Skippinge Herred.
Sogne:
Følleslev, S. 490. — Særslev, S. 492. — Bregninge, S. 492. — Bjærgsted, S. 494. — Holmstrup, S. 495. — Viskinge, S. 497. — Agnsø, S. 498. — Værslev, S. 499. — Jordløse, S. 501 — Sejrø, S. 502.Dette Herred, det mindste i Amtet næst Samsø, omgives mod V. af Arts Herred, mod N. af Kattegat (Nekselø Bugt) og Ods Herred, mod Ø. af Tudse og mod S. af Løve Herred (fra hvilket det adskilles ved Aamose Aa) og af Tissø. Desuden høre Øerne Sejrø og Nekselø i Kattegat til Herredet. Om den nu til Dels udtørrede Saltbæk Vig, hvorved Herredet har vundet omtr. 1194 Td. Ld., se S. 473. Dets største Udstrækning fra N. til S. er henved 3 Mil; mod N. er det over 2 Mil bredt, mod S. løber det ud i to Spidser, en til Tissø, en anden ned mellem Tudse og Løve Herreder. Herredet har en Del Skov i den østl. Del (2275 Td. Ld.). Jorderne ere i det hele gode og lerede, mod N. og V. noget sandede, og højtliggende og bakkede i den sydlige og midterste Del, mod N. lave. Omkring Aaerne paa Sydgrænsen og mod N. V. langs Bregninge Aa er der store Eng- og Mosestrækninger. Til Herredet hører den omtr. 380 Td. Ld. store Skarrid Sø. Med Hensyn til Frugtbarheden er det næst Ods H. det mindst frugtbare i Amtet, idet der i Gennemsnit gaar omtr. 12¾ Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Ved Matrikuleringen var Herredets Fladeindhold ansat til 32,139 Td. Ld. (3,22 □ Mil, 177,3 □ Km.). Ager og Engs Hartkorn samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895 2426,5 Td. Folketallet var 1/2 1890: 8948 (1801: 4598, 1840: 7074, 1860: 8362, 1880: 9414). I gejstl. Henseende danner Skippinge Herred eet Provsti med Ods Herred med Undt. af Holmstrup Sogn, der er Anneks til Jyderup i Tudse Herred; Vallekilde og Hørve Sogne i Ods Herred henregnes til Skippinge Herred. I verdsl. Henseende hører Herredet til Skippinge Herreds Jurisdiktion og til 3. (Viskinge, Agnsø, Værslev og Jordløse Sogne), 4. (Følleslev, Særslev, Bregninge og Bjærgsted Sogne) og 7. Forligskreds (Sejrø).
Skippinge Herred (i Valdemar II’s Jordebog Skyppings- og Skippingshæreth) bestod før Reformationen kun af Følleslev, Særslev, Vallekilde og Horve Sogne; 1660–71 hørte det til Kalundborg Amt (se S. 371).
Sammenlignet med Arts og Love Herred spille blandt Oldtidsminderne i dette Herred Stengravene en forholdsvis ringere Rolle end Gravhøjene. I alt foreligger der Oplysninger om over 350 Høje i Herredet, men kun om ca. 100 Stengrave (deraf 11 Jættestuer). Stengravene ligge væsentlig i den sydl. Del af Herredet, Værslev, den sydl. Del af Viskinge, Agnsø samt den nordl. Del af Holmstrup Sogn. Fredlyste ere i alt 20 Oldtidsminder.
Litt.: J. H. Larsen, Skippinge H., i. „Holbæk Amt“. Kbh, 1832. — Indberetn. til Nationalmuseet om antikvariske Undersøgelser i Skippinge H., af A. Mathiesen og P. Hauberg, 1896.
*
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3375 Td. Ld., hvoraf 1951 besaaede (deraf med Hvede 159, Rug 288, Byg 768, Havre 401, Ærter og Vikker 22, Blandsæd til Modenh. 98, til Grontf. 59, Kartofler 36, andre Rodfrugter 113), medens der henlaa til Afgræsn. 477, Høslæt, Brak, Eng m. m. 887, Have 35, Skov 10, Moser og Kær 58, Flyvesand 2, udyrkede Strækn. 23, Byggegr. 20, Veje, Vandareal m. m. 74 Td. Kreaturhold 1893: 277 Heste, 1326 Stkr. Hornkv. (deraf 844 Køer), 428 Faar, 899 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 320,4 Td. Der var 34 Selvejergaarde med 263,1, 1 Arvefæstegaard med 6,3, 4 Fæstegd. med 26,1, 82 Huse med 24,9 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse (Halvdelen i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 858 (1801: 465, 1840: 733, 1860: 815, 1880: 850), boede i 157 Gaarde og Fluse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 19 levede af immat. Virksomh., 541 af Jordbrug, 17 af Gartneri, 6 af Fiskeri, 144 af Industri, 46 af Handel, 40 af andre Erhverv. 19 af deres Midler, og 26 vare under Fattigv. Ved Havnsø og paa Nekselø drives der noget Fiskeri.
I Sognet Byerne: Følleslev (gml. Form Fyølenz- og Fiælenzløf) med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 4/11 1871; 31/3 1895 var Sparernes samlede Tilgodehavende 18,800 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 762 og Antal af Konti 102) og Andelsmejeri; Havnsø med Skole, Kro og Mølle, de sidste to ved Kysten; hvor der er Overfart til Nekselø; Saml. af Huse: Græsmark og Tjørnemark. Paa Nekselø Gaarde og Huse med Skole og Mølle.
Hovedgaarden Egemarke har 91¼ Td. Hrtk., 809 Td. Ld., hvoraf 66 Eng, 10 Plantage, Resten Ager; desuden høre til Ejendommen af Fæstegods 48¾, af Arvefæstegods 205/8 Td. Hrtk., 24 jordløse Huse, 35 Td. Ld. Mose, et Teglværk samt Følleslev og Særslev Kirker. Gaarden har Strandret paa de 3000 Al. af Kysten, hvortil den grænser. Hovedgaarden Algistrup har 441/8 Td. Ager og Engs Hrtk. og 2½ Td. Skovsk., omtr. 496 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 100 Skov, Resten Ager; desuden høre til Ejendommen af Gods, der dels er bortlejet, dels bortforpagtet, 83/8 Td. Hrtk., omtr. 140 Td. Ld.; det bestaar af 15 Huse, 2 Ejendomme med 1 Vandmølle hver (Kongens Mølle i Agnsø S. og Gryde Mølle i Bjærgsted S., den sidste med. Bageri). Af Hovedgaardens Jorder ligge omtr. 40 Td. Hrtk. i Følleslev, Resten i Bregninge, Skoven i Holmstrup Sogn; Husene ere fordelte i Bregninge, Bjærgsted og Holmstrup Sogne.
Følleslev S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Skippinge Herreds Jurisdiktion (Kalundborg), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Kalundborg Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 1. Lægd. Kirken, hvorved der foruden en Sognepræst er ansat en Kapellan pro loco, tilhører Ejeren af Egemarke.
Følleslev Kirke bestaar af Skib med Kor, Taarn og Sakristi og Vaabenhus paa Nordsiden. Den ældste Del, det vestl. Parti af Skibet, er opført af Kamp; senere er det oprindelige Kor nedrevet og Skibet forlænget mod Ø., ligesom ogsaa Kirken er bleven overhvælvet, og de andre Dele ere tilføjede (af Munkesten, dog ogsaa med Anvendelse af Kamp). Taarnrummet har Spidsbue ind til Skibet. Smukt udskaaren Altertavle i Renæssancestil med et nyere Maleri i Midten: Christus og Disciplene; Prædikestol fra 1595, ligeledes smukt udskaaret Renæssancearbejde; Granitdøbefont. Paa Tværbjælken i Korbuen et gammelt malet Krucifiks. Foran Alteret en Ligsten over Præsten Israel Hansen (Assonius), † 1682; i Sakristiet Ligsten over Præsten Anders Mortensen, † 1650.
