Samsø

Sogne:

Tranebjærg, S. 529. — Kolby, S. 531. — Onsbjærg, S. 532. — Besser, S. 533. — Nordby, S. 534.

Samsø ligger i den sydvestlige Del af Kattegat mellem Sjælland, Fyn og Jylland (omtr. 21/8 Mil fra Refsnæs, 2¼ Mil fra Fynshoved, 2¾ Mil fra Kals Nakke ved Indløbet til Horsens Fjord og 11/3 Mil fra Helgenæs; til Kalundborg er der omtr. 4¼, til Aarhus 3¾ Mil), mellem 55° 46′ og 56° n. Br. og mellem 1° 54′ og 2° 3′ v. L. for Kbh. Øen har en fra S. til N. langstrakt og i sin nordl. Del meget uregelmæssig Form. Fra Sydspidsen, Ljushage (Lyshage), til Issehoved mod Nord er der omtr. 3½ Mil; den største Bredde er næppe 1¼ Mil. Den bestaar af en større sydlig Del Sønderlandet, og en mindre nordlig, Nordlandet, der forbindes ved en for det meste kun 1/8 Mil bred med Naaletræer beplantet Landtange (Nordby-Hede). Mellem den sydl. og nordl. Del skære to Bugter ind: paa Østkysten Stavnsfjord (eller Østerfjord), der mod N. afsluttes af Halvøen Langøre og mod Ø. (her kaldet Besser Fjord) skilles fra Havet ved det mod N. udskydende, omtr. 1 Mil lange, men ganske smalle Besser Rev, og som er opfyldt af mange Smaaøer, som Hjortholm, Mejlsholm, Yderste Holm, Hundsholm, Egholm, Sværm og Eskholm; paa Vestkysten den store halvmaaneformede Bugt, hvis sydl. Del kaldes Sælvig, medens den mod Nord gaar under Navnet Maarup Vig. Henved ½ Mil N. for Besser Revs Nordspids, Havnehage, ligger den lille Ø Kyholm og Ø. for den Øerne Lindholm, Vejrø og Bosserne, alle benyttede til Græsning. Øen er ikke særlig høj, men dens Kyster have til Dels bratte Skrænter, og Landet er for det meste bakket. Sydlandet har særlig i Midten og mod S. Ø. en Del spredte Bakkepartier med Højdepunkter paa 100 F. og derover; højeste Punkt er Dyret ved Onsbjærg (med en af Generalstabens trigonometriske Stationer), 157 F., 49 M.; men særlig Nordlandet er opfyldt af Bakkekæder, der med bratte Sider og dybe Længdedale strække sig fra S. til N.; ogsaa enkelte Tværdale med meget smukke Partier løbe ned til Havet. Fra Højdepunkterne, som Ballebjærg, 204 F., 64 M., og Annebjærg, 165 F., 52 M., er der vid Udsigt over de omliggende Farvande og til Sjællands, Fyns og Jyllands Kyster. I det hele minder Naturen mere om et jydsk end om et sjællandsk Landskab. Øen har ingen Søer og Aaløb; paa Sønderlandet er der nogle Render („Sørender“), der føre Vandet ud til Havet og sikkert ere Rester af tidligere Vandløb. Den sydl. og østl. Del have de bedste Jorder, idet Leret her er det overvejende, medens den vestl. Del og især Nordlandet have mere sandede Jorder. Med Hensyn til Frugtbarheden staar Øen noget under Gennemsnittet i Holbæk Amt, idet der i Gennemsnit gaar hen ved 12½ Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Naar undtages Brattingsborg Skov paa Sydkysten, er Øen næsten helt blottet for Skov. Ved Matrikuleringen var Øens Fladeindhold ansat til 20,102 Td. Ld. (2,01 □ Mil, 110,7 □ Km.). Ager og Engs Hartkorn samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 1616 Td. Folketallet var 1/2 1890: 6475 (1801: 4049, 1840: 5246, 1860: 5875, 1880: 6599). I gejstlig Henseende danner Samsø tillige med Øen Tunø (under Aarhus Amt) eet Provsti under Aarhus Stift. I verdslig-administrativ Henseende hører det under Holbæk Amt, Samsø Birks Jurisdiktion (sammen med Tunø), Holbæk Amtstue- og Samsø Lægedistrikt (Tranebjærg), 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 4. Folketingskr., med særlig Valgsted i Onsbjærg, samt Amtets 6. Forligskreds. Øen udgør et eget Branddirektorat (med Tunø) og et eget Toldforvalterdistrikt.

Om Samsøs økonomiske Forhold gives her følgende nærmere Oplysninger: Af det 16/7 1888 ansatte Fladeindhold: 20,102 Td. Ld., vare 9742 Td. besaaede (deraf med Hvede 352, Rug 2036, Havre 2708, Byg 2650, Ærter og Vikker 129, Blandsæd til Modenhed 332, til Grøntfoder 388, Kartofler 470, andre Rodfrugter 545, Raps 103, andre Handelsplanter 12, Spergel og Lupiner 13), medens der henlaa til Afgræsning 3028, Høslæt, Brak, Eng m. m. 4787, Have 187, Skov 679, Moser og Kær 149, Heder 855, Flyvesand 70, udyrkede Strækninger 240, Byggegr. 128, Veje, Vandareal m. m. 237 Td. Kreaturholdet var 15/7 1893: 1515 Heste, 7030 Stkr. Hornkv. (deraf 4375 Køer), 5810 Faar, 3306 Svin og 22 Geder. Jordbrug er selvfølgelig Øens vigtigste Erhverv; af Befolkningen 1890 levede 3453 af Jordbrug, og dens vigtigste Udførselsartikler ere Byg og Kartofler, hvilke sidste have Ry for deres Godhed, samt Kvæg og Kvægavisprodukter. Handel og Skibsfart (1890 levede 230 af Handel, 160 af Skibsfart) fremmes ved 4 gode Havne: Langøre ved Stavnsfjord, Maarup, ved Vestkysten af Nordlandet, Ballen, paa Øst- og Kolby Kaas paa Vestkysten af Sønderlandet (desuden Sælvigbroen, se S. 532). De 3 første have fælles Indtægter og Udgifter og bestyres under eet af en Havnekommission, som bestaar af Birkedommeren (Formand), Toldforvalteren, Grevskabets Godsforvalter samt 4 af Sogneraadene paa 4 Aar valgte Mænd; Kolby Kaas ejes af et Aktieselskab (se for øvrigt under de enkelte Havne). Øen har desuden Telegraf (Stationer i Tranebjærg og Nordby), Telefonselskab (med Forbindelse til næsten alle Byerne), 1 Bank og 2 Sparekasser. Større handlende findes næsten i alle Byerne, dog særlig i Tranebjærg. Industrien er ikke meget stor ; af større Anlæg findes 3 Ølbryggerier, 1 Jærnstøberi og Maskinværksted, 1 Teglværk, 1 Dampfarveri og 2 Uldspinderier (1890 levede 1306 af Industri og Haandværk). Husfliden, som før har været betydelig (Vadmel, Hvergarn, Lærred), er aftaget meget; dog synes den atter i de senere Aar at være i Opkomst. Ogsaa Fiskeriet, som tidligere har afgivet en Del Fortjeneste (især Sild), er svundet meget ind (1890 levede 104 af Fiskeri).

