af Fraadsten. I den senere Middelalder bleve Hvælvinger i Spidsbuestil indbyggede og bemalede med Scener af den hellige Historie og Legenden om St. Laurentius, der maaske har været Kirkens Værnehelgen. Men Bygningens Stil led meget ved denne Forandring; nye Vinduer aabnedes i Muren, de gamle bleve tilmurede, og det under Taarnet værende Galleri skjultes. Aar 1892 købtes imidlertid Kirken af Stiftet, og i de næste Aar undergik den en grundig Restauration under Ledelse af Prof. H. Storck; paa Murmesteren, C. Lichts Foranstaltning hentedes Materialet fra de ved Vintermølle, S. 337 omtalte Fraadstensbrud, der atter i denne Anledning aabnedes, og Kirken genvandt saaledes sin oprindelige Form og Stil. Indvielsen fandt Sted 10/5 1895. — Kirken bestaar af et Skib, et firkantet Kor med Korrunding, et Tvillingtaarn i Vest og et nyt Vaabenhus mod Nord. Taarnet, der forneden er aflang firkantet, deler sig foroven i to firkantede Taarne, som med Skraaflader gaa over til mindre Taarne, hvilke ende i murede, omtr. bikubeformede Kupler med knap-lignende Prydelser; Taarnet er saaledes helt igennem af Sten uden Tag, hvad der er enestaaende i Landet. Kirkens Tag er belagt med de saakaldte Munketagsten. I Taarnets vestre Gavl findes en rundbuet Dør, der fører ind til en hvælvet Forhal, som staar i Forbindelse med Skibet ved tre Rundbuer, der bæres af to Piller.
Oven over denne Forhal ligger et smukt Galleri med tre tredelte Bueaabninger, som bæres af Søjler med Tærningkapitæler. Skibet dækkes af et dekoreret Bjælkeloft og har smaa, højtsiddende Rundbuevinduer. Gulvet er, som oprindelig, blevet belagt med uregelmæssigt formede, men vei tilpassede Fraadsten. Korbuen er høj, halvrund og prydet med gamle Freskomalerier, forestillende Jomfru Maria og to Patriarker med Pallium. Paa flere Steder af Væggen findes byzantinske Borter og Rester af Malerier, alt fra Kirkens ældste Tid. Saaledes ogsaa i Korrundingens Hvælving, hvor Prof. Kornerup har fremdraget et stort Freskomaleri: Christus i Regnbueglorien, omgiven af de 4 Evangelister (Kalkmalerierne paa Hvælvingerne, som forsvandt ved Bjælkeloftets Indsættelse, ere tegnede af Kornerup til Nationalmuseet). Alteret er nyt, malet i romansk Stil af Joachim Skovgaard efter Tegn. af Storck; det har paa Forsiden af Alterbordet det Guds Lam, staaende i en gylden Glorie, der holdes af to Engle, paa Alterbordet staar et Kors. Den gamle udskaarne, nu istandsatte Altertavle i Renæssancestil (se Vignetten S. 403) hænger paa Skibets søndre Væg. Prædikestolen, der havde Billedskærerarbejde omtr. fra samme Tid som Alteret, er bleven ført tilbage til sin oprindelige simple Stil (fra 16. Aarh.). Den gamle brøstfældige Granitdøbefont er bleven ombyttet med en anden, ligeledes af Granit, der henstod i Stiftsbiblioteket i Roskilde og vist stammer fra en af denne Bys forsvundne Kirker. I Skibet, til venstre for Korbuen, hænger et gammelt Krucifiks. Klokkerne, der tidligere hang i Taarnet, ere nu anbragte i en smuk, 30 F. høj Klokkestabel af Træ i gammel nordisk Stil, der staar tæt N. for Kirken. — Paa Kirkegaarden er der et 1887 opf. Ligkapel. — Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes det, at Merløse Kirke skulde nedrives og Sognebeboerne søge til Holbæk Kirke, men Bestemmelsen kom af ukendte Grunde aldrig til Udførelse (Se J. J. A. Worsaae, Danske Mindesmærker I, 1880. — A. Knudsen, Tveje Merløse Kirke, Holbæk 1896. — Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 105).
Holbæk Ladegaard (dengang 1036 Tdr. Hrtk.) blev 1661 af Kongen tilskødet Henr. Thott til Boltinggaard (for 50 Rd. pr. Tdr Hrtk.) mod de skaanske Godser Gladsaxe og Svavesholm; men han kom saaledes i Gæld ved denne Handel, at Gaarden blev transporteret til Kreditorerne og 1668 kom i Hænderne paa Magister, Prof. Bertel Bartholin († 1690), som 1676 solgte den til Hille Rosenkrantz til Gavnø, Enke efter Niels Trolle; men Handelen gik tilbage, og s. Aar skøder Bartholin den til Maurits Putbus, Friherre til Einsiedelsborg. Derefter ejedes den af Fr. Baron Vittinghof († 1691) og senere af dennes Svigersøn, Baron Schack Brockdorff tilSchelenborg, († 1730), som 1706 solgte den til Gregers Juel til Eriksholm († 1731). Dennes Søn, Kammerherre Peder Juel, solgte den (for 70,000 Rd. grov Cr.) 1752 til Konferensraad Hans Seidelin († 1752), hvis Søstersøn, Justitsraad H. D. Brinck-Seidelin, Aaret efter oprettede den tillige med Hagestedgaard og Eriksholm til Stamhus for Familien. Men 1809 solgtes Stamhuset, og Holbæk Ladegaard kom i Hænderne paa H. P. Kofoed. Dennes Enke, Etatsraadinde M.Kofoed, ejede den til sin Død (se S. 332), hvorefter den 1839 købtes af cand. jur. F. Rottbøll for 168,000 Rd. Han frasolgte Gods for 365,000 Rd., og Gaarden med det tiloversblevne Fæstegods (20 Gaarde), Kirker, Skov og Mose blev efter hans Død 1866 vurderet til 305,000 Rd. Bønderne købte deres Gaarde til en Pris af 1300 Rd. pr. Td. Hrtk. eller 2/3 af Vurderingssummen, overensstemmende med afdødes sidste Vilje. Hovedgaarden med Tilliggende købtes af Kammerherre Herm. Fr. Baron Løvenskiold, som 1877 solgte den til J. Sønnichsen, der atter 1882 solgte den for 740,000 Kr. til den nuv. Ejer, G. Ree.
Paa Holbæk Ladegaards Mark og ved Ladegaardshusene har der ligget mange, nu til Dels ødelagte Høje, i hvilke der er gjort flere Fund fra Bronce- og Stenalderen (nu i Nationalmuseet).
Fladeindholdet var 16/7 88: 1510 Tdr. Ld., hvoraf 658 besaaede (deraf med Hvede 64, Rug 93, Byg 215, Havre 197, Blandsæd til Modenh. 38, til Grøntf. 9, Kartofler 22, andre Rodfrugter 20), medens der henlaa til Afgræsn. 154, Høslæt, Brak, Eng m. m. 544, Have 29, Skov 42, Moser og Kær 29, Byggegr. 24, Veje, Vandareal m. m. 30 Tdr. Kreaturhold 1893: 113 Heste, 666 Stkr. Hornkv. (deraf 416 Køer), 71 Faar, 267 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 153,4 Tdr. Der var 3 Selvejergaarde med 110,9, 3 Arvefæstegd. med 12,6, 6 Fæstegd. med 21,15, 29 Huse med 8,8 Tdr. Hrtk. og 17 jordløse Huse (de fleste Fæstehuse). Til 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. hørte 108 Tdr. Befolkningen, 1/2 90: 379 (1801: 281, 1840: 317, 1860: 365, 1880: 375), boede i 61 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 25 levede af immat. Virksomh., 201 af Jordbrug, 69 af Industri, 4 af Handel, 60 af andre Erhv., 4 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Butterup med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle.
Hovedgaarden Løvenborg, ved Rejstrup og Tudse Aas Sammenløb, i Baroniet af samme Navn, har omtr. 98 Tdr. Hrtk. (hvoraf 3 i Nørre-Jærnløse S.), omtr. 832 Tdr. Ld.; heraf drives der dog under Forpagtergaarden kun omtr. 661 Tdr., hvoraf 209 Eng; af det øvrige Areal er omtr. 44 Tdr. Ld. Eng henlagt til Severinsminde, og Resten er dels bortlejet og dels henlagt til Bebyggelse, Parkanlæg, Grave m. m. Paa Engene er der 1883–84 foretaget et kostbart Vandingsanlæg under Ledelse af Hedeselskabet, hvortil er benyttet Vand fra Rejstrup Aa. — Endvidere den under Baroniet hørende Avlsgaard Severinsminde (28¾ Td. Hrtk., omtr. 276 Tdr. Ld., hvoraf 57 Eng, 10 Mose, Resten Ager; 3 Huse; en Del af Jordtilliggendet i Tudse S.). — Baroniet Løvenborg har (foruden Tiender, der ere skyldsatte for Tiendehrtk. 81 Tdr.) af Hrtk. af alle Slags omtr. 1174 Tdr., hvoraf under Hovedgaardene Løvenborg og Vognstrup i Kundby S. (se denne) samt Avlsgaardene Severinsminde og Minnislyst 299¾ Td., Fæste- og Lejegods 1517/8 Td., Arvefæstegods 676 Tdr., Skovskyldshrtk. 385/8 Td.; Baroniet ejer i Bankaktier 13,400 Kr., i Fideikommiskapitaler 1,571,127 Kr. De 4 Gaardes Jordtilliggende er omtr. 2090 Tdr. Ld. foruden Skovarealet, omtr. 937 Tdr. Ld. (Baroniets Gods ligger i Sognene: Butterup, Søstrup, Kvandløse, Nørre-Jærnløse, Merløse, Asminderup, Uggerløse, Ondløse, Søndersted, Tudse, Kundby, Hagested og Gislinge).
Butterup S., der danner een Sognekommune med Annekset Tudse i Tudse Herred, hører under Merløse Herreds Jurisdiktion , Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæks Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 29. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Løvenborg.
Butterup Kirke er en gammel kullet Kirke af Kamp, hvilende paa et smukt tilhugget Fodstykke, og bestaar af Skib og Kor med Korrunding. I vestre Ende er der en yngre Forlængelse af Mursten, maaske Underdelen af et afbrudt Taarn. Alle Vinduerne ere 1883 gjorte spidsbuede, men der findes dog Spor af de gamle rundbuede Vinduer; Korbuen er halvrund og oprindelig. Kirken har haft Bjælkeloft, men deler senere indbygget Hvælvinger, over hvilke der er fundet Levninger af Kalkmalerier. Alter (fra 1625) og Prædikestol ere i Renæssancestil; Marmordøbefont i gotisk Stil med et smukt Messingfad. Stolestader fra 1563 med Oxernes Vaaben; over Korbuen et Krucifiks fra 1670. Ligsten i Koret over Præsten Niels Lauridsen (Holbech), † 1665, og Epitafium over Præsten Mads Jacobsen Pradt, † 1693, og Hustru. En af Klokkerne er fra 1425.
Løvenborgs ældste Navn var Ellinge, og dens Historie under dette Navn er vanskelig at følge, da den let forveksles med Ellinge i Vendsyssel, Ellinge i Skaane, for ikke at tale om Ellingegaard i Ods Herred. Oprindelig var den en Landsby, som tilhørte Absalon, af ham skænkedes til Sorø Kloster og ved Mageskifte kom til Roskilde Bispestol. Bisperne havde da deres Lensmænd paa denne Gaard. I Aarene 1331–84 nævnes en Jac. Mogensen de Ællinghæ, der kan være Ellinge i Ods Herred eller dette Ellinge, men det er formodentlig sidstnævnte Gaard, hvortil Peder Ebbesen skrives 1372 og Ulrik Serlin (Zarnin) ved 1430, og i alt Fald den, hvortil Væbneren Anders Pedersen (Jernskæg) skrev sig 1441; han havde den i Forlening af sin Broder, Biskop Jens i Roskilde og besad den endnu 1468. Senere havde hans Søn Mikkel Andersen, den bekendte Edele Jernskægs Fader, den 1489 og 1502. Derefter fik Hr. Albret Jepsen Ravensberg og hans Frue Sophie Podebusk af hans Broder Biskop Johan Jepsen Lensbrev paa Ellinge. Fru Sophie døde som Enke 1540, hvorpaa Fru Dorte Sehested 1541 fik Brev paa Ellinge, som nu var bleven Kronlen, og 1544 indløste Peder Godske Lenet af Fru Dortes Ægtefælle Mikkel Grop. Tre Aar efter solgte Chr. III Gaarden til, Hans Barnekow († 1559), der kaldte den Birkholm og opførte en Hovedbygning, den nuv. vestre Fløj eller Portfløjen. Derefter ejedes den af Sønnen Chr. Barnekov († 1612) og dennes Søn Hans Barnekov, der solgte den 1630 til Rigsraad Malte Juul, som opførte en Del af Hovedbygningen og den grundmurede Lade. Efter 1660 tilhørte Birkholm Malte Juuls Svigersøn, Baron Maurits Putbus til Einsiedelsborg, der 1687 solgte den til Fr. Baron Vittinghof til Schelenborg, hvis Svigersøn, Baron Schack Brockdorff, besad den efter ham; dennes Søn Frederik pantsatte Godset 1735 til Hofmester A. F. Møsting, hvis Arvinger solgte det 1739 ved Auktion for 45,000 Rd. til den rige norske Bjærgværksejer Herman Leopoldus, adlet s. Aar under Navnet Løvenskiold. Dennes Søn Gehejmeraad Severin Løvenskiold († 1776) tilkøbte sig Vognstrup og oprettede af denne i Forening med Birkholm 10/1 1766 et Stamhus under Navn af Løvenborg, hvilket 15/11 1773 blev ophøjet til Baroni. Sønnen, Kammerherre og Amtmand Mich. Herman Baron Løvenskiold († 1807) indlagde sig Fortjeneste af Godset ved Skovenes Fredning, Bøndergodsets Udskiftning m. m. Nuv. Besidder er dennes Sønnesøn, C. Herm. Fr. Baron Løvenskiold (Godset er under Administration).