Egemarke er oprettet ved Aar 1700 af nedlagte Bøndergaarde og ejedes af Højesteretsassessor Brostrup Albertin, som 1710 solgte den (den kaldtes den Gang Ladegaard og havde 85, Bøndergodset 272 Td. Hrtk.) for 16,000 Rd. til Assessor Jens Hellegaard til Vognstrup, hvis Arvinger solgte den ved Auktion 1720 for 10,660 Rd. C. til Geheimeraad Fr. Chr. Adeler († 1726), efter hvem den 1729, ved Skøde fra de andre Arvinger, tilfaldt Sønnen, Stiftamtmand Fr. Adeler († 1766), der skødede den tillige med Algistrup (se ndfr.) 1759 til Svigersønnen, Oberstlieutenant, senere Generalmajor Helmuth Gotthardt Barner, Stamfader til Slægten Barner i Danmark († 1775). Hans Enke skødede begge Gaardene 1785 for 57,000 Rd. til Sønnen Kammerjunker Leop. Th. Barner, efter hvis Død 1809 de solgtes til en Grosserer Schartau („for 3 Tdr. Guld i Bankosedler“) og senere til en Kammeraad Klein, som i Pengekrisen maatte afstaa dem til Staten for 176,500 Rd. Staten solgte Egemarke 1841 for 207,500 Rd. til L. Grüner, senere Hofjægermester, hvis Enke nu ejer den. — Da Egemarke brændte 1826, opførtes der en 1 Stokværk høj Hovedbygning, som i 1880’erne til Dels nedreves og erstattedes med en 3 Stokværk høj Bygning af gule Mursten og med takkede Gavle.
Algistrup (Alkestrup) er oprettet som Hovedgaard 1756 og delte Skæbne med Egemarke indtil 1841, da den solgtes til en Hr. Hansen, der 1852 solgte den for 100,000 Rd. til en Hr. Maag, som atter 1866 afhændede den for 138,500 Rd. til den nuv. Ejer, Læge, Etatsraad J. Lemvigh. Han har senere tilkøbt det meste af det nu tilhørende Gods. — Hovedbygningen (med en Borggaard, der adskilles fra Haven ved 6 mægtige gamle Lindetræer) er opført efter en Brand 1834, men er ombygget 1867 og har 1876 og 1884 faaet 2 Tilbygninger; den er 1 Stokværk høj med to Fløje og Frontespice til Have og Gaard. — Den ovennævnte L. Th. Barner ligger, med en Datter Frederikke, begraven i en Høj (Granitsøjle med Indskrift) paa Algistrup Mark.
I Følleslev har ligget en Hovedgaard, der 1402 og 1416 beboedes af Peder Lauridsen, som førte Slægten Bilds Vaaben, 1481 og 1488 af Christiern Madsen. Herman Navl ejede Følleslevgaard 1570, men solgte den til Fru Mette Oxe, Hans Barnekows, hvis Sønner 1582 afhændede Gaarden til Kongen.
Nekselø ejedes i sin Tid af Amtsforvalter Jens Rostgaard († 1715), hvis Enke, Else Iversdatter, efter sin afdøde Mands ønske solgte den 1718 til Fr. Rostgaard, „paa det at bemældte Jordegods igen kunde vorde samlet med den Insul Seyerøe“; Ejendommen skulde dog først tiltrædes efter hendes Død. Fra 1741 hørte Øen til Stamhuset Kraagerup (se S. 66). Efter dettes Ophævelse 1800 solgte Kammerjunker v. d. Maase Øen 1805 for 6500 Rd. — Øen, der forbindes med Sjælland ved en Stenrevle, der dog staar under Vand, er bekendt for sin Skønhed med sine høje Kyster (Guldbjærg Klint) og den beplantede Sænkning Trolddalen.
Af de faa anseligere Stengrave, som vides at have været i Sognet, er endnu bevaret 2 Langdysser og en Høj med Jættestue, alle ved Følleslev. — I Havnsø Strand er der ved Resterne af et Skibsvrag opfisket en svær Halsring af Guld (Værdi omtr. 1800 Kr.) fra den senere Jærnalder.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2524 Td. Ld., hvoraf 1229 besaaede (deraf med Hvede 83, Rug 195, Byg 462, Havre 276, Ærter og Vikker 27, Blandsæd til Modenh. 41, til Grøntf. 32, Kartofler 19, andre Rodfr. 93), medens der henlaa til Afgræsn. 372, Høslæt, Brak, Eng m. m. 660, Have 21, Moser og Kær 37, Byggegr. 14, Veje, Vandareal m. m. 29 Td. Kreaturhold 1893: 245 Heste, 918 Stkr. Hornkv. (deraf 684 Køer), 226 Faar, 985 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 249,5 Td. Der var 35 Selvejergaarde med 176,4, 6 Arvefæstegd. med 29,3, 3 Fæstegd. med 9,4, 131 Huse med 34,5 Td. Hrtk. og 44 jordløse Huse (omtr. 1/3 i Fæste) Befolkningen, 1/2 1890: 965 (1801: 449, 1840: 774, 1860: 934, 1880: 1106), boede i 211 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 52 levede af immat. Virksomh., 514 af Jordbrug, 207 af Industri, 49 af Handel, 77 af andre Erhv., 23 af deres Midler, og 43 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Særslev, ved Nykjøbing-Slagelse Landevej, med Kirke, Skole, Fattiggaard for Følleslev-Særslev Kommune (50 Pladser) og Andelsmejeri (Ballebjærg); Snertinge, ved Landevejenes Krydsningspunkt, med Apotek, Lægebolig, Kro, stor Ostefabrik, Købmandshandel osv. samt Postekspedition og Telegrafstation; Favrbo med Skole, Mølle og Teglværk. Ravnholt Huse. — Særslevgaard har 30 Td. Hrtk., 220 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, Resten Ager; 1 Hus. Desuden mærkes Favrbogaard (tidligere Kro).
Særslev S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 368. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Egemarke.
Særslev Kirke bestaar af Skib, Taarn og to Vaabenhuse paa Nord- og Sydsiden. Skibets midterste, ældste Del er opført af utilhuggen Kamp (den vestl. Dels tykkere Mure tyde paa, at der har været et tidligere Taarn). Senere er Kirken bleven udvidet og overhvælvet, ligesom Taarn og Vaabenhuse ere tilføjede, alt af Munkesten, dog ogsaa med Anvendelse af Kamp; det nordl. Vaabenhus har Bjælkeloft; paa Taarnets Sydside staar Aarstallet 1860; paa søndre Sidemur i Skibet er der oven over Hvælvingen Levninger af et Kalkmaleri. Udskaaren, malet og forgyldt Altertavle fra 1626 med et daarligt malet Billede fra 1859 (Christus og Maria) i Midtpartiet; smukt udskaaren Prædikestol; Granitdøbefont. Foran Alteret en Ligsten med næsten ulæselig Indskrift over Ritmester Gotfr. Below, † 1703.
En forsvunden Hovedgaard i Særslev ejedes 1381 og 1410 af Anders Jensen, som førte et gaaende Vildsvin i sit Vaaben. Hans Søn Jakob Andersen og Sønnesøn Anders Jepsen skrev sig derefter til Særslev. Sidstnævntes Søn Jep Andersen afhændede 1483 sin Gaard i Særslev til Jørgen Rud, men Sønnen Jep Jepsen, Slægtens sidste Mand, skrives dog endnu i Særslev.