Af vigtigere fremmede Varer, der fortoldedes ved Toldstedet 1895, nævnes: Bomulds- og Linnedgarn 468 Pd., Vin 451 Pd., Humle 608 Td., Stenkul 940 Clstr., Tømmer og Træ 424 Clstr. Fra indenlandske Steder tilførtes desuden en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet 1050 Td. Byg og 4393 Td. Kartofler; til indenlandske Steder uden for Øen udskibedes 552 Td. Hvede, 518 Td. Rug, 6014 Td. Byg, 71 Td. Havre, 4 Td. Malt, 296 Td. Raps, 6839 Td. Kartofler, 11,765 Pd. Græsfrø, 150 Pd. Flæsk, 47,173 Pd. Ost, 2208 Td. Smør, 24,029 Snese Æg, 166 Heste, 1083 Stkr. Hornkv., 6435 Svin, 1607 Faar og 13,721 Pd. Huder og Skind. — Ved Udg. af 1895 var der hjemmehørende 27 Fartøjer og maalte Baade med i alt 344 Tons; desuden 2 ikke maalte Baade. I udenrigsk Fart klareredes for Indgaaende 36 Skibe med 2558, for Udgaaende 44 Skibe med 352 T. Gods. I indenrigsk Fart indkom 768 og udgik 369 Skibe med henholdsvis 5811 og 2264 T. Gods. De ordinære Told- og Skibsafgifter udgjorde 1895, efter Fradrag af Godtgørelser, 6357 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 20 Kr. (omtr. 466 Kr. mere end i 1894).

Samsø har ifølge ældgamle Sagn været Skuepladsen for Kampen mellem Angantyr og hans 11 Brødre imod Hjalmar og Ørvarodd, og senere Sagn have haft travlt med at paavise Stedet for denne Heltekamp, saaledes ved Blafferholm (Barfredsholm) paa Øens Sydside; Angantyrs Høj vises endog tre Steder, ved Bisgaard, ved Nordby og i Brattingsborg Fredskov; en „Ørvarodds Høj“ er i nyere Tid forsvunden. At Øen i alt Fald har været beboet allerede ved Oldtidens Begyndelse, er der mange Vidnesbyrd om. Der er to Steder paa Øen fundet Køkkenmøddinger, og af Stenaldersgrave kendes henved 25, deraf omtr. Halvdelen Jættestuer. Spredt over hele Sønderlandet, mest dog langs Kysten, er der endvidere talt omtr. 125 Gravhøje, af hvilke flere nu ere forstyrrede. Mange ere ved Foden omsatte med Stenkredse og hidrøre fra Broncealderen. Paa Nordlandet kendes derimod næppe nogen Gravhøj. At Øen ogsaa for en stor Del i Oldtiden — og langt op i vor Tid — har været bedækket med Skov, ses af Moserne og af mange Stednavne, ligesom ogsaa Sagaerne berette derom; ogsaa ved man, at Samsø var udlagt til Vildtbane for Kongerne. — I Middelalderen hørte Samsø til Kronen. Aar 1253 overdrog Christoffer I Samsø (med Endelave) til Albrecht af Braunschweig som Pant for Kongens Løfte paa Als; men da dette Løfte vistnok aldrig blev indfriet, har vel Albrecht beholdt Øen; i alt Fald ved man, at Samsø blev lovet som Livgeding til Albrechts Datter Mechtild, da der 1278 aftaltes et Ægteskab mellem hende og en af Erik Glippings Sønner, et Ægteskab, som dog aldrig kom i Stand. Af Albrechts Efterkommere skal Øen være solgt til den holstenske Greve Gert. I Beg. af 14. Aarh. var øen dog atter under Kronen; thi 1307 gav Erik Menved den tillige med Kalundborg, som fra den Tid vist for det meste var forenet med Samsø, til sin Broder Christoffer (se S. 393), der senere som Konge overdrog den til Knud Porse. Under Valdemar Atterdag kom den atter ind under Kronen, men maa igen være bleven skilt fra den, thi 1407 indløste Dronning Margrethe den fra Biskop Bo i Aarhus, og fra den Tid, i alt Fald før 1424, er den lagt ind under Kalundborg Len. Efter Roskildefreden 1658 fik Rigshofmester Joachim Gersdorff († 1661) Kalundborg Len som Erstatning for sit tabte Len Bornholm, og etter at han under den nye Tingenes Orden var bleven Rigens Drost, tilskødede Kongen 80/1 1661 ham Samsø (dengang anslaaet til 1051 Td. Hrtk. foruden Kongsgaarden Søllemarksgaard, det nuv. Brattingsborg). Hans Arvinger, deribl. Jørgen Bielke, skødede Samsø 18/3 1674 til Griffenfeld for 23,000 Rd. og Aakjær i Jylland, (ved den kgl. Stadf. paa Skødet fik Griffenfeld Bevilling til at oprette Hoved- og Ladegaarde paa øen). Efter Griffenfelds Fald blev atter Samsø inddraget hvorpaa Chr. V skænkede den til Sophie Amalie Moth og 31/12 1677 oprettede den til Grevskab, som gik over til hendes Efterkommere, Familien Danneskjold-Samsøe (oprettet ved Pat. af 4/5 1695), der nedstammer fra hendes Søn Chr. Gyldenløve i hans andet Ægteskab med Dorothea Krag. — Grevskabet Samsøe, der indtil Midten af 19. Aarh. indbefattede næsten hele Øen, men hvoraf nu en stor Del er overgaaet til Arvefæste, har af Hrtk. af alle Slags omtr. 868 Td., hvoraf fri Jord under Hovedgaardene Brattingsborg og Bisgaard samt Avlsgaardene Hjalmarsgaard, Vestborggaard, Vadstrup og Sannholm omtr. 265 Td., Skovskyld omtr. 1 Td., Bøndergods omtr. 92 Td. (væsentligst Huslodder), Kirke- og Kongetiende 510 Td.; i Fideikommiskapitaler omtr. 1,100,000 Kr. foruden Bankaktier til Beløb af 10,800 Kr. Nuv. Besidder er Hofjægermester C. F. Greve Danneskjold-Samsøe.