Løvenborg hører til de anseligste og smukkeste Gaarde i Landet. Hovedbygningen, hvis ældste Del er over 300 Aar gammel, er opført af røde Mursten og bestaar af 3 Fløje paa to Stokværk med 3 ottekantede Taarne med Kuppelspir; den ligger paa en Holm, omgiven af Mose- og Engstrækninger (Levninger af den Bugt, der har strakt sig ind fra Holbæk Fjord) og af brede Kanaler (5 Tdr. Ld.), over hvilke en gammel Stenbro fører til den ganske lave Port i Bygningens ældste Del. 1853 er der opført en Tilbygning med Taarn; i øvrigt er der i de senere Aar foretaget en Del for at vedligeholde Bygningerne; der er saaledes i Gaarden opført Granittrapper i Stedet for de gamle Sandstenstrapper, et nyt Taarn i Stil med de tidligere er opført i Gaardens sydvestre Hjørne m. m. Den 9 Tdr. Ld. store, smukke Have er til Dels anlagt i gammel fransk Stil med store Alleer og staar i Forbindelse med Lystskoven, hvori en Bakke med vid Udsigt.
I Sognet har der fordum ligget en anden Hovedgaard, Æbeltved (maaske hvor det nuv. Severinsminde ligger), som 1380 tilhørte Niels Jacobsen Bille og 1413 ejedes af dennes Søn Oluf Bille. Gaarden nævnes endnu 1465.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2633 Tdr. Ld., hvoraf 1231 besaaede (deraf med Hvede 73, Rug 220, Byg 469, Havre 263, Ærter og Vikker 8, Blandsæd til Modenh. 100, til Grøntf. 27, Kartofler 28, andre Rodfr. 40, andre Handelspl. 3), medens der henlaa til Afgræsn. 355, Høslæt, Brak, Eng m. m. 822, Have 32, Skov 63, Moser og Kær 18, Byggegr. 25, Veje, Vandareal m. m. 87 Tdr. Kreaturhold 1893: 262 Heste, 942 Stkr. Hornkv. (deraf 641 Køer), 235 Faar, 850 Svin og 36 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 207 Tdr. Der var 15 Selvejergaarde med 51,4, 35 Arvefæstegd. med 158,6, 6 Fæstegd. med 21, 128 Huse med 36,1 Tdr. Hrtk. og 24 jordløse Huse. (Til 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. hørte 14,8 Td.). Befolkningen, 90: 1040 (1801: 555, 1840: 756, 1860: 906, 1880: 940), boede i 185 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 68 levede af immat. Virksomh., 576 af Jordbrug, 145 af Industri, 37 af Handel, 136 af andre Erhverv, 31 af deres Midler, og 47 vare under Fattigv. Gennem Sognet gaa den nordvestsjællandske Jærnbane og Landevejen mellem Roskilde og Kalundborg.
I Sognet Byerne: Nørre-Jærnløse (gl. Form. Jærløs, Yarnløzæ) med Kirke, Præstegd., Skole og Andelsmejeri; Nørup; Rejstrup (Regstrup) med Fattiggaard for Sognet og dets Anneks (opf. 1869, Plads for 60 Lemmer), Jærnbanestation og Telegrafstation samt Missionshuset Bethania (opf. 1893); Hanerup; Dramstrup med Skole, Mølle og Lervarefabrik.
Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk.: Dortheaslyst (omtr. 24 Tdr. Hrtk., 239 Tdr. Ld., hvoraf 63 Eng, 19 Skov, 10 Gaardsplads og Have, Resten Ager; 8 Huse; 14 Tdr. Ld. ligger i S.-Jærnløse, 55 i Mørke Sogn; herskabelig Hovedbygning med stor Have). — Endvidere mærkes Vented Mølle.
N.-Jærnløse S., der danner een Sognekommune med Annekset Kvandløse, hører under Merløse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 27. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Løvenborg.
Nørre-Jærnløse Kirke, i sin oprindelige Del en meget gammel Bygning, bestaar af et Skib af Kamp, et firkantet Kor med Korrunding af Fraadsten og et senere tilføjet Taarn af Kamp og Mursten samt et Vaabenhus paa Sydsiden. Korbygningen, der ligesom hele Kirken blev restaureret 1895 af Bestyrelsen for Baroniet Løvenborg (Arkitekt Slotsforvalter Zeltner), fortjener Opmærksomhed som en sjælden Prøve paa Rundbuestilen i 12. Aarh. Koret og Korrundingen ere prydede med fine Lissener, der bære smaa Rundbuer. I Koret findes to smukke oprindelige Vinduer, og Rummet er dækket med en ligeledes oprindelig Tøndehvælving af Fraadsten. Korrundingen er rigt udstyret med 2 smaa runde Vinduer og et kløverdannet i Midten. Oven over dette ses en i Fraadsten udhugget Orm, der kryber ned ad Bygningen; nederst en lille Søjle i en Niche. Indvendig er Skibet dækket af Hvælvinger i Spidsbuestil. Paa Korrundingens Hvælving findes et stort Kalkmaleri (fremdraget og restaur. 1895 af Prof. Kornerup), som dog er en Del yngre end Kirken (vist fra Chr. I’s Tid). Det forestiller Dommedag: Christus sidder i overnaturlig Størrelse, Maria og Johannes Døberen knæle ved Siderne, Engle blæse paa Basun, og de døde stige op af Graven. Paa Alteret staar et ret godt udskaaret gammelt Krucifiks fra Middelalderen (det hang før paa Buen, der fører ind til Taarnhvælvingen; den gamle Altertavle fra Chr. IV’s Tid med daarligt Maleri fra 1826 blev fjernet 1895; Maleriet, af Pastor Fyhne, er anbragt i Taarnhvælvingen; et Antemensale med Oliemaleri, forestillende Johannes Døberen og det Guds Lam, er skænket til Nationalmuseet); smuk Prædikestol, udskaaren i Renæssancestil; gammel Granitdøbefont (en lang Tid benyttet paa Løvenborg som Drikketrug for Hestene). I Korbuen er indmuret til venstre en Ligsten over Jomfru Mette Barnekov, † 1559, med hendes Billede i hel Figur (indtil 1895 laa den foran Alteret, overkalket), og til højre en Ligsten over Præsten Johannes Christianus Hafniensis, † 1615. Endestykker af Kirkestole med Barnekovernes og Oxernes Vaabener. Udvendig paa Vaabenhuset er indmuret en gammel Ligsten over „Søren Degn“. En af Klokkerne er fra 1455. — Paa Kirkegaarden et Gravkapel for Familien Løvenskiold, opf. 1832. Et Kapel, der stødte op til Kirkens nordre Side, og som indeholdt Kister med Ejere af Løvenborg, er nedrevet for flere Aar siden, og Kisterne ere dels anbragte under Gulvet i Kapellet, dels hensatte i det.
Aar 1347 pantsatte Hr. Peder Jensen Pilegrim af Hagested til Hr. Saxe Pedersen Hovedgaarden i Nørre Jerløse, hvilket Pant Hr. Saxe 1356 oplod til Kong Valdemar.
I en Mose ved Dramstrup fandtes 1850 Brudstykker af en Broncelur med Kæde.
Ved Dortheaslyst, ved Landevejen er der af Knabstrups Godsbeboere 1862 rejst en Mindestøtte for Villars Knudsen Lunn (se S. 413) paa hans Diamantbryllupsdag.
Fladeindholdet var 16/7 88: 2554 Tdr. Ld., hvoraf 1225 besaaede (deraf med Hvede 47, Rug 249, Byg 482, Havre 281, Ærter og Vikker 8, Blandsæd til Modenh. 38, til Grøntf. 37, Kartofler 24, andre Rodfr. 56), medens der henlaa til Afgræsn. 342, Høslæt, Brak, Eng m. m. 558, Have 14, Skov 293, Moser og Kær 62, Flyvesand 2, udyrkede Strækninger 2, Byggegr. 17, Veje, Vandareal m. m. 39 Tdr. Kreaturhold 1893: 237 Heste, 730 Stk. Hornkv. (deraf 481 Køer), 276 Faar, 826 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 233,7 Td. Der var 17 Selvejergaarde med 88,3, 15 Arvefæstegd. med 69,6, 9 Fæstegd. med 50, 72 Huse (de fleste i Fæste) med 25,8 Tdr. Hrtk. og 12 jordløse Huse (de fleste Huse i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 648 (1801: 383, 1840: 579, 1860: 668, 1880: 659), boede i 131 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 26 levede af immat. Virksomh., 455 af Jordbrug, 81 af Industri, 20 af Handel, 36 af andre Erhv., 18 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv. Gennem Sognet gaa Landevejene mellem Holbæk og Ringsted og mellem Roskilde og Kalundborg.
I Sognet Byerne: Kvandløse, ved Landevejen mellem Holbæk og Ringsted, med Kirke, Skole og Andelsmejeri; Holløse med Fællesmejeri; Igelsø; Brofelde. — Desuden Nykro ved ovennævnte Landevej. Ved Sognets Østgrænse ind mod Kvandløse Sogn ligger den lille St. Stephans Kirke (med et lille Spir), opf., 1870’erne af Frimenighedspræst Grunnet.
Kvandløse S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 28. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Løvenborg.
Kvandløse Kirke bestaar af et Skib, et Taarn og stort Vaabenhus paa Sydsiden. Den vestlige Del af Skibet er en Rest af en oprindelig Kampestensbygning fra 12. Aarh. Det anselige Skib er dækket med Hvælvinger i Spidsbuestil. Paa Nordsiden af den gamle Del af Kirken er der Spor af smaa rundbuede Vinduer, og paa samme Side oven over Hvælvingerne er der Levning af en meget smuk Bort, malet i Fresko i romansk Stil; Spor af Kalkmalerier. Alter i Renæssancestil; paa Bagsiden læses, at den er udført af Johannes Albertus 1624; paa Alterbordet et gammelt Antemensale med Oliemaleri paa Træ: Maria og Elisabeth med Jesusbarnet mellem sig. Prædikestol udskaaren i Egetræ; Granitdøbefont. I Skibet et smukt stort Krucifiks fra Middelalderen; Engle omsvæve Herren og opfange Blodet fra hans Saar i Kalke. I Vaabenhuset en smuk Egetræsdør fra 1591. — Paa Kirkegaarden findes et Stykke af en Kirkelade med en smuk takket Gavl. I Kirkens østre Gavl og i Kirkegaardsmuren findes to Kampesten med mærkelige Figurer.
I Kvandløse har der ligget en Hovedgaard, som i Beg. af 14. Aarh. ejedes af den rige Hr. Johannes Offesen Neb. Hans to Døtre fik hver Halvdelen af hans efterladte Gods. Den ene ægtede Hr. Niels Hak, hvis anden Hustru Fru Marine Jensdatter 1390 solgte Vemmetofte, Græse og Kvandløse til Jens Absalonsen (Ulfeld). Den anden Datter ægtede Hr. Jens Laurentsen (Panter), og deres Datter blev gift med Hr. Jens Andersen (Brok), som 1379 indløste Græse og Kvandløse af Erik Pilemand, til hvem de vare pantsatte. 1448 tilhørte Kvandløse Hr. Jens Andersens Sønnesøn, Hr. Axel Lagesen (Brok). — En Jens Mogensen af Qwandløsze nævnes ved 1375.
I Brofelde Skov findes 4 ødelagte Dysser.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3114 Tdr. Ld., hvoraf 1477 besaaede (deraf med Hvede 93, Rug 256, Byg 567, Havre 323, Ærter og Vikker 14, Blandsæd til Modenh. 85, til Grøntf. 23, Kartofler 25, andre Rodfrugter 90), medens der henlaa til Afgræsning 364, Høslæt, Brak, Eng m. m. 819, Have 25, Skov 245, Moser og Kær 106, udyrkede Strækninger 7, Byggegr. 31, Veje, Vandareal m. m. 40 Tdr. Kreaturhold 1893: 267 Heste, 1130 Stkr. Hornkv. (deraf 702 Køer), 276 Faar, 978 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1895: 307,5 Td. Der var 33 Selvejergaarde med 239, 9 Arvefæstegd. med 42, 2 Fæstegaarde med 12,3, 50 Huse med 12,2 Tdr. Hrtk. og 40 jordløse Huse. (Til 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. hørte 71,4 Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 741 (1801: 434, 1840: 587, 1860: 720, 1880: 761), boede i 128 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 23 levede af immat. Virksomh., 422 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 177 af Industri, (deraf 58 af Teglbrænderi), 13 af Handel, 56 af andre Erhverv, 17 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv. Gennem den nordøstl. Del af Sognet gaar Landevejen mellem Roskilde og Kalundborg.