Jep Eriksen i Snerting, Væbner, nævnes 1454.
Paa Toppen af en Bakke, „Lindebjærg“ (85,5 M.) ligger en særdeles smuk Langdysse med 2 Gravkamre og omtr. 80 Randstene. Ved Favrbo er fredlyst et lille Dyssekammer med Gang.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 7479 Td. Ld., hvoraf 3258 besaaede (deraf med Hvede 115, Rug 673, Byg 1143, Havre 703, Boghvede 20, Ærter og Vikker 44, Blandsæd til Modenh. 148, til Grøntf. 59, Kartofler 182, andre Rodfr. 153, Spergel og Lupiner 14), medens der henlaa til Afgræsn. 989, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2656, Have 59, Skov 16, Moser og Kær 245, Flyvesand 10, udyrkede Strækn. 3, Byggegr. 54, Veje, Vandareal m. m. 109 Td. Kreaturhold 1893: 541 Heste, 2169 Stkr. Hornkv. (deraf 1391 Køer), 730 Faar, 2012 Svin og 71 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 479,8 Td. Der var 78 Selvejergaarde med 343,6, 5 Arvefæstegd. med 58,8, 2 Fæstegd. med 10,2 og 237 Huse med 60,2 Td. Hrtk. og 58 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 90: 1903 (1801: 950, 1840: 1531, 1860: 1811, 1880: 2152), boede i 396 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 46 levede af immat. Virksomh., 1200 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 11 af Fiskeri, 294 af Industri, 63 af Handel, 195 af andre Erhv., 40 af deres Midler, og 49 var under Fattigv. Fra Alleshave drives noget Fiskeri.
I Sognet Byerne: Bregninge ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. og Skole; Kaltred (gml. Form Kaldruthæ) med Pogeskole; Torpe; Hagendrup med Mølle; Rumperup med Skole og Fattiggaard (opr. 1867; 60 Pladser); Eskebjærg med Skole, Missionshus (opf. 1885), Forsamlingshus (opf. 1889) og Andelsmejeri; Alleshave (gml. Form Aluærshaghæ) med Skole (før Saltbæk Vigs Udtørring laa Byen paa den Halvø, der skilte Vigen fra Kattegat, og Vandet inden for kaldtes Alleshave Vejle). Desuden mærkes Nylykke Huse, Kulbjærg Huse, Galgebjærg Huse m. m.
Gaarde: paa over 12 Td. Hrtk.: Avlsgaardene Kaltredgaard, 17¾ Td. Hrtk., 324 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, Resten Ager; 1 Hus (4 Td. Ld.) og 2 jordløse Huse; af Arealet ligger l9½ Td. Ld. Eng i Viskinge Sogn. Torpegaard, 13 Td. Hrtk., 194 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, Resten Ager. Bregningegaard, 22¼ Td. Hrtk., 309 Td. Ld., hvoraf 39 Eng, Resten Ager; 9 Lejehuse. Olstrupgaard, 14 Tdr. Hrtk., omtr. 182 Td. Ld., alt Ager.
Bregninge S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Skippinge Herreds Jurisdiktion (Kalundborg), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Kalundborg Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 367. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Bregninge Kirke bestaar af Skib med Kor, Taarn, Vaabenhus, og Sakristi paa Nord- og Kapel (der nu er inddraget i Kirken) paa Sydsiden. Den ældste Del af Skibet er opført af utilhuggen Kamp, og den lille halvrunde Korbue peger hen til en meget gammel Tid. Senere er Kirken bleven udvidet og overhvælvet, ligesom Taarnet og de andre Bygninger ere tilføjede, alt i Spidsbuestil af Munkesten, Taarnet dog med Kamp forneden; Taarnrummet og Tilbygningerne ere ogsaa overhvælvede undt. det nordre Vaabenhus, der har Bjælkeloft. Hvælvingerne ere prydede med enkelte afdækkede Kalkmalerier (bl. a. St.Jørgen med Dragen) fra omtr. 1400, ligesom der ogsaa paa Sakristiets Hvælvinger findes Malinger fra omtr. 1450 (Jesu Lidelseshist., St. Morten, St. Barbara m. m.). Udskaaren Altertavle fra 1654; Midtbilledet er et Hautrelief: Nadveren; Antemensalet er bemalet med Billeder i Temperafarver. Prædikestolen er ny; stor Døbefont udhuggen i gotlandsk Kalksten fra omtr. 1300. Et gammelt Krucifiks paa nordre Væg; i Vaabenhuset og Sakristiet prægtige gamle Egetræsdøre med Jærnbeslag. I Kapellet, der er blevet kaldt „Ran Kirke“ og „Gammelgaards Kapel“, henstod der til langt op i 19. Aarh. en Del forfaldne Kister (med ukendte Lig; i Pontoppidans D. Atl. VI, 222 siges, at det var Lig af Præster), som nu ere nedgravede paa Kirkegaarden. Smstds. Mindesten over Præsten O. Wilsbech, † 1777.
Torpegaard er maaske den samme som det Toodrup, hvortil en Peder Nielsen skrev sig, der 1410 beseglede et Brev, hvorved Jon Jonsen Billes Hustru af Solbjærg bortlejede sit Gods i Egemarke.
Ikke mindre end 150 Gravhøje have kunnet paavises rundt om i Sognet undt. paa de lave Jorder ved Kaltred og Torpe. Af de yderst faa Stengrave er et mindre Dyssekammer med Gang fredlyst ved Hagendrup. Paa flad Mark ved Rumperup er der gjort et sjældent Votivfund fra den ældre Broncealder, bestaaende af 9 massive, til Dels rigt ornamenterede Bronceøkser.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2109 Td. Ld., hvoraf 806 besaaede (deraf med Hvede 12, Rug 158, Byg 314, Havre 196, Ærter og Vikker 8, Blandsæd til Modenh. 56, til Grøntf. 12, Kartofler 24, andre Rodfr. 26), medens der henlaa til Afgræsn. 247, Høslæt, Brak, Eng m. m. 420, Have 16, Skov 593, Moser og Kær 27, udyrkede Strækn. 16, Byggegr. 12, Veje, Vandareal m. m. 52 Td. Kreaturhold 1893: 129 Heste, 493 Stkr. Hornkv. (deraf 324 Køer), 390 Faar, 293 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 96,8 Td. Der var 4 Selvejergaarde med 43,3, 11 Arvefæstegd. med 35,1, 3 Fæstegd. med 4,8, 62 Huse med 13,7 Td. Hrtk. og1 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 585 (1801: 307, 1840: 409, 1860: 548, 1880: 617), boede i 103 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 24 levede af immat. Virksomh., 259 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 105 af Industri, 36 af Handel, 117 af andre Erhverv, 21 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Bjærgsted med Kirke, Skole, Pogeskole, Missionshus (opf. 1895) og Kro. Snuderup Huse. — Desuden mærkes Gryde Mølle (se under Algistrup, S. 491), en af de ved Aamose Aa beliggende 5 „Kongens Møller“, der ere bekendte for deres Skønhed.
Hovedgaarden Dauerup har under Gaarden 24 Td. Ager og Engs Hrtk. og 2 Td. Skovsk., 437 Td. Ld., hvoraf 90 Skov, Resten Ager; desuden høre til Ejendommen 1 Fæstegaard og 13 Huse med tilsammen 4 Td. Hrtk., 76½ Td. Ld.; Ejendommen ligger dels i Bjærgsted, dels i Bregninge Sogn. Hovedgaarden Astrup, ved Skarrid Sø, har 117/8 Td. Hrtk., 242 Td. Ld., hvoraf 72 Skov, Resten Ager og Eng; 4 Huse. Desuden mærkes Dauerupgaard Gods, omtr. 19 Td. Hrtk.
