Tudse Herred.

Sogne:

Udby, S. 433. — Hørby, S. 434. — Hagested, S. 436. — Gislinge, S. 438. — Tudse, S. 439. — Kundby, S. 439. — Hjembæk, S. 441. — Svinninge, S. 442. — Jyderup, S. 443. — Stifts-Bjærgby, S. 444. — Mørke, S. 446. — Skamstrup, S. 447. — Frydendal, S. 448.

Herredet, der er det fjerdestørste og midterste i Amtet, omgives af Merløse Herred, fra hvilket det for en Del adskilles ved Tudse Aa, Holbæk Fjord, Ovrø Sund (Vesterløb), den østlige, ikke udtørrede Del af Lammefjord, Ods Herred, (mellem hvilket og Tudse Herred den østlige, nu udtørrede Del at Lammefjorden er delt), Skippinge Herred og paa en kort Strækning mod Syd Løve Herred, mod hvilket Aamose Aa danner Grænsen. Dets største Udstrækning fra N. til S. er omtr. 3 Mil; mod S. løber det spidst til, paa Midten har det en Bredde af omtr. 1¾ Mil, men den nordlige Del er over 3 Mil bredt, da det mod N. Ø. udsender Halvøen Tudsenæs mellem Holbæk Fjord, Ovrø Sund og Lammefjord. Herredet har i de sidste 20 Aar vundet en Forøgelse af 3410 Tdr. Ld. ved Lammefjordens TørlægningEfter at Planen om Lammefjordens Tørlægning flere Gange havde været fremme, fik den først fast Form, da F. Lensbaron Zytphen-Adeler, W. Greve Ahlefeldt-Laurvigen, Prokurator K. E. Jørgensen og Kaptejn Rovsing 22/11 1872 fik Koncession paa Arbejdet, hvorpaa den nødvendige Kapital skaffedes til Veje i Hamborg, og Aktieselskabet til Lammefjordens Tørlægning dannedes 23/1 1873 (ny Konces. 18/3 s. Aar) med en Aktiekapital paa 1,382,000 Kr. (senere reduceret til 668,000 Kr.). Arbejderne begyndte med Anlægget af den 7200 F. lange Dæmning, der blev lagt fra S. Ø. til N. V. paa det smalle Sted ud mod Isefjorden mellem Avdebo og Langholms Nebbe ved Gundestrup. Dæmningen, der fordrede 80,000 Kubikfavne Fyld, blev lukket 23/9 1874, forhøjedes til 10½ F. over dagl. Vande og forsynedes med to Sluser, en ved Syd- og en ved Nordenden. Det Vandareal, der aflukkedes ved den, var over 1 □ Mil med en Landgrænse paa omtr. 51/3 Mils Længde, og omkring dette Areal maatte der anlægges Kanaler (med Diger ind mod det inddæmmede Areal) til Afløb, dels mod Isefjorden, dels mod Nekselø Bugten, for den betydelige Vandmængde, der tilførtes, især fra Fjordens Sydside gennem Aaerne, som Svinninge og Gislingø Aa. Disse Kanaler, der sammen med Afløbet til Nekseløbugten, „Dragskanalen“, fik en Længde af henved 6 Mil, ere senere blevne udvidede. Dernæst anlagdes Pumpestationen ved Avdebo (med Maskiner paa omtr. 450 Hestes Kr.); Pumpningen begyndte 18/1 1875, og 1877 var der indvundet et Areal af omtr. 6500 Tdr. Ld. for uden Veje osv. Det tørlagte Areal inddeltes i Lodder paa omtr. 20 Tdr. Ld. Salget af Jorden gik imidlertid til en Begyndelse meget smaat, og der manglede Penge. For at sikre Foretagendet i Fremtiden blev der 1880 dannet det saakaldte „Lodsejerlag“, der bestaar af dem, der efterhaanden blive Ejere af Jordlodderne, og af Aktieselskabet, hvilke i Forening eje Dæmning, Pumpestation, Kanaler osv., og som ere forpligtede til at vedligeholde Anlægget. Tillige blev Pengenøden nogenlunde afhjulpen, da det nystiftede Interessentskab „Stubberup Enge“ 1882 afkøbte Aktieselskabet 1320 Tdr. Ld. paa den Betingelse, at Vandstanden sænkedes til 12 F. Interessentskabet har efterhaanden afhændet sin Jord, og Aktieselskabet, som endnu (1896) er Deltager i Lodsejerlaget med omtr. 3720 Tdr. Ld., staar nu adskilligt bedre (en særlig og uventet Indtægt har Selskabet haft af den af det tørlagte Areal begrænsede, omtr. 3000 Tdr. Ld. store Sø, som viste sig at være meget rig paa Fisk, især Aal, og som det efter lang Strid med Omegnens Fiskere fik Eneret til; det har bortforpagtet den og senere solgt den med tilstødende Areal af 550 Tdr. Ld. for 360,000 Kr.). Den tidligere paatænkte Plan at føre Holbæk-Nykjøbingbanen over Dæmningen, hvilket vel i høj Grad vilde have nyttet denne, er opgiven; men som Banen bliver, maa den dog siges at gennemskære Arealet paa en gunstig Maade (se S. 380). Det indvundne Areal, der udgør 9663 Tdr. Ld., hører til Hagested, Gislinge, Kundby og Svinninge Sogne i Tudse Herred og Grevinge, Asnæs, Faarevejle og Hørve Sogne i Ods Herred (se K. E. Jørgensen, Lammefjordens Tørlægning 1872–92; hist. Fremstilling, Kbh. 1893). Der er en Del Skove, især i den sydl. Del. Jorderne ere i det hele gode og lermuldede, men gennemgaaende bakkede og især i den sydl. Del højtliggende; den nordl. Del er meget lavere; mod N. V. paa Grænsen af Skippinge Herred hæver dog Hjembæk Kildebakke sig til 253 F. (79,5 M.) og paa Tudsenæs er Bavnehøj 198 F. (over 62 M.). Langs Aaerne, Aamose Aa, Tudse Aa, Mørke Aa og Kundby eller Gislinge Aa, er der gode Eng- og Mosestrækninger. Med Hensyn til Frugtbarheden er Herredet det frugtbareste i Amtet, idet der i Gennemsnit gaar omtr. 9¼ Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Ved Matrikuleringen var Herredets Fladeindhold ansat til 42,488 Tdr. Ld. (4,25 □ Mil, 223 □ Km.). Ager og Engs Hartkorn samt det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 4013,2 Td. Folketallet var 1/2 1890 11,539 (1801: 6596, 1840: 8787, 1860: 10,433, 1880: 11,239). I gejstl. Henseende danner Tudse Herred eet Provsti med Merløse Herred; tillige hører Holmstrup Sogn i Skippinge Herred til det som Anneks til Jyderup (Tudse S. hører, som Anneks til Butterup, til Merløse Herred). I verdslig Henseende hører det til Tudse Herreds Jurisdiktion.

Tudse Herred, i Valdemar II’s Jordebog kaldet Tuzæ- og Tucehæreth, hørte lige fra 1660 til det gamle Holbæk Amt (se S. 371); maaske kommer Ordet af Mandsnavnet Tuve, den sidste Stavelse af Sø.

Litt.: J. H. Larsen, Tusse H. i „Holbæk Amt“, Kbh. 1842. — Indberetninger til Nationalmuseet om antikvariske Undersøgelser i Tudse Herred, af P. Hauberg og A. Mathiesen 1894.

*

Udby Sogn, det yderste paa Halvøen Tudsenæs, omgives mod S., Ø. og N. af Holbæk Fjord, Ovrø Sund (Vesterløb) og Lammefjord, mod V. og S. V. af Hørby Sogn. Kirken, mod V. i Sognet, ligger omtr. ½ Mil N. for Holbæk. De gennemgaaende temmelig bakkede Jorder (mod Ø. nær ved Kysten hæver Kidhøj sig til 156 F., 49 M.) ere i det hele sandmuldede. Mod Ø. udsender Tudsenæs en sandet og stenet Halvø, der er beplantet med Naale-, Birke- og Elletræer, og som er forbunden med Sognet ved en smal Landtange, „Hønsehalsen“ kaldet. Ogsaa paa den sydøstlige Udløber af Tudsenæs er der Beplantning, Bognæs Sk. (begge Skovene høre til Hørbygaard).

Fladeindholdet var 16/7 1888: 3119 Tdr. Ld., hvoraf 1428 besaaede (deraf med Hvede 19, Rug 343, Byg 457, Havre 319, Ærter og Vikker 14, Blandsæd til Modenh. 110, til Grontf. 64, Kartofler 28, andre Rodfr. 74), medens der henlaa til Afgræsn. 366, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1009, Have 22, Skov 149, Moser og Kær 27, udyrkede Sirækn. 22, Byggegr. 31, Veje, Vandareal m. m. 65 Tdr. Kreaturhold 1893: 293 Heste, 1107 Stkr. Hornkv. (deraf 710 Køer), 393 Faar, 1255 Svin og 40 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 289 Tdr. Der var 26 Selvejergaarde med 67,5, 4 Arvefæstegd. med 16,7, 37 Fæstegd. med 170,4, 69 Huse med 29,1 Td. Hrtk. og 35 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 892 (1801: 483, 1840: 662, 1860: 915, 1880: 913), boede i 175 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 29 levede af immat. Virksomh., 609 af Jordbrug, 17 af Fiskeri, 135 af Industri, 24 af Handel, 45 af andre Erhverv, 13 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Udby med Kirke, Præstegd., Skole, 2 Forsamlingshuse (opf. 1892 og 93) og Andelsmejeri („Tudsenæs“); Kisserup med Skole, Mølle og i Nærheden (ved Kisserup Hage) Overfart til Kongsøre Færgested i Ods Herred; Løserup (gml. Form Lysthorp); Mosemark; Minkemark; Stadslunde (Starslunde); Bognæs.

1 Gaard paa over 12 Tdr. Hrtk. i Bognæs (Bognæsgd., 15 Tdr. Hrtk., 140 Tdr. Ld., hvoraf 15 Eng, Resten Ager).

Udby S., der danner en egen Sognekommune, hører under Tudse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 31. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hørbygaard.

Udby Kirke bestaar af Skib, Taarn, to Vaabenhuse og Kor, hvilket sidste er bygget 1868, efter at det gamle var blevet nedbrudt. Den ældste Del, Skibet, er bygget af Kamp og Fraadsten, Taarn og Vaabenhuse af Munkesten, det nye Kor af raat tilhuggen Kamp. Skib og Kor have Stjernehvælvinger; den oprindelige rundbuede Dør er endnu Kirkens Indgang. Altertavle og Prædikestol ere udskaarne i Renæssancestil, den sidste har Aarstallet 1613. Gammel Granitdøbefont med Rebsnoning og smukt ornamenteret Fodstykke. Ligsten i Skibets Gulv over Præsten Jens Olufsen Thrane, † 1654; Træplade over Præsten Christen Jacobsen, † 1591.

I Sognet er der fredlyst flere Oldtidsminder, deribl. de betydelige „Trehøje“ ved Løserup (1891), ved Præstegaarden 2 Høje, „Lysthøj“ og „Korshøj“ (1881), hvoraf den sidste indeslutter, et stort Gravkammer, hvis Indgang nu er tildækket. — En Køkkenmødding fra Stenalderen er funden paa Hønsehalsen. Ved Stranden ved Bognæs ligger „Kongekransen“, 3 Kredse af Sten tæt op til hverandre. Sammesteds er der Levning af en Skanse. Ved Mosemark er der en Plads, der tidligere har været omgivet af Grave, og hvor der er opgravet Munkesten.