I Sognet Byerne: Sønder-Jærnløse med Kirke, Præstegd., Skole, og Forsamlingshus ved Vommevad Bro; Snevre; Krøjerup (gml. Form Grubethorp, se S. 380) med Biskole; Lille-Knabstrup; Mogenstrup. Saml. af Huse: Kræmmerstedshuse og St. Thomashuse.
Endvidere Hovedgaarden Knabstrup, 69¼ Td. Ager og Engs Hrtk., 41/8 Td. Skovsk., 946 Tdr. Ld., hvoraf 234 Skov, Resten Ager og Eng; nogle Huse; Teglværk, der aarl. leverer omtr. 7 Mill. Stk. Varer (Mursten, Tagsten og Drænrør), og paa hvilket der er fast Bolig for over 20 Familier, Funktionærer og Arbejdere. Af Ejendommen ligger omtr. 6 Tdr. Ld. i N.-Jærnløse S. og et lille Stykke Skov i Søndersted S., alt det øvrige i S.-Jærnløse S.
Sønder-Jærnløse S., der danner een Sognekommune med Annekset Søstrup, hører under Merløse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskr. og Holbæk Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 23. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Knabstrup.
Sønder-Jærnløse Kirke bestaar i sin ældste Del af Skib og Kor med Korrunding og er opført af Kamp, blandet med Fraadsten. Den er oprindelig opført i Rundbuestil, men der er senere indbygget Hvælvinger samt tilføjet et Taarn og et Vaabenhus paa Sydsiden. Alterrammen er i Renæssancestil med et Maleri af Const. Hansen: den opstandne Christus. Prædikestolen er ligeledes i Renæssancestil; gammel Granitdøbefont. Nogle af Stolestaderne bære Laxmands, andre Gert Ulfstands og hans Frues Giørrild Gyldenstjernes Vaaben. Paa Skibets nordre Væg et gammelt Krucifiks. — Paa Kirkegaarden Gravsted for Familien Lunn til Knabstrup med Mindesmærker for Major Villars Knudsen Lunn, † 1865, og Etatsraad Lunn, † 1886.
Knabstrup er en af Landets ældste Herregaarde. Omtr. 1000 Al. V. for den nuv. Hovedbygning findes den gamle Borgplads med Spor af en firfløjet Bygning. Den først kendte Ejer er Hr. Niels Absalonsen, Skjalm Hvides Sønnesønssøn, der 1289 pantsatte Knabstrup til Biskop Ingvar i Roskilde. En senere Ejer var Niels Henriksen (Hallandsfar?), der paa Grund af Deltagelsen i Mordet i Finderup Lade blev fradømt sin Ejendom. Men i 15. Aarh. ved 1416 overdrog Kronen Knabstrup til Poul Laxmand den ældre; senere ejedes den af sidstnævntes Svigersøn, Iver Axelsen Thott (1465 nævnes en Jens Ottesen „i Knapstorp“, som vei har haft Gaarden i Forlening af Hr. Iver), dennes Svigersøn igen, Admiral Arvid Trolle (Hr. Bent Bille havde den 1489 i Leje af Hr. Arvid), dennes Søn Admiral Jac. Trolle og Sønnesøn Børge Trolle, Fru Gjørrild Gyldenstjerne, ogsaa af Troliernes Æt, Enke efter Gert og Lave Ulfstand, Børge Trolles Søster Lisbeth, Gabriel Sparres til Svanholm i Skaane, Johan Sparre (i hvis Tid, i Beg. af 17. Aarh., det gamle Knabstrup er afbrændt og det nye opført). Han solgte 1622 Gaarden til Fr. Parsberg († 1653), hvis Sønner Niels og Jørgen arvede den. Den sidste solgte den 1685 til Assessor Sidenborg, hvis Enke s. Aar afhændede den for 6400 Rd. til Fr. Baron Vittinghof til Schelenborg. Dennes eneste Barn ægtede Baron Schack Brockdorff, hvis Datter bragte Gaarden til Oberst Maximilian Vilh. v. Dombroick, der 1745 solgte den (dengang 478 Tdr. Hartk.) til Johan Lorentz Carstens, s. Aar adlet under Navnet Castenschiold. Derefter ejedes den af Svigersønnen, Justitsraad og Landsdommer Daniel v. Bergen, og Sønnen, C. Ad. Castenschiold, hvilken sidste skødede den for 50,000 Rd. 1764 til Krigsraad Jørgen Jørgensen († 1770), en Broder til Niels J. til Svanholm (se S. 179). Jørgensens Enke giftede sig 1772 med en svensk Mand, J. v. Hjelmcrone, der gik fallit 1776, hvorefter Gaarden for 14,300 Rd. blev solgt til Inspektør, senere Justitsraad Chr. Ditl. Lunn († 1814), i hvis Familie den senere er forbleven. Lunn gjorde meget for Ejendommen og oprettede Avlsgaarden Dortheaslyst. Sønnen Major Villars Knudsen Lunn († 1865) uddannede den nu forsvundne fortrinlige Hesterace, der havde Navn efter Knabstrup, og lod 1861 opføre den nuv. Hovedbygning efter Tegn. af Etatsraad J. V. Dahlerup. Nuv. Ejer er hans Sønnesøn Sigismund Lunn, Søn af den 1886 afdøde Etatsraad F. L. (Se F. Lunn, Knabstrup i ældre og nyere Tid, Kbh. 1876).
Hans Fos af Krukorp, Væbner, nævnes 1421 i et Vidne at Sjællands Landsting. 1518 solgte Anders Olsen (udi Krweropp, som af Vaaben er, sin Gaard i Krwerop til St. Catharine Alter i Roskilde Domkirke.
En Gaard i Jærnløse blev 1303 af Christine, Hr. Jacob Blaafods, skænket til St. Klare Kloster i Roskilde i Medgift med hendes Datter Margrethe, hvis Søsterdatter Fru Elline Nielsdatter (Rani) 1337 gav Gods i Jærnløse syndre til St. Agnete Kloster i Roskilde. Frd. II skødede 1572 Jærnløsegaard til sin Sekretær Seb. Schwendi, hvis Sønnedatter, Margrethe, blev g. m. Dr. Otto Sperling, som har opholdt sig en Del paa Gaarden. Ved hans Domfældelse kom Ejendommen ind under Kronen; og 1669 skænkede Fred. III den til Generaladjutant Christoffer Hagedorn som Løn for at have skaffet Sperling i Regeringens Magt; men han solgte Dele af Godset bort, en Del kom til Knabstrup, og Jærnløsegaard udstykkedes efterhaanden i Bøndergaarde.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1439 Tdr. Ld., hvoraf 789 besaaede (deraf med Hvede 14, Rug 183, Byg 283, Havre 174, Ærter og Vikker 6, Blandsæd til Modenh. 58, til Grontf. 23, Kartofler 15, andre Rodfr. 33), medens der henlaa til Afgræsn. 211, Høslæt, Brak, Eng m. m. 367, Have 16, Moser og Kær 15, udyrkede Strækn. 1, Byggegr. 14, Veje, Vandareal m. m. 26 Tdr. Kreaturhold 1893: 122 Heste, 493 Stkr. Hornkv. (deraf 323 Koer), 155 Faar, 509 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 157,5 Tdr. Der var 12 Selvejergaarde med 48, 17 Arvefæstegd. med 63, 4 Fæstegd. med 26,5, 67 Huse med 20 Tdr. Hrtk. (de halve i Fæste) og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 545 (1801: 283, 1840: 376, 1860: 459, 1880: 495), boede i 111 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 24 levede af immat. Virksomh., 280 af Jordbr., 99 af Industri, 15 af Handel, 72 af andre Erhv., 19 af deres Midler, og 36 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Søstrup med Kirke, Skole og Andelsmejeri; Sasserup; Tingtved; Borup; Springstrup.
Søstrup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 24. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Knabstrup.
Søstrup Kirke, beliggende Ø. for Søstrup By paa en høj Bakke, er en lille uanselig Bygning, der bestaar af Skib, Kor, Taarn og 2 Vaabenhuse paa Syd- og Nordsiden (det sidste Materialhus), opført af Kamp og Mursten. Taarn, Hvælvinger og Vaabenhuse ere senere Tilføjelser. Altertavle og Prædikestol fra Chr. IV's Tid: Granitdøbefont. I Taarnhvælvingen et Krucifiks og en Mindetavle over en vis Lorens, der 1689 blev stukket ihjel af sin Stiffader.
I Sognet har ligget Hovedgaarden „Siøthorp“, der 1307 ejedes af Sorø Kloster.
Aar 1380 nævnes Bille Jacobi de Sasserp; 1413 solgtes hele Sassærp By af Fru Edle Jepsdatter, Hr. Barnums Efterleverske, til Bispen i Roskilde.
Sognet har været rigt paa Oldtidsminder. Der har saaledes ved Sasserup ligget 17 Dysser, som dog nu ere forsvundne eller mere eller mindre ødelagte; ved Søstrup er der en Rundhøj og et Kammer med kort Indgang (begge fredlyste 1894), i Skolens Have staar et sekssidet Gravkammer med to Indgangsstene i Vest, og paa Søstrup Bjærg ligger en stor Rundhøj.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2807 Tdr. Ld., hvoraf 1332 besaaede (deraf med Hvede 33, Rug 287, Byg 571, Havre 288, Blandsæd til Modenh. 55, til Grøntf. 29, Kartofler 19, andre Rodfr. 48), medens der henlaa til Afgræsn. 517, Høslæt. Brak, Eng m. m. 629, Have 30, Skov 174, Moser og Kær 41, Byggegr. 27, Veje, Vandareal m. m. 51 Tdr. Kreaturhold 1893: 231 Heste, 849 Stkr. Hornkv. (deraf 577 Køer), 154 Faar, 749 Svin og 40 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 249,3 Td. Der var 12 Selvejergaarde med 94, 22 Arvefæstegd. med 103,4, 10 Fæstegd. med 36, 49 Huse med 15,7 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Mange af Husene ere i Fæste. Befolkningen, 1/2 1890: 558 (1801: 425, 1840: 586, 1860: 599, 1880: 595), boede i 111 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 18 levede af immat. Virksomh., 326 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 81 af Industri, 12 af Handel, 68 af andre Erhverv, 27 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv. Gennem Sognet gaar Landevejen mellem Roskilde og Kalundborg, og dets Nordvestgrænse berøres af Landevejen mellem Holbæk og Ringsted.
I Sognet Byerne: Asminderup med Kirke, Præstegd. og Skole; Alkestrup; Vinstrup med Mølle; Ejlestrup; Vallestrup; Hellestrup (se Merløse S.). Saml. af Huse; Sigersholm med Skovfogedbolig og Havreholm.
Endvidere Hovedgaarden Søgaard, hørende under Baroniet Zeuthen (se S. 417), 24½ Td. Ager og Engs Hrtk., omtr. 220 Tdr. Ld.; af Grøntved Oredrev er noget over 100 Tdr. Ld. indtaget til Skov, saa at Sognets Skovareal nu kan ansættes til omtr. 250 Tdr. Ld. Omtr. Halvdelen af Sophieholm, ligeledes under Baroniet Zeuthen (se S. 417), ligger i dette Sogn.
Asminderup S., der danner een Sognekommune med Annekset Grandløse, hører under Merløse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 16. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hørbygaard.
Asminderup Kirke er en lille højtliggende Bygning med Skib, firkantet Kor og senere tilføjet Taarn i Vest og Vaabenhus i Syd. Korbuen er smal og halvrund, og der er meget smaa rundbuede Vinduer paa Nordsiden. Hvælvingerne ere senere indbyggede, og i Skibets vestre Ende ses nogle mærkelige afbrudte Buer af Fraadsten, som om et tidligere Taarn eller en Forhal havde staaet i Forbindelse med det ved 3 smaa Rundbuer ligesom i Tveje-Merløse Kirke. Alter i Renæssancestil med et Maleri af Fru Ingemann; udskaaren Prædikestol fra 1607, vistnok skænket af Just Vasspyd; gammel Granitdøbefont; gammelt raat udskaaret Krucifiks. I Vaabenhusets Væg er der indmuret en smuk Ligsten over Fru Kirstine Juel, Just Vasspyds Enke, † 1629, samt en over Erik Vasspyd til Søgaard, † 1557, og Ermegaard Brockenhuus, † 1564. Paa Kirkedøren en Indskrift, der siger, at Just Vasspyd lod den gøre 1604.