Bjærgsted S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 366. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Lerchenborg.
Bjærgsted Kirke bestaar af Skib, Kor, Taarn og to Vaabenhuse, et paa Nord- og et paa Sydsiden. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført af utilhuggen Kamp, Taarnet af Kamp og Munkesten, Vaabenhusene af Kamp; Kirken ligesom Taarnrummet og nordre Vaabenhus er overhvælvet, det søndre Vaabenhus har Bjælkeloft; Forbindelsen mellem Taarnrummet og Skibet er spidsbuet. Der er ingen Altertavle (den gamle var fra 1623), men kun en lille Gibsafstøbning af Thorvaldsens Christus; tarvelig Prædikestol i Renæssancestil; Granitdøbefont.
Hovedgaarden Dauerup er oprettet af en Del af det Kalundborgske Gods og ejedes i Beg. af 18. Aarh. af en Jens Jørgen Fust, der 1719 solgte den (den kaldes i Skødet Ejendomsgaard og var noget over 11 Td. Hrtk.) for 900 Rd. til Kancelliraad, senere Justitsraad, Generalfiskal Troels Schmidt; 1743 solgtes den af P. Fr. Spleth til „Oberjæger“ Th. Masman, som atter 1752 solgte den (40½ Td. Hrtk.) til Chr. Greve Lerche (se S. 481), hvorefter den var forenet med Lerchenborg indtil 1804, da den solgtes fra Godset, rimeligvis da med Hovedgaardsrettigheder. Nuv. Ejer er Hr. J. C. Hauberg. — Astrup er ligeledes oprettet af en Del af det Kalundborgske Gods og kom som saadan ogsaa til at høre til Lerchenborg; 1852 blev den skilt ud fra det, men blev i Familien. Nuv. Ejer er V. Baron Lerche.
I Bjærgsted Skov, ved Skarrid Søs nordre Bred, har ligget Gaarden Skarsholm (Skarridsholm), hvis betydelige Voldsted endnu ses. Det bestaar af to firsidede Voldbanker, indbyrdes adskilte ved en smal Grav; den nordligste er 95 F. bred foroven og 15 F. høj, den sydligste noget mindre; paa den sidste ses endnu Rester af Fundamenter til en Bygning; paa den første er i Mands Minde opbrudt et Gulv af Munkesten; begge Banker ere omgivne af Vold og Grav. Hertug Knud, en Søn af Vald. II og Esbern Snares Enke Helene, skal have ejet Skarsholm, og det var herfra, at Vald. Atterdag 1341 udstedte de for St. Klare Kloster i Roskilde givne Privilegier. Gaarden blev rimeligvis i Knuds Slægt, thi Sønnesønnen Barnum Eriksen skrev sig til Skarsholm, hvorefter den ejedes af Erik Barnumsen og af Barnum Eriksen, der døde ved 1400 som Slægtens sidste Mand. Hans Enke Edel Jakobsdatter og øvrige Arvinger solgte 1408 Gaarden til Dronning Margrethe, og hun har vistnok nedlagt den.
Ved Gryde Mølle er der 2 smukke Langdysser, og der har smstds. ligget en tredje. Et stort Dyssekammer, sat af 4 Sidestene og en Dæksten og indvendigt af Mandshøjde, er fredlyst ved Bjærgsted.
Fladeindholdet var 16/7 88: 4068 Td. Ld., hvoraf 1337 besaaede (deraf med Hvede 11, Rug 292, Byg 389, Havre 306, Ærter og Vikker 19, Blandsæd til Modenh. 225, til Grøntf. 17, Kartofler 30, andre Rodfr. 43), medens der henlaa til Afgræsn. 547, Høslæt, Brak, Eng m. m. 941, Have 30, Skov 1027, Moser og Kær 65, udyrkede Strkn. 1, Byggegr. 33, Veje, Vandareal m. m. 87 Td. Kreaturhold 1893: 245 Heste, 822 Stkr. Hornkv. (deraf 553 Køer), 483 Faar, 518 Svin og 46 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 224,6 Td. Der var 2 Selvejergaarde med 42,4, 16 Arvefæstegd. med 81, 20 Fæstegd. med 68 og 66 Huse med 29,6 Td. Hrtk. og 52 jordløse Huse (næsten alle i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 756 (1801: 546, 1840: 650, 1860: 814, 1880: 887), boede i 163 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 42 levede af immat. Virksomh., 417 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 133 af Industri, 16 af Handel, 98 af andre Erhverv, 18 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Holmstrup, ved Landevejen, med Kirke og Skole; Akselholm, ligeledes ved Landevejen; Kajemose med Skole; Brokjøb med Fattiggaard for Jyderup-Holmstrup Kommune (opr. 1869; 38 Pladser). Desuden flere Samlinger af Huse, deribl. Kathrinebjærg og Regstrup Huse.
I Sognet ligger af Gods, der tilhører Baroniet Adelersborg (s. d.): Hovedgaarden Dønnerup, 35 Td. Hrtk., omtr. 420 Td. Ld.; Skove: 9½ Td. Hrtk., 838 Td. Ld.; Bøndergods 17¾ Td. Hrtk., Fæste-og Lejehuse 307/8 Td. Hrtk., fri Jord 301/8 Td. Hrtk.; Rangle Mølle (en af de 5 „Kongens Møller“), 137/8 Td. Hrtk., 194 Td. Ld., med Vandmølle, som drives ved Turbine, Stampeværk og Bageri; Af Gaardene mærkes Grundmosegaard (Arvefæste fra Adelersborg), omtr 13½ Td. Hrtk., omtr. 330 Td. Ld., hvoraf en stor Del uopdyrket Mosejord. Desuden nævnes Skovriderboligen Birkenæsgaard i Delhoved Skov med prægtig Udsigt over Egnen. Bromølle Kro, hvorved en Bro over Aamose Aa paa Nykjøbing-Slagelse Landevej.
Holmstrup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet Jyderup, hører under Skippinge Herreds Jurisdiktion (Kalundborg), Holbæk Amtstue-(Filial i Kalundborg) og Kalundborg Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 365. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Adelersborg.
Holmstrup Kirke, en meget stor og smuk Landsbykirke, bestaar af Skib og et anseligt Kor med tresidet Afslutning, Taarn samt Vaabenhus og Sakristi paa Nordsiden. Kirken er helt opført af Munkesten, den ældste Del, Skib og Kor, 1492 af Biskop Niels Skave i Roskilde og helliget til St. Søren
Paa Holmstrup Mark ligger St. Sörens Kilde (en nu af temmelig store Sten sat Brønd), der har været meget besøgt paa Grund af dens formentlige Lægekraft. Der holdtes i sin Tid 4 Markeder aarlig, men under Fr. II forlagdes de til Kalundborg, da der paa Markederne forsamlede sig saa meget „Skarns Folk“, som bedrev „stor Synd med overflødig Drik, Mandslet og anden Uskikkelighed“. Alt tidligere havde Chr. III tilskrevet Stiftslensmanden Hans Barnekov, at han skulde sætte en Stopper for det meget Afguderi, der dreves i Holmstrup Kirke (se Kirkeh. Saml. II. — Danske Mag. 3. R., III Bd.).