Hørby Sogn, den midterste Del af Tudsenæs, omgives af Udby og Hagested Sogne samt af Holbæk Fjord mod S. og Lammefjorden mod N. Kirken, paa Sydsiden ved Holbæk Fjord, ligger omtr. ½ Mil N. V. for Holbæk. De for det meste sandmuldede Jorder ere meget bakkede med udprægede Dale mellem Bakkerne; højeste Punkter ere Kulbjærg, 169 F., 53 M., og Bavnehøj, 198 F., over 62 M., fra hvilken sidste der er vid Udsigt over Isefjorden med dens Omgivelser. Ved Vestgrænsen Hørby Skov.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 3228 Tdr. Ld., hvoraf 1631 besaaede (deraf med Hvede 98, Rug 289, Byg 644, Havre 337, Ærter og Vikker 14, Blandsæd til Modenh, 26, til Grøntf. 98, Kartofler 22, andre Rodfr. 102), medens der henlaa til Afgræsn. 527, Høslæt, Brak, Eng m. m. 822, Have 40, Skov 49, Moser og Kær 35, Byggegr. 28, Veje, Vandareal m. m. 96 Tdr. Kreaturhold 1893: 288 Heste, 1220 Stkr. Hornkv. (deraf 790 Køer), 384 Faar, 1334 Svin og 38 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 378 Td. Der var 2 Selvejergaarde med 82,2, 7 Arvefæstegd. med 20,9, 39 Fæstegd. med 246,3, 66 Huse med 28,6 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse (næsten alle i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 796 (1801: 606, 1840: 718, 1860: 789, 1880: 818), boede i 119 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 33 levede af immat. Virksomh., 546 af Jordbrug, 88 af Industri, 19 af Handel, 6 af Skibsfart, 84 af andre Erhv., 6 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hørby — Byen eksisterer egentlig ikke mere, da alle Gaarde og Huse ere udflyttede paa Jorderne — med Kirke, Præstegd. (der i de senere Aar er flyttet mod S. Ø. tæt ved Fjorden) og Skole; Markeslev; Lindebjærg; Uglerup; Kastrup. Saml. af Huse: Favrebjærg. Desuden mærkes Hørby Færgegaard med Købmandshandel, Kro og Overfart til Holbæk, og Billerup Mølle. Ved Færgestedet har Ejeren af Hørbygd. 1895–96 anlagt en Anløbsbro, hvor Skibe med 10 F. Dybtgaaende kunne gaa ind. Der paatænkes Dampbaadsforbindelse med Holbæk.

Hovedgaarden Hørbygaard, ved Holbæk Fjord tæt ved Kirken, har 84½ Td. Hrtk., 7 Tdr. Skovsk., 890 Tdr. Ld., hvoraf 40 Eng, 299 Skov (Hørby Sk., Fruersk., Hønsehals og Bognæs Sk., se Udby S.), Resten Ager; til Godset høre desuden 4815/8 Td. Hrtk. Fæstegods og 245/8 Td. Hrtk. Arvefæstegods. Godset ligger, foruden i Hørby Sogn, i Udby, Gislinge og Asminderup Sogne. — Ved Hørbygd det Holst-Grevenkop-Castenschioldske Fattighus, oprindl. stiftet 1830 af Fru S. A. Holst, f. Castenschiold, 1851 udvidet af Kammerherre Melchior Grevenkop-Castenskiold.

Hørby S., der danner en egen Sognekommune, hører under Tudse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 32. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hørbygaard.

Hørby Kirke bestaar af Skib, Kor, Taarn, Sakristi, 2 Vaabenhuse og Begravelseskapel. Den ældste Del, Skib og Kor, er opfort af Kamp og Fraadsten (dog senere forhøjede med Munkesten); de øvrige senere tilføjede Dele ere opførte af Munkesten (i Taarnet findes dog Skifter af Kamp, ligeledes er der Kamp i det nordre Vaabenhus, der bruges som Materialhus). Kirken er overhvælvet. Altertavlen er et nyere Arbejde med Søjler og Frontespice; i Midtfeltet ses den Korsfæstede i støbt og forgyldt Metal; paa Bagsiden af Alteret staar Aarstallet 1675; Prædikestol i Renæssancestil; Granitdøbefont. I Koret Marmorepitafium over Præsten Laur. Gotfr. Weile, † 1772. I Sakristiet et stort smukt Epitafium af sort Marmor med Figurer i Legemsstørrelse over Peder Reedtz til Hørbygd., † 1607, og Hustru Karine Rostrup. Under Sakristiet staa flere Kister, deribl. Admiral Henrik Span’s og Frues. I Korets Gulv Ligsten over Mogens Godske, † 1571, og Hustru Karine Blome. — Paa Kirkegaarden er 1896 opført et Kapel til Familiebegravelse for den Castenschioldske Familie.

Hørbygaard. Hr. Niels Tuesen af Hørby nævnes 1316-39, Peder Nielsen af Hørby 1333, Karl Nielsen af Hørby 1344. Hr. Thure Knudsen (Dyre) solgte 1382 sin Hovedgaard i Hørby med 4 Gaarde i Markeslev og 1 i „Musighe“ til sin Frænde Hartvig Bryske, der 1402 pantsatte Hørby til Chr. Holck, fra hvem den 1407 synes at være kommen til Erik Holck. Hørby havde imidlertid flere Ejere; thi alt Karl Nielsen havde 1358 pantsat sit Gods i Hørby til Jakob Basse, hvis Datter Fru Edle, Barnum Eriksens Efterleverske, endnu 1420 købte en Gaard i Hørby af Hartvig Bryskes Søn, Hr. Iver Bryske. En vis Vilhelm, Væbner, havde desuden været Medejer af Hovedgaarden, som han afhændede til Conr. Moltke; denne sidste og Henning Moltke af Torbenfeld pantsatte 1390 deres Gods i Hørby til Sabel Kerkendorp, der 1392 af sin Svigerfader Lage Nielsen Urne fik Skøde paa Hørby og Hørbyfang, som den gamle Conr. Moltke havde faaet af Vilhelm, Væbner. Aar 1412 skødede Dorothea, Tyge Grubbes Efterleverske, til Bisp Peder i Roskilde Hørby og Hørbygaard, som var testamenteret hende af Fru Marine, Bosse Paris’ Husfrue. Bispen havde Aaret i Forvejen afkøbt Hr. Sabel Kerkendorps Svoger, Hr. Tage Henriksen (Reventlow) al den Andel i Hørby, som hans Hustru Fru Else havde arvet efter Hr. Sabel. 1455 havde Niels Bille Hørby i Forlening af Bispestolen, 1473–77 Johan Serlin, 1490–1502 Godske Mogensen (Bielke), hvis Søn Mogens Godske fik Livsbrev derpaa 1526 i sin og sin Hustrus Levetid og beholdt Gaarden, efter at den efter Reformationen var kommen til Kronen. Fred. II overlod Gaarden 1586 til Peder Reedtz til Kongsdal, hvis Søn Frederik og Sønnesøn Steen ejede Gaarden. Efter den sidstes Død 1682 kom den tilbage under Kronen, der 1693 overdrog den til Admiral Henr. Span. Derefter kom den atter under Kronen (idet Spans sidstlevende Datter Henriette afstod sin Ret til den mod en aarl. Pension paa 400 Rd.), der 1744 overdrog den til Kammerjunker, senere Gehejmeraad W. A. v. der Lühe. Denne solgte 1748 Gaard og Gods for 18,250 Rd. D. C. og 100 Dukater til Fru Jacoba v. Holten, Enke efter J. L. Carstens, adlet som Castenschiold, til Knabstrup (se S. 412), efter hvem den ejedes af Sønnen Generalmajor Jørgen Fr. Castenschiold, senere ogsaa Ejer af Frederikslund og en Tid Valby gaard. Efter hans Død (1819) kom Gaarden til Sønnen Casp. Holten Castenschiold († 1854), der ved Patent af 5/5 1826 fik Navnet Grevenkop-Castenschiold (Faderen var g. m Johanne Vilhelmine Grevenkop). Nuv. Besidder er den sidstes Sønnesøn, Hofjægermester C. Holten Grevenkop-Castenskiold. — Den nuv. Hovedfløj er opført af Generalmajor J. Fr. Castenschiold; en Sidefløj, der var opført 1627 af P. Reedtz, blev nedbrudt og atter opf. 1861–62 af Kammerherre Melchior Grevenkop-Castenskiold († 1876).

I Uglerup har ligget en Hovedgaard. Saaledes nævnes 1302 Hr. Joh. Petersen af „Wglethorp“; 1355 boede Jep Basse i Wglætorp (1352 Medlem af det af Valdemar Atterdag indsatte Rigsforstanderskab). Hans Datter Fru Edle, Hr. Barnum Eriksens Efterleverske, pantsatte Gaarden 1408 til Hr. Steen Basse.

I Sognet findes flere Oldtidsminder. Ved Hørby er en sekssidet Dysse, „Egehusstenen“, med et Gravkammer med 5 Sidestene, 1 Dæksten og 2 Indgangsstene, fredlyst (1891), og ved Uglerup er der ligeledes fredlyst (1891) en stor Dysse, hvori Kammeret er dannet af 4 Sidestene med 1 Overligger. — I en Høj med en stensat Grav. S. for Markeslev fandtes der et Skelet, paa hvis Bryst der laa et Jærnsværd og Dele af et Ridetøj.

Hagested Sogn, det vestligste Sogn paa Tudsenæs og det tredjestørste i Herredet, omgives mod V. af Annekset Gislinge, fra hvilket det adskilles ved Gislinge Aa, mod S. af Tudse Sogn, mod hvilket Tudse Aa paa et lille Stykke danner Grænsen, og et Stykke af Holbæk Fjord, mod Ø. af Hørby Sogn og mod N. af Lammefjorden, ved hvis Udtørring Sognet har vundet 1351 Tdr. Ld. Kirken mod N. Ø. i Sognet, ligger over ¾ Mil V. N. V. for Holbæk. Mod N. Ø. ere Jorderne bakkede og sandede, vestligere er der god lerblandet Agerjord, mod V. og N. ere de lave Engstrækninger, der ere indvundne ved Lammefjordens Udtørring, for det meste opdrevne. I Sognet Hagested Skov og flere ny tilplantede Arealer, tilhørende Hagestedgaard. Langs Vestsiden af den store Dæmning, der fører fra Avdebo til Gundestrup i Grevinge Sogn, Ods Herred (se S. 432), gaar nu Landeveien fra Holbæk til Nykjøbing.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 4331 Tdr. Ld., hvoraf 1412 besaaede (deraf med Hvede 54, Rug 285, Byg 482, Havre 327, Ærter og Vikker 9, Blandsæd til Modenh. 81, til Grøntf. 68, Kartofler 18, andre Rodfrugter 85), medens der henlaa til Afgræsn. 433, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2237, Have 27, Skov 126, Moser og Kær 4, Byggegr. 27, Veje, Vandareal m. m. 65 Tdr. Kreaturhold 1893: 271 Heste, 981 Stkr. Hornkv. (deraf 674 Køer), 491 Faar, 885 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 312,9 Td. Der var 4 Selvejergaarde med 93,3, 22 Arvefæstegd. med 108, 15 Fæstegd. med 85, 68 Huse med 24 Tdr. Hrtk. og 29 jordløse Huse (overvejende Fæstehuse). Befolkningen, 1/2 1890: 774 (1801: 589, 1840: 630, 1860: 694, 1880: 762), boede i 125 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 25 levede af immat. Virksomhed, 540 af Jordbrug, 12 af Fiskeri, 87 af Industri, 17 af Handel, 52 af andre Erhverv, 13 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hagested (Gammel-Hagested) med Kirke, Præstegd., Skole, Pogeskole, Mølle og Bageri; Gurede; Avdebo med Pumpestation til Udtørringen af Lammefjorden (se S. 432); Ny-Hagested; Maarsø.