I Vinstrup skal alt i 15. Aarh. Slægten Vasspyd have været bosat; men den Gaard sammesteds, som bar Navnet Søgaard og senere oprettedes til en Hovedgaard, erhvervede Erik Madsen Vasspyd først 1551 ved et Mageskifte med Kronen. Derefter ejedes den af hans Enke, Ermegaard Brockenhuus, Sønnen Mads Eriksen 1583 og dennes Søn Just Vasspyd († 1611). Senere ejedes den af Tønne Juul til Taarupgd. († 1684), der 1670 skødede den til Christen Skeel til Tølløse († 1687). Derefter havde den samme Ejere som Tølløse, indtil Claus de Caspergaards Enke 1768 solgte den til Peter Hjort, der 1775 skødede den til Kancelliraad Joh. Thom. Neergaard til Tølløse, (se videre S. 418). — Den gamle Hovedbygning af Grundmur i to Stokværk med Spir og to Fløje samt Gaardens andre Bygninger bleve nedbrudte i Slutn. af 18. Aarh., og Jorderne udlejedes til Græsning; men Chr. Fr. Baron Zeuthen lod atter opføre Udhuse paa Gaarden, og den drives nu igen som Hovedgaard. — Ved Vinstrup er der et Voldsted, som menes at være det gamle Søgaard.
Sidsel Olufsdatter, Niels Tygesens Efterleverske af Windstorp, nævnes 1382.
I Sognet har ogsaa ligget en anden Herregaard, „Sigersholm“ eller „Sigurdsholm“, hvis Voldsted, omgivet af en dobbelt Række Grave, endnu ses i Holme Skov. — Ved Vallestrup en fredlyst Langdysse.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1858 Tdr. Ld., hvoraf 901 besaaede (deraf med Hvede 16, Rug 215, Byg 301, Havre 198, Ærter og Vikker 9, Blandsæd til Modenh. 45, til Grøntf. 32, Kartofler 17, andre Rodfr. 64, andre Handelspl. 4), medens der henlaa til Afgræsn. 200, Høslæt, Brak, Eng m. m. 438, Have 21, Skov 202, Moser og Kær 44, udyrkede Strækn. 3, Byggegr. 19, Veje, Vandareal m. m. 30 Tdr. Kreaturhold 1893: 104 Heste, 377 Stkr. Hornkv. (deraf 277 Køer), 79 Faar, 303 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 153,8 Tdr. Der var 24 Selvejergaarde med 127,2, 6 Arvefæstegd. med 14,3, 55 Huse med 12,3 Tdr. Hrtk. og 36 jordløse Huse. (Til 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. hørte 14,3 Tdr.). Befolkningen, 1/2 1890: 609 (1801: 371, 1840: 530, 1860: 600, 1880: 544), boede i 121 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 38 levede af immat. Virksomh., 218 af Jordbrug, 21 af Fiskeri, 59 af Industri, 6 af Handel, 217 af andre Erhv., 21 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv. I Sognets nordl. Del har Fiskeri nogen Betydning. Den sydl. Del gennemskæres af den nordvestsjæll. Jærnbane og af Roskilde-Holbæk Landevej.
I Sognet Byerne: i den sydl. Del Lille Grandløse, ved Landevejen mellem Roskilde og Holbæk, med Kirke og Skole; Store Grandløse, mellem Landevejen og Jærnbanen, med Andelsmejeri; Vipperød; i den nordl. Del Dragerup med Skovfogedbolig; Tepperup.
Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk.: Vipperødgd. (13½ Td. Hrtk., 142 Tdr. Ld., hvoraf 2 Mose, ½ Skov, Resten Ager; 44 Tdr. Ld. ligger i Asminderup S.). — Desuden mærkes ved Kysten ved Dragerup Skov Marinens Søminestation „Bramsnæsvig“ til Indskydning af Torpedoer.
Grandløse S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 15. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Holbæk Ladegaard.
Grandløse Kirke, en gammel romansk Bygning, bestaar af Skib, Kor med halvrund Korrunding, alt opført af utilhuggen Kamp med enkelte indmurede Fraadsten. Taarnet mod V. og Vaabenhuset mod N. ere af Kamp og Munkesten; mod S. er der en Udmuring, formodentlig en, Forstærkning af Murene; Spor af de oprindelige, højtsiddende Vinduer og af en søndre Dør. Kirken er senere overhvælvet. Altertavle og Prædikestol ere udskaarne i Renæssancestil; Granitdøbefont. Spor af Kalkmalerier over Hvælvingerne; henover Korbuen paa Østvæggen mod Skibet et Buegalleri med Figurer i hvert Felt med Glorier af Stuk. Den ene af Klokkerne er fra 1501. — Paa Kirkegaarden et stort gammelt Asketræ.
I Sognet laa fordum Herregaarden Torupgaard, der 1588 tilhørte Christoffer v. Festenberg, kaldet Pax, † 1608, Sønnen Mogens Pax, † 1642; dennes Søn Christoffer Pax ejede baade Torupgd. og Eriksholm; men hans Søn Holger Pax afhændede begge Gaardene 1682 til Admiral Niels Juel, af hvem han i Stedet købte Sæbygd. Niels Juel lod Torupgd. nedbryde og lagde dens Jorder under Eriksholm i Aagerup Sogn.
Niels Jensen af Grandløse levede 1378.
Ved Kysten findes flere Rester af Bopladser fra Stenalderen og i Dragerup Skov mange Gravhøje.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 6347 Tdr. Ld., hvoraf 3349 besaaede (deraf med Hvede 120, Rug 669, Byg 1119, Havre 734, Ærter og Vikker 9, Blandsæd til Modenh. 240, til Grøntf. 138, Kartofler 68, andre Rodfr. 250), medens der henlaa til Afgræsn. 975, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1442, Have 59, Skov 176, Moser og Kær 162, Flyvesand 6, udyrkede Strækn. 5, Byggegr. 60, Veje, Vandareal m. m. 113 Tdr. Kreaturhold 1893: 591 Heste, 1940 Stkr. Hornkv. (deraf 1309 Køer), 633 Faar, 1687 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 585,5 Tdr. Der var 4 Selvejergaarde med 120,1, 37 Arvefæstegd. med 198,2, 41 Fæstegd. med 249,9, 108 Huse med 17,3 Td. Hrtk. og 40 jordløse Huse (2/3 af Husene ere Fæstehuse). (Til 3 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. hørte 126,7 Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 1703 (1801: 952, 1840: 1099, 1860: 1344, 1880: 1580), boede i 279 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 93 levede af immat. Virksomh., 1013 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 4 af Fiskeri, 218 af Industri, 111 af Handel, 191 af andre Erhv., 44 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv. Sognet gennemskæres af den nordvestsjæll. Jærnbane og Roskilde-Kalundborg Landevej, der krydse hinanden, og mod N. Ø. af Roskilde-Holbæk Landevej.
I Sognet Byerne: Tølløse med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle; mod Ø. Tølløse Jærnbanestation med Telegrafstation og Postekspedition, Tølløse Børnehjem (opr. 1887 af Gaardmandsdatter Karen Mortensen, Plads for 15 Børn), Menighedssal, privat Realskole, mange næringsdrivende m. m. (den paatænkte Ruds-Vedbybane skal begynde ved Tølløse); Skov-Vallingerød; Nørre-Vallingerød med Skole og Andelsmejeri; Tjørnede; Lunderød med Skole; Skinnede med Forsamlingshus; Nyby; Mårup; Dele af Kvarmløse og Nørre-Eskilstrup (se Soderup S.).
Hovedgaarden Tølløse, beliggende ved Tølløse By, Hovedsædet i Baroniet Zeuthen, har 90 Tdr. Ager og Engs Hrtk., 9½ Td. Skovsk., 565 Tdr. Ld. Ager, 91 Tdr. Eng, 227 Tdr. Skov. Hovedgaarden Sophieholm, ligeledes hørende til Baroniet Zeuthen, har 32½ Td. Ager og Engs Hrtk. (hvorat 14½ i Asminderup S.), omtr. 420 Tdr. Ld., alt Ager. — Til Baroniet Zeuthen hører 805¼ Td. Hrtk. af alle Slags, hvoraf under Hovedgaardene — Tølløse, Søgaard, Sophieholm og Sonnerup — og anden fri Jord 208 Tdr., indtaget til Skov 460, Kirke- og Kongetiende 113½ Td., Bøndergods 437¾ Td., i Bankaktier 12,600 Kr. og i Fideikommiskapitaler 1,266,600 Kr., herunder Hjælpekapitalen 40,600 Kr. og et Legat paa 40,000 Kr. Skovarealet er omtr. 1100 Tdr. Ld. Bortsolgt til Arvefæste er 468 Tdr. Hrtk.
Desuden i Sognet Missionshuset „Mamre Lund“ (opf. 1884).
Tølløse S., der danner een Sognekommune med Annekset Aagerup, hører under Merløse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæks Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 19. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Zeuthen.
Tølløse Kirke er oprindelig en meget gammel Fraadstenskirke, bestaaende af Skib og firkantet Kor og med fladt Loft samt med Freskomalerier, af hvilke endnu mærkelige Levninger ses oven over de senere indbyggede Hvælvinger. Paa søndre Side er et 1647 af Fru Lene Barnekov opf. Kapel, der er aabent ind mod Kirken, og hvori der ses et prægtigt, af Thomas Quillinus udført Monument af sort og hvidt Marmor, sat af Etatsraad Fr. Gersdorff til Tølløse, for hans Hustru Elisabeth Skeel, † 1690; paa begge Sider af Mindetavlen ses Tiden og Døden og foroven en Basunengel. Marmortavle over Chr. Barnekov til Tølløse, der faldt i Halland 1612, (bekendt fra det upaalidelige Sagn, hvorledes han frelste Kongen); hans Grav findes (siden 1851) under Kapellet; over Tavlen hænger hans Sværd, der tidligere laa paa Kisten; Mindetavlen, der er opsat af Baronesse Zeuthen, f. Komtesse Schulin, bærer ogsaa Navnet paa hans Datter, Lene Barnekov, g. m. Tønne Friis. Altertavlen er en Kopi efter A. Küchler: Lazari Opvækkelse; smuk Prædikestol i Renæssancestil; gml. Granitdøbefont (fra 1851 i Tølløses Have). Kirken undergik 1851 en Restauration, hvorved den beklædtes med Cement, maledes blegrød m. m., men tabte meget af sit oprindelige Præg; 1889 byggedes der ved Kirken en Gravhvælving; 1896 er Kirken bleven restaureret indvendig (rigt bemalet med Dekorationer af Joh. Schrøder). — Paa Kirkegaarden et (1884 opf.) Ligkapel.
Den som Digter bekendte Normand P. Christoffer Stenersen var Præst i Tølløse fra 1764 til sin Død 1776; ligeledes var Etatsraad Christoffer Flor, Grundlægger af Rødding Højskole, Præst her 1822–26.
Hovedgaarden Tølløse tilhørte i den katolske Tid Roskilde Bispestol og var i al den Tid bortforlenet. Blandt Lensmændene kan nævnes Henrik af Tølløse 1465, Mikkel Andersen (Jernskæg) 1473–75, Godske Mogensen 1503, Mads Lauridsen Vasspyd 1505–12. Efter Reformationen overdrog Kongen Gaarden med en Del af Godset til den sidste katolske Biskop i Aarhus, Ove Bilde, († 1555), hvorefter Gaarden ved Mageskifte 1558 kom i Peder Oxes Eje (Herluf Trolle og efter hans Død Birgitte Gøye havde den i Forlening til 1566, i de Aar, Peder Oxes Godser vare ham fratagne), der i sit Dødsaar 1575 fuldførte den anselige Hovedbygning, som bestod af to paa langs sammenbyggede Huse med Taarn og Spir. En Sten med Indskrift minder endnu derom. Fra Peder Oxe kom Gaarden til hans Søster Sidsel, Enke efter Erik Podebusk. Ved hendes Død 1592 arvede Chr. Barnekov Tølløse og efter ham hans Datter Lene, g. m. Tønne Friis til Hesselager († 1658). Disses Datter Margrethe Friis bortbyttede 1665 Gaarden (for Kjærstrup) til Christen Skeel den rige, efter hvem den ejedes af Svigersønnen, Overceremonimester, Etatsraad Fr. Gersdorff († 1691), hvis Datter Øllegaard 1706 skødede den og Søgaard (se S. 415) til Gehejmeraad Otto Krabbe til Holmegaard og Egholm († 1719). Krabbe solgte Søgaard og Tølløse 1709 (dengang 73¾ Td. Hrtk.) til Højesteretsadvokat Brostrup Albertin, hvis Enke solgte dem 1728 til Chr. Ditlev Reventlov († 1738, Broder til Fred. IV’s Dronning), som 1737 solgte dem til sin Søn, Gehejmekonferensraad Conr. Ditl. († 1750). Dennes Datter Dorothea Benedikte Frederikke ægtede den regerende Greve af Isenburg-Büdingen, Gustav Fred., som derved kom i Besiddelse af Tølløse og Søgaard, men kun sjælden besøgte Tølløse, især efter at en af hans Døtre var død der af Gift ved et Ulykkestilfælde. Paa Grund af Gæld solgte han Godserne 1763 til Hofjunker Claus Caspergaard, hvis Enke 1768 solgte Tølløse til Kancelliraad Joh. Thorn. Neergaard ti! Ringstedkloster. Han foretog en uheldig Ombygning af Hovedbygningen (bl. a. nedrev han Taarnet), men solgte 1793 Gaarden tillige med Søgaard og Sonnerupgd. til Etatsraad P. Chr. Zeuthen († 1823), hvis Søn, Chr. Fred. Zeuthen († 1850) if. kgl. Bevilling af 28/6 1843 oprettede Godserne til Baroniet Zeuthen. Efter hans Død tiltraadte hans Enke, f. Komtesse Schulin, Baroniet. Hun lod Hovedbygningen restaurere 1856 og 1859; efter hendes Død 1866 gik Baroniet over til hendes Broder, Hofjægermester C. F. Greve Schulin-Zeuthen († 1873), hvis Søn, Hofjægermester C. F. W. Greve Schulin-Zeuthen, er nuv. Besidder. — Hovedbygningen er stor og anselig, 3 Stokværk høj foruden de hvælvede Kældere, og har to Sidefløje, alt opført af røde Munkesten. Den nuv. Besidder har foretaget betydelige Arbejder ved Gaarden, Hovedbygningen er saaledes 1883–84 grundig istandsat ved Arkitekt A. Klein med de to oprindelige Tage ved Siden af hinanden, med et større Spir og et mindre Trappetaarn. Haven er udvidet 1889 og sat i Forbindelse med den 1878 indhegnede Dyrehave.