Dønnerup blev oprettet 1730 af Konferensraad Peder Benzon af en nedlagt By Dønnerup og blev af ham kaldt Benzonslund, et Navn, den beholdt til ind i 19. Aarh. Efter Benzons Død solgtes den 1737 for 10,370 Rd. C. (Hovedgaardstakst 24, Bøndergods 370 Td. Hrtk.) til Hans Henr. v. Eickstedt, senere Generalmajor († 1801), der 1739 afhændede den til Oberstlieutenant Reimer Henr. Barner, som atter 1745 solgte den for 12,300 Rd. til Peder Willumsen. Efter ham kom den 1757 til Chr. H. Selchau, († 1788), hvis Søn Chr. Andreas Selchau solgte den 1791 for 33,196 Rd. (foruden de saakaldte Dønnerup Løkker for 1800 Rd.) til Højesteretsassessor P. Chr. Stemann; 1800 købtes den for 30,000 Rd. af Johannes Meldal og 1806 for 67,000 Rd. af Rosenørn. Enken efter Fr. Baron Adeler († 1816) købte Gaarden, fra hvilken Tid den har hørt under Baroniet.
Holmstrup og Agnsø Sogne have i Middelalderen udgjort eet Sogn under Navnet Læsyøholm.
Af de henved 15 Stengrave i Sognet fortjene særlig at nævnes en smukt bevaret Langdysse med tre Kamre ved Akselholm og 3, til Dels dog forstyrrede Jættestuer ved Dønnerup.
Ved Bromølle Kro findes et af de største Takstræer i Danmark (Taxus baccata), 33 F. høj, Kronens Diameter 33 F., 6 F. i Stammens Omfang.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3715 Td. Ld., hvoraf 1710 besaaede (deraf med Hvede 154, Rug 306, Byg 593, Havre 372, Ærter og Vikker 12, Blandsæd til Modenh. 40, til Grøntf. 21, Kartofler 109, andre Rodfr. 98), medens der henlaa til Afgræsn. 633, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1041, Have 27, Skov 63, Moser og Kær 160, Byggegr. 42, Veje, Vandareal m. m. 39 Td. Kreaturhold 1893: 210 Heste, 988 Stk. Hornkv. (deraf 689 Køer), 313 Faar, 565 Svin og 39 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var l/1 95: 299,8 Td. Der var 21 Selvejergaarde med 126,6, 9 Arvefæstegd. med 125,2, 3 Fæstegd. med 13,8, 111 Huse med 34,2 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse (Halvdelen i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 976 (1801: 527, 1840: 771, 1860: 820, 1880: 943), boede i 195 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 59 levede af immat. Virksomh., 473 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 145 af Industri, 37 af Handel, 211 af andre Erhv. (201 Daglejere), 24 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Viskinge (gml. Form Wiskyngi) ved Landevejen, med Kirke (beliggende uden for Byen paa en Banke), Skole, Pogeskole og Fattiggaard for Viskinge-Agnsø Kommune (40 Pladser); Rugtved; Løgtved. Af Saml. af Huse mærkes Smakkerup Huse med Skole, Ertebjærg-, Skovbakke- og Espevad Huse. Desuden Viskinge Kro ved Landevejen.
Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.: Avlsgaardene Lerchesminde, 441/8 Td. Hrtk., 458 Td. Ld., hvoraf 32 Eng, Resten Ager; desuden høre til Ejendommen et Teglværk (45/8 Td. Hrtk., 100 Td. Ld.) og 7 jordløse Huse; 39 Td. Ld. af Ejendommen ligger i Værslev Sogn. Viskingegaard (2/3 Arvefæste fra Birkendegd.), 34 Td. Hrtk., 330 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, Resten Ager. Løgtvedgaard (Arvefæste fra Lerchenborg og Birkendegd.), 22¼ Td. Hrtk.. 330 Td. Ld., hvoraf 115 Eng, 5 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 1 Fæstehus, 3 Huse og 1 Bygning i Viskinge med en halv Snes Lejligheder. Fæltergaard, 21¼ Td. Hrtk., 215 Td. Ld., hvoraf 45 Eng og Mose, Resten Ager; 4 Lejehuse. En Gaard i Viskinge (Stensgd.), 17 Td. Hrtk., 160 Td. Ld., hvoraf 4 Eng, Resten Ager; 2 Huse.
Viskinge S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under Skippinge Herreds Jurisdiktion (Kalundborg), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Kalundborg Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 2.Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 362. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Birkendegaard.
Viskinge Kirke bestaar af Skib med Kor, Taarn, to Vaabenhuse, et paa Nord- og et paa Sydsiden, og paa Nordsiden Sakristi og et tidligere Ligkapel (nu benyttet som Materialhus). Den oprindelige Del er opfort af utilhuggen Kamp med Spor af smaa rundbuede Vinduer; senere er Skibet udvidet mod Ø. med Munkesten og Skifter af Kamp, den sidste taget fra det nedbrudte ældre Kor. Senere er Taarnet (af Munkesten) og de andre Bygninger tilføjede (dels af Munkesten, dels af Kamp), ligesom Kirken er bleven overhvælvet (Hvælvingerne i Skibet ere ældre end Korets); Vaabenhuset mod S. har Bjælkeloft, det andet Vaabenhus og Sakristiet ere overhvælvede. Kirken er restaureret 1871, hvorved bl. a. dens Overkalkning er forsvunden, og der indsattes rundbuede Vinduer. Paa Skibets Hvælvinger er der afdækket Kalkmalerier fra Slutn. af 15. Aarh. (Lidelseshistorien, Himmelfarten, Pinsedagen, Marias Kroning og Dommedag). Altertavlen er et Maleri af Gertner: Christus med Maria og Martha (det gamle Alterbillede, et Kobberstik, der forestiller Korsfæstelsen, hænger i Skibet; den ældste Tavle brændte 1744); Prædikestol i Renæssancestil; Granitdøbefont. Ved Siden af Alteret en Træligplade over Præsten Niels Hansen, † 1559, og foran Alteret en Ligsten over Præsten Peder Olsen Schytte, † 1729; paa Korvæggen en Mindetavle over Ole Madsen Jyderup, Provst i Skippinge Herred († 1668) og Hustru, opsat af ham selv 1666, med Maleri af Præsten, Hustruen og Børnene. — Kisterne med Ligene af Generalbygmester J. C. Ernst til Agnsøgaard († 1750) og hans to Hustruer, hvilke før stode i Ligkapellet, ere nu nedgravede ved Kirkens nordre Mur (om Louise Frederikke Ernsts Mindevers over Faderen se Hofm. Fund. VIII, 225).
Lerchesminde med en smuk, to Stokværk høj Hovedbygning, hed tidligere Smakkerupgaard, men fik sit nuv. Navn af C. C. Greve Lerche til Lerchenborg, der betydeligt havde forøget dens Tilliggende; 1853 overlodes den til hans Søn V. Greve Lerche; nuv. Ejer er Sønnen Ferd. Baron Lerche.
Jes Storm i Viskinge var 1445 Medudsteder af et Vidne af Arts Herredsting; han fører et Skjold, hvori en Lilje; men efter den Plads, hvorpaa han nævnes i Brevet, var han kun en Bonde. — Løgtvedgaard synes derimod at have været en Hovedgaard, der 1501 beboedes af Laurids Bosendal. Baade i Fyn og i Skaane fandtes for øvrigt en Gaard af samme Navn.
