Ods Herred

Sogne:

Rørvig, S. 505. — Oddens, S. 507. — Højby, S. 509. — Vig, S. 512. — Asmindrup, S. 513. — Egebjærg, S. 514. — Grevinge, S. 516. — Asnæs, S. 517. — Faarevejle, S. 518. — Vallekilde, S. 522. — Hørve, S. 524.

Ods Herred, det nordligste og næststørste Herred i Holbæk Amt, grænser mod S. til Skippinge og Tudse Herred og er ellers omgivet af Isefjord og Kattegat. Før Lammefjordens Tørlægning, hvorved Herredet har vundet 6253 Tdr. Ld., var det kun forbundet med det øvrige Sjælland ved en noget over ¼ Mil bred Landtange. Herredet, der er Sjællands nordvestligste Halvø, har en meget uregelmæssig Form, idet det udsender mindre Arme omtr. i alle Retninger: en Halvø mellem Lammefjord og Nykjøbing Fjord (tidligere endnu mere markeret ved den fra Lammefjord mod N. V. indtrængende Sidinge Fjord, der nu er udtørret, og hvorved der er indvundet omtr. 1250 Td. Ld.), Halvøen Nakkeland mellem Nykjøbing Fjord og Isefjord, Halvøen mellem Isefjord og Nyrup Bugt (Rørvig Halvø), Sjællands Odde med Gniben, der afgrænser Sejrø Bugt mod N., og endelig Ordrups Næs, der gaar ud i Sejrø Bugt og lukker for Nekselø Bugt mod N. Udstrækningen fra S. mod N. til Kattegat ved Klintebjærg er omtr. 3 Mil; Bredden er meget forskellig, idet der mellem Ordrups Næs og Isefjord er omtr. 3¼ Mil, nordligere indsnævres Bredden til 1¼ Mil, og mellem Gniben og Korshage ved Indløbet til Isefjord er der i lige Linie omtr. 4¼ Mil. Herredet har en Del Skov, især paa Østkysten (3796 Td. Ld.), hvoraf største Delen er Statskove, det saakaldte „Ods Herreds Skovdistrikt“ (3191 Td. Ld.). Der er kun faa og ubetydelige Søer. Jorderne ere som Regel ud mod Havet sandede, ind mod Fjorden lerede og gennemgaaende bakkede, idet et Bakkeparti forgrener sig fra Sjællands nordvestlige Hovedvandskel og gaar gennem Herredet; ved Dragsholm er det rigtignok kun 8 F., men straks efter hæver det sig til en betydelig Højde i Vejrhøj (se S. 368). Mellem Bakkerne er der flere Steder Moser og Kærstrækninger samt Lavninger, der tidligere have staaet under Vand og saaledes adskilt Landet i flere Øer. Med Hensyn til Frugtbarheden er Herredet det mindst frugtbare i Amtet, idet der i Gennemsnit gaar omtr. 13¼ Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Ved Matrikuleringen var Herredets Fladeindhold ansat til 62,047 Td. Ld. (6,₂₁ □ Mil, 341,₉ □ Km.). Ager og Engs Hartkorn samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 3984 Td. Folketallet var 1/2 1890 i Landdistrikterne 16,142 (1801: 7844, 1840: 10,995, 1860: 13,651, 1880: 15,900). I Herredet ligger Købstaden Nykjøbing. I gejstl. Henseende danner Ods Herred eet Provsti med Skippinge Herred (Vallekilde og Hørve Sogne henregnes til Skippinge Herred). I verdsl. Henseende hører det til Dragsholms Birks Jurisdiktion og til Amtets 2. Forligskreds med Undtagelse af Vallekilde og Hørve Sogne, der høre til 4. Forligskr.

Ods Herred (i Vald. II’s Jordebog kaldes det Odzhæreth, saa at Navnets Oprindelse vel ikke er tvivlsom) udgjorde 1660–71 Dragsholms Amt (se videre S. 371), der ogsaa omfattede Holmstrup Sogn og Sejrø i Skippinge Herred. — Skovene ere nu kun Rester af de store Skovstrækninger (især Eg og Hassel), der have opfyldt en stor Del af Herredet. Jordegodset i Herredet (undtagen i Faarevejle, Vallekilde og Hørve Sogne) har fra ældre Tid været Krongods („Ods Herreds Gods“) og udgjorde endnu ved 1850 henved 3000 Td. Hrtk. og over 30,000 Td. Ld. med Hovedgaarde, Bøndergods, Skove, Kirker osv.; men nu er det efter Midten af 19. Aarh. altsammen bortsolgt paa Skovene nær (se ovfr.). — If. kgl. Resol. af 9/2 1848 blev det kgl. Godskontor i Nykjøbing oprettet til Amtstuekontor (nu Skovkassererkontoret) for de 8 førstnævnte Sogne i Ods H., der før hørte til Domænegodset.

Herredet synes i Oldtiden at have været en vigtig Beboelsesplads. Af Stenaldersgrave kendes vel kun omtr. 85, men hertil kommer et stort Antal Enkelt- og samlede Fund af Stensager. Det er Gravhøjene, som især give Egnen Karakter; af oprindelig 600 er dog mere end ²/₃ i Tidens Løb sløjfet. De fleste Høje have if. Fundene tilhørt Broncealderen. I størst Antal optræde de i Højby, Vig, Asnæs, Faarevejle og Grevinge Sogne. 33 fredlyste Mindesmærker.

Litt: J. H. Larsen, Ods H. i „Holbæk Amt“, Kbh. 1832. — Indberetn. til Nationalmuseet om antikvariske Undersøgelser i Ods H., af J. B. Løffler og Henry Petersen, 1874.

*

Rørvig Sogn, Anneks til Nykjøbing (se S. 399), danner en Halvø, der støder op til Nykjøbing Købstads Jorder, men for øvrigt er omgivet af Kattegat og Isefjord (Hov Vig, der tidligere skar ind V. for Nakkeland, er nu tørlagt). Kirken, ¹/₆ Mil N. V. for Rørvig By, ligger omtr. ¾ Mil N. Ø. for Nykjøbing. De for en Del bakkede, men ikke meget højtliggende Jorder ere overvejende sandmuldede og ikke meget frugtbare, idet de indbefatte større udyrkede Strækninger, især langs Kattegat, hvor der findes Hede og dæmpet Flyvesand, ligesom der ogsaa er en Del Lyng, især paa den sydl. Del af Nakkeland. For at dæmpe Flyvesandet er der yderst ude mod N. Ø., kun skilt fra Kattegat ved en Klitrække, af Staten anlagt en omtr. 250 Td. Ld. stor Plantage (nu ejet af Amtet), der lykkes godt. N. for Rørvig By Flyvesandsvolden Højsandet. Ved Kattegat ligge de smaa Søer Dybe- og Flynder Sø. Til Sognet hører den omtr. 100 Td. Ld. store Hesselø ude i Kattegat, omtr. 3 Mil N. for Korshage, Rørvig Halvøs nordligste Punkt.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 4112 Td. Ld., hvoraf 1094 besaaede (deraf med Hvede 1, Rug 409, Byg 300, Havre 268, Ærter og Vikker 6, Blandsæd til Modenh. 27, til Grøntf. 27, Kartofler 34, andre Rodfr. 10, Spergel og Lupiner 10), medens der henlaa til Afgræsn. 670, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1081, Have 18, Skov 246, Moser og Kær 77, Hede 788, Flyvesand 51, Byggegr. 19, Veje, Vandareal m. m. 68 Td. Kreaturhold 1893: 228 Heste, 982 Stkr. Hornkv. (deraf 579 Køer), 615 Faar og 955 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk var 1/1 95: 132,₇ Td. Der var 45 Selvejergaarde med 115,₃, 1 Arvefæstegd. med 4,₃, 106 Huse med 12,₃ Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 804 (1801: 488, 1840: 637, 1860: 780, 1880: 817), boede i 170 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 41 levede af immat. Virksomh., 409 af Jordbrug, 21 af Fiskeri, 71 af Industri, 20 af Handel, 155 af Skibsfart, 29 af andre Erhverv (alle Daglejere), 48 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv. En stor Del af Rørvigs Beboere ernære sig ved Skibsfart; der er ogsaa en Del Fiskeri (Sild, Rødspætter og Torsk).

I Sognet: Rørvig Kirke, beliggende højt og ene i øde Omgivelser, og Byerne: Rørvig, omtr. ¹/₆ Mil S. Ø. for Kirken, havde 1/2 1890 104 Gaarde og Huse og 496 Indb. (1801: 303, 1880: 520), Skole, Kro, Andelsmejeri, Mølle, Toldoppebørselskontrol, Baadehavn (4 F.) og Bro, Lodseri (til de forskellige Punkter i Isefjord) med Lodsoldermand, under hvem ogsaa Spodsbjærg Lodseri henhører, Telegrafstation og BadestedVed Rørvig Toldsted, der selvfølgelig kun har Betydning med Hensyn til Tilsyn og Forsyning af forbisejlende Skibe til og fra de andre Toldsteder ved Isefjord, vare Told- og Skibsafgifterne 1895 372 Kr.; der indkom 43 og udgik 34 Skibe, henholdsvis med 140 og 139 Tons Gods fra Udlandet, medens der indkom 115 og udgik 84 Skibe i indenrigsk Fart; Rørvigs Handelsflaade var ved Udg. af 1895 5 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 343 Tons. ; Nakke med Skole. — Paa Hesselø med 1 Gaard ligger paa Øens højeste Punkt (65 F., 20,₄ M.) et Fyrtaarn, 72 F. højt, hvidt fast Fyr, Lysvidden 4 Mil, Flammens Højde o. H. 115 F.Omtr. 1½ Mil N. N. Ø. for Hesselø ligger den farlige Lysegrund med kun 3 F. Vand over laveste Sted; 1892 er der paa et Granitfundament rejst et Fyr — hvidt Blinkfyr, Synsvidde over 2 Mil, Flammens Højde o. H. 45 F. — som ved et Urværk passer sig selv, saa at det slukkes om Dagen (se Vignetten S. 504). .

Rørvig S., der danner en egen Sognekommune, hører under Dragsholms Birks Jurisdiktion (Nykjøbing), Holbæk Amtstue- (Filial i Nykjøbing) og Nykjøbing Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 12. Lægd. Kirken ejes (fra 1870) af Sognets Beboere.

Rørvig Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Afslutning, Taarn, Vaabenhus paa Syd- og Sakristi paa Nordsiden. Den ældste Del, Skib og Kor, var opført (vist ved 1200) af Munkesten i Rundbuestil; i Slutn. af den katolske Tid forlængedes Skibet mod V., Kirken overhvælvedes, og Taarnet blev tilføjet; Vaabenhuset med fladt Loft er fra en lidt senere, Sakristiet er fra den nyeste Tid; det nuv. Taarn er opf. 1852, da det gamle maatte nedbrydes paa Grund af Brøstfældighed. Kirken er restaureret ved Aar 1870. Altertavlen er (fra 1868) af Roed: Christus paa Korset med Maria og Johannes ved Siderne; den gamle, godt udskaarne Altertavle fra Slutn. af den katolske Tid er restaureret af Magn. Petersen og ophængt 1894 i Skibet; Prædikestol i Renæssancestil med Aarstallet 1584; Sandstensdøbefont. I Skibet et gammelt Egetræskrucifiks. Paa den største Klokke fra 1642 staa Navnene Jørgen Vind og Ingeborg Ulfstand samt deres Vaaben. — Et vistnok helt ugrundet Sagn lader Marsk Stig blive begravet i Kirken 1293 (naar Holger Parsberg ved Aar 1677 siger, at han har set paa Altertavlen afbildet Marskens Lig i fuld Legemsstørrelse med hans to Døtre ved Siden, er det vist en Misforstaaelse af den gamle Altertavle, der forestiller Gudfader med den afsjælede Frelser paa Skødet. Forøvrigt nævnes ogsaa i en Embedsbog fra 1756 et Billede, som for har hængt i Kirken og forestillet hans Ligfærd). Og ikke mere paalideligt er det andet Sagn, der vei mest har bidraget til at gøre Rørvigs Navn bekendt, nemlig „Bruden fra Rørvig“ (se Henr. Steffens, Gesch. Breslau 1824, S. 291, og Thiele, Folkesagn, I S. 194), der beretter om, hvorledes formummede Personer fra et uden for Kysten opankret Skib tvinger Præsten (der var ingen Præst i Rørvig!) til om Natten at forrette en Vielse i Kirken, hvorefter Bruden bliver skudt, og de fremmede drage bort med Liget (paa Stedet hedder det endog, at „den russiske Prinsesse“ blev begravet i Kirken).