Det er ikke alene i fysisk, men ogsaa i etnografisk Henseende, at Samsø mere bringer Tanken hen paa Jylland end paa Sjælland. Sproget er en Blanding af sjællandsk, fynsk og jydsk med det sidste som Hovedbestanddel. Og ligesom der inden for Øens Grænser er Forskel paa Nord- og Sønderlandet (de have vist oprindelig endog været to Øer, idet der paa Tangens smalleste Sted, ved Kanhave, er Spor af en Kanal, som fordum skal have været sejlbar), er der ogsaa Forskel paa Samsingerne i de to Dele baade i Dialekt og Udseende, og Slægterne paa begge Sider af Tangen indgaa for det meste kun Giftermaal inden for deres eget Omraade. En Særegenhed ved Samsøs Landsbyer ere deres sammentrængte Bebyggelse, der dog, efter at Jorderne ere solgte til Arvefæste, taber sig for en Del.

I gejstl. Henseende har Samsø altid hørt til Aarhus Stift. I verdsl. Henseende hørte det i Middelalderen til det jydske Aabosyssel; senere kom det som alt nævnt ind under Kalundborg Len; 1660–71 dannede det sammen med Arts og Skippinge Herreder Kalundborg Amt (se videre S. 371).

Litt.: Th. Kingo, Samsøes korte Beskr. (paa Vers), Kbh. 1675. — J. P. Resen, Descriptio et Illustratio Samsoæ, Hafn. 1675 (Prøve af hans „Danske Atl.“). — L. Thura, Omstændelig og tilforladelig Beskr. af Øen S., Kbh. 1758 (Prøve af hans paatænkte „Danske Atl.“). — E. C. Werlauff og R. Nyerup, Hist.-antiqv. Beskr. over Øen S. indtil Aaret 1675, i Antiqv. Ann. I, Kbh. 1812. — P. Michelsen, Beskr. over Øen S., Kbh. 1851, med et Anhang af Sønnen Th. Michelsen, Aarhus 1882. — G. N. L. Hansteen, Om den Samsøiske Øgruppes geognost. Forhold, i Forhandlinger ved de skandin. Naturforskeres 5. Møde, Kbh. 1849. — –m., Samsø, i D. Maanedsskr. 1864 II, S. 466. — C. Engelhardt, Arkæolog. Undersøgelse af S. 1874, i „Fædrelandet“ 7/4 1875. — G. Schleisner, S. og dens Befolkning, Kbh. 1891. — I Nationalmuseet findes i Manuskr. en Beskr. over S. af J. H. Larsen. — Indberetn. til Nationalmuseet om antikvar. Undersøgelser paa S., af C. Engelhardt og Magn. Petersen, 1874.

*


Tranebjærg Sogn, Øens største og frugtbareste Sogn, beliggende paa Sydøstsiden og omgivet af Kolby, Onsbjærg og Besser Sogne. Til Sognet høre Brattingsborg Skov, Kyholm, Vejrø og flere andre smaa Øer Ø. for Samsø. Gennem Sognet gaar Øens Hovedlandevej.