Paa Rugtved Mark ligger en fredlyst, ved Foden stenomsat Høj, indesluttende en smuk Jættestue; det 15 F. lange Kammer er bygget af 13 Sidestene med 3 Dækstene og har næsten Mandshøjde; Gangen er 25 F. lang. Sognets eneste nu bevarede Dyssekammer, ved Løgtved, er ligeledes fredlyst.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1930 Td. Ld., hvoraf 772 besaaede (deraf med Hvede 25, Rug 171, Byg 265, Havre 174, Blandsæd til Modenh. 36, til Grontf. 23, Kartofler 26, andre Rodfrugter 49), medens der henlaa til Afgræsning 289, Høslæt, Brak, Eng m. m. 467, Have 24, Skov 276, Moser og Kær 40, udyrkede Strækninger 25, Byggegr. 13, Veje, Vandareal m. m. 24 Td. Kreaturhold 1893: 125 Heste, 614 S Hornkv. (deraf 426 Køer), 144 Faar, 371 Svin og 36 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 149,6 Td. Der var 16 Selvejergaarde med 126, 1 Fæstegd. med 8, 66 Huse med 15,6 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse (Halvdelen i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 658 (1801: 287, 1840: 460, 1860: 569, 1880: 592), boede i 113 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 82 levede af immat. Virksomh., 250 af Jordbrug, 125 af Industri, 15 af Handel, 167 af andre Erhverv (156 Daglejere), 14 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet: Agnsø Kirke (gml. Form Affuensyø, Avindsø. Auffuindse) ved Søndersø og Byen Svebølle med Skole, Pogeskole og Andelsmejeri (Højbjærg). Ved Sognets Vestgrænse Svebølle Jærnbanestation med Telegrafstation og Postekspedition. Desuden mærkes Højbjærg Huse og Kongens Mølle (en af de 5 „Kongens Møller“), den sidste ved det Vandløb, der forener Skarrid Sø med Halleby Aa. Møllen tilhører Algistrup (se S. 491).
Hovedgaarden Agnsøgaard, der hører til Grevskabet Lerchenborg, har 49 Td. Hrtk., omtr. 700 Td. Ld. Avlsgaarden Svebøllegavn ligeledes under Lerchenborg, har 28 Td. Hrtk., omtr. 555 Td. Ld. (Se S. 480). Desuden Stenrandgaard.
Agnsø S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 363. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Lerchenborg.
Agnsø Kirke bestaar af Skib med Kor, Taarn, Sakristi paa Nord- og Vaabenhus paa Sydsiden. Den ældste, midterste Del af Skibet er af utilhuggen Kamp; senere er det udvidet mod Ø. ved, at Koret er nedrevet, ligesom Kirken er bleven overhvælvet og de andre Dele ere tilføjede, dels af Kamp, dels af Munkesten; Vaabenhuset har fladt Loft; Taarnrummet er ved en Spidsbue forenet med Skibet, Restauration 1871. Altertavlen er et nyt Billede: Christus bøjende sig for Kalken og Korset; Prædikestolen er ogsaa ny; Granitdøbefont med Rebsnoning. I Vaabenhuset 3 Ligstene, den ene over Abraham Grønberg, død paa Agnsøgaard 1787, den anden over Ane Kathrine Karen Selmer, død paa Agnsøgd. 1807, den tredje over hendes Mand Joh. Bernh. Selmer, † 1816.
Den smukt beliggende Agnsøgaard har (if. D. Atl. II 415, VI 242) i sin Tid tilhørt Roskilde Bispestol. Efter Reformationen blev den en kgl. Jagtgaard, hvor Kongerne ofte opholdt sig. Bregninge Aa skal endnu den Gang have været saa vandrig, at man ad den sejlede til Kalundborg (se Estrup, Tygestrup, S. 8). Aar 1667 skødede Kongen den til Oberstlieutenant Georg Müller; derefter ejedes den af Statholder Bielke og senere af Landsdommer Vilh. Deichman, der 1703 solgte den (den var med tilliggende Bøndergods 109 Td. Hrtk.) for 7000 Rd. C. til Niels Caspersen Valerius, som dog s. Aar transporterede den til Hans Tvede, efter hvis Død den (123½ Td. Hrtk.) ved Auktion 1724 solgtes for 7400 Rd. C. til Generalbygmester J. C. Ernst. Han fik den oprettet til Hovedgaard 1725; efter hans Død solgte Enken den (i alt 477 Td. Hrtk., hvoraf 48 Hovedgaardstakst) til C. Lerche til Lerchenborg (se S. 481).
I Sognet findes en Del Stenaldermindesmærker, af hvilke 7 ere fredlyste: ved Svebølle et Dyssekammer og en Høj, der omslutter et firsidet Gravkammer, og paa Svebøllegavns Mark to Langdysser, et Dyssekammer og to Høje med Jættestuer. — I en Grusgrav ved Agnsøgaard er der fundet en Teglovn fra Middelalderen.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2558 Td. Ld., hvoraf 1320 besaaede (deraf med Hvede 188, Rug 101, Byg 511, Havre 242, Ærter og Vikker 11, Blandsæd til Modenh. 71, til Grontf. 16, Kartofler 29, andre Rodfr. 151), medens der henlaa til Afgræsn. 312, Høslæt, Brak, Eng m. m. 641, Have 38, Skov 150, Moser og Kær 55, Byggegr. 22, Veje, Vandareal m. m. 20 Td. Kreaturhold 1893: 185 Heste, 1018 Stkr. Hornkv. (deraf 694 Køer), 168 Faar, 713 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 256 Td. Der var 18 Selvejergaarde med 163,9, 4 Arvefæstegd. med 64, 2 Fæstegd. med 9,6, 71 Huse med 18,6 Td. Hrtk. og 41 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 789 (1801: 402, 1840: 689, 1860: 767, 1880: 835), boede i 156 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 63 levede af immat. Virksomh., 486 af Jordbrug, 125 af Industri, 4 af Handel, 62 af andre Erhverv, 16 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Værslev med Kirke, Præstegd., Skole, Friskole, Mølle og, noget N. for Byen, Jærnbanestation med Telegrafstation; Asminderup med Skole, Fattiggaard for Værslev Sogn (opr. 1882; 39 Pladser) og Andelsmejeri (Vindebrink). Desuden Skovbakke Huse.
Hovedgaarden Birkendegaard, ved Landevejen, har 232¾ Td. Ager og Engs Hrtk. og 5 Td. Skovsk., deraf under Gaarden 95 Td. Hrtk., omtr. 1020 Td. Ld., hvoraf 229 Eng og Sø, 116 Skov, Resten Ager; til Godset høre af Fæstegods 17, af Arvefæstegods 1207/8 Td. Hrtk., 7 Lejehuse samt Viskinge og Værslev Kirker; Gaarden ligger i Værslev, en Del af Godset i Viskinge og Hjembæk Sogne. Avlsgaarden Værslevgaard har 42 Td. Hrtk., 367 Td. Ld., alt Ager undt. 7 Td. til Gaardsplads og Have; 11 Fæste- og Lejehuse; en Del af Arealet ligger i Ubby Sogn. Avlsgaarden Aldersro, 27¼ Td. Hrtk. 250 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten Ager; 8 Huse med 20 Td. Ld. Desuden mærkes Asminderupgaard.
Værslev S., der danner en egen Sognekommune, men i gejstl. Henseende er forenet med Annekset Jordløse (foruden Sognepræsten er der ansat en Kapellan pro loco), hører under Skippinge Herreds Jurisdiktion (Kalundborg), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Kalundborg .Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 361. Lægd. Kirketienden tilhører Ejeren af Birkendegaard.