Hvor Rørvig Kirke (i Bispens Jordebog fra omtr. 1370 kaldet Ysøørn) nu ligger, skal der have ligget en By Isby eller Isseby (den yderste By?), og man har gættet paa, at Isøre, hvor Kongevalget foregik i de ældste Tider, har ligget her i Nærheden ved Indløbet til Isefjord (s. S. 402). Vist er det i alt Fald, at Sognet har været beboet i Oldtiden. Af Stenaldersgrave findes der ingen; derimod kendes der omtr. 20 Gravhøje, for største Delen beliggende paa Nakkeland (i adskillige er der fundet mandslange Stenkister og Urnegrave fra Broncealderen). — I Nærheden af Nakkehoved ligger der en større Banke, „Borrebanken“, hvorpaa der efter Sagnet har staaet en Borg, og der er truffet Murlevninger i Grunden.

Paa Skansehage ved Indløbet til Isefjord er der paa Bekostning af de tre Isefjords-Amter og Byerne anlagt et Lasaret for Kolerapatienter, der komme fra Søen; i en Skanse, der stammer fra Krigen 1807–14, er der anlagt en Kirkegaard.

At Hesselø (i Vald. II’s Jordebog Esæl) ogsaa har været beboet i Oldtiden, viser bl. a. et større Bopladsfund fra Stenalderen. Sagerne ere blevne opsamlede paa de høje, stejle Skrænter paa Øens sydøstl. Pynt og ved Foden af Skrænterne langs hele Kysten; de ligge pletvis i temmelig tykke Lag og ere dels raat forarbejdede økser, Flækker, Blokke, Bor og svære Landseblade af Flint, dels omhyggeligt tilhugne Redskaber og Potteskaar. Hist og her er der fundet Arnesteder. — Der har i den nyere Tid været et Jagthus paa Øen; under Fredr. II var der et Stutteri (dengang kaldtes den Hasselø). — Hr. Jørgen Urne fik 1641 Brev paa Hesselø.

Oddens Sogn bestaar af største Delen af den omtr. 3 Mil lange Landtange Sjællands Odde, der strækker sig i N. V. mellem Kattegat og Sejrø Bugt og kun er ¼ Mil bred; mod Ø. grænser Sognet til Højby S. Kirken, i Overby, ligger omtr. ½ Mil fra Østgrænsen og 2½ Mil V. N. V. for Nykjøbing. De for det meste bakkede Jorder ere af højst ulige Beskaffenhed, idet sandede Strækninger (ved Nordvestkysten) og Lyngheder (paa Grænsen ved Højby S.) veksle med særdeles frugtbare Egne, især paa Sydsiden (sort Glimmerler). Fra Oddens yderste Pynt, den 35 F., 11 M. høje Klint Gniben, strækker sig det for Sejladsen farlige Sjællands Rev, der gaar over 1 Mil mod N. N. V., til Dels under Vandet.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2935 Td. Ld., hvoraf 1259 besaaede (deraf med Hvede 87, Rug 275, Byg 426, Havre 251, Boghvede 6, Ærter og Vikker 43, Blandsæd til Modenh. 39, til Grøntf. 46, Kartofler 36, andre Rodfrugter 28, Spergel og Lupiner 22), medens der henlaa til Afgræsn. 477, Høslæt, Brak, Eng m. m. 615, Have 15, Skov 34, Moser og Kær 28, Hede 326, Flyvesand 13, udyrkede Strækn. 103, Byggegr. 28, Veje, Vandareal m. m. 37 Td. Kreaturhold 1893: 226 Heste, 960 Stkr. Hornkv. (deraf 616 Køer), 893 Faar, 1050 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 175,₈ Td. Der var 33 Selvejergaarde med 121,₇, 7 Arvefæstegd. med 23,₅, 107 Huse med 30,₅ Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 831 (1801: 360, 1840: 487, 1860: 632, 1880: 816), boede i 159 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 21 levede af immat. Virksomh., 514 af Jordbrug, 64 af Fiskeri, 116 af Industri, 20 af Handel, 34 af andre Erhv. (alle Daglejere), 51 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv. Ved Siden af Landbruget har Fiskeriet (særlig Sild) en Del Betydning.

I Sognet Byerne: Overby med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle; Yderby med Skole (paa Yderby Mark V. for Byen), Mølle og Andelsmejeri (paa dens Jorder mellem Yder- og Overby). — Ude paa Gniben ligger det saakaldte „Lodshus“ fra den Tid, da der var Lodsstation, men denne er nedlagt, efter at der er kommet Fyrskib paa Schultz’ Grund, omtr. 2 Mil N. for Gniben (hvidt Blinkfyr, Lysvidden 2¼ Mil, Flammens Højde o H. 30 F.). Paa Sjællands Revs Yderrev er der opført (1896) et 50 F. højt Fyrtaarn, der brænder Dag og Nat og omtr. ½ Mil fra Land er der paa Revet en Banke med et Redningstaarn, omtr.. 20 F. højt, i hvilket der er et Kammer for skibbrudne med Levnedsmidler og lign.

Odden S., der danner en egen Sognekommune, hører under Dragsholms Birks Jurisdiktion (Nykjøbing), Holbæk Amtstue- (Filial i Nykjøbing) og Nykjøbing Lægedistrikt, 2 Landstingskreds og Holbæk Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 11. Lægd. Kirken tilhører (fra 1872) et Aktieselskab af Sognets Beboere.

Oddens (Odby) Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Afslutning, Taarn, et Vaabenhus paa Syd- samt Sakristi og et Kapel paa Nordsiden. Den oprindelige Del, Skib og Kor, er opført (vistnok i Slutningen af 13. Aarh.) i tidlig gotisk Stil af Munkesten; den halvrunde Korbue er meget smal. I 15. Aarh. er Kirken bleven overhvælvet, og de andre Bygninger ere tilføjede; omtr. 100 Aar senere er Taarnet blevet opført af Kamp og Munkesten. Taarnrummet er forbundet med Skibet ved en halvrund Bueaabning. I 1. Halvdel af 19. Aarh. nedbrødes Koret og genopførtes noget længere end tidligere, ligesom det ogsaa fik fladt Gibsloft; endnu senere er der indsat store spidsbuede Vinduer, og Korbuen er udvidet betydeligt. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil fra 1638 med Daaernes og Parsbergernes Vaaben; tarvelig Prædikestol fra 1821; Granitdøbefont med Rebsnoning, vist fra Kirkens ældste Tid. I Skibet et udskaaret Krucifiks fra den katolske Tid. Til venstre for Korbuen en Mindetavle over Anna Helene Trochmann, † 1759, gift med Præsten Thoneby i Højby, opsat af hendes Fader, Sognepræst Trochmann i Nykjøbing. Den mindste af Klokkerne synes at være fra 14. Aarh. — N. F. S. Grundtvigs Fader, Joh. Grundtvig, var Præst paa Odden 1766–76.

Mindesmærke paa Oddens Kirkegaard.

Paa Kirkegaarden staar et af Kaptejn L. Fribert til Anneberggaard bekostet Mindesmærke (en Sandstenssøjle kronet med en Marmorhjælm og omgivet af et Jærngitter) for de danske, der faldt paa Orlogsskibet Prins Christian 22/3 1808. Marineministeriet lod det forfaldne Mindesmærke istandsætte 1879; 11/5 1883 lod Sølieutenantselskabet paa Willemoes’ hundredaarige Fødselsdag opstille mellem to Kuglestabler en Bavtasten med Indskrift for den unge Helt og hans KammeraterPaa Støtten staar paa en Marmortavle følgende af N. F. S. Grundtvig forfattede Indskrift: „De Snekker mødtes i Kvæld paa Hav, Og Luften begyndte at gløde. De leged alt over den aabne Grav, Og Bølgerne gjordes saa røde. Her er jeg sat til en Bautasten, At vidne for Slægter i Norden: Danske de vare, hvis møre Been Under mig smuldre i Jorden, Danske af Tunge, af Æt og af Id; Thi skal de nævnes i løbende Tid Fædrenes værdige Sønner. Orlogsskibet Prins Christian, ført af den kjække Jessen, kjæmpede ved Oddens Kyst den 22de Marts 1808 i 3 Timer med 2 engelske Linieskibe (og 3 Fregatter). Willemoes, Kongedybets Helt, Dahlerup og Soland med 69 [61] af menige Mand faldt; Rothe, Top, Ferry, Rostrup og 132 [126] menige Mænd saaredes. Vraget blev erobret, men Danmarks Søhæder stadfæstedes“. — N. V. for Kirken, noget fra Stranden, vises endnu Stedet, hvor Vraget ligger. ).

Paa „Kapelbakken“, S. Ø. for Yderby, har man fundet Tomten til en af røde Munkesten opført mindre Bygning samt Menneskeskeletter og Hjerneskaller. Efter Sagnet skal Oddens Kirke have ligget der, før den flyttedes til Overby.

Paa Yderby Lyng er der gjort et større Bopladsfund, væsentlig hidrørende fra den ældre Stenalder. For øvrigt er Sognet fattigt paa Oldtidsminder.

Sjællands Odde, hvis Natur hører til noget af det ejendommeligste i Landet, har næsten altid isfrie Kyster, hvorfor der flere Gange er talt om at anlægge en Havn der, hvorfra der skulde være Overfart til den ligeledes isfrie Kyst ved Grenaa.

Litt.: C. F. Nielsen, Biogr. Efterretn. om Gejstligheden og Lærerstanden i Oddens Pastorat osv. tillige med en statistisk-topogr. Beskr. af O. Sogn, Kbh. 1879 (se ogsaa Anmeldelsen i Hist. Tidsskr. 5. R. II Bd., S. 396).

Højby Sogn, det største i Herredet og i det hele et af de største Sogne i Landet, omgives af Oddens Sogn, Sejrø Bugt, Vig og Asmindrup Sogne, Isefjord, Nykjøbing Købstads Jorder og Kattegat („Nordstranden“). Kirken, i den østl. Del af Sognet, ligger omtr. ²/₃ Mil V. S. V. for Nykjøbing. Jorderne ere gennemgaaende bakkede og højtliggende, især den østl. Del (højeste Punkt Troldebjærg, 175 F., 54,₉ M.), mod Ø. mest lerede, mod V. mere sandede; Mosestrækninger findes omkring det nu regulerede Vandløb Fuglebæks Aa; de store Lyngstrækninger ere nu for største Delen opdyrkede eller beplantede. Den tidligere omtr. 460 Td. Ld. store Klinte Sø, ligesom den mindre Højby Sø, er nu udtørret. N. for Klinte Sø ligger den smukke, bratte Kalkklint Klintebjærg (115 F., 36 M.), der tidligere har været en Ø. I Sognet findes betydelige Skove (Sonnerup, Anneberg og Ellinge Sk., der høre til Ods Herreds Skovdistr.). Gennem Sognet gaar Slagelse-Nykjøbing Landevej; Odsherredsbanen kommer ogsaa til at gaa gennem Sognet.

Fladeindholdet var 16/7 88: 11,846 Td. Ld., hvoraf 4357 besaaede (deraf med Hvede 89, Rug 1235, Byg 1170, Havre 999, Boghvede 32, Ærter og Vikker 29, Blandsæd til Modenh. 188, til Grøntf. 132, Kartofler 158, andre Rodfr. 194, Raps 7, Spergel og Lupiner 123), medens der henlaa til Afgræsn. 2022, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2830, Have 69, Skov 1025, Moser og Kær 551, Hede 396, Flyvesand 75, udyrkede Strækn. 180, Byggegr. 73, Veje, Vandareal m. m. 268 Td. Kreaturhold 1893: 764 Heste, 3708 Stkr. Hornkv. (deraf 2357 Køer), 2076 Faar, 3507 Svin og 97 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 688,₁ Td. Der var 109 Selvejergaarde med 504,₅, 24 Arvefæstegd. med 73, 363 Huse med 78,₇ Td. Hrtk. og 91 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2929 (1801: 1498, 1840: 2147, 1860: 2743, 1880: 2987), boede i 580 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 84 levede af immat. Virksomh., 1841 af Jordbrug, 41 af Fiskeri, 418 af Industri, 47 af Handel, 11 af Skibsfart, 194 af andre Erhv. (næsten alle Daglejere), 98 af deres Midler, og 195 vare under Fattigv. Skibsfart og Fiskeri (især Sild) har Betydning ved Siden af Landbruget, ligesom ogsaa Skovarbejdet er vigtigt for Husmandsklassen. I mange Gaarde væves der endnu en Del.