Fladeindholdet var 16/6 1888: 5890 Td. Ld., hvoraf 2877 besaaede (deraf med Hvede 144, Rug 518, Byg 823, Havre 783, Ærter og Vikker 38, Blandsæd til Modenh. 142, til Grøntf. 119, Kartofler 78, andre Rodfr. 195, Raps 28, Spergel og Lupiner 5), medens der henlaa til Afgræsn. 697, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1678, Have 63, Skov 434, Moser og Kær 35, udyrkede Strækn. 1, Byggegr. 35, Veje, Vandareal m. m. 70 Td. Kreaturhold 1893: 441 Heste, 2246 Stkr. Hornkv. (deraf 1341 Køer), 1375 Faar, 938 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 486,1 Td. Der var 2 Selvejergaarde med 126,2, 78 Arvefæstegd. med 282,6, 4 Fæstegd. med 16,3, 385 Huse med 60,5 Td. Hrtk. og 60 jordløse Huse (Halvdelen i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 2124 (1801: 1146, 1840: 1460, 1860: 1809, 1880: 2055), boede i 476 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 95 levede af immat. Virksomh., 1206 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 23 af Fiskeri, 457 af Industri, 86 af Handel, 34 af Skibsfart, 129 af andre Erhverv, 71 af deres Midler og 17 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Tranebjærg, ved Landevejen, en købstadslignende, tæt bebygget Landsby omtr. midt paa Sønderlandet (med mange teglhængte Huse, af hvilke flere paa 2 Stokværk), med Kirke, Præstegd., Ting- og Arresthus (opf. 1860; Plads for 8 Arrestanter), Amtssygehus (opf. 1890; 8 Senge, 2 Reservesenge), Forsamlingshus (opf. 1883), Posthus med Telegrafstation , Hovedstation for Samsø Telefonselskab, Apotek, Sparekasse (opr. 23/3 1871; 31/3 1895 var Sparernes samlede Tilgodehavende 679,096 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 31,892 Kr., Antal af Konti 2064), Boliger for Birkedommeren, Distriktslægen, Toldforvalteren og Grevskabets Godsforvalter, to private Skoler, hvoraf den ene Realskole, Gæstgiveri, Jærnstøberi og Maskinværksted, Dampfarveri, 2 Uldspinderier, Bryggeri og Boghandel foruden flere handlende og Haandværkere; den midterste, største Del af Pillemark (Pilemark; den sydl. Del hører til Kolby, den nordl. Del til Onsbjærg S.) med Skole, Mølle og Købmandshandel; Brundby, ved Landevejen, med Skole, Bryggeri, 2 Møller, Andelsmejeri og Garveri; Ørby med Skole, Mølle og Bryggeri; Ballen (eller Brundbyballe), ved Østkysten, hvor Landevejen begynder, med Havn (5–6 F. dyb; Havnefyr), der anløbes 2 Gange ugentl. af Dampskibene mellem Kbh. og Odense, Strandkontrol, Kontor for „Samsø Bank“ (opr. 1/5 1894, Aktiekapital 10,000 Kr.; 31/3 1895 var Folio og Indlaanskonto 22,539, Vekselkonto 20,184 Kr.), Gæstgiveri og 3 Købmandshandeler. — Paa en Høj (Kongehøjen) ved Landevejen mellem Tranebjærg og Onsbjærg er der 1866 rejst et Mindesmærke for Fr. VII, bestaaende af en Granitblok, hvori er indfattet en Portrætmedaillon af Bronce (af Peters); den er omgiven af nogle store Stene og en Beplantning.

Hovedgaarden Brattingsborg — Hovedsædet i Grevskabet Samsøe, se S. 528 —, hvorunder er indtaget nogen frigjort Bønderjord, har omtr. 94½ Td. Hrtk., omtr. 740 Td. Ld. Ager og Eng; Avlsgaarden Hjalmarsgaard, ligeledes under Grevskabet, har omtr. 43 Td. Hrtk., omtr. 600 Td. Ld. Ørnslund og Parislund ere Huse, der benyttes til Funktionærboliger paa Godset. Skovriderboligen Jættehøj.

Tranebjærg S., der danner en egen Sognekommune, hører under de S. 526 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 259. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet.

Tranebjærg Kirke er opført i Spidsbuestil af røde Mursten, men overkalket, med uregelmæssige Skifter og med Kamp som Underlag og bestaar af Skib og Kor, Taarn, Vaabenhus mod Syd og en Tilbygning mod Nord samt et Sakristi paa Korets Nordside. Kirken er overhvælvet (Skibet 3, Koret og Taarnrummet hver 1 Hvælving). Paa Skibets Sydside, lige over for den nordl. Tilbygning, er der Spor af en Bue, der kan tyde paa, at der ogsaa der har været en Sidefløj, saa at Kirken har haft Korsform. Af særlig Interesse ved Kirken er Taarnet, der er en meget stor firkantet Bygning, særlig lang fra Ø. til V., og som synes at stamme fra omtr. 1500; det er foroven forsynet med to Rækker Skydehuller, hvoraf den øverste er indrettet til at skyde paa Afstand, medens de nederste Skydehuller have meget stejle Skraaninger til at skyde ned ved Taarnets Fod, og det er vist utvivlsomt, at Taarnet har dannet en Del af Befæstningen af det gamle Brattingsborg, hvis Voldsted ligger tæt ved (Sagnet paa Stedet taler ogsaa om en underjordisk Gang fra Taarnet til Voldstedet; se i øvrigt Blom, i Aarb. f. n. Oldk. 1895). Altertavle og Prædikestol ere rigt udskaarne i Renæssancestil, den første fra 1615 (en Tavle paa Væggen melder, at den er opsat paa Befaling af Lensmanden Sten Brahe til Knudstrup), den anden fra 1593; Døbefontens Kumme er af Kamp med indridsede Ornamenter. Degnestol fra 1654. Den ene Klokke (med Minuskelskrift) er fra Middelalderens Slutn. I Kirken findes flere Mindetavler, deribl. over Præsten Mads Veile, † 1719, og en fra 1711 over Forvalter Fr. Mouritsen; i Koret en Ligsten over Præsten Søren Nielsen Pind, † 1611; udvendig paa Skibets Nordside er der midt i en tilmuret, spidsbuet Portal en Mindetavle over Degnen Simon Kokansky, † 1796. Udvendig paa Koret er der Rester af en gammel Ligsten af Kamp. — Ved Kirkegaardens Indgang er der en gammel Kirkelade af samme Materiale som Kirken.

Tæt ved Kirken ligger det i Udstrækning ret betydelige Voldsted af „Gammel Brattingsborg“, hvis Mure, af raa Kamp og Kalk, endnu paa sine Steder ere synlige. Efter Sagnet har Marsk Stig boet her.

Brattingsborg 1896.

Mod S., tæt ved Skoven, ligger det nuv. Brattingsborg, tidligere kaldet Søllemarksgaard. Hovedbygningen er opført 1870–71 efter Tegn. af Arkitekt K. Borring i Renæssancestil af røde Mursten med Betonsokkel; det lille Taarn har et slankt Spir; Hovedindgangsdøren har tilhørt den danske Søhelt Peder Skram. Bygningen tænkes udvidet 1897. Til Herresædet hører en stor, smuk Have med bakket Terræn. Til Haven støder den smukke Brattingsborg Skov, hvori der er Fasaneri og Skovriderboligen Jættehøj.