Hovedgaarden Hagestedgaard har under Hovedgaarden 73¾ Td. Hrtk., omtr. 5 Tdr. Skovsk., 692 Tdr. Ld., hvoraf omtr. 132 Skov, 60 Eng, Resten Ager; til Godset høre desuden 108¼ Td. Hrtk. Fæstegods og 61¼ Td. Hrtk. Arvefæstegods, Hagested Konge- og Kirketiende og Hagested Mølle og Bageri. Godset ligger i Hagested S. med Undt. af 3 Gaarde og 2 Huse i Kisserup, Udby Sogn. — Desuden Avlsgaarden Ny-Hagestedgd., bortsolgt fra Hagestedgd. (omtr. 12 Tdr. Hrtk., 100 Tdr. Ld.).

Hagested S., der danner een Sognekommune med Annekset Gislinge, hører under Tudse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 33. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hagestedgd.

Hagested Kirke bestaar af Skib, Kor med Korrunding, Sakristi (fra 1882 Ligkapel) paa Korets og Vaabenhus paa Skibets Nordside. Den ældste Del, Skib og Kor, stammer fra 13. Aarh’s 1. Halvdel og er opført af Fraadsten i Rundbuestil; senere er der indbygget Hvælvinger, ligesom Taarn, Vaabenhus og Sakristi ere tilføjede, alt af Munkesten. Et Kapel paa Korets Sydside, hvori Admiral Peder Galt var begravet, er blevet nedbrudt i 19. Aarh’s 1. Halvdel, og Kisten er nedgravet paa Kirkegaarden. Korbuen er halvrund. I Hvælvingen over Korrundingen findes et smukt Kalkmaleri (vist fra Beg. af 13. Aarh.): Christus som Himlens Herre siddende paa en Trone omgiven af Evangelistemblemerne, Maria, Johannes m. m.; ligeledes Kalkmalerier paa Korbuens Underflade og til venstre for Triumfbuen (restaur. 1862 af Prof. Kornerup; se Kornerup, Aarb. f. n. Oldk. og Hist., 1868 og 1875, og Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 106). Udskaaren Altertavle i gotisk Stil; Prædikestol udskaaren i Renæssancestil med Putbusernes Vaaben; Granitdøbefont. Paa nogle af Kirkestolene Putbusernes og det Bornemannske Vaaben. I Koret er ophængt en Kisteplade over Fr. Friis til Hagestedgd., † 1586, og en anden over Fru Johanne Werchmester, g. m. O. Bornemann til Hagestedgd. og Nørager; desuden Epitafium over Hans Seidelin til Hagestedgd., † 1740, og flere andre Kisteplader over Familien Seidelin; Kisterne, der stode i Sakristiet, bleve i 1882 nedgravede paa Kirkegaarden. Klokke med Majuskelindskrift fra Middelalderen.

Hagestedgaard, allerede nævnt i Valdemar II's Jordebog, var 1481 og 1502 forlenet til Markvard Tinhuus og 1521 og 1540 til Otte Tinhuus eller Skinkel; den blev 1540 mageskiftet til Kansler Johan Friis til Hesselager, der opførte Bygning paa Gaarden; derefter ejedes den af hans Brodersøn, Fr. Friis, † 1586 paa Hagestedgd., og hans Broderdatters Søn, Henr. Huitfeldt til Lillø († 1652), hvis Datter Lisbeth († 1638) tilførte Henrik Thott Gaarden. Han solgte den 1663 til Dr. Thomas Bartholin († 1680), under hvem Gaarden med hans kostbare Bibliotek brændte 1670, og som 1680 solgte den til Præsident i Christiania, Laur. Jacobsen, efter hvis Død den med paahvilende Gæld til Bartholins Sønner 1695 gik over til Konferensraad Caspar Bartholin († 1738). Han solgte den 1704 til Ursula, Friherreinde af Putbus (Enke efter Gehejmeraad Thott), efter hvis Død den ved Auktion 1709 solgtes for 25,400 Rd. til Kancelliraad O. Bornemann til Nørager, fra hvem den atter ved Auktion 1712 gik over til Peder Benzon til Aastrup og derefter 1715 til dennes Broder, Kammerjunker Lars Benzon til Sæbygaard, som 1725 for 22,000 Rd. solgte den til Assessor Vilh. Worm. Denne skødede den atter til Rachel Sophie Marschalck Baronesse Fletscher, der 1730 solgte den til Justitsraad, senere Konferensraad og Direktør i Generalpostamtet, Hans Seidelin († 1746), hvorefter den ejedes af dennes Søn, Konferensraad Hans Seidelin († 1752), der 1748 skødede den for 20,000 Rd. til sin Søstersøn Hans Diderik Brinck-Seidelin, senere Konferensraad, som 5/7 1753 oprettede Hagestedgd. samt Eriksholm og Holbæk Ladegaard til et Stamhus, hvorfra Hagestedgd. dog ved kgl. Bevilling af 30/5 1769 solgtes s. Aar for 48,000 Dd. til C. Ad. v. Castenschiold. Efter ham ejedes den af Sønnen Generalmajor C. L. Castenschiold, derefter af Kammerherre Casp. Holten Grevenkop-Castenschiold, der ligeledes ejede Frederikslund og Hørbygd. Nuv. Besidder er Kammerherreinde F. M. Grevenkop-Castenskiold, Enke efter hans 3. Søn. — Af den af Joh. Friis opførte Hovedbygning er der kun tilbage en Kant af Fløjen (af Granit) og to Stokværk af et af Munkesten opf. Taarn med Granitsokkel og overhvælvet Kælder; i Taarnet er indsat en Sten med Friisernes Vaaben og Aarstallet 1555 samt en Sten til Minde om dets Genopbyggelse 1672 („Veteris Vestigia Troiæ Thomas Bartholin renovavit an. 1672“); 1862 blev Taarnet forhøjet med et Stokværk. Ved Gravning er der fundet andre Bygningsrester. Hovedbygningen bestaar nu af 3 Fløje paa 1 Stokværk og er til Dels opført 1748. Avlsbygningerne ere efter en Brand 1879 genopførte 1879–80 efter Tegn. af Arkit. Tvede.

Ved Ny-Hagested er der (1891) fredlyst en rund Høj. — Tæt ved Hagested opdagedes 1860 en Køkkenmødding paa Kanten af en gammel Havstok ved Lammefjorden; nu er den forsvunden, da den som Fyld førtes ud i Fjorden ved Tørlægningen.

Gislinge Sogn, Anneks til Hagested S., omgives af dette, Tudse og Kundby Sogne samt mod N. af Lammefjorden, ved hvis Udtørring Sognet har vundet 647 Tdr. Ld. De for det meste lermuldede, enkelte Steder sandede Jorder ere jævne og gennemgaaende lavtliggende. Mod N. og langs Gislinge Aa, der danner Østgrænsen, er der Enge. Gennem Sognet gaar Holbæk-Kalundborg Landevej.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2558 Tdr. Ld., hvoraf 1052 besaaede (deraf med Hvede 105, Rug 137, Byg 341, Havre 236, Ærter og Vikker 15, Blandsæd til Modenh. 70, til Grøntf. 70, Kartofler 12, andre Rodfr. 63), medens der henlaa til Afgræsn. 201, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1190, Have 16, Moser og Kær 49, udyrkede Strækninger 7, Byggegr. 16, Veje, Vandareal m. m. 27 Tdr. Kreaturhold 1893: 183 Heste, 811 Stkr. Hornkv. (deraf 566 Køer), 401 Faar, 841 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 230,1 Td. Der var 26 Selvejergaarde med 160,2, 9 Arvefæstegd. med 39,8, 2 Fæstegd. med 15,7, 37 Huse med 14,4 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 600 (1801: 317, 1840: 500, 1860: 576, 1880: 586), boede i 110 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 8 levede af immat. Virksomh., 420 af Jordbrug, 75 af Industri, 14 af Handel, 24 af andre Erhverv, 36 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Gislinge, lidt N. for Holbæk-Kalundborg Landevej, med Kirke, Skole, Fattighus (opr. 1828 af Simon Groth Clausen til Gislingegd.; 8 Pladser), Forsamlingshus (opf. 1890) og Andelsmejeri (Birkely). S. for Gislinge By skal der være Station paa Odsherredsbanen. — S. for Landevejen Hovedgaarden Gislingegaard, 60 Tdr. Hrtk., 480 Tdr. Ld., hvoraf 470 Ager og Eng; 4 Fæste- og 2 Lejehuse uden særskilt Hrtk.

Gislinge S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 34. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hørbygaard.

Gislinge Kirke bestaar af Skib, lige afsluttet Kor, Taarn og Vaabenhus paa Skibets Sydside. Den ældste Del, Skib og Kor (Skibet er dog senere forhøjet), er opført af Munkesten paa Granitsokkel i Rundbuestil (i Skibet og Koret ses endnu nogle oprindelige rundbuede Vinduer); senere er Kirken bleven overhvælvet og Taarn og Vaabenhus tilføjede; i de nederste Dele af de to sidste er Kamp ogsaa benyttet som Materiale. Ny Altertavle med fritstaaende Søjler og Frontespice samt støbt og forgyldt Krucifiks; Alterbordet er Renæssancearbejde med Fremstilling af Christus og en kvindelig og mandlig Engel; Prædikestol udskaaren i Renæssancestil; Granitdøbefont med Rebsnoning. Over Korbuen et gammelt Krucifiks. Klokke fra 1469.

Gislingegaard blev opr. if. kgl. Bevilling af 8/4 1730 for Konferensraad Peder Benzon af nogle Gaarde i Gislinge By. Efter hans Død solgtes den ved Auktion 1737 for 3700 Rd. (Hovedgaardstakst 20 Tdr. Hrtk., Bøndergods 254 Tdr.) til Amtsforvalter Jacob Jørgensen, og efter dennes Død atter ved Auktion 1740 til Kancelliraad H. J. Jacobsen Hvalsøe, der 1747 afhændede den til Claus Buch. Dennes Søn Alb. Phil. Buch solgte den 1759 til Brygger i Kjøbenhavn O. Mandix, efter hvis Død den 1769 købtes af F. Carl Chr. v. Støcken, der 1771 solgte den for 18,700 Rd. til Justitsraad E. Svitzer, som 1794 afhændede den for 57,000 Rd. til Joh. Frisenborg. Derpaa solgtes den for 96,500 Rd. 1805 til Dr. Lund og Forvalter Klein, hvilke atter 1806 solgte den for 120,000 Rd. til Kaptejn H. C. Astrup, og 1809 købtes den for 150,000 Rd. af S, Groth Clausen. Men derefter sank dens Værdi; 1828 købte den sidstes Søn den for 49,000 Rd. 1843 købte Kammerherre Baron Løvenskiold den for 155,000 Rd., 1873 V. T. Plenge den for 280,000 Kr.; dennes Søn S. Plenge, den nuv. Ejer, overtog den 1884 for 430,000 Kr. — Hovedbygningen er opført 1879 i gotisk Stil med takkede Gavle og Frontespice.

Tudse Sogn, Anneks til Butterup S. i Merløse Herred, omgives af Hagested, Gislinge og Kundby Sogne, Merløse Herred (Butterup, Søstrup og Merløse S.) samt Holbæk Fjord. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. ¾ Mil V. for Holbæk. De for det meste gode, lermuldede Jorder ere jævne og lavtliggende, gennemskaarne af Tudse Aa, der løber mod N. Ø. ud i Holbæk Fjord. Gennem Sognet gaar Holbæk-Kalundborg Landevej.