I Sognet Byerne: Højby med Kirke, Præstegd., Skole, Pogeskole, Forsamlingshus (opf. 1890), Sparekasse (opr. 27/11 1884; 31/3 1895 var Sparernes samlede Tilgodehavende 132,732 Kr., Rentefoden 3³/₅ pCt., Reservefonden 7892 Kr., Antal af Konti 712), Andelsmejeri, Mølle og Teglværk (ved Højby skal der være Station paa Odsherredsbanen); Gudmandrup med Mølle; Stenstrup med Skole og Andelsmejeri; Holmstrup; Lumbsaas med Kirke, Kapellanbolig, Andelsmejeri og Mølle; Ebbelykke; Sonnerup med Skole og Skovopsynsmandsbolig; Klint med Kalkbrænderi (Cementfabrikken ved Klintebjærg er nedlagt); Nyrup; Tengslemark med Andelsmejeri (Søbjærg); Nygaard med Fattiggaard (opf. 1878; 50 Pladser); Staarup, ved Landevejen, med Skole. Af Samlinger af Huse mærkes Engmosegaarde, Ellinge Huse, Kohave Huse og Ellingelyng med Skole. Desuden Anneberg-Skovfogedbolig. Ved „Nordstranden“ skal der anlægges en større Badeanstalt.

Hovedgaarden Anneberggaard, ved Isefjord, har 63 Tdr. Hrtk., 600 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 8 Skov, Resten Ager, foruden nogle Husmandslodder (under selve Gaarden 61 Td. Hrtk., 440 Td. Ld.); Ejendommen ligger dels i Højby, dels i Asmindrup Sogn. Hovedgaarden Ellingegaard har i alt 47¼ Td. Hrtk., omtr. 740 Td. Ld.; under selve Gaarden er der 42 Td. Hrtk., omtr. 619 Td. Ld., hvoraf 17½ Eng, 14½ Plantage, Have og Gaardsplads, Resten Ager; under 5 Fæstehuse og 24 Lejehuse er der 5¼ Td. Hrtk., 131 Td. Ld.; til Ejendommen hører den udtørrede Klinte Sø, der tilkøbtes 1868, og som ikke har noget Hrtk., 458 Td. Ld., hvoraf det allermeste afgiver en udmærket Græsning. — Af større Gaarde er der desuden kun 1: Borrevang Ladegaard, 18 Td. Hrtk., 285 Td. Ld., hvoraf 78 udtørret Sø (Højby Sø), Resten Ager.

Højby S., der danner en egen Sognekommune, hører under Dragsholms Birks Jurisdiktion (Nykjøbing), Holbæk Amtstue- (Filial i Nykjøbing) og Nykjøbing Lægedistrikt, 2. Landstingskr. og Holbæk Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 10. Lægd. Kirken, hvorved der foruden Sognepræsten er ansat en Kapellan pro loco, tilhører (fra 1872) et Aktieselskab af Sognets Beboere.

Højby Kirke, en anselig Bygning, bestaar af Skib og Kor med lige Afslutning, Taarn, Sakristi og stor Tilbygning, hvilken sidste staar i Forbindelse med Kirken, paa Nord- og Vaabenhus paa Sydsiden. Den ældste Del, Skib og Kor (vist fra 1. Halvdel af 12. Aarh.), er opført i Rundbuestil af utilhuggen Kamp, medens der er brugt Ahl til Indfatninger af Vinduer og Døre; halvrund, slankformet Korbue. I den senere Middelalder blev Kirken overhvælvet, og omtr. samtidig tilføjedes Taarnet og de andre Bygninger, alt af Munkesten; takkede Gavle med Blindinger; Tilbygningen og Vaabenhuset have fladt Loft. Kirken blev i Beg. af 1870’erne restaureret under Ledelse af Etatsraad, Bygningsinspektør Kornerup, saa at den nu staar med de naturlige Bygningsæmner afdækkede, de fleste Gavle opførtes fra nyt, der indsattes spidsbuede Vinduer osv. Kirken har oprindelig været smykket med Farver, hvoraf der er fundet Spor, ligesom der ogsaa ved Restaurationen paa Hvælvingerne fandtes nogle Kalkmalerier, som tilintetgjordes uden nærmere Undersøgelse. Raat udskaaren Altertavle fra den seneste katolske Tid; i Midten Korsfæstelsen; smukt og rigt udskaaren Prædikestol i Renæssancestil fra 1656; Granitdøbefont, vist Kirkens oprindelige. Over Indgangen til Tilbygningen et gotisk Krucifiks; Kirkestolenes Endestykker ere smukt udskaarne med Aarstallet 1555 og flere adelige Vaaben. Den ældste af Klokkerne er fra 1518. Ved Vaabenhusdøren en Ligsten omtr. fra Midten af 13. Aarh. (uden Indskrift); i Vaabenhusets Gulv Ligsten over Præsten Hans Nyegaard, † 1748, over hvem der ogsaa hænger en Mindetavle i Skibet; smstds. en Mindetavle over Præsten Eske Bertelsen med oliemalet Portræt og Aarstallet 1628.

Højby Kirke er bleven bekendt ved det Dobbeltmord, som skal være begaaet her Julenat 1366, og om hvilket Herredsbogen beretter (gengivet af J. H. Larsen, Ods Herred, S. 81). Ved Højby levede i 14. Aarh. en Adelsmand Ebbe, der havde 2 Døtre, Trunde og Signild, og sammesteds boede en adelig Frue med 2 Sønner, Bondo og Skammel. Medens Hr. Ebbe var borte paa Krigsfærd eller Pilegrimsfærd, besvangrede de to unge Mænd Hr. Ebbes Døtre, og den adelige Frue vilde ikke tillade sine Sønner at ægte Pigerne, ja hun haanede dem endog engang, da de indfandt sig i Kirken. Saa besluttede Jomfruerne selv at hævne deres Skam, og da de Julenat kom til Messe i Kirken, havde de hver sin Dolk med sig; da nu Fruen med sine Sønner ogsaa kom ind i Kirken, anfaldt de hver sin Elsker og dræbte dem. Til Straf for denne Helligbrøde blev Kirken lyst i Ban af Pave Urban V. 1367, og først 1373 lykkedes det Hr. Ebbe at faa Bansættelsen hævet og sine Døtre absolverede ved Roskildebispen Niels Jacobsens Mellemkomst. Til Minde om dette skal der i Kirken have været nogle Malerier, hvorpaa Hr. Ebbe saas knælende for Paven og Jomfruerne med Afladsbrevene (de fandtes efter Sigende endnu i Slutn. af 18. Aarh.). Saa længe Bansættelsen stod paa, skal der være holdt Gudstjeneste i et lille Kapel, der efter Sagnet laa Øst for Højby paa Helene- eller Ellingebjærg, medens det efter en anden Beretning har ligget mod V.; i Virkeligheden har man ved Lumbsaas’ østre Byskel fundet Spor af en Bygning ved oppløjede Murbrokker, ligesom der i Byhegnet sidde flere Munkesten. Sagnet om Hr. Ebbes Døtre er bevaret i to Folkeviser (se Arahamson, Nyerup, og Rahbek, II S. 273).

Paa Borgevangs Marker, ikke langt fra den fordums nordre Bred af den nu udtørrede Højby Sø, ligger Voldstedet af en Borg „Borrebakken“ eller „Storeborg“, der nu er helt overgroet, og tæt N. V. derfor findes den saakaldte „Jomfruborg“, en lille rund Banke, hvorpaa der skal have staaet et Taarn. Det er efter Sagnet Hr. Ebbes Borg og Døtrenes Jomfrubur.

Vist er det i alt Fald, at der i Højby fordum har ligget en Hovedgaard. Aar 1349 pantsatte Jakob Karlsen (Rani) de Høghby alt sit Gods i Højby til Jakob Mus, og 1354 pantsatte ligeledes Ingerd, Peder Haraldsens Efterleverske, alt sit Gods her til sin Søster Fru Thyre Josephsdatter; 1362 gav Jak. Karlsens Sønner Karl og Ludvig en Fuldmagt til Gotskalk Hemmingsen om at indløse alt deres fædrene og mødrene Gods i Ods Herred, deribl. Hovedgaarden i Høwby, som deres Fader havde pantsat til Johannes Madsen, hvilket Gods de alt tilskødede samme Gotskalk, der atter 1365 afstod sin Rettighed til Kong Valdemar, som ogsaa udkøbte Jakob Mus’ Arvinger. Maaske er Gotskalk dog atter efter Kongens Død kommen i Besiddelse af Højby. Han gav i alt Fald 1377 sin Datter Christine i Medgift alt sit Gods i Højby.

Lumbsaas Kirke er opført 1895–96 (indviet 13/8 1896) i romansk Stil af røde Sten efter Tegn. af Arkitekt Clemmensen og bestaar af Skib og et 52 F. højt Taarn. Omkring Kirken er der anlagt en Kirkegaard, og umiddelbart op til denne er Kapellanboligen opført.

Anneberggaard er opr. paa Fred. III’s Tid paa den nedbrudte Landsby Mosbys Grund af Rentemester Henr. Müller, der opkaldte den efter sin Datter Anna Catharina, gift med Dr. Caspar Bartholin (se S. 472) og skænkede hende den. Senere ejedes den af Emanuel Texeira til Dragsholm, hvis Søn Samuel Texeira solgte den 1692 til Materialforvalter, senere Assessor i Admiralitetskollegiet, Gunde Vossbeen, som fik den oprettet til Hovedgaard 1694 og atter 1697 afhændede den tillige med Ellingegaard (se nedfr.) til Assessor Hans Leegaard. Han solgte Gaardene 1705 (med Hovedgaardstakst 49¾ Td. Hrtk.) til Assessor Chr. Wildenradt, hvorefter de fra 1724 ejedes af Kommerceraad Peder Svane og senere af Kammerraad og kgl. Forvalter Jakob Hansen, der 1770 solgte dem med tilliggende Gods, Vig og Rørvig Kirker for 46,000 Rd. til Forvalter Henr. Rosted, hvorefter de ved Auktion solgtes 1776 til Chr. VII. Kronen solgte 1801 Anneberggd. for 21,212½ Rd. til Inspektør F. V. Trojel (L. Fribert har dog haft Del i Gaarden), hvis Enke solgte den 1814 til Kaptejn Fr. Buchwald († 1874); dennes Datter Charlotte Buchwald ejer den nu. — Hovedbygningen er opført 1856 i italiensk Stil i to Stokværk med Kælder.

Ellingegaard pantsattes 1390 af Fru Gertrud Grubbe til hendes Svigersøn Hr. Gevert Bydelsbak, hvis Enke 1408 afstod Ellinge og Ellinge Mølle til Dronning Margrethe. Senere tilhørte Gaarden Roskilde Bispestol; 1492–1501 var Jens Lauridsen Baden bispelig Lensmand, og 1541 havde hans Broder Peder Lauridsens Enke Fru Kirstine Holck Ellinge, som efter Reformationen inddroges under Kronen. 117. Aarh. ejedes den af Rentemester Henr. Müller, efter ham af Dr. Thom. Bartholin, († 1680), hvis Enke Magdalene Rohde solgte den til Mogensen Rasch, som 1694 afhændede den til ovennævnte G. Vossbeen, der 1695 fik den oprettet til Hovedgaard, og fra nu af var den forenet med Anneberggd. indtil 1801, da Kronen solgte den for 26,920 Rd. til Forpagter paa Gaarden H. J. Egtved. Denne overdrog Gaarden 1830 til sin Svigersøn Proprietær H. Jensen, der 1843 solgte den til cand, jur. Jacob Holm, som ombyggede Hovedbygningen 1846 og 1868 tilkøbte Klinte Sø (se S. 510). Efter Holms Død solgte Dødsboet Ejendommen 1894 til den nuv. Ejer, afdødes Søn Landbrugskandidat V. H. Holm for 450,000 Kr. foruden et aarl. Bidrag af 1200 Kr. til hver af hans 3 Søstre.