Maarup var et Len under Roskilde Bispestol, som 1457–80 indehavdes af Væbneren Hans Navl. Det kom siden under Kronen, der 1587 mageskiftede Maarup til Fru Ide, Falk Gøyes.
Til Kvarmløse skrev sig 1421 Væbneren Jep Andersen (Basse) og 1447 dennes Søn Anders Jepsen, hvis Enke Inger Jonsdatter Iis endnu boede her 1459.
I en Grusgrav ved Kvarmløse fandtes ved et Skelet nogle Genstande fra den ældre Jærnalder, nemlig et Lerkar, en Træspand med Broncebeslag, to Sølvspænder, et Hængesmykke af Guld og en Mængde Perler af Rav og brændt Ler. Ved Nyby er 1, ved Nørre Vallingerød 1 Dobbeltdysse fredlyste, begge med sekssidet Kammer.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2897 Tdr. Ld., hvoraf 1452 besaaede (deraf med Hvede 103, Rug 244, Byg 491, Havre 323, Ærter og Vikker 20, Blandsæd til Modenh. 109, til Grøntf. 78, Kartofler 23, andre Rodfr. 60), medens der henlaa til Afgræsn. 348, Høslæt, Brak, Eng m. m. 795, Have 37, Skov 172, Moser og Kær 32, Byggegr. 21, Veje, Vandareal m. m. 40 Tdr. Kreaturhold 1893: 227 Heste, 975 Stkr. Hornkv. (deraf 673 Køer), 217 Faar, 828 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 274,3 Td. Der var 29 Selvejergaarde med 213,9, 6 Arvefæstegd. med 33, 74 Huse med 27,3 Td. Hrtk. og 58 jordløse Huse. (Til 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. hørte 94,4 Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 907 (1801: 450, 1840: 640, 1860: 823, 1880: 972), boede i 186 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 22 levede af immat. Virksomh., 491 af Jordbrug, 22 af Fiskeri, 139 af Industri, 12 af Handel, 161 af andre Erhverv, 26 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv. Fiskeri (særlig Aal) har nogen Betydning. Sognet gennemskæres af den nordvestsjæll. Jærnbane og Roskilde-Holbæk Landevej.
I Sognet Byerne: Aagerup, ved Roskilde-Landevej, med Kirke, Andelsmejeri (Truelsdal) og Mølle, Arnakke med Skole; Kongstrup med Forsamlingshus; Bretved med Andelsmejeri.
Hovedgaarden Eriksholm, smukt beliggende paa en Halvø i Fjorden, og omgiven af Skov, har 89 Tdr. Ager og Engs Hrtk. og 16 Tdr. Skovsk., omtr. 1203 Tdr. Ld., hvoraf 420 Skov, Resten Ager og Eng, Arvefæstegods omtr. 43½ Td. Hrtk., Fæste- og Lejehuse omtr. 5¼ Td. Hrtk.; hele Ejendommen ligger i Sognet undt. Dragerup Sk. — Desuden mærkes de mindre Gaarde Oldgd., Torupgd. og Maltesminde.
Aagerup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 17. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Eriksholm.
Aagerup Kirke er en lavtliggende, temmelig smal Bygning, hvis ældste Del er opført af Kamp, Taarnet og de ligeledes indbyggede Hvælvinger, over hvilke der ses Spor af Kalkmalerier (se D. Atl. VI, S. 171), af Mursten. Altertavlen: Christi Himmelfart, er af Hunæus. Det af Magn. Petersen 1891 restaurerede, smukt forgyldte og udskaarne Alterskab af den gamle Altertavle, fra 1509, hænger paa Skibets nordre Væg (se Fr. Beckett, Katolske Altertavler, S. 79); Prædikestol udskaaren i Egetræ. Den ene Klokke fra 1468. — Paa Kirkegaarden Monument (riflet Marmorsøjle) over H. Brinck-Seidelin til Eriksholm, † 1830.
Eriksholm er opstaaet af en Landsby Erikslev og 2 ældre Gaarde, Torupgaard (oprindl. i Grandløse S.) og Vinderupgaard. Vinderupgaard købte Joh. Friis 1556 af Kronen, og 1562 erhvervede han, ligeledes fra samme, Torupgaard i Mageskifte for Vesterby gaard. Bjørn Andersen († 1583), som var gift med Joh. Friis’ Broderdatter, mageskiftede Vinderup Hovedgaard og 3 Gaarde i Torup tilbage til Kronen, som 1585 bortbyttede dette og mere Gods til Mads Eriksen Vasspyd for hans Hustrus Hovedgaard Vorgaard i Sønderjylland. Under Navnet Eriksholm tilhørte saa Gaarden Erik Vasspyd, der døde 1615 som Slægtens sidste Mand, hans Enke Karen Pax og derefter dennes Brodersøn Christoffer Pax, † 1647. Hans Søn Holger Pax solgte Torup og Eriksholm 1682 til Admiral Niels Juel (mod Sæbygaard og Stenshede), hvis Datter, Vibeke, ved Giftermaal bragte den til Generallieutenant Gregers Juel. Dennes Søn, Kammerherre Peder Juel, solgte den og Holbæk Ladegaard 1752 (omtr. 800 Tdr. Hrtk.) for 70,000 Rd. grov. Cr. til Justitsraad, senere Konferensraad Hans Diderik Brinck-Seidelin til Hagestedgaard, der 5/7 1753 oprettede den og Hagestedgd. til et Stamhus. Men allerede 1769 bortsolgtes Hagestedgd. if. kgl. Bevilling af 1760, og Sønnen Konferensraad H. Brinck-Seidelin afhændede med kgl. Bevilling 1809 Stamhuset, der substitueredes med en Fideikommiskapital. Efter Seidelins Død 1824 købtes Gaarden af Statsminister Kaas, som Aaret efter solgte den til Landsoverretsassessor, Etatsraad H. C. Jacobsen. Derefter overtoges den af dennes Svigersøn, Kammerherre C. v. Holstein, efter hvis Død den købtes ved Auktion 1878 for 934,000 Kr. af Legationssekretær C. W. Greve Ahlefeldt-Laurvigen, der besidder den nu. — Hovedbygningen er opført i Slutn. af 18. Aarh. i to Stokværk med Frontespice; den store smukke Have er til Dels holdt i fransk Stil; der er særlig smuk Udsigt over Fjorden fra det murede Lysthus Belvedere.
Ud for Eriksholm Skov ligger den højtliggende Munkholm, der kun ved en smal ganske lav, tidt overskyllet Landtange er forbundet med Landet, og hvor der er fundet Murlevninger. Ved det inderste af Bramsnæs Vig, ved Asholm, er der en Borgplads, hvor der ogsaa er fundet Murrester. — Flere Gravhøje og (langs Kysten) Køkkenmøddinger vise, at der i Oldtiden har været Bopladser.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4322 Tdr. Ld., hvoraf 2080 besaaede (deraf med Hvede 25, Rug 520, Byg 639, Havre 576, Blandsæd til Modenh. 220, til Grøntf. 58, Kartofler 16, andre Rodfr. 21), medens der henlaa til Afgræsn. 650, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1202, Have 54, Skov 66, Moser og Kær 65, Byggegr. 68, Veje, Vandareal m. m. 137 Tdr. Kreaturhold 1893: 374 Heste, 1227 Stkr. Hornkv. (deraf 879 Køer), 443 Faar, 1176 Svin og 84 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 421,1 Td. Der var 4 Selvejergaarde med 81,2, 63 Arvefæstegd. med 276,2, 5 Fæstegd. med 36,8 101 Huse med 26,8 Td. Hrtk. og 82 jordløse Huse. Befolkningen, 1/1 1890: 1331 (1801: 729, 1840: 1078, 1860: 1243, 1880: 1411), boede i 257 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 43 levede af immat. Virksomh, 803 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 261 af Industri, 46 af Handel, 86 af andre Erhverv., 34 af deres Midler, og 54 vare under Fattigv. Nogen Tørv, særlig ved Ebberup og i Maglemose. Gennem Sognet gaar den nordvestsjæll. Jærnbane.
I Sognet Byerne: Soderup, ved den nordvestsjæll. Jærnbane, med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital (ved Kirken, opr. 1737 af Etatsraad J. V. Eichel til Aastrup; Plads for 4 Lemmer) og Andelsmejeri (Langholm); Bukkerup med Forsamlingshus (opf. 1891), Andelsmejeri og Andelsbageri; en til Bukkerup hørende Mose, Maglemose, med Maglemosehuse; Tingerup med Skole; Smidstrup; Ebberup; Dele af Kvarmløse og Nørre-Eskilstrup med Baptistkapellet „Elim“ (opf. 1888) (se S. 417).
Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk.: Avlsgaarden Grønnebjærggd. (24 Tdr. Hrtk., 290½ Td. Ld., hvoraf 30 Skov, 6½ Eng, Resten Ager; stor Have). — Desuden mærkes Grønnebjærg Kro og Mølle, Elverdams, Fristrup og Hesle Møller. (En Del af Aastrups Jorder ligger i Sognet, se S. 331).
Soderup S., der danner een Sognekommune med Annekset Eskilstrup, hører under Merløse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 19. Lægd. Kirken tilhører det Dannemandske Stift (Aastrup).
Soderup Kirke bestaar af et Skib, hvis ældste vestlige Del er opf. af Fraadsten og har haft smalle rundbuede Vinduer, af hvilke endnu et er tilbage paa Sydsiden. Det oprindelige Kor er nedrevet i den senere Middelalder, og Skibet er forlænget mod Ø. og overhvælvet. Desuden et Taarn i V. (opf. 1725 af Gregers Juel; hans og Frues Forbogstaver samt Aarstallet 1725 findes paa Taarnet), et Vaabenhus mod S. og et Kapel mod N., paa hvis Ydermur en Sten med en mærkelig Indskrift til Minde om Sognepræsten Ole Boesen, † 1570. Altertavlen er et Basrelief i Marmor af Thorvaldsen: Christus i Emaus (skænket 1870 af Grev og Grevinde Dannemand til Aastrup). Prædikestol i Renæssancestil; ny Marmordøbefont. Paa Korets nordre Væg en Ligsten over Erik Krabbe til Aastrup, † 1564 (Begravelsen er under Koret); han ses i fuld Rustning med begge sine Hustruer ved Siderne. Søndre Indgang har en smuk gammel Dør, hvorover der hænger et stort Trækrucifiks fra Middelalderen. — Paa Kirkegaarden er begravet Generalmajor du Plat, falden 18/4 1864.
I Sognet har ligget Fristrupgaard, af hvilken oprettedes Hesle-, Sø-, og Fristrup Mølle. — Ved Smidstrup er der en fredlyst Dysse med sekssidet Kammer.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2889 Td. Ld., hvoraf 1355 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 351, Byg 408, Havre 362, Blandsæd til Modenh. 145, til Grøntf. 47, Kartofler 14, andre Rodfr. 20), medens der henlaa til Afgræsn. 377, Høslæt, Brak, Eng m. m. 940, Have 31, Skov 9, Moser og Kær 49, Byggegr. 28, Veje, Vandareal m. m. 100 Tdr. Kreaturhold 1893: 242 Heste, 819 Stkr. Hornkv. (deraf 569 Køer), 259 Faar, 607 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 223,8 Td. Der var 28 Arvefæstegaarde, med 175,2, 5 Fæstegd. med 29,9, 53 Huse med 18,7 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. (Til 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. hørte 26,8 Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 586 (1801: 350, 1840: 476, 1860: 579, 1880: 590), boede i 106 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 7 levede af immat. Virksomh., 446 af Jordbrug, 66 af Industri, 24 af Handel, 2 af andre Erhverv, 21 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv. Megen Tørveskæring.
I Sognet Byerne: Kirke-Eskilstrup med Kirke; Sønderstrup; Stedstrup med Skole; Baarup.
To Gaarde i Baarup paa over 12 Tdr. Hrtk. (den ene Vennekrogsgd., 14 Tdr. Hrtk., 150 Tdr. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten Ager ; den anden 12¾ Td. Hrtk., 142 Tdr. Ld., 1 Skov, Resten Ager og Eng). — Hegnemosegd.
Eskilstrup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 20. Lægd. Kirken tilhører det Dannemandske Stift (Aastrup).