Fladeindholdet var 16/7 88: 1900 Tdr. Ld., hvoraf 911 besaaede (deraf med Hvede 33, Rug 168, Byg 319, Havre 201, Blandsæd til Modenh. 72, til Grøntf. 45, Kartofler 12, andre Rodfr. 55), medens der henlaa til Afgræsn. 283, Høslæt, Brak, Eng m. m. 650, Have 13, Skov 6, Moser og Kær 4, Byggegr. 13, Veje, Vandareal m. m. 20 Tdr. Kreaturhold 1893: 183 Heste, 703 Stkr. Hornkv. (deraf 467 Køer), 178 Faar, 704 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 203,3 Td. Der var 1 Selvejergaard med 2,1, 29 Arvefæstegd. med 161,3, 5 Fæstegd. med 25,5, 35 Huse med 14,3 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse (over Halvdelen af Husene i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 550 (1801: 428, 1840: 468, 1860: 489, 1880: 527), boede i 94 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 29 levede af immat. Virksomhed, 313 af Jordbrug, 80 af Industri, 12 af Handel, 81 af andre Erhverv, 29 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Tudse, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1889), Missionshus (opf. 1896), Kro, hvor der i Sept. holdes Gaasemarked (det eneste paa Sjælland, som dog nu er stærkt i Aftagende, da det tidligere stærke Tillæg af Gæs paa Egnen er ophørt), og Andelsmejeri; Allerup (ligeledes ved Landevejen). Gaardene i de to Byer ere ved Udskiftningen for største Delen lagte langs Landevejen. — Desuden mærkes Lille-Frydendal, Gd.

Tudse S., der danner en egen Sognekommune, hører under Tudse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 30. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.

Tudse Kirke — tidligere Herredskirke og en meget gammel Bygning — bestaar af Skib, lige afsluttet Kor, Taarn i V., og Vaabenhus paa Skibets Sydside. Den ældste Del, den østl. Del af Skibet og Koret, er af utilhuggen Kamp med Fraadstensindfatninger om Døre og Vinduer. Senere er Skibet forlænget mod V. og overhvælvet, ligesom ogsaa det ret anselige Taarn og Vaabenhuset ere tilføjede, alt af Munkesten. I Skibet er der flere oprindelige rundbuede Vinduer. Korbuen er halvrund. Ved Overgangen mellem den ældre og yngre Del af Skibet er der en stor Støttepille af Kamp og Munkesten. Fra det nederste Taarnrum, der er overhvælvet, er der Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset har Bjælkeloft. Paa Skibets og Korets Hvælvinger findes der rige og interessante, af Prof. Kornerup 1890 restaurerede Kalkmalerier (bl. a. Christi Fødsel, Marie Bebudelse, Barnemordet, Flugten til Ægypten, Christus som Himlens Herre), ligesom der ogsaa fandtes Dekorationer paa Skibets Vægge (se Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 113). Altertavlen er et rigt udskaaret Renæssancearbejde fra 1625 med A. Rabe v. Pappenheims og Regitze Grubbes Vaabener; det nederste Parti indtages af et nyere Maleri: Nadveren; Prædikestol fra 1584, ligeledes rigt udskaaren; gammel Granitdøbefont, udhugget i Felter. Et gammelt Krucifiks i Taarnrummet. — Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes det, at Tudse Kirke skulde være Anneks til Holbæk Kirke.

Aar 1319 levede Tyge Impe af Tudtze. Johannes Nicholai de Tuzæ nævnes 1337; 1356 skrev Oluf Pedersen Godov sig af Tuzæ.

Sognet har været meget rigt paa Oldtidsminder; men de fleste Høje ere nu sløjfede; ved Allerup er dog en tjørnebevokset Høj (1873) og ved Tudse to Høje (1887 og 1891) fredlyste.

Kundby Sogn, det største Sogn i Herredet, omgives af Tudse og Gislinge Sogne, Lammefjorden (ved hvis Udtørring Sognet har vundet 1308 Tdr. Ld.) , Svinninge, Hjembæk, Jyderup, Stifts-Bjærgby og Mørke Sogne samt Merløse Herred (Butterup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 1¾ Mil V. for Holbæk. De lermuldede, meget frugtbare Jorder (Amtets „Smørhul“) ere i Midten bakkede med flere høje Punkter (Drusebjærg, 151 F., 47,4 M., Lundebjærg, 146 F., 45,8 M., Gedebjærg, 145 F., 45,5 M.); mod N. er der lave Engstrækninger, mod S. Ø. ligger den store Kundby Mose, hvorigennem Gislinge Aa løber fra S. til N. Gennem den nordlige Del af Sognet gaar Holbæk-Kalundborg Landevej. En Del Skov (Lod Sk., hørende til Vognstrup).

Fladeindholdet var 16/7 1888: 7225 Tdr. Ld., hvoraf 2979 besaaede (deraf med Hvede 245, Rug 391, Byg 1154, Havre 750, Ærter og Vikker 19, Blandsæd til Modenh. 180, til Grøntf. 62, Kartofler 26, andre Rodfrugter 150), medens der henlaa til Afgræsning 660, Høslæt, Brak, Eng m. m. 3177, Have 64, Skov 38, Moser og Kær 131, udyrkede Strækn. 4, Byggegr. 48, Veje, Vandareal 124 Tdr. Kreaturhold 1893: 480 Heste, 2096 Stk. Hornkv. (deraf 1462 Køer), 547 Faar, 1967 Svin og 69 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 734,2 Td. Der var 59 Selvejergaarde med 415,2, 39 Arvefæstegd. med 234,1, 9 Fæstegd. med 37,6, 142 Huse med 47,2 Td. Hrtk. og 62 jordløse Huse (Halvdelen af Husene i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1830, (1801: 1038, 1840: 1478, 1860: 1796, 1880: 1876), boede i 333 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 49 levede af immat. Virksomhed, 1114 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 287 af Industri, 51 af Handel, 169 af andre Erhv., 123 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kundby med Kirke, der ses vidt omkring, Præstegd., Skole, Haandgerningsskole, Kommunens Fattiggaard (40 Pladser), Hospital (opr. 1760 af Sognepræst E. Chr. Benzon; 8 Pladser, Kapital 4000 Kr.), Forsamlingshus (opf. 1890) og Andelsmejeri; Sandby med Skole og Missionshus; Thorslunde med Skole; Marke med Andelsmejeri; Trønninge med Skole. Saml. af Huse: Maglebjærg.

Hovedgaarden Vognstrup eller Vognserup, der hører under Baroniet Løvenborg, har 9S1/8 Td. Hrtk., omtr. 820 Tdr. Ld., hvoraf omtr. 750 ere bortforpagtede (heraf omtr. 300 Eng, Resten Ager), Resten er dels bortlejet, dels indtaget til Have, Gaardsplads osv. — Desuden 2 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Avlsgaarden Cathrinedal med Mølle, 37¾ Td. Ager og Engs Hrtk., 11 Tdr. Skovsk., 443 Tdr. Ld. (deraf under 14 Huse 6 Tdr. A. og E. Hrtk., 54 Tdr. Ld.), hvoraf 75 Skov, Resten Ager og Eng; Engarealet ligger i Svinninge, Skovarealet i Jyderup, Resten i Kundby Sogn. Storgaarden i Trønninge (13 Tdr. Hrtk., omtr. 100 Tdr. Ld., hvoraf 15 Eng, Resten Ager).

Kundby S., der danner en egen Sognekommune, hører under Tudse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 35. Lægd. Kirken tilhører Sognets Beboere.

Kundby Kirke er en temmelig stor Bygning (med Taarnet 64 Al. lang), der bestaar af Skib, Taarn i Vest, Vaabenhus paa Sydsiden og to Begravelseskapeller paa Nordsiden, hvoraf det vestl. nu benyttes som Ligkapel. Det ældste Parti, den vestl. Del af Skibet, er opført af Kamp og har flere oprindelige rundbuede Vinduer. Senere er der indbygget Hvælvinger (2 Krydshvælvinger i Midten, 2 Tøndehvælvinger ved hver Ende), ligesom ogsaa de andre Dele ere tilføjede, alt af Munkesten, dog ogsaa med Anvendelse af Kamp (saaledes i det østl. Kapel; det vestl. Kapel og Taarnet have Sokkel af Kamp). Spor af Kalkmalerier, der tyde paa, at den ældre Del af Kirken helt har været bemalet; ogsaa Hvælvingen i det vestl. Kapel er dekoreret (se Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 110). Smukt udskaaren Altertavle i Renæssancestil fra 1612 med Anders Dresselbergs og Karen Skinkels Vaabener; Prædikestol fra 1636, ligeledes i Renæssancestil; Døbefont udskaaren i Egetræ. I Koret er indsat to Ligstene, den ene over Peder Rud til Vognstrup, † 1559, og Hustru Grete, Karl Bryskes Datter, † 1575, og den anden over Fru Tale Baad († 1511), Enke efter Laur. Knob. I Skibet Træepitafier, det ene over Anders Dresselberg til Vognstrup, † 1613, og hans to Hustruer Mette Grubbe, † 1587, og Karen Skinkel, † 1624, det andet over Præsten Sv. Hansen, † 1599, over hvem der ogsaa ligger en Ligsten i det østl. Kapel; Mindetavle over de i 1848–49 faldne fra Sognet. I det østl. Kapel henstaa flere Kister med Lig af Frydendals Ejere, deribl. General A. Ph. v. Eynden, † 1731, til Frydendal og Bjærgbygaard, og hans Hustru Vibeke Krag, † 1768. Under det vestl. Kapel er der ogsaa Begravelser. — Paa Kirkegaarden er der rejst et Monument over Provst O. Westengaard, † 1835, med en Medaillon af Freund.

Vognstrup (Vognserup) er oprettet af en nedlagt Landsby Vognstorp. Aar 1382 nævnes Jacob Niælsson af Wagnsorp, derefter 1418 Fru Anne Pedersdatter af Vansrop; 1429 tilhørte den Vilh. Rud, senere Søn efter Fader, Peder Rud, Hans Rud og Peder Rud, hvorefter den tilfaldt sidstnævntes Søstersøn Anders Dresselberg; dennes Broderdatter Mette Dresselberg bragte Gaarden til sin Ægtefælle Fr. Parsberg, efter hvem Sønnen Jørgen Parsberg arvede den. Til Tider har Gaarden dog haft flere Ejere; saaledes skrev 1447 Erik Jensen Dyre sig til Vognstrup. J. Parsberg solgte 1672 Gaarden til Statholder Niels Trolles Enke Fru Hille Rozenkrantz, der 1680 afhændede den til Etatsraad Tage Thott (mod Eriksholm i Skaane), som atter 1686 solgte den for 18,000 Rd. til Assessor i Kommercekollegiet Chr. Simonsen. Denne solgte den 1688 til Proviantskriver Jens Hellegaard, hvis Arvinger afhændede den 1721 for 43,000 Rd. til dennes Søn Adam Levin Hellegaard, og hans Enke solgte den til sin Søstersøn Søren West Lindberg. Denne skødede den 1747 til Kancelliraad Jørgen Thomsen, der 1750 solgte den for 40,000 Rd. til Gehejmeraad Severin Løvenskiold, hvorved den indlemmedes i Baroniet Løvenborg (se S. 409). — Gaarden ligger lavt; Hovedbygningen er i to Stokværk med hvælvet Port og Kælder.

Paa Lundebjærg er der (1891) fredlyst to Høje.