Ogsaa ved Nygaard har der ligget en Hovedgaard. Nygaard nævnes 1355; den blev 1419 af Kronen pantsat til Roskilde Bispestol, der 1440 forlenede Gaarden lil Saxe Pedersen og 1461 til Fru Hebele Lydikesdatter og hendes Son Oluf Pedersen Gyldenstjerne, som endnu havde den 1480. De følgende Lensmænd vare Hans Griis 1499 og Laur. Jensen (Baden) 1513. Kongen indløste Nygaard 1518 fra Bisp Lage Urne. Senere blev Lenet knyttet til Kalundborg. — Ved Nygaard paavises endnu Voldstedet Drøsselholm, af hvilken Borg der dog nu kun findes ubetydelige Spor, bl. a. et lille Stykke Mur, tilbage, men hvis Omfang vist ikke har været ringe; endnu ved 1830 stod et stort Stykke af Muren (se J. H. Larsen, S. 75). — Af en anden Borg er der derimod større Rester tilbage paa det fredlyste Voldsted „Næsseholmen“ eller „Nisseholmen“, beliggende i den nu udtørrede Nygaard Sø. Det er en til Dels udpløjet, 193 F. lang og 157 F. bred Banke, i hvis Midte der findes Rester af et regelmæssig firkantet, af Kamp og Munkesten opført Taarn, 16 F. bredt og indtil et Par F. højt. Vestl. i Banken er der Levninger af en taarnlignende Bygning, ligeledes af Kamp og Munkesten, og i den nordre Side ses der ogsaa Bygningsrester.

I Stenstrup boede 1495—1518 Oluf Daa og 1527 Jens Daa.

Aar 1400 nævnes Anders Hansen af Ellinge, og 1412 skrev Herman von Ørtz sig til Ellinge.

De tidligere Hundestrup Huse formenes at have Navn efter en forsvunden Landsby. — Ved Kildehusene ligger den lidet bekendte St. Karens Kilde.

I Sognet har der oprindelig været c. 150 Gravhøje og 20 Stengrave. De fleste ere dog nu sløjfede, hvorved der er gjort Fund, især fra Broncealderen. Fredlyste ere: ved Stenstrup paa „Troldstueagre“ en anselig Gravhøj med en dobbelt Jættestue, ved Højby to Langdysser, hvoraf den ene (paa Toftebjærg) indeslutter et lille Gravkammer med Gang; endvidere en Høj, „Brynshøj“, og en Høj med Jættestue. Paa Troldebjærg ligge 5 Gravhøje, de 4 i Række, den femte lidt i Syd; til denne Gruppe („Syvhøjene“) slutte 2 andre Gravhøje sig (ved Nygaard og Staarup); disse saavel som en Høj med Stenkammer ved Staarup ere ligeledes fredlyste. — Ved Lumbsaas er der i en Bakkeskraaning fundet to Skeletgrave fra Folkevandringstiden, med Benkam, Glas- og Ravperler, Fibulaer og andre Smaasager. Paa den sydl. Skrænt mod den udtørrede Klinte Sø er der en lille Boplads fra Stenalderen (se Antikv. Ann. II, S. 267 fl.).

Vig Sogn omgives af Sejrø Bugt, Højby, Annekset Asmindrup, Egebjærg, Grevinge og Asnæs Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 1¼ Mil S. S. V. for Nykjøbing. De i Midten noget bakkede Jorder ere mod Ø. gennemgaaende lerede, mod V. sandede, overalt stenede. Vig Lyng ved Sejrø Bugt er nu til Dels opdyrket. Ved Udtørringen af Sidinge Fjord (se S. 513) har Sognet vundet en Del. En Del Skov (særlig Jyderup Skov mod V., under Ods Herreds Skovdistr., plantet ved Midten af 19. Aarh.). Gennem Sognet gaar Nykjøbing-Kalundborg Landevej; Odsherredsbanen vil komme til at gennemskære Sognet.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 7261 Td. Ld., hvoraf 3168 besaaede (deraf med Hvede 60, Rug 760, Byg 970, Havre 845, Boghvede 9, Ærter og Vikker 38, Blandsæd til Modenh. 181, til Grøntf. 112, Kartofler 82, andre Rodfr. 82, Spergel og Lupiner 27), medens der henlaa til Afgræsn. 1116, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2221, Have 63, Skov 351, Moser og Kær 89, Hede 74, Flyvesand 12, udyrkede Strækn. 5, Byggegr. 55, Veje, Vandareal m. m. 107 Td. Kreaturhold 1893: 583 Heste, 2427 Stkr. Hornkv. (deraf 1576 Køer), 1151 Faar, 3071 Svin og 94 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 568,₃ Td. Der var 111 Selvejergaarde med 417,₉, 14 Arvefæstegd. med 54,₆, 272 Huse med 79 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1957 (1801: 992, 1840: 1330, 1860: 1697, 1880: 2001), boede i 397 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 55 levede af immat. Virksomh., 1307 af Jordbrug, 17 af Fiskeri, 273 af Industri, 58 af Handel, 107 af andre Erhv. (næsten alle Daglejere), 84 af deres Midler, og 56 vare under Fattigv. Noget Fiskeri i Sejrø Bugt.

I Sognet Byerne: Vig med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1881), Sparekasse (opr. 1/5 1872; 31/3 1895 var Sparernes samlede Tilgodehavende 147,332 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 7871 Kr., Antal af Konti 830), Kro og Teglværk (ved Vig skal der være Station paa Odsherredsbanen); Rode; Ulstrup; Eskildstrup med Skole; Sejstrup; Bognæs; Sidinge; Kollekolle; Lille Egebjærg; Hønsinge, ved Landevejen, med Pogeskole og Mølle; Jyderup med Skole og Skovopsynsmandsbolig; Kjeldstrup med Andelsmejeri og Mølle. Flere Saml. af Huse, deribl. Hønsinge Huse og Jyderup Lyng.

Ejendommen Sidinge Vig, bestaaende af den udtørrede Sidinge Fjord, Gaardene Sidinge Fjordgaard og Birket (se S. 516), har 22⁷/₈ Td. Hrtk., 1250 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 10 Skov, Resten Ager; 4 Huse; Ejendommen ligger mest i Vig og Grevinge Sogne; mindre Dele i Egebjærg og Asmindrup S.

Vig S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Dragsholms Birks Jurisdiktion (Nykjøbing), Holbæk Amtstue- (Filial i Nykjøbing) og Nykjøbing Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 8. Lægd. Kirken, hvorved der foruden en Sognepræst er ansat en Kapellan pro loco, ejes (fra 1872) af et Aktieselskab af Sognets Beboere.

Vig Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Afslutning, Taarn, Sakristi og Kapel (tidligere aabent ind til Kirken) paa Nord- og Vaabenhus paa Sydsiden. Den ældste Del, Skib og Kor (vist fra 12. Aarh.’s 1. Halvdel), er opført af utilhuggen Kamp i Rundbuestil, Vinduesindfatningerne af Al. Ved Middelalderens Slutn. forhøjedes Skibets Mure, Kirken overhvælvedes, og Koret forlængedes, dels af Kamp og dels af Munkesten, og vistnok samtidig tilføjedes Taarnet, ligesom de andre Bygninger opførtes, alle af Munkesten. Kapellet og Vaabenhuset have fladt Loft. Ved en Restauration 1787 ommuredes Taarnets øverste Del; i den nyeste Tid (ved 1870) er der indsat spidsbuede Vinduer, og Korbuen er gjort spids. Altertavlen, hvis Midtbillede forestiller Nadveren, er et sjældent fortrinligt Renæssancearbejde fra 1650; Prædikestolen er ligeledes et godt Billedskærerarbejde, omtr. fra samme Tid som Altertavlen; Granitdøbefont, vist fra Kirkens ældste Tid. Paa Korets nordre Væg en Christusfigur. — Paa Kirkegaarden en Gravsten over Jette Blechingberg, † 1795, Datter af Præsten i Egebjærg.

Det var Staten, der som Ejer af det Odsherredske Gods efter lange Overvejelser paabegyndte Udtørringen af Sidinge Fjord 1842. Bekostningerne oversteg dog langt den beregnede Sum, hvorfor Staten besluttede at afhænde hele Anlægget, hvilket først lykkedes 1864, da Forpagter Hastrup købte det for 35,500 Rd. Efter at denne havde gjort meget for at forbedre Anlægget, men ogsaa havde sat mange Penge til paa det, maatte han sælge det 1884 til Justitsraad Abrahams for 366,000 Kr. Fra 1842 til 1884 skal Foretagendet have kostet omtr. 800,000 Kr. Abrahams solgte Gaarden 1895 til et Interessentskab.

Ved Kjeldstrup har der fordum ligget en Hovedgaard. Aar 1396 afstod Fru Gese Olufsdatter, Engelbrechts, til Dronning Margrethe al sin Rettighed i den Gaard i Kæthælsthorp i Ods Herred, hvorpaa hun og hendes Husbond havde haft Livsbrev. Paa forholdsvis fladt Terræn ligger den fredlyste Ruin af Gaarden: et 32 F. langt og 20¾ F. bredt, firkantet Rum, hvis Mure (der staa indtil en Højde af omtr. 6 F.) ere af Munkesten med Kamp i Grunden.

Aar 1333 pantsatte Petrus dictus Huid de Eskilsthorp in Odzhæret til Peder Nielsen af Hørby sit Gods i Vglathorp, beseglet af Nicolaus Sacerdos de Græwingæ og Petrus Gødæssen de Wiik.

I Jyderup Skov ses paa den saakaldte Kirkegaardsbakke Grunden til en aflang Bygning, opført af røde Munkesten. — Ved Sejstrup er der et firkantet Voldsted.

I Sognet har der været henved 75 Gravhøje, især beliggende i den vestl. Del. Ved Vig staar den fredlyste, 7 F. høje „Kræmmersten“, utvivlsomt en Bavtasten.

Asmindrup Sogn, det mindste Sogn i Herredet, Anneks til Vig, omgives af Højby, Vig og Egebjærg Sogne samt Nykjøbing Fjord. Kirken, mod N. i Sognet, ligger omtr. ¾ Mil S. S. V. for Nykjøbing. De dels lerede, dels sandede, noget stenede Jorder ere gennemgaaende højtliggende og bakkede. Mod N. Ø. hører en Del af Anneberg Skov (Ods Herreds Skovdistr.) til Sognet. Gennem Sognet gaar Nykjøbing-Holbæk Landevej; ogsaa Odsherredsbanen kommer til at gaa gennem det.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2181 Td. Ld., hvoraf 979 besaaede (deraf med Hvede 14, Rug 250, Byg 290, Havre 258, Ærter og Vikker 20, Blandsæd til Modenh. 63, til Grøntf. 36, Kartofler 26, andre Rodfr. 21, Spergel og Lupiner 11), medens der henlaa til Afgræsn. 262, Høslæt, Brak, Eng m. m. 648, Have 28, Skov 209, Moser og Kær 18, udyrkede Strækn. 2, Byggegr. 20, Veje, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold 1893: 189 Heste, 900 Stkr. Hornkv. (deraf 601 Køer), 247 Faar, 1056 Svin og 46 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 179,₉ Td. Der var 35 Selvejergaarde med 118,₃, 8 Arvefæstegaarde med 18, 122 Huse med 32,₃ Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 882 (1801: 387, 1840: 614, 1860: 752, 1880: 933), boede i 186 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 30 levede af immat. Virksomh., 523 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 16 af Fiskeri, 173 af Industri, 11 af Handel, 73 af andre Erhverv (alle Daglejere), 40 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Asmindrup med Kirke, Skole og Pogeskole; Svinninge (Svininge), ved Landevejen, med Andelsmejeri og Mølle (ved Byen skal være Station paa Odsherredsbanen); Brente. Saml. af Huse: Skaverup og Svendstrup Hestehave med Mølle. — Ved Landevejen mod N. ligger Nykro.

Asmindrup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 9. Lægd. Kirken tilhører (fra 1872) et Aktieselskab af Sognets Beboere.

Asmindrup Kirke, en lille Bygning, bestaar af Skib og Kor med lige Afslutning, Taarn og Vaabenhus paa Sydsiden. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. i 12. Aarh. af utilhuggen Kamp i Rundbuestil; halvrund Korbue; de smaa rundbuede Vinduer have siddet usædvanligt lavt. I Slutningen af Middelalderen er Kirken bleven overhvælvet, og Vaabenhuset (maaske ogsaa Taarnet) er tilbygget af Kamp og Munkesten. Det gamle Taarn blev nedbrudt 1817, det nye opførtes 1827. Paa Hvælvingerne er der Kalkmalerier fra Midten af 15. Aarh. (Skabelsen, Adam og Eva, Billeder fra Christi Hist. osv., se Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 111). Altertavlen er malet af Wegener („Han er ikke her, han er opstanden“), Smukt udskaaren Prædikestol i Renæssancestil fra 1584; Granitdøbefonten er den oprindelige. I Taarnrummet hænger den gamle Altertavle fra Midten af 15. Aarh.; paa Skibets Nordside et Krucifiks fra samme Tid.