Eskilstrup Kirke er en uanselig Bygning, der bestaar af et Skib, et lavt Taarn med Spidstag (øverste Stokværk opført 1819) og et Vaabenhus paa Sydsiden. Den vestl. Del af Skibet er den oprindelige Kirke, der er bygget af Kamp og Fraadsten; paa Nordsiden et lille rundbuet Vindue. Skibet er senere udvidet mod Ø. med Kamp og Mursten og overhvælvet. Altertavle i Barokstil (indtil 1874 i Soderup Kirke); Prædikestol i Renæssancestil; Granitdøbefont.
I Sognet flere Oldtidsminder, deribl. 2 halvt ødelagte Jættestuer og en fredlyst Høj med femsidet Kammer.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 5541 Tdr. Ld., hvoraf 2485 besaaede (deraf med Hvede 174, Rug 472, Byg 767, Havre 649, Ærter og Vikker 60, Blandsæd til Modenh. 150, til Grøntf. 115, Kartofler 33, andre Rodfr. 64), medens der henlaa til Afgræsn. 843, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1380, Have 56, Skov 504, Moser og Kær 66, Byggegr. 59, Veje, Vandareal m. m. 148 Tdr. Kreaturhold 1893: 406 Heste, 1610 Stkr. Hornkv. (deraf 1128 Køer), 459 Faar, 1335 Svin og 74 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 482,5 Td. Der var 13 Selvejergaarde med 184,1, 47 Arvefæstegd. med 240,3, 2 Fæstegd med 13,6, 119 Huse med 44,5 Td. Hrtk. og 81 jordløse Huse. (Til 3 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. hørte 148,8 Tdr.). Befolkningen, 1890: 1439 (1801: 890, 1840: 1387, 1860: 1720, 1880: 1578), boede i 264 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 97 levede af immat. Virksomh., 742 af Jordbrug, 274 af Industri, 48 af Handel, 168 af andre Erhverv, 33 af deres Midler, og 77 vare under Fattigv. Gennem Sognet gaar Holbæk-Ringsted Landevej.
I Sognet Byerne: Tostrup (Taastrup), ved Holbæk-Ringsted Landevej, med Kirke, Præstegd. og Skole; ved samme Landevej Merløse med Kro, Mølle, Ølbryggeri, Andelsmejeri og Fattiggaard (for Tostrup og Uggerløse Sogne, 52 Pladser), og Ordrup med Skole; Mølleborup; Havborup med Skole; Udstrup; Søtofte ved Gyrstinge Sø; en Del af Kyringe (Resten i Stenmagle S., Alsted Herred, Sorø Amt).
Hovedgaarden Bonderup har 71½ Td. Ager og Engs Hrtk., 4 Tdr. Skovsk., 786 Tdr. Ld., hvoraf 62 Eng, 50 Skov, Resten Ager (heraf drives under Gaarden 68 Tdr. Hartk., 616 Tdr. Ld. Ager, 72 Tdr. Ld. Eng); desuden af Arvefæstegods 97½, Fæstegods 7 Tdr. Hartk., beliggende i Tostrup, Uggerløse, Stenlille, Stenmagle og Munkebjærgby Sogne (til Gaarden hører Uggerløse Kirke og, udenfor Sognet, Sandlyng Skov i Stenmagle Sogn, omtr. 1 Td. A. og E. Hrtk., 12½ Td. Skovsk., omtr. 260 Tdr. Ld., hvoraf 90 Eng). Hovedgaarden Merløsegaard har omtr. 55 Tdr. Ager og Engs Hrtk., 13¾ Td. Skovsk., 831 Tdr. Ld., hvoraf 8 Eng, 267 Skov, Resten Ager (heraf drives under Gaarden 49 Tdr. Hrtk., 514 Tdr. Ld. Ager, 8 Tdr. Ld. Eng); desuden af Arvefæstegods omtr. 160, Fæstegods 5¼ Tdr. Hrtk. Begge Hovedgaardene høre til den Suhrske Stiftelse. — Endvidere Avlsgaarden Mallingsminde (l3¼ Td, Hrtk., 156 Tdr. Ld., hvoraf 6 Eng, Resten Ager; 1 Hus; stor gammel Have) og den mindre Gaard Hammershus (hvor Maleren Chr. Skougaard, hvis Fader dengang ejede Gaarden, er født 4/4 1817).
Tostrup S., der danner en egen Sognekommune, hører under Merløse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskr. og Holbæk Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 21. Lægd. Kirken tilhører den Suhrske Stiftelse.
Tostrup Kirke bestaar af et anseligt Skib, hvis vestre Del er den oprindelige Kampestensbygning, højt Taarn, paa hvis nordre Side der er indhugget: Anno 1578, Vaabenhus med en smuk Dør fra 1587 og Sakristi, begge paa Nordsiden. Indgangen til Kirken er nu i vestre Ende under Taarnet. Det indre Rum er dækket af 4 Hvælvinger med røde Murstensribber. Altertavlen er et Maleri af Olrik fra 1867: Christus i Gethsemane; rigt udskaaren Prædikestol; Døbefont udskaaren i Egetræ i Barokstil. I Sakristiet to gamle Ligstene, den ene over Præsten Johannes Stag, † 1572. — Paa Kirkegaarden blev der ved Kirkens Reparation for omtr. 25 Aar siden nedgravet en Del Ligkister, der vare blevne optagne i Kirken.
Bonderup, ved Holbæk-Ringsted Landevej, har bl. a. tilhørt Otte Norby, † 1592 (begr. i Tostrup Kirke). Aar 1625 ejedes den af Fru Else Thott, Hans Lindenovs, gift anden Gang med Corfits Ulfeld til Tvis, som 1631 solgte Bonderup til Kansler Chr. Friis. Senere tilhørte den Brødrene Chr. og Jørgen Bille, som 1680 solgte den (32 Tdr. Hrtk.) til Assessor Peder Hjort, der 1698 solgte den til Holger Pax, som imidlertid døde som sidste Mand af Slægten, forinden Skødet udfærdigedes, saa at det kom til at lyde paa hans Enke Elisabeth Bille. Aaret efter solgte hun den til Assessor Eiler Jacobsen Eilert, der 1711 afhændede den til Handelsmændene i Roskilde, Hans og Anders Rasmussen, hvilke s. Aar solgte den til Kancelliraad Jac. Hjort. Denne solgte den 1717 for 7889 Rd. til Landsdommer Johannes Christensen, der 1727 afhændede den (238 Tdr. Hrtk) for 16,000 Rd. til Kommerceraad Hans Hartmann, som 1730 skødede den til Kancellisekretær P. Fr. Kling, hvorefter den ved Auktion 1744 kom til Johannes Mørch; derpaa ejedes den af Jens Bremer til Løvegaard, der 1747 solgte den til Søren Hansen Seidelin i Kjøge. Denne solgte den 1749 til Etatsraad Kn. Gregorius Kloumann, efter hvis Død den ved Auktion 1754 solgtes til Chr. Grev Holstein-Ledreborg. Denne solgte den 1766 for 36,000 Rd. til Herredsskriver, senere Overauditør P. Larsen Wiimb, som 1796 solgte den for 104,000 Rd. til Thom. Chr. Bruun de Neergaard. Fra denne kom den 1803 for 100,000 Rd. til Kaptejn Lund og derefter 1806 for 160,000 Rd. til Kammerherre, Fr. Grev Knuth († 1818), hvis Søn Fr. Chr. J. Grev Knuth († 1852) ogsaa ejede den; hans Arvinger solgte den til Etatsraad J. Th. Suhr. Nu hører den til den Suhrske Stiftelse (se under Kjøbenhavn). Joh. Ludvig Heiberg døde paa Bonderup 25/8 1860.
Merløsegaard blev oprettet som Hovedgaard 1678 (omtr, 34 Tdr. Hrtk.) af to sammenlagte Bøndergaarde; Ejeren var Oberst Laur. Munck; 1719 solgte Assessor Eiler Jacobsen Eilert den til Poul Sadolin, og 1723 solgtes den ved Auktion for 3300 Rd. til Landsdommer Johannes Christensen til Bonderup, der dog straks afstod den til Johannes Winckler, Forpagter paa Skjoldnæsholm, som 1728 solgte den til Ferd. Anton Greve af Danneskiold-Laurvigen († 1754), efter hvem Sønnen Fr. Ludv. arvede den. Efter hans Død solgtes den ved Auktion 1763 til Krigsraad P. Neergaard til Ringstedkloster, i hvis Familie den var til 1806, da den for 150,000 Rd. solgtes til Kammerherre, Fr. Grev Knuth. Derefter solgtes den til A. W. Greve Moltke-Bregentved og senere til Etatsraad Suhr, efter hvilken Tid den var forenet med Bonderup (se ovfr.).
Mølleborup var i 18. Aarh. en ufri Avlsgaard, som ejedes bl. a. af Jens Bruun Neergaard til Svenstrup og ovennævnte Overauditør Wiimb.
Claus Skeples af Søtofte nævnes 1340. Tre Aar senere boede her en Væbner Per Henriksen, og 1400 skrev Væbneren Per Clementsen sig til Søtofte.
Siunde Bentsen af Kyghringe levede 1421–40; han førte Slægten Nebs Vaaben.
Paa Merløsegaards Mark er der ved Skeletter fundet en Træspand med Broncebeslag. Spillebrikker af Glas, 3 Spiralfingerringe af Guld og et Glasbæger, alt fra den ældre Jærnalder. — Flere forstyrrede Stenaldermindesmærker og fredlyste Dysser. — Ved Søtofte har der været en hellig Kilde.
Fladeindholdet var 16/7 88: 3431 Tdr. Ld., hvoraf 1625 besaaede (deraf med Hvede 46, Rug 333, Byg 566, Havre 365, Ærter og Vikker 15, Blandsæd til Modenh. 154, til Grøntf. 60, Kartofler 29, andre Rodfr. 54), medens der henlaa til Afgræsn. 424, Høslæt, Brak, Eng m. m. 896, Have 33, Skov 246, Moser og Kær 73, Byggegr. 39, Veje, Vandareal m. m. 95 Tdr. Kreaturhold 1893: 317 Heste, 1008 Stkr. Hornkv. (deraf 695 Køer), 276 Faar, 898 Svin og 36 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 293,7 Td. Der var 44 Selvejergaarde med 185, 28 Arvefæstegd. med 78, 1 Fæstegd. med 1,4, 89 Huse med 29,4 Td. Hrtk. og 56 jordløse Huse (omtr. Halvdelen Fæstehuse). (Til 1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. hørte 31,5 Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 1068 (1801: 544, 1840: 763, 1860: 871, 1880: 1090), boede i 207 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 43 levede af immat. Virksomh., 665 af Jordbrug, 208 af Industri, 36 af Handel, 47 af andre Erhv., 36 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv. I Sognet krydses Landevejene mellem Holbæk og Ringsted, mellem Holbæk og Slagelse og mellem Ringsted og Nykjøbing.
I Sognet Byerne: Uggerløse (gml. Form Vgerløse, Ygherløsæ) med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus og Forsamlingshus med Friskolelokale (begge opf. 1891), Kro, Andelsmejeri (Birkholm) og Markedsplads; Brændholt; Nyrup; Ubberup med Mølle; Jonstrup.
Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk.: Avlsgaarden Minnislyst, der hører til Baroniet Løvenborg (23¾ Td. Ager og Engs Hrtk., 2¼ Td. Skovsk., omtr. 257 Tdr. Ld., hvoraf omtr. 20 Eng, til Dels Overrislingseng).
Uggerløse S., der danner en egen Sognekommune (før var det forenet med Tostrup; 1883 blev det adskilt i gejstl., 1896 i kommunal Henseende), hører under Merløse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 22. Lægd. Kirken tilhører den Suhrske Stiftelse (Bonderup).
Uggerløse Kirke er en hel ny, meget anselig Bygning. Den er opført omtr. paa den gamle Kirkes Plads (der blev nedrevet 1875; den stammede vistnok fra 13. Aarh., havde Kor med Korrunding og ved Siden af Korbuen to Søjler, var bygget af Kamp og Kalksten med senere Tilbygninger af Mursten og havde et lavt Taarn) af den Suhrske Stiftelse (indviet 26/11 1876) efter Tegn. af Arkit. N. P. Chr. Holsøe af røde Mursten paa en Granitfod i Rundbuestil. Den bestaar af Skib, firkantet Kor og smuk Korrunding, der er prydet med Halvsøjler, Rundbuefriser og ganske smalle Rundbuevinduer. I Vest er der et højt firkantet Taarn med kegledannet Spir, omgivet af 4 smaa lignende Spir. Taarnets Lydhuller dannes af Søjlegallerier. Hovedindgangen i vestre Ende prydes af en rigt udstyret Portal med fritstaaende Søjler, der bære en Frontespice. Det indre, høje Rum dækkes i Skibet af 3 Hvælvinger, der bæres af kraftige Halvsøjler med Tærningkapitæler og runde Hovedbuer. Prægtig Altertavle af C. Bloch: Christus og Thomas, indfattet i en i Egetræ udarbejdet Ramme i romansk Stil. Fra den gamle Kirke stamme Prædikestolen, udskaaren i Barokstil, og Granitdøbefonten, ligeledes Klokkerne, af hvilke den ene er fra 1489. — Paa Kirkegaarden ere begravne Godsadministrator Fr. Suhr, † 1891, og Hustru, † 1893.