Hjembæk Sogn omgives af Annekset Svinninge, Kundby og Jyderup Sogne samt Skippinge Herred (Bjærgsted og Særslev S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2½ Mil V. S. V. for Holbæk og 2¾ Mil Ø. for Kalundborg. De for det meste lerblandede, men dog paa Bankerne sandede Jorder ere temmelig bakkede og højtliggende, især mod V. og S. (Lysebjærg med vid Udsigt, 250 F., 78,5 M., Hjembæk Kildebakke, 253 F., 79,4 M.). Henved en Fjerdedel er bedækket med Skov (Stokkebjærg Sk.). Nordspidsen af Sognet berøres af Holbæk-Kalundborg Landevej, i den vestl. Del gaar Landevejen til Ods Herred.

Fladeindholdet var 16/7 88: 3179 Tdr. Ld., hvoraf 1259 besaaede (deraf med Hvede 84, Rug 236, Byg 409, Havre 300, Ærter og Vikker 25, Blandsæd til Modenh. 66, til Grøntf. 65, Kartofler 18, andre Rodfr. 56), medens der henlaa til Afgræsn. 330, Høslæt, Brak, Eng m. m. 701, Have 37, Skov 749, Moser og Kær 25, Byggegr. 23, Veje, Vandareal m. m. 55 Tdr. Kreaturhold 1893: 179 Heste, 920 Stkr. Hornkv. (deraf 654 Køer), 213 Faar, 777 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 244,8 Td. Der var 35 Selvejergaarde med 185, 10 Fæstegd. med 33,7 og 110 Huse med 24,9 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 90: 917 (1801: 435, 1840: 679, 1860: 809, 1880: 909), boede i 195 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 57 levede af immat. Virksomh., 554 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 105 af Industri, 26 af Handel, 72 af andre Erhverv, 59 af deres Midler, og 40 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hjembæk med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri og Købmandshandel; Stokkebjærg med Biskole og Fattiggaard for Hjembæk-Svinninge Kommune (36 Pladser), hvori der tillige er indrettet et Alderdomshjem.

Hovedgaarden Aggersvold har 90 Tdr. Ager og Engs Hrtk. og 26 Tdr. Skovsk.; til selve Hovedgaarden hører omtr. 796 Tdr. Ld., hvoraf 81 Skov, Resten Ager og Eng; desuden omtr. 59 Tdr. Hrtk. Fæstegods samt Hjembæk og Jyderup Kirker; en Del af Jordtilliggendet ligger i Jyderup Sogn.

Hjembæk S., der danner een Sognekommune med Annekset Svinninge, hører under Tudse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 37. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Aggersvold.

Hjembæk Kirke bestaar af Skib, Kor, Taarn, Vaabenhus paa Sydsiden og Sakristi paa Nordsiden. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført af Kamp; senere er Kirken bleven overhvælvet, ligesom de andre Dele ere tilføjede, væsentlig af Munkesten, dog ogsaa med Anvendelse af Kamp i Taarnet. Korets Østgavl har Murstenskamme paa den oprindelige Kampestensmur. I Skibet to oprindelige rundbuede Vinduer og en rundbuet Dør; Korbuen er halvrund. Rigt udskaaren Altertavle i sildig Renæssancestil med Fred. III’s Navnetræk og Jørgen Seefeldts og Karen Sehesteds Navne samt Aarstallet 1655; udskaaren Prædikestol i samme Stil med Aaret 1651; Granitdøbefont. Paa Skibets nordre Væg et godt skaaret Krucifiks. I Gulvet Ligstene over Præsterne Niels Troelsen, † 1617, og Hans Svendsen, † 1670. Klokke fra Middelalderen uden Indskrift. I Sakristiet er der Nedgang til den tidligere Gravhvælving. Ved Kirkens Reparation 1861 blev en Mængde Ligkister nedsænkede paa Kirkegaarden. — Ved Kirken ligger endnu den gamle Kirkelade, der er beboet.

Aggersvold laa først ved Marke By i Kundby Sogn og kaldtes Markegaard. Den tilhørte 1587 Fr. Lange, hvis Søn Gunde Lange 1630 solgte Gaarden, der i Chr. IV’s Tid blev flyttet til sin nuv. Plads (efter at Landsbyen Aggersvold var nedlagt), til Henr. Vind, hvis Enke Margrethe Laxmand ægtede Generalmajor Achim v. Bredow, † 1660, og ligesom den forrige Ejer begr. i Hjembæk Kirke. Margrethe Laxmand døde 1681, hvorefter Datteren Marie Margrethe v. Bredov ejede den, indtil hun 1691 solgte den til Gehejmeraad Niels Benzon, hvis Sønner Jacob, Peder og Lars Benzon ejede den, den ene efter den anden; den sidste solgte den 1737 (dengang Hovedgaardstakst med Skovsk., Kirke og Bøndergods 416 Tdr. Hrtk.) til Herman Leopoldus senere Løvenskiold (se S. 409), hvis Søn Severin Løvenskiold solgte den 1751 til Lieutenant Chr. Lautrup, der atter 1753 solgte den for 23,000 Rd. til Kammerherre Peder Juel til Hverringe, og denne afhændede den 1760 til Laur. Svitzer. Han solgte den 1777 for 45,000 Rd. til C. A. Frost, Forpagter paa Gavnø, som 1791 solgte den for 58,500 Rd. til J. Fr. van Deurs; denne afhændede den 1805 for 158,000 Rd. til Otto Joach. Greve Moltke, som Aaret efter solgte den for 163,000 Rd. til Kammerjunker Carl Lerche. Kort efter fik den en ny Ejer i Harald Rothe († 1848), efter hvem Sønnen Kammerherre C. P. Rothe arvede den., og 1865 købtes den af C. A. Greve Lerche til Lerchenborg († 1885) for 500,000 Rd. Nuv. Ejer er Enkegrevinde Lerche, f. Tillisch. — Gaarden afbrændte 1832 paa Hovedbygningen nær; dog blev den straks efter opført paa ny. Den er smuk og ret anselig i 2 Stokværk og med Frontespice.

I Sognet har der været en Kilde (ved Kildebjærgsbakken), som i den katolske Tid var Valfartssted, og hvor der indtil for faa Aar siden aarlig holdtes Kildemarked.

Svinninge Sogn, Anneks til Hjembæk, omgives af dette og Kundby Sogne, Ods Herred (Hørve og Vallekilde S.) og Skippinge Herred (Særslev S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2¼ Mil V. for Holbæk og 3¼ Mil Ø. N. Ø. for Kalundborg. De i det hele gode, lerede, dog hen imod Hjembæk noget lettere Jorder ere gennemgaaende lavtliggende og jævne. Ved Udtørringen af Lammefjorden har Sognet vundet 104 Tdr. Ld.; ligeledes har det vundet noget ved Udtørringen af Lammefjordens mindre Arm, Svinninge VejleSvinninge Vejles Tørlægning begyndte 1850. Efter at Landkanalerne, der omgive den, og som ere under offentligt Tilsyn, og Midtkanalen rationelt ere opgravede, og efter at der er bygget en Vejrmølle, som driver en Vandskrue, bliver Arealet nu forvandlet til Agerjord, der giver en ganske god Afgrøde. Arealet (omtr. 300 Tdr. Ld.) ejes af et Interessentskab, der bestaar af Omegnens større Gaarde, og er fordelt mellem Svinninge og Hørve samt Vallekilde (Ods H.) og Særslev Sogne (Skippinge H.). . Fra S. til N. løber Svinninge Aa. Gennem Sognet gaar fra Ø. til V. Holbæk-Kalundborg Landevej.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2553 Tdr. Ld., hvoraf 1286 besaaede (deraf med Hvede 196, Rug 115, Byg 465, Havre 319, Ærter og Vikker 7, Blandsæd til Modenh. 67, til Grøntf. 23, Kartofler 8, andre Rodfr. 86), medens der henlaa til Afgræsn. 236, Høslæt, Brak, Eng m. m. 912, Have 25, Skov 20, Moser og Kær 1, Byggegr. 24, Veje, Vandareal m. m. 49 Tdr. Kreaturhold 1893: 252 Heste, 1004 Stkr. Hornkv. (deraf 714 Køer), 193 Faar, 930 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 303,5 Td. Der var 18 Selvejergaarde med 129,1, 28 Arvefæstegd. med 151,4, 1 Fæstegd. med 2,9 og 91 Huse med 29,1 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 90: 876 (1801: 421, 1840: 574, 1860: 694, 1880: 784), boede i 148 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 72 levede af immat. Virksomh., 429 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 207 af Industri, 65 af Handel, 59 af andre Erhv., 18 af deres Midler, og 15 var under Fattigv.

I Sognet Byerne: Svinninge (gl. Form Svæthninge), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1890), Postkontor, Telegraf- og Telefonstation, Andelsmejeri (Brokilde), 2 større og flere mindre Købmandshandeler, 2 Bagerier, Bryggeri og næringsdrivende af alle Slags, Valgsted for Holbæk Amts 2. Folketingskr.; i Byen er rejst en Mindesten med Basrelief for Fr. VII (1870) og en af Jerichau modell. Buste af Kredsens mangeaarige Folketingsmand, Oberst A. F. Tscherning (1887). Ved Landevejen bliver Station paa Odsherredsbanen. Gudmandstrup.

Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Avlsgaardene Svinningegd., 57 Tdr. Hrtk., omtr. 348 Tdr. Ld., hvoraf 111 Eng, 15 Skov, Resten Ager; af Arealet ligger omtr. 115 Tdr. Ld. Ager i Kundby, 66 Tdr. Ld. i Særslev, Hørve og Vallekilde Sogne, Resten i Svinninge Sogn. Arnakkegd., 33½ Td. Hrtk., 284 Tdr. Ld., hvoraf 74½ Eng, 12 Skov, Resten Ager; 9 Fæstehuse i Hjembæk S.; 10 Tdr. Ld. i Hjembæk S.; Gaarden er ombygget 1872–76. Svinninge Hovgd., 12¾ Td. Hrtk., 105 Tdr. Ld., hvoraf 5 Eng; til Gaarden hører 20 Tdr. Ld. i Kundby S. paa Lammefjorden, hvilke dog endnu ikke ere skyldsatte.

Svinninge S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 36. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Svinningegaard.

Svinninge Kirke bestaar af Skib, Taarn og Vaabenhus paa Sydsiden. Det ældste Parti, den vestl. Del af Skibet, er opført af Kamp; senere er den østl. Del tilbygget af Munkesten og gammelt Kampestensmateriale, ligesom ogsaa Kirken er bleven overhvælvet med 4 Krydshvælvinger, hvoraf de to nærmest Taarnet ere meget høje, og Taarn og Vaabenhus ere tilføjede (begge med Kamgavle), alt af Munkesten. Altertavlen er et nyere Arbejde med en fritstaaende Søjle paa hver Side og to gamle Alterfløje med Billedskærerarbejde; udskaaren Prædikestol i Renæssancestil; Granitdøbefont.

Det er vist tvivlsomt, om Suhms Fortælling (VI, S. 332) om Arnakke, hvor Erik Emune blev overfaldet af Broderen Harald Kesia, ved hvilken Lejlighed Gaarden blev afbrændt, gælder dette Sted; det er snarere Arnakke ved Nyborg. — Arnakkegd. er i sin Tid afhændet fra Dønnerup (Benzonslund), Holmstrup S., Skippinge Herred (s. d.) og har en Tid havt Ejere tilfælles med denne og Baroniet Adelersborg, hvorunder Dønnerup nu hører.

Erik Aagesen „aff Swedhninge af wapn nævnes“ 1416.

I Sognet har der været flere Høje, der dog nu ere sløjfede.