Værslev Kirke bestaar af Skib med Kor, Taarn, to Vaabenhuse (hvoraf det paa Nordsiden nu er inddraget i Kirken) og Sakristi. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført af utilhuggen Kamp; der er Spor af det oprindelige, ligeledes af Kamp opførte Taarn; senere er Koret forhøjet med Munkesten, Kirken er bleven overhvælvet, og Taarn og de andre Bygninger ere tilføjede, af Munkesten, dog ogsaa med Anvendelse af Kamp. Korbuen og Aabningen fra Taarnrummet ere spidse; Sakristiet har spidsbuet Tøndehvælving, Vaabenhuset paa Sydsiden Bjælkeloft. Altertavle og Prædikestol ere i sen Renæssancestil, den første med den velsignende Christus som Midtparti; Granitdøbefont med rundbuede Felter paa Kummen. Paa Skibets Østgavl er der fundet Spor af Kalkdekorationer. Udskaaret Krucifiks paa den nordre Mur. I Vaabenhuset 3 Ligstene, hvoraf den ene har Indskriften Antonie Møller Maren Anckers Datter 1651, den anden er over Ole Hemmingsen, Forpagter paa Birkendegaard, † 1781, og den tredje over Præsten Dan. Riemann, † 1781 (de skulle tidligere have ligget paa Kirkegaarden). I Korgulvet en Egetræsplanke med Gravskrift over Præsten Anders Jensen Calundborgs Hustru, † 1619.
Birkende var oprindelig et Len under Roskilde Bispestol. Aar 1435 udstedte Jens Torbernsen (Sparre) til Biskop Jens sit Genbrev paa Byrkynghe Gaard og By, som han havde i Leje i sin Livstid. I Beg. af 16. Aarh. havde Jens Daa dette Len, som Erik Madsen Vasspyd fik efter ham; derefter havde Jørgen Navl 1558–65, og 1565 Kongens Enspænder Christen Elkjær Gaarden, som siden blev underlagt Kalundborg.
Den nuv. Birkendegaard oprettedes 1684 af Gehejmeraad Jørgen Bielke († 1696) af en nedlagt Landsby, som blev givet ham i Erstatning for tabt Gods i Skaane. Men han maatte snart sælge den af Pengetrang; allerede 1686 nævnes som Ejer Jørgen Hansen, Amtsforvalter i Kalundborg (under hvem Gaarden 1688 fik adelige Rettigheder). Efter Hansens Enkes Død ejedes den af Kongen, som 1693 mod Eftergivelse af alle Fordringer, Bielke kunde have paa Kronen, skødede den til Bielkes Datter Sophie Amalie, der giftede sig med Sognepræsten i Værslev, Hans Hvalsøe. Denne solgte Gaarden 1700 for 9100 Rd. til Amtmand Joh. Chrf. Schønbach, hvis Søn, J. C. Schønbach, overtog den (115 Td. Hrtk. Hovedgaardstakst) 1733 og 1735 solgte den (Hovedgaardstakst, Kirke- og Bøndergods ialt 546 Td. Hrtk.) til Justitsraad Terkild Terkildsen (se S. 484). Han solgte den 1743 til Gehejmeraad C. Lerche, under hvem den indlemmedes i Stamhuset Lerchenborg (se S. 481). Ved Midten af 19. Aarh. udskiltes den fra Lerchenborg; men den vedblev dog at være i Familien Lerches Besiddelse. Nuv. Ejer er Premierlieutenant G. Baron Lerche. — Hovedbygningen, i to Stokværk med Kælder, er opført 1854.
Sognet har været rigt paa Stenaldermindesmærker (omtr. 20), men mange ere nu forsvundne. Fredlyste ere: ved Asminderup et Dyssekammer og ved Aldersro en Gruppe af 4 Monumenter, nemlig en Høj med Jættestue, en nu til Dels fritstaaende Jættestue, en Høj med Stenkammer og en Høj, der omslutter to sammenstødende Jættestuer foruden et mindre Stenkammer med Gang.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2192 Td. Ld., hvoraf 971 besaaede (deraf med Hvede 87, Rug 134, Byg 355, Havre 137, Ærter og Vikker 12, Blandsæd til Modenh. 97, til Grøntf. 35, Kartofler 36, andre Rodfr. 76), medens der henlaa til Afgræsn. 255, Høslæt, Brak, Eng m. m. 701, Have 23, Skov 137, Moser og Kær 75, Byggegr. 15, Veje, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold 1893: 172 Heste, 738 Stk. Hornkv. (deraf 456 Køer), 203 Faar, 589 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 206,9 Td. Der var 3 Selvejergaarde med 84,4, 25 Arvefæstegd. med 106,3, 1 Fæstegd. med 1,2, 64 Huse med 15 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse (næsten alle i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 691 (1801: 318, 1840: 525, 1860: 596, 1880: 671), boede i 118 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 28 levede af immat. Virksomh., 454 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 103 af Industri, 29 af Handel, 18 af andre Erhv., 19 af deres Midler, og 36 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Jordløse (gml. Form Jurløsæ, Jørræløsæ) med Kirke, Skole, Pogeskole, Forsamlingshus og Mølle. Søbankehuse.
Hovedgaarden Vesterbygaard (udgør eet Gods med Saltoftegaaard, se S. 483) har omtr. 71 Td. Ager og Engs Hrtk. og 5 Td. Skovsk., 560 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 30 Skov, Resten Ager; desuden høre til Ejendommen af Fæstegods 19, af Arvefæstegods 129 Td. Hrtk.; af Gaardens Jorder ligge 20 Td. Ld. i Lille Fuglede og 20 Td. i Sæby S., Resten i Jordløse S., medens det meste af Godset ligger i Lille Fuglede Sogn. Desuden Bæks Kro (Arvefæste under Vesterbygd.), ved Tissø og Landevejen, og Øresø Mølle, mod N. ved Halleby Aa (en af de 5 „Kongens Møller“).
Jordløse S., der danner en egen Sognekommune, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 2. Udskrivningskr.’ 364. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vesterbygaard.
Jordløse Kirke (St. Jørgens Kirke) bestaar af Skib med Kor, Taarn, 2 Vaabenhuse, hvoraf det ene paa Nordsiden nu benyttes som Materialhus, og Sakristi paa Nordsiden. Den ældste Del, Skib og Kor, er opfort af utilhuggen Kamp; senere er Koret paa Sydsiden forhøjet med Munkesten, Kirken er bleven overhvælvet, og Taarnet er opført af Munkesten; de andre Tilbygninger ere ogsaa af Munkesten med Kamp forneden, Vaabenhuset paa Nordsiden mest af Kamp; Korbuen er spids, ligeledes Aabningen fra Taarnrummet ind til Kirken; det sydlige Vaabenhus har fladt Loft. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil fra 1626, senere restaureret; i Midtpartiet nyt Maleri: Opstandelsen; tarvelig Prædikestol i Renæssancestil; Granitdøbefont. Den ene af Klokkerne er fra 1467. Foran Alteret en Ligsten over Jørgen Navl, † 1506. Gammelt Krucifiks over Indgangsdøren. Marmortavle over de i de slesvigske Krige faldne. Kirken har været helliget til St. Jørgen, af hvem et Billede har staaet ved Siden af Alteret (Resterne af det og af den gamle Altertavle findes paa det sydl. Vaabenhus’ Loft). Paa Vaabenhusets udvendige Side er indmuret en gammel Ligsten med et Kors, — Paa Kirkegaarden et Monument over Gehejmeraad C. A. Fonnesbech.