I Jonstrup laa vistnok den Jonstrupgaard, som Niels Jensen af Kværkeby 1340 pantsatte til Jep Halvegge, der 1346 solgte den til Hr. Jens Begere, som atter 1360 solgte den til Jep Nielsen Halvegge, der Aaret efter pantsatte den til Hr. Christoffer Eriksen.
I Sognet er der en Del fredlyste Oldtidsminder, saaledes i Fled Skov en Runddysse (1894), i Nyrup Sk. et Gravkammer (1894), ved Minnislyst en etkamret Langdysse (1894), i Uggerløse to Kamre i en Langdysse (1894) og ved Ubberup et firsidet Kammer i en lav Høj (1893).
Fladeindholdet var 16/7 1888: 6781 Tdr. Ld., hvoraf 2146 besaaede (deraf med Hvede 88, Rug 413, Byg 643, Havre 542, Ærter og Vikker 13, Blandsæd til Modenh. 277, til Grøntf. 25, Kartofler 51, andre Rodfr. 89), medens der henlaa til Afgræsn. 597, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2478, Have 53, Skov 1098, Moser og Kær 279, udyrkede Strækn. 5, Byggegr. 48, Veje, Vandareal m. m. 76 Tdr. Kreaturhold 1893: 426 Heste, 1520 Stkr. Hornkv. (deraf 984 Køer), 480 Faar, 1194 Svin og 56 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 397 Tdr. Der var 14 Selvejergaarde med 168,4, 22 Arvefæstegd. med 112,3, 21 Fæstegd. med 86, 131 Huse med 30,3 Td. Hrtk. og 86 jordløse Huse. (Fleste Huse i Fæste). (Til 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. hørte 122,8 Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 1323 (1801: 812, 1840: 1105, 1860: 1333, 1880: 1340), boede i 265 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 56 levede af immat. Virksomh., 854 af Jordbrug, 226 af Industri, 45 af Handel, 84 af andre Erhv., 26 af deres Midler, og 32 vare under Fattigv. Betydelig Tørvetilvirkning. Gennem Sognet gaar Landevejen til Nykjøbing.
I Sognet Byerne: Ondløse (gml. Form Undløsæ), ved Nykjøbing-Ringsted Landevej, med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøjskole (opr. 1873), „Ondløse Enkesæde“ (opr. 1846 af F. H. J. Estrup for Enker efter Præster og Skolelærere i Ondløse og til en kvindelig Haandgerningsskole), Andelsmejeri, Fællesmejeri, Bageri, Teglværk og Kro; ved samme Landevej Østrup med Skole; Ulvig; Ulkestrup med Forsamlingssal; Tømmerup med Skole. Desuden Gaardene Ulvig og Tømmerupgd. under Frydendal (se S. 449).
Hovedgaarden Kongsdal har 70 Tdr. Ager og Engs Hrtk., 5 Tdr. Skovsk., omtr. 1220 Tdr. Ld., hvoraf 157 Eng, 55 Mose, 415 Skov, 12 Gaardspl., Have og Veje, 12 henhørende til Funktionær- og Arbejderboliger, Resten Ager; til Fæste- og Lejegodset hører omtr. 75, til Arvefæstegodset 13½ Td. Hrtk.; desuden høre til Gaarden Ondløse og Søndersted Kirker; hele Godset ligger i Ondløse S.
Ondløse S., der danner een Sognekommune med Annekset Søndersted, hører under Merløse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 26. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kongsdal.
Ondløse Kirke, en i Middelalderen berømt Valfartskirke, St. Laurentii Kirke (se Pontoppidan, Ann. eccl. II, 530), bestaar af et anseligt Skib, Kor, Taarn og Vaabenhus paa Sydsiden. Den ældste Del, det vestl. af Skibet, er opført af Kamp; senere er Skibet udvidet mod Ø. og overhvælvet, ligesom Taarnet og de andre Tilbygninger ere komne til, af Mursten. Paa Nordsiden er et Kapel, indviet 1441 af Broder Søren, Biskop af Færøerne, til Ære for hellig Olaf; nu er det Gravkapel for Familien Hauch (her hvile Kammerherre Staffeldt, † 1759, med Hustru og dennes anden Mand, Generallieutenant A. Hauch, † 1782, begge Ejere af Kongsdal; af Staffeldt hænger der i Kapellet et Maleri paa Kobber). Altertavle og Prædikestol fra Chr. VI’s Tid i Barokstil, den sidste skænket af Fr. Reedtz og Hustru. Døbefont med et interessant gmlt. Messingfad med Adam og Eva. Præstestol fra 1603, Degnestol fra 1587. Paa Stolestaderne Peder Reedtz’ og Fru Karine Rostrups fædrene og mødrene Vaaben fra 1591. Alterbæger fra den katolske Tid (omtr. 1400) med en smuk Fod. Paa Vaabenhusloftet et stilfuldt Krucifiks og et Madonnabillede fra Middelalderen. Den ene Klokke er skænket af Peder Reedtz 1616. — Paa Kirkegaarden et Marmormonument over Historikeren, Etatsraad H. F. J. Estrup, † 1846; her hviler ogsaa forhenv. Konseil-præsident J. B. S. Estrups Hustru, Baronesse Holsten-Charisius, † 1896.
Kongsdal. Absalon skænkede 1180 største Delen af Ondløse By til Sorø Kloster, der tilkøbte sig Resten af Byen og deraf oprettede en større Gaard eller Ladegaard; men allerede 1205 kom Gaard og Gods ved Mageskifte tilbage til Skjalm Hvides Slægt. Saaledes tilhørte Gaarden, som i 13. Aarh. fik Navnet Tygestrup, Marsken Stig Andersen (Hvide), der boede paa Gaarden, indtil han blev fredløs, og hans Sværd skal være bleven opbevaret her lige til 1657, da de Svenske toge det. Marsk Stigs Sønnesøn, Marsken Stig Andersen, gjorde atter Tygestrup til Klostergods, da han 1361 skænkede det til Antvorskov Kloster
Ved Kongsdal, i Enghaven, ligger „Hellig Kors Kilde“ (indhegnet som en almindelig Brønd; i Nærheden ligger „Kildegaarden“), hvortil der langt op i 19. Aarh. valfartedes St. Hans Aften; de valfartende ofrede i en derværende Blok.
Sognet er rigt paa Oldtidsminder; saaledes findes der i Østrup Skov en Langdysse, „Kyllingehøj“, to kisteformede Gravkamre (fredlyste 1894) og flere ødelagte Dysser; ved Østrup en tokamret Langdysse, „Bydysse“; en dobbelt Gangbygning med to stensatte Gange i en Jordhøj, „Bavndysse“, et femsidet Gravkammer med en kort Indgang (alle fredlyste 1894) m. m.
Fladeindholdet var 16/7 88: 2076 Tdr. Ld., hvoraf 1018 besaaede (deraf med Hvede 43, Rug 178, Byg 286, Havre 277, Ærter og Vikker 19, Blandsæd til Modenh. 103, til Grøntf. 17, Kartofler 19, andre Rodfr. 73), medens der henlaa til Afgræsn. 233, Høslæt, Brak, Eng m. m. 508, Have 17, Skov 184, Moser og Kær 59, udyrkede Strækn. 3, Byggegr. 21, Veje, Vandareal m. m. 33 Tdr. Kreaturhold 1893: 174 Heste, 572 Stkr. Hornkv. (deraf 352 Køer), 188 Faar, 462 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 160,1 Td. Der var 21 Selvejergaarde med 104,7, 13 Arvefæstegd. med 31,5, 2 Fæstegd. med 2,9 og 49 Huse med 21 Tdr. Hrtk. og 39 jordløse Huse (Halvdelen i Fæste). (Til 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. hørte 36,3 Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 667 (1801: 298, 1840: 623, 1860: 720, 1880: 739), boede i 148 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 9 levede af immat. Virksomh., 373 af Jordbrug, 86 af Industri, 6 af Handel, 138 af andre Erhv., 20 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Søndersted med Kirke, Skole og Andelsmejeri; Borup; Sipperup med Fattiggaard (for Ondløse-Søndersted S., 42 Pladser); Kagerup; Jukkeruphuse. — Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk.: Avlsgaarden Frederikshøj (23 Tdr. Hrtk., 273 Tdr. Ld., hvoraf 20 Have, Skov og Mose, Resten Ager; nogle Huse; 5–6 Tdr. Ld. ligger i Ondløse S.).
Søndersted S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 25. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kongsdal.
Søndersted Kirke er en uanselig lille Bygning med Skib af Kamp, udvidet mod Ø. og senere overhvælvet, lavt Taarn i Vest og Vaabenhus paa Sydsiden. Paa søndre Væg ses et oprindeligt rundbuet Vindue. Alter og Prædikestol i Barokstil, den sidste fra 1642 med Chr. IV’s Navnetræk og smukt udskaaren; Granitdøbefont. Stolestader fra 1590 med Indskrift: „Hr. Rasmus Olsen, Sogneherre“. Paa Vaabenhusloftet to Træbilleder, forestillende Maria med Barnet, det ene meget gammelt.
Ved Søndersted er der en 90 F. lang Langdysse med firsidet Gravkammer.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3379 Tdr. Ld., hvoraf 1523 Tdr. besaaede (deraf med Hvede 57, Rug 257, Byg 560, Havre 302, Ærter og Vikker 7, Blandsæd til Modenh. 189, til Grøntf. 23, Kartofler 62, andre Rodfrugter 58, Spergel og Lupiner 5), medens der henlaa til Afgræsn. 408, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1070, Have 34, Skov 8, Moser og Kær 268, Byggegr. 32, Veje, Vandareal m. m. 36 Tdr. Kreaturhold 1893: 300 Heste, 1037 Stkr. Hornkv. (deraf 617 Køer), 487 Faar, 764 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 230 Tdr. Der var 35 Selvejergaarde med 177,3, 1 Arvefæstegd. med 26,5, 1 Fæstegd. med 7, 74 Huse med 19 Td. Hrtk. og 87 jordløse Huse. (Til 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. hørte 39,8 Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 1018 (1801: 393, 1840: 658, 1860: 845, 1880: 976), boede i 195 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 33 levede af immat. Virksomhed, 500 af Jordbrug, 245 af Industri, 59 af Handel, 119 af andre Erhv., 27 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv. Tørvetilvirkningen i Aamose har Betydning som Bierhverv. Lyngen, der vokser paa en Del af Mosen, bruges til Kostebinding; for øvrigt er det lyngbevoksede Areal blevet meget formindsket i de senere Aar.
I Sognet Byerne: Nidløse (gml. Form Niløs, Nilösæ; Nylösæ) med Kirke, Præstegd., Skole, Pogeskole og Missionshus („Siloam“, opf. 1885); Kongsted med Skole; Verup.
2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Avlsgaarden Nidløsegd. med Teglværk, arvefæstet fra Sorø Akademi (29¼ Td. Hrtk., 394 Tdr. Ld., hvoraf omtr. 100 Eng, Resten Ager; til Ejendommen hører 1 Gaard i Verup og 20 Fæste- og Lejehuse; stor Hovedbygning med 3 Tdr. Ld. Have) og 1 Gaard i Nidløse (Kirkebakkegd., 13¼ Td. Hrtk., 140 Tdr. Ld., alt Ager og Eng; 6 Huse).
Nidløse S., der danner en egen Sognekommune, hører under Sorø Birks Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Sorø Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 44. Lægd. Sognet hører i gejstl. Henseende under Arts og Løve Herreders Provsti. Kirken tilhører Sorø Akademi.
Nidløse Kirke bestaar af Skib med et i Ø. lige afsluttet Kor, Taarn i V. og Vaabenhus paa Sydsiden. Det ældste Parti, den vestl. Del af Skibet, stammer fra den ældre romanske Periode og er væsentlig opført af Kamp; senere er der indbygget Hvælvinger. Taarnet er fra den yngre Middelalder og er opført af Munkesten, blandet med enkelte Kampesten. Vaabenhuset er væsentlig fra nyere Tid. Paa Grund af Brøstfældighed var ved Midten af 19. Aarh. en Ombygning nødvendig, og 1847 nedbrødes Koret og Hvælvingerne i Skibet; dette forlængedes og dækkedes med tre Krydshvælvinger, Koret med en. Ved en Restauration 1865–66 ommuredes en Del af Taarnet, og Vaabenhuset opførtes saa godt som fra nyt. Alterramme med Billede, af C. Schleisner: Christus i Gethsemane, er fra 1865; Prædikestol fra 19. Aarh.; Granitdøbefont, vist fra Kirkens ældste Tid. Ligsten i Skibets Gulv, vistnok over Præsten Hans Albertsen Meyer, † 1709 (se J. B. Løffler, Sorø Akademis Landsbykirker, Kbh. 1896, S. 54). — Paa Kirkegaarden et 1892 opf. Ligkapel.
Nidløsegaard er oprettet af Oberst Rabe v. Kalckreuth († 1743) af 4 nedlagte Bøndergaarde. Ved Testamente af 3/11 1743 henlagde han Nidløsegaard med sin anden Ejendom Hellestrup (Flinterup S., Alsted Herred) til en Pensionsanstalt for 10 aldrende og trængende, vel fortjente Officerer „eller andre skikkelige Mennesker“ og 10 fattige paa Godserne, ligesom han traf andre Bestemmelser til Fordel for Fæsterne. Men da Stiftelsen paa Grund af den paa Godserne hvilende Gæld ikke kunde sættes i Virksomhed, bleve disse ved Fund. af 14/5 1751 henlagte under Sorø Akademi med de dem efter Testamentet paahvilende Forpligtelser.