Jyderup Sogn omgives af Hjembæk, Kundby, Stifts-Bjærgby og Skamstrup Sogne samt Annekset Holmstrup i Skippinge Herred. Kirken, i den nordl. Del af Sognet, ligger henved 3 Mil V. S. V. for Holbæk og 3 Mil Ø. S. Ø. for Kalundborg. De sand- og lerblandede Jorder ere mod N. jævne, mod S. bakkede med smukke Skovpartier (Jyderup og Lindebjærg. Sk.); højeste Punkt er Højbjærg, 245 F., 77 M. Gennem Sognet gaar den nordvestsjællandske Jærnbane.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2858 Tdr. Ld., hvoraf 1334 besaaede (deraf med Hvede 51, Rug 254, Byg 447, Havre 301, Blandsæd til Modenh. 171, til Grøntf. 38, Kartofler 19, andre Rodfr. 49), medens der henlaa til Afgræsn. 348, Høslæt, Brak, Eng m. m. 690, Have 34, Skov 298, Moser og Kær 27, udyrkede Strækn. 7, Byggegr. 27, Veje, Vandareal m. m. 93 Tdr. Kreaturhold 1893: 289 Heste, 868 Stkr. Hornkv. (deraf 578 Køer), 245 Faar, 710 Svin og 56 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 259,8 Td. Der var 20 Selvejergaarde med 118,3, 25 Arvefæstegd. med 103,4, 119 Huse med 37,5 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1189 (1801: 535, 1840: 821, 1860: 983, 1880: 1040), boede i 213 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 134 levede af immat. Virksomh., 443 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 313 af Industri, 135 af Handel, 77 af andre Erhv., 72 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Jyderup med Kirke, Præstegd., Skole, Rekonvalescenthjem (opr. 1888 af A. H. E. Komtesse Lerche med 100,000 Kr.; 25 Pladser), Jærnbanestation, Postkontor og Telegrafstation, Hotel („Skarritsø“), Andelsmejeri, Mølle, Sessionssted for 2. Udskrivningskr.’ 1–3., 35–41., 363. og 365–68. Lægd, Markeder i April og Okt. (Heste og Kvæg), stor Købmandshandel og mange næringsdrivende; Høed; Tornved med Andelsmejeri. — Desuden Gaardene Sasmosegd. og Sophiesminde.

Jyderup S., der danner een Sognekommune med Annekset Holmstrup, hører under Tudse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningkr.’ 40. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Aggersvold.

Jyderup Kirke bestaar af Skib, Kor, Taarn, Vaabenhus paa Skibets Syd- og Sakristi paa Korets Nordside. Det ældste Parti, Skib og Kor, er opført af Kamp med rundbuede Vinduer og Døre; senere er Kirken bleven overhvælvet, Korets Østgavl er forhøjet med smaa Sten paa den oprindelige Kampestensmur, Taarnet er opf. af Munkesten, Vaabenhuset af Kamp og Munkesten, Sakristiet af Kamp; Korbuen er spidsbuet. Altertavlen er et umalet Træskærerarbejde i Renæssancestil; paa Alterbordet et nyt Krucifiks; udskaaren Prædikestol i Renæssancestil; Granitdøbefont. En ottearmet Messinglysekrone fra 1714. I Korbuen og i Korets Hvælving er der nogle, af Prof. Kornerup restaur. Kalkmalerier, der synes at være fra 1. Halvdel af 15. Aarh. (se Magn. Petersen, Kalkmalerier S. 109). I Kirken Ligsten over Peter Severin Mørch, † 1665, „fordum Kommandant paa Varberg Slot i Skaane“. — Paa Kirkegaarden Mindesmærke for Provst til Jyderup-Holmstrup, B. Lindhardt, † 1894.

Oluf Jonsen af „Høduedh, der af vapn er“, levede 1472.

Ved Tornved er der 1891 fredlyst en Runddysse, omsat med 19 Randstene; Kammeret er sekssidet.

Stifts-Bjærgby Sogn omgives af Annekset Mørke, hvorfra det adskilles ved Gislinge Aa, Skamstrup, Jyderup og Kundby Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2¼ Mil S. V. for Holbæk og 3½ Mil Ø. for Kalundborg. De for det meste lerblandede, dog nogle Steder ogsaa sandede Jorder højne sig i Midten, men falde af ned mod Gislinge Aa. I den sydl. Del Skoven Friheden. Mod S. gennemskærer den nordvestsjællandske Jærnbane Sognet; Fra S. til N. gaar Ringsted-Nykjøbing Landevej.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2607 Td. Ld., hvoraf 1142 vare besaaede (deraf med Hvede 89, Rug 167, Byg 349, Havre 264, Ærter og Vikker 11, Blandsæd til Modenh. 164, til Grøntf. 27, Kartofler 13, andre Rodfrugter 57), medens der henlaa til Afgræsn. 300, Høslæt, Brak, Eng m. m. 885, Have 34, Skov 90, Moser og Kær 98, Byggegr. 20, Veje, Vandareal m. m. 38 Tdr. Kreaturhold 1893: 205 Heste, 886 Stkr. Hornkv. (deraf 575 Køer), 169 Faar, 657 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 293,1 Td. Der var 8 Selvejergaarde med 117,8, 21 Arvefæstegaarde med 158,8, 59 Huse med 15,8 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse (Halvdelen af Husene i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 598 (1801: 408, 1840: 503, 1860: 598, 1880: 657), boede i 112 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 36 levede af immat. Virksomh., 340 af Jordbrug, 82 af Industri, 10 af Handel, 75 af andre Erhverv, 26 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Stifts-Bjærgby (eller Gammel-Bjærgby) med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital (opr. 1783 af Student N. P. Teilmann, 6 Pladser), Købmandshandel; paa Bjærgby Mark ved Gamboholt Skov et Andelsmejeri; Ny-Bjærgby.

Hovedgaarden Bjærgbygaard med tilhørende Afbyggergaard Køllegaard har omtr. 350¼ Td. Ager og Engs Hrtk. og 14 Tdr. Skovsk., omtr. 767 Tdr. Ld. (deraf under Hovedgaarden og Køllegaarden omtr. 731/8 Td. Hrtk., 17/8 Td. Skovsk.; under Hovedgaarden 28 Tdr. Ld. Eng og 430 Td. Ld. Ager, under Køllegaard 72 Tdr. Ld. Ager og Eng), hvoraf 309 Skov, Resten Ager og Eng; desuden høre til Godset Stifts-Bjærgby Kirke og 275 Tdr. Hrtk. Fæste- og Arvefæstegods (Hovedgaarden og dennes Skov, Friheden, samt den største Del af Godset ligger i Stifts-Bjærgby S., den anden Skov, Tornved Sk., og en Del af Godset ligger i Jyderup S., mindre Dele i andre Sogne). Til Bjærgbygaards Arvefæstegods hører Avlsgaarden Vilhelmsdal (12¾ Td. Hrtk., 190 Tdr. Ld., hvoraf 90 Eng, Resten Ager; 3 Huse). Til Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk. hører endelig ogsaa Præstegaarden, omtr. 13. Tdr. Hrtk.

Stifts-Bjærgby S., der danner een Sognekommune med Annekset Mørke, hører under Tudse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 38. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Bjærgbygaard.

Stifts-Bjærgby Kirke bestaar af Skib, Kor med Korrunding, Taarn, Vaabenhus paa Syd- og Begravelseskapel (ogsaa tidligere Vaabenhus) paa Nordsiden. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført af Kamp; senere er Kirken bleven overhvælvet og Taarn og Vaabenhuse tilføjede, alt væsentligt af Munkesten; den femkantede Korrunding med Støttepiller paa Hjørnerne er opført 1865, da Kirken blev moderniseret. Altertavlen, i en spidsbuet Ramme, er et Maleri (Christus) af Ed. Lehmann fra 1865; Prædikestol og Granitdøbefont ligeledes fra 1865. Som Trin til Koret ligger en Ligsten med Aaret 1637, i Vaabenhuset er indsat en Ligsten over Anna Margrethe Lassen, † 1800. I Kapellet hvile Joh. Ad. de Clerque til Bjærgbygd. og Hustru Karen Werchmester, begge † 1729, — Paa Kirkegaarden, hvor der er opført et Ligkapel 1865, er den Bornemannske Familiebegravelse.

Bjærgbygaard nævnes 1231 i Vald. II’s Jordebog som Krongods („Stigsburgh“ og „Stigsburh“, sidste Sted regnes den til Købstæderne). Sognet kaldes endnu langt op i 16. Aarh. Stigsbjerreby. Bjærgbygaard ejedes 1326 af Hr. Peder Carlsen, der førte en med to Sparrer belagt Skraabjælke. Hans Datter Christine, Mogens Johansens Enke, gav 1382 Henneke Moltke Fuldmagt til at indløse Bjærgbygd. fra Hr. Bent Biug, der 1371 havde faaet den i Pant af hendes Datter Ingerd; selv udstedte hun 1398 et Pantebrev paa Gaarden til Henneke Moltke. Til Bjærgbygd. skrev sig imidlertid alt 1392 Hr. Jacob Bille, der vistnok var en Søn af Fru Christine i et tidligere Ægteskab. Ved hans Død omtr. 1425 tilfaldt Gaarden hans Sønner Torbern Jepsen Bille og Erik Jepsen Bille, hvilken sidste endnu 1468 skrev sig dertil. En af hans Arvinger, Holger Henriksen Ulfstand, mageskiftede 1484 sin Hustrus Part i Bjærgbygd. til Hr. Joh. Oxe. Torbern Billes Part tilfaldt vistnok hans Datter Ingefred, g. m. Henr. Jensen (Dresselberg); thi dennes Sønnesøn Niels Andersen, der 1562 tilbyttede sig 22 Gaarde i Stigsbjerreby af Kronen, ejede Gaarden, hvortil senere hans Sønner Anders og Hans Dresselberg skrev sig. Den sidste døde barnløs 1616, og Gaarden kom nu ved hans Broderdatter Mette til Fr. Parsberg; deres Son Vilh. Parsberg til Bjærgbygd. angives at have maattet rømme Landet for Drab efter at have afhændet Gaarden til sin Faders Enke Fru Sophie Kaas, fra hvem den kom til Hr. Iver Krabbe, hvis Enke 1682 solgte den til Claus Maltesen Sehested. Denne solgte den for Gæld 1691 til Joh. Ad. de Clerque, efter hvis Død 1729 den solgtes ved Auktion for 17,010 Rd. (Hovedgaardstakst og Skovskyld 37, Bøndergods 240, Bjærgby Kirke 22 Tdr. Hrtk.) til Generallieutenant Alb. Ph. v. Eynden, hvis Enke solgte den 1745 til Chr. Teilman, Forpagter paa Vognstrup, og dennes Enke afhændede den atter 1764 til Jacob Damkjær, der 1766 skødede den til Kancelliraad Joh. Neergaard til Ringstedkloster. Derefter kom den til Krigsraad Manasse Monrad, der 1783 solgte den for 42,000 Rd. til Gehejmeraad Chr. Fr. Numsen, som 1787 afhændede den for 56,400 Rd. til Michael Lassen. Derefter købtes den ved Auktion 1803 af Major Cosmus Bornemann for 115,300 Rd. (Major Jac. Neergaard til Tybjærggaard bød den samme Sum, hvorefter de afgjorde ved Tærninger, som endnu opbevares paa Gaarden, hvem der skulde have den). Efter ham gik Gaarden over til Sønnen Kammerherre Ph. J. Bornemann, † 1883 (uden for Gaarden er der rejst en Mindestøtte for denne), hvorefter den ejedes af hans Dattersøn Baron Walleen, som 1888 solgte den for 744,000 Kr. til den nuv. Ejer, A. Greve Brockenhuus-Schack. — Hovedbygningen er en hvid enfløjet Bygning, opf. 1805; 1889–90 er Taget blevet hævet.