I Haven, hvoraf en Del i ældre Tid har været en Sø, ligger en lille Holm Blafferholm eller Barfredsholm (Barfred ɔ: Fristed), 60 F. i Firkant, omgiven med Volde og Grave; midt paa Holmen en lille stensat Grav fra Middelalderen.

Paa Kyholm oprettedes 1801 et Karantæneetablissement, som ophævedes 1859; den lille Kirkegaard, som anlagdes der, er nu forsømt, ligesom den der værende Baadehavn. Baade paa Kyholm og Vejrø er der gjort Stenaldersfund.

Alle Øens Jættestuer findes i dette Sogn. Ved Brattingsborg ligge saaledes 3, de to kaldte „Hyldehøj“ og „Aasemarkshøj“; paa Ørby Mark er der 4, deribl. „Ingeborgs Høj“ og den smukke dobbelte Jættestue „Rævebakken“; smstds. tillige et Dyssekammer med Gang, „Knøsen“. I en Høj ved Pillemark er der truffet ikke mindre end 3 Jættestuer eller store stensatte Kamre, og en fjerde Grav ligger ikke langt fra dette Sted. Gennemgaaende ere Jættestuerne paa Samsø smaa, men Gravgodset har været meget rigt; i „Rævebakken“ fandtes over 50 Oldsager af Flint og Ben foruden mange Lerkarskaar. — I en Bakkeskrænt ved Brattingsborg Skov er der fundet en lille Køkkenmødding.

I Brundby er Krigminister Chr. C. Lundbye f. 25/4 1812.


Kolby Sogn, Øens mindste Sogn, ligger paa dens sydvestlige Side og er i øvrigt omgivet af Tranebjærg og Onsbjærg Sogne. I Sognet løbe nogle af Øens „Sørender“, Vestbæk og Dallebæk.

Fladeindholdet var 16/7 88: 2928 Td. Ld., hvoraf 1501 besaaede (deraf med Hvede 38, Rug 371, Byg 457, Havre 411, Ærter og Vikker 15, Blandsæd til Modenh. 25, til Grøntf. 48, Kartofler 59, andre Rodfr. 57, Raps 17), medens der henlaa til Afgræsn. 530, Høslæt, Brak, Eng m. m. 806, Have 27, Skov 2, Moser og Kær 24, Byggegr. 27, Veje, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1893: 253 Heste, 1028 Stkr. Hornkv. (deraf 671 Køer), 753 Faar og 479 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 240,8 Td. Der var 2 Selvejergaarde med 32, 50 Arvefæstegd. med 181,9, 134 Huse med 26,9 Td. Hrtk. og 27 jordløse Huse (omtr. Tredjedelen i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 903 (1801: 695, 1840: 812, 1860: 929, 1880: 953), boede i 201 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 34 levede af immat. Virksomh., 522 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 15 af Fiskeri, 169 af Industri, 23 af Handel, 19 af Skibsfart, 66 af andre Erhv., 44 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne Kolby (af Kol eller Kolle, ɔ: en Bakke; en stor Del af Byen brændte 20/5 1848) med Kirke, Præstegd., Skole, Posthus (i en ældre Bondegaard, siden 1861), Telefonstation, Mølle og Købmandshandel; V. for Byen Havnen Kolby Kaas, der daglig anløbes af Postdampskibene mellem Kalundborg og Aarhus og 1 Gang ugentlig af et Dampskib fra Horsens til Kbh., med Gæstgiveri; Havnen, der er 12 F. dyb og har Havnefyr (Flammens Højde 13 F.), er uddybet i 1896, ligesom Anlægsmolen er bleven forlænget; Haarmark med Skole og Mølle; Permelille med Andelsmejeri (Trolleborg); den sydlige Del af Pillemark. De tidligere Krogsgaarde ere nu indlagte under Brattingsborg Hovedgaard.

Avlsgaarden Vestborggaard, der nu tilhører Grevskabet, har omtr. 13 Td. Hrtk., omtr. 270 Td. Ld. Desuden mærkes Høtofte Mølle. — Paa Vestborg Borgplads, 60 F., 18,9 M., er anlagt Vestborg Fyr, hvidt fast Fyr; Taarnets Højde er 61 F., Lysvidden er 4 Mil, Flammens Højde over Havet 115 F. (se Vignetten S. 525).

Kolby S., der danner en egen Sognekommune, hører under de S. 526 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 260. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet.

Kolby Kirke er opført af røde Mursten, men overkalket, med Underlag af Kamp i Spidsbuestil og bestaar af Skib og Kor, Taarn, Vaabenhus paa Syd- og Sakristi paa Nordsiden. Kirken har (senere indbyggede) Hvælvinger; paa en af dem har været malet et Skjold med tre røde Roser, vistnok Aarhusbispen Jens Iversen Langes Vaaben. Altertavle og Prædikestol ere udskaarne i Renæssancestil; paa Døren ved Opgangen til den sidste staar Aarstallet 1597; Granitdøbefont i Bægerform med Ornamenter paa Fod og Kumme. Smuk Degnestol udskaaren i gotisk Stil med Aarhusbispen Niels Clausens fædrene og mødrene, Skadernes og Presenternes Vaaben. Paa Korets nordl. Væg et Krucifiks og en Mindetavle over Præsten Niels Jensen Bryde, † 1675. Klokken er skænket af Sophie Amalie Moth.

Yderst paa en Banke ved Havet ligger Vestborg Voldsted med en henved 300 F. lang Borgplads og to dybt indskaarne Grave i den høje Banke. Det hører til en egen Gruppe Voldsteder, der menes at gaa tilbage til Oldtidens Slutn., og hvis Særkende er, at de ere anlagte paa højt Terræn med Benyttelse af en naturlig Bakketop, i hvilken Borgpladsen blev udskaaren; Volde og Grave spillede kun ringe Rolle ved Forsvaret (se S. Müller, Vor Oldtid, S. 446 fl.). I Middelalderen har paa Borgpladsen ligget Vestborg Slot, hvis Ruiner nu helt ere forsvundne (Julenat 1875 styrtede den sidste Rest, en 20 F. lang, 9 F. tyk og 13 F. høj Mur, ned), men Voldene og Gravene ere endnu vel vedligeholdte. Borgen har, efter hvad det synes, ikke haft stor Betydning; 1370 nævnes Henrik v. der Osten som dens Lensmand.