Niels Aagesen „de Kungstwed“ nævnes 1300; 1398 gav Niels Grubbe og hans Hustru Helene Svendsdatter deres fædrene Gaard i Kongsted til Sorø Kloster, hvor de selv toge Broderskab. Fru Helene havde for øvrigt alt 1389 givet en Fjerdedel at denne sin Hovedgaard til Nidløse Kirke.
En nu forsvunden By (?) Ebberup nævnes 1454.
Ved Nidløse ligge flere (1890 fredlyste) Oldtidsminder, nemlig en Gangbygning i en Høj, et fritstaaende sekssidet Gravkammer og en etkamret Langdysse. — I Kongsted er (1896) fredlyst en etkamret Langdysse. — Paa Bakken „Lilleø“ i Aamosen er der fundet flere Oldsager, som tyde paa, at der her i Stenalderen har været Bopladser.
Fladeindholdet var 16/7 88: 3594 Tdr. Ld., hvoraf 1833 besaaede (deraf med Hvede 98, Rug 351, Byg 696, Havre 389, Boghvede 6, Ærter og Vikker 17, Blandsæd til Modenh. 91, til Grøntf. 74, Kartofler 46, andre Rodfr. 63), medens der henlaa til Afgræsn. 561, Høslæt, Brak, Eng m. m. 795, Have 27, Skov 302, Moser og Kær 6, Byggegr. 31, Veje, Vandareal m. m. 39 Tdr. Kreaturhold 1893: 287 Heste, 1008 Stkr. Hornkv. (deraf 689 Køer), 298 Faar, 948 Svin og 33 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1/1 95: 304,9 Td. Der var 36 Selvejergaarde med 162,3, 12 Arvefæstegd. med 86,8, 121 Huse med 38,3 Td. Hrtk. og 60 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 1127 (1801: 657, 1840: 900, 1860: 1120, 1880: 1197), boede i 232 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 55 levede af immat. Virksomh., 717 af Jordbrug. 176 af Industri, 37 af Handel, 84 af andre Erhv., 25 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv. I den sydlige Del Landevejen til Kalundborg og Slagelse. Den paatænkte Bane fra Høng over Ruds-Vedby til Tølløse vil komme til at gaa gennem Sognet.
I Sognet Byerne: Tersløse, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard for Kommunen (40 Pl.). Missionshus (opf. 1895), Kro, Mølle og Andelsmejeri (Storgaard); Brandstrup med Skole; Karsholte med Andelsmejeri; Atterup.
Hovedgaarden Tersløsegaard, Arvefæste under Sorø Akademi, til hvilken nu slet ingen Jorder høre, da Resten, 34 Tdr. Ld., er bortsolgt 1896 med Forpligtelse til at flytte Forpagtergaarden og Udhusene ud paa Lodden inden 20 Aar. — Desuden Avlsgaarden Brandstrupgd. (125/8 Td. Hrtk., 130 Tdr. Ld., alt Ager; 4 Huse) og den mindre Gd. Dianelund, Skovfogedbolig.
Tersløse S., der danner een Sognekommune med Annekset Skjellebjærg i Løve Herred, hører under Sorø Birks Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Sorø Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 45. Lægd. Sognet hører i gejstl. Henseende under Arts og Løve Herreders Provsti. Kirken tilhører Sorø Akademi.
Tersløse Kirke bestaar af et Skib, hvis østl. Del tjener til Kor, Taarn i Vest, Vaabenhus ved søndre og et ret anseligt Kapel ved nordre Side af Skibet. Det ældste Parti, Skibets vestre Del, er fra 12. Aarh’s Midte og er væsentlig opført af Kamp; kun eet lille rundbuet Vindue paa Sydsiden er bevaret. Senere er Bjælkeloftet blevet ombyttet med Krydshvælvinger, omkring Aar 1500 er der foretaget store Tilbygninger af Munkesten, dog ogsaa med Anvendelse af Kamp, Taarn med en anselig Murbue ind til Skibet og med en Krydshvælving over den nederste Del opførtes, Koret nedbrødes, og Skibet forlængedes mod Ø., over det nye Kor spændtes en Krydshvælving, og den oprindelige Korbue udvidedes. Det i Tiden stærkt ommurede Vaabenhus samt Kapellet ere ligeledes dækkede med Hvælvinger, Kirken er restaureret 1864–65. Alterramme og Alterbillede (af C. Schleisner: Christus) ere ligesom Prædikestolen fra 1875; Døbefonten af rødbrun Granit er vistnok den oprindelige. I Kapellet findes to Gravstene (tidligere i Koret), den ene over Erik Madsen Bølle til Tersløsegaard († 1562) og hans Hustru Fru Sophie Rud († 1555) med deres Billeder i hel Figur; den anden, den næststørste og en af de rigeste, Danmark ejer, er over Erik Bølles Datter, Kirsten, Jesper Krafses Enke († 1604) med hendes Billede i hel Figur. Familien Klingenberg til Tersløse havde tidligere en aaben Begravelse i Taarnet (se J. B. Løffler, Sorø Akademis Landsbykirker, S. 59).
Tersløsegaard, opstaaet af nedlagte Bøndergaarde i Tersløse By, skal have tilhørt Anders Graa, som var gift med Esbern Snares Datter Cecilie; 1344–60 ejedes den af Jon Grubbe, 1364 af Niels Grubbe, dennes Søn Ingemar Grubbe 1406, Tyge Grubbe 1383–1412, Saxe Grubbe 1400, Niels eller Jens Grubbe 1411–21, hvis Datter Anne ægtede Anders Jensen (Passov), der 1451–65 skrev sig til Tersløse; deres Søn Christoffer Andersen besad Gaarden 1483. Til Tider synes den dog at have haft flere Ejere; thi 1382 nævnes Væbneren Jens Tuesen (Due) til Tersløse og 1408 Ridderen Hr. Hartvig Bryske. Den kom senere til Roskilde Bispestol og var 1518 beboet af Just Urne; efter Reformationen tilhørte den Erik Madsen Bølle og Sønnen Mads Eriksen Bølle, † 1539, og derefter den ovennævnte Erik Bølle og hans Datter Kirsten, derpaa Rigsraad Steen Brahe († 1604) og hans Søn Otte Brahe, samt Henr. Lindenov, som 1668 solgte den til Rigsadmiral Henr. Bjelke († 1683). Hans Datter Edele Elisabeth bragte Tersløse ved Giftermaal til Konferensraad, Generalpostdirektør Poul Klingenberg til Højris osv. († 1723), hvis Datter Frederikke, Enke efter Konferensraad A. T. Heespen († 1738), solgte den 1743 for 16,000 Rd. til Etatsraad og Landsdommer Johannes Christensen, der atter 1745 solgte den til Ludv. Holberg. Han oprettede af Tersløse og Brorup (Slagelse Landsogn, Sorø Amt) med underliggende Bøndergods 6/3 1747 det Baroni, som han ved Test. af 20/1 1748 skænkede til Sorø Akademi. Ved en Efterskrift paa Testamentet indrettede han tillige paa Tersløsegaard et Enkesæde (i den søndre Sidefløj) med fri Bolig for en „skikkelig Enke“.
Hovedbygningen, der staar endnu omtr. som paa Holbergs Tid, i alt Fald i det ydre, er en 1 Stokværk høj Bygning af Mur- og Bindingsværk med to mod Gaardspladsen udløbende Sidefløje. Det er en uanselig Bygning, men af stor historisk Interesse, da den var Holbergs kæreste Sommerbolig i flere Aar. At den er bleven bevaret, er det af Holberg oprettede Enkesædes Skyld. Thi medens Akademiet senere hen lod Tersløsegaards Jorder udstykke og bortsælge og endelig 1817 afhændede Hovedgaardens Jorder (dengang noget over 227 Tdr. Ld.) som Arvefæste
Paa Atterup Marker er der en (1896 fredlyst) etkamret Langdysse.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4019 Tdr. Ld., hvoraf 1716 besaaede (deraf med Hvede 59, Rug 337, Byg 551, Havre 419, Ærter og Vikker 15, Blandsæd til Modenh. 99, til Grøntf. 101, Kartofler 43, andre Rodfr. 90), medens der henlaa til Afgræsn. 412, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1073, Have 26, Skov 530, Moser og Kær 180, Byggegr. 22, Veje, Vandareal m. m. 60 Tdr. Kreaturhold 1893: 241 Heste, 1084 Stkr. Hornkv. (deraf 714 Køer), 268 Faar, 770 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 243,9 Td. Der var 37 Selvejergaarde med 170,2, 3 Arvefæstegd. med 29,7, 97 Huse med 24 Tdr. Hrtk. og 63 jordløse Huse (over Halvdelen i Fæste). (Til 5 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. hørte 68,9 Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 1109 (1801: 456, 1840: 669, 1860: 937, 1880: 1039), boede i 212 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 29 levede af immat. Virksomhed, 680 af Jordbrug, 233 af Industri, 25 af Handel, 89 af andre Erhv., 21 af deres Midler, og 32 vare under Fattigv. Tørvetilvirkningen er ret betydelig. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Holbæk til Sorø og Slagelse.
I Sognet Byerne: Stenlille ved Landevejen fra Holbæk til Sorø og Slagelse, med Kirke, Skole, Kro, Mølle og Andelsmejeri (Raabjærg; det tilvirker aarl. omtr. 70,000 Pd. Smør og 60,000 Pd. Ost); Saltofte; Tjørntved; Skuerup med Missionshus; Sandlyng; Laarup; desuden Orebo Skole.
Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Bodal, 19½ Td. Hrtk., omtr. 550 Tdr. Ld., hvoraf omtr. 100 Granplantage, 110 Eng, 30 uopdyrket Tørvemose, Resten Ager; 6 Fæstehuse og 6 Lejehuse; stor herskabelig Hovedbygn., opf. 1880–83 (tidligere dreves Bodal nærmest som Fabrik, Parafinfabrik, Teglværk osv.; men efter at hele Mosearealet, omtr. 240 Tdr. Ld., som tidligere laa med Lyng, er blevet opdyrket, drives den som Avlsgaard og er en udpræget Mejerigaard); Sandlynggaard, 17 Tdr. Hrtk., 343 Tdr. Ld., hvoraf 70 Mose, der afgiver fortrinlige Tørv, 17 Skov, Resten Ager og Eng; 1 Gaard i Stenlille (Petersminde, 12¾ Td. Hrtk., 159 Tdr. Ld., hvoraf 6 Eng, 1 Tørvemose, Resten Ager; 1 Hus; 13½ Td. Ld. ligger i Stenmagle S.), og 1 Gaard i Laarup (Kvellinghøj, 12½ Td. Hrtk., 244 Tdr. Ld., hvoraf 24 Tørvemose, 10 Eng, Resten Ager; 3 Fæstehuse, 3 Lejehuse og 1 Smedie). — Desuden mærkes Orebogd.
Stenlille Sogn, der danner en egen Sognekommune, hører under Sorø Birks Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Sorø Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 46. Lægd. Kirken tilhører Sorø Akademi.
Stenlille Kirke bestaar af Skib med et i Ø. lige afsluttet Kor, Taarn i Vest og et Vaabenhus paa Nordsiden. Det ældste Parti, Skib og Kor, stammer fra den tidligere Middelalder og er væsentlig opført af Kamp. I den senere Middelalder ere Taarnet og Vaabenhuset tilføjede samt Hvælvingerne indsatte, alt af Munkesten, dog ogsaa med Anvendelse af Kamp, saaledes i Taarnets nederste Del. Den oprindelige halvrunde Korbue er bevaret; paa Nordsiden er der endnu et lille rundbuet Vindue. I 18. Aarh.s anden Halvdel (1759?) og 1859–60 er Kirken bleven restaureret. Nogle Kalkmalerier (en Palmettebort omkring Korbuen, og paa Væggen ved Buen en Engel med Glorie) ere fremdragne af Prof. J. Kornerup 1883. Alterramme med Billede af J. Roed (Christus med Barnet) er fra 1861. Prædikestolen, hvis enkelte Dele ere fra 16. Aarh. (1586), er et af gammelt og nyt sammenflikket Arbejde; af den vistnok oprindel. Granitdøbefont er kun Kummen bevaret. I Taarnet et gammelt Krucifiks og en Laurentiusfigur. Den ene Klokke er meget gammel, vist fra 14. Aarh. (se J. B. Løffler, Sorø Akad. Landsbykirker, S. 56).
Ved Sandlynggaard er der fundet en Gravplads fra den ældre Jærnalder, hvori der var Skeletter, Lerkar, en Benkam og en Broncefibula. — Ved Stenlille er der en (1891 fredlyst) Gangbygning, omgiven af en Jordhøj. Ved Saltofte er der to (1891 fredlyste) etkamrede Langdysser. — Paa „Magleø“, en Bakke i Aamosen, er der fundet mange Oldsager, der vise, at der har været Bopladser i Stenalderen. — Ved Saltofte findes „St. Laurentii Kilde“, hvortil der er valfartet af syge, og hvor der holdtes Kildemarked.