I Banken Kirkebjærg er der fundet Lerkar med brændte Ben samt Munkesten og Levninger af Ligkister; efter Sagnet skal der her have staaet en Kirke, som Troldene rev ned, hver Gang et Stykke var blevet færdigt. — I Banken Toftebjærg er der fundet mange Lerkar med brændte Ben fra den ældste Jærnalder.

Mørke (eller Merkjøb) Sogn, Anneks til Stifts-Bjærgby, omgives af dette, Kundby, Skamstrup og Frydendal Sogne samt Merløse Herred (Nørre-Jærnløse S.). Kirken, mod V. i Sognet, ligger omtr. 2 Mil S. V. for Holbæk. De mod N. mere jævne, sydligere bakkede Jorder ere lerblandede, dog mod S. temmelig sandede; ved Gislinge og Tudse Aaer, der danne Vest- og Østgrænsen, er der Engstrækninger. En Del Skov (Mørke Sk. og Vented Sk.). Gennem den sydl. Del af Sognet gaar den nordvestsjællandske Jærnbane; Sydvesthjørnet berøres af Ringsted-Nykjøbing Landevej.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2409 Tdr. Ld., hvoraf 1122 besaaede (deraf med Hvede 48, Rug 181, Byg 332, Havre 236, Bønner 8, Blandsæd til Modenh. 180, til Grøntf. 33, Kartofler 36, andre Rodfr. 62), medens der henlaa til Afgræsn. 244, Høslæt, Brak, Eng m. m. 779, Have 30, Skov 145, Moser og Kær 33, udyrkede Strækn. 2, Byggegr. 28, Veje, Vandareal m. m. 26 Tdr. Kreaturhold 1893: 218 Heste, 847 Stk. Hornkv. (deraf 598 Køer), 161 Faar, 744 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 95: 242,6 Td. Der var 31 Selvejergaarde med 190,5, 3 Arvefæstegaarde med 18,2, 2 Fæstegd. med 5,6, 101 Huse med 28,3 Td. Hrtk. og 48 jordløse Huse (en stor Del i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 1074 (1801: 436, 1840: 737, 1860: 875, 1880: 1012), boede i 185 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 77 levede af immat. Virksomh., 556 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 200 af Industri, 76 af Handel, 88 af andre Erhv., 21 af deres Midler, og 51 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Mørke (gml. Form Myrækow) med Kirke, Skole og Mølle; S. V. for Byen ved Ringsted Landevej Mørkøv Jærnbanestation med Telegrafstation og Postekspedition, Kro, flere Købmænd og mange næringsdrivende; Tvede med Enghavehuse; Bakkerup med Skole; Vented med Mølle; Nøkkentved. — I Sognet ligge to Missionshuse, „Kapernaum“ (opf. 1880) og „Evangelisk Alliances Missionshus“ (opf. 1886).

Hovedgaarden Toftholm (tidligere Mørkegaard) har 37 Tdr. Ager og Engs Hrtk., 4 Tdr. Skovsk., 359½ Tdr. Ld., hvoraf 56 Skov, Resten Ager og Eng; desuden 323/8 Td. Hrtk. Arvefæstegods og 12 Tdr. Hrtk. Fæstegods samt Mørke Kirke (64 Tdr. Ld. af Hovedgaardens Jorder iBjærgby Sogn). — Desuden Dyrehavegaard (21¾ Td. Hrtk., omtr. 300 Tdr. Ld., hvoraf 120 Eng, 60 Skov, Resten Ager; 5 Huse).

Mørke S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 39. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Toftholm.

Mørke Kirke bestaar af Skib, Taarn og 2 Vaabenhuse paa Nord- og Sydsiden. Kirken er væsentlig opført af Munkesten; senere er Skibet udvidet mod Ø., ved at Koret er nedrevet og Skibet forlænget med omtr. 1/3 af dets Længde, ligesom der ogsaa er indbygget Hvælvinger, og Taarn og Vaabenhuse ere tilføjede. Det nordl. Vaabenhus, opf. af Kamp, benyttes nu til Materialhus, det sydl. til Ligkapel. Paa Skibets Hvælvinger saavel som paa det sydl. Vaabenhus' Hvælving fandtes 1872 Kalkmalerier (se Magn. Petersen, S. 115). Ny Altertavle i gotisk Stil med et Maleri af A. Jerndorff (1872): Christus velsigner Børnene, skænket af Fru L. Hoppe; ligeledes ny Prædikestol; Sandstensdøbefont. En malet Forside af et gammelt Alterbord i gotisk Stil af betydelig Kunstværdi er opstillet i Rummet bag Alteret. I Koret ere indmurede to Ligstene, hvoraf den ene over Fru Kirstine Ulfstand, † 1570, Karl Bryskes Enke; i Skibets Gulv ligeledes flere Ligstene. Ved en Restauration af Kirken 1872 nedgravedes paa Kirkegaarden en Kiste, der havde staaet bag Alteret, og som indeholdt Liget af Fru Anna Brahe, Enke efter. Manderup Parsberg. Under Taarnet staa flere Kister med tidligere Ejere af Toftholm.

Toftholm, ogsaa kaldet Mørkegaard eller Store Mørkegaard, tilhørte i sin Tid Gregers Jepsen Ulfstand, hvis Datter Kirstine, Enke efter Karl Bryske, døde paa Toltholm 1570; hendes Søn Jørgen Bryske skrev sig 1553 til Mørke, men 1559 til Toftholm; 1568 overdrog Fru Kirstine Gaarden til sin Datter Grete Bryske, Peder Ruds Enke. Senere havde den Ejere tilfælles med Torbenfeld (Frydendal), deribl. Otte Brahe, † 1642, Sønnen Manderup Brahe, Fred. III osv. (se S. 449). Efter Generalkrigskommissær Otto Pogvischs Død 1681 udlagdes den for Gæld til Niels Benzon, senere Gehejmeraad, † 1708, hvis Søn, Statholder Jac. Benzon solgte den 1737 (Gaard og Gods i alt 268 Tdr. Hrtk.) til Assessor Andreas Ladorph, hvorefter den købtes af Chr. Henr. Hvidt, der 1793 solgte den for 46,000 Rd. til Amtsforvalter J. With, der atter 1795 afhændede den for 50,000 Rd. til Ole Høyer; derefter ejedes den fra 1801 af L. P. Ølbye og fra 1802 af A. Dall, der ved Auktion købte den for 21,200 Rd. Den ejedes derefter af dennes Søn og Adoptivsøn, hvilken sidste 1861 solgte den for 152,000 Rd. til Jægermester J. Dinesen, som atter 1870 solgte den for 185,000 Rd. til den nuv. Ejer, Hofjægermester C. H. Hoppe. — Hovedbygningen er opført i 18. Aarh. af ovennævnte Ladorph og bestaar af Mur- og Bindingsværk i et Stokværk med takkede Gavle.

Skamstrup Sogn, det næststørste Sogn i Herredet, omgives af Jyderup, Stifts-Bjærgby, Mørke Sogne og Annekset Frydendal samt Merløse Herred (Ondløse og Nidløse S.) og Skippinge Herred (Holmstrup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2½ Mil S. V. for Holbæk. De for det meste lerede Jorder ere højtliggende med flere betydelige Bakker, hvoribl. Knøsen, med et af Generalstabens Triangulationsmærker og meget vid Udsigt, er den højeste, 316 F. (99,2 M.). I den sydl. Del af Sognet en Del af Aamosen med omliggende Mose og Engstrækninger: fra Skjellingsted til Kongsted i Nidløse S. er der anlagt en Vej og Bro over Aamosen og Aaen. Mod Syd betydelige Skove (Vin Sk., Skamstrup Sk., Skjellingsteds Eje). Gennem den nordl. Del af Sognet gaar Roskilde-Kalundborg Landevejen, der mod N. V. krydses af Landevejen mellem Ringsted og Nykjøbing.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 5035 Tdr. Ld., hvoraf 2098 besaaede (deraf med Hvede 41, Rug 414, Byg 616, Havre 481, Ærter og Vikker 5, Blandsæd til Modenhed 403, til Grøntf. 35, Kartofler 41, andre Rodfrugter 51, andre Handelsplanter 3, Spergel og Lupiner 6), medens der henlaa til Afgræsn. 793, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1169, Have 38, Skov 329, Moser og Kær 473, Byggegr. 37, Veje, Vandareal m. m. 98 Tdr. Kreaturhold 1893: 403 Heste, 1515 Stkr. Hornkv. (deraf 1105 Køer), 589 Faar, 1256 Svin og 67 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 414,2 Td. Der var 38 Selvejergaarde med 173,3, 26 Arvefæstegd. med 119, 16 Fæstegd. med 65,1, 115 Huse med 40,1 Td. Hrtk. og 51 jordløse Huse (over Halvdelen af Husene i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1200 (1801: 740, 1840: 856, 1860: 1031, 1880: 1169), boede i 207 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 58 levede af immat. Virksomhed, 776 af Jordbrug, 158 af Industri, 46 af Handel, 117 af andre Erhverv, 30 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Skamstrup med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole, Hospital (opr. 1834 af Kammerherre J. Fr. v. Deurs), Forsamlingshuset „Hejmdal“ og Mølle; Syvendekjøb ved Roskilde-Kalundborg Landevej; Bennebo med Pogeskole; Sørninge med Mølle; Skjellingsted med Andelsmejeri. — Desuden Gaardene Lindholtsgd., Orelund (tidligere Lille-Mørkegd.) og Antoinettesminde, de to sidste under Frydendal (se S. 449) og Skovridergaarden Vinhus. — De store Engstrækninger, som tidligere hørte til Gaardene i Skjellingsted, ere nu næsten alle ved Salget af Fæstegodserne lagte ind under Frydendal og opdrevne.

Skamstrup S., der danner een Sognekommune med Annekset Frydendal, hører under Tudse Herreds Jurisdiktion, Holbæk Amtstue- og Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 41. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Frydendal.

Skamstrup Kirke bestaar af Skib, Kor, Taarn og Vaabenhus paa Sydsiden. Det ældste Parti, den vestl. Halvdel af Skibet, er opført af Kamp med Munkestensgesims; Spor af rundbuede Vinduer og Døre. Senere er Kirken bleven overhvælvet med 4 Krydshvælvinger, hvoraf de to østlige ere højere, ligesom Skibet er blevet forlænget mod Ø., og Taarn og Vaabenhus ere tilføjede, dels af Kamp, dels af Munkesten; 1862 er Kirken bleven moderniseret af Konferensraad, Arkitekt Hansen. Altertavlen er et nyere Arbejde med Thorvaldsens Christus af hvidmalet Zink i et nicheformet Rum (det gamle Alterbillede af Høyer: Opstandelsen hænger paa Korets nordre Mur); udskaaren Prædikestol i Renæssancestil fra 1591; gammel Granitdøbefont med Slangefigurer paa Foden. Den øverste Stol er fra 1584. I Koret er en Ligsten og i Muren en Stentavle over Præsten Niels Wandstad, † 1677. Under Alteret en lukket Gravhvælving med flere Kister. — Paa Kirkegaarden er begravet Forfatteren, Grundtvigs Ungdomsven Povel Dons, † 1843.

Knud, Valdemar Sejrs Søn, skænkede 1260 alt sit Gods i Sørninge til Sorø Kloster.