Af de to nu forenede Ejendomme Vesterbygaard og Saltoftegaard (se S. 483) nævnes den sidste alt 1316. Det var dengang en Helgaard og en Halvgaard, der ejedes af to Adelsmænd Anders Niclason og Svend Truelsen. Vesterby nævnes først 1354 og var dengang den vestl. Del af Byen Jordløse og tilhørte Familien Munk. Senere kom Vesterby eller en Del deraf til Vor Frue Kloster i Roskilde; Karl Nielsen, som 1430 skrev sig i Vesterby, har vel haft Gaarden i Forlening, thi først 1480 mageskiftede Klosteret sin „Hovedgaard“ i Vesterby til Hans Navl i Marup, † 1489 (begr. i Sorø Kirke, hvor der er en Ligsten over ham). Hans Sønner Jørgen og Laurids Navl ejede derefter Gaarden, som Jørgens Søn Jørgen 1562 solgte til Kansler Joh. Friis. Denne solgte Godset til Kronen, hvorunder det blev indtil 1664, da Kronen solgte Kalundborg Amt til Gabr. Marselis. Vesterbygd. og Saltoftegd. forbleve nu under dette store Gods (fra 1690 nævnes Vesterby gd. som en ukomplet Hovedgaard, Saltoftegaard var en Avlsgaard) i Marselis’ Familie indtil ved Aar 1700 (se Lerchenborg), da de bortsolgtes. Som den første Ejer nævnes P. Thøgersen Lasson; derefter ejedes de af Kancelliraad Niels Fuglede, der 1729 skødede dem (omtr 557 Td. Hrtk.) til Raadmand i Kbh., senere Justitsraad og Viceborgmester Niels Henrichsen († 1745), hvis Søn Henrik, adlet 1747 under Navn af Hielmstierne († 1780), overtog dem efter hans Død. Denne solgte 1750 Gaardene til C. Lerche til Lerchenborg, under hvilket Stamhus og senere Grevskab de hørte som Allodialgods, indtil C. C, Greve Lerche 1843 solgte Vesterbygd. med Saltofte til cand. jur., senere Minister og Gehejmeraad C. A. Fonnesbech († 1880) for omtr. 160,000 Rd. Han købte 2 Bøndergaarde med Ret til at nedlægge dem, og af dem og Saltofte Vænger dannede han den nuv. Saltoftegd. Nu ejes Godset af hans Enke, Gehejmeraadinde Fonnesbech. — Hovedbygningen opførtes 1844–46; stor og smuk Have.
Mikkel Sehested skrev sig 1580 til Truidstrup, som vel maa være Trustrupgaard.
Paa Vesterbygaards Mark er der under en større Sten gjort et samlet Fund af henved 200 Ravperler fra den yngre Stenalder.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2189 Td. Ld., hvoraf 1103 besaaede (deraf med Hvede 29, Rug 229, Byg 467, Havre 181, Ærter og Vikker 23, Blandsæd til Modenh. 10, til Grøntf. 12, Kartofler 128, andre Rodfr. 24), medens der henlaa til Afgræsn. 304, Høslæt, Brak, Eng m. m. 686, Have 20, Skov 3, Moser og Kær 13, udyrkede Strækn. 10, Byggegr. 20, Veje, Vandareal m. m. 30 Td. Kreaturhold 1893: 187 Heste, 635 Stkr. Hornkv. (deraf 414 Køer), 945 Faar, 321 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 143,1 Td. Der var 47 Selvejergaarde med 112,2, 105 Huse med 30,8 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 767 (1801: 347, 1840: 532, 1860: 688, 1880: 761), boede i 170 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 34 levede af immat Virksomh., 558 af Jordbr., 80 af Industri, 23 af Handel, 18 af Skibsfart, 40 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv. Stor Gaaseavl.
I Sognet Byerne: Sejrby omtr. midt paa Øen, nær ved Vestkysten, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1890), Lægebolig, Kro, 2 Andelsmejerier (hvoraf det ene Tadebæk), 2 Møller, Købmænd og Havn (7 F. ved den vestl. Mole, men i selve Havnen kun 3–4 F.); Kongstrup med Mølle; Mastrup. Paa Øens Nordvestpynt ligger Sejrø Fyr, hvidt Blinkfyr, Lysvidde omtr. 4 Mil, Flammens Højde o. H. 100 F., ved Fyret er ansat en Fyrmester og 1 Assistent; Telegrafstation. Mellem Sejrø og Fyret ligger en Skole (Vesterskole). Om Overfarten til Sjælland se S. 474.
Sejrø, der danner en egen Sognekommune, hører under Skippinge Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Kalundborg Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 4. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 369. Lægd. Kirken tilhører Øens Gaardejere.
Sejrø Kirke bestaar af Skib med Kor, Taarn, to Vaabenhuse, et paa Nord- og et paa Sydsiden, og Sakristi paa Sydsiden. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført af Munkesten med spidsbuede Vinduer, Døre og Korbue; Kirken er overhvælvet; Taarnet og de andre Bygninger ere opførte af Munkesten og Kamp; Skib og Kor ere næsten helt dækkede med Munketegl. Paa det sydl. Vaabenhus, der nu benyttes til Materialhus, er Gavlen opført 1872 af gule Mursten; midt paa Gavlen et Solur fra 1743. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil; Midtpartiet er et Oliemaleri: Nadveren; Prædikestolen er ligeledes udskaaret Renæssancearbejde; Granitdøbefont med rundbuede Felter. Paa Muren bag Alteret og paa Hvælvingerne findes nogle overkalkede Kalkmalerier. I Koret en Mindetavle for den af Jens Rostgaard foretagne Restauration af Kirken 1696. Den ene Klokke er skænket af Fred. Rostgaard 1713
Sejrø (i Vald. II’s Jordebog kaldet Syrø, hos Saxo Syra; Folkene kaldes „Sireboerne“) har efter de mange Oldtidslevninger været beboet lige fra Stenalderens Begyndelse. N. V. for Sejrby findes Rester af en Køkkenmødding fra den ældre Stenalder; ved Mastrup ligger en fredlyst Langdysse — den eneste Stengrav paa Øen —, kun 31 F. lang. Fra Broncealderen hidrøre de fleste af de henved 60 Gravhøje (2, „Eskebjærg“ og „Bukkebjærg“, ere fredlyste), og som Minde fra den senere Jærnalder haves et stort Sølvfund (Ringe, Spænder, Kæder, Monter og et Thorshammersmykke) fra en Banke ved Strandkanten nær ved Sejrby. Den saakaldte „Skanse“, paa Øens Sydøstspids, en lav Jordvold i Form af en Trekant (hvor man har fundet Spor af en Mur) og med Aabning ind til Øen, stammer fra en senere Tid. — Beboerne have tidligere haft Ry for deres Overtro; nu findes der vei ikke mere her end andetsteds; de have en særegen Dialekt (se P. R. Thorsen, Sprogarten paa S., Kbh. 1887–89). — Ved Sejrø slog Kong Erik Emune Kong Niels’ Søn Magnus i et Søslag 1131. Saxo fortæller, at Erik Emune modtog Efterretningen om Kong Niels’ Drab 1134, da han laa under Sejrø; det er ligeledes Saxo, der beretter om det æventyrlige Sammenstød mellem Esbern Snare og en vendisk Flaade 1170 under Sejrø. — Fred. VII besøgte øen 1859.
Sejrø skødedes 1667 af Kongen til islandsk Købmand i Kjøbenhavn, Poul Christensen, der havde haft den i Pant; dennes Arvinger solgte den 1692 til Amtsforvalter Jens Rostgaard, der 1710 afhændede den til Fætteren Fred. Rostgaard, som gjorde en Del for Øen (se Chr. Bruun, Rostgaards Levned, S. 407) og indlemmede den i Stamhuset Kraagerup (se S. 66). Da Stamhuset ophævedes 1800, blev Øen solgt til Kammerraad Rommedahl, der 1805 afhændede Gaardene til Beboerne.
Paa Øen findes en Samling af Kristtjørn (omtr. 50 Træer, Ilex Aquifolium), der ikke andre Steder paa Sjælland vokse vildt, og som er den største Samling saa langt mod Øst i Europa (se Naturen og Mennesket, XI S. 420 fl.). Paa Sejrø, ligesom paa Nekselø, findes Klokkefrøer, men ingen Ræve, Rotter eller Muldvarpe.