Ved Svinninge har der ligget en større Gaard, „Jagtgaarden“; paa Tomten oppløjes der Murbrokker og Kampesten. — Paa „Sivholm“ ved Svinninge skal der efter Sagnet have staaet en Borg. — I Svendstrup Hestehave skal Svendstrup By have ligget; den blev efter Sigende afbrændt af de Svenske, hvorefter Stedet toges i Brug til kgl. Hestehave; paa Pladsen er der truffet mange Grundstene og Tegl.

Egebjærg Sogn omgives af Grevinge, Vig og Asmindrup Sogne samt Isefjord og Sidinge Fjord. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 1¼ Mil S. for Nykjøbing paa Sognets højeste Punkt Kirkebjærget, 175 F., 55 M. De dels lerede, dels sandede Jorder ere højtliggende og bakkede med afvekslende, smukke Partier, hvortil de store Skove bidrage (Ulkerup, Stokkebjærg og Kongsøre Sk., under Ods Herreds Skovdistr.). Ved Udtørringen af Sidinge Fjord, der løb op mellem Egebjærg og Grevinge Sogne til Vig S., har Sognet vundet et lille Areal.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 5138 Td. Ld., hvoraf 2206 besaaede (deraf med Hvede 60, Rug 496, Byg 724, Havre 510, Ærter og Vikker 26, Blandsæd til Modenh. 165, til Grøntf. 58, Kartofler 42, andre Rodfrugter 123), medens der henlaa til Afgræsn. 502, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1253, Have 60, Skov 985, Moser og Kær 31, udyrkede Strækn. 1, Byggegr. 44, Veje, Vandareal m. m. 56 Td. Kreaturhold 1893: 403 Heste, 1675 Stkr. Hornkv. (deraf 1118 Køer), 564 Faar, 2081 Svin og 72 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 446,₆ Td. Der vare 65 Selvejergaarde med 269,₃, 15 Arvefæstegd. med 68,₁, 181 Huse med 64,₃ Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1613 (1801: 773, 1840: 1095, 1860: 1382, 1880: 1572), boede i 316 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 51 levede af immat. Virksomhed, 905 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 49 af Fiskeri, 283 af Industri, 43 af Handel, 3 af Skibsfart, 166 af andre Erhverv (næsten alle Daglejere), 80 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv. Fiskeri og Skovarbejde ere vigtige Bierhverv.

I Sognet Byerne: Egebjærg med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle; Hølkerup (gml. Form Hylkethorp) med Mølle; Braade med Skole, Sparekasse (opr. 18/11 1878; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 84,646 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 5542 Kr., Antal af Konti 475) og Købmand; Frostrup: Abildøre med 2 Købmænd; Glostrup, ved Landevejen, med Bageri og Mølle; Gjelstrup med Andelsmejeri; Underød; Læstrup (Ledstrup) med Bageri; Bøsserup med Skole. — Avlsgaarden Egebjærggaard har 17 Td. Hrtk., 160 Tdr. Ld., alt Ager. Desuden mærkes Braadegaard ved Kongsøre Skov (hvorfra tidligere Færgefarten til Tudsenæs besørgedes) og Skovridergaarden Mantzhøj (opkaldt efter en Skovrider Mantzius).

Egebjærg S., der danner en egen Sognekommune, hører under Dragsholms Birks Jurisdiktion (Nykjøbing), Holbæk Amtstue- (Filial i Nykjøbing) og Nykjøbing Lægedistrikt, 2. Landtingskreds og Holbæk Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 7. Lægd. Kirken tilhører et Aktieselskab af Sognets Beboere.

Egebjærg Kirke, meget smukt og højt beliggende (bekendt Sømærke paa Isefjord), bestaar af Skib, Taarn, Sakristi og Vaabenhus (der oprindeligt har været aabent ind til Kirken) paa Nord- samt Vaabenhus paa Sydsiden. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført i 1. Halvdel af 12. Aarh. i Rundbuestil af utilhuggen Kamp. I Slutn. af Middelalderen blev Koret nedrevet og Skibet forlænget mod Ø., saa at Kirken kom til at danne eet Rum, Kirken overhvælvedes, og Taarn og de andre Bygninger tilføjedes, alt af Munkesten. I den nyeste Tid er Kirken bleven restaureret under Ledelse af Etatsraad, Bygningsinspektør Kornerup. Smukt udskaaren Altertavle i Renæssancestil fra 1648 med Navnene Christoffer Urne og Sophie Lindenov og deres Vaaben; rigt udskaaren Prædikestol i samme Stil fra 1694; Granitdøbefonten er den oprindelige. Degnestolen er fra omkring 1500. I Skibet Mindetavle over Amtsforvalter og Ridefoged Morten Boesen, † 1695; i Sakristiets Gulv Ligsten over Præsten Andreas Nielsen Crystalsin, † 1728. Kirken har været indviet til St. Laurentius, af hvem der endnu ved 1750 fandtes et Billede i Sakristiet. Sigvard Sigvardsen af Oreby pantsatte 1336 sit Gods i „Eghebiærgh“ og „Læsthorp“ til Jacob Absalonsen Ulfeld de Wethinghe, hvis Sønnesøn Jens Axelsen 1395 solgte sin Ret til Egebjærg og Læstrup til Jens Falk til Vallø. Denne sidste oplod atter 1400 sin Ret til Dronning Margrethe, som samtidig købte Ejendomsretten til samme Gods af Hr. Niels Sigvardsen. Dronning Margrethe skænkede saa 1400 Egebjærg og Læstrup til Esrom Kloster for en Sjælemesse for sin Moder (Ann. for nord. Old. 1851, S. 311). Aar 1445 boede Claus Meinstrup i Egebjærg, som han vist havde i Leje af Klosteret.

Paa Egebjærggaard, som dengang var kgl. Forvalterbolig, er Lægen Fr. Ludv. Bang født 5/1 1747.

Ved Gjelstrup ses i en nu tilgroet Sø Voldstedet af Hovedgaarden Gjelstrupgaard; Fundamenterne, deribl. Grunden af et større, firkantet Taarn, ere for længe siden opbrudte. Fred. II’s Stadfæstelse af Nykjøbing Købstadsprivilegier af 1570 antages at være udstedt herfra. Den var tidligere et Len, som 1439–82 indehavdes af Henr. Daa, en Dattersøn af Fru Gese, som havde haft Kjeldstrup i Vig Sogn. Aar 1496 boede en Fru Cecilie paa Gjelstrup. I det følgende Aarh. var Gjelstrup snart et selvstændigt Len, snart underlagt Kalundborg.

Der har været mange Oldtidsmindesmærker i Sognet, men med Undtagelse af nogle Stenaldersgrave og henved 30 Gravhøje i Kongsøre Skov ere de fleste nu forsvundne. Stengravene have især ligget ved Kysten, Højene derimod spredte i Sognet. — I Stokkerup Skov en muret Kælder, Levning af en større Bygning.

Grevinge Sogn omgives af Asnæs, Vig og Egebjærg Sogne samt Lammefjord og Tudse Herred (Hagested, Gislinge og Kundby S.). Kirken, mod V. i Sognet, ligger omtr. 2½ Mil S. S. V. for Nykjøbing og lige saa langt N. Ø. for Holbæk. De dels lerede, dels sandede Jorder ere til Dels højtliggende og meget bakkede (højeste Punkt er Luntebjærg, N. Ø. for Grevinge By, 268 F., 84 M., hvorfra der er en meget vid Udsigt) med Undtagelse af nogle Strækninger langs de inddæmmede Fjorde, Lammefjord og Sidinge Fjord. Ved Lammefjords Udtørring har Sognet vundet 781, ved Sidinge Fjords Udtørring omtr. 350 Td. Ld. Mod N. Ø. ligger Grevinge Skov (Ods Herreds Skovdistr.). Gennem Sognet gaar Nykjøbing-Holbæk Vejen, der fra Gundestrup Færgegaard føres over den vestl. Side af den Dæmning, der lukker for den inddæmmede Del af Lammefjord (se S. 432). Odsherredsbanen skal have Station ved Grevinge.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 6679 Td. Ld., hvoraf 2911 besaaede (deraf med Hvede 40, Rug 611, Byg 974, Havre 661, Boghvede 5, Ærter og Vikker 67, Blandsæd til Modenh. 129, til Grøntf. 162, Kartofler 84, andre Rodfr. 176), medens der henlaa til Afgræsn. 635, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2037, Have 55, Skov 405, Moser og Kær 95, Flyvesand 11, udyrkede Strækn. 320, Byggegr. 53, Veje, Vandareal m. m. 157 Td. Kreaturhold 1893: 555 Heste, 2247 Stkr. Hornkv. (deraf 1357 Køer), 1116 Faar, 2300 Svin og 70 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 496,₁ Td. Der var 98 Selvejergaarde med 342,₄, 16 Arvefæstegd. med 69, 282 Huse med 58,₆ Td. Hrtk. og 44 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2094 (1801: 939, 1840: 1173, 1860: 1424, 1880: 1950), boede i 407 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 69 levede af immat. Virksomh., 1314 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 61 af Fiskeri, 366 af Industri, 73 af Handel, 7 af Skibsfart, 76 af andre Erhverv (alle Daglejere), 81 af deres Midler, og 44 vare under Fattigv. Ved de to Inddæmninger drives der noget Fiskeri (Sild, Aal og Hornfisk).

I Sognet Byerne: Grevinge med Kirke, Præstegd., Skole og Pogeskole; Engelstrup (Ingelstrup) med Forsamlingshus (opf. 1882) og Mølle; Torrendrup (gml. Form Torrildstrup); Sneglerup med Pogeskole, Sparekasse (opr. 2/2 1875; 3/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 72,378 Kr., Rentefoden 3⁴/₅ pCt., Reservefonden 4166 Kr., Antal af Konti 543) og Mølle; Prejlerup (gml. Form Prigeldorp); Holte; Ostrup (Oustrup); Frenderup med Skole, Pogeskole og Mølle; Herrestrup med Skole og Andelsmejeri (Søllebjærg); Atterup; Plejerup (gml. Form Pleghedorp); Gundestrup med Pogeskole, Mølle og Kroen Gundestrup Færgegaard. Saml. af Huse: Grevinge-, Lynghuse, Atterup- og Plejerup Huse m. m. — Avlsgaardene Frenderupgaard, 14 Td. Hrtk., hvoraf 5 i Vig Sogn, og Birket paa den udtørrede Sidinge Fjords Jorder, hørende til Sidinge Vig (se S. 513), henved 20 Td. Hrtk. (omtr. 18 i dette Sogn).

Grevinge S., der danner en egen Sognekommune, hører under Dragsholms Birks Jurisdiktion (Nykjøbing), Holbæk Amtstue- (Filial i Nykjøbing) og Nykjøbing Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 6. Lægd. Kirken ejes af Universitetet.

Grevinge Kirke, stor Bygning, bestaar af Skib med Kor, Taarn, Sakristi og Kapel mod Nord og Vaabenhus mod Syd. Den oprindelige Del, Skib og Kor (fra 1. Halvdel af 12. Aarh.), har været opført i Rundbuestil af utilhuggen Kamp, Vindues- og Dørindfatningerne af Fraadsten. Senere er Koret blevet nedrevet og Skibet forlænget mod Ø., saa at Kirken kom til at udgore eet Rum; omtr. 1400 blev Kirken overhvælvet, det anselige Taarn (hvis hvælvede Underrum er forbundet med Kirken ved en Spidsbue) og de andre Bygninger tilføjedes, alt af Munkesten. Hvælvingerne have været smykkede med Kalkmalerier. Kirken er 1865 bleven restaureret under Ledelse af Etatsraad Chr. Hansen. Altertavlen er et Maleri (fra 1838) af Adam Müller (Christus og de 2 Disciple i Emaus) i en ny gotisk Ramme; udskaaren Prædikestol fra 17. Aarh.; Granitdøbefonten er den oprindelige. Paa Skibets nordre Væg et Krucifiks i sildig gotisk Stil; paa samme Væg en Mindetavle over Præsten Poul Poulsen Bhie, Provst i Ods Herred, † 1712 (se om ham H. Nutzhorn, i Dansk Maanedsskr. for folkl. og kirkl. Oplysn. VI, 1886). Paa den ældste af Klokkerne, der er viet St. Botolf, staar: „Oprunden er Botolfus, Englands straalende Stjerne, som i sin Tid vil bære Frugt, 1518“. Udvendig paa Kirkens Nordside er der en Mindetavle over Forfatteren, Præst Th. Rasmussen, † 1800, som ligger begraven paa Kirkegaarden; paa Taarnets Sydside lige ved Jorden er indmuret en Sten med Palmetornament, vist fra Kirkens ældste Tid.