Ved Skamstrup By (paa Banken Girrebjerg) er der Levninger af en Skanse, der formodentlig stammer fra Svenskekrigen 1658–60 (se J. H. Larsen, Tudse Herred, S. 41; ogsaa D. Atl. VI S. 188 og Estrup, Tygestrup som det var, og som det er, S. 55, der gætter paa, at denne Borgplads har været et af Marsk Stigs faste Steder).

Sognet er rigt paa Oldtidsminder, men mange af Højene ere nu sløjfede. I Vin Skov er der en meget stor, 1891 fredlyst Langdysse, der er omsat med 65 fritstaaende Randsten i en aflang Firkant, og som indeslutter et stort Gravkammer med Overligger; ved Sørninge er en Langdysse, „Kragedys“, fredlyst 1888; den indeslutter to firsidede Kamre med Overligger; ved Vinhus findes et fritstaaende, noget sammenstyrtet Dyssekammer. Ved Bennebo fandtes i en Bakkeskraaning et Skelet, dækket med Stene, et Kar, en Si og en Kasserolle af Bronce, to Sølvspænder, en Sølvmønt (fra Antoninus Pius’ Tid) og en Spiralfingerring af Guld. — I Vin Skov ligger en mægtig Rullesten, „Firetønderstenen“, ved hvilken Bønderne i gamle Dage holdt Møder.

Frydendal Sogn, Anneks til Skamstrup og det mindste Sogn i Herredet, omgives af dette og Mørke Sogn samt Merløse Herred (S.-Jærnløse og Ondløse S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2 Mil S. V. for Holbæk. De for det meste gode, lerblandede Jorder ere gennemgaaende bakkede og stærkt skovbevoksede, idet over 1/3 er Skov (Orekrog, Gamle Ore, Dyrehave og Ny vænge, alle hørende til Frydendal). I Sognet nogle smaa Søer, hvoraf den største kaldes Frydendal Sø. Gennem Sognet gaar Ringsted-Nykjøbing Landevej.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 1486 Tdr. Ld., hvoraf 511 besaaede (deraf med Hvede 80, Rug 5, Byg 166, Havre 131, Blandsæd til Modenh. 125, til Grøntf. 2, Kartofler 2), medens der henlaa til Afgræsn. 76, Høslæt, Brak, Eng m. m. 247, Have 62, Skov 541, Byggegr. 9, Veje, Vandareal m. m. 40 Tdr. Kreaturhold 1893: 53 Heste, 522 Stkr. Hornkv. (deraf 234 Køer), 8 Faar, 246 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 107,5 Td. Der var 1 Selvejergaard med 105,7, 5 Huse med 1,8 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse (alle Huse i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 243 (1801: 160, 1840: 161, 1860: 184, 1880: 186), boede i 27 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 41 levede af immat. Virksomh., 88 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 25 af Industri, og 85 af andre Erhv.

Frydendal.

I Sognet, der ikke har nogen Landsby, ligger, foruden Kirken, Hovedgaarden Frydendal. Til Frydendal Gods hører i alt omtr. 441½ Td. Ager og Engs Hrtk. og 39 Tdr. Skovskyld. Deraf paahviler der Hovedgaarden og Avlsgaardene Orelund (Skamstrup S.), Ulvig og Tømmerupgaard (Ondløse S.) og Gaarden Antoinettesminde (Frydendal S.) samt Skovene omtr. 181½ Td. Ager og Engs Hrtk. og 39 Tdr. Skovsk., under Fæste- og Lejesteder omtr. 112½ Td. og under Arvefæstegodset omtr. 147½ Td. Ager og Engs Hrtk. Under Hovedgaarden hører omtr. 790 Tdr. Ld., hvoraf 31 Eng, 68 Park, Dyre- og Lysthave, Gaardsplads osv. og 29 Sø, Resten Ager; under Orelund 332 Tdr. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten Ager; under Ulvig 200 Tdr. Ld., hvoraf 50 Eng, Resten Ager; under Tømmerupgd. 95 Tdr. Ld., hvoraf 25 Eng, Resten Ager; under Antoinettesminde 43 Tdr. Ld. Ager. Til alle disse Gaarde høre desuden Tømmerup Enge, omtr. 230 Tdr. Ld. Under Skovene høre omtr. 1384 Tdr. Ld. (deraf 420 i Skamstrup, 325 i Ondløse, 115 i Særslev og Resten i Frydendals.). Med Undtagelse af 70 Tdr. Ld., der ligger i Søndersted S., ligger Hovedgaarden i Frydendal S. Til Gaarden høre Skamstrup og Frydendal Kirker, en Mølle og en Skole med Pogeskole.

Frydendal S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. samt Udskrivningskr.’ Lægd som dette. Kirken tilhører Ejeren af Frydendal.

Frydendal Kirke, ved Frydendal Hovedgaard, er en meget lille Bygning, der bestaar af Skib, Kor, Taarn, Vaabenhus (senere tilføjet) paa Sydsiden og Begravelseskapel (opf. 1819 for Familien v. Deurs) paa Nordsiden, alt af Mursten. Kirken, der er overhvælvet, hører til de yngre Landsbykirker, idet den er opført omtr. 1459 af Hr. Engelbrecht Albrechtsen Bydelsbak til Torbenfeld, „for hans Svageligheds Skyld samt for hans og hans Frues Saligheds Skyld“. Altertavlen er et Maleri fra 19. Aarh’s Beg. (Opstandelsen); Prædikestolen er et fortrinligt udskaaret Renæssancearbejde med Christus og Evangelisterne i 5 Hovedfelter foroven; Døbefont af Messing med søjleformet Marmorfod. Kalkmalet Vaabendekoration med Aarstallet 1629. Den ene Klokke er fra 1469. Under Koret en tom Gravhvælving. Kirken er bleven restaureret 1865.

Frydendal. Marsk Stigs Søster Sophie var gift med Timme Timmesen; deres Datter Christine ægtede Marsken Evert Moltke, som 1377 nævnes til Torbenfeld (Estrup mener i „Tygestrup“, at Gaarden kan have faaet Navn efter Torbern Jensen, som var gift med en Søster af den ældre Marsk Stigs Hustru Ossa). Derefter ejedes den af hans Søn Henneke, senere kaldet Hr. Joh. Moltke, hvis Enke, Fru Grete Pedersdatter (Eberstein) 1405 pantsatte Torbenfeld til sin Datter Gertrud Clausdatter Grubendal og hendes Ægtefælle Hr. Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak); Fru Gertrud, der anden Gang var gift med Herman v. Oertzen, efterlod Gaarden til sin Søn Hr. Engelbrecht Albrechtsen, en meget betydelig Mand, død i en høj Alder ved 1492. Efter ham kom den til hans Sønnesøn Hr. Laur. Albrechtsen, der faldt i Ditmarsken og var sin Slægts sidste Mand, hvorfor Gaarden med Slægtens øvrige Ejendomme samledes hos hans eneste Søster Fru Mette Albrechtsdatter, gift med Rigshofmester Mogens Gøye, den Tids rigeste Jordegodsejer, † 1544. Derefter besad hans Søn Albrecht Gøye, dennes Enke Fru Anne Rosenkrantz og Datter Jomfru Dorte Gøye, † 1616, Gaarden, hvorefter den kom til den sidstes Søstersøn Otte Brahe og dennes Søn Manderup Brahe, † 1666. Hans Enke Fru Birgitte Trolle mageskiftede Torbenfeld til Fred. III 1668, som først kaldte den Frydenborg, men kort efter befalede og lod tinglyse, at den skulde hedde Frydendal. Efter Kongens Død 1670 bleve de Godser, som han havde samlet under det af ham oprettede Frydendal Birk (Frydendal, Kongsdal, Mørkegaard og Bjærgbygaard), efterladte til hans yngste Søn Prins Jørgen; men da denne samme Aar havde faaet Vordingborg Amt som Livgeding, vilde han hellere samle Gods i det sydl. Sjælland og mageskiftede derfor 1671 med Gehejmeraad Christoffer Parsberg, hvorved denne fik Frydendal Birk og afstod Jungshoved Gods til Prinsen. Da Chrf. Parsberg døde 1671, gik hans Godser for største Delen over til hans eneste Arving, hans Søster, gift med Generalkrigskommissær Otte Povisch, † 1681, hvis Kreditorer kastede sig over hans Dødsbo. Frydendal (tillige med Frue Kirke i Kbh.) blev udlagt (for 9900 Rd.) til Justitsraad Rasm. Vinding. Derefter ejedes den af Sønnen Prof. Poul Vinding, som 1687 solgte den til Oberst, senere Generallieutenant Joh. Rantzau til Bistrup, Bramminge og Ørslevkloster, † 1709. Sønnen, Oberst Chr. Rantzau (hvem Chr. V som Faddergave havde givet Kundby Kirke, der 1873 er solgt fra Godset) solgte Frydendal 1710 til sin Svigerfader, Oberstlieutenant Erik Steensen (Hovedgaardstakst 85 Tdr. Hrtk.; Gaard og Gods sælges for 40 Rd. pr. Td. Hrtk.), hvis Enke Vibeke Urne afhændede den 1714 (63 Rd. pr. Td. Hrtk.) til Vincents Lerche til Lerchenfeld, der 1717 solgte den til Generallieutenant A. Ph. v. Eynden († 1731), hvis Enke Vibeke Krag 1762 skødede den til Etatsraad, Amtmand B. de Cederfeld. Denne solgte den 1765 til Generalkrigskommissær Stephen Hansen († 1770), fra hvis Dødsbo den 1774 solgtes for 85,000 Rd. til Sønnen Justitsraad, senere Konferensraad A. V. Hansen († 1796). Dennes Enke solgte den 1801 for 182,000 Rd. til Kommerceraad J. Fr. v. Deurs († 1851), efter hvem den ved Skøde af 1855 for 400,000 Rd. gik over til Sønnen, senere Kammerherre C. van Deurs († 1889), som 1873 solgte den og Lille Mørkegaard (nu Orelund) for 1,025,000 Rd. til den nuv. Ejer, Kammerherre C. R. Treschow.

Frydendal er et af de anseligste Herresæder i Holbæk Amt. Den store, hvide Hovedbygning ligger paa en Ø i Søen og bestaar af tre Fløje i to Stokværk og med to Taarne paa Enderne af Midtfløjen; over Søen føre en muret Bro og en Hængebro. Den ene af Sidefløjene er meget gammel, man mener endog, at den skriver sig fra Evert Moltkes Tid; Midtfløjen, der vistnok oprindelig er fra 16. Aarh., og som blev restaureret af Manderup Brahe, blev ombygget 1750; den tredje Fløj, som oprindelig var af Bindingsværk, blev erstattet 1767 med en Bygning af Grundmur; et firkantet Taarn paa den sydl. Fløj er opført af Manderup Brahe som et Slags Stræbepille. Den nuv. Ejer har restaureret Hovedbygningen, forsynet den med takkede Gavle og en hvælvet Port og i flere Henseender fort den tilbage til den gamle Skikkelse. I Kældrene i Hovedfløjen findes en Kælder med 3 Vandbassiner for Belejringstilfælde, hvortil Vandet førtes fra en Kilde i Haven i Ledninger under Søen. En smuk, bakkefuld Have med en Udsigtsforhøjning („Skafottet“).

Torbenfeld Kirke, hvortil ved dens Oprettelse henlagdes Hovedgaarden Torbenfeld samt de to senere under Gaarden inddragne Landsbyer Torbenfeld og Simmendefeld, var oprindelig et Kapel under Skamstrup Sogn; Frydendal blev først et selvstændigt Sogn i Slutn. af 17. Aarh., da Torbenfeld fik sit nuv. Navn, og blev da et Anneks til Skamstrup.