Onsbjærg Sogn, den nordvestlige Del af Sønderlandet, omgives paa Landsiden af Kolby, Tranebjærg, Besser og Nordby Sogne. Til Sognet høre nogle af de smaa Holme i Stavnsfjord (se S. 526). Gennem Sognet gaar Hovedlandevejen til Langøre Havn. Syd for Onsbjærg By ligger Højdepunktet „Dyret“ (se S. 526).

Fladeindholdet var 16/7 1888: 3674 Td. Ld., hvoraf 1753 besaaede (deraf med Hvede 89, Rug 343, Byg 453, Havre 426, Ærter og Vikker 36, Blandsæd til Modenh. 66, til Grøntf. 97, Kartofler 68, andre Rodfr. 137, Raps 28, andre Handelspl. 4, Spergel og Lupiner 6), medens der henlaa til Afgræsn. 585, Høslæt, Brak, Eng m. m. 858, Have 41, Skov 9, Moser og Kær 29, Flyvesand 69, udyrkede Strækn. 213, Byggegr. 35, Veje, Vandareal m. m. 82 Td. Kreaturhold 1893: 269 Heste, 1370 Stkr. Hornkv. (deraf 829 Køer), 1018 Faar, 628 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 304,2 Td. Der var 7 Selvejergaarde med 91,3, 42 Arvefæstegd. med 170,4, 1 Fæstegd. med 12,1, 189 Huse med 30,6 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse (Halvdelen i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1187 (1801: 798, 1840: 1012, 1860: 1075, 1880: 1230), boede i 249 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 46 levede af immat. Virksomh., 556 af Jordbrug, 14 af Fiskeri, 210 af Industri, 54 af Handel, 8 af Skibsfart, 217 af andre Erhverv, 48 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Onsbjærg, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. (noget uden for Byen), Skole, Gæstgiveri, Mølle m. m.; Byen er Valgsted for Holkæk Amts 4. Folketingskr. b.; Tanderup (gml. Form Thandorp) med Mølle og Købmandshandel; Sælsinggaarde med Skole og Andelsmejeri (Vesterholm); den nordl. Del af Pillemark; Taftebjærg (tidligere Toftbjærg, Toftebjærg) med Skole og Mølle; Stavns. Ved Vestkysten er der ved Sælvigstrand af et Aktieselskab anlagt en Bro, der anløbes af mindre Dampskibe paa Farten Aarhus-Samsø. — For omtr. 20 Aar siden er der af de tilgrænsende Lodsejere inddæmmet omtr. 120 Td. Ld. af Stavnsfjord med Dæmninger fra Gammelholm (som saaledes er ophørt at være en Ø) ud for Stavns og Taftebjærg samt Alstrup By (den sidste i Besser S.); det inddæmmede Areal er temmelig værdiløst, men Inddæmningen har dog Betydning for de tilstødende Jorder.

Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.: Hovedgaarden Bisgaard, under Grevskabet, har 45½ Td. Hrtk., omtr. 270 Td. Ld. Ager, et stort Overdrev samt nogen Eng. Avlsgaarden Vadstrup, der hører under Grevskabet (sammenlagt af de tidligere Vadstrupgaarde samt en Del af en Gaard i Torup i Besser S.), har omtr. 30 Td. Hrtk., omtr. 250 Td. Ld. Taftebjærggaard har 15¼ Td. Hrtk., omtr. 150 Td. Ld., hvoraf 30 Eng og Mose, Resten Ager.

Onsbjærg S., der danner en egen Sognekommune, hører under de S. 526 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 262. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet.

Onsbjærg Kirke er opført i Spidsbuestil af røde Mursten, men overkalket, og bestaar at Skib og Kor, ret anseligt Taarn, Vaabenhus mod Syd og tidligere Gravkapel, nu Materialhus, mod Nord. Hvælvinger, Taarn (der har Skydehuller i øverste Stokværk, se Tranebjærg Kirke) og de andre Bygninger ere senere tilføjede. Korbuen og Buen ind til Taarnrummet ere spidse. Altertavle og Prædikestol ere udskaarne i Renæssancestil; den første har Statuetter af Evangelisterne, et samtidigt Krucifiks i Midten og bærer Aarstallet 1596, den anden har Chr. IV’s Navnetræk; Granitdøbefont. I Kirken findes flere store Mindetavler, bl. a. over Birkedommer Knud Rud, † 1755, og Kirurg Zakarias Danielsen Hop, † 1729. Paa en af Hvælvingsbuerne er der for laa Aar siden afdækket en Indskrift, der melder, at 1462 i Biskop salig Jenses Tid bleve Hvælvingerne fuldførte, og paa en anden staar, at Jacob Paulsen var Præst paa Samsø samme Aar. Ovenover ses Bispen Jens Iversen Langes Vaaben. Paa en Trætavle i Koret er fæstet et lille forgyldt Krucifiks af Kobber fra omtr. 1200. Paa Tavlen staar en Indskrift fra 1596, der fortæller, at Krucifikset var bundet til et dødt Menneske, der kom flydende til Land i Tranebjærg Sogn ved Ilsema (hvor der vides at have været en hellig Kilde), men 4 Heste kunde ikke faa Liget hverken til Tranebjærg eller Kolby, derimod kunde 2 Heste mageligt trække det til Onsbjærg, hvor det blev begravet paa Kirkegaarden, og Kirken hed fra den Tid „Hellig Kors Kirke“ (se Pontoppidan, Marm. Dan. II 189). I Taarnet findes et 1748 opsat Maleri: et Skib i Havsnød, til Minde om nogle Samsinger, der tilsatte Livet paa en Rejse til Norge.