I Atterup var der 1446 en Hovedgaard, der tilhørte Peder Flemming, hvis Datter Fru Birgitte, Christiern van Hafns Efterleverske, siden boede her i mange Aar. Otte Rosenkrantz’ Børn mageskiftede 1566 Atterupgaard til Kronen. — Ogsaa i Gundestrup har der ligget en Hovedgaard, der 1397 og 1413 beboedes af Hr. Jens Olufsen Lunge; 1560 ejedes Gundestrup af Mourids Pedersen (Baden), hvis Datter bragte Gaarden til Jens Güntelberg, som 1583 skal have mageskiftet den da nylig brændte Gaard til Kronen.

I den nordøstre Del af Sognet, til Dels langs den udtørrede Sidinge Fjord, er der talt over 20 Stenaldersmonumenter, hvoraf nogle endnu ere tilbage i Grevinge Skov (en Langdysse her kaldes „Hamlets Grav“) og ved Frenderup. Her ligger en fredlyst, anselig Runddysse med sekssidet Kammer og lang Gang, og ved Herrestrup er der fredlyst et lignende Dyssekammer, paa hvis Dæksten findes svagt indhugne Skibsfigurer og et Hjul. De samme Helleristningsbilleder ses paa en Rullestensblok, funden i en Mergelgrav ved Herrestrup,, og fra Engelstrup hidrører den mærkeligste Helleristningssten fra den danske Broncealder, med Fremstillinger af to Skibe og 4 staaende Menneskefigurer; „Herrestrupstenen“ og „Engelstrupstenen“ opbevares nu i Nationalmuseet.

Litt.: Efter et af Forfatteren Lyder Sørensen Høyer (Degn i Grevinge, † 1757) efterladt Manuskript, der findes i Thott. Saml., kgl. Bibi., „Genealog. og hist. Beskr. af Grevinge Sogn“, har F. Petersen udgivet „Grevinge Sogn, en hist.-topogr. Skildring paa Grundlag af et gmlt. Manuskript fra 1750“, Kbh. 1887.

Asnæs Sogn omgives af Grevinge og Vig Sogne, Sejrø Bugt og Faarevejle og Hørve Sogne. Ved Lammefjords Udtørring (se S. 432) har Sognet vundet 1001 Td. Ld. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2¼ Mil S. V. for Nykjøbing. Den nordl. og midterste Del er højtliggende og meget stærkt bakket; Byen Høve ligger paa en Højde af 175 F., 55 M.; V. herfor ligger Esterhøj, 285 F., 89,₅ M.; herfra aftager Højden mod Ø. (Maglehøj er dog 293 F., 92 M.) og mod S. Det sydl. Affald af Bakkeryggen har gennemgaaende lerede og stenede Jorder, medens den nordlige Side er mere sandet og gruset. Ved Sejrø Bugt Høve Skov. Gennem Sognet gaar Nykjøbing-Kalundborg Landevej. Odsherredsbanen kommer ogsaa til at gaa gennem det (med Station paa Præstegaardens Mark).

Fladeindholdet var 16/7 88: 4543 Td. Ld., hvoraf 1884 besaaede (deraf med Hvede 62, Rug 356, Byg 712, Havre 426, Boghvede 6, Ærter og Vikker 33, Blandsæd til Modenh. 67, til Grøntf. 87, Kartofler 35, andre Rodfr. 96), medens der henlaa til Afgræsn. 431, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1960, Have 39, Skov 77, Moser og Kær 56, Flyvesand 4, udyrkede Strækn. 16, Byggegr. 51, Veje, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1893: 407 Heste, 1543 Stkr. Hornkv. (deraf 985 Køer), 635 Faar, 1814 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 335,₂ Td. Der var 68 Selvejergaarde med 264,₇, 7 Arvefæstegd. med 32,₅, 165 Huse med 38 Td. Hrtk. og 54 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1350 (1801: 646, 1840: 925, 1860: 1115, 1880: 1251), boede i 272 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 50 levede af immat. Virksomh., 836 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 231 af Industri, 67 af Handel, 1 af Skibsfart, 70 af andre Erhv. (næsten alle Daglejere), 67 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Asnæs (gml. Form Aasnæs), tidligere ved den inderste Vig af Lammefjord, med Kirke, Præstegd., Skole, Pogeskole, Forsamlingshus (opf. 1883), Lægebolig, Sparekasse (opr. 10/2 1867; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 64,473 Kr., Rentefoden 3³/₄ pCt., Reservefonden 4765 Kr., Antal af Konti 442), Andelsmejeri, Mølle, Købmænd og to Markeder aarl. i Apr. og Okt. med Kreaturer og Avlsredskaber; Tolsager; Aastofte; Høve med Friskole, Mølle og Købmand. — Ved Landevejen ligge Pindals og Vejle Kro, begge med Købmænd, den første Kro paa Grænsen af Vig, den anden paa Grænsen af Faarevejle S.

Asnæs S., der danner en egen Sognekommune, hører under Dragsholms Birks Jurisdiktion (Nykjøbing), Holbæk Amtstue- (Filial i Nykjøbing) og Nykjøbing Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 5. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Adelersborg.

Asnæs Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Afslutning, Taarn, Kapel (forhen Vaabenhus, nu Materialhus) mod N. og Vaabenhus mod Syd. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført (vist i 1. Halvdel af 12. Aarh.) af utilhuggen Kamp i Rundbuestil. I den senere Middelalder er vistnok Kirken forlænget mod V., og samtidig er den bleven overhvælvet; noget senere, men endnu i den katolske Tid, ere Taarnet og de andre Bygninger tilføjede, alle af Munkesten. Taarnrummet er forbundet med Skibet ved en Spidsbue. Et tidligere Sakristi blev nedbrudt 1815. Smukt udskaaren Altertavle i Renæssancestil fra 1635; i Midtpartiet et Maleri: Christus med Disciplene paa Vejen til Emaus; to af Søjlerne bære Daaernes og Parsbergernes Vaaben; meget anselige Alterstager fra 1699 med Adelernes og Lenternes Vaaben; tarvelig Prædikestol i sen Renæssancestil; Døbefontens Kumme er af Kamp med spidsbuede Blindinger. Degnestolen er fra 1515. Den gamle Altertavle (vist fra 1. Halvdel af 15. Aarh.) er nu ført til Dragsholm. Over Korbuen en udskaaren Christusfigur, fra omkring 1200. I Skibets Gulv en Ligsten over Præsten Chr. Dahl, † 1765; i Vaabenhuset Rester af en Ligsten, vist fra 14. Aarh. Kirkebogen gaar tilbage til 1645.

En i Aastofte liggende Hovedgaard tilhørte 1580 Teus og Christoffer Rosengaard. — I Asnæs, V. for Kirkegaardsmuren, har der ligget Ruinerne af en grundmuret Bygning, som i 19. Aarh. sprængtes med Krudt, og som efter Sagnet skal have været Levningerne af et Kloster; rimeligvis har det dog været en større Gaard.

Saa godt som alle de henved 100 Oldtidsmonumenter, der kendes i Sognet, ere paa følgende fredlyste nær forsvundne: ved Tolsager „Rishøj“, ved Asnæs en anselig Gravhøj, „Maglehøj“, en 200 F. lang, til Dels noget forstyrret Langdysse, „Kæmpegraven“, og 3 Gravhøje, samt ved Aastofte 5 Gravhøje, af hvilke de 4, „Dutterhøjene“, ere smukt beliggende i Række paa en Bakkekam. Yderst paa Næsset ved Lammefjord er der fundet Spor af Køkkenmøddinger fra Stenalderen, og ved Vejle Kro, lige ved Bredden af den udtørrede Lammefjord; en lignende, henved 200 F. lang.

Litt.: L. Andersen, Asnæs S., en hist. Skildring. Kolding 1893.

Faarevejle Sogn omgives af Asnæs, Vallekilde og Hørve Sogne samt Sejrø Bugt. Kirken, mod Øst i Sognets Midte, ligger omtrent 2¾ Mil S. V. for Nykjøbing og omtr. lige saa langt N. V. for Holbæk. Naar undtages den sydøstl. Del, der udgøres af det ved Lammefjords Tørlægning indvundne Areal, 1790 Td. Ld. (se S. 432), opfyldes næsten hele Sognet af den Bakkeryg, som udgaar fra Sjællands nordvestl. Hovedvandskel, og som pludselig hæver sig paa „Draget“, den smalle Landtange mellem den udtørrede Lammefjord og Sejrø Bugt, og naar sin største Højde her i Vejrhøj, 385 F., 120,₉ M. (se S. 368), fra hvis Top, den runde Bakke „Hatten“, der er en storartet Udsigt over en stor Del af Sjælland, Farvandene mod N. og V., Fyns og Jyllands Kyst. Paa Vestkysten hæver Knarbos Klint sig til 65 F., 20,₄ M., og mod N. V. udskyder Sognet en smal Landtange, Ordrups Næs, der begrænser Nekselø Bugt, paa hvilket Svaleklint og yderst ude Brændeklint Næbbe danne stejle Brinker. Paa den nordl. og vestl. Side af Bakkeryggen ere Jorderne sandede, paa den sydl. og østl. for det meste lerede. I Sognet ligge Skovene Vejrhøj Sk., Kolaas og Fruerlund (under Adelersborg). Gennem Sognet gaar Nykjøbing-Kalundborg Landevej.

Dragsholm 1896.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 8163 Td. Ld., hvoraf 3455 besaaede (deraf med Hvede 63, Rug 763, Byg 1010, Havre 1082, Boghvede 18, Ærter og Vikker 73, Blandsæd til Modenh. 108, til Grøntf. 61, Kartofler 87, andre Rodfr. 158, Spergel og Lupiner 30), medens der henlaa til Afgræsn. 1006, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2976, Have 60, Skov 282, Moser og Kær 69, Flyvesand 63, udyrkede Strækn. 37, Byggegr. 84, Veje, Vandareal m. m. 131 Td. Kreaturhold 1893: 567 Heste, 2055 Stkr. Hornkv. (deraf 1313 Køer), 1411 Faar, 2188 Svin og 72 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 452,₆ Td. Der var 4 Selvejergaarde med 128,₅, 65 Arvefæstegd. med 238,₆, 5 Fæstegd. med 31,₇, 150 Huse med 53,₈ Td. Hrtk. og 80 jordløse Huse (²/₃ i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1638 (1801: 763, 1840: 1286, 1860: 1556, 1880: 1660), boede i 311 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 52 levede af immat. Virksomhed, 1111 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 195 af Industri, 45 af Handel, 141 af andre Erhv. (næsten alle Daglejere), 58 af deres Midler, og 30 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Faarevejle (gml. Form Faræwæthlæ, maaske af Vejlen eller Vadestedet over Far, en Vig i Havet eller et Vandløb), ved Landevejen, tidligere smukt beliggende ved Lammefjord, med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (oprettet 1/4 1871; 31/3 1895 var Sparernes samlede Tilgodehavende 78,973 Kr., Rentefoden 3⁴/₅ pCt., Reservefonden 5130 Kr., Antal af Konti 542), Andelsmejeri og Mølle; Stubberup, ved Landevejen, med Baptistkapel (opf. 1895); Vindekilde, ved Landevejen, med Skole; Kaarup; Ordrup med Skole og Mølle; Veddinge; Ris med Fattiggaard (36 Pladser). Flere Samlinger af Huse.

Hovedgaarden Dragsholm, Hovedsædet i Baroniet Adelersborg, er en gammel anselig Bygning, der for det meste er opført af Munkesten, men hvidkalket; den bestaar af 3 Fløje, hvoraf den østlige, Hovedfløjen, er tre Stokværk og Kælder og har paa den Side, der vender ud til den meget store Have, et lavt med en Murkrone prydet Taarn; de noget lavere Sidefløje have et nyere Udseende, takkede Gavle og ere forbundne med en tindeprydet høj Mur, der aflukker Borggaarden. — Baroniet Adelersborg har af Hrtk. af alle Slags omtr. 451 Td., hvoraf fri Jord 231½, Skovareal 6¹/₈, Skovskyld 5½, Bøndergods 70½, Tiendehrtk. 294 (nemlig Konge- og Kirketiende af Faarevejle, Vallekilde og Asnæs Sogne, Kirketiende alene af Hørve og Holmstrup Sogne) og i aarl. Arvefæsteafgift 2162¼ Td.; i Bankaktier 12,000 Kr., i Fideikommiskapitaler for Tiden 1,597,663 Kr. Til Baroniet høre Hovedgaardene Dragsholm, 114 Td. Hrtk., omtr. 1331 Td. Ld., hvoraf 184 Eng, og Næsgaard, 18½ Td. Hrtk., omtr. 406 Td. Ld., begge beliggende i dettte Sogn, Teglværksgaard, i Vallekilde Sogn (se S. 523), og Dønnerup, i Holmstrup Sogn (se S. 495). Baroniets Gods ligger i Faarevejle, Vallekilde og Hørve Sogne samt i Holmstrup S. (Skippinge Herred) og Svinninge S. (Tudse Herred), i det sidste dog kun 1 Td. Hrtk. Baroniets samlede Jordtilliggende er 2564 Td. Ld., foruden 1116 Td. Ld. Skov og beplantet Areal.