Bisgaard hørte i sin Tid til Aarhus Bispestol, men blev efter Reformationen Præstegaard. Den sidste, der beboede den, var Peder Krog, Sognepræst i Besser-Onsbjærg Sogne og Provst paa Samsø 1681–88, senere Biskop i Trondhjem. Han bortbyttede den mod nogle Bøndergaarde i Besser, som bleve sammenlagte til Præstegaard, 2 Gaarde i Agerup, 2 Gaarde i Onsbjærg m. m. Bisgaards Bygninger ere meget gamle.

Paa Hjortholm ses paa en høj Bakke tydelige Spor af en Borgplads, „Hjortholm Slot“, til hvilket Sagnet har knyttet Marsk Stigs Navn.

Ved Taftebjærg ligger Samsøs anseligste Langdysse, henved 100 F. lang og omsat med 44 Randstene; midt paa ses Overliggeren til et Kammer. Ved Bisgaard er der en lille tokamret Langdysse. — Paa Eskholm er der som Minde om dens Beboelse i Stenalderen opsamlet adskillige Flintoldsager; mest fandtes de paa den sydøstlige Side af Øen, hvor Terrænet skraaner mindre brat.


Besser Sogn, den nordøstligste Del af Sønderlandet, beliggende S. for Stavnsfjord, omgives paa Landsiden af Tranebjærg og Onsbjærg Sogne. I Sognet løber Øens største Vandløb, „Sørenden“, omtr. 1 Mil lang, tør en Del af Sommeren. Flere af Holmene i den sydl. Del af Stavnsfjord høre til Sognet.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 3321 Td. Ld., hvoraf 1962 besaaede (deraf med Hvede 73, Rug 347, Byg 533, Havre 587, Ærter og Vikker 38, Blandsæd til Modenh. 87 , til Grøntf. 87, Kartofler 59, andre Rodfr. 129, Raps 15, andre Handelspl. 4), medens der henlaa til Afgræsn. 480, Høslæt, Brak, Eng m. m. 782, Have 29, Skov 14, Moser og Kær 22, Flyvesand 1, udyrkede Strækn. 4, Byggegr. 16, Veje, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1893: 278 Heste, 1299 Stkr. Hornkv. (deraf 819 Køer), 1038 Faar, 670 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 337,7 Td. Der var 18 Selvejergaarde med 128,5, 35 Arvefæstegd. med 178,6, 188 Huse med 30,6 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse (omtr. 1/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1189 (1801: 855, 1840: 1071, 1860: 1149, 1880: 1221), boede i 262 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 38 levede af immat. Virksomh., 708 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 32 af Fiskeri, 242 af Industri, 39 af Handel, 30 af Skibsfart, 24 af andre Erhv., 66 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.

I Sognet Besser Kirke, enligt beliggende mellem Besser og Langemark Byer, og Byerne: Besser med Præstegd. og en Plantage, anl. af Pastor, Wagtmann (Præst her 1870–82), Skole, Sparekasse (opr. 6/10 1869; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 40,702 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 2833 Kr., Antal af Konti 215) og 2 Møller (hvoraf den ene et Aktieselskab „Todhøjsminde“); Langemark med Pogeskole, Mølle og Holmsborg Teglværk; Torup (tidligere Tingsted) med Skole og Mølle; Østerby med Skole; Alstrup. Agerup Gaarde.

Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.: Avlsgaarden Sannholm (opkaldt efter en Mand Sann, der samlede Gaarden), under Grevskabet, har 26½ Td. Hrtk., omtr. 260 Td. Ld.; Præstegaarden har omtr. 14 Td. Hrtk., omtr. 150 Td. Ld., hvoraf 5 Plantage og Have, 5 Eng, Resten Ager; en Gaard i Østerby, Østerholm, har 157/8 Td. Hrtk., 122 Td. Ld., deraf 113 Ager, 8 Eng og 1 Skov, paa Bakken „Bøgebjærg“, hvori der er Pavillon, og hvor en Del af Øens Fester og Møder holdes.

Besser S., der danner en egen Sognekommune, hører under de S. 526 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 261. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet.

Besser Kirke er opført af røde Mursten, men overkalket, omtr. som Øens andre Kirker og bestaar af Skib og Kor, Taarn (i øverste Stokværk er der Skydehuller) og Vaabenhus paa Sydsiden. Kirken har Hvælvinger; Korbuen er spids; Koret er restaureret for omtr. 25 Aar siden. Paa en af Hvælvingerne et malet Skjold med tre rode Røser (se under Kolby Kirke S. 532). Altertavle og Prædikestol ere udskaarne i Renæssancestil; den første har i Hovedfeltet et udskaaret Krucifiks og Aarstallet 1589, den anden 1602; Granitdøbefont med mærkelig Fod med Mandehoveder. I Vaabenhuset en Ligsten (tidligere i Korgulvet) over Præsten Morten Jørgensen, † 1681. Paa Taarnets ydre Mur en Mindetavle over en Chr. Overgaard, † 1810.

Sørenden“ har i gamle Dage været langt betydeligere; Sagnet vil endog vide, at man har kunnet sejle op ad den til det gamle Brattingsborg (ved Tranebjærg), der paa flere Sider var omgiven af dens Vande.

Besser Sogn var indtil 29/5 1867 Anneks til Onsbjærg.


Nordby Sogn, indbefattende hele Nordlandet, grænser mod S. til Onsbjærg Sogn, fra hvilket det adskilles ved „Kanhave Kanal“. Den nordl. Del af Sognet er højtliggende og stærkt bakket (om Højdepunkterne se S. 526); den sydl. Del mellem Kanhave og Maarup (mellem de to Punkter er der over 1 Mil) er lav, og af det omtr. 1000 Td. Ld. store Areal, den saakaldte Nordby Hede, er omtr. Halvdelen beplantet med Fyr (Pinus montana); Beplantningen, der foretages af Grevskabet og lykkes godt, begyndte 1866. Grennem den sydl. Del af Sognet gaar Landevejen til Langøre Havn.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 4289 Td. Ld., hvoraf 1649 besaaede (deraf med Hvede 8, Rug 457, Byg 442, Havre 443, Blandsæd til Modenh. 12, til Grøntfoder 37, Kartofler 206, andre Rodfrugter 27, Raps 15), medens der henlaa til Afgræsn. 736, Høslæt, Brak, Eng m. m. 663, Have 27, Skov 220, Moser og Kær 39, Hede 855, udyrkede Strækn. 22, Byggegr. 15, Veje, Vandareal m. m. 63 Td. Kreaturhold 1893: 274 Heste, 1087 Stkr. Hornkv. (deraf 715 Køer), 1626 Faar, 591 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 247,2 Td. Der var 4 Selvejergaarde med 7,2, 63 Arvefæstegd. med 214,7, 169 Huse med 22,7 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse (henved Tredjedelen i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1072 (1801: 555, 1840: 891, 1860: 913, 1880: 1140), boede i 241 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 35 levede af immat. Virksomh., 461 af Jordbrug, 20 af Fiskeri, 228 af Industri, 28 af Handel, 69 af Skibsfart, 155 af andre Erhv., 69 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.

I Sognet Nordby Kirke, enligt beliggende mellem Byerne Nordby og Maarup, og Byerne: Nordby, en meget stor Landsby, den største og tættest bebyggede paa Samsø, med mange teglhængte Huse og store Haver, Præstegd., 2 Skoler, Telegrafstation, Telefonforbindelse med Tunø, 2 Møller, Andelsmejeri (Søgaard), Afholdshjem (opført 1896), Gæstgiveri, mange handlende og en Del Smaaskippere, der væsentlig udføre Sognets Produkter (mest Kartofler), især til Aarhus, men ogsaa give sig af med anden Fragtfart og Stenfiskeri (stor Ildebrand 26/6 1894). Maarup med Skole. Ved Vestkysten Maarup Havn (5 F. dyb, Havnefyr), der anløbes af Skibe mellem Aarhus og Sælvig. Paa den langt fremspringende Odde Langøre (tidligere Ormhoved) ved Nordkysten af Stavnsfjord Langøre Havn, ved den vestl. Bro 10–11, ved den østl. Bro 12–14 F. dyb, med Lodsstation, Toldassistent, Skole, et Kornmagasin for Grevskabet og flere Pakhuse samt en tidligere Købmandsgaard (under Grevskabet), der bebos af Grevskabets Magasinbestyrer, som tillige er Fiskerifoged for Stavnsfjord. Havnen, der før var den eneste Havn, hvor større Skibe kunde gaa ind, har tabt en Del af sin Betydning, efter at Kolby Kaas er bleven anlagt. Mod S. Kanhave Huse.

Nordby S., der danner en egen Sognekommune, hører under de S. 526 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 263. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet.

Nordby Kirke er en højtliggende, anselig Murstensbygning i Spidsbuestil med et 100 F. langt hvælvet Skib, der afsluttes med flad Altervæg, slankt Taarn i Vest, Vaabenhus mod S., Kapel (nu Materialhus) og Sakristi mod Nord. Den ældste, mellemste Del (vistnok fra 14. Aarh.) har haft Bjælkeloft, smalle højtsiddende Vinduer og Spidsportaler, af hvilke den sydl. endnu ses i Vaabenhuset. I Middelalderens Slutn. blev det oprindelige Kor nedbrudt og Skibet forlænget til begge Sider; 1494 ere Hvælvingerne indbyggede, og 1531 er Koret paa ny forlænget og overhvælvet med stjernedannede Hvælvinger. Aar 1893–94 afdækkedes under Prof. Kornerups Ledelse og istandsattes paa Nationalmuseets Foranstaltning en gammel malerisk Udsmykning, der gaar gennem hele Kirken, og ved denne Lejlighed fandtes to mærkelige Indskrifter med store gotiske Bogstaver, der give Oplysning om Hvælvingernes Indbygning. Paa en af Skibets Buer læses, at dette Værk blev udført 1494 paa Foranstaltning af Hr. Peder Kjeldsen, Øens Præst, medens Niels Clausen var Biskop i Aarhus; ovenover ses Bispens Vaaben. Paa den næstsidste Hvælving mod Ø. ses Aarhusbispens Ove Billes fædrene og mødrene Vaaben, og nedenunder staar: „Anno domini mdxxxi her Jens ib’s sogneprest, vigilia Johannis baptistæ“. Aar 1894 lod ogsaa Grevskabets Besidder Kirkens Indre istandsætte; bl. a. blev Vaabenhusets Loft hævet og prydet med Maling, og den gamle Portal restaureredes, ligesom ogsaa Altertavle og Prædikestol, rigt udskaarne Billedskærerarbejder, den sidste fra 1631, bleve smukt restaurerede i Guld og Farver. Granitdøbefont. — Paa Kirkegaarden en Ligsten over Rasmus Peder Sorø, † 1776, og Hustru.

Paa en aaben Plads midt i Nordby findes Byens Gadeklokke, ophængt i et Taarn, og et pyntet Majtræ med et som Fløj tjenende Skib paa Toppen.

Ved Sognets Sydgrænse ligger den saakaldte „Kanhave-Kanal“, maaske Rester af et tidligere Vandløb, maaske ogsaa en Levning af en ved Kunst gravet Kanal, der har forbundet de to Kyster. Et Sagn vil vide, at Harald Blaatand engang har trukket sine Skibe gennem dette Vandløb; et andet Sagn kalder den „Svenske-Kanal“ og fortæller, at den er gravet af de Svenske under Krigen 1658–60. — Ved Kragmose paa Østkysten har der i tidligere Tid været Landingssted og Toldsted. — Ved Nordby har der været en hellig Kilde, „Korskilde“.

Sognet skal tidligere have haft endnu 3 Byer, Søby, mellem Nordby og Maarup, Glistrup V. for og Kongsbølle N. V. for Nordby, efter Sigende alle ødelagte af Lübeckerne ved Slutn. af 14. Aarh. — Paa Langøre har der været en Køkkenmødding fra Stenalderen.

*