Faarevejle S., der danner en egen Sognekommune, hører under Dragsholms Birks Jurisdiktion (Nykjøbing), Holbæk Amstue- (Filial i Nykjøbing) og Nykjøbing Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 4. Lægd. Kirken, hvis Sognepræst tillige er Præst ved Dragsholms Kapel, tilhører Baroniet Adelersborg.

Faarevejle Kirke bestaar af Kor med lige Afslutning, Taarn, Begravelseskapel („Ris’ Kapel“) og Vaabenhus paa Skibets og Sakristi paa Korets Nordside. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført (vist i 1. Halvdel af 12. Aarh.) i ren Rundbuestil af utilhuggen Kamp, Vindues- og Dørindfatninger af Fraadsten. Sikkert alt i Slutn. af 13. Aarh. overhvælvedes Kirken, og i den seneste katolske Tid nedbrødes Koret, Skibets Længde gjordes næsten dobbelt, og et nyt Kor opførtes; omtr. samtidig opførtes Taarnet, hvis takkede Gavle vende mod N. og S.; det hvælvede Taarnrum har en Spidsbue ind til Kirken; noget senere tilføjedes de andre Bygninger, der alle have fladt Loft. Smuk Altertavle i Renæssancestil fra 1641, med Nadveren i Midtpartiet og Venstermands og Grubbernes Vaaben; Prædikestol i tarvelig Renæssancestil med Aarstallene 1596 og 1654; Granitdøbefonten er vist den oprindelige. Degnestolen er fra 1556, flere af Stolestaderne er fra 16. og 17. Aarh. Paa Skibets nordre Væg en 1709 opsat Mindetavle over Ridefoged og Birkedommer i Dragsholms søndre Birk Chr. Pedersen Poder; smstds. Mindetavle over en Peder Nielsen, † 1728; i Taarnet Mindetavle over Præsten Niels Heining, † 1766. En ejendommelig Egetræsdør fra omtr. 1500, prydet med smedede Ornamenter, deribl. to fantastiske Drageskikkelser, fører fra Kirken ind til VaabenhusetTil Døren knytter sig Sagnet om Fru Inger til Ris (se S. 522). Hun vilde bygge en Kirke ved sin Gaard N. for Faarevejle; men efter gentagne Forsøg maatte hun opgive det, da Troldene reve ned om Natten, hvad der var bygget om Dagen. Da spændte hun to Øksne for den alt færdige Kirkedør og lod dem trække afsted med den, indtil de lagde sig til Hvile paa Brinken ved Faarevejle, hvor Troldfolket ingen Magt havde, og her blev Kirken opført. Men for at hævne sig fik Troldene en Lindorm til at lægge sig foran Kirkedøren, saa at Folkene, der vare derinde, ikke kunde komme ud, men maatte bryde sig en ny Udgang paa Nordsiden [i Virkeligheden har der aldrig været Indgang paa Sydsiden]. Da Ormen imidfertid blev liggende, opdrættede man en ung Tyr med Mælk og Hvedebrød, og denne gjorde det af med Uhyret. Men den søndre Indgang tilmuredes, og Døren, paa hvilken man til Minde satte Billeder af Lindormen, flyttedes til den nordre Indgang. Fru Inger, fortæller Sagnet videre, blev begravet paa en af de nu ved Lammefjords Tørlægning forsvundne Smaaholme, hvis egentlige Navn, Inderø, Sagnet omdøbte til „Ingerø“ (se J. B. Løffler, „Et Sagn fra Faarevejle Kirke“, Ill. Tid. 10/12 1876). . I Kapellet, der ved 1850 blev omdannet til Begravelseskapel for den Adelerske Familie og adskilt fra Kirken, staar en Del Kister (Fr. Baron Adeler, † 1816, Kammerherre Herm. Løvenskiold, † 1825 i Montpellier, Sophie Hedevig Løvenskiold, f. Adeler, † 1859, Bertha Henriette Frederikke Zytphen-Adeler, f. Løvenskiold, † 1875, hendes Mand, G. F. O. Baron Zytphen-Adeler, † 1878, m. fl.). I en Gravkælder under Skibets Gulv ved Koret staa flere til Dels sammenfaldne Kister, deribl. med Herredsfoged Claus Büsing, † omtr. 1695, og Præsten Jacob Christensen Dahl, † 1718; men af særlig Interesse er dog en stor Egetræskiste med et særdeles godt bevaret, mumificeret Lig, der menes at være Liget af den fra Maria Stuarts Historie bekendte James Hepburn, Jarl af Bothwell, der døde 1578 som Statsfange paa Dragsholm. At han er bleven begravet i Kirken er i alt Fald vist (if. Eiler Brockenhuus’ Kalendarium); men om dette virkelig er hans Lig, har dog i den senere Tid været meget omtvistetEn Undersøgelse af Liget 1858 gav intet Resultat. Men Troen paa, at det var Bothwells Lig, bestyrkedes, da Anatomen Prof. I. Ibsen erklærede, at „Hovedet umiskendelig havde et skotsk Præg“, og ved den engelske Turist H. Marryats Ytring, at ingen Engelskmand kunde se Liget uden at erkende, at det var af „an ugly Scotchman“ (B. var bekendt for sin Grimhed; forøvrigt blev ogsaa en anden Skotte, Kaptejn J. Clark, begravet i Faarevejle). J. J. A. Worsaae heldede til den Mening, at det var B., men andre, som Fr. Schiern og Henry Petersen, have udtalt sig imod den (se Worsaae, „B.’s Grav i F. Kirke“, Ill. Tid. 2/2 1862. — Fr. Schiern, Nyere hist. Studier, I. S. 476). . Den oprindelige Kiste, der før stod i det nuv. Adelerske Kapel, var saa brøstfældig, at Besidderen af Baroniet 1889 lod den indsætte i den nuv. Egetræskiste, der er forsynet med en Glasrude ved Ligets Ansigt. — Paa Kirkegaarden er der et Ligkapel.

Dragsholm i gamle Dage. Efter Resen.

Dragsholm, hvis Navn utvivlsomt kommer af, at det ligger paa „Draget“, tilhørte i Middelalderen Roskilde Bispestol og nævnes 1370 som et af dens betydeligste Len, hvorunder hørte, foruden det faste Slot Dragsholm, 13 Hovedgaarde og 45 Sognes Bispetiende. Af de bispelige Lensmænd nævnes Frende Jacobsen 1370, Bent Bille 1395, Peder Fæling 1418, Is Lydikesen 1468, Henrik Jensen Dresselberg 1470, Hr. Axel Lagesen Brok 1480, Henrik Jensen paany 1481, Herluf Skave 1488–96, Anders Jakobsen Reventlow 1527–30, og endelig Eiler Hardenberg, som i Grevens Fejde forsvarede Slottet baade mod Greven af Hoya, Albrecht af Mecklenburgs Feltherre, og mod lange Hermann, Grev Christoffers Befalingsmand paa Kalundborg Slot, saaledes at Dragsholm var det eneste faste Punkt, der ikke var i Fjendens Hænder, da Chr. III landede paa Sjælland. Efter Reformationen blev Dragsholm et kglt. Len. Blandt Lensmændene nævnes Hr. Mogens Gyldenstierne, Søhelten Otte Rud, atter Eiler Hardenberg 1551–54, Rigsraad og Kansler Arild Huitfeld 1597–1609, som vel her har skrevet en stor Del af sin Danmarkshistorie, Oluf Rosensparre, Claus Daa, Jørgen Vind, Christoffer Urne m. fl. Dragsholm var en af Rigets anseligste Fæstninger, hvorfor det ogsaa ofte benyttedes som Statsfængsel. Af Fangerne kunne nævnes den sidste Roskilde Bisp, Joachim Rønnow, der sad her til sin Død 1544, Aarhusbispen Ove Bille, der dog kun var fængslet en kort Tid, Bothwell (se S. 521), 1573–78 (Sagnet paaviser endnu den Kælder med Jærnbøjler i Muren, hvor han sad fangen), hans Fjende, den skotske Kaptejn John Clark, 1571–75, Eiler Brockenhuus til Søndergaarde († omtr. 1607), den berygtede Friherre til Herningholm Sigfred Reinschatt, fra 1610 til sin Død, Teologen Niels Svendsen Chronich, der blev dømt for sine separatistiske Anskuelser, 1655–58, med flere. Den sidste slap ud, da de svenske indtoge Slottet i Krigen 1658–60 og afbrændte det 1659, saa at kun Murene, der til Dels ere bevarede endnu, bleve staaende.

Aar 1664 fik Rentemester Henr. Müller Dragsholm for tilgodehavende Penge (312,259 Rd.; Hovedgaardstakst 64 Td. Hrtk.). Men han maatte gaa fra den paa Grund af Gæld, hvorefter den blev udlagt til Hovedkreditoren, den portugisiske Jøde, Købmand i Hamburg, Manuel Texieira, hvis Søn Samuel Texieira paa Faderens Vegne skødede den (Gaard og Gods 1445 Td. Hrtk.) 1694 for 20,000 Rd. (!) til Admiral Cort Adelers yngste Søn, Kammerjunker, senere Gehejmeraad, Stiftamtmand Fr. Chr, Adeler († 1726), som istandsatte Hovedbygningen. Dennes Søn Kammerjunker, senere Konferensraad Chr. Lente-Adeler († 1757) købte den 1727 af sine Medarvinger for 76,000 Rd. D. C. Han fornyede det gamle Slotskapel og oprettede 10/1 1755 Gaard og Gods til Stamhus for sin Brodersøn, Lieutenant, senere Kammerherre Conr. Vilh. Adeler. Denne blev udnævnt til Friherre kort for sin Død 1785, og Stamhuset blev da 9/9 s. Aar ophøjet til Baroni for Sønnen Fr. Baron Adeler, senere Gehejmeraad og Overpræsident i Kbh. († 1826), der foretog mange Forbedringer paa Godset og ved kgl. Bevilling af 31/10 1810 substituerede Baroniet med en Fideikommiskapital paa 300,000 Rd. (efter Pengekrisen 120,000 Rd.). Hans Enke beholdt Godset, købte Dønnerup (se S, 497) og oprettede Godserne 15/12 1843 til et Baroni for sin Datterdatter Bertha Henriette Frederikke Løvenskiold og hendes Mand, Kammerherre, G. F. O. Baron Zytphen-Adeler († 1878). Nuv. Besidder er dennes Søn F. H. C. de Falsen Baron Zytphen-Adeler.

Som det ses af de to Billeder, der begge gengive den samme Façade, er der sket betydelige Forandringer ved Hovedbygningen, især i 17. og 18. Aarh.; men som alt nævnt ere de gamle Mure til Dels bevarede, og den store Bygning virker endnu ret imponerende, skønt den har mistet en Del af sit gammeldags, borgagtige Præg. Ladebygninger, Stalde og Udhuse ere af den forrige Besidder opførte i en gammeldags Stil. I det lille Dragsholms Kapel (indviet 1732), der ligger i den nordre Fløj, og som er forsynet med Bjælkeloft, hænger der et Portræt af Cort Adeler, der skal være malet af Carl v. Mandern. — Den i engelsk Stil holdte Have, hvori der er et stort Vandspring, staar i Forbindelse med en Skov, der har bevaret sit gamle Navn Fruerlund. I Udkanten af Vejrhøjs Skoveng paa Toppen af en Høj, Brydebjærg, er der 1873 rejst en Mindestøtte for den forrige Besidder og Hustru (en Sandstensobelisk med Portrætmedailloner). — Endnu i Slutn. af 18. Aarh. var der paa Dragsholm et Stutteri af den „Hesseløske vilde Art“.

Ved Ris har der fordum ligget en Hovedgaard (se om Fru Inger S. 520), af hvilken der endnu i 18. Aarh. fandtes Ruiner, og man kan endnu paa Stedet finde Mursten. Den tilhørte 1324–41 Stig Pedersen af Riis, der forte Slægten Haks Vaaben; derefter Sønnen Hr. Niels Stigsen 1355–74, hvis Arvinger Johannes Genvædder og Hr. Ludv. Andersen afhændede Riis til Biskop Niels i Roskilde, som 1384 skænkede den til Bispestolen.

Hr. Jakob Absalonsen (Ulfeld) de Wethinge nævnes 1323–36. Hans Søn Peder Jepsen af Wethinghæ nævnes 1354, men dennes Broder Biskop Niels i Roskilde gav 1384 Wæthingæ til Bispestolen.

Byerne Stubberup, Ordrup og Kaarup hørte i ældre Tider til Vallekilde Sogn, men bleve ved kgl. Bevilling af 13/10 1580 henlagte til Faarevejle Sogn, hvis Kirke laa nærmere; dog saaledes at Præstetienden af de tre Byer vedblev at tilhøre Vallekilde Sognekald. Nu er den henlagt til Nykjøbing Kapellan pro loco in spe.

Vejrhøj ligesom flere af de andre nærliggende Bakketoppe ere Gravhøje. Disse Graves Pladser ere endnu delvis kendelige.

I Kolaas Skov findes en 116 F. høj Bøg, 10 F. 2 T. i Stammens Omfang.

Vallekilde Sogn omgives af Faarevejle (tidligere berørte det paa en lille Strækning Lammefjord, ved hvis Udtørring det har vundet 1 Td. Ld.) og Annekset Hørve, Tudse Herred (Svinninge S., fra hvilket det tidligere adskiltes ved Svinninge Vejle, ved hvis Udtørring det har vundet omtr. 100 Td. Ld.) og Skippinge Herred (Særslev og Følleslev S.) samt Nekselø Bugt. De for det meste ler- og mergelblandede Jorder ere gennemgaaende højtliggende og meget bakkede (højeste Punkt Tingbjærg, 173 F., 54,₃ M., hvorfra der er vid Udsigt; andre Højdepunkter ere Tudebjærg, 140 F., 44 M., og Vallebjærg, 129 F., 40 M.). Gennem Sognet gaar Nykjøbing-Kalundborg Landevej.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2602 Td. Ld., hvoraf 1515 besaaede (deraf med Hvede 91, Rug 172, Byg 670, Havre 307, Ærter og Vikker 36, Blandsæd til Modenh. 12, til Grøntf. 92, Kartofler 20, andre Rodfr. 114), medens der henlaa til Afgræsn. 302, Høslæt, Brak, Eng m. m. 553, Have 33, Skov 1, Moser og Kær 71, udyrkede Strækninger 7, Byggegr. 28, Veje, Vandareal m. m. 92 Td. Kreaturhold 1893: 231 Heste, 967 Stkr. Hornkv. (deraf 626 Køer), 216 Faar, 1104 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 304,₇ Td. Der var 12 Selvejergaarde med 102,₃, 36 Arvefæstegd. med 170,₂, 4 Fæstegd. med 18,₃, 101 Huse med 13,₉ Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse (over ½ i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1304 (1801: 612, 1840: 829, 1860: 986, 1880: 1313), boede i 209 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 280 levede af immat. Virksomh. (NB. Højskolen), 498 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 15 af Fiskeri, 217 af Industri, 24 af Handel, 195 af andre Erhverv (næsten alle Daglejere), 30 af deres Midler, og 37 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vallekilde (gml. Form Walekeldæ, Walekyældæ) med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøjskole (se nærmere ndfr.) og Valgmenighedskirken „Korskirken“, beliggende paa Folkehøjskolens Grund; Bjerresø med Forskole, Fattiggaard for Vallekilde-Hørve Kommune (opf. 1867; 46 Pladser), Sparekasse (opr. 18/7 1869; 31/3 1885 var Sparernes saml. Tilgodehavende 24,976 Kr., Rentefoden 3³/₅ pCt., Reservefonden 1197 Kr., Antal af Konti 328) og Andelsmejeri; Skippinge med Børneasyl (opr. 1867) og Mølle; Starreklint (nu indlagt under Teglværksgaarden) med Skole, Arbejderboliger og Købmandsgaard.

Hovedgaarden Teglværksgaard, under Adelersborg, (se S. 520), har 43½ Td. Hrtk., omtr. 397 Td. Ld. — Skippingegaard har 12⁵/₈ Td. Hrtk., 98¾ Td. Ld., hvoraf 1½ Eng, Resten Ager; til Gaarden høre 2 Arvefæstehuse og 3 Huse; Gaarden er Arvefæste fra Universitetet og bestod til 1865 af 2 Gaarde, Petershvile og Olsminde.

Vallekilde S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Dragsholms Birks Jurisdiktion (Nykjøbing), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Kalundborg Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 5. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 2. Lægd. Vallekilde saavel som Annekset høre i gejstl. Henseende til Skippinge Herred. Kirken tilhører Baroniet Adelersborg; Valgmenighedskirken, hvorved der er ansat en Præst, tilhører Valgmenigheden.

Vallekilde Kirke bestaar af Skib, Kor med tresidet Afslutning, Taarn, Sakristi mod Nord og to Vaabenhuse, et mod S. og et mod N. (det sidste Ligkapel). Skib og Kor ere opførte af Fraadsten med Kamp foroven. Senere er Kirken bleven overhvælvet, og Taarnet og de andre Bygninger ere tilføjede, dels af Kamp, dels af Munkesten. Skibet og Koret have meget høje Krydshvælvinger (over Hvælvingerne en stor rundbuet Aabning af Fraadsten), Korafslutningen har Tøndehvælving; Taarnrummet har ligeledes Krydshvælving, Sakristiet og Vaabenhusene Bjælkelofter. Altertavlen er i Renæssancestil fra Slutn. af 16. Aarh., men overmalet; i Midtpartiet et nyt Maleri: Korsfæstelsen; Prædikestolen er et tarveligt Arbejde omtr. fra samme Tid som Altertavlen; Granitdøbefont. Et nyt, godt malet Christusbillede hænger under Korbuen. I søndre Vaabenhus er der en jærnbeslaaet Dør med Dyrefigurer, udmærket Arbejde (nu naglet til Væggen). I Korbuen en Mindetavle af sort Marmor over Præsten Mikkel Madsen, † 1692; i Sakristiet en Ligsten over Præsten Mads Mikkelsen, † 1650; i Taarnrummet er indmuret en Ligsten af sort Marmor over Præsten Ole Pedersen Schytte, † 1759; i Koret Ligsten med Aaret 1638. Den ældste Klokke er fra 1508. — Den vestl. Del af Kirkegaardsmuren er af Munkesten. — Ved Begravelser bruges endnu den Skik at bære Liget omkring Kirken, for det sænkes i Graven.

Korskirken er opført 1882 efter Tegn. af Bygmester A. Bentsen i nyere Stil af røde Sten med et lille Spir. Indvendig er den udstyret omtr. som Kirken i Almindelig Hospital i Kbh., men noget tarveligere (Søjlerne ere af Træ); det store Alterbillede (den fortabte Søns Hjemkomst) er malet af Prof. Roed efter Tegn. af hans Søn Holger Roed og skænket Kirken af Grosserer Jens Lund, Kbh.

Vallekilde Folkehøjskole er stiftet af cand. theol. Ernst Trier 1865 († 1893) og er en af de betydeligste i Landet (1865–66 havde den 31, 1893–94 203 Elever). Med Skolen, der med sine Bygninger (deriblandt flere Villaer for Folk, der ere knyttede til Skolen, et Gymnastiklokale, der hører til de største og bedst indrettede, den ovennævnte Kirke osv.) udgør en lille By for sig, er forbunden en stor Haandværkerskole og en Sømands- og Fiskeriafdeling (Jfr. E. Trier, 25 Aars Skolevirksomhed i Vallekilde, Kbh. 1890).

I Vallekilde har ligget en Hovedgaard, hvortil skrev sig Henr. Skytte 1376–85, Ingemar Grubbe 1381–90, dennes Sønnesøn Ingemar Grubbe 1449, hvis Datter Anne ægtede Peder Jensen Halvegge, der 1471 skrev sig til Vallekilde. Gaarden synes dog samtidig at have haft flere Ejere, thi 1464 nævnes en Væbner Jep Mortensen af Vallekilde. — Petrus Martinsson de Skippinge nævnes 1346.

Ved Bjerresø er der fredlyst to Langdysser; den ene, der kun delvis er bevaret, har et smukt, sekssidet Gravkammer, i hvis Dæksten der ses et Par skaalformede Fordybninger. Ved Vallekilde ligger den fredlyste Gravhøj „Tinghøj“, der efter Sagnet har været Tingsted for Sjællands nordvestre Syssel.

Hørve Sogn, Anneks til Vallekilde, omgives, af dette, Faarevejle, Asnæs og Grevinge Sogne samt Tudse Herred (Kundby og Svinninge S.). Sognet, der tidligere udgjorde den af Lammefjord og Svinninge Vejle omgivne Halvø, har ved den førstes Udtørring vundet 2680 Td. Ld. (det meste, noget Sogn har vundet); ogsaa ved Svinninge Vejles Udtørring har det vundet noget, omtr. 66 Td. Ld. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2¼ Mil V. N.V. for Holbæk og 3¼ Mil S. V. for Nykjøbing. De dels sandede, dels mergelblandede Jorder ere mod V. og i Midten højtliggende og meget bakkede (Svendsbjærg, 131 F., 41 M.). Gennem Sognet gaar Nykjøbing-Slagelse Landevej. Odsherredsbanen (med Station ved Hørve) kommer til at gennemskære Sognet.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 4470 Td. Ld., hvoraf 1205 besaaede (deraf med Hvede 72, Rug 147, Byg 457, Havre 272, Ærter og Vikker 24, Blandsæd til Modenh. 41, til Grøntf. 70, Kartofler 29, andre Rodfr. 91), medens der henlaa til Afgræsn. 267, Høslæt, Brak, Eng m. m. 580, Have 18, Skov 1, Moser og Kær 16, udyrkede Strækn. 2343, Byggegr. 18, Veje, Vandareal m. m. 22 Td. Kreaturhold 1893: 215 Heste, 998 Stkr. Hornkv. (deraf 621 Køer), 545 Faar, 913 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 204 Td. Der var 1 Selvejergaard med 1,₁, 43 Arvefæstegd. med 171,₅, 3 Fæstegd. med 13, 80 Huse med 18,₄ Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse (over ½ i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 740 (1801: 386, 1840: 472, 1860: 584, 1880: 600), boede i 149 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 15 levede af immat. Virksomh., 533 af Jordbrug, 11 af Fiskeri, 82 af Industri, 22 af Handel, 11 af andre Erhv., 16 af deres Midler, og 50 vare under Fattigv. De store udyrkede Strækninger høre til den udtørrede Lammefjord.

I Sognet Byerne: Hørve (gml. Form Hwyrf, Hworf, vistnok af et Ord, der betyder: der, hvor Landet vender), ved Landevejen, med Kirke, Skole og Forsamlingshus; Vejleby, ligeledes ved Landevejen, med Forsamlingshus (opf. 1896) og Andelsmejeri. — Gaarden Drags Mølle, omtr. 20 Td. Hrtk., 180 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, Resten Ager; 4 Lejehuse.

Hørve S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette, samt under 2. Udskrivningskr.’ 3. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Adelersborg.

Hørve Kirke er lille og bestaar af Skib med Kor, Taarn og Vaabenhus paa Sydsiden. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført af utilhuggen Kamp; senere er Kirken bleven udvidet med Munkesten; Taarnet og Vaabenhuset ere af Kamp med Gavle af Munkesten. Korbuen er spids, ligeledes Buen fra Taarnrummet ind til Skibet; Skibet har Krydshvælvinger, Koret Tøndehvælving, Vaabenhuset Bjælkeloft. Paa Korets nordre Væg fandtes 1885 en Indskrift, ifølge hvilken Koret er opført 1575; ligeledes fandtes paa Hvælvingerne nogle Kalkmalerier omtr. fra samme Tid; under et af dem stod 1564 (restaur. af Kornerup; se Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 116). Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil fra 1630 og 1620; Granitdøbefont med Rebsnoning. I Taarnrummet er ophængt Rester af et St. Laurentius Alter (restaur. 1895). Paa Skibets nordre Mur et Trækrucifiks. Den store Klokke er fra 1531.

I Sognet er der fredlyst 3 Gravhøje, af hvilke den ene er ualmindelig høj, 16 F.
 

---